|
Dagsordenes punkt 20-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 23. september 1998
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Tak. På Landsstyres vegne fremlægger jeg hermed forslag til landstingsforordning om boligfinansiering.
Forordningsforslaget er en følge af de henstillinger og modernisering af boligstøtteområdet som Landstinget fremsatte på efterårssamlingen 1997 i forbindelse med Landsstyrets redegørelse på boligstøtteområdet.
Landsstyret har under dagsordenspunkt 19 fremsat forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Som det fremgår af forelæggelsen af punkt 19 er det vanskelig at modernisere en ordning der er justeret adskillige gange uden at gøre den pågældende ordning endnu mere uoverskuelig.
Landsstyret har derfor valgt, at begrænse ændringerne i boligstøtteordningen og samtidig fremsætte forslag om ny landstingsforordning om boligfinansiering som er tilpasset de aktuelle boligbehov og de samfundsmæssige forudsætninger.
De nye regler i forslag til landstingsforordning om boligfinansiering er udarbejdet på baggrund af de aktuelle og forudsigelige behov for boligløsninger og under hensyntagen til de økonomiske forudsætninger der gælder idag og forventes at gælde i dag og i de kommende år.
Forelæggelsen af forordningsforslaget skal ses som et led af den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked. De foreslået finansieringsmodeller skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller der kendes idag, d.v.s. ordninger som 60-40 byggeri, andelsboliger, selvbyggerhuse, kommunalt byggesæt og bygdeboliger.
Det grønlandske boligmarked er kendetegnet ved, at det offentlige enten ejer eller har været medfinansierende af ca. 90 % af boligmassen. Kun ca. 10 % af boligmassen er privatejet eller privat finansieret.
Forordningsforslaget fremsættes på baggrund af ønsket om at få flere boliger for de offentlige midler der er tilrådighed for boligbyggeri. Forslaget indebærer at der for de samlede offentlige midler der medgår til finansiering af en bolig efter 60-40 ordningen i stedet kan finansieres 2 1/2 bolig efter de nye regler.
En øget forsyning af privatejede boliger herunder såvel udlejningsboliger som personaleboliger vil medføre aflastning af presset på de offentligt ejede udlejningsboliger ligesom det på sigt vil afhjælpe det offentliges drift og vedligeholdelses forpligtigelser. Forordningsforslaget indebærer at private boliger kan finansieres efter en model med 10 % ejet kontant indskud, 40 % stående offentligt løn der er rente- og afgiftsfrit i 15 år og 50 % realkredit eller banklån.
Forordningsforslaget henvender sig til privatpersoner, private virksomheder, privatejede og offentligtejede virksomheder til opførsel af udlejningsboliger, personaleboliger eller en-famliehuse.
Som det fremgår af forordningsforslaget er der begrænsninger på, hvad der kan ydes lån til og hvor meget der kan ydes lån til, for så vidt angår boligsstørrelser og opførelsesudgifter. Såfremt en bygherrer ønsker at opføre boliger der går ud over begrænsninger vil pågældende bygherrer selv skulle finansiere sådanne merudgifter.
Landsstyret forestiller sig, at der ved fastlæggelse af standardkravene kunne tages udgangspunkt i andelsboligforordningens regler der opererer med boligsstørrelse på maksimalt 105 kvadratmeter og 1 kvadratmeterpris på 13500 kr.
Forordningsforslaget indebærer desuden nye regler om lån til istandsættelser eller forbedringer af allerede opførte en-familehuse. Det tænkes i denne forbindelse på gamle huse og små huse der kan være opført efter boligstøtteordningen men som er udgået af ordningen. Det kan også være gamle huse der er privat finansieret eller boligstøttehuse, hvor ejeren ikke kan overskue at afdrage et lån gennem flere år. Forslaget indebærer at der kan ydes rente- og afdragsfrit lån på 40 % til det ansøgte arbejde.
Lånet skal ikke afdrages og det forfalder først til betaling ved ejerskifte, f.eks. ved skiftet til livsarvinger med mindre lovgiver af arvingen overtager lånet. Det forudsættes at de nærmere regler for hvilke huse og hvilke istandsættelsesarbejder eller forbedringer der kan ydes lån til fastsættes af Landsstyret.
Landsstyret finder anledning til igen af præcisere, at forordningsforslaget skal ses som et supplement til de gældende finansieringsordninger. Man må derfor fra starten gøre sig klart, at det ikke vil blive alle steder i Grønland, hvor man vil kunne gøre brug af den nye finansieringsordning, idet forordningsforslaget er baseret på, at bygherren kan finansierer 50 % af opførelsesudgifterne enten ved realkredit eller banklån.
