|
Dagsordenes punkt 23-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 30. oktober 1998
Da et flertal stemte for forslaget ved 2. behandlingen skal jeg på Landsstyrets vegne indstille forslaget til endelig vedtagelse i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg skal meddele, at jeg ikke har ændret min holdning i forbindelse med 2. behandlingen, det vil sige at jeg stemmer imod forslaget.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Det ser ikke ud til, at der er flere, der har bedt om ordet. Så skal vi stemme om det. De, der stemmer for at forslaget vedtages i den foreliggende form, bedes rejse sig: 29, de der stemmer imod bedes rejse sig: 6, de der undlader at stemme bedes rejse sig: ingen. Således er behandlingen af punkt 23, forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om rejeafgifter hermed vedtaget.
Vi går over til punkt 15, det tungeste punkt, forslag til Landstingets Finanslov 1999, 3. behandling. Her er det først forslagsstilleren Maliinannguag M. Mølgaard, der fremlægger sit forslag.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Til forårssamlingen punktet administrativt besvaret, og da jeg ikke er tilfreds med dette, fremsætter jeg forslaget endnu engang på baggrund af skrivelse underskrevet af Grønlands Biskop og menighedsrepræsentationerne på kysten, og på baggrund af min fremsættelse af forespørgslen herom, som er begrundelse nok for at fremsætte dette forslag.
I dag er kun nogle af byerne forsynet med kølerum til de døde på sygehusene. Dette er ellers ikke stort problem om vinteren, men det er et stort problem om sommeren. Under dødsfald og mens man venter på familiemedlemmers ankomst til begravelsen, bliver det et problem på sygehuse uden køjerum. Familier på nogle af stederne har måtte prøve af køle deres kære døde med isklumper ud over at være tynget af sorg og dette er ikke godt for de der bliver ramt.
Derfor foreslår jeg, at der særligt afsættes midler til installering af kølerum på alle sygehuse, som ikke har fået installeret et sådant. Dødsfald kan forekomme når som helst, og derfor mener jeg, at mindst samtlige sygehuse i kommunerne, som ikke har kølerum, får installeret et sådant.
Peter Ostermann, Finansudvalgets fungerende formand, Atassut:
Jeg henviser til den omdelte betænkning, og jeg kan meddele, at følgende medlemmer har deltaget i behandlingen: Lars Karl Jensen, Ruth Heilmann, Siumut, Josef Motzfeldt; Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson, Peter Ostermann, Atassut.
Udvalget har endvidere behandlet følgende medlemsforslag: Landstingsmedlem Maliinannguaq forslag om, at der bevilges midler til oprettes af kølerum for de døde. Landsstyret fremsatte Landstingets møde den 28. september 1998 forslag til Landstingslov for 1999.
Landstingets Finansudvalg afgav 18. oktober 1998 betænkning til Landstingets Finanslovsforslaget, forslaget til Landstingets Finanslov 1999 blev 2. behandlet den 21. oktober 1998. Landsstyret har efter 2. behandlingen af forslaget den 27. oktober 1998 kl. 23.30 fremsendt 34 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til disse ændringsforslag fremgår af afsnit 4 og 6 i betænkningen. Finansudvalget havde endvidere udsat behandlingen af enkelte punkter i lovforslaget, således at udvalget kunne indhente yderligere oplysninger.
Finansudvalgets indstilling til disse forslag fremgår af betænkningens afsnit 3. Finansudvalget har endvidere behandlet et forslag fra landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, dette blev henvist til behandling sammen med et forslag til Landstingets Finanslov for 1999 af Landstingets formandskab. Finansudvalgets indstilling til dette vil fremgå af betænkningens afsnit 7.
Generelt tilslutter Finansudvalgets Landsstyrets forslag til Landstingets Finanslov for 1999 med enkelte undtagelser. Opmærksomheden skal henledes på nedenstående bemærkninger. Finansudvalgets indstilling til de mellem 2. og 3. behandling fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets ændringsforslag i nærværende betænknings afsnit 5.
Generelle bemærkninger.
Finansudvalget skal til Landstingets 3. behandling af forslag til Landstingets Finanslov for 1999 fremsætte følgende bemærkninger:
Finansudvalget finder, at forslag til Landstingets Finanslov efter udvalgets betænkning til 2. behandlingen og det deraf følgende ændringsforslag fremstår som et tilfredsstillende finanslovsforslag. De ved 1. behandlingen fremlagte forslag til Landstingets Finanslov for 1999 præsenterede et drifts,- anlægs- og udlånsresultat på 0 kr. Siden fremsatte Landsstyret ændringsforslag til 2. behandlingen, disse repræsenterede en mindre forværring af drifts,-anlægs- og udlånsresultatet.
Efterfølgende har Landstinget den 21. oktober 1998 vedtaget en afgiftspakke, der ses at have givet en forbedring af drifts-anlægs og udlånsresultatet. Efterfølgende har Landstinget den 21. oktober 1998 vedtaget en afgiftspakke, der ses at have givet en forbedring af drifts-, anlægs- udlånsresultatet, således forventes drifts-, anlægs- og udlånsresultatet nu at balancere.
På trods af de vedtagne afgiftsforhøjelser, og de deraf følgende indtægter finder Finansudvalget det på sin plads at Landsstyret efter indeværende Landstingssamling påbegynder udarbejdelsen af en oversigt over de på Finansloven opførte bevillinger. Oversigten skal primært dele Hjemmestyrets udgifter op i de lovpligtige og ikke-lovpligtige. Sekundært skal de ikke-lovpligtige deles i op i anlægs-, drifts- og øvrige udgifter under hensyntagen til, hvilke udgifter der er aftaleforhold..
Oversigten for hver enkelt udgiftsområde bør prioriteres efter Landsstyrets indstillinger. Finansudvalget finder, at en sådan oversigt efterfølgende kan danne grundlag for en debat om nødvendige ikke lovpligtige udgifter. Afledt af en sådan debat kan der forventeligt foretages besparelser. Finansudvalget kom i forbindelse med betænkningen afgivet til 2. behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov for 1999 med en del indstillinger.
Forslag til Landstingets Finanslov for 1999 blev ved Landstingets 2. behandling vedtaget i den form, som forslaget havde efter Finansudvalgets betænkning. Dette forhold blev vedtaget af et enigt Landsting. Udvalget finder det derfor beklageligt, at Landsstyret ikke har fundet anledning til at fremsende de heraf følgende ændringsforslag.
Dette har betydet, at Finansudvalget i nærværende betænkning fremkommer med en del ændringsforslag, der efter udvalgets opfattelse burde have været fremsat af Landsstyret, som resultat af Landstingets forhandlinger og afstemningen ved 2. behandlingen. Finansudvalget har på baggrund af Landstingets udmeldelser i forbindelse med behandlingen af udvalget til revision af Landskassen regnskabers betænkning, taget til efterretning, at honorar og vederlag til embedsmænd, der ved deres ansættelse af Landsstyret indsættes i de helt eller delvis hjemmestyreejede selskabers bestyrelser efter næste generalforsamling føres videre til Landskassen.
Finansudvalget skal i forbindelse med opløsningen af Akulliit Partiat her gøre opmærksom på, at det er udvalgets klare forventning, at det på forslag til Finanslov for 1999 på hovedkonto 10.06.10 Tilskud til politiske partier anførte tilskud til Akulliit Partiaat 609.000 kr. tilbageføres til Landskassen.
Omkring nedlæggelsen Aasiaanni Inuusuttut Inaat i Aasiaat finder udvalget anledning til at beklage institutionens nedlæggelse. Finansudvalget skal indstille, at Landsstyret sikrer, at institutionen fortsat virker til gavn for børn og unge i Grønland.
Finansudvalget har i forbindelse med behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov 1999 behandlet et ændringsforslag, der indebærer at Nukissiorfiit skal kompenseres for indtægtstabet ved levering af el- og vand til Neqi A/S til samme pris som fiskeindustritaksten. Finansudvalget har kendskab til andre grønlandske virksomheder, der umiddelbart kan sammenlignes med Neqi A/S, hvilket leder Finansudvalget til at efterlyse, at Landsstyret snarest udarbejder generelle kriterier for hvilke typer virksomheder, der kan opnå levering af el og vand til priser svarende til fiskeindustritaksten.
Finansudvalget Indstillede, at rejeafgiften til 3. behandling af forslaget til Landstingets Finanslov af 1999 blev revurderer af Landsstyret, Der er således tilgået udvalget oplysninger om, at Landsstyret fastholder der oprindelige forslag. Et mindretal i Finansudvalget bestående af landstingsmedlem Peter Ostermann, finder, at denne afgift ikke er til gavn for Grønlands Eksporthverv, hvorfor landstingsmedlemmet ikke kan acceptere denne indtægtsførsel. Landstingsmedlemmet er af den opfattelse, at man ikke bør fjerne afgift på importeret svine- og oksekød og efterfølgende afgiftbelægge eksporterhvervet.
Omkring anlæggelsen af lufthavne den foreslåede udsættelse af Qaanaaq og Paamiut lufthavne, der er indstillede Finansudvalget, at Landsstyret mellem 2. og 3. behandlingen af Forslag til Landstingets Finanslov af 1999 revurderede dette forhold. Finansudvalget har siden modtaget materiale, hvor Landsstyret fastholder det oprindelige forslag.
Finansudvalget finder på denne baggrund, at dette punkt bør gøres til selvstændigt afstemningspunkt i forbindelse med den endelige afstemning for forslag til Landstingets Finanslov 1999. For god ordens skyld skal vi fra Finansudvalget indstille, at Landsstyret har behandlet de to gange, og vi finder at det er på sin plads, at man ikke stemmer om ændringsforslagene 38, 49 og 41. Med disse korte bemærkninger indstiller Finansudvalget at man vedtager Finansloven efter de fremsatte ændringsforslag.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske og Boliger:
På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 3. behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov for 1999.
