|
Dagsordenens punkt 57-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, tirsdag den
19. oktober 1999
Asii Chemnitz Narup,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Forslag om, at der i
landstingsforordningen vedrørende hjælp til unge tilføjes en bestemmelse om at
samtlige døgninstitutioner for børn, unge og handicappede pligt til årligt at
afgive en beretning til Grønlands Landsting om deres virke i det forløbne år.
Børns vilkår har været i fokus i
den offentlige debat i hele foråret, og om sommeren, ikke mindst børn, der har
været udsat for omsorgssvigt eller andre overgreb, og som derved har brug for
specielle hjælpetilbud har haft bevågenhed.
Ligeledes har eksisterende
hjælpemuligheder været debatteret, ligesom synspunkter som manglende kontrol
med specielt pædagogisk arbejde har været fremført.
Hjemmestyret driver i dag et
antal døgninstitutioner for børn og unge. Det er velkendt, at de børn og unge,
der indskrives og som står på venteliste, har problemer i et omfang og af en
karakter, at der ofte behøves en indsats i egentlig behandlingsmæssig art.
På trods af, at der ofte ikke er
overensstemmelse mellem behovene for behandling, og de ansattes faglige
forudsætninger, gøres der en prisværdigt indsats blandt de pædagogiske
personale, og deres ledere.
Vi mangler dog i dagens Grønland
overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har
gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side, ydes en ekstraordinært
indsats, i forhold til børn og unge, f.eks. i form af ophold på en
døgninstitution.
Vi mangler overblik over den
hjælp, der rent faktisk ydes, Hvornår lykkes det, og hvilke barriere gør det
vanskeligt, at opnå gode behandlingsmæssige resultater ? Hvor mange børn og
unge står på venteliste til de enkelte døgninstitutioner ?
Fra lovgiver side, har vi pligt
til, at følge udviklingen for alle væsentlige områder af den samfundsmæssige
udvikling, for at prioritere vores opgaver, o afsætte økonomi til at løse dem.
Vi har brug for veldokummenteret
data, til brug for at udføre vores arbejde kvalitetsfuld. Derfor foreslår jeg,
at der i forordningen vedrørende hjælp til børn og unge, indføres en
bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til, at udarbejde en
årsberetning, ligeledes i forordningen vedrørende handicappede.
Den bør indeholde en beskrivelse
af grundprincipper for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde,
udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind og udskrevne, samarbejdet
mellem forældre og kommuner, ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver og
tendenser som bør haves politikkernes bevågenhed.
Ligesom aktuelle
problemstillinger indenfor børn- og ungeområdet kan diskuteres, herunder
personalesituationen.
Jeg foreslår at bestemmelsen om
afgivelse af årsberetning træder i kraft, så hurtigt som muligt, således at det
sidste år i dette årtusinde bliver det første årsberetningsår.
Inden vi går over til partiernes
ordfører, er det først Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.
Mikael Petersen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup har fremsat forslag om tilføjelse til landstingsforordning om hjælp til
børn og unge. Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling,
som et beslutningsforslag.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup, foreslår at der i landstingsforordning om hjælp til børn og unge,
indføres en bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til årligt at
udarbejde en årsberetning.
Til indholdet i årsberetningen
foreslås beskrivelse og grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og
behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal
ind og udskrevne samt samarbejde mellem forældre og kommuner,
ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver, og tendenser som bør have
politikkernes bevågenhed.
Det er rigtigt, at der mangler
en samlet oversigt, over nævnte oplysninger, der i mange tilfælde medfører
anbringelse af børn og unge på døgninstitution.
Kapitel 11 af
landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge,
omhandler drift af døgninstitutioner. I følge § 40, skal Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender fastsætte i fornøden omfang, regler for
døgninstitutioners oprettelse, indretning, ledelse og drift, samt for det
opdragende arbejde i institutionerne.
På grundlag af dette mener
Landsstyret ikke, at det er nødvendigt, at foretage en ændring af
landstingsforordning.