Realkreditinstitutionerne og bankerne er idag tilbageholdende med at yde ny udlån og opererer idag mere eller mindre kun i visse byer. Det vil formodentlig kun være i disse byer der vil være mulighed for at opnå realkreditlån til 50 % af opførelsesudgifterne.
Landsstyret finder imidlertid at det er vigtigt, at der i Grønland findes en bred vifte af finansieringsmuligheder. Man må derfor gøre sig klart, at ikke alle muligheder vil være opnåelige i alle kommuner eller i alle byer med mindre en bygherrer er i stand til at finansierer de sidste 50 %, der er tænkt finansieret igennem realkredit eller banklån.
Såfremt der er i de større byer kan opføres flere boliger for færre offentlige midler vil der kunne omplaceres offentlige midler til fordel for de mindre byer og bygderne, hvor der fortsat vil være behov for at opføre boliger efter 60-40 ordningen, selvbyggerordningen og de øvrige idag gældende ordninger.
Det overordnede mål er at få flere boliger for de samme offentlige midler og dette kan kun opnåes igennem større privat medfinansiering på boligområdet, dels ved at private bidrag gennem opsparing og dels privatfiansiering i form af realkredit eller banklån. Endvidere er det et overordnet mål, at afhjælp presset på de offentlige udlejningsboliger, idet Landsstyret forestiller sig, at idet omfang de offentligejede selskaber kan opnå 40 % offentlig lån til opførsel af personaleboliger skal deres brug af personaleboliger i de offentlige udlejningsboliger tilsvarende formindskes.
Landsstyret kan iøvrigt oplyse, at man under forarbejdet til forordningsforslaget om boligfinansiering har overvejet mulighederne for omdannelse af eksisterende udlejningsboliger til ejerlejligheder. Dette vil imidlertid forudsætte en selvstændig lovgivning herom. Da det fremlagte fordningsforslag om boligfinansiering indeholder omfattende ændring på boligområdet har Landsstyret vurderet at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt også at fremsætte nye regler om ejerlejligheder.
Landsstyret vil i de kommende år overveje denne mulighed yderligere med henblik på at fremsætte selvstændig lovgivning herom med det sigte, at øge det private engagement på boligområdet yderligere.
Landsstyret vil i den forbindelse nøje følge med i, hvordan opsparing til boligformål udvikler sig, en sådan opsparing skal ikke undervurderes i forhold til eventuelle långivere. For det første viser en opsparing, at den pågældende har den fornødne økonomiske formåen og er i stand til et månedlig beløb til dette formål.
For det andet viser de kommende långivere, at pågældende over en årrække har kunne honorere såvel sine faste udgifter som en opsparing. Dette er et væsentligt element når der er tale om, at erhverve egen bolig.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingsforordning om boligfinansiering til Landstingets behandling og skal foreslå, at forslaget behandles af Landstingets Boligudvalg inden overgang til 2. behandling.
Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Bjarne Kreutzmann, Siumut.
Siumut har følgende bemærkninger vedrørende forslag til landstingsforordning om boligfinansiering.
Det er med en undren vi læser dette forslag. Det offentlige bruger mange penge til boligbyggeri og har mange penge bundne i den eksisterende boligmasse. Det vil være godt for såvel kommunekasserne som Landskassen om der var flere til at betale for opførelsen af nye boliger.
Der er allerede tidligere taget skridt i den retning, idet man allerede i 1990 indførte tilskud til opførelse af andelsboliger. Udgiften til at opføre andelsboliger dels i 3, Hjemmestyret kommer med 1/3, kommunerne kommer med 1/3 og den enkelte andelshaver med en 1/3. Denne ordning har haft stor succes specielt i Nuuk.
Fordelene for det offentlige ved denne ordning var dels, at der blev bygget nogle boliger til 2/3 af den normale pris, dels af beboerne fik den bolig de ønskede og ikke mindst at administrationen og vedligeholdelsen af boligerne var det offentlige uvedkommende, samtidig med at ejerne af andelsboligerne havde en interesse i af vedligeholde boligerne for nu var det jo deres egen bolig.
