Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 16-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag tirsdag den 5. Oktober

Dagsordenens punkt 16

Forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget

(1. behandling)

Først er det punkt 16, vi skal behandle, og her er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der forelægger forslaget. Josef Motzfeldt, værsgo´:

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslaget til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre specielt. I de 20 år der er gået, siden vi fik Hjemmestyre er der blevet overført betydelige opgaveområder. Samtidig er forvaltningen vokset, og der er efter Landsstyrets vurdering behov for at formalisere systematiske og vidtkoordinerede budgetprocedurer inden for den økonomiske styring har i landet.

Disse budgetprocedurer skal matche det økonomiske ansvar og samtidig sikre et solidt beslutningsgrundlag for den tværgående politiske prioritering af de økonomiske resurser.

Grønlands Hjemmestyres økonomi har gennem en årrække været karakteriseret af stigende driftudgifter, som har begrænset det økonomiske råderum. Der har været en tendens til, at en forholdsvis stor del af de stigende driftudgifter er blevet optaget som tillægsbevillinger. Herudover indeholder bevillingslovene mange oplysninger af teknisk karakter, som med fordel kan forenkles og forbedres af hensyn til det politiske overblik.

Landsstyret har med dette udgangspunkt tidligere tilkendegivet et ønske om en budgetreform, som skal modernisere økonomistyringen i Grønlands Hjemmestyre. En række af de hidtidige overvejelser er gengivet i rapporten om økonomistyringen i Grønlands Hjemmestyre, der blev uddelt til Landstingets medlemmer i foråret 1999. Nærværende forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget er derfor en videreførelse af denne modernisering af økonomistyringen.

Budgetloven er på en række punkter en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper. Dette gælder bl.a. princippet om, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på finansloven. Dete princip er centralt ud fra målsætningen om politisk overblikover økonomien og for at sikre mulighed for bred tværgående prioritering.

Princippet om samlet prioritering på finansloven søges understøttet ved, at de nuværende tillægsbevillingslove afskaffes. I stedet vil strengt nødvendige ændringer i forhold til, hvad der er forudsat på finansloven skulle forelægges Landstingets finansudvalg til konkret beslutning.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at Landstingets finansudvalgs beslutningskompetence i enkeltsager udstrækkes til at omfatte hele året, d.v.s. også under Landstingssamlingerne. Som en yderligere konsekvens er, at Tillægsbevillingsloven i praksis gøres til en efterbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb, go som primært formaliserer Landstingets og Landstingets finansudvalgs tidligere beslutninger.

De nævnte ændringer om Finansudvalgets kompetence og tillægsbevillingslove nødvendiggør, at der foretages ændringer i bl.a. Landstingslov om Landsting og Landsstyre og i Landstingets forretningsorden. Det forventes, at der på Forårssamlingen 2000 generelt vil blive foreslået ændringer til Landstingslov og Landsting og Landsstyre.

I denne forbindelse vil bestemmelserne om såvel Landstingets finansudvalg kompetence som bestemmelserne om tillægsbevillingslove kunne blive tilpasset bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder herudover en række væsentlige forenklinger og moderniseringer af budgetprocedurerne vedrørende anlæg og på personaleområdet. På anlægsområdet etableres en anlægs- og renoveringsfond som indebærer, at det økonomiske virkninger af tekniske forhold, som bygetakstforskydninger og genbevillingsspørgsmål vedrørende anlæg ikke længer skulle optages på bevillingslovene.

Herved vil den politiske stillingtagen på anlægsområdet kunne koncentreres på de samlede bevillinger til nye anlægsprojekter. Efter optagelsen til bevillingslov overføres disse anlægsbevillinger herpå til anlægs- og renoveringsfonden, som er en budget og regnskabsteknisk fond, som indgår i Landskassen.

Også bygge- og anlægsbranchen har i flere år efterlyst en bedre planlægning og smidighed på anlægsområdet. Den foreslåede ændring betyder en lettelse i og med, at et anlægsprojekt, som allerede er godkendt politisk, ikke behøver at blive forelagt igen, hvis det er tekniske forhold, der nødvendigør justeringer af projektet.

På personaleområdet har normeringer af tjenestemandsstillinger hidtil været optaget i Finanslovens § 3. Efter forslaget til budgetlov, vil normeringen af tjenestemandsstillinger fremover ikke være en del af bevillingslovene. Ændringen nødvendiggør ændring af Landstingslovene om tjenestemænd. Dette forslag er begrundet i, at det ikke findes hensigtsmæssigt at knytte normeringen af tjenestemandsstillinger til vedtagelse af bevillingslove.

Det har ikke nogen betydning af den overordnede økonomiske styring, hvorledes den enkelte budgetansvarlige anvender en given bevilling til løn på tjenestemænd, overenskomstansatte eller evt. til fremmede tjenesteydelser. Fremover kan den nødvendige styring af antallet af tjenestemandsstillinger med fordel foretages administrativt.

