|
Dagsordenes punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 23. september 1998
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Tak. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Fremsættelse af forordningsforslaget er en følge af de indstillinger som Landstinget fremsatte i forbindelse med behandlingen af Landsstyrets redegørelse på boligstøtteområdet på efterårssamlingen 1997.
Det er imidlertid vanskelig at modernisere en ordning der har sin oprindelse tilbage i 1953 og som er justeret adskillige gange siden. Såfremt man blev ved med at justere i de gældende regelsæt vil det medføre, at boligstøtteordningen blev endnu mere uoverskuelig end den er på nuværende tidspunkt. Dette problem har netop været en af grundene til ønsket om at få reglerne moderniseret.
Landsstyret foreslår at ændringerne i de gældende regler begrænses. Derfor foreslås der gennemført regler der skal medvirke til at løse de aktuelle restance problemer og regler der skal gøre det nemmere for ejere af boligstøttehuse at blive frigjort for restriktionerne i boligstøtteordningen.
Derudover fremsætter Landsstyret under dagsordenspunkt 20 forslag til landstingsforordning om boligfinansiering. De nye regler om boligfinansiering vil være tilpasset de aktuelle boligbehov og de samfundsmæssige forudsætninger.
Det forordningsforslag om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri som Landsstyret hermed fremlægger indeholder muligheden for omlægning af gamle boligstøttelån inklusive ikke betalte terminsydelser m.v. til ny lån. Dette vil medfører, at restance på aktive lån omlægges til udlån efter de almindelige låneregler i boligstøtteforordningens kapitel 4.
Samtidig foreslås at strafrente på boligstøtterestancer afskaffes og at der i lighed med hvad der er gældende for huslejerestaner indføres rykkergebyr i forbindelse med påkrav om terminsydelsens betaling.
Desuden indebærer forordningsforslaget, at der indføres ændrede regler for de opgørelser, der efter de hidtil gældende regler skal udarbejdes i forbindelse med overdragelse af boligstøttehuse ved indfrielse af lån og ved skifte i forbindelse med dødsfald.
Det foreslås at en arver af et boligstøttehus kan overdrage sit hus i fri handel på betingelse af, at Hjemmestyret kan godkende den nye ejer i økonomisk henseende og på vilkår der fastsættes af Landsstyret.
Endvidere foreslås det, at der ikke skal udfærdiges en opgørelse og fordeles en konjunkturgevinst, hvis en låntager ønsker at indfri restgælden på sit boligstøttelån for at frigøre sig for de rådighedsbegrænsninger de er på boligstøttehuse.
Landsstyret finder anledning til at knytte nogle særlige kommentarer til restanceproblemerne og baggrunden for at restancerne foreslås omlagt til langfristede lån. Ved udgangen af 1997 var de samlede boligstøtterestance 99,8 mio. kr. fordelt på omkring 2000 huse.
Det siger sig selv at det vil være praktisk umuligt og aldeles uhensigtsmæssigt at gennemføre udsættelser eller tvangstilbagetagelser af så mange huse. Forordningsforslaget indebærer derfor at der kan ske omlægning af restancerne til langfristet lån. Ydelsernes på disse omlægningslån vil som hovedregel blive tilsvarende den ydelse låntageren skulle have betalt, men der vil blive gjort en særlig indsats omkring de fremtidige betalinger, så restancer ikke genopstår.
Dels vil der blive tale om månedlige termindsbetalinger, dels vil der blive taget initiativ til, at låntageren får søgt f.eks. boligsikring og eventuelle andre mulige ydelser. Landsstyret er helt klar over, at der også fremover vil opstå restancer, men problemet vil ikke opstå så overvældende som i dag med omkring 2000 huse hvori der er restancer.
De situationer der vil opstå lidt efter lidt i fremtiden vil tilgengæld blive behandlet med det samme. Der vil omgående bliver fremsat påkrav om ydelsens betaling for at få indgået betalingsaftale, så restancer ikke overstiger låntagers formåen og bliver uovervindelig.
Når restanceproblemerne først bliver løst ved omlægning til nye lån vil der heller ikke længere være forhindringer for, at der kan søges om reparation og forbedringslån. Tidligere er sådanne lån ikke blevet ydet, hvis låntager var i restance.
Såfremt Landstinget tilslutter sig det fremlagte forordningsforslag forestår der et omfattende arbejde. Landsstyret forestiller sig, at der gennemføres en generel informationskampagne om de nye lånemuligheder bl.a. i form af foldere, tv-spots, avisartikler m.v. Desuden skal A/S Boligselskabet INI, der administrerer boligstøtteordningen i kontakt med mindst låntagere der skal vejledes om vilkår og betingelser for omlægningslån. Der skal f.eks. udarbejdes nye lånedokumenter i alle lånesager.