Landsstyret vil ved først givne
lejlighed, igangsætte indførelse af udarbejdelse af årsberetning, hvor i
medtages de foreslåede punkter.
Vi går nu over til partiernes
ordførere. Først er det Siumut ordfører Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Vores bemærkninger er ikke
blevet omdelt endnu, men jeg håber, at de snart bliver omdelt.
I Siumut har vi den holdning, at
det er vigtigt, at indsamle oplysninger, derfor har vi stillet forslag om, at
Det Sociale Ankenævn, skal afgive en årlig redegørelse om arbejdet, og den
beslutning er taget.
Der afholdes møde mellem daglige
ledere i døgninstitutioner uden yderligere ansvar. Mødet afholdes blandt
lederne, hvor de kommer med deres kommentarer, mødet er en hjælp for ledere, og
skal respekteres.
Vi i Siumut går ind for, at der
indsamles oplysninger om de forhold man er kommet i besiddelse af, vi skal jo vide,
hvad der foregår af problemer i vores land. Men skal man anmode om sådanne
oplysninger er der mange instanser, der skal berøres, og et åbent samarbejde
nødvendigt, f.eks. kan der være mange oplysninger, der kan være svære at
indsamle hurtigere, idet disse behandles som lukkede, og hvorfor videregivelse
af oplysninger, kan være svært.
F.eks. kan forhold inden for
kriminalforsorgen nævnes. Dette må tages op i Retvæsenskommissionsarbejdet,
idet indhentning af forhold inden for Kriminalforsorgen må være mere åbnet.
Vedrørende Asii C. Narups
forslag, om krav af afgivelse af årsberetning, må dette drøftes blandt
institutionsledere, idet institutionerne må afgive årsberetning med indskydende
retningslinier.
Selvom det kan tænkes, at der
kan besluttes uden videre, så er vi i Siumut ikke enige herom. Et krav om
årsberetning til institutionerne, er et ualmindeligt krav, selvom kravene kun
indeholder, om hvem i institutionerne, der opholder sig, kan lempe forholdene.
Mangel på uddannede medarbejdere
i institutionerne spiller nok også en stor rolle i den forbindelse.
Selvfølgelig rapportere døgninstitutuionerne i dag, hvor de ligeledes sender
informationer, og selvfølgelig er disse informationer, også tilgængelig for
Landstinget, hvis man beder om dem.
Oplysninger om børn med
adfærdsproblemer, psykisk handicap eller fysisk handicap, indsamles
omhyggeligt, og med omhu, og deres skolegang, undervisning og udvikling
beskrives. Disse oplysninger kan ikke uden videre udleveres til hvem som helst
og disse oplysninger kan være meget følsomme.
Socialreformkommissionen har
kritiseret forholdene omkring de halvårlige beretninger, som man anså for meget
tidskrævende, for de tilsynsførende lærere og undervisere. Ønsket har været, at
der fremover skal udarbejdes en årlig skriftlig redegørelse, hvor man blandt
andet kan undgå de meget ensformede beretninger, som nogle gange ikke kan
undgås, eftersom børnenes udvikling kan være meget langsomt.
Enkelte kommuner udarbejder
ligeledes en beretning om børnenes udvikling, og disse oplysninger kan
fremskaffes, hvis der skulle være behov for det, og den praksis fungerer.
Døgninstitutionernes beretning udarbejdes allerede, og en samling af
beretninger er en mulighed, og er tilgængelig for Landstinget, og derfor
betragter vi Landsstyremedlemmets svar om, at der ikke er behov for
landstingsforordningsændring, som glædelig fra Siumut.
De halvårlige ansøgninger om
timeforbrug til støttepersoner er meget administrativt krævende for kommunerne,
og det er ønskeligt, at ændre den nuværende ordning, således at der fremover
laves ansøgninger til årlig forbrug, med mindre der er særlige forhold, der
taler imod det. Det er ønskeligt, at der redegøres for arbejdet herom.
Socialreformkommissionen har
diskuteret meget med børn og unge med handicap, og der blev fremført ønske om
etablering af et videnscenter. Fra Siumut prioriter vi etablering af et
videnscenter meget højt.
