Dagsordenens punkt 15-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 15-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag onsdag den 6. oktober 1999

Dagsordenens punkt 15

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1999

(1.behandling)

Og vi går nu videre til punkt 15, og det er forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1999, og der er det Landstingsmedlemmet for Økonomi og Handel, der skal forelægge.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Jeg skal på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999. Lovforslaget indeholder ændringer til bevillinger, tekstanmærkninger og tjenestemandsstillinger. Det samlede resultat af forslaget viser en forbedring i år på 1.622.000 kr., såfremt lovforslaget bliver vedtaget. Hvorefter underskuddet kan nedsættes 53.534.000 kr. til 51.912.000 kr.

Indholdet af TB II, indholdet kan kort beskrives som bestående af, for det første øgede indtægter og budgetforbedringer, for det andet øgede driftsudgifter, især inden for Sundhedsvæsenet, og endelig for det tredie tekniske ændringer og formalisering af finansudvalgsbevillinger.

Det øgede udgiftsbehov skyldes især en fortsat vækst i driftsudgifterne, specielt inden for Sundhedsvæsenet, hvor der søges samlede efterbevillinger på niveauet 30 mio. kr. i Landsstyrets forslag til Finansloven for år 2000 er der dog en vis udstrækning taget højde for denne stigning.

Det øgede behov på Sundhedsområdet skyldes især en kraftig stigning i nedsendelser til behandling i Danmark, bl. a. som følge af den dårlige bemandingssituation. Som det i øvrigt fremgår af Landsstyrets forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, foreslår Landsstyret en opstramning af den økonomiske styring bl. a. med den konsekvens, at der, når loven er trådt i kraft ikke vil blive fremlagt forslag til tillægsbevillingslove i det pågældende finansår.

På indtægtssiden kan det med tilfredshed konstateres, at der fortsat er opdrift i skatte- og afgiftsindtægterne. Denne stigning afspejler bl.a. det positive forhold, at der er en rimelig vækst i aktiviteterne i vores samfund. Der søges i år en samlet forhøjelse ag bevillingerne på 39,5 mio. kr. Virkningerne i budgetsoverslagsårene vil blive nærmere vurderet i forbindelse med behandlingen af finansloven for år 2000.

På udgiftsområdet er en stor del af forslagene af teknisk karakter, forstået på den måde, at der f.eks. er tale om budgetneutrale rokeringer mellem konti eller anlægsprojekter. Vedrørende de enkelte forslag til ændringer henvises iøvrigt til budgetbidragene. De største ændringer skal dog kort kommenteres i det følgende.

På de administrative konti udmøntes den resterende negative budgetregulering på 12,4 mio. kr., og der søges 5 mio. kr. til dækning af yderligere driftsudgifter i EDB-afdelingen bl.a. som følge af drift af netværket samt i forbindelse med reorganiseringen af området. Landstingets Finansudvalg har fået sagen forelagt særskilt.

På det sociale område søges en forhøjelse med 1 mio. kr. af bevillingen til Nordisk Delpension. På folkeskoleområdet foretages budgetneutrale ændringer med henblik på at styrke aktiviteten på Ilinniarfissuaq, mens der søges yderligere godt 3 mio. kr. til vidtgående specialundervisning. Til Ilisimatusarfik søges en forhøjelse på 850.000 kr.

På anlægsområdet søges der udmøntninger fra renoveringspuljen og forskellige budgetneutrale rokeringer. De samlede bevillinger til anlægsprojekter er i 1999 er på ca 750 mio. kr. Da der er uændret samlet negative budgetreguleringer på ca. 129 mio. kr., er der således netto anlægsbevillinger på ca. 644 mio. kr.

Landsstyret finder ikke anledning til at foreslå udmøntninger af negative budgetreguleringer, da der samlet set har en størrelsesorden som det forventes vil være muligt at udmønte ved regnskabsafslutningen. Forslaget til tillægsbevillingen II indebærer iøvrigt, at der på driftsreserven vil være et beløb på 6.661.000 kr. På budgetteknisk reserve vil der være 30 mio. kr., idet kontoen foreslås nedsat med ca. 7 mio. kr.

De nærmere forudsætninger for den budgettekniske reserve er beskrevet i budgetbidraget. Den samlede virkning DAU-resultatet vil herefter blive en forbedring på 1.622.000 kr., så det samlede underskud i 1999 bliver på 51.912.000 kr. I forslaget til Tillægsbevilling II, er ud over forslag til ændring af bevillinger også medtaget forslag til tekstanmærkninger, som er vist i bilag II.

Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Landstingets Finansudvalg.

Mødeleder:

Tak, vi går nu over til patiernes og Kandidatforbundets ordførere, først er det Per Berthelsen, Siunut, der får ordet.

Per Berthelsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forlag til Landstingstillægsbevillinglov II 1999. Indledningsvis finder vi de øgede driftudgifter beklageligt, især inden for Sundhedsvæsenet. Vi finder det nødvendigt, at være forbeholden imod eventuelle højere udgifter og vi indstiller, at man snarest muligt undersøger opstramning af økonomistyringen, som kan medvirke til nedbringelse af driftudgifterne.

Målet må være, at udarbejde realistiske budgetter og planer. Vi er fra Siumut bekendt med den svære situation i Sundhedsvæsenet, og vi har tidligere tilkendegivet vilje til at løse problemerne, men der skal sættes en grænse.

M.h.t. indtægterne har vi med tilfredshed konstateret stadig stigning i skatter- og afgiftsindtægter, som afspejler vækst i aktiviteterne og dermed samfundets økonomi.

M.h.t. udgiftsområdet finder vi det kritisabelt, at der søges 5 mio. kr. til tillægsbevilling til edb-afdelingen, og vi kan ikke komme uden om, at udgifterne skal dækkes, hvorfor vi godkender det, men lignende tilfælde vil blive afvist i fremtiden.

I den forbindelse glæder vi os til indførelse af en budgetlov, som vil indebære systematisering og koordinering af budgetprocedurer i økonomistyring, og dermed vil kunne nedbringe eller helt undgå overskridelser af budgetter, som førnævnt.

I forbindelse med besparelsesrunder, ser vi gang på gang en besparelse på medarbejdersiden i den offentlige administration og i offentligtejede virksomheder, det er ikke exceptionelt, men fra Siumut vil vi indstille, at sådanne besparelsesrunder gennemføres med hensyntagning til medarbejdernes funktioner og arbejde og at dette sker med klart sigte på, ikke at skulle forringe serviceniveauet over befolkningen.