Fremfor alt skal der i fremtiden reageres omgående, hvis terminsydelser ikke betales til tiden. Låntagere der er i restance får med omlægningslån en chance til. Fremover må låntagerne være klar over, at de må være opmærksomme på, at få søgt de sociale ydelser, de er berettiget til. De må også reagerer omgående hvis der bliver problemer med at betale terminsydelserne, så der kan indgås betalingsaftaler.
De må selv være med til t forebygge at restancer genopstår, omlægningslån er et gode der kun gives.
Landsstyret vil desuden fremhæve, at forordningsforslaget indebærer, at der åbnes mulighed for at søge om selvbyggerhuse i de større byer med en højere boligstandard end i bygder og yderdistrikter.
I de fleste større byer findes der lokalplaner og bestemmelser om, hvorledes bebyggelse skal forholde sig i forhold til fundering, tilslutning til vand, el, varme og kloak. Forslaget indebærer, at det er en betingelse, at selvbyggeren selv afholder udgifter der er forbundet med kommunale krav til husets installationsniveau m.v.
I følge forordningsforslaget ydes lån til selvbyggerhuse efter de gældende regler, d.v.s. 5 % ejet indskud og 95 % rente- og afdragsfrit lån til dokumenteret udgifter til materialer der skal bruges til selvbyggeriet.
Landsstyret har overvejet om et ejet indskud på 5 % er for lavt i de større byer og om det eventuelt skulle være højre eller gøres indtægtsafhængigt. Landsstyret vil i denne forbindelse høre Landstingets holdning til noget sådan og vil foreslå, at Boligudvalget drøfter dette spørgsmål.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til Landstingets behandling og skal foreslå, at forslaget behandles af Landstingets Boligudvalg inden overgang til 2. behandlingen.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere
Bjarne Kreutzmann, Siumut.
Vi har følgende bemærkninger vedrørende forslaget.
Fra Siumut side kan vi tilslutte forelæggelsesnotatets bemærkninger om, at en lov fra 1953 der er justeret mange gange siden bliver uoverskuelige og det bliver ikke bedre af at der i Grønland tydeligvis ikke udgives lovbekendtgørelse.
At 2000 boligstøttehuse tilsammen har restancer for 100 mio. kr. svarer jo til at hver familie i gennemsnit har undladt at betale 50.000 kr. Det er rigtig mange penge, og det er en uacceptabelt for samfundet og en hån mod de borgere der rettidigt har betalt deres husleje og terminsydelser, at disse personer har fået lov til at slippe afsted med det.
Nuvel vi er et ungt samfund, og der er mange ting vi skal vende os til, bl.a. at betale husleje, men den forskelsbehandling der sker med folk der betaler og folk der ikke betaler er demoraliserende, at man uden sanktioner kan slippe af med at lade være med at betale er ikke fær.
Det er dog til at sondre mellem dem der ikke vil betale og dem der grundet uheldige omstændigheder ikke har været istand til at betale. Dem der ikke vil betale skal der sættes hårdt ind overfor både med sanktioner men også med oplysning, således at de bliver klar over forpligtigelser som rettigheder. Sådanne indformationsbestræbelser kan opnås uden at pålægge A/S Boligselskabet INI større byrder, f.eks. at overlade opgaven til en anden virksomhed.
Dem der grundet uheldige omstændigheder ikke har været i stand til at betale skal der fares lempeligt ud over for og der skal indgås afdragsordninger og de skal oplyses om deres rettigheder til at opnå f.eks. boligsikring og offentlig hjælp.
At man i den nuværende situation bliver nødt til at fine en pragmatisk løsning er klart, for hvor skal de 2000 familier bo, hvis de bliver sat ud af deres boligstøttehuse. Fra Siumut finder vi, at der skal gøres rent bord, så vi kan begynde på en frisk.
Omlægningen af restancerne til nye lån er en udmærket løsning, men man bør overveje ikke at give tilskud på 30 % til den del af omlægningen som skyldes manglende betaling for dem der ikke har villet betale.
De bør endvidere overvejes at fastsætte ydelsen bevidst lidt højere for personer der tidligere, hat vist at de ikke har viljen til at betale svarende til at bankerne tager en højere rente når de skal låne til risikofyldte klienter end ellers.
Fra Siumuts side vil vi gerne understrege, at der oplyses om såvel pligter som rettigheder både når man bor i et boligstøttehus og når man bor i en offentlig udlejningsbolig. Det er afgørende betydning at vi fra politisk hold melder klart ud om, hvilke forpligtigelser der gælder i vores samfund.