Forstanderne ved
døgninstitutionerne for børn og unge med handicap, fremfører det som ønskeligt,
at der etableres et videnscenter, som blandt andet kan koordinere
boliganvisning m.v. til gavn for disse børn og unge.
Der er behov for rådgivning i de
enkelte kommuner, hvor man kunne rådgive de involverede i deres respektive
hjemsteder, idet mangler og behov kendes på nuværende tidspunkt, og kommunerne
er igang med at klare problematikken.
En af de store mangler plejer
man at nævne, at der mangler en institution for hårde unge kriminelle.
Etablering af en sådan institution er nødvendigt, og det forrige sociale udvalg
har med sin undersøgelse i Nuuk by og i andre byer, fundet ud af, at de større
byer, ikke er egnede til etablering af en institution for hårde unge
kriminelle.
Og derfor mener vi i Siumut, at
såfremt dette forslag skal drøftes, og at punktet henvises til Socialudvalgets
behandling, hvor etablering af et videnscenter ønskes drøftet, og fra Siumut
skal vi endnu engang fremhæve, vores ønske om, at realisere de førnævnte mål og
arbejde omkring socialreformen
Og den næste der får ordet er
Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Det er forslag til tilføjelse
til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, og vi har så fra Atassut
følgende bemærkninger.
Efter at vi i Atassut har
undersøgt forslaget fra landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup om
børneinstitutioners afgivelse af årsberetning i forbindelse med
landstingsforordning om hjælp til børn og unge, skal vi fremkomme med følgende
bemærkninger.
Enhver der har fulgt med, vil
vide, hvor meget Atassut har anstrengt sig, og utrættelig fremkommet med
målsætninger omkring de bedste livsvilkår for børnene.
Forslagsstilleren kommer med
følgende spørgsmål. Hvad er grunden til, at børn og unge, både fysisk og
åndeligt har så store problemer, at samfundet er nødt til at gribe ind med helt
ekstraordinære foranstaltninger ? Har vi mon ikke fra Atassut tidligere sagt,
at nogle af de vigtigste årsager til vores menneskelige problemer, tit stammer
fra manglende omsorg, i hjemmet. Specielt når det ene af forældreparret er
alene om forsørgelsen, og når der ikke kan modtages ydelser, selvom den er
registreret som arbejdssøgende, grundet netop forsørgernes indkomster.
Et barn er nok den, der først af
alle føler, og forstår, når der er noget galt i hjemmet. Vi er fuldt overbevist
om, at en person, som er forældre, vil blive meget svag og nedslået som
opdrager og når vedkommende har problemer.
Atassut har altid påmindet om,
at der skal gøres noget før tingene er blevet forværrede. En motor der er
defekt, og som man ikke gør noget for at få repareret, vil tilslut betyde
katastrofe for ejeren. Vi ved alle, at dette vil forhindre enhver form for
fremskridt. Det er nøjagtigt det samme, hvis man ikke gør noget for, at hjælpe
personer, som har problemer.
Da formålet er tydeligt, vil vi
uden yderligere og andre bemærkninger henstille til, at tænke på
konsekvenserne.
Til slut og som jeg allerede har
bemærket, vil vi opfordre til, at man gransker Atassuts fremlæggelse og
bestræbelser på at forbedre børns og unges livsvilkår.
Og med disse bemærkninger
støtter vi forslaget fuldt ud, og da vi finder det godt i sin grundholdning, og
indstiller at forslaget går videre til rette instanser.
Og vi går nu videre til Inuit
Ataqatigiits ordfører.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup har fremsat forslag om, at der i landstingsforordning om hjælp til børn
og unge, indføres en bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til
årligt, at udarbejde en årsberetning.
Inuit Ataqatigiit støtter
forslagsstilleren, idet vi mener, at vi i vores arbejde i
Socialreformkommissionen har lagt mærke til, at vi mangler mere konkrete
oplysninger om børn og unges psykiske problemer, og ligeledes informationer om,
hvilke hjælpemuligheder, der eksisterer.