Som Landsstyret forstår sagen, er der 4 forskellige slags ændringsforslag, som Landstinget skal tage stilling til i dag. Dels det ændringsforslag, som Landsstyret og Finansudvalget er enige om, dels det ændringsforslag, som Finansudvalget har afvist, dels et medlemsforslag og endelig ændringsforslag, som Finansudvalget fremsætter.
Landsstyrets samlede finanslovsforslag udviser efter ændringsforslagene efter ændringsforslagene til 3. behandlingen balance i såvel 1999 som budgetoverslagsårene 2000-2002, det vil sig et drifts-, anlægs- og udlånsresultat på 0. I Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen er medtaget de bevillingsmæssige konsekvenser af de afgiftsforhøjelser, som Landstingets vedtog den 21. oktober 1998. Desuden er der indarbejdet en forbedring af nettorentekontoen, blandt andet som følge af omlægninger af rentejusteringer i Hjemmestyrets lån.
De ændringsforslag, som der er enighed mellem Landsstyret og Finansudvalget om skal jeg ikke kommentere. Landsstyret har desuden fremsat en række forslag, som Finansudvalget indstiller afvist, men som Landsstyret ønsker at fastholde.
Fra Erhvervsfremmepuljen foreslår Landsstyret at der udmøntes 1.5 mio.kr. til fremme af kunsthåndværkserhvervet, 1,5 mio.kr. til iværksættere på turistområdet, 1.5 mio.kr. Apussuit Skicenter, 1,5 mio.kr. til markering af 1.000 året for Leif den Lykkelige, og 2 mio.kr. til en investoranalyse af hotelerhvervet.
Bevillingerne til landbaserede erhverv under landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst Erhverv og Landbrug er blevet forøget under finanslovsudarbejdelsen. Landsstyrets forslag går ud på, at 2 mio.kr. fra Erhvervsfremmepuljen medgår til delvis finansiering af denne forøgelse. Ud over det forslag, som er blevet behandlet i Finansudvalgets betænkning, ønsker Landsstyret til særskilt afstemning om at fremsætte yderligere forslag som omfatter 8 hovedkonto. Disse ændringsforslag er budgetneutrale. Ændringsforslagene er omdelt til Landstingets medlemmer.
Landsstyret foreslår, at der med henblik på iværksættelse af en arbejdsmarkedsreform afsættes en bevilling på 1,5 mio.kr. Desuden søges en forøget bevilling til ældrepension og førtidspension på henholdsvis 3,8 mio.kr. og 1,7 mio.kr. årligt, så der kan ske en forhøjelse af grænserne for indtægtsregulering af pensionen. Endelig foreslås afsat 2 mio.kr. i 1999 til forundersøgelser og projektering af vandkraftværk i Qollortorsuaq. Disse bevillingsforøgelser søges finansieret gennem omrokering af bevillinger til bygdekonferencer, skindsystuer og reduktion af budgetreserven på det kommunale område samt den centrale renoveringspulje.
Desuden vil jeg kort kommentere nogle af de nye forslag, som Finansudvalget på eget initiativ har stillet. Finansudvalget har stillet forslag om, at bevillingen til EDB-netværk til kysten reduceres med 4 mio.kr. Landsstyret finder fortsat at et EDB-netværk til kysten vil føre til væsentlige driftforbedringer på bl.a. Sundheds- og Undervisningsområdet, og kan på denne baggrund ikke tilslutte sig Finansudvalgets forslag. På EDB-området ønsker Finansudvalget desuden, at 5 mio.kr. der er afsat til løsning af år 2000 problemet på Hjemmestyrets EDB-afdelings driftskonto overføres til driftsreserven. Landsstyret finder, at bevillingen er klart øremærket til år 2000-problemet, som bør løses, og Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets forslag. Endvidere fremsætter Finansudvalget et forslag om, at bevillingen til Atuakkiorfik forhøjes med 1,2 mio.kr. Landsstyret kan ikke anbefale denne merbevilling, idet der på Tillægsbevillingslov II for 1998 blev tilført Atuakkiorfik 1,5 mio.kr.
Desuden arbejdes der på en handlingsplan for forlaget, der bør foreligge, forinden der tages stilling til eventuelle merbevillinger. Herudover har Finansudvalget fremsat en række andre forslag, bl.a. overførelsel af Erhvervsfremmepuljen til driftsreserven, udskydelse af helioporte m.v.
Forså vidt angår spørgsmålet om overførsel af Erhvervsfremmepuljen til driftsreserven fastholder Landsstyret som tidligere nævnt sine egne forslag. Landsstyret finder, at nogle af de øvrige forslag er værd at arbejde videre med, men Landsstyret kan ikke tilslutte sig forslagene på det nuværende grundlag.
Finansudvalget er kommet med tilkendegivelser om, at de ønsker en afstemning om udskydelse af landingsbanerne i Qaanaaq og Paamiut uden, at forslaget i øvrigt er præciseret nærmere. Landsstyret finder, at disse tilkendegivelser ikke er i overensstemmelse med Finansudvalgets tilkendegivelser om, at der skal opretholdes finansiel balance. På Landsstyrets vegne anmode formanden for Landstinget om at afstemningstemaerne bliver omdelt Landstingets medlemmer, så der ikke bliver tvivl om, hvordan de mange forskellige forslag bliver bragt til afstemning.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Finansudvalget for deres grundige arbejde med forslag til Finanslov 1999, og overlade forslaget til debat og afstemning her i salen.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Inden vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere skal vi meddele, at der er fremsat 8 ændringsforslag fra Landsstyret, og disse behandles i henhold til § 36 i forretningsordenen.
Ændringsforslagene behandles, og der holdes afstemning om punkt 153 konto 30.50.08 alderspension, konto 30.12.49 tillægspension, konto 20.05.31 pulje til merudgifter til kommunale og det sociale samt undervisningsmæssige område.
Jeg skal anmode om, at der nærmere redegøres for, om det vedrører ændringsforslag fra Landsstyret eller om de har indflydelse på det der er anført i udvalgets betænkning om Finansloven for 1998.
Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordfører, Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Fra Siumut forstår vi godt, når det siges, at der er 24 ændringsforslag til forslaget til Landstingets Finanslov for 1999 og overslagsårene.
Under nærværende Landstingssamling er der blevet fremsat ikke så få medlemsforslag, som alle ville være til gavn for samfundet og befolkningen. Alle disse er lagt i hænderne på Landsstyret med krav om nøje og grundig prioritering. Derfor regner vi fra Siumut med, at det er helt utvivlsomt at de her forelagte ændringsforslag til Finansforslaget for 1999 vil blive fulgt om af andre senere hen.
Denne vores vurdering er begrundet i planer, som landstingsmedlemmerne med krav om tilretning og justering ikke indgår i Finanslovsforslaget for 1999 og overslagsårene. Eftersom alle disse ting allerede er blevet gennemdiskuteret i Landstinget skal vi i al korthed fremhæve følgende:
Mulighederne for løsning af lærermanglen i Folkeskolen, økonomiske konsekvenser af forhøjelse af pensionernes ekstra indtjening. Investeringer til opstart af planlægning af vandkraftværker, fastholdelse af planerne efter udskydelse af anlæggelse af de næst landingsbaner.
Oven i disse har Landstinget pålagt udført en masse opgaver, som vi få konsekvenser i den økonomiske politik i de kommende år, som vi ved vil blive fulgt om af efterbevillinger, uden at vi her behøver at opregne dem en efter en. Fra Siumut regner vi bestemt med, at man vil være nødt til at finde midler til alle disse ting, gennem omrokeringer indenfor de allerede givne bevillinger. Vi har fra Siumut allerede givet udtryk for, at vi er glade for at Landsstyret har udfoldet bestræbelser på at løse de aktuelle problemer inden for Sundhedsvæsenet.
På samme måde er vi glade for, at Landsstyret har søgt at finde midler til oprettelse af en kirurgisk afdeling her i landet med henblik på reducering af ventelisterne. Dette er et passende skridt, idet det harmonerer med målsætningerne om regionalisering indenfor Sundhedsvæsenet, således at kirurgiske patienter kan behandles her i landet i større omfang.
Da vi for få dage siden behandlede socialområdet, drøftede vi også indvirkningen på forskellige måde af døgninstitutionernes placering i bestemte byer. I denne forbindelse lagde vi fra Siumut vægt på, at det kan være forbundet med problemer, når man placerer institutioner for problemramte børn og unge i de større byer. Vi forstår godt Landsstyrets bevæggrunde med hensyn til Inuusuttut Inaat i Aasiaat, idet man i forståelse med relevante instanser arbejder hen imod placering af klienterne i andre byer.
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på en smidig og forbrugerhensigtmæssig placering af døgninstitutionerne. På denne baggrund og med henvisning til vore foran anført e bemærkninger skal vi på linie med udvalget bede Landsstyret om at sikre, at lukningen af Inuusuttut Inaat i Aasiaat ikke medfører forringelse af serviceringen på børne- og ungdomsområdet. I vore indledende bemærkninger sagde vi fra Siumut, at det er lagt i hænderne på Landsstyret at tilrette bevillingerne til de kommende år i forhold til landstingsmedlemmernes betydelige krav.