Fra Siumuts side vil vi gerne understrege, at der skal oplyses om såvel pligter som rettigheder både når man bor i et boligstøttehus og når man bor i en offentlig udlejningsbolig. I Siumut mener vi, at kommunikation mellem begge parter er vigtig.
Såfremt man ikke kan betale sin husleje eller sin termin rettidigt bør man rette henvendelse til den man skal betale til, således at man gennem en dialog kan finde en løsning på problemet. Tilsvarende er det vigtigt, at dem der ikke modtager husleje eller terminer retter henvendelser til dem der skulle betale, så man undgår at komme i den nuværende uholdbare situation med restancer for 2000 BSU-huse.
Fra Siumuts side kan vi også tilslutte os, at terminsydelserne bliver månedlige, hvilket gør dem mere overskuelige at betale.
Fra Siumuts side finder vi det vigtigt, at honorerer dem der altid har overholdt sine samfundsmæssige forpligtigelser, altså på dette område ikke er restanter med betalingen af sine terminsydelser. Vi kan derfor tilslutte os forslagets bestemmelser om, at disse kan frigøre sig rådighedsbegrænsningerne ved at indfrie restgælden og de kan beholde hele konjunkturgevinsten ved et salg og at disse huse kan overdrages i frihandelen.
Yderligere skal vi da forelæggelsesnotatet næsten kun beskæftiger sig med dårligere betales fra Siumut indstille, at gamle beboere af boligstøttehuse der har indfriet deres forpligtigelser gives mulighed for at overtage huset til ejendom.
M.h.t. selvbyggerhuse skal vi fra Siumut udtrykke ønske om en højere kvalitet. Det gælder både i rådgivningen, opførelsen som i valget af materialer. Man kunne endvidere overveje at lade det første selvbyggerhus i et område opføres af professionelle håndværkere, så det bliver udført 100 % korrekt.
I eget indskud på 5 % i de større byer for selvbyggerhuse virker umiddelbart meget lavt, men at gøre den indtægtsafhængig på nuværende tidspunkt uden sammenhæng med ordninger på andre boligområder virker ikke hensigtsmæssigt. Vi ønsker fra Siumuts side en nærmere drøftelse af størrelsen af eget indskud i Boligudvalget.
Fra Siumuts side finder vi det er en god idé. at strafrenter bortfalder og at der indføres et rykkergebyr. Siumut finder iøvrigt, at tidspunktet for en samlet boligreform, hvor såvel indtægtsafhængige huslejer, boligsikring, boligbørnetilskud og det offentlige engagement på boligområdet skal tages op til en grundig revision.
I den forbindelse kunne dannelse af huslejerforeninger overvejes, det er også af afgørende betydning at det sikres at man ikke kommer ud i en tilsvarende situation i fremtiden. Der skal laves administrative rutiner der hele tiden følger op på betalingen af huslejer og terminsydelser.
Afslutningsvis skal vi fra Siumut side påpege, at det går for langsomt med at få lavet en sammenhængende boliglovgivning. Landsstyremedlemmet har jo selv i forelæggelsesnotatet erkendt, at lovgivningen er uoverskuelig, så det må være på tide, at arbejdet speedes op.
Vi har fra Siumuts side gennem tiderne efterlyst en boligreform og en sammenhængende og gennemskuelig boliglovgivning, men de forslag vi præsenteres for fra landsstyremedlemmets side er kun lappe løsninger.
Med disse bemærkninger kan Siumut anbefale at lovforslaget eller forordningsforslaget behandles i Landstingets Boligudvalg før 2. behandlingen.
Anders Nilsson, Atassut.
De 2 forslag til boligfinansiering der fremsættes her i Tinget i dag vil få skelsættende betydning for boligområdet, idet forslagene er både fremadrettet og bagudrettet. I dette konkrete forslag om ændring af landstingsfordning om støtte til boligbyggeri tages der fat på fire problemer der alle har været rejst her i Tinget i løbet af det sidste år.
Boligstøtterestancer konverteres til lån. Der skabes mulighed for at omlægge gamle boligstøttelån, inklusiv restance til et nyt samlet lån som skal afbetales med den samme ydelse som det hidtidige ordinære lån. Det betyder at restancen ikke eftergives men lægges i halen på det ordinære lån og afdragsperioden forlænges tilsvarende.
Atassut kommentar: Der lægges op til en general og varig ordning, hvorefter lån kan omlægges, således at restancerne indregnes i lånet og efterstilles. Det er et meget favorabel tilbud der inviterer til spekulation med ordningen. Vedtages forordningsforslaget i den fremlagte form ved det for eftertiden være attraktiv at oparbejde restancer indtil systemet opdager det, hvorefter restancen med dette tilbud skylles væk og først skal betales når det ordinære lån er betalt.