Uden at komme ind på enkeltheder, tager vi de øvrige bemærkninger til efterretning og vi tilslutter os forslaget.

Med disse kommentarer vil vi fra Siumut indstillet, at forslaget overgives til behandling i Finansudvalget inden 2. behandling.

Og så er det Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, Atassut.

Her ved 1. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov nr. II for 1999, har vi fra Atassut følgende bemærkninger.

Først konto 13.01.02 Hjemmestyrets Edb-afdeling.

Om den konto siger Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse, at merudgiften på 5 mio. kr. er opstået som følge af drift af netværket, samt en reorganisering af området. I budgetbidraget skrives det, at der for 3,2 mio. kr. vedkommende er tale om afledte driftsudgifter, efter etablering af et landsdækkende edb-netværk og at udgifterne ikke kunne opgøres til behandling af Finansloven for 1999. For. 1,4 mio. kr. vedkommende er der tale om en ubetalt regning primært fra 1998.

Bortset fra, at der afgives to indbyrdes forskellige forklaringer på behovet for en tillægsbevilling, så fremgår det ikke, at pengene for de fleste vedkommende allerede er brugt. Uanset hvilke fæle ord man pakker en ansøgning ind i, så er det ikke lovligt, at anvende landskassekroner uden bevillingsmæssig dækning.

Der findes en 3. forklaring på denne pludselige bevillingsbehov. Og den forklaring er afgivet overfor Finansudvalget, da man umiddelbart før samlingen skulle have en bevilling igennem her og nu, fordi sagen ikke tålte den udsættelse, der ligger i, at herværende tillægsbevillingsforslag, først bliver ophøjet til lov i slutningen af oktober måned.

Og behovet for 3,2 mio. kr. til drift af rutenet her det i forklaringen til Finansudvalget, og jeg citerer "..fra januar er iværksat drift af det nye rutenet, uanset at dette ikke er medtaget på Finansloven for 1999, denne operer kun med anlæg i 1999 og først drift i år 2000. Hvilke drift må anses for nærmest uopsigeligt og medføre en samlet udgift i 1999 på 3,2 mio. kr., hvoraf de 2,4 mio. kr. er udløst på nuværende tidspunkt, og det var den 1. september," citat slut.

Om behovet for 1,4 mio. kr hedder det i redegørelsen til Finansudvalget og jeg citerer "..Ved en økonomi gennemgang er der fremkommet en regning fra Orakel baseret på en række fakturaer fra 1998 på 1,4 mio. kr. forefaldende til betaling", citat slut.

Og i redegørelsen til Finansudvalget hedder der sig som forklaring, at der fra den tidligere ledelse var genereret sådanne forpligtigelser, at det ikke vil være muligt, at opsuge alle disse i det tilbageværende budget.

Hertil er der at sige, at dette ville ikke have været lovligt. Man kan ikke igangsætte en ubevilget drift af et rutenet, ved at flytte lidt rundt på de forskellige konti i afdelingen. Skal man tro teksten i budgetbidraget, og det skal vi jo, så har man bare brugt pengene, og tager det som en selvfølge, at pengene kan bevilges nu - efter de er brugt - fordi man ikke kunne nå det på Finansloven for 1999.

Hverken den ene eller anden forklaring beskriver et lovligt forløb. Fra Atassut ønsker vi en grundig redegørelse for de mildest talt bizarre og indbyrdes modstridende forklaringer på dette bevillingsbehov i Hjemmestyrets Edb-afdeling.

Hvem viste hvad hvornår ? Hvem har det politiske ansvar ? Og hvem har det økonomiske ansvar?

Konto 20.10.12. Der hedder bankforsyning.

Og det budgetbidrag, skal man nok læse igennem et par gange, før det i alt sin groteske enkelthed bliver klart, hvad sagen drejer sig om.

Indtil 1. januar 1999 betalte Grønlandsbanken til Royal Greenland 2,725 mio. kr. om året, for at få udført sine bankforretninger på posthusene i 9 af vores byer. Fra den 1. januar 1999, ville Grønlandsbanken ikke længere betale, for at få udført sine bankforretninger på disse 9 posthuse.

Man ville tværtimod have 3 mio. kr. om året, for at tillade at PostGreenland fortsatte med at udføre Grønlandsbankens bankopgaver på de 9 posthuse.

I budgetbidraget hedder det, at forhandlinger om en ny aftale gik i stå og at postvæsenet siden har udført de pågældende serviceydelser overfor Grønlandsbankens kunder uden af modtage betaling herfor fra Grønlandsbanken.

Det kommer i 1999 til at koste PostGreenland knap 1,4 mio. kr. Grønlandsbanken har for resten af året indvilget i at betale 400.000 kr. for at få udført sine bankforretning på de 9 posthuse. Og i henhold til dette budgetbidrag forventes det, at vi fra Landskassen vil bevilge de sidste 963.000 kr.

Grønlandsbanken der gennem de sidste mange år har ført sig frem som fortaler for en fri konkurrence og det private initiativ, ejes for hovedpartens vedkommende af 3 store banker; Den Danske Bank, Unibank og BG-bank og Hjemmestyret har via NUNA-fonden også en aktiepost i banken.

Mellem ejerne er der indgået en aktionæroverenskomst, der forbyder aktionærerne at udøve konkurrerende bankvirksomhed i Grønland. Denne aftale er næppe, hvad loven ellers kræver anmeldt til Konkurrencenvnet, men effekten er klar: Grønlandsbanken har et defaktum monopol på bankbetjening i Grønland og dette monopol vil de nu indskrænke til kun at omfatte de mest lukrative områder af landet, når det gælder lokalt bankbetjening.

Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse, banken burde skifte navn til hovedstadsbanken Nuuk eller måske endnu bedre Monopolbanken. Et monopol forpligter, man må tage det sure med det søde. Det kan godt være, at der i de 9 byer ikke er penge i en mængde, som Grønlandsbanken finder det lukrativt nok at beskæftige sig med.

Men borgerne i de 9 kommuner er medejere af Landskassen som har mange penge, at flytte rundt med og en god del af disse penge er på den ene eller anden måde placeret i Grønlandsbanken.