Inuit Ataqatigiit mener, at hvis
vi i fremtiden skal udføre vores arbejde, tilfredsstillende i
døgninstitutionerne, at vi savner konkrete oplysninger, og det mener vi, at
kunne få opfyldt, når der kommer en bestemmelse om pligt til årligt, at
udarbejde en årsberetning.
Ligeledes mener Inuit
Ataqatigiit, at når der kommer en bestemmelse om pligt til at udarbejde en
årsberetning, så vil man opnå, at alle ville kunne følge med i det pædagogiske
og det behandlingsmæssige arbejde, for derved kan man åbne mulighed for, at
følge med i et barn eller ung, der er anbragt på en døgninstitution, om
vedkommende er parat til, at kunne vende til sit ophavssted.
For det er i mange tilfælde
sket, at et barn og et ung, sendes tilbage til en døgninstitution, umiddelbart
efter at vedkommende er blevet sendt tilbage til hjemmet, fordi en kommune ikke
har haft det fornødne beredskab, og det resulterer i de fleste tilfælde, at den
tilbagesendte får stor fysiske og psykiske problemer.
Inuit Ataqatigiit er opmærksom
på, at Landsstyret har planer om, at fremkomme med en redegørelse for
Landstinget i år 2000, for børn og unges vilkår, og vi vil derfor opfordre til,
at Landsstyret vurderer Asii Narups forslag, m.h.p. en realisering af
forslaget, som en tilføjelse til landstingsforordning om at døgninstitutioner,
hvor børn og unge er anbragt, skal være forpligtede til, at udarbejde en
årsberetning.
Det var så bemærkningerne
hvorefter vi er så kommet med en opfordring til Landsstyret.
Loritha Henriksen Kandidatforbundet:
Fra Kandidat Forbundet vil vi
komme med følgende bemærkninger til let forståelige forslag om tilføjelse af
Landstingsforordningen.
Det er helt på sin rette plads
at føje til i Landstingsfordningen om børn og unge i døgninstitutioner med
deres forpligtigelser. Det er blevet på tide at se en orienterende årbog årlig
rapport med oversigt, og som vi ved så hører døgninstitutionerne til under
hjemmestyret og er placeret under socialudvalgets regi.
Såfremt vi ikke har en synlig
påvisning af deres behov om og gætte os frem til institutionernes behov kan vi ikke
arbejde tilbundsgående for der er jo efterhånden gået flere år med at arbejde
at arbejde så vidt det er muligt at begrænse antallet af anbringelser af børn
og unge udenfor deres hjem.
Men i dag ved vi at nogle af
hjemmene endda har nogen børn på venteliste og sådanne forhold er ikke sunde
for de unge og for børnene. Der findes også børn og unge der bliver nødt til at
vende tilbage til disse hjem efter at være blevet hjemgivet, og det er også
derfor på sin plads at lave et udgangspunkt for de forskellige tiltag og nøje
undersøgelser af de forskellige bevæggrunde til børnenes og unges aktuelle
situation.
Endelig vil det være godt at
vide om det er spiritusmisbrug og danne utryghed i familien der er baggrunden
og udgangspunktet for børnenes og de unges vanskeligheder. Med disse
bemærkninger vil jeg på ingen måde skyde medarbejderne i skolerne for at udføre
deres arbejde mangelfuldt eller at de på en eller anden måde ikke tager deres
arbejde alvorligt nok.
Jeg ved ganske klart at
medarbejderne tager deres opgaver op og bruger al deres kraftreserver og
arbejdet er tungt og er meget energi krævende. Til denne udtalelse har jeg det
udgangspunkt at man først vil udfærdigelse af rapporten kan gøre sig klart, at
det måske er børnene selv der trænger til en hjælpende hånd rådgivning og
vejledning og mange på disse forrige kan bevirke at tiltagende ikke altid kan
afføde de virkninger der f.eks. der er behov for. F.eks. ved at der kan være en
betydelig afstand mellem forældre, familie og børneinstitutionerne eller måske
at der ikke er givet tilstrækkelige økonomiske ressourcer til det. Jeg er helt
klar over at et af det store anstødsstille i dette land i dette ind imellem
store arbejde kan være vanskeligheder med og manglende samarbejde med
forældrene, men heldigvis er der også forældre som alvorligt gerne vil
samarbejde.
