|
Dagsordenens punkt 58-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10. mødedag, onsdag den
13. oktober 1999
Asii Narup Chemnitz,
Inuit Ataqatigiit.
Vi lever i den tid, hvor en
stigende antal grønlandske studerende færdiggøre deres psykolog studium, og
vender hjem med kandidateksamen. Vi lever også i en tid, hvor der er en
stigende bevidsthed om nytten ved, at arbejde med personlige-, sociale- og
psykologiske problemer, for at få et friere og rigere rig.
Flere og flere enkeltpersoner og
familier søger hjælp hos forskellige professionelle behandlere. For de
allerfleste mennesker, er det en alvorlig beslutning når man vælger, at søge
hjælp hos andre.
Jeg mener, at det er vigtigt, at
personer, der ønsker hjælp til bearbejdning af personlige problemer, nyder
beskyttelse i form af den person de opsøger også har de forventede faglige
kvalifikationer, som deres titel ligger op til.
Derfor bør også psykologtitlen i
Grønland være beskyttet, således det kun er personer med bestået
kandidateksamen i psykologi fra universitet, der kan benævnes med titlen
psykolog, som det er tilfældet i Danmark.
Den danske psykolog lov, der
regulerer bestemmelser om titel beskyttelse, regulerer også bestemmelser
vedrørende autorisation. For at få autorisation er der krav om, at psykologen
skal have modtaget et bestemt antal timer, i supervision.
Bestemmelserne i loven bør siger
alle, at sikre et minimumskrav til kvaliteten af det psykologiske arbejde.
Jeg opfordre derfor Landsstyret
til, at inddrage faggruppen af psykologer i Grønland i de videre drøftelser,
for sat sætte loven i kraft, herunder særlig drøftelser vedrørende hvem eller
hvilken myndigheder, der kan fungerer som autorisation og tilsynsmyndighed for
psykologer i Grønland. Og jeg mener, at det er vigtigt, at man sørger, at finde
samarbejde med psykologer i Grønland.
Og inden vi går over til
partiernes ordfører, så skal Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke,
Alfred Jakobsen komme med sin besvarelse til forespørgslen.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Tak. Jeg skal på Landsstyrets
vegne fremlægge svarnotat vedrørende grønlandsk lovgivning for psykologer.
Det er med interesse, at jeg har
læst dit forslag, at via lovgivningen, at foretage ven form for
kvalitetssikring af psykologers arbejde i Grønland, således at psykologerne har
de forventede faglige kvalifikationer, som deres titel ligger op til. Selvom vi
ikke selv har denne uddannelse, så er der en del, der virker, som psykologer i
Grønland, f.eks. indenfor social- og sundhedsvæsenet.
Det er med glæde, at jeg kan orientere
om, at forslag til en sådan landstingsforordning for psykologer allerede er
blevet udarbejdet. I februar måned i år færdiggjorde styringsgruppen til
revision af den grønlandske sundhedslovgivning sin rapport.
Rapporten indeholder blandt
andet forslag til 13 nye landstingsforordninger, herunder forslag til
landstingsforordning om psykologer m.v.
Rapporten er endnu ikke blevet
færdig tolket, men når rapporten forelægger både på grønlandsk og dansk, vil
den blive sendt ud til en bred offentlighed.
Tak. Nu går vi så over til
partiernes ordførere. Først er det Siumuts Lars Karl Jensen,
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Tak. Til landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narups forslag vedrørende lovgivning om psykologer, skal vi knytte
følgende bemærkninger.
I disse år foregår en rivende
udvikling i vores land. Engang imellem så hurtigt, at vi ligesom forlader vores
hjem bag os. Som et malende eksempel kan jeg indledningsvis fortælle hvad Knud
Rasmussen skriver i myter og sagn, d.v.s grønlandske myter og sagn, nemlig at
man løb meget hurtigt op af fjeldet og satte sig ned på toppen, fordi han havde
skyndt sig så meget, at han havde tabt sin sjæl på sig, og at han måtte vente
lidt på sin sjæl før han kunne fortsætte.
Efter Siumuts mening siger dette
eksempel meget om vores situation i disse hektiske år i vores land. Vi har så
travlt med at udvikle vores samfund, så hurtigt som muligt, således vi kan
blive konkurrencedygtigt i forhold ti omverdenen. Derfor er der sikkert et
stigende antal personer, som kommer ud af balance, og som får behov for
psykologisk rådgivning, for at komme på fode igen.
I denne sammenhæng, er det så et
spørgsmål om, hvilke kriteriet man skal rådgive ud fra. I Siumut er vi ikke i
tvivl om, at der er forskel på den danske og den grønlandske psyke, derfor er
der behov for en psykologisk uddannelse med udgangspunkt i den ikke særlige men
naturlige grønlandske psyke.
Vi konstaterer med glæde, at et
forslag om psykologer allerede er blevet udarbejdet. Vi regner med som givet,
at forslaget bygger på naturgivne grønlandske forudsætninger, uanset rapporten
er blevet færdigtolket eller ej.
Til slut skal vi endnu engang
understrege, at Grønlands psykologuddannelse må tage udgangspunkt i de
grønlandske realiteter.