Vi vil fra Atassut naturligvis være med til at sikre, at der fortsat kan være bankbetjening på posthusene i de 9 byer. Vi vil også gerne bevilge de nødvendige penge, hvis det ikke kan være anderledes. Men vi vil ikke gøre det uden, at det får konsekvenser for Grønlandsbankens øvrige forre3tninger med det grønlandske samfund og her først og fremmest placeringen af Landskassens midler.

Og så mener vi iøvrigt, at andre pengetanke, pensionskasser, og fonde med bidragsydere fra de 9 kommuner og landet i det hele tage bør tage deres arrangementer med banken op til en kritisk revision. Hvorfor skal vi forvente, at der for eftertiden smides 3 mio. kr. om året fra Landskassen, for at sikre at Grønlandsbanken som ene bank i grønland kan nå ud til sine kunder ?

Konto 60.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatiske.

Der søges om 8,5 mio. kr. til dækning af en regning fra Rigshospitalet som man havde overset, fordi den var klipset sammen med en anden regning, sikken en forklaring. Landskassen er ikke en bingoklub eller en idræftsforening. Forklaringen holder simpelthen ikke.

Af anden vej og også via en redegørelse til Finansudvalget har vi fået oplyst, at 3-4 mio. kr. af dette beløb kan henføres til konkrete behandlingsforløb. Det drejer sig måske om 300 til 400 patienter, der har fået udstedt billetter, der er udstedt af anden vej, de har boet på Grønlænderhjemmet og der har været andre udgifter, som ikke indgår i regningen fra Rigshospitalet.

Denne såkaldte forglemmelse fortæller, at der simpelthen ikke har foregået denne løbende afstemning af udgifterne til patientbehandling i Danmark ellers ville fejlen ikke kunne opstå.

Vi går ud fra, at der bliver taget grundigt fat på dette problem i Landstingets Revisionsudvalg.

Og engang til på denne samme konto. Der søges desuden på denne konto om 16,5 mio. kr. som begrundes som et reelt og uafviseligt merforbrug. Det interessante ved ansøgningen er begrundelsen for merforbruget. Der står i budgetbidraget, og jeg citerer ". En væsentlig faktor bag merbevillingsønsket er den dårlige bemandingssituation for visse speciale ved Dronning Ingrids Hospital", citat slut.

Det rejser et vigtigt spørgsmål. Hvis det er så svært at skaffe tilstrækkelig kvalificeret personale til Dronning Ingrids Hospital, at man i perioder må sende patienter til Danmark. Hvordan forestiller man sig så, hvad situationen vil være, den dag vi har 2 regionssygehuse,, der efterspørger den samme specialiserede arbejdskraft ? svaret må være, at situationen vil forværres. Endnu flere patienter må sendes til Danmark, p.g.a en endnu dårligere bemandingssituation alle 3 steder.

Og konklusionen må være, at vi ikke skal etablere 2 regionssygehuse med hver sit akutkiruiske beredskab.

Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget forinden 2. behandling her i salen.

Den næste taler er Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Da Finansloven for 1999 blev vedtaget sidste år balancerede Landskassens indtægter og udgifter. Forslaget fra nærværende Landstingstillægsbevillingslov II vil hvis den vedtages i sin nuværende ordlyd fører med sig et minus på omtrent 52 mio. kr. på trods af flere indtægter end budgetteret for året 1999.

Landskassen indtægter både via skatter og afgifter stiger i følge forslaget, dette er glædeligt ikke mindst stigningen i skatteindtægter er tegn på en bedre økonomi. På en måde kan vi glæde os over, at der igennem de stigende afgiftsindtægter til Landskassen, så skabes økonomi til vores økonomi.

På den anden side skaber det stof til eftertanke, at pengene ruller let og elegant lige ned i Landskassen p.g.a. alkohol- og tobaksforbruget. Forbrug eller overforbrug af disse har store følger for folks sundhed og samfundets økonomi. Således hører omsorgssvigtet børn og ulykkelige familieliv med i dette billede. Der betales en stor pris p.g.a. alkoholen, nu må det være slut !

Endnu engang vil vi opfordre Landsstyret til at udarbejde en strategi for at nedbringe alkoholforbruget til det halve.

De voksende udgifter har flere vidt forskellige begrundelse. F.eks. At driftsudgifterne er steget, og der er til projekter finansieret, som der ikke nøje er planlagt. Fejltagelserne er ikke bare ærgerlige, men også irriterende, ligesom det belaster samfundsøkonomien. Vi må i det mindste lære af vores fejltagelser.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er meget vigtigt, at vi fremover skal have finansiering, der er velovervejet og som er velplanlagt. Efter den konkrete samlede vurdering vil vi kommentere nogle af de enkelte ansøgninger til dækning af udgifter.

I forhold til ansøgningen til sundhedsvæsenet har vi følgende kommentarer.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er på tide, at melde ærligt og åbent ud til befolkningen, at vi må regne med store udgifter til sundhedsvæsenet, sålænge forholdene ser ud som i dag.

Indtil en omstrukturering har fundet sted og indtil der er fundet en løsning på personaleproblemet og indtil prioriteringsdiskussionen er afsluttet vil der være behov for ca. 700 mio. kr. De alvorlige problemer er ikke af ny dato og selvom vi ved, at der er blevet arbejdet på, at finde løsninger er det vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at de der tidligere har haft ansvaret, har orienteret befolkningen, som om løsningen af problemerne var lige på trapperne.

Disse falske forhåbninger vandt genklang og førte enddog med sig, at man troede fuldt ud og fast på, at det ville betyde et stop i udgiftsstigningen. Sådan ser virkeligheden ikke ud og vi er nødt til at erkende, at en løsning af problemerne ikke er lige på trapperne. At udgifterne er så høje er tegn på, at patientbehandlingen fortsætter og at der har behov for behandling ikke svigtes.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at indtil prioriteringsdebatten afsluttes med klare konklusioner, og indtil de forhold vi nævnte tidligere har fundet deres løsning, så må befolkningen have vished for, at hvis de bliver syge, vil de have mulighed for behandling.

De høje udgifter til sundhedsvæsenet skyldes tildels vores usunde livsstil. Mange behandlingsbehov opstår p.g.a. alt for stort alkoholforbrug. Vi må alle gøre os anstrengelser på, at nedbringe udgifterne.

