|
Dagsordenens punkt 15-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den
20. oktober 1999
Jørgen Wæver Johansen,
formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Først vil jeg anmode formanden
om, at forkorte betænkningen. Betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg
vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/199 afgivet til 2.
behandlingen.
Landstingets Finansudvalg har
under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Jørgen Wæver
Johansen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Asii C. Narup,
Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Per Berthelsen,
Siumut
Landstingsmedlem Per
Rosing-Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Anders Nilsson,
Atassut
Betænkningen omfatter følgende:
1.
Indledning.
Landsstyret
fremsatte den 14. september 1999 forslag til Landstingstillægsbevillingslov II
for 1999. Forslaget blev første behandlet på Landstingets møde den 6. oktober
1999, hvor Landstinget besluttede, at henvise forslaget til Landstingets
Finansudvalg inden anden behandling af forslaget. Finansudvalget har siden
gennemgået forslaget grundigt.
Landsstyret
har den 7. oktober 1999 fremsendt 22 ændringsforslag, som også er indgået i
udvalgets behandling. Finansudvalget indstilling til ændringsforslagene fremgår
af betænkningens afsnit 4 -6
Finansudvalgets
generelle bemærkninger fremgår af betænkningens afsnit 2, mens udvalgets
bemærkninger til udvalgte konto fremgår af afsnit 3.
Finansudvalgets
indstilling vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999
fremgår af betænkningens afsnit 7.
Landstingets
Finansudvalg konstaterer med tilfredshed, at dette forslag - som følge af
Landsstyrets forslag til landstingslov om Landskassens budget . Er dem sidste Landstingstillægsbevillingslov.
Indholdet
af forslaget kan kort beskrives som bestående af:
Det
samlede resultat af forslaget indebærer en forbedring af DAU-resultatet med
1.6.22.000 kr., hvorefter DAU-underskuddet kan nedsættes fra 53.534.000 kr. til
51.912.000 kr.
Finansudvalget
skal påpege, at forbedringen dog alene skyldes en stigning i skatter og
afgifter på 39,5 mio. kr.. Udvalget skal bemærke, at det selvfølgelig er
glædeligt, at der sker en stigning i skatter og afgifter på grund af en rimelig
vækst i aktiviteterne i samfundet, men udvalget skal indskærpe overfor Landsstyret,
at der i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Landstingsfinanlov blev
udvist endnu mere omhu med skønnene, hvor meget skatter og afgifter vil
indbringe, således at Landstinget i forbindelse med behandlingen af Finansloven
kan foretage en mere realistisk prioritering.
Til
Hjemmestyret Edb-afdeling.
Finansudvalget
har den 23. september 1999 godkendt en forhøjelse på bevillingen på 5 mio. kr.
Finansudvalget påtalte dog i godkendelsen den uacceptable mangel på styring af
EDB-afdelingen. Finansudvalget udtalte endvidere, at det var en forudsætning
for ansøgningen, at Finansudvalget modtog en redegørelse, som skulle påvise de
initiativer, som Landsstyret havde igangsat, på baggrund af bemærkninger, som
Finansudvalget flere gange har fremsat overfor Landsstyret. Af redegørelsen
skulle endvidere fremgå, om Landsstyret vurderede eller havde vurderet i
hvilket omfang EDB-chefen og hans foresatte eventuelt havde handlet
ansvarspådragende - både i erstatnings- og strafferetligt henseende samt i
bekræftigende fald, hvilke skridt Landsstyret havde taget for at få ansvar
placeret
Landsstyret
sendte derefter den 29. september 1999 en redegørelse til Finansudvalget om
disse forhold.
Finansudvalget
skal endnu engang udtale, at udvalget finder det særdeles beklageligt, at
Landsstyret trods gentagne henvendelser først nu får organiseret EDB-afdelingen
på en sådan måde, at det sikres, at der er en tilfredsstillende kontrol med
afdelingens forbrug med bevillinger og således at der sker en realisering af
den 4-årige strategiplan, som er udarbejdet for EDB-afdelingen.
Finansudvalget
forventer, at Landsstyret levet op til vurderingen om, at der med den søgte
bevilling ikke vil opstå lignende økonomiske problemer i de kommende år, samt
at der fra næste år kan tage de første skridt til en udlicitering af dele af
området.
Til
Bankforsyning,
Finansudvalget
finder det bemærkelsesværdigt, at der søges om en bevilling på 963.000 kr., når
det erindres - som også nævnt i budgetbidraget - at GrømnlandsBANKEN A/S indtil
udgangen af 1998 årligt betalte POST Greenland 2.725.000 kr. for at varetage
bankbetjeningen i de 9 byer, hvor GrønlandsBANKEN A/S ikke er repræsenteret.
Finansudvalget
skal beklage, at der er opstået en situation, som den foreliggende, hvor
Grønlands Hjemmestyre er nødt til at medvirke ved finansieringen af det
underskud, der hævdes af være ved bankvirksomhed i disse 9 byer.
Finansudvalget
har dog forståelse for, at Grønlands Hjemmestyre er nødt til at sørge for, at
borgerne i de områder af landet, hvor private banker ikke ønsker at være
repræsenteret, også har mulighed for at få udført bankforretninger.
Finansudvalget
kan på denne baggrund tiltræde, at der bevilges penge til dette formål, men
skal indskærpe overfor Landsstyret, at Finansudvalget forventer, at de midler,
som Grønlands Hjemmestyre har indsat i banker, placeres, hvor de forrentes bedt
muligt.
Til
sundhedsvæsen
I
lighed med sidste år, er der også i dette forslag markant stigende udgifter
indenfor sundhedsområdet, hvilket Finansudvalget igen skal påtale.
Finansudvalget
skal derfor påpege vigtigheden af, at der i forbindelse med udarbejdelsen af
forslag til Landstingsfinanlov sker en realistisk budgettering af udgifterne, da
allerede det tidligere Finansudvalg i forbindelse med behandlingen af
Landstingsfinanlov for 1999 gjorde opmærksom på, at der indenfor
sundhedsvæsenet var tale om underbudgettering, hvilket både
Landstingstillægsbevillingslov I og nærværende forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II er udtryk for.
Udgiftsudviklingen
indenfor sundhedsområdet giver anledning til bekymring.
Landstingets
Finansudvalg har ved flere lejligheder påpeget den manglende økonomistyring
indenfor området, og udvalget forventer, at Landsstyret snarest tager
initiativer, der kan bremse tendens med ukontrollabel vækst i udgifterne.
Efter
udvalgets opfattelse kan sundhedsvæsenet ikke bremse forbruget uden en
styrkelse af økonomistyringen og uden en klar sundhedsplan, der kan medvirke
til at få gennemført nogle hele klare prioriteringer.
