Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 57-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, tirsdag den 19. oktober 1999

Punkt 57.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000 om, at der i landstingsforordning nr. 9 af 30 oktober 1992 om hjælp til børn og unge og i landstingsforordning nr.7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap indføjes en bestemmelse, der giver samtlige døgninstitutioner for børn, unge og handicappede pligt til årligt at udarbejde og afgive en beretning til Grønlands Landsting om deres virke i det forløbne år.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslag om, at der i landstingsforordningen vedrørende hjælp til unge tilføjes en bestemmelse om at samtlige døgninstitutioner for børn, unge og handicappede pligt til årligt at afgive en beretning til Grønlands Landsting om deres virke i det forløbne år.

Børns vilkår har været i fokus i den offentlige debat i hele foråret, og om sommeren, ikke mindst børn, der har været udsat for omsorgssvigt eller andre overgreb, og som derved har brug for specielle hjælpetilbud har haft bevågenhed.

Ligeledes har eksisterende hjælpemuligheder været debatteret, ligesom synspunkter som manglende kontrol med specielt pædagogisk arbejde har været fremført.

Hjemmestyret driver i dag et antal døgninstitutioner for børn og unge. Det er velkendt, at de børn og unge, der indskrives og som står på venteliste, har problemer i et omfang og af en karakter, at der ofte behøves en indsats i egentlig behandlingsmæssig art.

På trods af, at der ofte ikke er overensstemmelse mellem behovene for behandling, og de ansattes faglige forudsætninger, gøres der en prisværdigt indsats blandt de pædagogiske personale, og deres ledere.

Vi mangler dog i dagens Grønland overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side, ydes en ekstraordinært indsats, i forhold til børn og unge, f.eks. i form af ophold på en døgninstitution.

Vi mangler overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes, Hvornår lykkes det, og hvilke barriere gør det vanskeligt, at opnå gode behandlingsmæssige resultater ? Hvor mange børn og unge står på venteliste til de enkelte døgninstitutioner ?

Fra lovgiver side, har vi pligt til, at følge udviklingen for alle væsentlige områder af den samfundsmæssige udvikling, for at prioritere vores opgaver, o afsætte økonomi til at løse dem.

Vi har brug for veldokummenteret data, til brug for at udføre vores arbejde kvalitetsfuld. Derfor foreslår jeg, at der i forordningen vedrørende hjælp til børn og unge, indføres en bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til, at udarbejde en årsberetning, ligeledes i forordningen vedrørende handicappede.

Den bør indeholde en beskrivelse af grundprincipper for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind og udskrevne, samarbejdet mellem forældre og kommuner, ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver og tendenser som bør haves politikkernes bevågenhed.

Ligesom aktuelle problemstillinger indenfor børn- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen.

Jeg foreslår at bestemmelsen om afgivelse af årsberetning træder i kraft, så hurtigt som muligt, således at det sidste år i dette årtusinde bliver det første årsberetningsår.

Inden vi går over til partiernes ordfører, er det først Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forslag om tilføjelse til landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling, som et beslutningsforslag.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, foreslår at der i landstingsforordning om hjælp til børn og unge, indføres en bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til årligt at udarbejde en årsberetning.

Til indholdet i årsberetningen foreslås beskrivelse og grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind og udskrevne samt samarbejde mellem forældre og kommuner, ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver, og tendenser som bør have politikkernes bevågenhed.

Det er rigtigt, at der mangler en samlet oversigt, over nævnte oplysninger, der i mange tilfælde medfører anbringelse af børn og unge på døgninstitution.

Kapitel 11 af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, omhandler drift af døgninstitutioner. I følge § 40, skal Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender fastsætte i fornøden omfang, regler for døgninstitutioners oprettelse, indretning, ledelse og drift, samt for det opdragende arbejde i institutionerne.

På grundlag af dette mener Landsstyret ikke, at det er nødvendigt, at foretage en ændring af landstingsforordning.