Og så er det Atassuts ordfører,
Godmand Jensen.
Godmand Jensen,
ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narups forespørgselsdebat om lov nr. 494 af 30. juni 1999, lov om psykologer
m.v. træder i kraft for Grønland. Fra Atassuts side har vi følgende
kommentarer.
Vi kan forstå, at forslagsstilleren
har i sit forslag til hensigt, at de psykisk syge eller har lignende sygdomme,
får mere direkte og hurtig behandling af kompetente personer..
Vi fra Atassuts side støtter
forslaget, velvidende om, at man i de forskellige kommuner har denne slags
problemer at slås med i myndighedskredsen. Som bekendt er det Atassuts store
ønske, at personer med denne slags sygdomme, får en kyndig og hurtig
behandling, og at behandlingsmulighederne sikres. Derfor har Atassut igennem
sit medlemskabet af Sundhedsudvalget og ved brug af Landstingets talerstol,
bestræbt sig på, at sikre den slags.
Landsstyremedlemmet for Sundhed,
Miljø og Kirke har i sit meddelt os, at lovforslaget om sundhed kommer til
februar til næste år, ligesom det blev nævnt at man ihærdigt arbejder for, at
forbedre den nuværende lov.
Fra Atassuts side håber vi, at
loven om sundhed medfører forbedringer i behandlingen af psykisk og fysisk
syge.
Med disse bemærkninger går vi
ind for debatforslaget, med håb om mærkbare forbedringer af patientbehandlingen
gennem loven.
Og den næste der får ordet, er
Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Drøftelse af mulighederne for at
udarbejde en landstingsforordning om psykologer, med tilsvarende indhold, som
den danske lov, med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold,
og det er en forespørgselsdebat stillet af Asii Chemnitz Narup, som vi så fra
Inuit Ataqatigiit vil kommentere på følgende måde.
Som det fremgår af
debatoplægsstillerens forelæggelsesnotat, er der en stigning af grønlandsk
uddannede psykologer, og det er vi meget taknemmelig for, fra Inuit
Ataqatigiits side, og det kommer efterhånden op for samfundet i de senere år,
at det hjælper med nogle, såfremt at tage det i sig, når man har psykiske eller
psykologiske problemer. Og vi tager til takke at grønlandske psykologer bliver
flere og flere.
De tilkaldte psykologer fra
Danmark og grønlandske psykologer, der efter flere års studier kommer tilbage
til Grønland for at udøve deres ekspertise, bærer et stort og tyndende
arbejdsbyrde, og derfor ere det nødvendigt, at støtte og beskytte dem.
Ud over beskyttelse af deres
stillingsbetegnelse, har de ofte behov for og har ret til at snakke med nogen
om deres erhverv, og om bestandig udvikling af deres arbejde. Derudover er det
nødvendigt at vide, hvilke tilhørsforhold man har i det land, man arbejder i.
Derfor støtter vi
debatoplægsstillerens forslag, og dennes opfordring til Landsstyret, vil Inuit
Ataqatigiit også opfordre til.
Til slut vil vi afvente med gode
forhåbninger, da Landsstyremedlemmet for Sundhed fastslår i sit svarnotat, at
der nu pågår udarbejdelse af en landstingsforordning om netop dette emner, og
vi vil være med til, at dette udarbejdet med et godt resultat.
Og den næste der får ordet, er
Kandidatforbundets ordfører, Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen,
Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet med
glæde drøftet det af landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups fremsatte forslag,
om en nødvendig persongruppe, der i vores dage, ikke kan undværes.
Uanset at vi har hørt rygter om,
at sagen allerede er igangsat af Landsstyret som vigtigt, er det dog en
glædelig besvarelse, som forslaget har fået, da det i denne orientering klart
er udtrykt, at et forordningsforslag om psykologer, allerede er udarbejdet og
at oversættelsen af forslaget snart vil blive færdig.
At erfarer dette giver ro i
sinde, den hurtige udvikling i dag, har fået uheldige følger for samfundet,
hvor både børn og unge bliver ramt og endda har fået uheldige virkninger for de
ældre, hvorefter man i samfundet ikke kan undvære psykologer og er nødt til at
ansætte dem.
Vores situation er den, at vi
har en meget stor mangel på grønlandske psykologer, og derfor er det helt
nødvendigt med en god støtte til mulighederne, for at mulighed for en sådan
uddannelse. Derfor er vi glade for, at debatoplægget er blevet besvaret så
klart som vi kan se.
Og med disse bemærkninger vil vi
Kandidatforbundet afvente redegørelsens forelæggelse.
Og forslagsstilleren Asii
Chemnitz Narup har bedt om at få ordet igen.
Asii Chemnitz Narup,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg er glad for, at man snart er
færdig med at lave en landstingsforordning vedrørende psykologer, fordi der jo
er store personlige problemer, og som landstingsmedlemmer kan vi allesammen
være enig, om at finde løsninger for disse problemer, og det betyder jo, at
psykologerne ikke får bedre vilkår, men det er sandsynligt, at der vil blive
flere ansøgere fra Danmark, således at de der mangles i PPR-kontorerne kan
besættes. Tak.