Med runde tal kræver det et ejet indskud på ca. 110.000 kr. for at få en andelsbolig og huslejen i en andelsbolig er ca. 700 kr. højere om måneden end bolig af samme størrelse idet offentlige udlejningsmasse. Det er en god ordning for alle parter. Som et forsøg på at animere private til at bygge udlejningsboliger blev lejefastsættelsen i den private boligmasse givet fri. Det er måske en god ordning på kort sigt, men det offentlige ejer størstedelen af udlejningsboligerne og det er jo omkostningsbestemte huslejer, men i takt med at den private del af udlejningsboligerne stiger må man overveje den frie fastsættelse af huslejer igen.
Det sidste skridt der blev taget for at øge den private del af boligmarkedet var indførelsen af afskrivningsregler for personalebolig. Med den nuværende selskabsskat på 35 % og de frie afskrivninger vi har i Skatteloven svarer det til et indirekte tilskud på 35 % til bygning af personaleboliger. Dette er også en god ordning, men det kræver jo at en virksomhed har overskud før afskrivningerne kan benyttes.
Nu foreslås der en ordning der gives tilskud på 40 % til udlejningsboliger til personaleboliger og til en-familiehuse. Sålænge der er fri prisdannelse på den private del af boligmarkedet, undrer det os, at der skal gives tilskud til private udlejningsboliger.
Der er ikke hæftet nogen forpligtigelse til at huslejer til boliger opført med tilskud fra denne ordning skal holdes på et moderat niveau, idet der stadig er fri prisdannelse, det virker ikke hensigtsmæssigt.
Såfremt Siumut skal kunne gå ind for en sådan tilskudsordning må der udarbejdes regler for hvordan huslejen i udlejningsboliger opført med 40 % tilskud skal beregnes.
For personaleboligernes vedkommende finder vi det ret umiddelbart muligheden for afskrivning af personaleboliger for værende tilstrækkelig til at anspore private og offentlige selskaber til at bygge personaleboliger.
Det er godt at underskudsgivende selskaber ikke har noget incitament til at bygge personaleboliger herigennem, men hvem der går lang tid .... visse steder. Med hensyn til tilskud til familier med mellem eller høje indkomster som ønsker at bygge en familiebolig finder vi det fra Siumuts side, at tidspunktet for ikrafttrædelse bør diskuteres.
Med
disse bemærkninger kan Siumut anbefale at forslaget behandles i Landstingets
Boligudvalg før 2. behandlingen. Tak.
Anders Nilsson, Atassut.
GRØNLANDSK .........................................................................................
......... gennemgang rejser nogle spørgsmål, der først kan bespares efter grundige sammenligninger med de eksisterende boligstøtteordninger.
For der er ikke tale om, at Hjemmestyret yder en rente- og afdragsfrit lån på 40 %. Der er tale om, at realkreditinstitutterne på forhånd har meddelt at de ikke ønsker at give lån til boligbyggeri i Grønland der løber over mere end 15 år.
Her kommer forslaget så ind og stiller de sidste 10 år tilrådighed af et lån med en løbetid på 25 år, og det sker i form af en 40 % finansiering, der skal betales tilbage til Landskassen fra det 15 til det 25 år. Husejeren kommer altså stort set til at betale det hele som hidtil.
Det vil ikke lokke ret mange private husbyggere på banen, her til er de øvrige ordninger alt for favorabel. Som lejer i en lejlighed i det offentlige betaler man kun 1/9 af den faktiske boligudgift resten finansierer vi allesammen kollektiv over skatten, tilgengæld får lejeren ikke noget at den betalte husleje igen.
Ved kapitel 2 Boligstøttehuse betaler husejeren selv op til 70 % af boligudgiften resten betales som tilskud fra Landskassen. Ved andelsboliger ydes et samlet tilskud fra det offentlige på 67 % af byggesummen, resten betales af andelshaveren med eget indskud og realkreditlån.
Forskellige regler om rentefradrag o.s.v. gør det svært at lave en kvalificeret sammenligning mellem den nye ordning der her foreslås og de eksisterende ordninger. Umiddelbart er det Atassuts opfattelse, at den foreslået ordning ikke er specielt attraktiv og vil ikke have den ønskede effekt der for eftertiden får landskassebevillingen til denne type boligbyggeri bygges 2 1/2 gang boliger for hver bevilliget landskassekrone.
For Atassut ser det ud som om at forslaget skal ændres, således at tilskuddet på 40 % kommer til at stå som et krav i boligen der nedskrives i takt med det parallelle realkreditlån. Først da vil vi opnå den ønskede effekt i form af en forøgelse af boligbyggeriet for private midler i samarbejde med tilskud fra Landskassen.