Landsstyret vil ved først givne lejlighed, igangsætte indførelse af udarbejdelse af årsberetning, hvor i medtages de foreslåede punkter.

Vi går nu over til partiernes ordførere. Først er det Siumut ordfører Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Vores bemærkninger er ikke blevet omdelt endnu, men jeg håber, at de snart bliver omdelt.

I Siumut har vi den holdning, at det er vigtigt, at indsamle oplysninger, derfor har vi stillet forslag om, at Det Sociale Ankenævn, skal afgive en årlig redegørelse om arbejdet, og den beslutning er taget.

Der afholdes møde mellem daglige ledere i døgninstitutioner uden yderligere ansvar. Mødet afholdes blandt lederne, hvor de kommer med deres kommentarer, mødet er en hjælp for ledere, og skal respekteres.

Vi i Siumut går ind for, at der indsamles oplysninger om de forhold man er kommet i besiddelse af, vi skal jo vide, hvad der foregår af problemer i vores land. Men skal man anmode om sådanne oplysninger er der mange instanser, der skal berøres, og et åbent samarbejde nødvendigt, f.eks. kan der være mange oplysninger, der kan være svære at indsamle hurtigere, idet disse behandles som lukkede, og hvorfor videregivelse af oplysninger, kan være svært.

F.eks. kan forhold inden for kriminalforsorgen nævnes. Dette må tages op i Retvæsenskommissionsarbejdet, idet indhentning af forhold inden for Kriminalforsorgen må være mere åbnet.

Vedrørende Asii C. Narups forslag, om krav af afgivelse af årsberetning, må dette drøftes blandt institutionsledere, idet institutionerne må afgive årsberetning med indskydende retningslinier.

Selvom det kan tænkes, at der kan besluttes uden videre, så er vi i Siumut ikke enige herom. Et krav om årsberetning til institutionerne, er et ualmindeligt krav, selvom kravene kun indeholder, om hvem i institutionerne, der opholder sig, kan lempe forholdene.

Mangel på uddannede medarbejdere i institutionerne spiller nok også en stor rolle i den forbindelse. Selvfølgelig rapportere døgninstitutuionerne i dag, hvor de ligeledes sender informationer, og selvfølgelig er disse informationer, også tilgængelig for Landstinget, hvis man beder om dem.

Oplysninger om børn med adfærdsproblemer, psykisk handicap eller fysisk handicap, indsamles omhyggeligt, og med omhu, og deres skolegang, undervisning og udvikling beskrives. Disse oplysninger kan ikke uden videre udleveres til hvem som helst og disse oplysninger kan være meget følsomme.

Socialreformkommissionen har kritiseret forholdene omkring de halvårlige beretninger, som man anså for meget tidskrævende, for de tilsynsførende lærere og undervisere. Ønsket har været, at der fremover skal udarbejdes en årlig skriftlig redegørelse, hvor man blandt andet kan undgå de meget ensformede beretninger, som nogle gange ikke kan undgås, eftersom børnenes udvikling kan være meget langsomt.

Enkelte kommuner udarbejder ligeledes en beretning om børnenes udvikling, og disse oplysninger kan fremskaffes, hvis der skulle være behov for det, og den praksis fungerer. Døgninstitutionernes beretning udarbejdes allerede, og en samling af beretninger er en mulighed, og er tilgængelig for Landstinget, og derfor betragter vi Landsstyremedlemmets svar om, at der ikke er behov for landstingsforordningsændring, som glædelig fra Siumut.

De halvårlige ansøgninger om timeforbrug til støttepersoner er meget administrativt krævende for kommunerne, og det er ønskeligt, at ændre den nuværende ordning, således at der fremover laves ansøgninger til årlig forbrug, med mindre der er særlige forhold, der taler imod det. Det er ønskeligt, at der redegøres for arbejdet herom.