Vi voksne må være forbillede og leve en sund levevis på alle områder, gå videre til vores børn, så vil udgifterne falde. Der er brug for penge til forbedring af børns vilkår, til styrkelse af vores åndelige og kulturelle værdier og til at løse det store boligproblem.

Vi er helt klar over, at en af grundene til behovet for yderligere bevilling til sundhedsvæsenet er en ubetalt regning til Rigshospitalet, som skulle have været betalt allerede sidste år. Ansvaret er hos Landsstyret fra sidste valgperiode. Noget sådan må absolut ikke ske igen, derfor bør den såvel administrative som økonomiske styring have en høj kvalitet. Vi vil gerne høre, hvad Landsstyremedlemmet for Sundhed har foretaget sig, for at undgå noget sådan i fremtiden.

Det er vigtigt, at sætte alle kræfter ind på hele omstruktureringsarbejdet og prioriteringsdebatten. Vi vil opfordre Landsstyremedlemmet hertil.

Endvidere er det vores ønske, at nogle af ressourcerne bruges til at arbejde med de mere langsigtede målsætninger.

Der søges bevilling på 5 mio. kr. til Edb-afdelingen, da det viser sig, at nogle af de aktiviteter, der er foretaget, uden først at sikre sig en økonomisk bevilling, mener vi, at der er god grund til, at rette en stærk kritik.

Ligeledes er en ubetalt regning grund til, at der søges flere midler. Sådanne forhold, hvor ansatte har tilsidesat deres ansvar vil vi ikke uden videre acceptere, vi mener derfor, at man må placere ansvaret eller ansvarerne.

Mens vi taler om Edb-afdelingen vil vi spørge Landsstyremedlemmet om sikringen for år 2000 problematikken er gennemført i hele Hjemmestyret.

M.h.t. hovedkonto 20.10.12 Bankforsyningen er kendt af alle, at bankforsyningen er samfundets varetagelse af landets eneste bank. Dette monopol er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse forbundet med en forpligtigelse. Forskelsbehandling i bankforsyningen, afhængig af borgerne bosiddelse synes ikke at være tidssvarende.

Penge der ejes og tjenes af hele samfundet også i bygder og byer uden Monopolbankens filial må betragtes som under et, og således er med til opretholdelsen og omfanget af Monopolbankens ind- og udlånskapital.

Det er derfor dybt beklageligt at Grønlandsbanken ikke længere vil være med at betale bankforsyningen i bygder- og byer uden bankens filial.

Ud fra lovforslagets budgetbidrag fremgår det, at Landsstyret er igang med initiativer for at rette op på problemet. Med hensyn til den fremskredne tidspunkt på året efterlyser Inuit Ataqatigiit Landsstyrets vurdering af, hvad befolkningen kan vente af mulig udgang på disse initiativer.

En anden hovedkonto som skaber stof til eftertanke er 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i Folkeskolen.

I løbet af de sidste 5 skoleår er antallet af skoleelever med behov herfor steget fra 306 til 426. Selvom der kan være flere forskellige grunde til antallet er steget må vi stille os det spørgsmål, hvad er det tegn på ?

For de i det mindste en tilfredsstillende behandling, når man tænker på psykologer og skolepsykologer, der er ansat i PPR og at der også er vakancer i perioder. En helhedsløsning, hvor familien inddrages til at støtte barnet i skolen, i fritiden og i hjemmet vil sikre, at barnet udvikler sig optimalt ud fra sine forudsætninger.

Med disse ord lader vi Landstingstillægsbevillingsloven overgå til viderebehandling i Finansudvalget. Tak.

Den næste ordfører er Kandidatforbundets Mogens Kleist, værsgo.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet vil udtale følgende til forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1999.

Til tillægsbevillingsforslaget har vi følgende kommentarer. Vi har konstateret en stigning i udgifterne for Hjemmestyrets Edb-afdeling, idet der atter var fundet regninger til en værdi af 1,4 mio. kr., hvor afregning er nødvendigt samt en tillægsansøgning til yderligere driftsudgifter til Edb-afdelingen.

Kandidatforbundet ønsker, at problemerne i Hjemmestyrets Edb-afdeling søges løst snarest muligt, idet der er gået flere år, uden at problemerne er løst, og der foretages en vurdering af de ansvarliges dispositioner.

Sundhedsområdet mangler ca. 30 mio. kr. i år, hvor der blev peget på, at antallet af patienter, der bliver sendt til Danmark er øget. Ja det er meget vel tænkeligt, at dette er tilfældet, men Kandidatforbundet vil påpege, at nedsendelse af patienter bør organiseres bedre, således at det sikres, at der ikke sker overskridelse af de bevilgede midler ved styring af udgifterne.

Der var fundet en regning til sundhedsvæsenet på 8 mio. kr. Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at vi vil opfordre til, at der sker bedre opfølgning på behandlingen af de nedsendte patienter og at vi endvidere kraftigt opfordre til, at der sker en stramning af styringen af regnings forholdene. Vi ønsker således, at regningen på de 8 mio. kr. bliver undersøgt nærmere.

Der er en tillægsbevillingansøgning på yderligere 2,3 mio. kr. vedrørende mangel på læger samlet i hele landet. Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at manglen på læger på kysten nu søges løst gennem en samlet indsats både fra Landsstyret og lægekredsforeningen, idet disse problemer er store. Befolkningen i flere byer melder deres utryghed vedrørende dette forhold gennem pressen.

Kandidatforbundet vil henstille, at der forud for forskellige pengeindsamlinger bevilges beløb fra Landsstyret, idet vi ved at der årligt gives tilskud til disse forskellige formål. Vi skal erindre om, at Landsstyreformanden gav en check til Flygtningehjælpen uden at der lå en godkendelse fra Finansudvalget. Disse forhold bør bringes i orden.

Vedrørende renovering og anvendelse af gamle KGH-pakhuse vil vi fra Kandidatforbundet henstille, at sagen undersøges nærmere, især m.h.t. eventuelt anvendelse af de gamle pakhuse til kontoformål, således at Danmarkskontoret på sigt eventuelt kan flytte.

M.h.t. Illumissiarfik skal vi udtale, at vi forstår tillægsbevillingsansøgningen fuldt ud, idet de forskellige krav var søgt efterlevet ud over uddannelsesforholdene, er kravene blevet forøget, og de uddannelsessøgendes vilkår er blevet forbedret ved køb af edb-udstyr.