Vedrørende den økonomiske planlægning i de kommende år, lægger Siumut vægt på, at følgende medtages i den videre udvikling: Servicering inden for Sundhedsvæsenet må opbygges i harmoni med samfundets behov, Undervisningen i folkeskolen og de unges uddannelsesmuligheder må udvikles løbende med henblik på at sikre disse generationers
bedste mulige fremtidsmuligheder.. Man må hele tiden virke for mest muligt minimering af arbejdsløsheden gennem at give igangsættere af landbaserede virksomheder gode vilkår og optimal udnyttelse af fangsten af de levende ressourcer.
For at undgå forurening af miljøet og naturen, etableres forbrændingsanlæg i byerne, og på længere sigt må man arbejde hen imod etablering af vandkraftværker og udnyttelse af andre naturkræfter, til erstatning af de nuværende oliedrevne elværker, som trænger til renovering.
Efter 1. og 2. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1999 har der været flere samråd med landsstyremedlemmerne om ændringsforslagene, ligesom der er gennemført høringer hos de relevante instanser. Da de fleste af de berørte emner fremgår af udvalgets betænkning skal vi uden yderligere bemærkninger, at vi stemmer for vedtagelsen af Finanslovsforslaget for1999 og overslagsårene.
Anders Nilsson, Atassut:
Atassut kan tilslutte sig Finansudvalgets Betænkning som den her er fremlagt.
Med hensyn til forslaget om at udskyde igangsættelse af landingsbanebyggeriet i Paamiut og Qaanaaq skal vi meddele, at vi ud fra et helhedssyn på den økonomiske situation kan tilslutte os, at igangsættelsen udskydes med 2 år som foreslået af Landsstyret. Fra Atassut skal vi stærkt beklage det pres der ligger over arbejdet med Finansloven.
Der er for mange ændringsforslag, som tilmed fremsendes meget sent, vi har fået 8 ændringsforslag i dag, det er ganske uacceptabelt, og der er for mange budgetbidrag, der ikke er beskrevet, det vil være nødvendigt for det fremtidige finansudvalg, at man håndhæver en betydelig opstramning omkring de her problemer, hvis man vil sikre kvalitet i lovgivningen og rimelige arbejdsvilkår for Landstinget.
Så har jeg en tilføjelse udenfor det manuskript, der er omdelt, og det går ud på, at Finansudvalget har ved ændringsforslag nr. 133 foreslået, at der indføres stop for opbygning af et landsdækkende EDB-netværk. Siden betænkningen blev udfærdiget og underskrevet er det blevet oplyst af Landsstyreformanden, som EDB-afdelingen sorterer under, at det påtænkte netværk vil blive etableret i overensstemmelse med de gældende abonnementsvilkår for telekommunikation, såvel hvad angår gældende teletakster som forbud mod 3. partstrafik.
Med denne erklæring fra Landsstyret er Finansudvalgets ændringsforslag nr. 133 ikke længere relevant, hvorfor vi fra Atassut vil stemme imod dette ændringsforslag nr. 133 fra Finansudvalget.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit´s side udtrykke, at vi er kede af de arbejdsbetingelser som Finansudvalget har arbejdet under, vi har fortløbende fået ændringsforslag, og på den baggrund skal vi allerede på nuværende tidspunkt undskylde såfremt forslaget efter vedtagelsen viser sig, at der også efterfølgende kommer nole ændringsforslag.
Når et flertal i Landstinget kommer med en indstilling, så er det Landsstyrets opgave, at arbejde ud fra de beslutninger som Landstinget her fra salen tager.
M.h.t. Finanslovsforslagets 2. behandling her for 1999, så indstillede Finansudvalget i enighed om at tilbagevise nogle af ændringsforslagene og Landsstyret har efterfølgende ikke reageret på det, hvorfor Finansudvalget også har arbejdet ud fra de indstillinger som landstingsmedlemmerne har kommet med.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit selvfølgelig stemme for selve landstingsmedlemmernes stillingtagen og vi håber så også på, at andre partier også fastholder deres stillingtagen under 2. behandlingen.
Vedrørende konto 20.05.31, der vedrører udgifter til kommuner og socialområdet, der ville man komme med ekstrabevilling på 16 mio. kr. og efter starten af mødet her i formiddags, så vil man allerede på nuværende tidspunkt nedsætte det med 5,5 mio. kr. og det trænger vi til at få en forklaring på.
Og m.h.t. konto 20.12.21, havneanlæg, der foreslog Landstingsmedlem Evald Brønlund sidste år, at man nu får et havneanlæg for 1999, det er vi glade for at konstatere fra Inuit Ataqatigiits side.
Og Landsstyret er nu kommet med et ændringsforslag om pension og alderspension, førtidspension som indeholder 5,5 mio. kr. for 1999 og det stemmer overens med Inuit Ataqatigiits målsætninger, hvorfor vi går ind for det.
M.h.t. 20.05.31, det vedrører som før om førtidspensioner, og det vil vi gerne have en nærmere forklaring om.
Og m.h.t. 30.16.17, arbejdsmarkedsreformen, der står Inuit Ataqatigiit tilstadighed for deres standpunkt, og vedrørende ansøgning om udskydelse af bygdekonferencerne, det tager vi til efterretning og foreslår, at beløbet overføres til anlægsreserven eller driftsreserven.
Og m.h.t. skindsystuer, hvor der var afsat lidt mere end 600.000 kr., der vil man tage 1/3 af beløbet væk og det kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere.
Og m.h.t. vandkraftsundersøgelser, der har vi forståelse for, men såfremt vi prioritere samfundets interesserne højest og vi vil gerne have overfor Landsstyret undersøgt .......... og ....... områderne, hvilken prioritering der er, om det er behovet der er baggrund for det eller om man har en anden baggrund for det.
Men vi bemærker fra Inuit Ataqatigiits side, at man til næste år, der har man oprindeligt afsat 72 mio. kr. til central renoveringspulje og der foreslår Landsstyret at man nedsætter det med 2 mio. kr., og denne fremgangsmåde harmonerer ikke med behovet, og Finansudarbejdelsen så indstiller Inuit Ataqatigiit indtrængende er opmærksomme på disse ting forud for udarbejdelsen.
Afslutningsvis så kan vi ikke undlade, at nævne, at ved sagens forløb, tolke, kontorpersonel, betjente og ikke mindst Finansudvalgets formand, dem vil vi takke en stor tak til, og vi kan kun rose disse medarbejdere for deres bistand for vores arbejde, og vi vil heler ikke undlade at nævne eller sige tak til Direktoratets medarbejdere for vi har krævet mange oplysninger fra dem og selvom lovforslaget, hvis den oprindeligt var velplanlagt, så ville dette behov være mindre.
Og afslutningsvis Landstinget som har været en god baggrund for udarbejdelsen af nærværende Finanslovsforslag, dem vil vi også gerne sige tak til og denne Finanslov vil også vise vejen for den kommende tid og vi vil også minde om, at der ved enhver lovgivning også finanslovsudarbejdelsen, der er det nødvendigt, at man er velforberedt og det har Landstinget også behov for at kunne gøre. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg henviser til mine bemærkninger på Kandidatforbundets vegne under 1. og 2. behandlingen og jeg hr følgende bemærkninger til udvalgets betænkning.
Og indledningsvis skal jeg bemærke vedrørende ændringsforslagene specielt omkring forbrændingsanlægget i Illulissat, at jeg finder, at det er beklageligt, at man m.h.t. fremrykkelsen til år 2000. at Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur siger, at der ikke er indkommet nogle ansøgninger fra Illulissat. Og selvom jeg er vidende om, at Illulissat kommune de senere år har afsat midler til et forbrændingsanlæg i sine egne budgetter, og derfor undrer det mig meget at høre, at Illulissat kommune ikke har indsendt ansøgningen om at etablere et forbrændingsanlæg.
Efter denne indledning skal jeg komme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning.
Det er glædeligt, at Finansudvalget i sine henvendelser til Landsstyret optræder fast og ubøjeligt. Det er også opnå sin plads, da Landstingets vigtigste udvalg også bør optræde og handle sådan.
Og man skal endnu engang støtte Finansudvalgets anmodning til Landsstyret om, at udarbejde en oversigt over udgifterne, den yderst utilfredsstillende økonomiske politik bør strammes op. Kandidatforbundet skal opfordre Landsstyret, at følge mere nøje med i forskellige direktoraters økonomiske styring. Man skal undgå de mange overskridelser der efterhånden ikke længere er et særsyn.
Jeg meddeler, at stemme sammen med Landstingsmedlem Peter Ostermann i hans forslag om en afstemning om en mindre udtalelse om rejeafgifterne.
Nedbringelse af udlandsgælden og det nedbringes med 6,8 mio. kr. ved den nye ordning og det er også helt på sin plads. Jeg må endnu engang støtte Finansudvalget, idet Landsstyret har gjort det til en vane, nemlig den måde der er uacceptabelt, nemlig det, at de kommer med en masse ændringsforslag op til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget, det bør man rette op på.
Og derudover så støtter jeg samtlige tiltag vedrørende sundhedsvæsenet, således at befolkningen får den bedst mulige behandling her i landet og således, at de syge også i højere grad kan blive behandlet her i Grønland, og på den måde opnår man også en minimering af udgifterne og derfor støtter jeg fuldt ud den nye kirurgiske afdeling på Dronning Ingrids Hospital og derudover så må man også opnå en bedre økonomisk styring på sundhedsvæsenet, hvor konto 60.01.01 og konto 60.10.10, der har Landsstyret fået Finansudvalgets godkendelse til en omrokering og det hilser jeg velkommen og går ind for det fra Kandidatforbundets side.
