|
Dagsordenens punkt 34-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den
20. oktober 1999
Anders Andreassen, formand for Lovudvalget, Siumut.
Betænkning
afgivet af Landstingets Lovudvalg vedrørende forslag til Landstingslov om
Grønlands Hjemmestyret budget afgivet til 2. behandlingen af lovforslaget.
Inden
fremlæggelsen skal jeg anmode formanden om, at betænkningen er opdelt, at jeg
fremlægger det ud fra Lovudvalgets indstilling.
Lovudvalget
skal på baggrund af sin behandling fremkomme med følgende indstilling:
Lovforslaget
indebærer afskaffelse af det nuværende det nuværende bevillingsmæssige system
med dets 2 årlige tillægsbevillingslove. Samtidig udstrækkes Finansudvalgets
bevillingsmæssige kompetence til at omfatte hele året.
Finansudvalget
vil således også under Landstingssamlingerne kunne godkende, at uforudsete
nødvendige udgifter afholdes på forventet efterbevilling. En årlig
tillægsbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb, formaliserer
Finansudvalgets beslutninger. Disse ændringer må forventes at medføre en bedre
økonomistyring og styrke den overordnede økonomiske prioritering.
På
anlægsområdet indebære lovforslaget, at der etableres en anlægs- og
renoveringsfond. Dette indebære, en væsentlig forenkling af budgetprocedurerne,
idet byggetaktforskydninger ikke længere vil give anledning til bevillings. Og
genbevillingsansøgninger. Der åbnes dermed op for en smidig justering af
anlægs- og renoveringsprojekter indenfor en samlet økonomisk ramme, samtidig
med at aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren bedre vil kunne koordineres,
således at kapacitetsproblemer undgås.
Lovforslaget
indebære endvidere, at normeringen af tjenestemandsstillinger ikke længere vil
være omfattet af bevillingslovene. Dette medfører en væsentlig forenkling, uden
samtidig at svække den overordnede økonomiske styring.
Endelig
indebære lovforslaget en forbedring af informationsgrundlaget og
udgiftsopfølgningen gennem regelmæssige statusredegørelser til Landstinget.
Et
enigt Lovudvalg finder lovforslagets nyskabende elementer positive og egnede
til at styrke det politiske beslutningsgrundlag og den økonomiske kontrol.
Ikke
mindst finder Lovudvalget, at de ændringer, som forslaget indebærer i forhold
til tillægsbevillingslovene og Finansudvalgets kompetence, udgør et egnet
redskab i bestræbelserne på at undgå ukontrollerede driftsudgiftsforøgelser, i
strid med de overordnede politisk-økonomiske mål og prioriteringer.
Det
samme gælder forårs- og efterårssamlingernes økonomiske redegørelser, og den
udgifts- og aktivitetsopfølgning, som er indeholdt heri.
Også
de forenklinger som forslaget indebærer i forhold til budgetprocedurerne vil
kunne bidrage til at styrke det politiske overblik over Hjemmestyret økonomi,
og dermed sikre et forbedret beslutningsgrundlag. At forenklingerne samtidig må
forventes at indebære en forbedre ressourceanvendelse, ikke mindst på bygge- og
anlægsfonden, finder Lovudvalget særdeles positivt.
Lovudvalget
erklærer således sin støtte til forslagets hovedpunkter.
For
så vidt angår forslagets tekniske udformning, skal Lovudvalget bemærke
følgende:
Det
blev under forslagets førstebehandling påpeget, at bestemmelserne i § 26 om
optagelse på tillægsbevillingslov bør træde i kraft den 1. januar 2000. Der
savnes imidlertid i lovforslaget § 34 en ikrafttrædelsesbestemmelse vedrørende
bestemmelserne i § 26. Landsstyremedlemmet for Økonomi har tilkendegivet, at
Landsstyret til 2. behandling vil fremsætte ændringsforslag til korrektion
heraf. Lovudvalget tilslutter sig dette.
Udvalget
skal endvidere opfordre Landsstyret til grundigt, at gennemgå lovforslaget for
trykfejl m.v. med henblik på en korrektion heraf.
Med
disse modifikationer indstiller Landstingets Lovudvalg det foreliggende
Lovforslag til vedtagelse.