Budgetloven vil endelig medvirke til at sikre, at informationsgrundlaget og udgiftsopfølgningen på bevillingsområdet forbedres og udbygges. I loven indebærer desuden krav om forenkling af informationen, så Landstinget kan få et bedre overblik over Grønlands Hjemmestyres økonomi og den og den økonomiske styring.

Der vil på Forårssamlingen som på Efterårssamlingen blive fremlagt udgiftpolitiske orienteringer om Landskassens økonomiske situation. På Forårssamlingen fremlægges forslag til tillægsbevillingslov for det foregående år og en politisk økonomisk beretning. Orienteringen på efterårssamlingen skal give en status med overblik over de af Landstingets finansudvalg og Landstyret godkendte ædringer i bevillinger i finansåret.

Herudover skal der være en udgiftsopfølgning på de lovbundne bevillinger på indtægtsbevillingerne.

Det skal endelig nævnes, at lovforslaget fastsætter, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om anlægs- og renoveringsfondens aktiviteter. Redegørelsen skal rumme en opgørelse over status for de enkelte projekter med regnskabsførte udgifter og indtægter. Det skal endvidere fremgå, hvilke af projekterne, der er nyigangsat, igangværende, afsluttede eller aflyste.

Budgetloven har på en række punkter karakter af en rammelov, der alene indeholder de væsentligste hovedprincipper for en modernisering af den økonomiske styring i Hjemmestyret. Der er derfor i loven hjemlet mulighed for, at få fastsat krav om udarbejdelse af et budgetregulativ til udfyldning af budgetlovens hovedprincipper og til afløsning af den nuværende budgetvejledning.

For at sikre en konkret fortolkning og anvendelse af budgetregulativet, vil der desuden blive udarbejdet administrative vejledninger. Landsstyret foreslår, at budgteloven træder i kraft den 1. januar 2001. Datoen for ikrafttræden er fastsat ud fra hensyn til, at der i løbet af år 2000 skal gennemføres en forholdsvis omfattende omlægninger af administrative og økonomiske rutiner, ligesom Finanslovforslaget skal opstilles på en ny måde.

Der skal endvidere udarbejdes et budgetregulativsamt en række vejledninger. For at budgetreformen kan få den tilsigtede positivi effekt på økonomistyringen, er det væsentligt, at de forskellige elementer i reformen er grundigt forberedt.

Landsstyret foreslår således, at budgetloven træder i kraft den 1. januar 2001. Landsstyret vurderer imidlertid, at der er behov for allerede fra 1. januar år 2000 at udvide Finansudvalgets kompetence, så udvalget bliver beslutningsdygtigt gennem hele finansåret. Det vurderes ligeledes, at anlægs- og renoveringsfonden fra 1. januar år 2000. Disse to undtagelser hovedbestemmelsen fremgår af § 4 fra lovforslaget.

Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til Landstinget og anbefale, at det overgives til udvalgsbehandling.

Mødeleder:

Tak, vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, først er det Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, Siumuts ordfører:

I forbindelse med forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, har vi følgende bemærkninger fra Siumut:

Vi er helt enige med Landsstyret, at der er behov for et formaliserede, systematiske og velkoordinerede budgetprocedurer inden for den økonomiske styring her i landet. Vi har fuld forståelse for Landsstyrets efterlysning for en modernisering af økonomistyringen og vi støtter Landsstyrets forslag herom.

Målet er netop at forenkle økonomistyringen og sikre et solidt beslutningsgrundlag. Den nuværende arbejdsform og procedure omkring Finansloven medfører en masse tillægsbevillinger, der er meget svære at styre - som er utilstrækkeligt. Derfor støtter vi Landsstyrets forslag om afskaffelse af tillægsbevillinger. Fra Siumut vil vi endnu engang fremhæve, som så mange gange som før, at en etablering af en anlægs- og renoveringsfond vil indebære forenkling af budgetprocedurerne, og vi støtter bestræbelserne om etablering af en sådan fond.

Vi støtter forslaget om styring af antallet af tjenestemandsstillinger foretages administrativt og dermed støtter afskaffelse af normeringer af tjenestemandsstillinger fra Finanslovens § 3.

Vi støtter Landsstyrets forslag om budgetlov, som træder i kraft den 1. januar år 2001. Landsstyret skal bemyndiges til at udarbejde en årlig redegørelse til Landstinget om fondens aktiviteter, hvor redegørelsen skal rumme en opgørelse over status for de enkelte projekter med regnskandsførte udgifter og indtægter.

Afslutningsvis skalvi fremhæve, at Siumut støtter behovet for at udvide Finansudvalgets kompetence allerede fra 1. januar år 2000, så udvalget bliver beslutningsdygtigt gennem hele finansåret.