Socialreformkommissionen har diskuteret meget med børn og unge med handicap, og der blev fremført ønske om etablering af et videnscenter. Fra Siumut prioriter vi etablering af et videnscenter meget højt.

Forstanderne ved døgninstitutionerne for børn og unge med handicap, fremfører det som ønskeligt, at der etableres et videnscenter, som blandt andet kan koordinere boliganvisning m.v. til gavn for disse børn og unge.

Der er behov for rådgivning i de enkelte kommuner, hvor man kunne rådgive de involverede i deres respektive hjemsteder, idet mangler og behov kendes på nuværende tidspunkt, og kommunerne er igang med at klare problematikken.

En af de store mangler plejer man at nævne, at der mangler en institution for hårde unge kriminelle. Etablering af en sådan institution er nødvendigt, og det forrige sociale udvalg har med sin undersøgelse i Nuuk by og i andre byer, fundet ud af, at de større byer, ikke er egnede til etablering af en institution for hårde unge kriminelle.

Og derfor mener vi i Siumut, at såfremt dette forslag skal drøftes, og at punktet henvises til Socialudvalgets behandling, hvor etablering af et videnscenter ønskes drøftet, og fra Siumut skal vi endnu engang fremhæve, vores ønske om, at realisere de førnævnte mål og arbejde omkring socialreformen

Og den næste der får ordet er Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Det er forslag til tilføjelse til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, og vi har så fra Atassut følgende bemærkninger.

Efter at vi i Atassut har undersøgt forslaget fra landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup om børneinstitutioners afgivelse af årsberetning i forbindelse med landstingsforordning om hjælp til børn og unge, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger.

Enhver der har fulgt med, vil vide, hvor meget Atassut har anstrengt sig, og utrættelig fremkommet med målsætninger omkring de bedste livsvilkår for børnene.

Forslagsstilleren kommer med følgende spørgsmål. Hvad er grunden til, at børn og unge, både fysisk og åndeligt har så store problemer, at samfundet er nødt til at gribe ind med helt ekstraordinære foranstaltninger ? Har vi mon ikke fra Atassut tidligere sagt, at nogle af de vigtigste årsager til vores menneskelige problemer, tit stammer fra manglende omsorg, i hjemmet. Specielt når det ene af forældreparret er alene om forsørgelsen, og når der ikke kan modtages ydelser, selvom den er registreret som arbejdssøgende, grundet netop forsørgernes indkomster.

Et barn er nok den, der først af alle føler, og forstår, når der er noget galt i hjemmet. Vi er fuldt overbevist om, at en person, som er forældre, vil blive meget svag og nedslået som opdrager og når vedkommende har problemer.

Atassut har altid påmindet om, at der skal gøres noget før tingene er blevet forværrede. En motor der er defekt, og som man ikke gør noget for at få repareret, vil tilslut betyde katastrofe for ejeren. Vi ved alle, at dette vil forhindre enhver form for fremskridt. Det er nøjagtigt det samme, hvis man ikke gør noget for, at hjælpe personer, som har problemer.

Da formålet er tydeligt, vil vi uden yderligere og andre bemærkninger henstille til, at tænke på konsekvenserne.

Til slut og som jeg allerede har bemærket, vil vi opfordre til, at man gransker Atassuts fremlæggelse og bestræbelser på at forbedre børns og unges livsvilkår.

Og med disse bemærkninger støtter vi forslaget fuldt ud, og da vi finder det godt i sin grundholdning, og indstiller at forslaget går videre til rette instanser.

Og vi går nu videre til Inuit Ataqatigiits ordfører.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forslag om, at der i landstingsforordning om hjælp til børn og unge, indføres en bestemmelse, der giver alle døgninstitutioner pligt til årligt, at udarbejde en årsberetning.

Inuit Ataqatigiit støtter forslagsstilleren, idet vi mener, at vi i vores arbejde i Socialreformkommissionen har lagt mærke til, at vi mangler mere konkrete oplysninger om børn og unges psykiske problemer, og ligeledes informationer om, hvilke hjælpemuligheder, der eksisterer.