Hensigten med ordningen er at komme af med den oparbejdede kvote på 100 mio. kr. i boligstøtterestancer. Hvorefter restancer ikke nogen sinde mere må vokse sig store og uoverkommelige.
For at undgå spekulation i ordningen skal Atassut foreslå at denne ordning bliver tidsbegrænset og kun bruges til det første store ordning. For efterleves hensigten for fremtiden at fange restancerne i tide, så vil der heller ikke senere være brug for denne ordning.
Strafrenterne erstattes af et rykkergebyr. Strafrenterne afskaffes og erstattes med et rykkergebyr svarende til hvad der gælder for huslejerestancer, det forslag kan vi fra Atassut uden videre støtte.
Der er forslag og før tidlig indfrielse af boligstøttelån samt salg af boligstøttehuse. Efter forslaget får ejerne af boligstøttehuse mere indflydelse på hvem de eventuelt vil sælge deres boligstøttehuse til når det en dag bliver aktuelt. Og det bliver mere tillokkende, at bytte boligstøttelånet ud med et lån hos realkreditten. Atassut kommentar: Efter forslaget kan ejere af boligstøttehuse få fuldt rådighed over huset hvis de indfrier restgælden og de beholder selv en eventuelt konjunkturgevinst, den da det skulle blive relevant at sælge huset.
Det er et udmærket forslag, men hvis hensigten er, at få så mange boligstøtttehuse som muligt ud af det offentlige system, så skal vi nok gå et skridt videre. Som forslaget fremlægger vil boligejerne ved indfrielse af restgælden gå glip f et 30 % tilskud til rente- og afdrag og dermed opleve en stigning på terminsydelserne på 43 %. Det betyder at ordningen kun vil blive brugt i spekulations øje med, lige før et hussalg for at sikre en konjunkturgevinst. Hvis vi ændre forslaget til kun at kræve 70 % af restgælden indfriet for at frigive huset og lader tilskuddet på 30 % stå som et krav i huset som nedskrives lineært over boligstøttelånets restløbetid, så vil der være en umiddelbar interesse for låntageren til at konvertere til realkreditlån og indfri restgælden til Landskassen, og trække huset ud af den dyre offentlige administration.
For Landskassen vil dette ændringsforslag betyde langt flere indfriede boligstøttelån og så vil det iøvrigt være udgiftsneutral. Det er et forslag som Atassut forventer vil blive udsat for en grundig analyse i Boligudvalget.
Forslaget giver mulighed for selvbyggerhuse i de større byer, det har vi eftersøgt noget tid. Atassuts kommentar: Vi støtter at der åbnes for långivning til selvbyggerhuse i større huse, helt konkret efterlyser Landsstyrets en tilkendegivelse om eget indskud på 5 %. Her er det Atassuts opfattelse at eget indskud skal være på 5 % idet der for husbyggeren må påregnet betydelige sideudgifter til byggemodning, fundament, kloakering, helårsvand og elektricitet for at overholde kommunale krav til byggeri i de større byer.
Med disse bemærkninger skal vi overlade den videre behandling til Boligudvalgets behandling og betænkning forud for 2. behandlingen her i salen.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glade for at den kommende ordning omkring boligstøtte som stammer fra 1953 og som vi så ofte har råbt højt om i flere år nu endelig er taget op ad Landsstyret som forslag i denne efterårssamling.
Vi mener at ændringsforslaget betragtes som det første skridt. Vi har i Inuit Ataqatigiit været opmærksomme på følgende klare punkter i ændringsforslaget. Restancer der hober sig i de senere år ikke længere skal fremstå som gæld, men foreslås omlagt til udlån og at strafrenter skal afskaffes.
Som det fremgår af Landsstyremedlemmets notat er det ved udgangen af 1997 samlet boligstøtterestancer på 99,8 mio. kr. fordelt på omkring 2000 huse. Når disse restancer ikke umiddelbart kan betales tillægges der strafrenter med det følge, at restancerne hober sig op. Derfor er Inuit Ataqatigiit enig , at restancerne omlægges til udlån og betaling påbegyndes påny efter indgåelse af betalingsaftale. På den måde bliver restancens gældsbyrde lettere og skal ske efter restantens økonomiske formåen.