På den anden side kan det være
et meget vanskelig arbejde da det er anstrengende når forældrene ikke
samarbejder og at man derved misbruger kræfter og tid til ingen nytte. Derfor
er det kun på sin plads at de øverste myndigheder tager deres opgave alvorligt
op og har de nødvendige viden om de reelle forhold. Derfor støtter vi fra
Kandidatforbundet fuldt ud at døgninstitutionerne fremover skal have mulighed
for at lave årlige redegørelse til tingets medlemmer.
Asii Chemnitz Narup Forslagsstiller Inuit Ataqatigiit:
Det lader til at der er
forskellige holdninger til mit forslag, men bemærker og glædes over at
fleretallet støtter mit forslag.
Selvfølgelig har jeg ikke
forestillet mig at man udarbejder retninger der angiver personer ved
navnnævnelse tværtimod skal de være anonymiseret. Det er det jeg har
forestillet mig, fordi hvis vi er nød til at samle videnøje fangerne i det
socialeområde her i Grønland det mener jeg er yderst vigtigt og her har jeg
forestillet mig der er flere veje til at nå dette, og ved at man udarbejder
rapporter og indberetninger er jeg overbevidst om vi kan samle viden og data.
Ved at beskrive vore resultater
og erfaringer, der vil få et bedre grundlag for at debattere det også tilpasse
procedurene til det grønlandske forhold: Jeg kan forstå at landsstyret støtter
forslaget i princippet og forrige fredag der har landsstyret meldt at man vil
igangsætte et sådant initiativ. Tak for den positive modtagelse for mit
forslag.
Mikael Petersen Landstyremedlemmet for Socialeanliggender
og Arbejdsmarked:
Uden at kommentere det enkelte
ordførere, mener jeg at der er mange ting der man skal være opmærksom på i det
videre arbejde. I forbindelse med at man pålægger døgninstitutionerne skulle
afgive årsberetninger der er flere forskellige ting som man skal være
påpasselig med. Døgninstitutions anbringelse kommer på tale når problemerne er
så store at man er nødt til at fjerne midlertidigt barnet fra hjemmet for at
løse problemet.
Det er disse ting som jeg mener
skal udelade i sådan et eventuelt indberetninger. Vi må sikre os at
indberetningerne udarbejdes således at man tager hensyn til disse følsomme
oplysninger, og fra flere partier og Kandidatforbundet kom man ind på at det er
vigtigt at indsamler viden data, og det har jo i sammenhæng med at man i
Landsstyret at få statistik for hele det sociale område og derved etablere et
videncenter.
I forbindelse med reformarbejdet
bl.a. indenfor børn og unge området, må vi også vurdere hvordan vi eventuelt
kan føje det ind i de nye arbejde men arbejdet må nu allerede igangsættes. Det
blev bl.a. sagt at der disse skal igangsættes i.f.m. reformarbejdet indenfor
børn og unge arbejdet. Landsstyret vil ikke blot vente på at disse igangsættes.
Vi har også taget forhandlinger
med Kanukoka omkring ansvarsplacering vedr. døgninstitutions området. Vi må
også se på formålsbeskrivelserne for de enkelte døgninstitutioner og få de
tilpasset, vi behøver ikke vente på lov reformarbejdet men allerede indenfor
det eksisterende ansvarsområde må vi sørge at få disse ting indarbejdet således
at de kan få bedst mulige virkning. Derfor behøver man ikke vente på
lovgivningsreformen skal igangsættes men på allerede på nuværende tidspunkt går
i gang med de indledende forarbejder.