Og m.h.t. hellistoppene i Akunnaq, Nussuuaq, og Kullorssuaq og den indstilling fra Finansudvalget om udskydelse, det kan jeg ikke gå ind for fra Kandidatforbundets side, idet jeg er vidende om, at man i Akunnaq i flere år har arbejdet stærkt for, at få denne hellistop og i Nussuuaq og Kullorssuaq, der foreslår man også fra Finansudvalgets side, og siger, at de ikke er helt nødvendige og indstiller, at man udskyder det og det kan jeg heller ikke acceptere fra Kandidatforbundets side, idet der i de seneste år, så har jeg indhentet oplysninger fra kommunen og erfaret, at der er et stort behov for dem. Så derfor kræver jeg at man særskilt stemmer om ændringsforslag nr. 144.
Og der ud over vil jeg også minde om, at der ved Finanslov for 1998, der bevilgede man midler til anlæggelse af en kaj i Upernavik og det blev udskudt til 1999, og derfor har Upernavik kommune også i sin egen planlægning også ønsket at man udarbejder planlægning, der kan realiseres og jeg er ikke i tvivl om, at samme ønske også bliver udtrykt fra andre kommuner.
Og m.h.t. den særlige hjælpefond, så vil jeg gerne få redegjort for, hvorfor KNAPK ikke længere er medlem af den særlige hjælpefond.
Og afslutningsvis vil jeg sige, at Kandidatforbundet ikke kun ser den mørke side af sagen, det er slet ikke tilfældet, men vi mener ikke at skatter og afgifter er den eneste udvej, og der er mange muligheder her i Grønlands og det er et spørgsmål om politikernes vilje og den bedste udvej er, at man samarbejder med kommuner om en prioritering.
Og med disse bemærkninger vil jeg gå ind for Finansudvalgets indstilling ud over et par små ting og jeg vil stemme for de fleste indstillinger fra Finansudvalgets side.
Og allersidst, så skal jeg nævne, at det svar jeg har fået fra Landsstyret, som jeg fik på et senere tidspunkt, der har jeg ikke haft mulighed for, at indlemme det i mit svar og som det vigtigste skal jeg nævne, at Landsstyret i deres svar var inde på anlæggelse af et vandkraftværk i ............ og i forbindelse hermed har afsat midler 2 mio. kr. til forundersøgelser og det har jeg svært ved at acceptere, fordi det der vedrører Nukissiorfiit, det har vi fået en del redegørelse for også under indeværende valgperiode.
Og som vi ved, så har man i forbindelse med disse redegørelse fået en masse informationer, og derfor har jeg svært ved at forstå, at forundersøgelser og undersøgelser, hvornår er man færdige med disse undersøgelser, har man ikke undersøgt nok ?
Vi må holde op med alle disse undersøgelser og realisere alle planerne i stedet for blot at nøjes med undersøgelserne.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets ordføreres bemærkninger. Generelt set vil det fremgår, hvordan det kommer til at se ud, men inden da, skal vi jo have vedtaget Finansloven, og jeg vil på forhånd takke for dette, selvom afstemningen ikke er påbegyndt endnu.
Jeg vil også henvise til, at relevante landsstyreområder også vil komme med besvarelser omkring Aasianni Inuussuttut Inaat. Jeg har bemærket et bestemt punkt, f.eks. at man ønsker en mere tidssvarende servicering fra sundhedsvæsenet og ligeledes med uddannelsesområdet og folkeskolen og for det tredje at man igangsætter arbejdspladser. Det har jeg specielt bemærket fra Siumuts side, og det er så miljøområdet.
Og set under et, så er det glædeligt at høre, at Siumut vil stemme for forslaget.
Og jeg har næsten de samme bemærkninger til Atassut, Atassut vil støtte de forskellige forslag og har forståelse for, at man har haft tidnød med et så omfattende arbejde og at det har været et problem, og at man har fremsat et ønske om, at man fremover skal have lavet en anden procedure om udarbejdelse af Finansudvalgets betænkninger, således man har bedre tid til at planlægge, og det skal man satse på fra Landstinget, og jeg kan på Landsstyrets vegne sige, at vi er enige i det, og tager det til efterretning.
Men på den anden side skal jeg også bemærke, at vi må hjælpes ad, vi må samarbejde, således at det måske kan løse problemerne i samarbejdet.
Spørgsmål om edb-området vil blive kommenteret af relevant Landsstyreområde.
Og jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit´s ordfører og ligesom mine bemærkninger til Atassut, så er opfordrer man til, at man forbereder sig bedre, og jeg synes at vi kan gennemføre det i samarbejde med hinanden. Og hvis vi ikke hæfter os så meget ved de små detaljer, så vil vi opnå bedre resultater, og jeg er også glad for at Inuit Ataqatigiit generelt vil støtte Finanslovsforslaget bortset fra de punkter de vil stemme imod.
Og det vil jeg også sige til Kandidatforbundet, og jeg vil resumere, og sige til Kandidatforbundet, at Kandidatforbundet bruger talerstolens, at Kandidatforbundet udtrykker forundring over, at Illulissat Kommunea ikke har indsendt ansøgning om etablering af forbrændingsanlæg, og jeg vil gerne anmode om, at rette denne beklagelse til Illulissat Kommuneat og ikke bruge talerstolen her til.
Bl.a. ønsker Kandidatforbundet, at der holdes afstemning om ændringsforslag nr, 144, det må mødeledelsen tage stilling til.
Andet kan besvares af relevante Landsstyreområder og afslutningsvis kan jeg sige, at Kandidatforbundet udtrykte enighed i Finanslovsforslaget og det er jeg glad for. Tak.
Ruth Heilmann, Siumut, har uden for partiordførerne ønsket at få ordet.
Tak. Jeg har udarbejdet en mindretalsudtalelse vedrørende konto 20.10.34, denne konto drejer sig om følgende landbaserede erhverv, fremme af kunsthåndværk, tilskud til igangsættere inden for turisterhvervet TAT, skicenteret Apussuit, 1000 året for Leif den Lykkeliges ankomst, Uniasa fond, alle disse beløber sig alt i alt til 10 mio. kr.
Det er naturligt, at disse midler administreres af Landsstyreområdet for Turisme. Disse køres af Greenland Turisme A/S (GT). Denne virksomhed har sin egen bestyrelse som overvåger de økonomiske midlers anvendelse og de har et godt greb omkring styringen.
Ved 2. behandlingen af Finanslovsforslaget afslog Finansudvalget fortsættelsen af denne form for styring og foreslog i stedet for overførsel af midlerne til driftsreserven med det formål, at midlerne kun kan anvendes efter Finansudvalgets godkendelse.
Da jeg som Landstingsmedlem og som fungerende suppleant for Laanguaq Lynge i Finansudvalget er uenig med Finansudvalgets forannævnte beslutnig klargøre jeg hermed mit synspunkt for de øvrige landstingsmedlemmer.
Hvis man går ind for, at man først skal vente på Finansudvalgets beslutninger, så kommer man ind i en meget stiv procedure om dobbeltadministration, også fordi Finansudvalget holder møde med temmelig lang mellemrum og det synes jeg ikke er på sin plads, at initiativerne må afvente Finansudvalgets møder og som afholdes med lange intervaller.
Jeg mener, at holdningen afspejler mistillid til Landsstyret, og de berørte medarbejdere og jeg har meget svært ved at acceptere en sådan procedure.
I en tid, hvor vi bestræber os på at køre turisterhvervet så smidigt og hvor vi bliver stedse dygtige, drejer det sig om en urimelig beslutning. Det er meget vigtigt, at turisterhvervet har en klar fast planlægning inden for turisterhvervet, og de forannævnte instanser er i fuld gang med at gøre dette. Samtidig er kommunerne i fuld gang med forhandlingerne med selskaber og kunsthåndværkere m.h.p. samarbejde og man må stole på, at der udføres et ansvarsbevidst arbejde på disse områder.
Alle skal jo følge den givne lovgivning og jeg synes ikke at man bør gøre sig bekymringer i den henseende. Andre bevillinger styres at direktorater, og vi ved at det foregår smidigt og man skal heller ikke sætter hindringer, hvad angår turismen. Tak.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, arbejdsmarked og Offentlige Arbejder kommer med en besvarelse.
Fra Atassut og Inuit Ataqatigiit blev Landsstyrets ændringsforslag kommenteret og der har jeg nogle kommentarer til og i den forbindelse synes jeg, at det er på sin plads, at Inuit Ataqatigiits ordfører kræver jo en redegørelse omkring de 5,5 mio. kr. som man vil reducere bevillingerne med, hvor ligger de egentlig hende ?
Først skal jeg understrege, at i de forslag der vedrører os d.v.s. ældrepensionen og arbejdsmarkedsreform og bevillingerne der til, der har vi i Landsstyret i vores arbejde gået ud fra de beslutninger der er taget her i Landstingssalen, og har fremsat ændringsforslag ud fra de ting, der er besluttet her fra Landstingssalen, så det er ikke sådan at Landsstyret bare fremsætter ændringsforslag uden nogen grundlag for det.
For at få en endnu bedre ordning omkring ældrepensionen, så blev det fra Landstingets side krævet, hvilket vi også er enige i, at i forbindelse med 1. behandlingen af ældrepension, så er Inuit Ataqatigiit enig i det, at der skal ske forhøjelse af biindtægterne for ældrepensionisterne, hvilket samtlige partier og Kandidatforbundet tilsluttede sig, og i løbet af dette arbejde har vi i Landsstyret hat meget travlt og har haft et godt samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, derfor synes jeg, at de budskaber der vedrører dette fra Atassut og Inuit Ataqatigiit ikke er så hensigtsmæssige, fordi de siger, at det kommer lige pludselig frem.