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille, at forslaget overgives til udvalgsbehandling inden andenbehandling af forslaget.

Mødeleder:

Og den næste, der får ordet er Anders Nilson fra Atassut.

Anders Nilson, Atassuts ordfører:

I Atassut er vi glade for dette lovforslag. Hjemmestyrets økonomi fra gennem de sidste år, har været plaget af en meget nem adgang til Landskassen. For ikke særlig gennemtænkte projekter, der fortrinsvis er blevet foreslået via budgetbidrag til de mange tillægsbevillinger. Ude af trit med det samlede behov og uden skelen til mere påtrængende opgaver. Det slutter, håber vi med vedtagelsen af denne budgetlov.

Fra Atassut har vi kun et på beslutninger her ved førstebehandlingen af lovforslaget. Det virker, som om der er lidt forvirring i økonomidirektoratet omkring de planlagte fonde, renoveringsfonden og anlægsfonden. Her den anden dag fik vi det indtryk, at der var tale om to indbyrdes uafhængige fonde. Og vi var fra Atassut bekymrede for den kokurrence, der kunne opstå mellem de to fonde efter den begrænsede lokale arbejdskraft.

Men iflg. dette forslag arbejdes der kun med en fond, en anlægs- og renoveringsfond, og det synes vi er egentlig, er det bedste. Dog efterlyser vi fra Atassut den styringsgruppe, som blev nævnt under forhandlingerne på sidste Efterårssamling. Det er efter vores opfattelse nødvendigt, at den private anlægssektor inddrages i planlægningen og alokeringen af de forskellige renoveringsopgaver.

Om det skal være i form af en egentlig styringsgruppe eller det bare skal være et rådgivende organ, det er mindre væsentligt. Men det er vigtigt, at anlægs- og renoveringsfondens midler anvendes så rationelt som muligt, og det kan kun ske ved aktiv rågivning for folk i byggebranchen, og d.v.s. arbejdsgiverforenigen og repræsentanter for de forskellige faggrupper. Det påregnes, at budgetloven først træder fuldt i kraft den 1. januar år 2001, men finansudvalgets udvidede beføjelser og en etablering af anlægs- og renoveringsfond, vedtages med virkning fra 1. januar år 2000. Der har vi en enkelt kommentar.

Det ser ud som om man i § 34 stk. 2, om Finansudvalgets kompetence, har glemt at nævne § 26. Det er den §, der afskaffer de årlige tillægsbevillinger og erstatter dem med en efterbevillingslov for den første ordinære Landstingssamling, i året efter Finansloven.

Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til relevante udvalg forud for andenbehandling her i salen.

Mødeleder:

Tak, og den næste, der får ordet er Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit:

Asii C. Narup, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

I den politiske debat i Landstinget, har der gennem flere år påkrævet behovet for en opstramning af beslutningsprocessen på økonomiområdet. Inuit Ataqatigiit har også slået til lyd herfor, ligesom vi har stillet krav om en stram udgiftstyring. Inuit Ataqatigiit har endvidere ment, at Finansloven bør være udtryk for en samlet prioritering for indsatsområderne for samfundet.

Synspunkter, som vi igen fremførte på Landstingets Forårssamling i år i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingsloven. Dengang meddelte Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, at Landsstyret arbejdede på en en fortsat modernisering af økonomistyringen. Josef Motzfeldt lovede endvidere at fremsætte forslag til en budgetlov. Det er derfor med ..., vi i Inuit Ataqatigiit har læst og arbejdet forslaget til budgetlov igennem.

Vi vil nu fremkomme med bemærkninger til væsentlige punkter til lovforslagets enkelte kapitler.

Vi finder det rigtigt, at Landsstyremedlemmers ansvar i forhold til at disponere de økonomiske midler er præciseret. Og at disponeringen forudsætter en bevilling gennem § 4 foreslås en adskillelse af indtægts- og udgiftsbudgettet, hvilket understreger, at det er to forskellige ting, som i princippet ikke har noget med hinanden at gøre. Vi tager til efterretning, som der står i bemærkningerne til lovforslaget, at øgede indtægter i løbet af et finansår ikke skal anvendes til merudgifter på udgiftbudgettet.

I forhold til kapitel 2 har vi følgende bemærkninger:

Der opereres i lovforslaget med tidsfrister med fremsættelse og vedtagelse af finanslovsforslaget. At forslag til Finanslov i år blev fremsat allerede i august måned, er en undtagelse. Derfor er 1. september som fristen til fremtidige fremsættelser en forbedring i forhold til tidligere år. Tidsfristen omfatter vi som et ønske om en åben debat med deltagelse af så mange som muligt, og det tilslutter vi os.