Ruth Heilmann Siumnut´s ordfører:
Da forslagsstilleren var inde på
at det er nok flere tallet er for hendes forslag, men jeg tror godt de
allesammen er enige om at der udarbejdes sådanne rapporter idet
forslagsstilleren også var inde på de forhold der vedrører udarbejdelsen af
sådanne rapporter:
Disse rapporter skal udformes
nogenlunde ens og her har landstinget på et tidligere tidspunkt været krævet
fra landstingets side, at man årligt kommer med et resume om hvilket tiltag der
har været taget indenfor det sociale arbejde, således at landstinget bliver
informeret om det. Jeg er også glad for at landsstyret i sin besvarelse også
var inde på at han gerne vil påtage sig sådanne opgaver og også hilser vores
opfordringer velkommen, hvilket er betryggende.
Og Inuit Ataqatigiit har også
ret i når de siger at et barn eller en ung som ellers er hjemsendt nogen gange
bliver sendt tilbage til institutionen, og det er som sagt meget
utilfredsstillende, hvorfor man i samabejde med forældre eller familien skal
prøve på at løse de store problemer og her bemærker vi så også når at
forældrene nogen gange også bliver sendt til døgninstitutionerne for at besøge
børnene hvorefter de så kan få de store informationer eller de større
informationer de måtte have behov for.
Og det er stadigvæk en af de
ting vi til stadighed skal kunne opnå. Kandidatforbundet var også inde på at
man også nogen gange mangler nogen initiativer omkring forældre og hjem, fordi
der er også er behov for at forældrene til stadighed skal kunne vejledes, og vi
har jo før været inde på at man til stadighed bør kunne give vejledning til
forældrene uanset hvor man opholder sig.
Godmann Rasmussen Atassut´s ordfører:
Vi er også meget glade den
besvarelse vi har fået fra landsstyremedlemmet og vi ser frem til realisering
af det.
Men også at jeg er kommet på
talerstolen igen er de bemærkninger der er kommet fra IA og Siumut, først
Siumut´s ordfører der var inde på at et barn bliver sendt frem og tilbage
mellem hjem og institution, og det er et af det store problemer som vi også
føler når barnet bliver sendt frem og tilbage. Det er dronen til det problem
fra vi fra Atassut har påpeget og som det også fremgår fra vores indlæg.
Hvad hjælper det, at et barn der
blevet anbragt i en institution, og får bedre forhold end i sit hjem og hvad
nytter det så at barnet vender tilbage det dårlige forhold i hjemmet igen. Og
det er der, der er et stort problem, og det er det som vi har været inde på, at
så længe der kun er en forsørger i hjemmet, så kan barnet ikke få en tryg
opvækst, og det er der roden til problemet er og det er det vi skal rette op
på. Og vi må kunne erkende dette problem og får løst dette.
Man kan heller ikke undgå at
uanset om journalisterne tager det på en anden måde, det er landsdækkende TV og
KNR-radio bør bruges til oplysningsarbejde i større grad, således at ensomme
mennesker også kan får større kræfter til at deltage i samfundslivet. Såfremt
der bliver brugt lidt mere positive ord i oplysningsarbejdet. Asii var inde på
forskning, men der er mange uddannede personer som vi ikke bruger indenfor det
socialeuddannelser er der mange personer som ikke beskæftiger sig indenfor
deres fag, fordi lønnen er for dårlig, og det er sådanne forhold vi også skal
tage med i vurderingen.
Her for nylig tog vi dem meget
positivt, da landsstyremedlemmet sagde at det er sådanne ting der også skulle
også rettes op på.
Tommy Marø Udenom partiernes ordførere:
Først er jeg glad for at Asii
Chemnitz Narup har stillet sådan et forslag, og den besvarelse der kommer fra
Landsstyrets side.
Men her i ligger min reaktion,
at det Godmann Rasmussen kom med , med hensyn til eneforsørgere og vurderer den
som værende som værende der ikke kan opdrage deres børn. Der findes mange
enlige mødre og fædre der er gode opdragere, dem skal man også huske på. De
bliver opdraget godt selvom de er enlige forældre, det er det jeg har reageret
på.
