Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 23-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 28. september 1998

 

Dagsordenens punkt 23

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

(1. behandling)

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der forelægger forslaget.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Konkret drejer det sig om en forhøjelse af rejeafgiftssatsen fra 1 til 3 %. Samtidigt foreslås bundfradraget ophævet alt med virkning fra 1. januar 1999.

 

Forslaget er et led i Landsstyrets Finanslovsforslag for 1999 og forslaget er således økonomisk indregnet heri.

 

Uagtet Landsstyrets politik om ikke at forhøje skatte- og afgifter finder Landsstyret det Finanspolitisk nødvendigt, at fremkomme med forslag om yderligere indtægter specielt fra det trawlerbaseret rejefiskeri.

 

Dels fordi netop dette fiskeri er efter betydelige offentlige tilskud bl.a. ved kondemneringsordningen i begyndelsen af 90'erne nu må betragtes som velkonsolideret. Dels og især fordi dette fiskeri som minimum bør finansiere de omkostninger som er forbundet med fiskerikontrolørordningen, en ordning som i alt overvejende grad netop er etableret p.g.a. dette fiskeri.

 

Som det fremgår af forslaget indebærer dette en merindtægt på 14 mio. kr. fra og med 1999, hvorefter den årlige rejeafgift ialt andrager 20,5 mio. kr. for 1999 og budgetoverslagsårene.

 


Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om rejerafgift til Landstingets behandling og efter behandling i Skatteudvalget og Finansudvalget dets overgang til 2. behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

I en tid hvor rejefiskeriet i vor farvande ekspanderede kraftigt blev ikke så få hjemmehørende trawlere taget ud af fiskeriet som følge af reduceret TAC´er og kvoter samt begrænsede eksportmarkeder, hvilket var en hård belastning for vort lands økonomi.

 

I forbindelse med omorganisering og fusionering af trawlerflåden nedsattes rejeafgiften betydeligt med henblik på forbedring af trawlernes økonomi, hvilket sikkert har bidraget til stabilisering af trawlernes økonomi.

 

Fra Siumut har vi lagt mærke til konsekvenserne af de gennemførte ændringer, idet trawlerne idag i relation til rentabiliteten harmonerer med TAC´en og kvoterne. Vi har god forståelse for Landsstyrets forslag om forhøjelse af rejeafgiften fra 1 % til 10 % i Finanslovforslaget for 1999 i forbindelse med forslaget om ændring af loven om afgifter i lyset af de gode åndehul som organiseringsårene betegner.

 

I det vi kan forestille os, at en belastning på 14-15 mio. kr. af de tilbageværende trawlere vil være meget mærkbart, skal vi fra Siumut opfordre til at Landsstyret tager kontakt til rederiforeningen APK m.h.p. evaluering af forslagets følgevirkninger fra trawlerejerne

 

Med disse bemærkninger anbefaler vi fra Siumut, at forslaget overgives til behandling i Skatte- og Finansudvalget forinden 2. behandlingen her i salen. Tak.

 

Sivert K. Heilmann, Atassut.

 

Vi skal først fra Atassut bemærke, at Landsstyrets forslag om forhøjelse af rejeafgiften fra 1 til 3 % samt ophævelse af bundfradraget, kan Atassut-gruppen ikke tilslutte sig sådan uden videre.

 

Vi snakker konstant fra talerstolen om fiskernes dårlige økonomiske vilkår samt deres problemer med tilbagebetaling af lån i disse år. I dag har vi færre rejetrawlere i forhold til tidligere år, selskaberne fusionere, rejerne bliver mindre med deraf faldende priser. Der er eksportproblemer og den økonomiske ustabilitet med vores samhandelspartnere rammer fiskerne som Landskassen negativt.


Den store økonomiske indsats i den grønlandske fiskeriflåde har været fornuftigt, men samtidig skal man være forsigtigt med ikke at overbebyrde flåden, så den ikke bliver for lille. Vi skal fra Atassut-gruppen anmode Skatteudvalget om at undersøge konsekvenserne for den grønlandske eksport samt konsekvenserne for den havgående flåde ved forhøjelsen af rejeafgiften.

 

Med disse korte bemærkninger er vi enig i, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Skatteudvalget og Finansudvalget.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Inuit Ataqatigiit vil efter nøje gennemgang kommentere Landsstyrets forslag om forhøjelsen af rejeafgiften og bundfradragets ophævelse som er på 4 mio. kr.

 

Inuit Ataqatigiit har vurderet forslaget konkret også i lyset af de oplysninger under høringen af repræsentanter fra Royal Greenland og Polar Seafood. Her kan man ikke undgå at nævne, at Landskassen havde finansieret 100 mio. kr. til kondemneringen af fiskeriflåden i de senere år.