Hvis Landstinget, som det har været tradition for i adskillige år, fremover først starter sin Efterårssamling den sidste uge i september, sætter vi spørgsmålstegn ved fristen for vedtagelse af på 1. november.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at finanslovforslaget får en meget grundig behandling i Landstinget. Selv om vi har flere Landstingssamlinger i løbet af et kalenderår, frygter vi, at fem-seks uger ikke er tid nok til behandling af denne meget vigtige lov. Vi skal huske på, at der ud over behandling af finanslovforslaget også behandles mange medlemsforslag samt dagsordenspunkter fra Landsstyret.

De endelige tidsfrister må bero på, hvad vi finder realistisk af tidsforbrug for grundig behandling. Tidsfristerne må koordineres nøje med Landstingets forretningsorden. Paragraferne i kapitel 3 er en samlet udtryk for mere overskuelig opbygning af finansloven fremover.

I Inuit Ataqatigiit opfatter vi dette som et skridt i retning af større flexibilitet. Den enkelte budgetansvarlige kan beslutte at anvende bevillingen til løn på tjenestemænd, overenskomstansatte eller til betaling for fremmede tjenesteydelser eller konsulentbistand. Med hensyn til denne fornyelse vil vi gerne høre de faglige organisationers reaktioner ved høring. Mens tallene er på forhold vedrørende ansættelser, vil vi gerne understrege, at konsulentopgaver er tidsbegrænsede og veldefinerede, og ikke må have karakter af varig ansættelse.

Endelig finder vi det overordentlig vigtigt, at Gønlands Hjemmestyre benytter hjemmehørende konsulentvirksomheder, således at vi sikrer at opbygning af viden kommer Grønland til gode, og at flest mulige penge til fremmede tjenesteydelser cirkulerer internt her i landet. Kapitel 4 omhandler regler om bevillingstyper på anvendelsen af disse. Vi konstaterer men glæde, at der lægges op til en opdeling i finansloven af bevillingerne i fem kategorier.

I forhold til diskussionen i foråret, hvor vi fra Inuit Ataqatigiit ønskede inddeling i fire bevillingstyper, nemlig driftbevilling for det første, og for det andet lovbunden bevilling, for det tredie tilskudsbevilling, og endelig for det fjerde anlægsbevilling. Og derudover foreslås en femte kategori til indtægtsbevilling. Dette finder vi at være helt på sin plads. Vi tror på en modernisering af bevillingssystemets indretning giver os politikere bedre muligheder for at overskue landets økonomi og dermed et bedre beslutningsgrundlag for at prioritere mellem udgiftsønskerne.

Vedrørende driftsbevillingerne er vi enige i fra Inuit Ataqatigiits side, at der åbnes mulighed for, at de enkelte institutioner kan have en mindre opsparing til bestemte formål. Derved kan vi undgå det, som sker i dag, at mange ved årets udgang skynder sig at opbruge de bevilgede midler, for at undgå, at de ryger tilbage til Landskassen. Vi mener, at der her lægges op til en bedre økonomisering af de bevilgede midler.

Kapitel fem regulerer bestemmelser vedrørende alnlægs- og renoveringsfonden. Som vi sagde allerede i foråret, støtter vi tankerne om ændring af anlægsbevillingerne. For at opnå større flexibilitet, afstemning af anlægsmidlerne til kapaciteten i anlægssektoren og udjævning af aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren over hele året, går vi ind for etablering af en anlægs- og renoveringsfond. Vi mener, at der herved kan opnås en bedre økonomisk styring af bevillingerne.

Dette vil medføre mange forbedringer med sig, både for familier og for hele samfundet som helhed. Både for familier, hvor en forsørger er ansat i denne branche, vil det betyde en kontinuerlig muglighed for ansættelse og dermed en stabilisering af familiens økonomi..

Hvis de mange fremtidige renoveringsopgaver skal løftes bedst muligt, er det nødvendigt med dygtige medarbejdere. Gid at mulighederne for kurser og videreuddannelser vil blive taget godt imod.

Vi håber, at mange vil benytte sig af at opkvalificere deres evner til gavn for sigselvog samfundet. Vi sætte en stor lid til uddannelseplanerne. Vi forventer, at vi herefter vil kunne koncentrere vore beslutninger om prioritering af anlægsmidlerne og om nye anlægsprojekter.

I Inuit Ataqatigiit er det vores mål, at der opnås størst mulig regional spredning og at ingen bliver sejlet agterud i udviklingen. Vi glæder os over at høre at foreningen af tekniske rådgivere og arbedjsgiverne i Grønland i fællesskab har udarbejdet en rapport om en optimal planlægning af byggeriet. Det er glædeligt. Vi tager det som et tegn på et ønske om at ville tage et medansvar i forhold til bygge- og renoveringsopgaverne.