En ting ved vi og det er, at lån bliver forrentet med 6 % og alene på baggrund af disse renter har vi som eksempel nævnt sidste år, at når en husejer køber et hus for over 1 mio. kr. og afdrager lånet over 33 år har låntageren betalt 2 huses værdi. Inuit Ataqatigiit vil kræve, at dette spørgsmål tages op i Boligudvalget. Dette kan jo ikke siges at være hensigtsmæssigt, og mon det ikke vil være bedre om en del af disse renter tilfalder reperationsforbedringsbehov.
Inuit Ataqatigiit er også glade for, at strafrenteordning søges afskaffet. Men det kan ikke betragtes som helt afskaffet, idet det bliver foreslået, at der i lighed med andre lejere tillægges
..... kr. i . Rykkergebyr og når restancen er over 1000 kr. tillægges rente på 2 %.
M.h.t. betaling af restancer er Inuit Ataqatigiit enig i, at i stedet for terminsydelser betales månedsvis afdrag, idet de på den måde får regninger i lighed med andre ad måneder af gangen, i stedet for at de kommer sammen på en gang.
I fortsættelse hertil ved vi husstande kan blive forøget, og børn ønsker at få ejet værelse når de bliver større og derfor er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at der søges åbnet muligheder for optagning af lån til udvidelse af selvbyggerhuse, ligesom det blev redegjort i dagsordenspunkt 20.
Realkredit har været til heftig debat for nogle år siden og i nærværende ændringsforslag søges der åbnet op også for denne lånemulighed. Inuit Ataqatigiit vil foreslå om de dårlige erfaringer fra tidligere blot kommer tilbage igennem en sådan ordning. Landsstyremedldemmet spørger om såfremt der åbnes mulighed for selvbyggehusebyggeri i de større byer om disse også skal pålægges eget tilskud på 5 % ligesom i bygderne eller mere, eller om disse ydes støtte efter deres indkomsstørrelse.
I den forbindelse mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der er forbundet flere spørgsmål hertil som først skal afklares. Hvem skal være berettiget til at bygge ? Dem der har større indtægter eller dem der har mindre ? I den henseende mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke skal gå væk fra den ordning som blev oprettet da man indførte ordning, nemlig at selvbyggerhuse i bygderne. Heri mener vi, at selvbyggerhusbyggeri i bygderne ikke skal berøres af denne.
Med disse ord og med henvisning til de forskellige spørgsmål vi har fremsat vil vi anbefale at punktet overgives Boligudvalget til videre behandling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg med interesse gennemgået forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, der dels har grundlag i og indeholder mange genkendelige tegn fra vores tidligere debatter her i Landstinget.
Vi ved i Landstinget dels ved boligstøtteredegørelsens forelæggelse fremkom der meget talmaterialer og andre oplysninger. En af de oplysninger vi fik at vide er, at boligstøtterestancerne pr. 1. april 1997 ialt androg 84.836.520 mio. kr. Men Landsstyremedlemmet oplyser nu ved sin forelæggelse ved forslaget, at restancemassen er nu steget til 99,8 mio. kr. Tallene viser, at boligstøtterestancerne bare i løbet af 9 måneder er vokset med 14.963.480 kr.
Vi har også en viden om, at mange mennesker anstrenger så meget de kan for at kunne betale, og derfor må man søge at finde en lettere måde at afdrage lånene på. Et af de medvirkende årsager til den stigende restancemasse er en rentestigning på boligstøttelånene, en stigning der dels har bevirket at personer der er blevet ældre ikke længere kan føloge med et afdragsbetalingerne eller som p.g.a. andre årsager har været ude med opstået problemer i forbindelse med deres afdrag på lån og som ikke mindst ved strafrenteordningen er blevet belastet yderligere. Det er dog positivt for disse grupper, at denne ordning vil bortfalde ved ændring af forordningen.
Jeg vil benytte dennne lejlighed til at sige tak til Boligudvalget, da udvalget i sin betænkning har støttet mit forslag fra Landstingets forårssamling 1997 om afskaffelse af strafrenteordningen.
Dels erfaret vi ved Landstingets efterårssamling da redegørelsen om boligstøtteordningen blev forelagt, at restancemassen fra før 1995 til 1. april 1997 er steget med ialt 55.375.567 kr. uanset det bl.a. i Sociallovgivningen findes en bestemmelse som lyder således:
”Kommunen skal påse, at en person der modtager førtidspension ikke påtager sig restancer”, citat slut. Tiltrods herfor er dels mnage førtidspensionister og ældre pensionsmodtagere der er blevet så restancebetyngede, at de økonomisk er ude i stand til at rejse sig igen, og for at kunne komme over dette problem, må man endnu engang opfordre det ærede Landsstyre til, at de fortsat må søge at arbejde med nye ordninger, der kan hjælpe til for at vi kan komme over de mange problemer.