Loritha Henriksen Kandidatforbundets ordfører:
Jeg vil også sige tak for dette
forslag og landsstyrets besvarelse heraf. Tommy har ret, og det er derfor jeg
kommer herop.
Der findes mange enlige forældre
der har opdraget deres børn godt. Det største problem ligger i hvordan man
udformer hjem dermed danne et grundlag for opdragelse. Børn få problemer når
barnet bliver anbragt udenfor hjemmet p.g.a. forholdene i hjemmet.
Og derfor vil jeg lægge meget
vægt på, at man i.f.m. behandlingen af dette punkt også tager udgangspunkt med
hjemmet og forældrene. Når et barn får kærlighed, kan det blive opdraget
såfremt der gives kærlighed.
Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit´s ordfører:
Jeg vil ikke støtte Godmann, men
han mener nok at det er enlige forsørgere i en opdragelse har ret til to
forsørgere og det en af de ting vi skal tage i betragtning. Når børn anbringes
i en af døgninstitutioner så er udgangspunktet nok, at vi dårlig behandler
disse børn og vi er for dårlige til at samarbejde d.v.s. forældre , institution
og andre instanser.
Og såfremt der ikke er et godt
samarbejde mellem disse kan man ikke løse barnets problemer. Derfor kan vi
heller ikke komme udenom at myndighederne reagerer hurtigt og griber ind i til
side. Overtager man ansvaret på et tidspunkt så ville f.eks. behandlingen
gennemføres bedre, men vi skal også understrege at de som vi allerede har
nævnt, så mangler vi gode redskaber til at kunne udføre vore opgaver bedre.
Vi mangler redskaber til det, og
det er jo det Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup efterlyser via sit forslag.
Og i fremtiden når vi får
sådanne redskaber så vil vi politisk og administrativt være bedre til at løse
de opgaver vi har her.
Daniel Skifte På Atassut´s vegne:
Jeg skal lige kommentere
forslaget og jeg vil først lige give udtryk for min glæde på den velkomst jeg
har fået tak for jeres velkomst.
Når man har været fraværende
gennem længere tid, og når man gennemlæst papirer der ligger, så kan jeg se at
det forslag som forslagsstilleren fremkom med er nogen som Inuit Ataqatigiit,
Kandidatforbundet og Atassut er enige om og er fælles om, og på den anden side
så udtrykker Siumut tvivl om det kan lade sig gøre med den begrundelse at der
mangler uddannede personale, men ikke desto mindre glæder det mig, at
Landstyremedlemmet for Socialeanliggender melder klart, at det er enige i
forslaget såfremt der ikke skal opstå tvivl, så må denne tvivl der kommer fra
Siumut påpeges.
Jeg personligt mener og ligesom
vores ordfører har været inde på, et godt forslag der vedrører børn og unge,
hvorfor man må støtte det uden at sætte spørgsmålstegn ved og stille uden at
være tvivlende overfor spørgsmålet.
JørgenWæver Johansen Udenom Siumut´s ordfører:
Først er det kedeligt såfremt
der opstår misforståelser, jeg at Siumut´s ordfører Ruth Heilmann´s
bemærkninger i anden runde understreger, at Siumut også støtter dette forslag
og havde man fulgt med i debatten så kan man også have forstået det.
Johan Lund Olsen Landstingsformand:
Som det kan høres, så er
samtlige partier enige og med henvisning til vores forretningsorden §30 stk 3,
det skal jeg lige læse op.
Forslag fra et medlem eller et
parti om lovgivning eller ændring af bestående lovgivning kan fremsættes med de
stk. 1 nævnte begrundelser som forslag til landstingsbeslutning om forslagets
gennemførelse.
Såfremt Landstingsbeslutning
herom vedtages af Landstinget påhviler det Landsstyret at fremme forslaget ved
fremsættelse af egentligt lovforslag og det er det samtlige partier har samles
om, hvorfor vi skal regne med at Asii Chemnitz Narup´s forslag vil resultere i
at Landsstyret fremsætter et forslag herom.