Inuit Ataqatigiit mener, at hvis vi i fremtiden skal udføre vores arbejde, tilfredsstillende i døgninstitutionerne, at vi savner konkrete oplysninger, og det mener vi, at kunne få opfyldt, når der kommer en bestemmelse om pligt til årligt, at udarbejde en årsberetning.

Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at når der kommer en bestemmelse om pligt til at udarbejde en årsberetning, så vil man opnå, at alle ville kunne følge med i det pædagogiske og det behandlingsmæssige arbejde, for derved kan man åbne mulighed for, at følge med i et barn eller ung, der er anbragt på en døgninstitution, om vedkommende er parat til, at kunne vende til sit ophavssted.

For det er i mange tilfælde sket, at et barn og et ung, sendes tilbage til en døgninstitution, umiddelbart efter at vedkommende er blevet sendt tilbage til hjemmet, fordi en kommune ikke har haft det fornødne beredskab, og det resulterer i de fleste tilfælde, at den tilbagesendte får stor fysiske og psykiske problemer.

Inuit Ataqatigiit er opmærksom på, at Landsstyret har planer om, at fremkomme med en redegørelse for Landstinget i år 2000, for børn og unges vilkår, og vi vil derfor opfordre til, at Landsstyret vurderer Asii Narups forslag, m.h.p. en realisering af forslaget, som en tilføjelse til landstingsforordning om at døgninstitutioner, hvor børn og unge er anbragt, skal være forpligtede til, at udarbejde en årsberetning.

Det var så bemærkningerne hvorefter vi er så kommet med en opfordring til Landsstyret.

Loritha Henriksen Kandidatforbundet:

Fra Kandidat Forbundet vil vi komme med følgende bemærkninger til let forståelige forslag om tilføjelse af Landstingsforordningen.

Det er helt på sin rette plads at føje til i Landstingsfordningen om børn og unge i døgninstitutioner med deres forpligtigelser. Det er blevet på tide at se en orienterende årbog årlig rapport med oversigt, og som vi ved så hører døgninstitutionerne til under hjemmestyret og er placeret under socialudvalgets regi.

Såfremt vi ikke har en synlig påvisning af deres behov om og gætte os frem til institutionernes behov kan vi ikke arbejde tilbundsgående for der er jo efterhånden gået flere år med at arbejde at arbejde så vidt det er muligt at begrænse antallet af anbringelser af børn og unge udenfor deres hjem.

Men i dag ved vi at nogle af hjemmene endda har nogen børn på venteliste og sådanne forhold er ikke sunde for de unge og for børnene. Der findes også børn og unge der bliver nødt til at vende tilbage til disse hjem efter at være blevet hjemgivet, og det er også derfor på sin plads at lave et udgangspunkt for de forskellige tiltag og nøje undersøgelser af de forskellige bevæggrunde til børnenes og unges aktuelle situation.

Endelig vil det være godt at vide om det er spiritusmisbrug og danne utryghed i familien der er baggrunden og udgangspunktet for børnenes og de unges vanskeligheder. Med disse bemærkninger vil jeg på ingen måde skyde medarbejderne i skolerne for at udføre deres arbejde mangelfuldt eller at de på en eller anden måde ikke tager deres arbejde alvorligt nok.

Jeg ved ganske klart at medarbejderne tager deres opgaver op og bruger al deres kraftreserver og arbejdet er tungt og er meget energi krævende. Til denne udtalelse har jeg det udgangspunkt at man først vil udfærdigelse af rapporten kan gøre sig klart, at det måske er børnene selv der trænger til en hjælpende hånd rådgivning og vejledning og mange på disse forrige kan bevirke at tiltagende ikke altid kan afføde de virkninger der f.eks. der er behov for. F.eks. ved at der kan være en betydelig afstand mellem forældre, familie og børneinstitutionerne eller måske at der ikke er givet tilstrækkelige økonomiske ressourcer til det. Jeg er helt klar over at et af det store anstødsstille i dette land i dette ind imellem store arbejde kan være vanskeligheder med og manglende samarbejde med forældrene, men heldigvis er der også forældre som alvorligt gerne vil samarbejde.