Jeg
kan tilføje at Lovudvalget er opmærksomme på spørgsmålet om Landstinget, og
herunder Ombudsmandsinstitutionens mulighed for at afholde uforudsete udgifter.
Dette spørgsmål reguleres i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Der
bestemmer at Forretningsordensudvalget på Landstingets vegne godkender
Landstinget og Landstingets Ombudsmand afholdelse af uforudsete udgifter, når
Tinget ikke er samlet.
Budgetlovforslagets
bemærkninger indicere på ingen måde, at der er hensigten, at fratage
Forretningsordensudvalget denne kompetence. Tværtimod vil budgetlovens
vedtagelse medføre behov for udvidelse af denne kompetence, således at
forretningsordensudvalget i lighed med Finansudvalget gives bevillingskompetence
også under Tingets samlinger.
Lovudvalget
forventer, at spørgsmålet reguleres i Landstingets forretningsorden.
Følgende
er medlemmer i Lovudvalget:
Landstingsmedlem
Anders Andreassen, Siumut, udvalgsformand
Landstingsmedlem
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem
Otto Steenholdt, Atassut
Landstingsmedlem
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Og
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer så med en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Landsstyret
har modtaget Lovudvalgets betænkning til 2. behandlingen af Landstingslov om
Grønlands hjemmestyret budget.
Det
er med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Lovudvalget generelt
tilslutter sig lovforslaget, idet udvalget nævner, at man finder lovforslagets
nyskabende elementer positive, og egnede til at styrke det politiske
beslutningsgrundlag, og den økonomiske kontrol.
Lovudvalget
indleder sin betænkning med at vurdere høringsprocessen forud for Landsstyrets
fremsættelse af lovforslaget. Landsstyret er enig i, at høringsperioden har
været meget kort, men Landsstyret har lagt meget vægt på, at det foreliggende
lovforslag har kunne færdiggøres rettidigt til fremsendelse til Landstinget.
Ved
at ligge vægt på, at lovforslaget bliver tidligt fremsat har en større kreds,
både i Landstinget, men også uden for, fået mulighed for at forholde sig til
forslaget til budgetlov.
Landsstyret
er enig i med Lovudvalget i, at tjenestemændenes faglige organisation, skal
høre i forbindelse med den efterfølgende ændring af tjenestemandslovene.
Forslag i ændring af tjenestemandslovlovgivningen, forventes behandlet på
Landstingets forårssamling næste år.
Næste
punkt i betænkningen er Lovudvalgets henvendelse til Revisionsudvalget og
Finansudvalget. Revisionsudvalget har ikke fundet anledning til, at afgive
bemærkninger. Finansudvalget har udtalt, at man finder, at tidspunkter for
finanslovens vedtagelse bør udskydes, således at der er mulighed for, at
forlænge samlingen.
Landsstyret
har i bemærkninger til § 10 i lovforslaget, hvor fristen for vedtagelsen af
finansloven for den følgende år, fastsættes til 1. november nævnt, at
tidspunktet er fastsat for at give kommunerne tilstrækkelig til at behandle
følgevirkninger for deres budgetter. Det er nævnt at kommunernes budgetter skal
vedtages senest den 1. december.
Jeg
skal iøvrigt bemærke,.at Landsstyrets forslag til finanslov, fremover vil blive
fremsat tidligere, end der har være tradition for, idet fristen i nærværende
lovforslag er fastsat til den 1. september. Det er den sidste tidsfrist for
fremsættelse af lovforslag.
Jeg
skal derfor opfordre Finansudvalget for fremover, at påbegynde arbejde med
behandlingen af finanslovsforslaget allerede i starten af september. Herved vil
udvalget få mere tid til, at behandle finanslovsforslaget. På denne baggrund
her finder Landsstyret, ikke anledning til at forelå en ændring for tidspunktet
for vedtagelse af finanslovsforslaget.
Finansudvalget
har herefter givet 3 forslag til overvejelse.
Først
foreslås oprettelse af en finanslovsdatabase. Jeg skal på Landsstyrets vegne
sige, at vi naturligvis vil være åbne overfor de tekniske muligheder og fortsat
arbejde på at øge tilgængeligheden for finanslovsforslaget, for såvel
politikere, administrationen som borgere. I første omgang har Landsstyret
prioriteret, at gøre hele finanslovsforslaget tilgængeligt på Internettet,
således at alle med interesse for finanslovsforslaget, vil kunne se, såvel
forslag tril bevillinger som budgetbidrag. Jeg synes iøvrigt at jeg vil nævne, at
det første gang, at lovforslaget er tilgængeligt på Internettet. Dette gælder
også forslaget til budgetlov.