 

Vi er ikke tvivl o, at denne kondemnering har ført til, at rederierne til havgående fiskeri fik færre udgifter. Landsstyremedlemmet har nævnt i sit forelæggelsesnotat, at de resterende havgående trawlere kunne siges, at klare sig godt. Dette kan  konstateres i rederiernes regnskab sidste år, idet deres overskud opnås p.g.a. kondemneringen lykkedes.

 

Inuit Ataqatigiit er naturligvis vidende om, at de ri dag foregår økonomisk stagnation i de østasiatiske lande. Sådan foregår økonomisk situation alle steder, nogle gange godt, andre gange ikke særlig tilfredsstillende. Hvem siger, at forholdene idag vil bestå i fremtiden ?

 

I forbindelse med forhøjelse at rejeafgiften af rejser produceret til havs vil Inuit Ataqatigiit samtidig kræve, at landsstyreområdernes direktorater sørger teknisk for, at besætningen i trawlerne ikke rammes af denne ordning. En af grundene til forhøjelse af rejeafgiften siges at være at rederierne til havgående fiskeri, også bør medfinansiere kontrollen af fiskeriet, og at man naturligvis kan drøfte om denne er hensigtsmæssigt. Kontrollører fra andre lande, anvendes også i hellehellefiskeriet og ikke mærkeligt spørger parten, hvorfor de alene skal betale for kontrollen.

 

Inuit Ataqatigiit anbefaler fuldt ud forslaget, men skal henstille, at sagens gives videre til Skatterådet, idet de skal vurdere det oplyste under høringen og debatten herfra salen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 


Mens fiskeriet endnu er landets vigtigste mulighed som indtægtskilde og under hensyn at indtægterne fra rejefiskeriet i de senere år stadig har været i nedgang er jeg i Kandidatforbundet ikke enig i det forelagte forslag, og jeg mener heller ikke at lønningerne indenfor fiskeriinspektionen er en udgift der skal betales af fiskerne.

 

Af Landstingstillægsbevillingslov forslag 2 for 1998 fremgår det, at indtægten fra landsskatten forventes at blive 15 mio. kr., så det var en først forregning, men en sådan merindtægt forventes ikke i Finanslovsforslaget for 1999, og derfor skal jeg på vegne af Kandidatforbundet foreslå, at det omtalte beløb bliver indregnet i Landstingsfinanslovsforslaget for 1999 ved en ændring af lovforslagets overslagstal.

 

Med disse korte bemærkninger skal jeg kræve, at man inden sagen kommer til 2. behandling hører KNAPK, APK samt rejefiskerforeningen og jeg skal henstille, at sagen derefter bliver drøftet i Landstingets Finansudvalg.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger der kommer med en besvarelse.

 

Tak. Først generelt tak til partiordførerne. Den del af afgitssiden vil jeg besvare, mens resten vil blive besvaret fra landsstyremedlemmet for fiskeri.

 

På vegne af Landsstyret har jeg sagt til partiordførerne og Kandidatforbundet, som jeg sagde i min forelæggelse, sådan et forslag vedrører Landsstyrets forslag til Landstingets Finanslov for 1999 og vi kan påregne klager fra f.eks. det havgående fiskeri, alligevel fremgår det at vi bliver nødt til at finde frem til andre former for indtægter, og det er altså intentionerne i dette forslag.

 

Og herefter har jeg følgende bemærkninger til de enkelte partiordførere.

 

Sivert påpegede at Siumut har lagt mærke til at der er sket ændringer i fiskeriet i forhold til tidligere, forholdene har ændret sig, kvoterne eller ordningerne har ændret sig i forhold til tidligere.

 

Jeg konstaterer at Siumut ønsker en dyberegående vurdering og at dette emne overgår til andre instanser.

 

Atassut har sagt, at Atassut ikke kan tilslutte sig uden videre forslaget. Desuden har jeg lagt mærke til at Finansudvalget i første omgang skal vurdere sagen og jeg takker for det.

 

Inuit Ataqatigiit m.h.t. tekniske forordninger, at man sørger teknisk for at besætningerne i trawlerne ikke rammes af denne ordning, men generelt tilslutter sig forslaget.

 


Kandidatforbundet er det meget klart, at Kandidatforbundet er imod forslaget, det tager vi til efterretning, det er ligesom om man har taget udgangspunkt i en forkert betragtning. Det fremgår allerede i Finanslovsforslaget, men endnu ikke står i selve Finansloven, og derfor regner jeg med en vis forståelse fra Kandidatforbundets side.

 

Jeg takker for partiordførernes indlæg i denne 1. behandling. Tak.