En
gennemførelse af en sundhedsplan samt effektvurderinger af de økonomiske
midler, som anvendes i sundhedsvæsenet er tvingende nødvendigt for at kunne
styre omkostningerne bedre og for at etablere et reelt grundlag for politiske
prioriteringer indenfor sundhedsvæsenet.
Indenfor
hele aktivitetsområde 60 er der ganske store afvigelser for de budgetterede
udgifter til de faktiske udgifter. Finansudvalget skal derfor opfordre Udvalget
til revision af Landskassens Regnskaber til i forbindelse med revision af
Landskassens regnskaber for 1999 om at undersøge hele aktivitetsområde 60
grundigt.
Finansudvalget
har afgivet indstilling til samtlige af Landsstyrets ændringsforslag, men jeg
vil her alene her omtale de ændringsforslag, som Finansudvalget har knyttet
nogle særlige bemærkninger til.
Det
drejer sig om følgende ændringsforslag.
Ændringsforslag
nr. 4. Førtidspension
Der
søges en forhøjelse af bevillingen med 7.500.000 i 1999, idet den forventede
stigning - som følge af forhøjelsen af pensionsalderen fra 60-63 år - er slået
igennem tidligere end forventet. De bevillingsmæssige konsekvenser i
budgetoverslagsårene er indarbejdet i forslag til Landstingsfinanlov for år
2000. Finansudvalget indstiller, at forhøjelsen af bevillingen vedtaget.
Finansudvalget
skal dog opfordre Landsstyret til snarest muligt at få vurderet hele området
sammen med kommuner med henblik på en genforhandling af opgave- og
byrdefordelingen, således at beslutningen om at tildele en ansøger
førtidspension også ses i sammenhæng med økonomien, og således at det sikres,
at flest mulige borgere er aktive på arbejdsmarkedet.
Ændringsforslag
nr. 5. Indhandlingstilkud til sælskind.
Der
søges en forhøjelse af bevillingen med 2.500.000 kr. i 1999, da indhandlingen
af sælskind i 1999 vurderes at lede til stigende på dette niveau.
Finansudvalget indstiller, at forhøjelsen af bevillingen vedtages.
Finansudvalget
er efter samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv blevet bekendt med, at
Landsstyret er inde i overvejelser om alternative afsætningsmuligheder for
sælskind. Endvidere blev udvalget gjort bekendt med, at Landsstyret arbejder
med at højne kvaliteten af de indhandlede sælskind. Udvalget bifalder begge
initiativer, og ser med forventning frem til Landsstyrets udspil.
Ændringsforslag
nr. 6. Indhandlingstilskud til fåreavl.
Der
søges en forhøjelse af bevillingen med 880.000 kr. i 1999 med henblik på at
nedsætte prisen på lammekød til afsætning på hjemmemarkedet. Finansudvalget
indstiller, at forhøjelsen af bevillingen vedtages.
Finansudvalget
skal bemærke, at udvalget 2 gange ikke har kunne godkende en ansøgning om
tilskud til indhandling af lammekød til eksport.
Finansudvalget
skal derfor udtrykke tilfredshed med, at der ved dette ændringsforslag søges om
tilskud til indhandling af lammekød til hjemmemarkedet, og at Neqi A/S har
lovet at bruge nedsættelsen af indhandlingsprisen på 2,50 kr. pr. kg, til at
nedsætte forbrugerpriserne i Grønland.
Finansudvalget
forventer, at det ansøgte indhandlingstilskud på 880.000 kr. sammen med
nedsættelsen af indhandlingsprisen udelukkende bliver anvendt til at få afsat
overskudsproduktionen af lam i 1999 og restlageret for 1998 på ca. 3.000 lam,
og at der kun kan blive tale om, at anvende tilskuddet til andre formål, når
hele overskudsproduktionen for 1999 og restlageret for 1998 er blevet afsat.
Ændringsforslag
nr. 8 og 9. Great Greenland.
Der
søges en forhøjelse af bevillingen med 769.000 kr. i 1999 til dækning ag
virksomhedens underskud for 1998, og om en forhøjelse på bevillingen med
5.006.000 kr., til dækning af et budgetteret underskud, Underskuddets størrelse
henføres til prisudviklingen på verdensmarkedet. Finansudvalget indstiller, at
forhøjelsen af bevillingerne vedtages.
Om
disse to ændringsforslag skal Finansudvalget bemærke:
Great
Greenland virksomheden er opdelt i Great Greenland, der er en nettostyret
virksomhed, og som driver produktion, garveri og produktion af pelse, og Great
Greenland A/S, der varetager salg af produkterne. Bestyrelsen i Great Greenland
A/S er samtidig bestyrelsen for den nettostyrede virksomhed Great Greenland.
De
søges ved nærværende 2 ændringsforslag alene tilskud til den nettostyrede
virksomhed Great Greenland, hvorfor udvalget skal bemærke, at Landstinget i
Landstingstillægsbevillingsloven I for 1999 har godkendt en bevilling på
2.939.000 kr. til reetablering af aktiekapitalen i Great Greenland A/S.
Finansudvalget
finder det særdeles uheldigt, at Landskassen er nødt til at støtte Great
Greenland på den massive måde, som disse 2 ændringsforslag er udtryk for.
Finansudvalget er af den opfattelse, at merbevillingsbehovet for 1999 ikke må
danne præcedens for bevillingsbehovet for de kommende år.
Finansudvalget
forventer, at Landsstyret undersger alle muligheder for at sikre, at der meget
hurtigt sker en markant forbedring af resultatet i Great Greenland. Ligeledes
skal Landsstyret snarest muligt og senest ved udgangen af 1999 udarbejde en
handlingsplan, der sikrer, at der foretages en reduktion af de faste
omkostninger i Great Greenland, f.eks. er omkostningerne vedrørende boliger
syvdoblet siden 19997, vedrørende biler seksdoblet siden 1996 og vedrørende
salg og marketing fordoblet siden 1996. Samlet er kapacitetsomkostningerne
steget med 20 % fra 1996 til 1998.
Finansudvalget
finder, at sådanne forhold er helt uacceptable og kritisable.
Finansudvalget
skal som en konsekvens af denne kritik opfordre Udvalget til revision af
Landskassens Regnskaber til i den forbindelse med revision af Landskassen
regnskaber for 1999 om at undersøge forholdene i Great Greenland grundigt.
Vedrørende
ændringsforslag nr. 8 skal Finansudvalget særskilt bemærke, at der er tale om
en efterbevillingsansøgning. En sådan efterbevillingsansøgning er ikke udtryk
for god budgetlægningspraksis og burde have være tage med på
Landstingstillægsbevillingslov nr.2 for 1998, da der er 1998, som udgiften
vedrører. Finansudvalget finder anledning til at kritisere, at Landsstyret
søger om denne bevilling.