Nu kan vi heldigvis se, at man p.g.a. de mange debatter i Landstinget langsomt er begyndt, at finde og foreslå løsninger på problemerne.
Jeg vil endvidere dels med henblik på at decimere restancerne og dels lette afdragsbetalingen for låntagerne samt for at låntagerne bedre vil kunne følge med i afdragene af lånene endnu engang minde Boligudvalget om i deres arbejde at vurdere en nedsættelse af forrentningen af boligsttøtelånene.
Vi må erkende at boligbetalingsrestancerne på ialt 156.477.900 mio. kr. pr. 1. april 1997 ikke kan blive betalt i løbet af nærmeste overskuelige tid. Endvidere viser stigningen alene i boligstøtterestancerne med næsten 15 mio. kr. bare i løbet af 9 måneder, at det er nødvendigt at finde frem til en lettere hånterlig afdragsordning såfremt restancerne ikke skal stige fortsat.
Jeg plejer sige, at enhver med ører kan høre lyttet, og derfor må man såfremt man skal være lydhør for Socialreformkommissionens anbefalinger også minde om, at man også bør have en boligsikringsordning i erindring, da ordningen med at lægge sidste års indtægt man end ikke længere kan tænke på til grundlag for tilkendelse af boligsikring slet ikke er i overensstemmelse med de virkelige forhold.
Endelig må man glæde sig over, at der nu bliver mulighed for at visse boligtyper til opførelse i bygder og i visse byer nu vil kunne opnås lån til og opfører dem i alle byer.
På vegne af Kandidatforbundet skal jeg for afdragsordningens vedkommende for ikke at skabe forskelsbehandling for familierne, at man forsøgsvis bibeholder den nuværende afdragsordning. Det er m.h.t. selvbyggerhuse.
Og for at kun sikre at undgå misbrug af nærværende ordning vil jeg endvidere anbefale at betalingsordningen alene skal være gældende ved nyopførelse af boliger for familier og enkeltpersoner.
Til slut vil jeg af hensyn til os alle i samfundet til at bære bygderne, vil jeg m.h.t. min tidligere forespørgsel om Landsstyreformanden og Landstingsformanden ikke skal betale husleje, varme, el ikke bør ændres fra Kandidatforbundet bemærke, at Landstinget endnu engang bør overveje dette spørgsmål.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at forslaget inden 2. behandlingen går til grundig drøftelse i Boligudvalget.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger der kommer med en besvarelse.
Daniel
Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Først vil jeg gerne sige tak til partiernes tilkendegivelser vedrørende forslaget, og jeg kan ligesom fornemme at man er positivt indstillet overfor forslaget, der er dog visse punkter man skal knytte nogle bemærkninger til. En ting er sikker, at terminerne skal laves om til månedlige terminer istedet for kvartalsvis terminer og m.h.t. afskaffelse af strafrenteordningen er alle positiv stemt for det.
For god orden skyld vil jeg lige understrege, at afskaffelse af strafrenter også blev drøftet her i Landstingssalen i forbindelse med redegørelse omkring boligstøttehuse. Siden 1993 før Anthon var medlem her har denne problematik været drøftet her i Landstingssalen og jeg personligt er glad for, at efter landstingsdebatten her i foråret, at man nu kan realisere dette forslag under min tid.
Men først bemærkninger til Siumuts ordførerindlæg. Der blev fremdraget forskellige punkter omkring forslaget som de støtter og om nogle ting de gerne vil have undersøgt nærmere. Jeg vil gerne have en klarere melding om Siumuts ønske vedrørende de der betaler deres afdrag til tiden får en form for opmuntring, jeg vil gerne have at det bliver taget op til en nøjere vurdering i det videre arbejde i udvalget.
Der blev f.eks. nævnt at opførelse af selvbyggerhuse, at mestrene skal stå for opførelse af selvbyggerhusene. I den forbindelse kan jeg oplyse, i håb om at det ikke bliver modtaget som et afslag, at man i forbindelse med byggeri af Illiput 2000, at der er forsøgsbyggeri i Sisimiut, som kom til at koste ca. 1,2 mio. kr. Jeg vil blot på den måde sige, at priserne på selvbyggerhuse ligger på 300-400.000 kr. ved overdragelsen og såfremt vi skal bruge udlærte håndværkere og mestre i byerne, så vil vi forskelsbehandle bygderne og det er ikke Landsstyrets hensigt.
Det vigtigste er, at de bevilligede midler fra Landstinget, så længe de har den ramme, og skal vi så til at betale udgifterne til udlærte håndværkere, så vil dem midler vi skal bruge til husene blive udhulet, og sålænge der er så stor et boligproblem i bygderne, så vil jeg opfordre udvalget nøje til at vurdere disse ting.