I rapporten siges det, at det er vigtigt at planlægge således, at så mange som muligt kan beskæftiges hele året go at der bør stræbes efter et kvalitetsfuldt og billigt byggeri. Der er ingen modargumenter mod disse synspunkter. Det er ikke mindst glædeligt, at konstatere, at man i rapporten erkender nødvendigheden af gode arbejdsvilkår for at gøre sektoren attraktiv f.eks i form af helårsarbejdspladser og i at respektere familielivet.

Netop disse forhold har vi fra vi i Inuit Ataqatigiit påpeget mange gange gennem årene, så det er en fornøjelse at kunne mødes med arbejdsgivere omkring disse synspunkter. Da samarbejde er en forudsætning for løfte disse omtalte opgaver, opfordrer vi Landsstyret til at samarbejde ligeligt med såvel de faglige organisationer som arbejdsgiverne.

Når vi nu taler om anlægs- og renoveringsopgaver, ligger det os meget på sinde, at understrege nødvendigheden af et meget tættere og strengere tilsyn med byggesektoren. Det er i forvejen dyrt at bygge. Byggesjusk koster samfundet endnu flere penge. Vi har mange grelle eksempler fra boligbyggeriet fra Nuuk og andre byer på kysten.

Vi vil også give vores fulde opbakning til, at tillægsbevillingsloven reduceres til en enkelt område og at den indholdsmæssigt vil omhandle de bevillingssager, Finansudvalget har godkendt i løbet af året og fremlægges på årets første samling. I lovforslaget er der regler, der skal sikre et bedre beslutningsgrundlag og krav om form for disse. Det bør altid være krav for lovgivere og derfor er det godt, at disse regler nu formaliseres gennem loven.

Som en nyskabelse lægges der op til Landsstyret to gange årligt over for Landstinget skal komme med redegørelse vedrørende landets økonomi. Et nødvendigt skridt, ikke mindst i forhold til selskaberne, som har så stor indflydelse på landets økonomi, og det er vigtigt for, at Landstinget hele tiden får mulighed trygt at følge med i den økonomiske udvikling. Det er vores ønske eksempelvis servicekontrakter, og den økonomi, der er bundet i disse. Samt hele spørgsmålet om tilskud til forskellige formål redegøres for.

Gennem dette lovinitiativ sikres, at samfundsøkonomien bør benævnes som borgernes penge, skal forvaltes mådeholdende og på baggrund af klare beslutninger. Det kommende års udgifter fastsættes udelukkende gennem Finansloven, hvilket legitimeres via lovforslaget. Dette stiller store krav til Landsting og Landsstyre, vi må hver især stille store krav til os selv. De krav, som loven stiller, får størst gennemslagskraft, hvis der vises vilje til at efterleve disse.

Afslutningsvis skal vi nævne, at der i den grønlandske lovforslags tekst er nogle mindre fejl, som vi forventer, lovudvalget vil se på i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Og med disse bemærkninger vil vi lade forslaget gå til viderebehandling i lovudvalget inden andenbehandling i Landstinget.

Mødeleder:

Og vi siger tak, og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

I forbindelse med førstebehandlingen af forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Kandidatforbundet støtter fuldt ud tiltag, der sikrer bedst mulig anvendelse af borgernes økonomiske midler. Og ikke mindst rationaliseringer, der tager sigte på at formindske udgifterne, således at midlerne kan udnyttes optimalt. Vi prioriterer endvidere højt, at kontrollen med og planlægningen omkring Landskasse midlerne sker på bedst muligt grundlag. Vi støtter derfor fuldt ud, at der lovgives om Hjemmestyrets budget.

Det er vigtigt for alle, at budgetterings metoder er tilpasset forholdene. At budgette har god holdning og ikke mindst, at budgettet er med til at sikre en god økonomisk forvaltning. Det er derfor nødvendigt for os i Landstinget at se på vores egne forhold, når vi stiller krav om streng økonomisk styring.

Kandidatforbundet mener, at det er vigtigt også at vurdere de mange drifts- og administrationsudgifter, såfremt disse skal formindskes. Såfremt vi for alvor vil løse problemerne, skal vi minde om, at Landstinget selv har vedtaget punkter, der vil medføre større udgifter.

Kandidatforbundet regner med, at direktorater under hjemmestyret får klare retningslinier at arbejde ud fra, og at det vil medføre en udvikling i den rigtige retning, idet der synes at være behov for bedre opfølgning og kontrol af forbrugene i visse direktorater. Det er jo ikke godt at høre med mellemrum gennem pressen at det og det direktorat endnu ikke har afregnet den og den regning. Eller, at et andet direktorat har forbrugt langt over, hvad der var bevilget. Eller, at der er andre forhold, der ikke har fulgt de udstukne linier, regler m.m.

Vi vil endvidere benytte denne lejlighed til at opfordre til, at der tages en klarere stillingtagen til personalepolitikken i Hjemmestyret, ikke mindst med hensyn til i endnu større grad at uddanne og rekruttere hjemmehørende.endvidere vil Kandidatforbundet opfordre til, at der stilles krav om strammere kontrol fra Landstinget, at direktoraters forvaltning, såfremt vi for alvor vil have bedre styring af økonomien og reducere de mange omkostninger.