Vedrørende
ændringsforslag nr. 9 skal Finansudvalget særskilt bemærke, at ansøgningen om
bevillingen burde have været medtaget i Landstingstillægsbevillingslov I for
1999 eller senest i forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999.
Udvalget finder det kritisabelt, at ansøgningen om bevillingen fremkommer som
et ændringsforslag til forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1999.
Ændringsforslag
nr. 11. Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål.
Der
søges om en forhøjelse af bevillingen med 200.000 kr. i 1999 med henblik på
udarbejdelse og trykning af pjecer om trikin, botoulisme og børnekost.
Finansudvalget indstiller, at forhøjelsen af bevillingen forkastes.
Finansudvalget
finder ikke, at ændringsforslaget bør fremsættes til en tillægsbevillingslov,
da det er udvalgets opfattelse, at en bevilling af denne type, skal finansieres
i forbindelse med Finansloven. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at den
anvendelse af bevillingen, som ændringsforslaget beskriver, er en opgave for
PAARISA.
5.
Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999.
Ændringsforslag
nr. 20. Landsstyret bemyndiges til at afgive en garantierklæring til eksterne
långiver i forbindelse med en driftskredit på højst 12 mio. kr. til Puisi A/S.
Finansudvalget indstiller, at forhøjelsen af bevillingen vedtages.
Finansudvalget
kan alene indstille tekstanmærkningen til vedtagelse, fordi udvalget har tillid
til, at Landsstyret i kraft at sit medejerskab af Puisi A/S holder kontrol med,
at de personer, der leder projektet, indfrier de opstillede forventninger, og
fordi udvalget må gå ud fra, at Landsstyret i forbindelse med nærværende
forslag til tekstanmærkning har foretaget en grundig kreditvurdering af Puisi
A/S.
Finansudvalget
skal dog med en vis undren beklage, at et selskab med en så stor egne kapital
ikke kan optage lån på kommercielle vilkår.
Finansudvalget
har indstillet begge omnomeringer til vedtagelse i Landstinget.
Jeg
kan der også tilføje, at alle de ændringsforslag som ikke bliver nævnt her, er
blevet indstillet til godkendelse.
7.
Finansudvalgets indstilling.
Landstingets
Finansudvalg skal hermed indstille forslag til Landstingstillægsbevillingslov
II for 1999 til vedtagelse i Landstinget, bortset fra forhøjelsen af hovedkonto
60.10.02 (ændringsforslag 11) og konsekvens heraf ændringsforslag nr. 12. Tak.
Ja.
tak. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der besvarer
betænkningen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Landsstyret
har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandling til forslag om
Tillægsbevillingslov II for 1999. Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan
konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig forslaget til TB II for
1999.
Finansudvalget
har med tilfredshed bemærket sig, at nærværende forslag til Tillægsbevillingslov
er den sidste der fremsættes i indeværende finansår. Fremover vil en
tillægsbevillingslov blive fremsat i året efter det finansår den vedrører.
I
det Finansudvalget konstaterer, at lovforslaget indeholder stigninger i
indtægterne på skatter og afgifter på 39.5 mio. kr. opfordre udvalget,
Landsstyret fremover, at afgive omhyggelige skøn over indtægterne herfra,
m.h.p. en mere realistisk prioritering. Landsstyret er opmærksom herpå, og vil
fremover forsøge at vurdere indtægterne så realistisk som muligt.
Det
er med tilfredshed at Landsstyret kan se, at Finansudvalget i alt overvejende
grad er enig med Landsstyret, i så vel forslagene i TB II, som i de 22
ændringsforslag, som efterfølgende er fremsat til Finansudvalget, lige bortset
fra ændringsforslagene 11 og 12.
Landsstyret
tager Finansudvalgets bemærkninger i betænkningen til de enkelte forslag til
efterretning.
Landsstyret
er opmærksom på problemerne indenfor sundhedsvæsenet, og er enig med Finansudvalget
i, at det e nødvendigt med en styrkelse af økonomistyringen, samt en
ajourføring af plangrundlaget.
Landsstyret
tager udvalgets manglende anbefalinger af forslagene på hovedkonto 60.10.02 om
en bevilling på 200.000. kr. til en ekstra indsats m.h.t. trykning om pjecer om
trikin, boutilisme og børnekost til efterretning.
Landsstyret
har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag, om at Landsstyret bemyndiges
til at afgive en garanti på 12 mio. kr. overfor Puisi A/S's långivere. Puisi
A/S har forinden søgt, at få en driftskredit på kommercielle vilkår, långiver
har imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi, og anmodet om at
Hjemmestyret på baggrund af sit medejerskab af Puisi A/S skal stille garanti.
Dette
viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår i dag.
Landstinget skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er
risikofyldt.
Finansudvalget
påpeger i betænkningen at merbevillingsforslagene vedrørende Great Greenland
burde have været medtaget tidligere på året. Landsstyret skal hertil bemærke,
at der allerede på TB I i foråret blev gjort opmærksom på, at der forventes
fremsendt ansøgning om en forhøjet bevilling, men at Landsstyret forinden dette
skete, ville foretage en nærmere vurdering af behovet.
Jeg
skal blandt andet henvise til bemærkninger til budgetbidraget til hovedkonto
20.11.51. Budgetteknisk reserve.
Finansudvalget
slutter af med, at indstille forslag til TB II 1999 til vedtagelse, bortset fra
2 forslag som fremgår i betænkningen. Landsstyret forventer således, at
forslaget efterfølgende overgår til 3. behandling.
Landsstyret
vil snarest fremsende enkelte ændringsforslag til Finansudvalg m.h.p.
medtagelse i en betænkning til 3. behandling af lovforslaget.
Jeg
skal endelig på Landsstyrets vegne gøre opmærksom på, at forslaget til TB II
for 1999, således som det indstilles godkendt, at Landstinget indebære en
uændret Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat fra 1. behandlingen af lovforslaget
og altså fortsat en lille forbedring i forhold til Tillægsbevillingslov 1 fra
maj måned. Underskuddet er på 51.912.000 kr.
Nu
går vi over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører, Per
Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Finansudvalgets
velgennemarbejdet betænkning vedrørende TB II for 1999.
Selvom
det er en gentagelse af vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af
forslaget skal vi i denne omgang ikke undlade, at bemærke, at vi er helt enig i
Finansudvalget i deres kraftige påpegning af en ekstra bevilling på 5 mio. kr.
til EDB-afdelingen.