M.h.t. arbejdsmarkedsreform, i Finanslovsforslag 1999, 1. behandling har man fra Landsstyrets side foreslået bevilliget 1,5 mio. kr., men Landstinget besluttede, at de ikke skal hentes fra den konto som ellers vi have hentet, hvorefter man anmodede om et nyt ændringsforslag, hvorfor vi har fremsat et ændringsforslag i henhold til det der blev krævet fra Landstinget.
Vi har gennemført de ting helt efter de krav, der er stillet fra Landstinget og de er så videresendt til Finansudvalget og beklageligvis har Finansudvalget ikke nået dette, fordi det blev modtaget fra Økonomidirektoratet umiddelbart før betænkningen var færdigudarbejdet. Jeg mener ikke, at det er på sin plads, at Inuit Ataqatigiit og Atassut har så kraftige indvendinger mod disse ændringsforslag.
Vedrørende forbedring af ældrepensioner og førtidspensioner med 5,5 mio. kr., lad mig sige, at Landsstyret har gjort, hvad de kan for at finde de 5,5 mio. kr. således at de ældre kan behandles så godt som muligt, og heldigvis har man i forbindelse med forhandlingerne med lærerne og de fået et positivt resultat 20.05.31 som Inuit Ataqatigiit gerne vil have noget at vide om, det er derfra man har hentet disse midler og jeg mener, at vi skylder lærerne for de gode resultater i den forhandling, således at vi på den måde har fået mulighed for, at bevilger yderligere midler til de ældre.
Jeg skal ikke kommentere andet yderligere, resten har landstingsmedlemmerne kendskab til, men vi vil være meget glade for i Landsstyret, såfremt man i Landstinget vil stemme for de ønsker som Landsstyret har fremsat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Det fremgår, at man nu kan vedtage udgifter til Finansloven 1999 og det vil jeg takke på Landsstyrets vegne og jeg vil også takke for, at Atassut ordfører kom ind på edb-området, at vi er kommet til forståelse med hinanden, for udviklingen af edb-området i samarbejde med Tele Greenland har de nødvendige faciliteter, så kan vi regne med at vi få dækket det behov derfra.
Og Hjemmestyreejede selskaber og kommunerne, så er det glædeligt at man er nået så langt med udviklingen af edb-området, der er ingen tvivl om, at vi er kommet ind i edb verden og kan ikke komme ud, og derfor må vi følge med udviklingen på dette område, også til gavn for de unge i Grønland, virksomhederne og os og andre.
Jeg er specielt glad for, at der er god tilslutning omkring sundhedsområdet, således at partierne og Kandidatforbundet siger, at man støtter omstruktureringen af kirurgisk afdeling på SANA med det resultat, at ventelisterne nedbringes, og at denne afdeling vil fremstå som en der kan sidestilles med andre lignende faciliteter i Danmark.
Og specielt omkring vandkraftværker som jeg har været inde på i min åbningstale, at Landsstyret mener, at det er et område, man skal have speciel bevågenhed for, hvorfor de pågående forundersøgelser i ....... vil forsyne to byer Narsaq og Qaqortoq, Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut har peget på ........ i enighed og det er så udgangspunktet i de igangværende forundersøgelser og igangsætning af projekteringen.
Men det næste spørgsmål bliver man etablerer et vandkraftsselskab og hvordan Nukiisiorfiit skal stile sig i den forbindelse, det vil man komme tilbage til.
Landsstyremedlemmet har været inde på ældrepensionsområdet, hvor man også kom til forståelse med hinanden, det der kommer til at træde i kraft 1. januar, og selvom ældrepensionerne blev forhøjet i efteråret, og jeg er glad for, at der blev skabt forståelse for dette område også.
Og jeg vil ikke undlade, at takke Finansudvalget for at have gennemført et meget stort arbejde vedrørende Finanslovsforslaget, og vi har så vidt muligt kunne aflevere de oplysninger, der er krævet, i henhold til vores forpligtigelser, og jeg forstår, at man har modtaget de oplysninger som der er fremsat ønske om og såfremt der har været mangler på det, så skal jeg kun beklage det, men jeg regner med, at man har afleveret alle de oplysninger, som man har bedt om fra Finansudvalgets side.
Og jeg kommer tilsidst ind på et specielt område, det er punkt 132 og 133, der vedrører edb-området, som udvalget har meldinger om, og Siumut vil stemme imod udvalgets indstillinger på disse ændringsforslag. Tak.
Peter Ostermann, Atassut, fungerende formand for Finansudvalget.
Jeg skal blot komme med en nærmere redegørelse, specielt omkring Ruth Heilmann og andres bemærkninger.
Det er ikke noget særsyn, at man først indhenter Finansudvalgets godkendelse før man bruger midler på visse konti, det er ikke sådan, at Finansudvalget er imod de initiativer der er nævnt i denne forbindelse - tværtimod.
Vedrørende edb-området, så har man i forbindelse med behandlingen af dette forstået, at man vil etablere kontakt til resten af kysten uden om Tele, derfor reagerede vi med det samme, fordi man ville ødelægge Tele´s økonomi ved at gøre det på den måde, men nu har jeg forstået, at man vil benytte sig af Tele´s kanaler, og Tele´s kapacitet til dette formål, og at der ikke vil være noget i vejen for at nogen stemmer imod denne del af betænkningen.
Vi har gennemgået forholdet i Atuagiafik, og har talt med forfatterforeningens formand, vi ved, at det er rigtigt, at Atuagiafik har fået 1,5 mio. kr. til konsolidering, til at betale regninger, og vi har under denne samtale forstået, at de har behov for 1,2 mio. kr. såfremt Atuagiafik skal køres mere stabilt. Vi ved at Atuagiafik servicere de grønlandske forfattere og det er med forståelse for dette initiativ vi har foreslået det således.
I forbindelse med 2. behandlingen af TB2, som skete i eftermiddag, der vil jeg henvise minde bemærkninger vedrørende udskydelsen af landingsbanerne i Qaanaaq og Paamiut. Der er ikke noget mærkeligt i, at det også blev taget op i forbindelse med Finanslovsforslaget, vi har lagt vægt på i Finansudvalget, at man tager en klar beslutning i dette spørgsmål om det skal udskydes eller om man skal anlægge det efter planen.
Det nye forslag, der blev uddelt fra Landsstyret er der heller ikke noget mærkeligt i, fordi Landsstyret og landstingsmedlemmerne kan fremsætte ændringsforslag i forbindelse med 3. behandlingen, det er der ikke noget mærkeligt i. Tak.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit uden for partiordførerne, har bedt om ordet.
Tak. M.h.t. mit forslag er jeg glad for, at dette omfattende problem med kølebokse på kysten, således vil blive løst, fordi man lover, at den vil blive taget op i forbindelse med tillægsbevillingen næste år.
Derudover har jeg et punkt, jeg vil påpege. Som bekendt, så har vi haft diskussioner om skindsystuer, der har været redegørelser og skindsystuerne har haft seminar og vi har haft en diskussion herom her i Landstinget, og Landsstyret har i forbindelse med forårssamlingen helt klart nævnt, at det er meget vigtigt med kursusaktiviteter på disse områder, og i udviklingen af skindsystuerne, således at de kan drives mere rentabelt.
Det er jo netop budskabet, det budskab der har været. Derfor er det ned hensyn til Landsstyrets sidste ændringsforslag beklageligt, at man vil reducere denne forholdsvise lille bevilling med så store penge. Bevillingen er jo på 600.000 kr., at man vi reducere den med 200.000 kr., d.v.s. at det vi har holdt møder om, og det der har været seminar og konference om, således ikke skal udvikles videre, men får reduceringer i bevillingerne, og det synes jeg er beklageligt.
Og det er så en glædelig nyhed m.h.t. den lange venteliste til behandling i sundhedsområdet, så er det nu, at man heldigvis godkender etableringen af en kirurgisk afdeling, hvor man så nævner, at i forbindelse med etableringen af denne afdeling, vil man kunne behandle op til halvdelen af dem der er på ventelisten eller halvere ventelisten.
Og man har talt om en regionalisering i Disko-Bugt området, så må man håbe, at denne beslutning bliver taget her i Landstinget, fordi forberedelsen er jo klar, men man har ikke set, hvor det skal være, denne forsøgsordning, så vi håber at den endelig beslutning bliver taget her i Landstinget til næste møde. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, bedt om ordet igen.
Først til Atassuts ordførers bemærkninger omkring ændringsforslag nr. 133, omkring edb-området. Atassuts ordfører har fået oplysninger som vi ikke har fået, der fremgår det, at det der blev efterlyst fra Finansudvalget, så vil vi ligesom Atassut ordfører også tilbagevise vores deltagelse i det fremlagte ændringsforslag, tilbagetrække vores deltagelse.
M.h.t. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, ja vi vil også gerne deltage i arbejdsmarkedsreformen, men i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget, så har man fra Inuit Ataqatigiit bemærket, at Landsstyret først ansøger om, at reducere mandetimekontoen med 1,5 mio. kr. til fordel for administrationen og nu vil man så ofre bygdekonferencen og de små skindsystuer. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at Socialdirektoratet skal prøve på selv at sørge for at finde disse 1,5 mio. kr. for andre udgifter.
Og m.h.t. de 16 mio. kr, der blev søgt om 16 mio. kr. i forbindelse med lærerforeningerne og i løbet af en nat, så har man fundet ud af, at man kun har behov for noget der er 5,5 mio. kr. mindre end det oprindelige ansøgte, der burde findes sådan flere nætter, hvor man udklækker besparelser.
Og. m.h.t. Landstingsmedlems Ruth Heilmann´s bemærkning, at hun mener, at man ikke viser tillid til Landsstyret, der vil jeg sige, at udvalget har arbejdet ud fra de ting, og ikke viser mistillid til Landsstyret.
