|
Dagsordenens punkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag onsdag
den 6. oktober 1999
Vi kan
så gå over til punkt 24, og her er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur,
der forelægger forslaget.
Steffen-Ulrich
Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur:
Tak,
Grønlands Hjemmestyre overtog i 1985 områder for el, vand og varme, brandvæsen,
havne, veje, telekommunikation m.v. og har siden da gradvist udbygget og
reguleret disse områder ved Landsstyreforordninger og bekendtgørelser. Nu er
tiden kommet til at tage justeringer i administrationen af Hjemmestyrets
havneanlæg, for at bringe regelsættet i overensstemmelse med de krav, som en
stigende internationalisering af skibsfarten og udbygning af havnenes kapacitet
kræver.
Til
dette formål fremlægger Landsstyret dette udkast til Landstingsforordning om
anlæg, vedligeholdelse og drift af Hjemmestyrets havneanlæg. Såfremt
Landstinget vedtager forslaget, vil der hermed være skabt det nødvendige
hjemmel til at udstede et tilsvarende havnereglement, som kan træde i kraft ved
en Landsstyrebeslutning, allerede den 1. januar 2000. Jeg overlader hermed
udkastet til Landstingsforordning til Landstingets velvillige behandling.
Mødeleder:
Nu går
vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, først er det Tommy
Marø, Siumut.
Tommy
Marø, ordfører for
Siumut:
Tak, vi
har fra Siumut følgende bemærkninger om Landsstyrets forslag til
Landstingsforordning om anlæg, vedligeholdelse og drift m.v. af Hjemmestyrets
havneanlæg.
Der er
stærkt behov for regulering af Forordninger og Bekendtgørelser inden for el,
vand, og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v., hvor Grønlands
Hjemmestyre overtog området i 1985.
Fra
Siumut støtter vi Landsstyrets forslag til Landsstyreforordning om at justere
regesæt om havneanlæg i overensstemmelse med den stigende internationalisering.
Fra Siumut har vi fuldt forståelse for, at Forordningen ikke indebærer
betydelige økonomiske og administrative konsekvenser.
Havneanlæggene
i Kangerlussuaq og Narsarsuaq er medtaget i Forordningen, da disse værfter
hører under Grønlands Lufthavnsvæsen. Og havneanlæggene i Grønnedal og Pituffik
høre under henholdsvis det danske og det amerikanske forsvar. Det glæder os, at
Landsstyret har medtaget alle de relevante instanser i høringen.
Med
disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget sendes til andenbehandling i den
foreliggende form.
Mødeleder:
Tak, nu
er det Godmand Rasmussen, Atassut, der får ordet.
Godmand
Rasmussen, Atassuts
ordfører:
Atassut
har korte følgende bemærkniger til forslag til Landstingsforordning om anlæg,
vedligeholdelse, og drift m.v. af Hjemmestyrets anlæg.
Vi er
fuldt enige med Landsstyremedlemmet om hans bemærkninger om, at det nu er tiden
til at foretage justeringer i administrationen af Hjemmestyrets havneanlæg. Vi
skal til enhver tid foretage justeringer i henhold til udviklingen, men hvis vi
skal opnå fleksibelt transportsystem her i Grønland, er det på høje tid at
foretage forbedringer for landsætningsforhold i mange bygder.
Vi kan
som eksempel tage Uummannaq, og hvis bygdehavneforholdene ikke egner sig til at
modtage moderne skibe, eksempelvis bruger man stadig pramme i Qaarsut, når der
skal losses. Vi kan ikke undgå justeringer af havnefaciliteterne i bygderne,
hvis vi skal opnå en billigere forsyning.
Atassut
indstiller, at forordningsforslaget sendes videre til andenbehandling i sin
foreløbige udformning.
Mødeleder:
Nu er
det Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit, der får ordet.
Ole
Lynge, Inuit
Ataqatigiits ordfører:
Inuit
Ataqatigiit modtager velkomment Landsstyrets forslag til Landstingsforordning
om anlæg, vedligeholdelse og drift m.v. Uden at komme til detaljer lader det
til, at formuleringen af forslag til Landstingsforordningen er tydelig og klar,
idet man har nævnt, at havne områder på bestemte steder ejes af hvem, og hvem,
der har ansvaret for dem .
Inuit
Ataqatigiit betragter det hensigtsmæssigt, at man på den måde tydeliggør, hvem
der er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og drift af havne anlæg i Grønland,
idet det ikke er noget særsyn, at visse anvendte havne anlæg i vores
langstrakte kyst, ejes af et bestemt selskab, og dermed også begrænser, hvem
der måtte anvende disse, og det er brugerne ikke altid tilfredse med, og finder
det uhensigtsmæssigt, f.eks. når det udarter sig som en klods for et bestemt
erhverv.
Når
sådant noget sker, er det naturligvis alene ejeren af havne og kaj anlæg, der
kan afgøre, hvornår de kan udleje disse.