På
line med Finansudvalget er det vores håb, at vi fremover aldrig ser sådanne
sager, og vi støtter udvalget i, at man bør søge ansvarsplacering i denne sag.
I denne forbindelse skal vi fra Siumut udtale, at vi er meget glade for, at
Landsstyret nu har taget initiativ til, at tingene skal køre som de skal.
I
Siumut beklager vi også, at der i forbindelse med bankbetjeningen er opstået en
situation, hvor Grønlands Hjemmestyre er nødt til at dække 963.000 kr., da
hævdes at være underskud ved bankbetjeningen i 9 byer.
Vi
mener, at Grønlands eneste bank, som har monopol på bankvirksomhed her til
lands, bør afkræves større medansvar overfor borgerne. Men efter sket er sket,
skal vi uden, at besværge os overfor det, erklære os enig i Finansudvalgets
klare melding til Landsstyret om, at man fremover må være mere vågen overfor,
at de midler som Grønlands Hjemmestyre har indsat i banker, placeres hvor de
forrentes bedst muligt, uanset om dette indebærer at midlerne placeres i andre
banker.
Fra
Siumut støtter vi også med god forståelse Finansudvalget budskab om bedre
styring af de stadig stigende udgifter indenfor sundhedsvæsenet gennem en
realistisk budgettering, stram styring af økonomien, samt klar planlægning
indenfor sundhedsvæsenet.
Vi
er ligeledes enig i Finansudvalget opfordring til Landsstyret om snarest muligt
sammen med kommunerne om at få vurderet hele opgave og byrdefordelingen. I
vores dage, hvor vi må få pengene til at slå til, er det meget vigtigt, at de
bærende søljer i samfundet, samarbejder med hensyn til, at bære byrderne på den
bedst mulige afbalanceret måde, m.h.p. at skabe de bedst mulige forudsætninger
for den videre udvikling.
Fra
Siumut støtter vi Finansudvalget fuldt ud, i deres forslag om nedsættelse af
prisen på lammekød til afsætning på hjemmemarkedet, på forsøgsbasis, m.h.p. at
stimulere salget og på den måde støtte køb grønlandsk kampagnen.
Vi
skal fra Siumut endvidere erklærer os enig i Finansudvalget udtalelse
vedrørende Great Greenland, udtalelser der indeholder alvorlig kritik og klare
krav. Det ukritiske forbrug af økonomiske, der har fundet sted, er på ingen
måde i harmoni med vores lands økonomiske situation. Men i denne forbindelse
ligger vi i Siumut afgørende vægt på løbende produktudvikling, og
produktionsudvikling, inklusive markedsføring af eksportprodukterne.
I
denne forbindelse er vi glade for, at se, at der er stigende vilje til konkret
realisering af bestræbelserne vedr. SIKU-blok aktiviteterne. I Siumut mener vi
også, at man må revurdere tilkendegivelserne om intensivering af
eksportfremstød vedrørende grønlandsk lammekød.
Til
slut skal vi fra Siumut nævne, at vi er enig i Finansudvalgets bemyndigelse til
Landsstyret om garantistillelse til Puisi A/S på 12 mio. kr., og skal samtidig
udtale, at vi er helt enig i Finansudvalgets bemærkninger i den forbindelse.
Med
disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget undergives
behandling i Finansudvalget, forinden 3. behandlingen her i salen.
Og
den næste der får ordet er Atassuts ordfører, og det er Anders Nilsson.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Her
ved 2. behandlingen af forslag til Tillægsbevillingslov II for 1999 har vi fra
Atassut følgende bemærkninger.
Først
vedrørende forrentning af Hjemmestyrets indestående i banker. Da Landsstyret
ikke har kommenteret Finansudvalgets forventninger om, at de midler som
Hjemmestyret har indsat i banker, for eftertiden skal placeres hvor de
forrentes bedt muligt, skal Atassut benytter anledningen til at fremhæve denne
forventning.
Og
for såvidt angår førtidspensioner, det er Atassuts opfattelse, at der ikke er
det fornødne mådehold i kommunernes tildeling af førtidspensioner. En del af
forklaringen på den kraftige stigning i forbruges, må være kassetænkning.
Kreativ flytning af de sociale udgifter, fra de kommunale kasser til
Landskassen. Atassut skal stærkt opfordre til en løsning på dette problem.
Bevillingskompetence og betalingsforpligtigelse, må ligge hos den samme
myndighed.
Det
gælder for såvel fangst af sæler, som opdræt af får, at de eksisterende
støtteordninger er uholdbare. Vi yder fra Landskassen tilskud pr. produceret
enhed, uden hensyn til efterspørgsel og afsætningsmuligheder.
Hensigten
med at yde tilskud, må være at sikre den erhvervsaktive en anstændig
minimumsindtægt, samtidigt med at kvalitet af henholdsvis sælskind og lammekød
skal være så højt som muligt. Efter Atassuts opfattelse er der behov for en
nyordning, der ligger et årligt luft over tilskuddene og samtidigt animere til,
at levere den bedst mulige kvalitet indenfor dette loft.
Det
samme gælder for Great Greenland. Vi har fået oplyst, at Hjemmestyret med alle
sine tilskud til sælfangst og skindproduktion yder det der svarer til et
kontant tilskud på 4.000 kr. til hver eneste produceret pels.
Vedrørende
en lånegaranti til Puisi A/S. Fra Atassut påskønner vi oplysninger fra
Landsstyremedlemmet om, at garantien til Puisi A/S på 12 mio. kr. er
risikofyldt. Det skal ikke forstår sådan, at vi er glade for, at den er
risikofyldt, det skal forstås sådan at vi sætter pris på at få en ærlig
udmelding.
Det
er Atassuts opfattelse, at hele projektet omkring Puisi A/S er risikofyldt.
Alligevel finder vi, at forsøget på at finde en erhvervsmæssig udnyttelse af
sælkød til eksport, fortjener at blive gennemført. Men den åbenbare risiko
understreger vigtigheden af en professionel bemanding af alle poster i
virksomheden, også i bestyrelsen for Puisi A/S.
Med
disse bemærkninger tilslutter vi os den fremlagte betænkning, og skal overlade
det videre arbejde til Finansudvalget, forinden 3. behandling her i salen.
Vi
siger tak, og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, der står for tur, og det
er Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit har bemærket sig, at Landstingets Finansudvalg sædvanen tro
arbejder seriøst med forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999.
Således har et enigt udvalg fremlagt en betænkning til Landsstyret, inklusive
22 ændringsforslag, der er blevet fremsendt til udvalget.