Et
andet forslag fra Finansudvalget er at det tilstræbes at arbejdsmarkedets
parter, inddrages aktivt i forbindelse med prioriteringen af midlerne i anlægs-
og prioriteringsfonden. På Landsstyrets vegne skal jeg til det bemærke, at det
er naturligt, at inddrage organisationerne i planlægsovervejelserne og i
udførelsessfasen. Men selve prioriteringen er et politisk ansvar. Det er
Landsstyret og Landsstyret alene, der kommer med forslag til prioritering af
finanslovsforslaget, og det er Landstinget der træffer beslutninger ved
vedtagelsen af finansloven.
Der
er efter Landsstyrets opfattelse tale om politisk prioritering ud fra behov,
der er samfundsmæssige projekter, og det ansvar kan Landsstyret og Landstinget
ikke dele med arbejdsmarkedets parter.
Finansudvalget
opfordre endelig til, at fagudvalgene i Landstinget, også inddrages i
finanslovsprocessen. Landsstyret finder, at det vil være helt naturligt, men
det er alene op til Landstinget, herunder Formandskabet, at beslutte, hvorledes
Landstingets budgetarbejde i praksis skal fordeles.
Landsstyret
har iøvrigt bemærket sig, at Lovudvalget ikke kan anbefale forslagene fra
Finansudvalget, men i stedet for opfordre Landsstyret til at arbejde videre med
disse problemstillinger.
Lovudvalget
har som tidligere nævnt anført, at man finde lovforslagets nyskabende elementer
positive og egnet til at styrke det politiske beslutningsgrundlag, og den
økonomiske kontrol.
Herudover
anfører Lovudvalget, at de ændringer som forslaget indebære i forhold til
tillægsbevillingslovene og Finansudvalgets kompetence udgør et egnet redskab i
bestræbelserne på, at undgå ukontrollerede driftsudgiftsforøgelser, i strid med
de overordnede politiske- og økonomiske mål, og prioriteringer.
Til
sidst i betænkningen nævnes det, at det under lovforslagets 1. behandling blev
påpeget, at bestemmelserne i § 26 om optagelse på tillægsbevillingslov bør
træde i kraft den 1. januar 2000.
Landsstyret
tilkendegav under 1. behandlingen, at man var enig her i, og jeg skal derfor
henvise til, at Landsstyret her til 2. behandlingen af lovforslaget har fremsat
et ændringsforslag, der blandt andet indebære, at § 26 træder i kraft 1. januar
år 2000. Dette betyder, at der i år 2000 ikke vil blive fremsat lovforslag om
tillægsbevillinger.
Herudover
har Landsstyret fremsat forslag om 2 regeltekniske ændringer. M.h.t. de skrive
fejl, der blev påpeget i den grønlandske version af lovforslaget af nogle af partiernes
ordfører under 1. behandlingen af lovforslaget den 5. oktober kan jeg oplyse,
at Tolkekontoret har rettet fejlene, og det har givet en ny version til
udvalget.
Landsstyret
kan på dette grundlag anbefale indstillingen fra Landstingets Lovudvalg om, at
det foreliggende lovforslag vedtages. Landsstyret skal herud over indstille, at
de 3 ændringsforslag, som Landsstyret har fremsat vedtages.
Vi
går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Siumuts
ordfører Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til betænkning afgives af
Landstingets Lovudvalg om forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres
budget.
Vi
har god forståelse for Finansudvalgets ønske om, at tidspunktet for
Finanslovens vedtagelse bør udskydes, idet det er svær at forsvare, at en så
omfattende en sag, jages igennem i løbet af en meget kort tid.
Vi
har fra Siumut god forståelse for, at der forinden gennemførelsen af ændringer,
bør foretages høringer hos de relevante instanser, kommunerne m.v.
Fra
Siumut er vi glade for, at Lovudvalget er enig i Finansudvalgets
bevillingsmæssige kompetence udstrækkes til, at omfatte hele året, idet vi i
Siumut mener, at en sådan ordning vil have positiv virkning på styring af
økonomien.