Men som sagt det er svært at gennemskue. Fra Atassut skal vi henstille, at der i Boligudvalget foretages grundige beregninger, hvor de enkelte støtteformer kapitaliseres, så de bliver umiddelbart sammenlignelige.
Forslaget indeholder også regler for lån til istandsættelse af gammel huse. Det var et problem Boligudvalget behandlede på forårssamlingen. Forslaget fra Boligudvalget var dengang etablering af en boligfond, der skulle yde lån til renovering og vedligeholdelse som først skulle indfries ved ejerskifte.
Efter det her fremlagte forslag kan der ydes en rente- og afdragsfrit lån på 40 % af udgiften som først forfalder til betaling ved ejerskifte. Vi kan fra Atassut fuldt ud tilslutte os denne gradbøjning af Boligudvalgets forslag
Med disse indledende bemærkninger skal vi overlade forslaget til Boligudvalgets behandling og betænkning forud for 2. behandlingen her i salen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vurderer det fremlagte forslag til landstingsforordning som et skridt nærmere flere punkter med henvisning til vores tidligere efterlysning om boligforhold i de senere år. I den forbindelse skal særskilt nævnes, at landsstyremedlemmet ønsker en vurdering af et supplement til allerede eksisterende ordning.
I følge forslag til landstingsforordning vil man ikke alene åbne muligheder for finansiering af nybyggeri men også til ESU-huse som allerede er opført og privatejede boliger. P.g.a. hidtil næsten fuldstændigt mangel af muligheder for at finansiere tidssvarende forbedringer og nyinstallationer til den eksisterende findes der mange lejere der var henvist til at forlade deres ellers gode boliger og flytte til offentligt ejede udlejningsboliger.
Som sagt kommer der endelig en chance til løsningsordning igennem dette forslag som vi efterhånden i adskillige år har efterlyst. Hvis en lejer ønsker at forbedre eller ønsker nyinstallationer for en værdi af 100.000 kr. og hvis lejeren har 10.000 kr. ved hånden vil denne kunne opfylde sit ønske og være opmærksom på, hvis lejeren kan opnå en del af finansieringen på 50.000 kr. igennem realkredit eller banklån.
Heri ligger som vi vil kalde svagheden ved dette forslag til landstingsforordning. Som bekendt giver realkreditten og bankernes filialer finansieringsmulighed kun i bestemte byer. For at undgå en forskelsbehandling af befolkningen p.g.a. hvor man bor vil Inuit Ataqatigiit pege på flere forskellige alternative til løsningsmodeller.
For det første kan den eneste bank i dette land naturligvis opfordres af Landsstyret til at give finansieringsmulighed uanset hvor man bor i Grønland, men efter låntagers økonomiske formåen. Hvis dette ikke kan få tilslutning vil der være et godt alternativ ved den norske ordning gennem den norske Husbank.
Hvis du i denne bank opnår lån på 400.000 kr. bliver der tillagt kun 4,2 % i rente og afdragsløbetiden er på 25 år. D.v.s. et lån afdrages i 25 år og dermed betaler du 2168 kr. månedligt. Vi mener at denne ordning i Norge bør undersøges eller undersøge mulighederne for oprettelse af en sådan ordning i Grønland gennem samarbejde med denne bank.
Her er det nærliggende at fremdrage den mulighed som Grønlandsbanken tilbyder. Du kan kun optage lån til boligopførelser på en løbetid på 10 år, og renten er 10,5 %. Optager du f.eks. et lån på 400.000 kr. bliver den faste månedlige terminsydelse i 10 år 5409 kr. Tilsammenligning den årlige terminsydelse for et lån af samme størrelse i følge den norske Husbanks nuværende ordning på 4100 kr. i 10 år. Suma summarum er lånet fra den norske Husbank 157.136 kr. billigere når den 10-årige tilbagebetaling er gennemført.
Efter disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit udtrykke sin tilfredshed med, at forslaget allerede har taget højde for, at ordningen ikke bliver brugt til paladsbyggerier for tårnhøjepriser.
Langt om længe giver forslaget et signal om Hjemmestyrets syn på en acceptabel maksimum kvadratmeterpris på 13.500 kr. Selvom vi fuldt ud er klar over at selvbyggerhusordningen først og fremmest er tiltænkt bygder og yderdistrikter er vi dog fortsat indstillet på, at alle borgere såvidt muligt har samme muligheder. Derfor vil vi erindre om vores tidligere indstilling via Finansudvalget om også give borgerne i de større byer adgang til erhvervelse af selvbyggerhuse bliver taget med i det fortsatte arbejde på boligområdet.