Ud over udgifter til Grønlænderhjemmet er der en tillægsansøgning på 1,5 mio. kr. vi er tilfredse med dette under forudsætning af, at udgifter til patienthoteller m.v. bliver formindsket på længere sigt.

Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at de meget store problemer med Hjemmestyrets edb i uddannelsessystemet, der endnu ikke er løst, ønsker vi fra Kandidatforbundet bliver løst snarest muligt.

M.h.t. skatteindtægter kan vi se, at indtægterne for 1999 bliver større, Vi ved at befolkningen bliver påført afgiftforhøjelser hvert år, ja vi er jo nok endda ved at være vandt til, at det sker hvert år.

M.h.t. renoveringsforholdene vil Kandidatforbundet udtale: Ved etablering af anlægsfonden er der fremover adskillelse mellem budgetbidrag og tillægsbevillingsansøgninger, og dette anser vi som en forbedring.

Der bliver jo hvert år ikke forbrugt mange millioner kroner, og disse midler kunne have været anvendt i byer, hvor der ikke var afsat midler til forskellige arbejder og derved mister kommunerne mange penge, de ellers kunne have haft som indtægter.

Vi vil ikke kommentere yderligere ved rokeringerne, som Finansudvalget har givet sin støtte til.

Med disse korte bemærkninger vil vi indstille, at forslaget inden 2. behandlingen bliver henvist til udvalgsbehandling.

Ja her er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Jeg skal besvare de forhold, der vedrører netop mit område, og det er økonomien og jeg regner med, at de andre landsstyreområder, også vil kunne komme med besvarelser, der vedrører deres områder.

Først er der fra Kandidatforbundet påpeget de gamle KGH-pakhuse. Renovering hvor Grønland også deltager, således at vi kan få samlet vores initiativer i forholder til IO. Grunden til at Landsstyret har besluttet, at støtte det, så er der gennem flere år, har der været samarbejde i de Vestnordiske lande, hvor man under møderne har og at det er på tide, at Landsstyret mener, at vi benytter lejligheden til at gøre vores intentioner til virkelighed.

Vi mener, at det er vigtigt, at de Vestnordiske landes erhverv indenfor hvalfangst, turisme og andre ting bliver behandlet der.

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet lyder som om han er lidt i tvivl om, hvordan man skal forholde sig m.h.t. Hjemmestyrets Danmarkskontor i København. I tekstanmærkninger for denne konto står der, at Danmarkskontoret ikke længere benyttes, må man regne med, at Danmarkskontoret kan flytte til de gamle KGH-pakhuse, såfremt renoveringen kommer på tale.

En af de ting man kommer ind på omkring TB II er bankforholdene, er at man har søgt om lidt over 900.000 kr. til dette formål. Det er korrekt som Atassuts ordfører var inde på, at Grønlandsbanken har indgået aftale med postområdet, om at betale 3 mio. kr. til betjening af de byer hvor der er filialafdelinger.

Og Grønlandsbanken har ønsket at opsige denne servicekontrakt, men fortsætter dog med at betale 400.000 kr. til formålet. Det er en lidt rodet problematik. Hjemmestyret ejer ikke Grønlandsbanken 100 %. Den kører efter forretningsmæssige principper. Derfor kan den ikke tvinges til at drive forretninger på de områder, der ikke er rentabel for den, uanset at vi har aktier i Grønlandsbanken, så kan vi ikke anmode bestyrelsen om at drive forretning, hvor det ikke er rentabelt.

Som det blev sagt fra Inuit Ataqatigiit og Atassut, så kan man synes, at det er rigt, at omsætningen i Grønland skal vurderes under et, såfremt det skal være forskelsbehandling ved at man får bankbetjening afhængig af, hvor man bor i Grønland, så synes det at ære forkert. Vi kan selvfølgelig prøve, at lokke Grønlandsbanken, men vi kan ikke tvinge Grønlandsbanken til at lave denne service.

Der er alligevel indgået en servicekontrakt, der i mindre omfang kan drive bankfunktion i yderdistrikterne og bygderne. KNI Pilersuisoq betaler omkring 4 mio. kr., således at yderdistrikterne og bygderne kan betjenes m.h.t. bank. Men disse penge betales ved en form for krydssubsidering.

Landsstyret mener, at man ikke kan fortsætte på den måde, og vi kan måske komme med en god nyhed. På denne tid af året fortsætter vi forhandlinger for at få løst problemerne. Landsstyreområdet for Økonomi og Handel har en forhandling med flere banker. Vi har forhandlinger med Sparbank Vest, som også kendes her i Grønland, som arbejder på, at få filialafdeling her i Grønland, men det vigtigste er, at bankbetjeningen i yderdistrikterne og i bygderne, at der etableres en varig ordning fra år 2000, og at vi er igang med forhandlinger med flere banker, for her er der ikke tale om en enkelt bank. Der er så to banker, der har afgivet tilbud i denne forhandslingsrunde.

Fra Siumut kommer man ind på, for det første m.h.t. til banken, så siger Siumut, at så er det vigtigt, at de forhandlinger, der kommer til at gælde for år 2000 fortsætter, og formålet er, at enhver borger har mulighed for at have en rentebærende konto og kan hæve af sin konto, hvilket som helst sted i Grønland, det er en af vores primære formål og for det andet så skal der også være mulighed for almindelig bankservice de steder, hver der ikke er, det indgår også i vores forhandlinger. Vi vil også opnå, at man går bort fra dette krydssubsidering i forbindelse med bankbehandlingen af yderdistrikterne og bygderne.

Men Landstinget må så godkende de midler, der skal til, og jeg kan ud fra bemærkninger se, at man er opmærksom på det.

Siumuts ordfører var inde på, at man ikke nedbringer medarbejderne i forbindelse med sparerunderne. Vi kan jo ikke sådan uden videre afskedige 40-50-60 medarbejdere under en sparerrunde. Det er nødvendigt, at tilpasse medarbejdernes antal i forhold til de arbejdsopgaver man har.

Og ikke mindst i forbindelse med valget i år, har man været inde på, at man har de 300 mio. kr. til drift her i Hjemmestyret. Landsstyret har allerede på nuværende tidspunkt nedbragt beløbet med 25 mio. kr. og her er det så 12,5 mio. kr. man søger om. Arbejdet fortsætter men man skal henholde sig til aftalerne med de forskellige organisationer, og Landsstyret afdækker så forholdene her i hjemmestyreadministrationen og arbejdet henstillinger vil vi afvente i Landsstyret. Vi vil gerne finde frem til en rationaliseret driftsmåde, der er tilpasset forholdene her.