Det er beklageligt, at Ruth Heilmann tilsyneladende ikke har forstået den opgave hun har, man vil ikke fratage noget, men vi vil gerne have kontrol med disse udgifter, det er en af de vigtigste opgaver som medlemmer i Finansudvalget.
Og til Landsstyreformanden omkring etableringen af vandkraftværker, der vil vi gerne have oplyst før vi tager stilling, den prioritering af Tarsarsuaq. og ......, hvilke ting der har dannet grundlag for en sådan prioritering.
Vi husker vel alle den store katastrofe med elværket i Sisimiut sidste år, hvornår kan vi så regner med at vandkraftværket i Tarsarsuaq bliver etableret, når man har lavet den prioritering man har lavet ?
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om ordet igen.
I forbindelse med TB2/1998 fremkom der også mange ændringsforslag, og der kom jo også her mange andre ændringsforslag, som man kan blande sammen, og der fremkom jo også mange ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen og ligeledes 3. behandlingen af Finanslovsforslaget 1999 og det viser, at landstingsmedlemmerne og Landsstyret var ved at få problemer i forbindelse med afstemningen og ikke rigtigt vidste, hvad det var de skulle stemme om og hvad de skulle stemme imod.
I mit ordførerindlæg vedrørende ændringsforslag nr. 144, nemlig helistoppene i Kullorsuaq, Nusuusaq og Akunnaaq, at man vil udskyde disse, der kan jeg se, at jeg ud fra afstemningstemaet, at man vil afholde afstemningen også med nr. 144 med andre. Der vil jeg gerne spørge om man vil holde afstemning specielt omkring nr. 144. Jeg kan se, at landsstyret i deres svarnotat, at man stemmer særskilt omkring ændringsforslag nr,. 144, fordi Landsstyret ikke er enig i udskydelse af disse anlæg, derfor vil jeg gerne have en nærmere redegørelse omkring det.
Og m.h.t. Skindsystuer, så er der også i afstemningstemaet heller ikke medtaget, så vidt jeg husker er det landsstyret, der er fremkommet med ændringsforslag. Derfor vil jeg have en nærmere redegørelse omkring Landsstyrets, der er ingen overensstemmelse mellem Finansudvalgets indstillinger og Landsstyrets ændringsforslag, det må vi have en nærmere afklaring på før vi går til afstemning. Tak.
Jeg skal oplyse til Anthon Frederiksen, at man vil spørge om man ønsker at der afholdes særskilt afstemning.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, kommer med en yderligere besvarelse.
Jeg vil understrege i forhold til Maliinannguaq Marcussen Mølgaard omkring skindsystuer, hvor man vil reducere bevillingen med 200.000 kr., det vil ikke komme til at ramme skindsystuerne, det skal jeg blot understrege, fordi at man i forbindelse med forårssamlingen så fremkom Landsstyret om, at produktion af skind af industriel skindstuesyning også skal planlægges, og at denne forberedelse skal foregå i løbet af et år, så man regner med at denne plan vil blive fremlagt i forbindelse med forårssamlingen her til Landstinget.
Derfor vil skindsystuerne ikke blive berørt direkte ved reducering af bevillingen, men i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen, så vil man også medtage kursusaktiviteter omkring skindsyning, således at kursusaktiviteter omkring skindstuesyning vil have sin egen konto, og der er jo også muligheder med ADP-midler om at man i forbindelse med planlægningen medtager kurser for medarbejderne, derfor regner vi ikke med, at disse 200.000 kr. vil have indflydelse direkte på skindsystuerne.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Nu har IA gentaget det flere gange, så vil jeg komme med en understregning omkring de 5,5 mio. kr., der vedrører ældrepension.
Det blev forklaret flere gange her fra talerstolen, at ældrepensionen er 3,8 mio. kr og førtidspension 1,7 mio. kr., det vil man forhøje og det skyldes, at pulje til merudgifter for kommunale og det sociale samt det undervisningsmæssige område og at aldersgrænsen for at modtage aldersrente forhøjes fra det 60'ende til det 63'ende år og det vil jeg så også lige understrege. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med yderligere besvarelse.
Ruth Heilmanns mindretalsudtalelse har vi god forståelse for, fordi det drejer sig omkring Finansudvalgets kompetence, hvor der i § 16 stk. 2 omkring Finansudvalget står der, at Finansudvalget på Landstingets vegne i perioden mellem samlingerne kan godkende bevillinger til formål, der under Finanslovens vedtagelse ikke har kunne forudse, det er Finansudvalgets opgave.
Og. m.h.t de ting der er overført til driftsreserven, således at man først kan bruge disse midler efter godkendelse fra Finansudvalget, således at de efter grundloven sikrede, lovgivende og udøvende og dømmende, det er man ikke skal koge det hele under en gryde, derfor kan vi være enig i Ruth Heilmann mindretalsudtalelse.
Ruth Heilmann, Siumut, den sidste taler.
Ja. Vi prøver at rette fejlen i tide når vi opdager fejl og det har jeg prøvet at gjort, jeg har ligesom Josef Motzfeldt og andre landstingsmedlemmer har jeg rettigheder til selv at tage stilling til de forskellige spørgsmål.
Og jeg er jo formand for Turistudvalget, og der har jeg fulgt med som sådan, og der ved jeg, at såfremt man først skal spørge Finansudvalget, så vil det resultere i en meget stiv procedure og der er så fremsat ændringsforslag og jeg takker for Landsstyrets fremsatte forslag. Og andre selskaber styrer jo deres økonomi så her i dette tilfælde mener jeg også at Greenland Turisme, også kan styre de bevillingerne der vedrører dem, og hvis vi fra Landstinget kan bemyndige Landsstyret der til, så vil det være godt.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet.
Tak. Der blev fra vores ordfører fremsat et spørgsmål to gange, og som ikke bliver besvaret og det skal jeg endnu engang understrege, man anmoder om to millioner til forundersøgelser til etablering af vandkraftværk i........tusuaq, men spørgsmålet går ud på, hvilket grundlag man har haft i forbindelse med prioritering og hvorfor man tager ....tusuaq først, det er det vi har efterlyst dog uden at det bliver besvaret.
En af begrundelserne for prioriteringen kan være, at ......tusuaq muligvis skal forsyne en by, der har et helt nyt elværk. I Sisimiut der skete det beklagelige, at byens elværk brød sammen, så må man jo forsyne byen med reserveanlæg, sådan er forholdene i dag, disse anlæg holdes parat fordi elværket kan bryde ned når som helst, og i den sammenhæng mener vi i Inuit Ataqatigiit, at begrundelsen for prioriteringen bør fremlægges fra Landsstyret, og ser man på behovet kan vi blot gå ud fra befolkningstallet.
Befolkningstallet er nogenlunde det samme i Sisimiut som Sydgrønland, hvorfor Landsstyret må komme med nærmere begrundelse for deres prioriteringer.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Jeg sagde, at det nuværende Landsstyre anser vandkraftværket som værende have en god fremtid, og med omkring afviklingen af landingsbaneanlæggelsen, så er det nødvendigt, at man går igang med det. Men man kan eventuelt også etablere vandkraftværker med finansiering udefra. Og det skal man jo også tage politisk stilling til, og det er det man gerne ville gøre.
Kraftværket i Sisimiut fungerer sikkert, grunden til at man placerer det i Sydgrønland så skyldes det Landsstyrekoalitionens stillingtagen, at to byer bliver forsynet med el og også fordi de har så dårlige erhvervsmæssige muligheder, så vil man afhjælpe situationen med landbaseret erhverv., hvorfor man har prioriteret dette højt, det har spillet med, d.v.s. igangsættelse af landbaseret erhverv og arbejdspladser og således at de har muligheder for at forsyne dem med ikke alt for dyr energi. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder.
Således er debatten omkring punkt 15 færdig og vi skal begynde vores afstemning.
M.h.t. det omdelte afstemningstema, så skal bede om, at man også har Finansudvalgets betænkning, således at man kan se på betænkningen, hvilket ting man skal til at stemme om.
Først stemmes om Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandling, som Finansudvalget udsatte fra 2. til 3. behandling. Et enig Finansudvalg indstiller under betegnelsen ændringsforslag følgende forslag til vedtagelse, og det er; nr. 11 Landsstyrets Sekretariat, nr. 13 udvendig renovering som vi skal koordinere, nr. 20 renoveringspulje, nr. 121 intern beflyvning og nr. 122 skibspassagertrafik. Ønsker nogen særskilt afstemning om de enkelte ændringsforslag. Det er ikke tilfældet, de der stemmer for ændringsforslagene bedes rejse sig. 30, d.v.s. samtlige tilstedeværende ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Formandskabet bemærker, at ændringsforslag nr. 94 i betænkningen til 2. behandling ikke er yderligere kommenteret.
Dernæst skal der stemmes om Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen. Et enig Finansudvalg indstiller under betegnelsen ændringsforslag følgende forslag fra Landsstyret til vedtagelse, det er findes under punkt 4 side 5 i betænkningen, og det er følgende numre; 95, 96, 97, 98, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 111, 112 113, 114, 115, 116, 118, 119, 120, 128, 129, 130 og 131.
Ønsker nogen særskilt afstemning om enkelte ændringsforslag. Det er ikke tilfældet, de der stemmer for vedtagelsen af ændringsforslagene bedes rejse sig. 30, d.v.s. samtlige tilstedeværende ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Dernæst stemmes om Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandling, hvor et enigt Finansudvalg forkaster eller ændrer Landsstyret forslag, det findes under punkt 4 side 8 i betænkningen; nr. 110, d.v.s. Sarliaq i Illulissat og side 9 nr. 117 anlæg i bygder. Ønsker nogen særskilt afstemning om enkelte ændringsforslag, det er heller ikke tilfældet. De der stemmer for vedtagelse af ændringsforslagene bedes rejse sig. 30, d.v.s. samtlige tilstedeværende stemmeberettigede ingen stemte imod eller heller ingen undlod at stemme.