Da
Finansloven for 1999 blev vedtaget sidste år, har man arbejdet med et budget,
hvor indtægter og udgifter balancerer Hvis Landstingstillægsbevillingslov II
med dertil hørende ændringsforslag, vil Landskassen ultimo året have et
underskud på godt 52 mio. kr. Selvom der i 1999 i forhold til det budgetterede,
har fået ekstra indtægter på godt 39 mio. kr. d.v.s. indtægter fra skatte og
afgifter.
Som
bekendt har en tillægsbevilling til sundhedsvæsenets drift uden tvivl haft et
godt indhug i udgifterne. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit endnu engang
påpege, at sålænge der er arbejde i gang med en organisationsreform i
sundhedsvæsenet, og ind til, at der findes en fuldstændigt ordning i
personalesituationen, og indtil der fremkommer resultater i prioriteringsspørgsmålet,
så vil sundhedsvæsenet altid have et behov for over 700 mio. kr.
Inuit
Ataqatigiit tror på, at Puisi A/S vil få en fremtrædende position i
samfundsøkonomien, og hvis det skal realiseres, så er det nødvendigt at Puisi
A/S lige fra starten får en stabil økonomi, og selskabet kan ikke selv komme på
lånemarkedet, som sådan handelssituationen er i dag, hvorfor man har bedt
Hjemmestyret at stille garanti for et lån på 12 mio. kr., som vi i Inuit
Ataqatigiit stemmer for, og endvidere ved vi at en garantistillelse for Puisi
A/S er en risikovillig investering.
Inuit
Ataqatigiit opfordrer Landsstyret til at sætte en undersøgelse igang, hvorvidt
Puisi A/S og Great Greenland kan fusionere til et selskab, idet vi mener, at
det kan resultere i mere smidigt og omkostningsreducerende service.
Inuit
Ataqatigiit har bemærket, at driftsomkostningerne i Great Greenland i løbet af
2 år er steget med ca. 20 %, hvilket resulterer i at vi støtter Finansudvalget
indstilling til, at Landskassens Revisionsudvalg i forbindelse med revision af
Landskassens Regnskab for 1999 undersøger forholdene i Great Greenland, og
desuden vil vi opfordre Landsstyret til, at undersøge alle muligheder for en
forbedring af Great Greenlands resultater, idet vi i Inuit Ataqatigiit mener,
at man ikke skal foranlediges til at tro, at et behov for tillægsbevilling i
1999, for fremtiden skal blive en vane for tillægsbevillingsbehov.
Vi
skal endnu engang opfordre Landsstyret til at tage initiativ til et tæt
samarbejde med KANUKOKA, m.h.p. en tilbundsgående afdækning af førtidspension,
idet Landstinget har brug for at få at vide, hvorfor udgifterne i løbet af få
år er steget så meget, for når man debattere disse emner, er det udfra
formodninger, man drøfter dem, og man har endvidere fundet ud af, at der er
vidt forskellige fremgangsmåder fra kommune til kommune.
Hvis
der ikke bliver gennemført en tilbundsgående undersøgelse til afdækning af
førtidspensionen kan vi rolig regne med, at Landskassens udgifter til denne
post bliver langt over 200 mio. kr.
Inuit
Ataqatigiit bemærker med tilfredshed, at Finansudvalget indstiller, at der ydes
et tilskud på 880..000 kr. til salg af lammekød. Efter de indberetninger vi har
fået, har man aftalt, at lammekød bliver 2.60 kr. mindre i forhold til sidste
år, og det vil naturligvis være en kærkommen fordel for forbrugerne, men Neqi
A/S er i tvivl om, om de kan sælge så meget lammekød til det grønlandske
marked, har man søgt om tilskud på 880. 000 kr til prisreduktion til
eksportsalg.
Hvis
Finansudvalget vil bevilge omtalte penge kræver det at pengene kun bruges til
prisreduktion i hjemmemarkedet. Selvom Inuit Ataqatigiit godt kan forstå
problematikken, skal vi anbefale, at der åbnes mulighed for, at bruge nogle af
de 880. 000 kr,. Til planlægning af eksportfremstød.
Vi
vil benytte lejligheden til at opfordre Landsstyret, at sikre at Neqi A/S's
markedsføring af salg til hjemmemarked og eksport, inklusive produktion af nye
produkter.
Med
disse bemærkninger henviser vi forslaget til Landstingstillægsbevillingslov II
for 1999 til videre behandling i den nuværende form inden 3. behandlingen.
Og
den næste der får ordet er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi
skal fra Kandidatforbundet henvisende til vores udtalelser under sagens 1.
behandling komme med følgende bemærkninger til
Landstingstillægsbevillingslovsforslag II.
Fra
Kandidatforbundet skal vi udtale, at det ikke uden videre kan accepteres, at
Landsstyret har handlet som den har gjort m.h.t. EDB-afdelingen, for ved 1.
behandlingen ved nærværende punkt lovede Landsstyret, at Landsstyret har vilje
til, at rette op på alle sager, der har relation til denne sag.
Men
først efter gentagne henvendelser fra Finansudvalget er sket, så var Landsstyret
begyndt at foretage sig noget, men med en indsats, der ikke er
tilfredsstillende for Finansudvalget. Og derfor vil vi støtte Finansudvalget og
kræve fra Kandidatforbundet, at fejldispositionerne i EDB-afdelingen, der
vurderes som alvorlige bliver taget op af Landsstyret, med en eller anden
tilrettevisning til følge.
Det
er meget skuffende, at bankforbindelserne endnu ikke er bragt helt i orden, da
Landsstyret alle forud for indeværende valgperiode, har lovet daværende
Landsting, at bring især også bygdernes bankforbindelser i orden. Men nu må
sige, at Landsstyret ikke også har behandlet denne opgave på en
tilfredsstillende måde.
Forholdene
indenfor sundhedsvæsenet forekommer meget utilfredsstillende, især når man
blandt befolkningen, begynder at høre om, at folk der er nødt til at tage til
Danmark til en nødvendig behandling, endda selv må betale rejsen, eller blive
pålagt af sundhedsvæsenet selv, at betale rejsen, for at gennemføre
behandlingen.
At
høre dette er meget beskæmmende, og skuffende, for man kan ikke acceptere, at
nogle medborgere, der er med til at betale samfundsudgifterne igennem deres
skatter bliver behandlet således.
Vi
skal fra Kandidatforbundet kraftigt opfordre til, at den økonomiske styring indenfor
sundhedsvæsenet kommer til at blive foretaget bedre. Las tilsynet med driften
og såfremt man ikke kan se en anden mulighed, komme med månedlige rapporter om
udgifterne til den økonomiske drift.