På den anden side kan det være et meget vanskelig arbejde da det er anstrengende når forældrene ikke samarbejder og at man derved misbruger kræfter og tid til ingen nytte. Derfor er det kun på sin plads at de øverste myndigheder tager deres opgave alvorligt op og har de nødvendige viden om de reelle forhold. Derfor støtter vi fra Kandidatforbundet fuldt ud at døgninstitutionerne fremover skal have mulighed for at lave årlige redegørelse til tingets medlemmer.

Asii Chemnitz Narup Forslagsstiller Inuit Ataqatigiit:

Det lader til at der er forskellige holdninger til mit forslag, men bemærker og glædes over at fleretallet støtter mit forslag.

Selvfølgelig har jeg ikke forestillet mig at man udarbejder retninger der angiver personer ved navnnævnelse ­ tværtimod skal de være anonymiseret. Det er det jeg har forestillet mig, fordi hvis vi er nød til at samle videnøje fangerne i det socialeområde her i Grønland det mener jeg er yderst vigtigt og her har jeg forestillet mig der er flere veje til at nå dette, og ved at man udarbejder rapporter og indberetninger er jeg overbevidst om vi kan samle viden og data.

Ved at beskrive vore resultater og erfaringer, der vil få et bedre grundlag for at debattere det også tilpasse procedurene til det grønlandske forhold: Jeg kan forstå at landsstyret støtter forslaget i princippet og forrige fredag der har landsstyret meldt at man vil igangsætte et sådant initiativ. Tak for den positive modtagelse for mit forslag.

Mikael Petersen Landstyremedlemmet for Socialeanliggender og Arbejdsmarked:

Uden at kommentere det enkelte ordførere, mener jeg at der er mange ting der man skal være opmærksom på i det videre arbejde. I forbindelse med at man pålægger døgninstitutionerne skulle afgive årsberetninger der er flere forskellige ting som man skal være påpasselig med. Døgninstitutions anbringelse kommer på tale når problemerne er så store at man er nødt til at fjerne midlertidigt barnet fra hjemmet for at løse problemet.

Det er disse ting som jeg mener skal udelade i sådan et eventuelt indberetninger. Vi må sikre os at indberetningerne udarbejdes således at man tager hensyn til disse følsomme oplysninger, og fra flere partier og Kandidatforbundet kom man ind på at det er vigtigt at indsamler viden data, og det har jo i sammenhæng med at man i Landsstyret at få statistik for hele det sociale område og derved etablere et videncenter.

I forbindelse med reformarbejdet bl.a. indenfor børn og unge området, må vi også vurdere hvordan vi eventuelt kan føje det ind i de nye arbejde men arbejdet må nu allerede igangsættes. Det blev bl.a. sagt at der disse skal igangsættes i.f.m. reformarbejdet indenfor børn og unge arbejdet. Landsstyret vil ikke blot vente på at disse igangsættes.

Vi har også taget forhandlinger med Kanukoka omkring ansvarsplacering vedr. døgninstitutions området. Vi må også se på formålsbeskrivelserne for de enkelte døgninstitutioner og få de tilpasset, vi behøver ikke vente på lov reformarbejdet men allerede indenfor det eksisterende ansvarsområde må vi sørge at få disse ting indarbejdet således at de kan få bedst mulige virkning. Derfor behøver man ikke vente på lovgivningsreformen skal igangsættes men på allerede på nuværende tidspunkt går i gang med de indledende forarbejder.