Dernæst stemmes om de øvrige af Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen, hvor Finansudvalget har delt sig i flertal og mindretal. Det vil fremgå at forslagene om Landsstyrets forslag følges eller ej, der foretages særskilt afstemning.
Og Ruth Heilmann er ændringsforslag nr. 99 erhvervsfremmepulje. De der stemmer for mindretallets forslag bedes rejse sig 22. De der stemmer imod bedes rejse sig 8. De der undlader at stemme bedes rejse sig. Ingen.
De der stemmer for flertallets forslag bedes rejse sig 9. De der stemmer imod bedes rejse sig 21. De der undlader at stemme bedes rejse sig: 1.
Så skal vi stemme om punkt 123: Landbaserede erhverv. De, der stemmer for mindretallets forslag, bedes rejse sig: 20. De der stemmer for imod mindretallets forslag bedes rejse sig: 8, de, der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.
De der stemmer for flertallets forslag, bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod, bedes rejse sig: 19, de, der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.
Punkt 124: Iværksættere på turistområdet. De, der stemmer for mindretallets forslag, bedes rejse sig: 23, de, der stemmer imod, bedes rejse sig: 9, de der stemmer for flertallets forslag, bedes rejse sig: 9, de stemmer imod, bedes rejse sig: 20. De, der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.
Punkt 125: Skicentret Apussuit A/S. De der stemmer for mindretallets forslag bedes rejse sig: 20, de der stemmer imod bedes rejse sig: 9, de der undlader at stemme: 1. De der stemmer for flertallets forslag bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20, de der undlader at stemme bedes rejse sig: 1.
Punkt 126: Leif den Lykkelige. De der stemmer for mindretallets forslag bedes rejse sig: 20, de der stemmer imod bedes rejse sig: 9, de der undlader at stemme bedes rejse sig: 1.
De der stemmer for flertallets forslag bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20. De der undlader at stemme bedes rejse sig: 1.
Punkt 127: Investor Analyse. De der stemmer for mindretallets forslag bedes rejse sig: 20, de der stemmer imod bedes rejse sig: 9, de der undlader at stemme bedes rejse sig: 1. De der stemmer for flertallets forslag bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20, de der undlader at stemme, bedes rejse sig.
Dernæst stemmes om finansudvalgets ændringsforslag til 3. behandling. Et enigt finansudvalg har fremsat ændringsforslag under betegnelsen AÆndringsforslag” således:
Punkt 5, side 12-14 i betænkningen, og det har følgende numre: 132, 133, 134, 136, 137, 138, 139, 140, 141, 142, 143 og 144.
Ønsker
nogen særskilt afstemning om enkelte ændringsforslag. Der er nogen, der rækker
hånden op. Anders Nilsson,
Atassut.
Anders Nilsson, Atassut:
Så vidt jeg har forstået på det, så skal vi løfte punkt 133 ud til særskilt afstemning.
Jeg ved ikke, hvem der ønsker punkt 132, jeg har bedt om punkt 133.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg foreslår særskilt afstemning 132, 134, 140, og hvis Kandidatforbundet ikke har noget imod det, så vil vi også tage 144 med.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Er der andre, der har bemærkninger? Det er ikke tilfældet.
Punkt 132, de der stemmer for bedes rejse sig: 11, de der stemmer imod bedes rejse sig: 19, de der undlader at stemme bedes rejse sig: Ingen.
Punkt 133: Edb-området. De der stemmer for udvalgets indstilling, bedes rejse sig: 1, de der stemmer imod bedes rejse sig: 29, de der undlader at stemme, bedes rejse sig: Ingen.
Punkt 134, de der stemmer for bedes rejse sig: 30, samtlige tilstedeværende.
Punkt 140, de der stemmer for bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20, de der undlader at stemme bedes rejse sig: Ingen.
Punkt 144, de der stemmer for bedes rejse sig: 10, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20, de der undlader at stemme: Ingen.
Således er vi igennem de særskilte afstemninger, og så indstiller et flertal i Finansudvalget indstiller forslag under ændringsforslag nr. 135, Erhvervsfremmepuljen, til vedtagelse. Mindretallets indstilling antages afgjort i forbindelse med afstemning om ændringsforslag nr. 99, Betænkningens side 6, foroven. De der stemmer for flertallets forslag, bedes rejse sig. Der er nogen, der har ønsket ordet, inden vi går over til afstemning.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
I punkt 5, 135-143, og jeg mener, at vi har sprunget side 14 over, dem skal vi lige have og 144.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Undskyld, vi har stemt om 132, 133, 134, 140 og 144. Så har vi ikke taget 138, 139, 141 og 142 og 143 med. Dem skal vi også stemme om.
De der stemmer for disse punkter bedes rejse sig: 30. De der stemmer imod: Ingen. Og der er heller ingen, der har undladt at stemme.
Således er dette afsnit færdigt, og nu går vi så til et flertal i finansudvalget indstillet forslag under ændringsforslag nr. 135, Erhvervsfremmepuljen, til vedtagelse. Mindretallets indstilling antages afgjort i forbindelse med afstemningen om ændringsforslag nr. 99, Betænkningens side 6 foroven.
De der stemmer for flertallets forslag bedes rejse sig: 9, de der stemmer imod bedes rejse sig: 20, de der undlader at stemme: 1.
Endelig stemmes om Landsstyrets forslag ved 3. behandling til ændrede tekstanmærkninger under betegnelsen: Ændringsforslag. Et enigt finansudvalg indstiller Landstyrets ændringsforslag punkt 6, side 14-15 i Betænkningen, og nr. 145, 146, 147, 148, 149, 150 og 151 til vedtagelse. Ønsker nogen særskilt afstemning? Det er ikke tilfældet. De der stemmer for ændringsforslagene bedes rejse sig: 30, de der stemmer imod bedes rejse sig: Ingen.
Medlemsforslag, ændringsforslag 152, Betænkningens punkt 7, side 15-16. Er der nogen der ønsker særskilt afstemning? De der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig: 30, det vil sige samtlige tilstedeværende. Ingen imod og heller ingen har undladt at stemme.
Nu holder vi afstemning om Landsstyrets ændringsforslag fra nr. 153-160 inkl. De blev indleveret ved 3. behandlingens begyndelse.
Punkt. 153: Ældrepension. De der stemmer for bedes rejse sig: 30, de der stemmer imod bedes rejse sig: Ingen og heller ingen har undladt at stemme.
Punkt 154: Førtidspension, de der stemmer for, bedes rejse sig: 30, ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Punkt 155: Merudgifter på det sociale område m.v. De der stemmer for, bedes rejse sig: 30, ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Punkt 156, Arbejdsmarkedsreform. De der stemmer for bedes rejse sig: 24, de der stemmer imod bedes rejse sig: 6, de der har undladt at stemme: Ingen.
Punkt 157, Bygdekonference. Jeg erindrer om resultatet af afstemningen vedrørende ændringsforslag 134. De der stemmer for bedes rejse sig:
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Undskyld, jeg kan se, at punkt 134 er klar, og 135 og 136 og 137 vil jeg gerne have oplyst, om man holder afstemning om, fordi at Landsstyret ønsker at man holder særskilt afstemning om det.
Men det ønskes, at punkt 134 afklares, og 135, 136 og 137, resten er der ingen problemer med.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi har holdt afstemning om disse numre 134, 135, 136, og 137 for lidt siden.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og boliger:
Grunden er at der er sket en lille fejltagelse. Derfor skal jeg anmode om, at man afbryder mødet for en kort stund.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi afbryder mødet 10 minutter midlertidig, og hermed er mødet afbrudt midlertidigt.
Mødet genoptaget. Landsstyremedlemmet for økonomi har bedt om ordet.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landsstyret fremsætter ved genoptagelsen af forhandlingen 2 ændringsforslag.
Det foreslås, at Landstinget vedrørende ved konto 20.11.50 vedtager ikke at overføre 5 mio.kr. til driftsreserven. Der henvises til ændringsforslag 136.
Det foreslås endvidere at vedrørende konto 20.11.50 at Landstinget vedtager ikke at overføre 10 mo.kr. til driftsreserven. Der henvises til ændringsforslag nr. 137. Jeg skal tilføje, at det er en konsekvens af Landstingets stillingtagen til punkterne 132 og 135, og det vil også have den konsekvens, at ændringsforslag nr. 157 udgår.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Så vidt jeg kan forstå, så bliver det vist nok således, at underskuddet vil forøges med ca. 15. mio.kr.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Ganske kort: Nej.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Hvis vi skal følge Landsstyrets indstilling så vil det være på sin plads, at mødet afbrydes op til 1 times tid.
Behandlingen af Finanslovsforslaget bør betegnes som utilstedeligt, der har været meget rod i Landsstyrets ændringsforslag, som et enig finansudvalg indstillet afslået, hvorfor Landstinget har fulgt finansudvalgets indstilling. Landsstyret har embedsmænd, der skal sørge for hvilke afstemningspunkter, der skal behandles.
Derfor er denne behandling det aller sidste punk og et vigtig punkt, så håber Inuit Ataqatigiit at dette ikke vil gentage sig, og vi må love hinanden, at man ikke viser så lidt respekt for Landstingets arbejde, sådan som det er sket i dag, og vi må gå videre.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og det er 161 og 162, skal vi komme til. Det vi skal stemme om, er Punkt 158, skindsystuer, de der stemmer for bedes rejse sig: 23, de der stemmer imod bedes rejse sig: 7, de der undlader at stemme bedes rejse sig: Ingen. Jeg skal minde om, at vi stadig behandler Landsstyrets 8 ændringsforslag, og det er det vi er i gang med.