Såfremt
man samlet betragter underskuddet i en del af Hjemmestyrets virksomheder, vil
det blive til et meget stort beløb, som Landskassen som regel bliver nødt til
at afholde, og her er Kandidatforbundet meget betænkelig ved, om man vil vær
med til at godkende uden videre, Great Greenlands underskud på op imod 6 mio.
kr. i 1998 og 1999, og her drejer det sig om indstilling nr. 2, 8 og 9, og vi
skal derfor kræve, for at kunne deltage i godkendelsen, at Landsstyret påviser,
at der vil blive krævet i det mindste en omfattende styring i Hjemmestyrets
virksomheder.
Såfremt
foran anførte ikke sker, vil vi henvise til den allerede uddelte
ændringsforslag vedrørende punkter 2, 8 og 9.
Selvom
man meget gerne vil være med til at godkende forslaget om, at der laves en
folder om trikin, og endelig også om mad til børn, vil vi dog fra
Kandidatforbundet følge Finansudvalgets indstilling, som vi er meget enig i, at
der laves sådanne foldere. Så vil vi dog fra Kandidatforbundet finde
Finansudvalgets indstilling som mere støtteværdigt, at Landsstyret trænger til
at lære, at medtage sådanne tiltag i finanslovsforslaget.
Ansøgning
om 1,3 mio. kr. til udgifterne til beflyvning af Uummannaq og Upernavik
distrikter, vil vi være med til at godkende, og selvfølgelig ud fra det behov,
der måtte være, men man må huske på, at man i forbindelse med debatten under
forårsmødet i 1995, oplyste at det er meget dyrt med drift af S 61 helikoptere,
og at disse vil blive udrangeret med udgangen af 1999, og stillet i udsigt, at
man derved ville bespare 70 mio. kr., men vi ved allesammen, at dette ikke er
sket, og derfor må man huske på det, at det er meget vigtigt, at man inden
påbegynder sådanne projekter, sammenholder deres kommende virkning for vores
lands økonomi.
I
forbindelse med den ventede fordyring af vandledningsprojektet i Tasiilaq på
800.000 kr., der skal vi fra Kandidatforbundet igen kræve, at Landsstyret også
må være vågen overfor et skærpet tilsyn med andre direktorater.
Med
disse bemærkninger vil vi følger Finansudvalgets indstillinger og henstiller og
er enig i disse. Men med hensyn til godkendelse af ændringsforslagene 2, 8 og 9
ønsker vi først, at høre en klar og sikker udtalelse fra Landsstyrets side.
Og
i den forbindelse er der et omdelt ændringsforslag, der allerede er omdelt. I
henhold til bestemmelserne i forretningsorden, så skal man i forbindelse med
ændringsforslagene med punkt 48 og punkt 49, vedrørende anlæggelse af
landingsbane i Paamiut, der foreslår vi, p.g.a. Landskassens dårlige økonomi,
og fordi, der er behov for 4 mia. kr. for, undskyld det er fordi jeg havde sådan
en lyst til, eller fordi jeg glædede mig til at komme til dette
ændringsforslag, det er en forkert del, jeg var begyndt at tage op.
Men
i henhold til forretningsordenen, så skal man i forbindelse med
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, der er det ændringsforslagene 8 og
9, der vedrører hjemmestyreejede virksomheders drift, såfremt Landsstyret ikke
vil komme med en klar forklaring på disse, så vil Kandidatforbundet stemme imod
disse to ændringsforslag, fordi vi mener, at samfundets penge skal bruges på en
mere hensigtsmæssig måde, således at man også holder udgifterne på et minimum.
Tak.
Og
vi siger tak, og så er det først Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der
kommer med en besvarelse, Josef Motzfeldt, værsgo.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg
vil på det kraftigste rette en tak til partiernes positive modtagelse af
forslaget. Den råvare vi har rigelig af her i Grønland er indlandsisen, sten og
sæler.
Puisi
A/S er en ny virksomhed, der er under opstartsfasen, derfor er jeg glad for på
Landsstyrets vegne, at samtlige partier, at samtlige partier støtter en
risikobetonet garantistillelse fra Landsstyrets side.
Flere
talere har anbefalet, at Landskassens midler anbringes i en pengeinstitution,
der giver størst rente. Der har Landsstyret fordelt Landskassens midler i 3
grupper, og har placeret dem i 3 forskellige pengeinstitutioner, både her i
Grønland og i udlandet. Dem vi har her i Grønland er ca. 200 mio. kr., som
likvide midler, og derudover har vi placeret midler med en opsigelsesfrist på 3
måneder i udlandet, og vi har så anbragt nogle af midlerne i obligationer med
en rente på 8 %.
Da
vi selv ikke har kunne overskue, hvordan det skulle gøres, så har vi fået
rådgivning udefra af fagfolk, og har benyttet os af muligheden for, at man kan
flytte midlerne til der, hvor de giver mest rente.
Ja
når vi kan fremme til den bedst mulige fremgangsmåde, så skal vi nok gøre det.
Flere kommer ind på bedre styring af midlerne.
Det
er rigtigt, at sundhedsvæsenet eller sundhedsdistrikterne ved kysten, at
Landsstyret har bemærket, at der er problemer med styringen af økonomien i
sundhedsvæsenets distrikter. Der blev også nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at
Landsstyret skal vide, at man ikke kan sige nej, til en patient, der konsultere
en læge, og det skal man heller ikke.
Og
det er også svært på forhånd, at budgettere, hvor der meget der skal bruges til
behandling, men at man såvidt muligt skal holde udgifterne på et rimeligt
niveau, det skal man ikke være i tvivl om.
M.h.t.
førtidspensionering er der nogle bemærkninger, ud fra Finansudvalgets
betænkning Fra Landsstyrets side, har jeg i min besvarelse sagt, at vi nok skal
komme ind på det område, i forbindelse med vores forhandlinger med KANUKOKA.
Det er sin sag, at skulle beslutte tildeling af førtidige pension, såfremt at
denne form for pension, bruges meget lempelig, så er vi parat til at tage det
med i vores forhandlinger næste år.
Og
m.h.t. tilskud til lammekød og sælskind, det er noget man kan nå frem til
gennem forhandling, vores part i sælskind bliver KNAPK og m.h.t. lammekød
.......... , det er nogle ting, som vi skal undersøge, og prøve at opnå det
bedst mulige med disse to parter.
Atassuts
efterlysning om kompetent bestyrelse omkring Puisi A/S, så skal vi dertil sige,
at Hjemmestyret aktie er under halvdelen i Puisi. Bestyrelsen er også udpeget
derefter, hvor Landsstyret repræsentanter er 3 og andre medejere har 6
repræsentanter.