M.h.t. Edb-området regner jeg med, at landsstyremedlemmet for dette område kommer med en besvarelse.

Edb-anlægget skal jo gerne være et redskab til at rationalisere arbejdet, men vi har følt, at det i visse tilfælde ikke er tilfældet.

Atassuts og Inuit Ataqatigiits ser sig tilbage i tiden, og påpeger de fejl, der er begået. Det kan være fejl, der vedrører edb-anlægget og det kan være regninger, der ikke er betalt i sundhedsvæsenet og med rette. Det har vi bemærket, og vi må også lære af fejlene, men det er også vigtigt for Landsstyret, ja det er rigtigt, at man må se tilbage i tiden, men vi må jo også ikke ende med, at vi kun fokuserer på tiden tilbage, men vi kan blive enige om, at vi kan lære af de fejl, der er blevet begået.

Jeg skal som Landsstyremedlem for Økonomi sige omkring sundhedsområdet, at man har indført nye undersøgelsesmetoder og det er godt, at man har kunne diagnosticere de sygdomme, som vi hidtil ikke har kunne finde frem til ved sådanne undersøgelser, og uanset om det kommer til at koste samfundet, så er det er en pligt, ligesom Inuit Ataqatigiit var inde på, at de syge skal behandles.

Det harmonerer jo også med det lægeløftet, der bliver afgivet når læger bliver færdiguddannet, det skal vi også tænke på.

Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, værsgo.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.

Ja tak. Som Landsstyremedlem for Økonomi har bemærket omkring forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, så vil jeg også komme med yderligere bemærkninger og komme med forklaringer omkring de forskellige tal, der blev fremhævet her.

Først så vil jeg som Landsstyremedlem for Sundhed sige, at vi i Landsstyret har den målsætning, at Sundhedsvæsenets service får en god og solid styring og jeg håber at Landstinget her under efterårssamlingen og inden samlingen er omme, at vi kan fremlægge vores planer omkring sundhedsvæsenet.

Hidtil foregår styringen omkring sundhedsvæsenet ud fra de behov der er, således at patienter også efter lægelig skøn kan udføres de behandlinger, der er nødvendige. Landsstyret er selvfølgelig interesseret i, at Sundhedsvæsenet service er god og at styringen er god også når man ser å den samlede bevilling og det er et område, som vi i Landsstyret skal være opmærksomme på.

Men der er visse ting, vi ikke kan have indflydelse på fra Landsstyret, og det er de patienter, man er nødsaget til at sende til behandling i Danmark efter lægelig skøn og det er netop disse ting, som vi i Landsstyret ikke har nogen indflydelse på, for lægerne har så afgjort, hvornår en patient har behov for behandling.

Derfor er det et af de områder, vi har haft svært ved at styre indtil nu. Derfor er vi i Landsstyret spændt på, hvilke stilling Landstinget vil tage i forbindelse med vores planer omkring det fremtidige sundhedsvæsen i Grønland.

Hvis vi fortsætter med den drift vi har nu kan vi nok ikke komme uden om yderligere bevillinger til sundhedsområdet i længere tid. Men såfremt bevillingerne skal overholdes, så må vi tage beslutning om, hvilke rammer der skal stikkes ud her i Landstinget-

Siumuts ordfører var også inde på, at der i driften af sundhedsvæsenet, at man ikke kan servicere ubegrænset, at der må være en grænse et sted, og jeg vil generelt sige til partiernes ordførere sige, at det er den konto til nedsendelse af patienter til Danmark og jeg vil komme med følgende tal. I 1995 er der 53 mio. kr. både til Island og Danmark. I 1996 er der patientnedsendelse til både Island og Danmark over 60.800.000 kr. I 1997 over 63 mio. kr. og i 1998 skal jeg lige tilbage til de 8,5 mio. kr. som vi har drøftet, men uden disse, så er der 68 mio. kr., således at vi i 1999 eller 1998 regner med at det 92 mio. kr. og det er rigtigt det partierne har påpeget, at patienter, der skal sendes til behandling i Danmark, det er korrekt, at udgifterne har været stigende. Denne stigning er vi fortsat opmærksom på i Landsstyret og vil være det fremover.

Jeg vil også lige understrege i forhold til partiernes ordførere. Først til Siumuts ordfører. Vedkommende kom ind på, at styringen af hjemmestyret ikke altid er lige nemt, og at man ønsker en stram økonomisk styring indenfor sundhedsvæsenet og at man baner vejen frem til, at nedbringe udgifterne.

Ja jeg har været inde på, at det er Landsstyrets håb, at man i forbindelse med denne efterårssamling og inden afslutningen af denne samling vil kunne fremlægge vores planer på dette område.

Jeg vil også sige tak til, at Siumuts ordfører siger, at Siumut ønsker at være med til, at baner vejen for smidige løsninger.

Til Atassuts ordfører omkring nedsendelse af patienter til Danmark, hvor man har været nødt til at betale en regning på 8,5 mio. kr. til Rigshospitalet. Vi vil være med til, at det bliver undersøgt nøjere og vi synes at det er på sin plads, at i har taget det standpunkt.

Og Atassuts ordfører var også inde på, at det er meget svært at rekruttere speciallæger til sygehuse, hvordan vil man kunne rekruttere når vi etablere yderligere regionalsygehuse ? Det er på ingen måde Landsstyrets intention, at man forringer sundhedsvæsenets servicering - tværtimod.

Vi har videreført arbejdet ud fra den stillingtagen Landstinget har taget.

Vi skal om ikke så lang tid også tage stilling til etableringen af regionsygehusene. VI forestiller os ikke i Landsstyret, at det sker således, at de to rigionsygehuse i Sydgrønland og NordGrønland resulterer i, at man kommer til at mangle flere kirurger i Dronning Ingrids Hospital.

Vi har jo regnet med, at disse speciallæger kommer til at samarbejde i Grønland og ikke i konkurrence med hinanden.

Mange af udgifterne i sundhedsvæsenet skyldes beklageligvis selvforskyldte sygdomme. Og vi i Landsstyret lægger meget vægt på, at man også forebygger sådanne forhold, således at de sparede midler kan bruges til andre områder, ligesom det blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup, det e vi opmærksom på, og jeg håber, at andre partier i Landstinget også vil være med at komme med forslag omkring forebyggende indsats.