Ændringsforslag nr. 159. Vandkraftressourceundersøgelser. De der stemmer for, bedes rejse sig: 29, de der stemmer imod bedes rejse sig: ingen, de der undlader at stemme: 1.
Ændringsforslag nr. 160, Central renoveringspulje. De der stemmer for bedes rejse sig: 29, de der stemmer imod bedes rejse sig: 1, de der undlader at stemme, bedes rejse sig: Ingen. De to sidste ændringsforslag, det er nr. 161, hvor Landsstyret foreslår vedrørende konto 20.11.50 at det ikke vedtages at overføre 5 mio.kr. til driftsreserven.
De der stemmer for, at bedes rejse sig: 22, de der stemmer imod bedes rejse sig: 1, de der undlader at stemme bedes rejse sig: 6.
Ændringsforslag nr. 162, det foreslås endvidere vedrørende 20.11.50, at Landstinget vedtager ikke at overføre 10 mio.kr. til driftsreserven. De der stemmer for bedes rejse sig: 23, de der stemmer imod bedes rejse sig: 1, de der undlader at stemme: 6
Og således har vi været igennem særskilte afstemninger, og nu stemmes om vedtagelse om forslag til Landstingsfinanslov 1999 i den således foreliggende form. De der stemmer for bedes rejse sig: 30. Samtlige stemmeberettiget, ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Således er Landstingsfinanslov for 1999 vedtaget, og således er vi også igennem dagsorden for i dag endelig. Jeg skal spørge, om der er nogen der har noget at bemærke.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Jeg siger tak til Landstingets formand fordi jeg får mulighed for at rette tak til Landstinget ved det sidste møde i denne valgperiode.
Jeg mener, at vi skal rette en tak til jer fra Landsstyrets side og vore medarbejderes side for det samarbejde, der har været gennem årene. Og jeg vil også rette en tak til Landstingets bureau og medarbejderne der, og til lytterne, til pressen og ligeledes Rigsombudsmanden, som også har deltaget i det gode samarbejde.
Efter at have sagt det, og når man se tilbage til de ting, der er foregået på dette møde, der vil jeg specielt komme ind på 2 områder, som jeg er glad for:
Der skal ikke være tvivl om , at i de beslutninger, som Landstinget har taget under denne samling, så under denne samling blev indviet 2 landingsbaner for fastvingede fly. Det er forunderligt, at tænke på det for mig. Jeg har arbejdet med politik i 27 år, og at opleve en sådan ting, er meget bevægende. Når vi ser Grønland under et, må vi sige, at det går godt fremad, vi har så at sige fingeren på pulsen, og der er mange tings, som samfundet skal glæde sig over. Der er dog også hindringer, men den grønlandske befolkning er der ingen, der længere kan knæsætte. Grønlænderne styrer udviklingen og skal styre udviklingen. Her gennem Landstinget og på alle andre arbejdspladser, og det er vi glade for.
Den anden ting, som jeg er glad for, er, at det lykkedes at Grønland bliver en valgkreds. Heri sagen for mig der har arbejdet i 27 år i politik, så glæder jeg mig utroligt meget til at gå i valgkamp sammen med andre politikere, således at jeg er overbevist om, at man vil føle at man arbejder på et for hele Grønland. Det er disse ting, som har virket som en stor opmuntring for os for alle. Jeg vil lykønske jer hjerteligt, og ønsker jer god hjemrejse, og valgkamp, Mange tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Som forholdsvis ny i landstingsarbejde og i slutningen af denne valgperiode er der gode grunde til at rette en tak til jer. Jeg vil gerne rette en tak til jeg for, at jeg blev budt velkommen for 4 år siden, da jeg for første gange kom herind i landstingssalen, hvor jeg har deltaget og set et arbejde for samfundet på tæt hold, og jeg kan sige, at når jeg siger 4 år tilbage, så er jeg blevet beriget utrolig meget, og indenfor det arbejde, der foregår her.
Jeg har meget været glad for dette arbejde. Og med disse korte bemærkninger vil jeg gerne rette en stor tak til jer for jeres venlige væremåde, og jeg vil ønske jer god rejse hjem, god jul og godt nytår.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Denne samling er overstået for denne valgperiode, og når vi ser tilbage, fra 1995 også frem til i dag, så har er der sket lidt ændringer, nogle af os er flyttet andre steder hen, og andre er udskiftet, og der er sket omrokeringer i Landsstyret, og der har været 3 ændringer i vores formandskab i Landstinget, ligesom vi bemærkede i forbindelse med åbningscerimonien.
Vi sidder her den 30. oktober, og denne oplevelse aldrig nogensinde komme tilbage med det lys der er, og netop de mennesker, der sidder her, det vil vi aldrig nogensinde opleve igen. Et øjeblik vender jo aldrig tilbage, vi kan altid gentage musik som vi er glade for, men sådanne vigtige øjeblikke. Når vi føler glæde eller ubehag ved visse øjeblikke, så synes vi, at de øjeblikke vi føler nu, som har lært os at gå videre i livet, og givet os erfaringer i vores liv, og som vi har samlet kræfter med.
Fra Inuit Ataqatigiit, der er sket mange ting i det snart 4-årige samarbejde, der har været her, og der er taget alvorlige beslutninger i den periode, vi husker de positive ting, og selvfølgelig husker vi også de ubehagelige ting, og jeg håber, at vi alle har fået erfaringer med. Tak for de sidste møder, som du har styret.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur:
Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer op på denne ærede talerstol, så derfor vil jeg heller ikke undlade rette en tak til jer for en snart 8-årig periode hvor jeg har haft jer som arbejdsgiver i Landstinget, og arbejdsgiverne kan jo somme tider være strenge, men jeg har været meget glad for min arbejdsplads i de 8 å, derfor vil jeg gerne rette en hjertelig ak til jer alle sammen, og ikke mindst til Miljø- og Naturudvalget og Fredningsudvalget, som jeg har hat et godt samarbejde med. Jeg ønsker jer en god valgkamp.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg vil også på Atassuts vegne komme med en afsluttende bemærkning og rette en tak til samtlige landstingsmedlemmer, medarbejderne og vores medarbejdere i Landstingets Bureau.
Jeg vil specielt nævne 2 ting, først har jeg lagt mærke til, at jeg som en ny politiker, fordi jeg først kom ind i politik i 1995, at arbejdet i Landstinget, ligesom der bruges mange ord, og hvor man ligesom tryller med ordene, men ikke desto mindre synes, at det har været dejligt, og jeg håber, at de fleste af os vil være med i valgkampen.
Vi glæder os fra Atassuts side at tage kampen op, og til slut vil jeg rette en speciel tak Landsstyret, der først har været styret af Lars Emil og den sidste den med Jonathan Motzfeldt ved ordet. Jeg mener, at vores samarbejde har været meget givtigt og positivt. Jeg ved, at der er mange ting at sige om Landsstyret både positivt og kritisk, men det har været lærerigt, og det er jo første gang, at Atassut, og det er en af de ting, som vi skal glæde os over fra Atassuts side. Med disse korte bemærkninger ønsker jeg jer en god hjemrejse til jeres familier. Jeg siger tak for samarbejdet i de forløbne år.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Nu er efterårssamlingen 1998 gået til ende, og det er samtidig afslutningen på landstingssamlingen i denne valgperiode.
Snart skal Grønlands befolkning vælge medlemmer til Landstinget påny. Først vil jeg takke hver enkelt medlem af Landstinget for samarbejdet i denne valgperiode. Vi er alle valgt til at varetage landets interesser med de personlige forskellige opfattelser og tilhørsforhold.
Når jeg ser tilbage på de knap 4 år, dette tings medlemmer har debatteret, udfordret, stillet krav til andre partier eller til Landsstyret, så har den gennemgående tanke netop været, at gøre det bedste for vort land. Og kompromiserne blev fundet, lovgivningen blev vedtaget, ofte i enighed, og dette har været Landstinget flotte mærke, og for vort land har det været vigtigt, at Landstingets rolle er kommet tydeligere frem.
Med og modspil overfor Landsstyret er en meget vigtig del af parlamentarismen, og kendskab til spillereglerne er vigtige for at fremme denne udvikling. Landstingets formandskab har lagt mange kræfter i dette arbejde, og har haft glæden over at få en meget bred opbakning hertil blandt medlemmerne i Landstinget. Landets befolkning vælger Landstingets medlemmer, og disse medlemmer vælger det til enhver tid siddende Landsstyre.
Der må aldrig herske tvivl om Landstingets uafhængighed og selvstændighed, men også ansvar for det, der vedtages her. Solens bane flader ud nu, og der bliver lidt mindre dagslys eller slet intet i den kommende tid. Jeg vil udtrykke ønsket og håbet om et andet slagt lys i hvert enkeltes tilværelse, og det gælder også familierne.
På gensyn alle sammen, og skulle ikke alle ønske plads i det nye Landsting, er jeg sikker på, at vi trods vort lands størrelse vil ses igen og høre nyt. Tak for samværet, det alvorlige arbejde vi har haft sammen latteren imellem os, når der var tid til det, godt nytår og lykkelig hjemrejse til alle.
Endvidere en tak bureauets medarbejdere for det foreberedende gode arbejde for udvalgsarbejderne ligeledes tolkene og pressen og alle, der har deltaget aktivt, vil jeg gerne rette en hjertelig tak til. Mange tak.
Mødet er slut.