Vi
mener selv, at have udpeget de rette til bestyrelsesmedlemmer og det gælder
ikke alene for Puisi A/S, men for andre selskaber, hvor Hjemmestyret også er
involveret.
Fra
Inuit Ataqatigiit kom man ind på, at Neqi A/S skal være dygtige til
markedsføring, både til hjemmemarkedet og til eksportmarkedet, og der blevet
opfordret til, at Landsstyret sørger for det, hvor man blandt andet går ind for
ny produktion af lammekød.
Det
er nødvendigt, at det vi ikke kan sælge på hjemmemarkedet, at man prøver på, at
få åbnet fort eksport af disse produkter, og det skal vi prøve, at få gjort, og
fra Inuit Ataqatigiit blev det opfordret, at man kan fusionere Great Greenland
og Puisi A/S. Det skal vi lade gå videre til disse to virksomheders
bestyrelser, det må være dem, der skal igangsættes et sådan initiativ. Men på
vegne af ejerne i Landsstyret er vi parat til at komme med en sådan opfordring.
Siumuts
ordfører kom også ind på, at kommunernes medfinansiering, skal ordnes, således
at det sker ud fra kommunernes økonomiske formåen, og at man sikrer det i
forbindelse med forhandlingerne.
Det
harmonerer med landsstyrekoalitionen aftale omkring landsstyrekoalitionen, hvor
jeg også kan mærke, at Atassut også er enig. Kandidatforbundets ordfører kommer
ind på forholdene i EDB-afdelingen, hvor man siger at man har redegjort for
noget Finansudvalget er utilfredse med. Sådan har vi ikke opfattet det i
Landsstyret. Den redegørelse vi er kommet med blev taget til efterretning, og
man ønsker, at man fremover sikrer, at styringen sker forsvarligt og det tager
Landsstyret til efterretning.
Og
m.h.t. bankforsyningen i de 9 byer, og de bygder der er. Det er to forskellige
ting. På et tidligere tidspunkt har jeg fremsat en redegørelse herom i
Landstingssalen. Forholdene der herskede sidste år, vil fortsat være gældende
til årsslutning. Den bank der varetager denne funktion har meddelt, at man selv
vil betale.., vi er igang med forhandling med flere pengeinstitutioner, og
såfremt de midler vi søger om, så kan vi opnå en bedre servicering af bygderne
og i alle byerne, hvor banken ikke har afdelinger, og at der er så mulighed for
en ordning, der er bedre en hidtil gældende.
Jeg
går ud fra, at Landsstyremedlemmet for Sundhed vil komme nærmere ind på
sundhedsområdet også efter behov, men hvad sundhedsområdet angår, så har
Landsstyret i de 7 måneder, de har fungeret, brugt mange ressourcer på, at få
forbedret forholdene. Men de faktiske forhold er, at en medarbejder til 150.000
kr, så kan vi kun beholde denne medarbejder for en meget kort periode, også
fordi de 150.000 kr. i visse situationer, kun rækker til en måneds løsning.
M.h.t.
Great Greenland, der mener Landsstyret, at styringen af denne virksomhed, og
styringen sker kompetent og til Kandidatforbundet og til hele Landstinget, skal
jeg minde om, at ved Landstingets første forårsmøde, så blev der nævnt ca. 9
mio. kr. , som vi burde have søgt om, på et tidligere tidspunkt, men dengang
meldte Landsstyret til Landstinget, at omkring de 5 mio. kr. skyldes
prisforholdene i verdensmarkedspriserne.
Og
det gør vi så efter nøjere undersøgelser, og vi har jo allerede på daværende
tidspunkt afsat midler på budgetdækningskonto, størstedelen af de over 5 mio.
kr., som skyldes prisfald på verdensmarkedet, og det skal så dække det
underskud, der er kommet som følge heraf.
Selvfølgelig
har vi bemærket, at Landstinget anmoder om, at der sker en styring af
udgifterne, og at der sker en strammere kontrol, og det skal vi gøre fra
Landsstyrets side.
Og
derefter har Olga Poulsen bedt om ordet, uden om Inuit Ataqatigiits ordfører.
Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit.
Det
jeg gerne vil kommentere vedrører Miljødirektoratet, hvor man har afslået en
bevilling på 200.000 kr. til kostkonsulenternes kostoplysningsarbejde.
Jeg
mener, at det er meget vigtigt, og efter at have drøftet det i Inuit
Ataqatigiit, at det er meget vigtigt, at kostkonsulenterne eller ernæringsrådene,
ligesom andre råd i Grønland, er ligeså vigtigt, fordi det har noget med vores
egen sundhed, at gøre, således at man også kan foretage forskellige
undersøgelser, hvorfor vi ikke kan undvære, dette ernæringsråd.
Og
for det andet, når vi prøver, at markedsføre så må vi også have godt kendskab
til, hvilket indhold, der er med den kost som vi normalt spiser, som
traditionelt kost. Og såfremt nogle skulle sige til os udefra, at det er usundt
kost vi har eller der er noget galt med det, så må vi selv fra Grønland kunne
sige, og kunne bevise, at sådan og sådan forholder det sig med vores produkter,
og har det og det indhold, og det har stor betydning, også m.h.t. produktion af
sælprodukter, hvorfor jeg skal opfordre Landsstyret til, at man i forbindelse
med budget år 2000, at Landsstyret nærmere tænker over dette ernæringsråd, o
prøver på, at finde midler til disse på en eller anden måde.
Og
den næste der får ordet er Vittus Mikaelsen også uden om Siumuts ordfører. Når
Vittus Mikaelsen har fået ordet, så er det Anthon Frederiksen, der får næste
tur.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Men
jeg er glad for, at samtlige talere her fra talerstolen, siger at Great
Greenland har store problemer, men det er jo Hjemmestyrets egen virksomhed,
hvorfor driften af Great Greenland eller de bemærkninger, der er kommet
vedrørende Great Greenland, hvor Landsstyremedlemmet siger, at det kører godt.
Men
vi som ernærer os som fangere, der bliver vi meget skuffede, når man siger det
på den måde. Jeg har et eksempel. Samtlige af os der sidder herinde, når vi vil
købe et isbjørneskind fra Great Greenland, der har vi ikke lov til at købe det.
Indtil 1997 efter hvad jeg har fået oplyst, så kan man først købe et,,, så er
det kun hver 10'ende, undskyld det er tolken der tolker forkert, man kan kun
købe 10 skind af gangen.
I
80'ermne var det et godt økonomisk grundlag for fangerne når man sælger
sælskind eller når man sælger isbjørneskind. Det dyreste isbjørneskind hedder
6-7000 kr, såfremt det kom ind i Great Greenland, så er der en masse hylder,
der er fyldt op med isbjørneskind, men det er så stift, at man ikke kan sælge
et skind af gangen, man bliver nødt til at købe 10 skind af gangen, og så
usmidigt er Great Greenland på sin måde, at sælge på.