Hvis denne foreslået ordning bliver realiseret bliver det naturligvis nødvendigt at forhøje det antal selvbyggerhuse som idag givet bevilling. Antallet for det nuværende Finansår er på 76 selvbyggerhuse. Selvfølgelig skal man forøge dette antal selvbyggerhuse.
Vi vil benytte herværende anliggende at vi langt om længe ser et håndgribeligt resultat af vort længe nærede ønske til at opfordre vores medborgere ikke mindst ungdommen til efter evne at oprette boligopsparingskonto for som den aktuelle tv-reklame siger: Det kan betale sig at spare op.
Med disse skal vi henvise forslaget til videre behandling i Boligudvalget inden det overgang til 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået forslag om landstingsforordning om boligfinansiering.
Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine udtalelser i forbindelse med boligstøtteredegørelsen og andet materiale vedrørende boligspørgsmål samt Landstingets mange debatter om disse udtrykke min glæde over, at Landsstyret forelægger et forordningsforslag om boligfinansiering der vil give gode muligheder for dem der ønsker at anskaffe sig egen bolig i form af egen lejlighed eller eget hus.
Forslaget set under et vil vi støtte. Vi der har opført eget hus gennem banklån ved hvor meget man skal anstrenge sig for at følge med i rente- og afdragsbetalinger af banklån. Ligeledes ved jeg at personer med boligstøttelån i hus i dag, dels kan have store vanskeligheder med at kunne betale deres afdrag og derfor vil jeg uden at gentage mine udtalelser som jeg på tidligere tidspunkter har fremsat her i salen udtrykke min glæde over, at man ved en vedtagelse af den kommende forordning vil skabe gode muligheder og vilkår for personer der ønsker at opføre eget hus eller få egen lejlighed.
Dog er jeg meget betænkelig ved forslaget om lånenes forrentning på en rente med nationalbankens rente med 3 % rente lagt oven i, da vi allerede er vidende om, at det er lånenes forrentningsstørrelse, der har stor indvirkning på eventuelle restancer i afdragsbetalingen, sådan som vi har kunne se der, da boligstøtteredegørelsen blev forelagt sidste efterår.
F.eks. sted restancerne meget mærkbart, da renten for boligstøttelån blev forhøjet fra 4 % til 6 %, og jeg håber derfor at Boligudvalget i sin drøftelse inden 2. behandlingen vil være opmærksom på den slags forhold.
De i sagen nævnte forhold har selvfølgelig sammenhæng med løsningen af boligproblemerne men vi skal ikke glemme betalingsevne og købekraft, og under hensyn til at nye boligstøttehusejere i dag, dels kan have store brtalingsvanskeligheder, f.eks. inden for forsikringsområdet kan ældre huse, nemlig boligstøtteejet huse i dag kan sælges til nye ejere til en pris næsten som nye, uanset at de gamle ejere næsten har betalt hele husets værdi. Derfor vil jeg hertil minde om, at man bør være vågen i forbindelse med værdifastsættelsen af ældre huse.
Ikke mindst nye boligstøttehusejere kan idag blive udsat for grove forhold. F.eks. hvis et nyt hus inden 1 år har fået skader i vandinstallationer, rørsystem, afløbsforhold eller andet får man beboerne til at søge nye boligstøttelån til istandsættelsen uanset at skaderne ikke skyldes ejerne selv og ved sådanne forhold kan nyes husejeres boliglån stige med dels op til flere hundrede tusinde kroner.
Derfor må man i forbindelse med de forelagte nye muligheder også være opmærksom på sådanne meget uheldige forhold der er medvirkende til opstået betalingsvanskeligheder.
Endelig må man mærke sig muligheden i § 1 stk. 2 for familier med eget hus, at opnå lån til istandsættelse eller forbedring af huset, ikke mindst da mange selvbyggerhuse i bygderne i disse år, dels kan være blev meget forfaldne, vil kunne renoveres herigennem.
Med disse ganske vist korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen går til grundig drøftelse i Boligudvalget, der anmodes om at få rettet de mange trykfejl i paragrafferne inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Hvis jeg skal knytte korte bemærkninger til partiernes ordførere, der mener jeg at partierne støtter forslaget under et og går ind for at den bliver gjort til genstand til behandling i udvalget før 2. behandlingen og det takker jeg for.