Vi
er ligeledes glade for, at man vil åbne op for etablering af en anlægs- og
renoveringsfond, som efter vores mening vil være til gavn, for de enkelte
enheders budgettering og koordinering.
Vi
er også tilfredse med, at også Lovudvalget går ind for Finansudvalgets forslag
om økonomiske redegørelser i forbindelse med forårs- og efterårssamlingerne.
Til
slut skal vi fra Siumut udtale følgende, som en tilføjelse. Rejserapporterne
fra Landstingets udvalg og ikke mindst fra Finansudvalget indgår i Landsstyrets
arbejde. Og eftersom vi i Siumut ligger vægt på et sådan samarbejde ønsker vi
et sådan koordineret arbejde videreført, idet dette også vil være til gavn for
kommunerne.
Med
disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at lovforslaget vedtages i
overensstemmelse med Lovudvalgets indstilling.
Og
den næste er Anders Nilsson fra Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Fra
Atassut kan vi tilslutte os, at der foreliggende lovforslag, inklusive de 3
ændringsforslag vedtages.
Og
fra IA er det Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra
Inuit Ataqatigiit skal vi hermed meddele, at forslag til Landstingslov om
Grønlands Hjemmestyres budget her ved 2. behandlingen inklusive de tilføjelser
til betænkningen, bliver vedtaget, og derved kan gå videre 3. behandlingen.
Og
inden næste taler kommer på, så skal jeg lige minde om, at anmode de fraværende
medlemmer af Tinget om at indtage deres pladser, da vi skal til afstemning,
derefter. Men den næste der får ordet er Kandidatforbundets Anton Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Idet
vi skal henvise til vores udtalelser under 1. behandlingen af lovforslaget om
Grønlands Hjemmestyres budget, vil vi fra Kandidatforbundet under større
bemærkninger, fuldt ud støtte betænkningen fra Landstingets Lovudvalg.
Vi
har med glæde bemærket, at Finansudvalget i forlængelse af sin forretningsorden
har påbegyndt en høring hos de respektive stående udvalg, i det for disse
relevante områder i budgetforslaget.
Vi
skal fra Kandidatforbundet anbefale, at Finansudvalget allerede til
Landstingets forårssamling fortsætter med høring om budgetforslaget, hos de
udvalg, under hvilke de behandlede relevante områder hører.
Årsagen
til vores ønske er selvfølgelig en endnu bedre forberedelse og planlægning af
Finansloven, da vi kan forestille os, at man således kan opnå en endnu bedre
forberedt og velgennemtænkt budgetforslag, da man jo herefter jo vil kunne
gennemføre, et velforberedt budgetarbejde, og hvorefter at alle
arbejdsopgavernes planlægning, vil kunne gennemføres uden hastearbejde, og på
en sikker måde.
Med
disse korte bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet give vores støtte til
forslag om lov om Grønlands Hjemmestyres budget fuldt ud, og vil stemme for, at
forslaget går videre tril sin 3. behandling i sin foreliggende form.
Vi
siger tak til Kandidatforbundet. Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har
bedt om, at få ordet.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg
siger tak til Landstingets Lovudvalgs betænkning, og til Landsstyrets
besvarelse, der forstår jeg, en bred opbakning bag.
Men
m.h..t. om, at man kan forlænge landstingssamlingerne, således at vores aftale
med Kommunernes Landsforening om, at det skal være færdigt inden 1. oktober, og
der forstår jeg så, at vi ikke kan love, at vi i forbindelse med 3.
behandlingen, også kan sikre at KANUKOKA har sit bagland i orden, men det vi
kan sige m.h.t. det er, at det er et kompromis, idet man kan påbegynde arbejdet
med det, så snart den fremkommer første gang.
Og
det må man jo også respektere, man har jo også udgangspunkt i Finansloven, som
får indflydelse på kommunernes skatteprocentniveaulægning, hvor de så har hele
november måned, at arbejde med det, og det er det, vi så foretrækker fra
Landsstyrets side.
Og
Per Berthelsen fra Siumut har bedt om, at få ordet igen.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Landsstyremedlemmet for
Økonomi og Handels kompromisforslag, tager vi til efterretning og går ind for
det.