Efter
de erfaringer man har fra Ammassalik kommune, hvor man har kørt med saltede
skind, så har man så omlagt det, sådan at skindene først sejles til Danmark,
hvorefter det så bagefter bliver sejlet til Qaqortoq, og det er derfor vi har
forsøgt, at få en afdeling i Østgrønland. Her i begyndelsen af september måned
har vi eller fået mulighed for at kunne gøre det, men vi ved ikke, hvornår det
kan lade sig gøre, men det skyldes kun, at Great Greenland, sætter os
hindringer for at kunne gøre det, hvorfor jeg er glad for, at samtlige partier
opfordrer til, at driften af Great Greenland bliver smidigere.
Vi
bruger jo mange midler til denne grønlandske virksomhed, hvorfor vi også skal
have mere ud af denne virksomhed.
Og
vi går nu videre til Kandidatforbundets ordførere Anton Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra
Kandidatforbundet er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sin
besvarelse m.h.t. kontrollen af hjemmestyreejede virksomheder, kommer nærmere
ind på det område. Derfor har vi trukket vores ændringsforslag tilbage, da vi
har erfaret Landsstyrets intentioner.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi oh Handel, og derefter er det
udvalgets formand. Men vi skal snart holde, og fraværende medlemmer bedes
indtage deres pladser her i salen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Først
siger jeg tak til Vittus Mikaelsens bemærkninger. Selvfølgelig er det
beklageligt, at vi ikke er klar over samtlige forhold. Men jeg skal sige, at vi
undersøger om forholdene stadigvæk er sådan.
Men
så vidt vi ved, at eksport af sælskind er meget svær, men ikke desto mindre har
landstingsmedlemmet Vittus Mikaelsen påpeget, at man kun kan købe 10 skind af
gangen, såfremt forholdene er sådan, kan det ikke accepteres, og det vil
Landsstyret, så via bestyrelsen, få undersøgt og komme med en nærmere
redegørelse herom, i forbindelse med 3. behandlingen.
Og
så m.h.t. etablering af skindbehandlingssted i Tasiilaq, som er blevet bremset.
Sagen er gået siden sidste år, vi kan fra Landsstyrets side have en formodning
om, at det kan have økonomiske årsager, fordi Great Greenland har jo søgt om
midler til dækning af underskud, og det kan så være årsagen til det. Men vi vil
også undersøge denne side af sagen nøjere, og give orientering herom.
Og
herefter det så Finansudvalgets formand, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Finansudvalgets formand, Siumut.
Først
retter jeg en tak til samtlige partier og Kandidatforbundet med deres tilfreds
med Finansudvalgets arbejde.
Og
til landstingsmedlem Olga Poulsen skal jeg understrege, at Finansudvalget ikke
har noget imod, at der bliver udgivet en pjece omkring tjekin, og børnekost
o.lign. Men det er ikke normal procedurer, at sådanne nye initiativer, at
udgifterne til sådanne nye initiativer, dækkes via en tillægsbevillingslov.
Derfor har vi været inde på, at vi mener, at sådanne formål, hører inde under
Paarisaa's område.
Til
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen omkring EDB-afdelingen skal jeg
understrege, at Landsstyremedlemmet for Økonomi på et tidligere tidspunkt har
understreget, at det skal endnu engang understreges, at Finansudvalget m.h.t.
EDB-afdelingen, at Finansudvalget finder redegørelsen tilfredsstillende og har
så bevilget det ansøgte ud fra denne redegørelse.
Og
nu har Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, Alfred Jakobsen bedt om
ordet for en kort bemærkning.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og
Kirke.
Ja.
tak. Det er vedrørende betænkningen omkring Landstingstillægsbevillingslov II
for 1999, og bemærkninger fra partierne og Kandidatforbundet, hvor man
kommenterede sundhedsområdet, og jeg vil gerne sige følgende.
I
forbindelse med åbningen af denne landstingets efterårssamling, så har man
fremsat mange krav om, at man strammer styringen af sundhedsvæsenet. Det er et
krav, som vi så vidt muligt bør følge, men jeg vil bedt Landstinget og
partierne overveje, at jeg håber, at jeg kan fremsætte min klare melding om,
hvad sundhedsvæsenet nuværende form, d.v.s. at man styre ud fra eksisterende
behov, således at en patient, skal behandles ud fra det behov der er, eller at
det skal være sådan, at sundhedsvæsenets styring hidtil, kan ændres således, at
man styre sundhedsvæsenet ud fra de givne bevillinger.
Og
jeg vil gerne understrege og opfordre landstingsmedlemmerne om at kommentere
dette, inden denne samling er forbi. Tak.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Så
vidt jeg kan se er der ikke andre der har bedt om ordet, hvorfor vi skal gå til
afstemning.
Vi
har følgende afstemninger omkring "Forslag til
Landstingstillægsbevillingslov II for 1999". Først stemmes om Landsstyrets
ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 11 og 12,
som et enig Finansudvalg har indstillet til forkastelse af Landstinget.
De
der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag 11 og 12 bedes rejse sig. Ingen De
der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 11 og 12 bedes rejse sig 29.
Det vil sige samtlige tilstedeværende har stemt imod. Jeg skal ligeledes
anmode, at de, der hverken stemmer for eller imod bedes rejse sig. Ingen.
Dernæst
stemmes om Landsstyrets ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er
betegnet som nr. 1-10 og 13-22, og som et enigt Finansudvalg har indstillet til
vedtagelse af Landstinget. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr.
1-10 og 13-22 bedes rejse sig. 29. Da der ikke er nogen, der stemmer imod og
heller ikke nogen der hverken stemmer for og imod, er den vedtaget.
Herefter
stemmes om det samlede forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999,
iden nu foreliggende form. De der stemmer for forslaget i den nu foreliggende
form, bedes rejse sig. 29. Det vil sige samtlige tilstedeværende, det vil sige,
at da der er ingen der har stemt imod, og heller ingen, der hverken stemmer for
og imod. Og således skal forslaget i sin nu foreliggende form henvises til 3.
behandlingen, men forinden skal den henvises til behandling i Finansudvalget.
Og
nu kan vi så gå over til punkt 14. Landstingets Finanslov. Der er to udvalg,
der skal fremlægge betænkning og det er Finansudvalget og Lovudvalget, og først
skal de medlemmer, der har stillet forslag fremsætte deres forslag. Først er
det Finn Karlsen og derefter Hans Enoksen fra Siumut og sidst er det Per Rosing
Petersen.