Siumuts ordfører kom bl.a. ind på, at man må vurdere at der ikke sættes maksimum priser, hvilket andre partier også har været ind på og det skal så tages med i det videre arbejde og jeg er overbevist om, at Boligudvalget vil drøfte disse ting nøje.
De forskellige ting der bliver taget op fra Siumut vil jeg ikke komme med nærmere bemærkninger til. Men det fremgår, at Siumut i princippet støtter forordningsforslaget og at Boligudvalget behandler sagen før den går videre til 2. behandling.
Selvom Atassuts ordfører ikke har de helt store budskaber der kan jeg forstå, at Atassut støtter forslaget i princippet. Atassut regnede ikke med, at privatboligbyggeriet vil stige markant. Som det fremgår af forslaget vil vi ikke lukke af for nogen, men åbne muligheden for alle at bygge boliger. Forslaget blev fremsat for at forbedre finansieringsmulighederne og derfor regner Landsstyret ikke med at lånene bliver værre, men at disse lån vil kunne gøre at såvel privatejede- som offentligtejede virksomheder kan bygge flere personaleboliger, således at de midler der bruges til det offentlige byggeri kan benyttes til byggeri af flere boliger.
Jeg vil love, at der i Boligudvalget foretages grundige beregninger, hvor de enkelte støtteformer kan gøres sammenlignelige, denne beregning vil jeg sørge for bliver overbragt Boligudvalget fra mit Landsstyreområde.
Jeg vil også rette en tak til Inuit Ataqatigiit. Jeg mener at Inuit Ataqatigiit opfatter forslaget som et klart kompromis og jeg er glad for Landsstyrets kompromis får en positiv modtagelse.
De forskellige problemer der bliver taget op som også indeholder nye ting, mener jeg bør tages med i udvalgsarbejdet, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på en ordning der findes i Norge og vi i Landsstyret mener, at vi også bør have nærmere oplysninger om denne ordning.
Jeg mener at vi på nuværende ikke kan sige at det forholdet netop som det er. Men jeg mener at denne opfordring alligevel må tages.
Og Kandidatforbundet er også enig i princippet, hvor de sågar siger, at de støtter forslaget fuldt ud, det vil jeg også sige tak til.
Endvidere mener jeg, at en af ting der skal undersøges er værdifastsættelse af de gamle huse. Jeg ved ikke om hvad der kommer til at gælde om det skal være værdifastsættelse af gamle
huse eller værdifastsættelse af gamle huse der er istandsat.
De andre forhold som Kandidatforbundet kom ind på vil selvfølgelig blive undersøgt, hvorfor jeg ikke skal knytte nærmere bemærkninger til disse.
Kort sagt er jeg glad for, at forslaget får opbakning fra samtlige partier og Kandidatforbundet og jeg ønsker så Boligudvalget godt arbejde. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, har bedt om ordet.
M.h.t. de andre partiordførere har vi et par bemærkninger. M.h.t. Atassuts bemærkninger, at der i henhold til forslaget og m.h.t. til dem der i fremtiden skal anskaffe sig en bolig skal finansiere det selv 100 %. M.h.t. det forslag om boligfinansiering, det vi altså skal være opmærksom på er at den nuværende ordning skal kunne sammenlignes med den ordning der kan komme til at gælde med 15 års afdragsfrihed.
Siumut har sagt, at det vil være mærkeligt, hvis man skal yde tilskud til boligselskabet, at der ikke findes rammer, det er ligesom at Siumut skulle have været opmærksom på problematikken omkring vores bemærkninger om, at boliglejernes rettigheder formindskes, og det er ligesom der er behov for en revurdering af, at der ikke findes rammer for huslejepriserne. Selvfølgelig gik vi ind for den tanke, at der ikke skal være rammer omkring huslejen.
Derfor mener jeg, at det emne vi beskæftiger os med, og med hensyn tagen til beskyttelsen af lejerne, skal tages op og vurderes i Boligudvalget og for god orden skyld skal jeg bemærke at vi Boligudvalget skal tilbage til det der blev sagt i foråret i sin vurdering.
M.h.t. landsstyremedlemmets besvarelse og m.h.t. den ordning vi omtalte i Norge, det er en ordning som varetages af myndighederne. 53 % af boligbyggeriet i Norge er blevet finansieret igennem denne bank, fordi der er et krav om at der skal være boliger m.h.t. miljø og andet, at Landsstyremedlemmet er opmærksomme på disse forhold gælder vi os over.
Dermed har vi behandlet forslag om landstingsforordning om boligfinansiering og inden 2. behandlingen overgår forslaget til udvalgsbehandling.