Ruth Heilmann Siumnut´s ordfører:

Da forslagsstilleren var inde på at det er nok flere tallet er for hendes forslag, men jeg tror godt de allesammen er enige om at der udarbejdes sådanne rapporter idet forslagsstilleren også var inde på de forhold der vedrører udarbejdelsen af sådanne rapporter:

Disse rapporter skal udformes nogenlunde ens og her har landstinget på et tidligere tidspunkt været krævet fra landstingets side, at man årligt kommer med et resume om hvilket tiltag der har været taget indenfor det sociale arbejde, således at landstinget bliver informeret om det. Jeg er også glad for at landsstyret i sin besvarelse også var inde på at han gerne vil påtage sig sådanne opgaver og også hilser vores opfordringer velkommen, hvilket er betryggende.

Og Inuit Ataqatigiit har også ret i når de siger at et barn eller en ung som ellers er hjemsendt nogen gange bliver sendt tilbage til institutionen, og det er som sagt meget utilfredsstillende, hvorfor man i samabejde med forældre eller familien skal prøve på at løse de store problemer og her bemærker vi så også når at forældrene nogen gange også bliver sendt til døgninstitutionerne for at besøge børnene hvorefter de så kan få de store informationer eller de større informationer de måtte have behov for.

Og det er stadigvæk en af de ting vi til stadighed skal kunne opnå. Kandidatforbundet var også inde på at man også nogen gange mangler nogen initiativer omkring forældre og hjem, fordi der er også er behov for at forældrene til stadighed skal kunne vejledes, og vi har jo før været inde på at man til stadighed bør kunne give vejledning til forældrene uanset hvor man opholder sig.

Godmann Rasmussen Atassut´s ordfører:

Vi er også meget glade den besvarelse vi har fået fra landsstyremedlemmet og vi ser frem til realisering af det.

Men også at jeg er kommet på talerstolen igen er de bemærkninger der er kommet fra IA og Siumut, først Siumut´s ordfører der var inde på at et barn bliver sendt frem og tilbage mellem hjem og institution, og det er et af det store problemer som vi også føler når barnet bliver sendt frem og tilbage. Det er dronen til det problem fra vi fra Atassut har påpeget og som det også fremgår fra vores indlæg.

Hvad hjælper det, at et barn der blevet anbragt i en institution, og får bedre forhold end i sit hjem og hvad nytter det så at barnet vender tilbage det dårlige forhold i hjemmet igen. Og det er der, der er et stort problem, og det er det som vi har været inde på, at så længe der kun er en forsørger i hjemmet, så kan barnet ikke få en tryg opvækst, og det er der roden til problemet er og det er det vi skal rette op på. Og vi må kunne erkende dette problem og får løst dette.

Man kan heller ikke undgå at uanset om journalisterne tager det på en anden måde, det er landsdækkende TV og KNR-radio bør bruges til oplysningsarbejde i større grad, således at ensomme mennesker også kan får større kræfter til at deltage i samfundslivet. Såfremt der bliver brugt lidt mere positive ord i oplysningsarbejdet. Asii var inde på forskning, men der er mange uddannede personer som vi ikke bruger indenfor det socialeuddannelser er der mange personer som ikke beskæftiger sig indenfor deres fag, fordi lønnen er for dårlig, og det er sådanne forhold vi også skal tage med i vurderingen.

Her for nylig tog vi dem meget positivt, da landsstyremedlemmet sagde at det er sådanne ting der også skulle også rettes op på.

Tommy Marø Udenom partiernes ordførere:

Først er jeg glad for at Asii Chemnitz Narup har stillet sådan et forslag, og den besvarelse der kommer fra Landsstyrets side.

Men her i ligger min reaktion, at det Godmann Rasmussen kom med , med hensyn til eneforsørgere og vurderer den som værende som værende der ikke kan opdrage deres børn. Der findes mange enlige mødre og fædre der er gode opdragere, dem skal man også huske på. De bliver opdraget godt selvom de er enlige forældre, det er det jeg har reageret på.