Og m.h.t. omstrukturering af sundhedsvæsenet som jeg har været inde på, det vil jeg blot endnu engang nævne, at såfremt vi begynder at styre sundhedsvæsenet alene p.g.a. økonomien, så er der nogle negative effekter der, det vil jeg blot minde om. I Landsstyret arbejder vi således, at vi bruger bevilgede midler på en fornuftig måde.

Og til Kandidatforbundets Mogens Kleist, hvor han påpeger, at man skal organisere nedsendelserne til Danmark på en bedre måde, således at man ikke overskrider bevillingerne dertil. I Landsstyret er vi selvfølgelig også interesseret i, hvilke overvejelser Kandidatforbundet har på dette område, hvordan man organisere nedsendelserne på en bedre måde. Der er fastlagt retningslinier for disse nedsendelser og ud fra lægelig skøn, så er der også ledsagelse, i de tilfælde det skønnes nødvendigt. Vi vil også være åbne overfor forslag fra jeres side på dette område.

Patienter man er nødt til at sende til behandling i Danmark er det område Landsstyret gerne vil have større indflydelse på, men alligevel ikke har mulighed for det. Vi har lægemangel, vi ´har sygeplejerskermangel og vi har jordermodermangel. Jeg har i går orienteret Sundhedsudvalget omkring disse ting, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på det her i denne omgang. Tak.

Den næste der komme med en besvarelse er Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Uddannelse.

Først til Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup, hvor man efterlyser, at den udvidede undervisning i Folkeskolens overbygning, hvor elevtallet er blevet større, om hvad det er for noget, hvilke tegn det er på, og der kan jeg som en kort orientering nævne, at man ikke har afdækket det nærmere, men lederne af PPR har i deres foreløbige vurdering nævnt, om årsagen til forøgelsen af børnene er, at man har hjemtaget handicappede børn fra Danmark og som en konsekvens af det, så er dem, der er blevet sendt til Danmark blevet færre og det har så betydet, at selv har måtte løse problemerne heroppe i Grønland og det er noget vi har mærket i løbet af de sidste 5 år .

Og en anden årsag kan være, at PPR i løbet af disse år også er blevet dygtigere gennem videreuddannelser og afholdelse af kurser, således af de har kunne opfange de forskellige børn med problemer, og som efterfølgende har kunne3 opsnappe disse børn, på et tidligere tidspunkt.

Og et andet problem kan være, at der er blevet flere børn med omsorgssvigt hjemme. Og PPR Region Nord , der har man noteret, at når man har 100 elever, så er der 55 % af dem der kræver specialundervisning, det er medfødte handicaps og 20 % har årsag i levevilkårene, der forårsager, at de er nødt til at have specialundervisning, og de resterende 25 % er så en sammenkædning af disse 2 årsager.

Og Mogens Kleist fra Kandidatforbundet efterlyser de forskellige problemstillinger vedrørende edb og ønsker at man finder e n løsning på det snarest, og i den forbindelse kan jeg nævne, at i den forrige uge, der har man brugt 5 arbejdsdage, hvor man så har haft nedlukket edb-afdelingen, for at ligesom rense ud og komme ud af problemet.

Og den næste der får ordet er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, værsgo.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal lige komme med en tilføjelse vedrørende edb, idet vi også under finanslovsforslaget var inde på det, her i forrige uge, hvor jeg nævnt de forhold der startede i 1993 vedrørende edb og som fortsatte i1995, det er Politisk-Økonomisk kontor, der har udarbejdet disse, de var ikke blevet gennemført på en tilfredsstillende måde, men jeg stoler på medarbejderne, hvor jeg er overbevist om, at vi nu kan komme over problemerne.

Jeg har været inde på det allerede, det er jo ikke nogen nyhed for landstingsmedlemmerne, det der vedrører edb, især for dem, der har fulgt med i det i flere år. Vi er ved at finde en løsning.

M.h.t. år 2000 problematikken, vi kan ikke se nogen problemer, forberedelserne er gået sådan, som det skal foregå, og det har vi også nævnt på et tidligere tidspunkt.

M.h.t. brugerundervisning på edb og planlægningen af disse foregår efter planen og der er det også nødvendigt, at vi også holder øje med afdelingen.

Hjemmestyret, KNI og Tele og andre store virksomheder, har jo selv deres egne edb-afdelinger, som kører på en tilfredsstillende måde, og vi vil også finde en tilfredsstillende løsning på Hjemmestyrets eget område.

Hvem der er ansvarlig for det, der har vi allerede sendt en 4-siders forklaring til Finansudvalget, allerede i september måned, hvor vi har redegjort for de forskellige problemstillinger vedrørende edb-chefen, dem skal vi ikke snakke om her fra talerstolen, idet man også kan hente disse oplysninger igennem udvalget. en vi er ved, at færdiggøre denne problemstilling.

Og m.h.t. de andre ordførerindlæg, så skal jeg m.h.t. tilskud til flygtningeindsamlingen, det er jo det vi altid har gjort siden Hjemmestyret blev indført, og såfremt Kandidatforbundet er imod det, så kan de jo foreslå, at man ikke længere gør det, men Kandidatforbundet kan stole på, at vi vil være imod dette forslag.

Og den næste taler der har bedt om at få ordet er Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, Atassut.

Ja det er nødvendigt, at gøre Landsstyreformanden opmærksom på, at det her ikke primært er noget med edb at gøre, det har noget med det at gøre, at man bruger penge, der ikke er bevilget, det har noget med det at gøre, at man afgiver en forklaring til Finansudvalget, en anden forklaring i budgetbidraget og en tredje forklaring i forelæggelsesnotat, det er ganske alvorligt efter Atassuts opfattelse, det har intet med edb at gøre.

Det er tilfældigt, at det ligger i edb-afdelingen, der i forvejen har en masse fuldstændig ubehjælpsomme problemer.

Og fra Kandidatforbundet har Mogens Kleist bedt om, at få ordet. Og derefter er bliver det så Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt. Men først Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

M.h.t. edb, så er der gået flere år. Hvem er det der er ansvarlig for det ? Hvad hjælper det, hvis vi blot bliver ved med at bevilge pengene, uden at man har fundet en løsning, nu er man ved at komme ind til år 2000.