Vore bemærkninger skal selvfølgelig ses som vores vilje til at med til at finde frem til den billigste løsning for samfundet, da vi alle bør erkende, at vi i dag anvender et meget omkostningskrævende system i direktoraterne, og at dette bør ændres. Der er derfor brug samarbejde mellem os alle for at sikre, at der indføres en god styring i forskellige direktorater, stramning af visse krav, bedre kontrol, altsammen, der ikke betyder forringelse af serviceringen af samfundet.

Vi er i Kandidatforbundet klar til at være med til at præge udviklingen. Det er almindelig kendt ting, at der hvert år er et efterslæb på anlægsområdet på omkring 100 mio. kr., og at dette forhold problemer for kommunerne.

Vi vil derfor fra Kandidatforbundet fuldt ud støtte Landsstyrets forslag om etablering af en anlægsfond, og at planerne omkring dette afprøves. Vi er endvidere enige i, at Finansudvalgets beslutningskompetence bliver udvidet, ikke mindst for at sikre, at behandlingen af løbende sager således ikke får et afbræk.

Til slut vil vi bemærke, at vi selvfølgelig er klar over, at godkendelsen af lovforslaget vil med medføre en anden lovgivning, andre bekendtgørelser m.v., og at bekendtgørelse m.v. skal tilrettes. Kandidatforbundet er her også parat til at medvirke til dette arbejde. Vi vil endvidere opfordre til, at man inden anden behandlingen af lovforslaget er opmærksomme på slut fejl i paragraferne, og at disse rettes.

Aller sidst, vi er enige, at ikrafttrædelsestidspunkter følges, hvad angår de forskellige dele af lovforslaget. Med disse ord indstiller vi, at lovforslaget inden anden behandlingen overgives til nøje behandling i de relevante udvalg.

Mødeleder:

Tak, inden vi går over til besvarelserne skal jeg meddele, at Siumuts ordfører ønsker at komme tilføjelser til sine bemærkninger, og det har jeg godkendt. Per Berthelsen, Siumut:

Per Berthelsen, Siumuts ordfører:

Ja, mange tak for, at jeg får mulighed for det. Da jeg på vegne af Siumut kom til at læse noget forkert, fordi jeg i slutningen af mine bemærkninger sagde, hvor jeg citerer: "med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille, at forslaget overgives til udvalgsbehandling inden anden behandling af forslaget, som indstillet af Landsstyret." Det er en fejl, jeg skal blot have sagt, at forslaget overgives til behandling i relevante udvalg, og jeg undskylder fejlen. Og tak fordi jeg måtte rette min fejl.

Mødeleder:

Og nu er det Landsstyremedlem for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt, der kommer med besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Ja, jeg ville ellers have kommet med en berigtigelse til Siumuts ordfører, men han rettede sig selv. Men når man nu drøfter de forskellige ting som har udgangspunkt i Landstingets forelæggelser, der er jo meget resultat orienterede, men det er jo glædeligt, at der er så stor enighed for emnet her, for her værende dagsordens punkt. og fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, der har de bemærket forskellige trykfejl, de er selvfølgelig rettede, og tak fordi, I har bemærket disse fejl.

Og til Atassuts ordfører, nemlig der vedrører § 34 og 26, og der vil jeg gerne sige tak, fordi det er en fejl, og det vil blive rettet forinden anden behandlingen af punktet, og det skal Landsstyret nok sørge for. Og Inuit Ataqatigiit og Atassut har også været inde på, at man indbyder anlægssektoren til et samarbejde, ligesom det, som arbejdsgiverne har været fremme med vedrørende anlægsopgaverne. Og det er vi meget tilfredse med fra Landsstyret side, idet det ikke er nok at bruge ord, og det har været nødvendigt med nogle uddybende forklaringer, som vi også som politikere også har brug for i vores arbejde.

Mestrenes deltagelse, som også Atassut efterlyser, og i dag er det sådan, at man i Anlægsstyrelsen, der er det så som vore opgaver vedrører f.eks. INI, de afleverer deres opgaver til Anlægsstyrelsen, som så sørger for det videre arbejde bliver gjort. Og især i mit direktorat, der er det renoverings opgaver, der er vi tre. Det er Hjemmestyret, Kommunen og staten. Vi skal alle tre deltage, hvorfor det nogle gange bliver nødvendigt at bruge eksterne konsulenter. Og vi er allerede begyndt at gøre os brug af det.