Man er tilbøjelig til at adressere bemærkninger til et bestemt landsstyremedlem. Jeg skal understrege, at jeg har fremlagt forslaget på Landsstyrets vene og det har vi så gjort efter nøje drøftelse i Landsstyret.
Og jeg takker også til Atassuts bemærkninger og vil gerne have vurderet, om ordningen skal gælde inden for en bestemt periode inden for en bestemt tidsramme, det er en af de ting der skal tages til vurdering. Vi vil være åbne over de nye vurderinger der kommer fra udvalget.
Jeg bemærker ligeledes at Atassut i forbindelse med sine overvejelser omkring overdragelse gerne vil gå videre end det der er foreslået, og det vil jeg også genre have vurderet nøje om vi virkelig skal kunne gøre det, og jeg går da også ud fra som Atassut, at disse forskellige spørgsmål bliver nøje vurderet i Boligudvalget.
De ting som Inuit Ataqatigiit kom frem med viser at de støtter forslaget, men jeg vil alligevel komme med nogle bemærkninger til nogle spørgsmål, specielt om realkredit, det er dårlige erfaringer vi har haft med realkreditterne om det bare skal videreføres. Det er rigtigt at mange af de huse der blev opført med lån fra realkreditten står tomme og er blevet store problemer fordi de er så dyre. Jeg synes at denne del af problematikken skal skilles ud og undersøges for sig, for jeg ønkser ikke at vi gentager de negative erfaringer vi har gjort. Realkreditterne har ligesom lært noget og siger at man skal kunne regne med at ordningen vil kunne indføres i visse af byerne ved en nærmere vurdering, og der er da ingen tvivl om at vi også gerne vil have vurderet det.
Vi har fra Landsstyret nogen bemyndigelse til at bestemme hvem realkreditterne skal yde lån til og i hvor stort omfang, men som sagt er jeg glad for den positive modtagelse af forslaget.
Kandidatforbundet støtter også forslaget i princippet. Jeg vil kommentere de mange tal som Kandidatforbundet kom frem med her og nu, men de anbefalinger som Kandidatforbundet kom med regner jeg med bliver medtaget i det videre arbejde i udvalget.
Han kom bl.a. også ind på, at nu kan mange af hans tidligere forslag langsomt blive realiteter, og dertil kan jeg kun bemærke at det er udefra debatterne i forårssamlingen 1998 en lovgivning kan ikke gennemføres fra dag til dag, derfor er jeg glad for, at de ting der nu skal realiseres i realiteten bliver støttet.
Jeg har været inde på strafrenteproblematikken, hvorfor jeg ikke vil knytte nogle bemærkninger dertil, men blot komme med bemærkninger til noget bestemt og jeg vil anmode om at citerer fra Kandidatforbundet og jeg citerer ”om Landsstyreformanden og Landstingsformanden ikke skal betale husleje, varme og el ikke bør ændres fra Kandidatforbundet bemærke, at Landstinget endnu engang bør overveje dette spørgsmål”, det er kun en del af dette der er rigtigt.
Det er rigtige er at Landstinget har besluttet, at Landsstyreformanden og Landstingsformanden skal have fri bolig. Her drejer det sig ikke om landsstyremedlemmer og det er ikke korrekt.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem har bedt om ordet.
Jeg vil komme med en tilføjelse til landsstyremedlemmet for Boligers besvarelse fordi Kandidatforbundet kom ind på anbefalinger fra Socialreformkommissionen. Det hører nok ikke så meget til det punkt vi drøfter her.
Boligsikringsordningen og boligbørnesikringen og det almindelige børnetilskud samt andre ydelser, som f.eks. taktmæssig hjælp og andre ydelser der kan ydes i forbindelse med økonomiske vanskeligheder, der har Landsstyret som det næste i prioriteringen af det opfølgningsarbejdet som Socialreformkommissionen har anbefalet, det vil vi komme nærmere ind på, fordi vi skal fremlægge en redegørelse om socialvæsenet.
For en god orden skyld skal jeg understrege, at de almindelige boligsikring og boligbørnetilskud, at arbejdet vil foregå i et andet forum, så jeg synes det er nødvendigt at man ikke blander de forskellige ting sammen. Derfor disse bemærkninger.
Lars Karl Jensen, Siumut, uden for partiordførerne.
I den pågældende forordning og m.h.t. restanterne og m.h.t. andre ordninger, så finder jeg det passende at fremkomme medfølgende.