Og til Alfred, jeg har set og hørt grønlændere som blot opholder sig i Grønlænderhjemmet uden at få deres operationer. Og hvad er årsagen til det, det er fordi man ikke har fundet en dag operationen skal gennemføres på Rigshospitalet.

Og jeg ved godt, at der også er patientledsagere når man sender patienter ned, men jeg tror, at vi vil kunne finde en bedre løsning, såfremt man finder en mere smidig løsning og jeg har mødt flere, der har været nedsendt til Danmark to gange om året, uden at de bliver opereret.

Men til Jonathan skal jeg nævne, at man først bør sikre, at pengene er bevilget fra Finansudvalget, vi har ikke noget imod, at man giver tilskud til forskellige indsamlinger.

Og nu til Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, værsgo.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

I min første besvarelse, så har Kandidatforbundet ligesom beklaget sig over, at indtægterne fra skatter og afgifter stiger. Dertil skal jeg sige, at vi regner med merindtægter på ca. 40 mio. kr., som bliver fremlagt her ved dette lovforslag.

25 mio. kr. kommer ind ved merindtægter ikke fordi vi har hævet skatten, det er fordi borgerne har tjent mere og derved betalt mere i skat. Det synes jeg er en glædelig ting, fordi det synes at vise, at borgerne har større indtjening, og dertil bør man også minde om, at når Landskassen får nmerindtjening uden at hæve skatten, så kommer, der næsten det dobbelte af det til kommunerne. D.v.s. at Landskassen får ca. 25 mio. kr., så vi må regne med at kommunerne får ca. 50 mio. kr. i merindtægter.

Idet merindtægter er 9,5 mio. kr. ved importafgifter , f.eks. ved import af biler og snescootere og til motorafgift regner man med ca. 500.000 kr. Merindtægterne ved stempelafgift er på ca. 2 mio. kr. og ensfragtprissystemet har indbragt 2,5 mio. kr. D.v.s. at der er importeret flere vare til Grønland.

Derfor må man kunne sige, at man ikke har fået disse indtægter bare ved at lægge afgift på.

M.h.t. nedsendelse af patienter. Vi må prøve på, at se de fejl de er begået, hvor man blandt andet har indgået en aftale med Rigshospitalet og at patienter, der efter nedsendelse har måtte vende hjem , uden af blive opereret, vi må se på, hvordan vi kan få det rettet op, det er Landsstyremedlemmet for Sundhed igang med at få løst.

Om sådan en forgæves rejse skal betales af os eller om det er Rigshospitalet, der skal bekoste denne, det er sådanne ting vi også skal have løst.

Og m.h.t. edb-området, så vil jeg til Landsstyreformandens redegørelse sige, at der hører en masse papirer til, hvorfor jeg vil indstille, at Finansudvalget også gør det færdigt i forbindelse med 2. behandlingen.

Ja der er flere forskellige forklaringer, og man må finde et kompromis og i og med at Kandidatforbundet også har medlem i dette udvalg, så synes jeg ikke, at der er nogen gr5und til, at vi drøfter det videre her i Landstingssalen, og det vil være på sin plads, at det bliver færdigt drøftet i udvalget.

Vi behandler i dag forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999, den sidste i vores historie, såfremt Budgetloven som vi behandlede i går under denne samling, så vil bevillinger via Tillægsbevillingsloven blive en historie og vi undgå derved alle disse diskussioner, der foregår her i Landstingssalen.

Og jeg skal minde om, at i finde det utilfredsstillende med det svar i har fået, så kan man rette henvendelse til Landsstyremedlemmet for Økonomi eller for Sundhed.

WOg så er det Jørgen Wæver Johansen uden om partiordførerne.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999. Der har jeg bemærket under Landstingets behandling, at Finansudvalget skal være vågen overfor nogle ting, som landstingsmedlemmerne har nævnt som er følgende: For det første edb og bankservicen og merforbruget i sundhedsvæsenet, ligesom Siumut var inde på personalesituationen.

Og jeg skal lige nævne, at det som Kandidatforbundet har uddelt skriftligt, det Kandidatforbundet var inde på, ikke er helt korrekt, hvor jeg citerer ".at Landsstyreformanden gav en check til flygtningshjælpen, uden at der lå en godkendelse fra Finansudvalget", og det er ikke helt korrekt, fordi Finansudvalget godkendte det, men Finansudvalget påpegede det, fordi man lovede disse penge, uden af Finansudvalget først godkendte det, men de blev først udbetalt efter at Finansudvalget havde godkendt det, og det skal vi ikke diskutere mere om.

Og der er ikke flere der har bedt om, at få ordet., undskyld Mogens Kleist, da det er tredje gang, så skal det være ganske kort.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

I min fremlæggelse har jeg vist nok glem en ting, som Josef Motzfeldt var inde på. M.h.t. skatteindtægterne kan vi se, at indtægterne for 1999 bliver større. Vi ved, at befolkningen bliver påført afgiftsforhøjelser hvert år, ja det er jo afgifterne til biler, tobak m.m.

Og til Jørgen Væver, så vil jeg nævne, at vi ikke er uenig med dig, men er enig med dig, men såfremt man kan finde en løsning, så kan vi eventuelt blive enige om, at Landsstyreformanden kan få en bemyndigelse uden om Finansudvalget, til at bevilge penge til indsamlinger.

Lars Karl Jensen, 3. næstformand i Landstinget.

Og dermed er vi nu færdig med punkt 15 "Forslag til Landstingstillægsbevillingslov II for 1999" og inden den bliver 2. behandlet skal den behandles i Finansudvalget

Og inden vi går videre med dagsordenspunkterne, så har Landsstyret skriftligt anmodet om, at de fremsætter et forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter, og Landstingets formand vil indstille, at forslaget bliver godkendt og således, at den bliver taget med under dette punkt, og såfremt Landstinget går ind for det, så vil forslaget blive omdelt.

Samtidigt skal vi indstille, at vi i henhold til forretningsordenen § 38, der kan i så behandle forslaget, er man enig i dette forslag, der er ingen der er imod forslaget, hvorefter forslaget nu kan omdeles.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, der skal fremlægge forslaget. Vi skal anmode de medlemmer, der ikke er her i Landstingssalen om at indtage deres pladser her, værsgo Josef Motzfeldt.