Og til Atassuts ordfører, vedrørende disse to fonde. Om det er rigtige fonde, de kan betegnes, men de har i hvert fald nogle midler. Når Landstinget har godkendt en opgave, så bliver der sat midler i disse fonde, men det vigtigt at have disse fonde. Når Landstinget vedtager nogle opgaver, så er kommunerne også en del af dem, der har kompetence, hvorefter vi så skal forhandle med de instanser, der er med i hele opgaven.

Og som Anders Nilson også var inde på det, så har alle opgaverne noget med anlæg at gøre, hvorfor jeg regner med, hvis man nu kan kalde anlægsdirektionen, men i hvert fald boligdirektionen. Det er dem, der skal koordinere opgaverne. Det er enkelt, således at vi kan udnytte mestrenes muligheder fuldt, hvorfor det er nødvendigt med en koordinering.

Inuit Ataqatigiit var inde på, at man pr. 1. september, der skal man fremlægge Finanslovsforslaget, og der står iloven, at det skal ske senest den 1. september. Vi har ikke taget nogen beslutning om, hvornår Landstingssamlingerne skal starte. D.v.s. den tredie fredag i september, men det er jo skiftende datoer disse fredage falder. Men såfremt det bliver nødvendigt at fremrykke Landstingssamlingerne, så skal Landsstyret så sørge for at Finanslovsforslaget bliver fremlagt rettidigt.

De erfaringer, vi nu har indhøstet i år, der har det været stor tilfredshed blandt medarbejderne, og jeg kan forstå, at Landstingsmedlemmerne også er tilfredse med det, nemlig at vi har fremsat forslaget den 20. august. Den tilfredshed skal vi jo også kunne efterleve fra Landsstyrets side.

Med hensyn til tjenestemændene, så spørger Inuit Ataqatigiit om der har været ført en høring. Selvfølgelig skal vi ikke ændre på reglerne, såfremt en stilling skal besættes med en tjenestemandsstilling eller om det skal være en overenskomst stilling, så skal man ind og vente hos samarbejdsudvalget inden for Hjemmestyret.

Og med hensyn til eksterne konsulenter, der blev der også stillet et spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit. Vedrørende det, har vi ikke nogen bestemte retningslinier om hvor lang tid, man kan gøre brug af eksterne konsulenter og til en hvilken pris, de så skal have. Og den problematik er vi fra Landsstyrets side ikke blinde over for, men i dag, når vi skal til at arbejde med budgetterne til næste år igen, så vil der utvivlsomt være et forslag om, hvordan man skal brug af de eksterne konsulenter.

Vi takker for at være mindet om det, men hvad angår et større samarbejde med interesse organisationerne, om det er medarbejdere eller byggesektoren eller arbejdsgiverne, det er korrekt, at vi bør have et større samarbejde med disse. Hvad angår organisationerne, der er jo dem, man i den sammenhæng skal høre ved planlægningen af de forskellige uddannelses initiativer, således at det sker i enighed med disse.

Og som afslutning, så har Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiits ordførere også været inde på, hvor man kom ind på, at det også stiller et stort krav til os selv. Hvordan midlerne skal bruges, der er det Landstinget, der tager en beslutning om det, selvom Landsstyret også har en vis kompetance til det, men Landstinget har også mulighed for at følge med i det gennem revisionsudvalget. Men på Landsstyrets vegne, der er jeg fuldstændigt enig i, at det at man stiller krav hinanden, skal ikke kun være hos Landsstyret, men den må også ligge hos Landstinget, således at realisere eller bruge vore midler på den bedst mulige måde.

Med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger om de forskellige administrative opgaver der er, hvor man skal gøre mest mulig brug af hjemmehørende, og det stemmer fuldt overens med Landsstyrets politik, således at man gennem en mere fleksibel ordning også kan opnå en bedre brug af den økonomi, der er til rådighed. Der er det så vores håb og regner også med, at man efter en nærmere undersøgelse af det, så skal vi i samarbejde med interesse organisationerne også kunne vurdere og arbejde på en realisering af medarbejdernes efter uddannelses aktiviteter med mere.

Hvad angår overskridelser af bevillingerne, der regner vi selvfølgelig fra Landsstyrets side med, at man kommer væk fra alle disse overskridelser, men når det bliver nødvendigt med en overskridelse, så går det som regel gennem en behandling i Finansudvalget, førend det bliver godkendt.

Mødeleder:

Og jeg siger tak, og uden om partiernes ordførere, så har Otto Steenholdt bedt om ordet. Værsgo´ Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, Atassut:

Flere talere nævnte i enighed, at der skal være større kontrol med anlægsopgaverne, der visse steder er af dårlig kvalitet.

Specielt her i Nuuk i de senere år fremgår det klart, at de nye anlæg, der er opført under den store boligmangel er hastet så meget igennem, at de ligefrem er sundhedsfarlige, p.g.a. muk og lignende og beboerne burde jo have været flyttet, men de har ingen steder, at flytte til. Det er en skammelig behandling.