Inuit Ataqatigiit
mener i princippet, at det er aldeles nødvendigt med en overordnet udvikling og
udbygning af havne anlæg, således disse tilpasses til gældende erhverv i visse
steder. Dette er ikke kun afgørende for forbrugerne, men det er også af stor
vigtighed for den øvrige offentlighed. Havne anlæg, om det er i byer eller i
bygder, bør så vidt muligt tilpasses, for at forebygge brugernes indbyrdes
genstridigheder.
Inuit
Ataqatigiit skal over for Landsstyret anbefale, at vurdere grundigt al slags
behov for havne anlæg i den kommende tid. Det er for os alle vigtigt at vide
klart, hvad de anvendte havneanlæg er til for, deres kvalitet og til hvilke
formål, de anvendes. Man kan ikke gå uden om at udvikle og udbygge havne
anlæggene i Grønland, så de er tilpasset til nutidens behov, således man
koordinærer anvendelse af disse til passager transport og servicering af
fiskeriflåden og anden transport m.v.
Med
disse bemærkninger anbefaler Inuit Ataqatigiit, at forslaget overlades til
anden behandling.
Mødeleder:
Tak, og
nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold,
Kandidatforbundets ordfører:
Efter
nøje gennemgang af forslaget skal Kandidatforbundet udtale følgende.
Kandidatforbundet har tidligere gentagne gange udtalt har fra talerstolen, at
vilkårene for befolkningens næringsdrivende og private fiskere m.v. ikke bør
gøres ringere. Vi finder derfor forkert, at vi på den ene side siger, støt de
private og på den anden side siger, at opbevaring af fragtgods skal betales,
det er ikke at støtte de private.
Et
eksempel, hvis vi indfører en ordning med at private håndværksmestre,
butiksejere, og mennesker, der flytter til en anden by får denne betalings
byrde, skal vi huske på at denne økonomiske byrde konsekvenser for disse
grupper. I Forordningsforslaget står bl.a. citat begynder: "..ved havne
anlæg forstås havne, anløbspladser og fortøjnings anlæg" citat slut,
derfor kan Kandidatforbundet ikke acceptere, at f.eks. større rejekuttere skal
betale, når de ligger ved havn.
Med
disse ord meddeler vi, at vi er imod forslaget.
Mødeleder:
Tak, og
nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en
besvarelse.
Steffen-Ulrich
Lynge
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur:
Jeg
siger tak til alle indlæggene, og jeg bemærker fra Siumuts side, at man går
helt ind for denne, ligesom det også er tilfældet fra IA og Atassut. Og jeg
synes også, at vi kan bruge det til at vurdere det hele, men jeg bemærker, at
man fra Kandidatforbundets side er imod en havneafgift.
Mødeleder:
Og det
er ikke det, vi diskuterer her, men det vi diskuterer her, er havne anlæggene
og driften af disse vi her diskuterer, og dermed er punkt 24 indtil videre
færdigbehandlet.
Undskyld,
jeg så ikke, at der var nogen, der har meldt sig, først er det Otto
Steenholdt:
Otto
Steenholdt,
Atassut:
Jeg
synes ikke, at der er kommet en besvarelse på den forespørgsel, som
Kandidatforbundet har stillet, og det vil jeg gerne have, at Landsstyret kommer
med.
Mødeleder:
Dernæst
er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der får ordet.
Anthon
Frederiksen,
Kandidatforbundet:
Jeg
skal bare lige understrege, at vi fra Kandidatforbundet ikke er imod hele
forslaget som sådan, men her er det vistnok § 3, vi tænker på, idet Landsstyret
får mulighed for at man har en bestemmelse om en eventuel betaling for
benyttelse af havnens arealer, og det er det punkt, vi er imod, men resten af
de andre fornyelser m.m., dem er vi ikke imod. Det er selve betalingen,
afgiften, vi er imod.
Mødeleder:
Også er
det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der har bedt om ordet, Josef
Motzfeldt, værsgo´.
Josef
Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:
Fra
Kandidatforbundet ønsker man ikke at få mulighed for at indføre en eventuel
betaling for ophold på havne, men det er jo et Landstingsfordningsforslag om
anlæg, vedligeholdelse og drift m.v. af hjemmestyrets havne anlæg. Da Royal
Greenland blev etableret, blev denne forordning vedtaget, der også indeholder
nogen betaling af afgifter, og vi må jo undgå at blande disse to ting sammen,
men Kandidatforbundet har jo også mulighed for særskilt at stille et særskilt
forslag.
Én af
de ting, vi skal diskuttere under denne samling er ensprissystemet,
ensfragtsystemet, og der synes jeg, at forslaget bedre hører ind under dette
punkt, tak.
Mødeleder:
Der er
vist ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorefter vi nu er færdige med
punkt 24, som er forslag til Landstingsforordning om anlæg, vedligeholdelse og
drift m.v. af Hjemmestyrets havneanlæg, der er vi færdige med første behandlingen,
og kan nu gå videre til anden behandling.