Loritha Henriksen Kandidatforbundets ordfører:

Jeg vil også sige tak for dette forslag og landsstyrets besvarelse heraf. Tommy har ret, og det er derfor jeg kommer herop.

Der findes mange enlige forældre der har opdraget deres børn godt. Det største problem ligger i hvordan man udformer hjem dermed danne et grundlag for opdragelse. Børn få problemer når barnet bliver anbragt udenfor hjemmet p.g.a. forholdene i hjemmet.

Og derfor vil jeg lægge meget vægt på, at man i.f.m. behandlingen af dette punkt også tager udgangspunkt med hjemmet og forældrene. Når et barn får kærlighed, kan det blive opdraget såfremt der gives kærlighed.

Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit´s ordfører:

Jeg vil ikke støtte Godmann, men han mener nok at det er enlige forsørgere i en opdragelse har ret til to forsørgere og det en af de ting vi skal tage i betragtning. Når børn anbringes i en af døgninstitutioner så er udgangspunktet nok, at vi dårlig behandler disse børn og vi er for dårlige til at samarbejde d.v.s. forældre , institution og andre instanser.

Og såfremt der ikke er et godt samarbejde mellem disse kan man ikke løse barnets problemer. Derfor kan vi heller ikke komme udenom at myndighederne reagerer hurtigt og griber ind i til side. Overtager man ansvaret på et tidspunkt så ville f.eks. behandlingen gennemføres bedre, men vi skal også understrege at de som vi allerede har nævnt, så mangler vi gode redskaber til at kunne udføre vore opgaver bedre.

Vi mangler redskaber til det, og det er jo det Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup efterlyser via sit forslag.

Og i fremtiden når vi får sådanne redskaber så vil vi politisk og administrativt være bedre til at løse de opgaver vi har her.

Daniel Skifte På Atassut´s vegne:

Jeg skal lige kommentere forslaget og jeg vil først lige give udtryk for min glæde på den velkomst jeg har fået ­ tak for jeres velkomst.

Når man har været fraværende gennem længere tid, og når man gennemlæst papirer der ligger, så kan jeg se at det forslag som forslagsstilleren fremkom med er nogen som Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Atassut er enige om og er fælles om, og på den anden side så udtrykker Siumut tvivl om det kan lade sig gøre med den begrundelse at der mangler uddannede personale, men ikke desto mindre glæder det mig, at Landstyremedlemmet for Socialeanliggender melder klart, at det er enige i forslaget såfremt der ikke skal opstå tvivl, så må denne tvivl der kommer fra Siumut påpeges.

Jeg personligt mener og ligesom vores ordfører har været inde på, et godt forslag der vedrører børn og unge, hvorfor man må støtte det uden at sætte spørgsmålstegn ved og stille uden at være tvivlende overfor spørgsmålet.

JørgenWæver Johansen Udenom Siumut´s ordfører:

Først er det kedeligt såfremt der opstår misforståelser, jeg at Siumut´s ordfører Ruth Heilmann´s bemærkninger i anden runde understreger, at Siumut også støtter dette forslag og havde man fulgt med i debatten så kan man også have forstået det.

Johan Lund Olsen Landstingsformand:

Som det kan høres, så er samtlige partier enige og med henvisning til vores forretningsorden §30 stk 3, det skal jeg lige læse op.

Forslag fra et medlem eller et parti om lovgivning eller ændring af bestående lovgivning kan fremsættes med de stk. 1 nævnte begrundelser som forslag til landstingsbeslutning om forslagets gennemførelse.

Såfremt Landstingsbeslutning herom vedtages af Landstinget påhviler det Landsstyret at fremme forslaget ved fremsættelse af egentligt lovforslag og det er det samtlige partier har samles om, hvorfor vi skal regne med at Asii Chemnitz Narup´s forslag vil resultere i at Landsstyret fremsætter et forslag herom.