Vi taler om, at der skal være kontrol over tingene. Men kommunerne, f.eks. her i Nuuk burde have haft kontrol, hvor der blev sagt, at der ikke har været nogen form for kontrol. Derfor er jeg meget enig i de bemærkninger, der kommer her, at der skal være bedre kontrol med byggeriet, således at vi får bedre kvalitet ud af de midler vi har.

Under en boligmangel bliver der så bygget boliger i hast, som bare efter 2 år bliver ubrugelige, specielt i en tid, hvor vi mangler penge og at vi mangler boliger, kan vi ikke acceptere, at sådanne forhold fortsætter og jeg mener, at de bemærkninger, der er kommet her understreger, at der er behov for bedre og strammere kontrol.

Og der blev også fra flere sider påpeget, at der er fejl i forslaget. Nu dukker der fejl op allerede på nuværende tidspunkt, allerede sidste år har vi givet udtryk for, at vi er trætte af at der er fejl i disse forslag, og det er meget ønskeligt, at Landsstyrets Sekretariat tilskrives, at forhaling p.g.a. sådanne fejl ikke længere kan accepteres og at man anmoder samtlige landsstyreområder, skal sørge for, at sådanne fejl bliver stoppet, fordi lovgivningsarbejdet her i Landstingssalen bliver forhalet p.g.a. disse fejl. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Jeg skal understrege, at vi ikke taler om boligforhold i dag, det vi behandler er forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres Budget.

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har bedt om ordet for yderligere besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Der findes nok ingen ufejlbarlige mennesker, men selvfølgelig skal vi undgå fejl og minimere dem, men det er da godt, at vi behandler disse lovforslag i 3 omgange, således at vi samtidig med behandlingerne også ser på, at vores lovgivning bliver så fejlfri som muligt.

M.h.t. kontrol af anlægsopgaverne, så blev der sagt fra Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt understregede disse ting og fremkom med eksempler, der kommer her fra Nuuk. Men mulighederne for at lave TV, ligger jo her, og det er nok derfor, der er nok andre eksempler fra kysten.

Vi har været igennem flere overgangsperioder fra GTO og nu til INI A/S, så vidt jeg husker i 1995 eller 1996. Det er ligesom tingene ikke er faldet på plads endnu og det beklager vi, men vi har fra Landsstyret overfor INI A/S understreget, at såfremt INI A/S ikke er i stand til at udføre kontrolinstansen, så lad kontrollen være gennemført af erfarne fagfolk.

Man kan eventuelt pålægge mestrene visse opgaver, således at de også får en økonomisk gevinst ud af det.

Det er jo rigtigt, at de næste byrder, 4 mia. kr. de næste 15 år, som skal bruges til renovering af de gamle boliger. Hvis vi ikke har lært af vores fejl, så vil alle de mange midler vi bruger til renoveringer, vil være spildt, hvorfor jeg er helt enig i bemærkningerne.

Og nu har Hans Enoksen bedt om ordet uden om partiernes ordførere.

Hans Enoksen, Siumut.

Det er Hjemmestyrets budget vi her drøfter. Man bemærker nogle gange, at når Landsstyret fremsætter noget, så er der nogle uoverensstemmelser mellem partierne, og for at undgå sådanne nogle ting, så vil jeg gerne foreslå, at landstingsmedlemmerne møder hinanden, således at man sikre, at man undgår sådanne ting.

Nogen gange ankommer vi, når Landstinget allerede har fået deres pladser og deres kompetenceområder. Men såfremt det blev åbnet for en mulighed for samtlige landstingsmedlemmer, så ville man kunne opnå en bedre planlægning, hvilket jeg sender videre, som noget man kan tænke nærmere over i fremtiden. Tak.

Og den næste som får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg er glad for at Landsstyret fremhæver, at der på personaleadministrationen, at der igangsættes undersøgelse af personalepolitikken og at der igangsættes initiativer omkring kurser for personalet.

Det er ligeledes meget glædeligt, at man i et sådan lovforslag, indebærer at vi er meget enige om, de ting som vi igennem tiderne har arbejdet for at op nå. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Tak. Således er 1. behandlingen af punkt 16, "Forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget" færdig. Men for inden 2. behandlingen, er der forskellige ting, der er forskellige henstillinger.

Landsstyret foreslår, at den går videre til udvalgsbehandling og fra Atassut, at den bliver behandlet i relevante udvalg og Kandidatforbundet henstiller til Revisionsudvalget og Inuit Ataqatigiit til Revisionsudvalget.

Og jeg skal indstille, at den foreløbig går til Lovudvalget, hvorefter de andre relevante udvalg bliver hørt fra Lovudvalget, kan man gå ind for det, hvilket er tilfældet. Tak.

Og vi går over til næste punkt på dagsordenen. Punkt 34 "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske", her er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, Lise Lennert fra Siumut, der forelægger.