Hvis vi siger, at dem der kommer i gæld eller som bliver restanter, hvem er det der er tale om ? Alle her i salen vil være vidende om, at vi får henvendelse fra mange mennesker på kysten vedrørende disse problemer. Også fordi disse restancer opstår en gang imellem p.g.a. en meget stiv administration.
M.h.t. bygderne og m.h.t. til den boligmasse der styres af INI A/S, så er det gældende, at hvis man bor i en bygd, at når man skal forlade en bolig i en bygd, så kan man først blive regnet for at have forladt boligen når man først aflevere en nøgle i den kommune man bor i en by hos INI A/S. Det er altså disse forhold man skal med i betragtning i forbindelse med behandling af dette forslag.
M.h.t. husejerne eller lejerne a en bolig, hvis de dør og så kan foregå en langvarig behandling af dødsboet. Når folk bliver efterladt, og når de ikke kan regnes som arvinger, så er det jo sådan at man betaler huslejen fra den arv der ellers tilkommer de efterladte. Jeg går ind for den tanke, at vi skal have bedre vilkår indenfor disse områder.
En forhold som jeg vil nævne og som ikke blev nævnt i bl.a. betænkningen. Det er en aftale mellem fremlejer og en del lejer en bolig. Så er det jo ikke INI A/S der ikke har ansvaret for et sådan forhold. Det vil ikke være godt for en fremlejer, hvis den person man har fremlejet sin bolig til ikke har været betalingsdygtig og det kan give meget uoverskuelige konsekvenser.
Hvis man befinder sig i en anden by, og kan det ikke være let anskuelig at kræve betaling for huslejen fra en lejer der bor i en anden by.
M.h.t. afdragsperioden, så har denne ordning været gældende i snart 50 år, siden 1953. En af de lempelser der er kommet frem idag og som er meget gavnlig for familierne, at man får ydelser indtil børnene bliver 18 år. Derudover får den efterladte problemer i forbindelse med sine forpligtigelse m.h.t. huslejen, og det kan medføre udvisning fra boligen.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det vi snakker om det er støtte til boligbyggeri, og samtlige partier har henvist forslaget til udvalgets behandling.
Bjarne Kreutzmann, Siumut.
Jeg er glad for, at partierne også i denne omgang er enige i principperne. Jeg vil blot understrege, da vi drøftede boligreformen, så vil vi ikke have at det skulle være en hindring for dette forslag, selvom ingen har været inde på det indtil nu. Uanset om forslaget bliver vedtaget, så vil man igangsætte boligreformen alligevel, og det er det vi har fastholdt.
M.h.t. selvbyggerhuse sagde vi, at vi finder det ønskeligt, at disse huses standard bliver forbedret omkring rådgivning ved byanlæggelse og man kan også tænke på, at man når der opføres et selvbyggerhus for første gang på et sted, at der deltager uddannede håndværkere, således at byggeriet kan gennemføres uden fejl.
Vi skal blot gøre opmærksom på, at der også betales særskilt for rådgivning i forbindelse med byggeri i dag.
M.h.t. egen betaling på 5 %, så vil jeg blot m.h.t. andre partiers indlæg har vi haft vores egen holdning og der vil jeg blot gøre opmærksom på, at Siumut vil være med til at tage det op til vurdering i udvalget.
Jeg vil sige tak til landsstyremedlemmets bemærkninger til vores ordførerindlæg. Det er m.h.t. de personer der passer deres forpligtigelser og at man honorer det. I tilknytning til det siger jeg må jeg lige også citerer at det er side 2 afsnit 3, hvor vi sagde ”at vi fra Siumut lægger vægt på, at man honorerer dem der har passet deres forpligtigelser”. Derfor støtter vi de foreslåede bestemmelser fra Siumut, som kan frigøre disse boliger fra de begrænsninger der i forhold til den eksisterende ordning ved at man betaler restgælden og i forbindelse og at de kan beholde de gevinster man får fra konjunkturændringerne.
Det siger vi, at det er et udtryk for vores støtte til at man honorerer, at man passer sine forpligtigelser. Selvfølgelig kan man finde frem, hvordan man kan honorerer disse personer, der måske somme tider sætter alt til side for at kunne passe deres forpligtigelser, at man kan honorerer det på en anden måde alle forslag vedrørende det er meget velkommen.
Jeg skal minde til de næste talere, at man undgår at gentage sig, og jeg skal endnu understrege, at samtlige partier og Kandidatforbundet er enige i at forslaget behandles i udvalget inden 2. behandlingen, og som sidste taler er det Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
De ting der bliver drøftet her vedrører også restancers opståen. Landsstyremedlemmets for Sociale Anliggenders besvarelse er jeg lidt skuffet over fordi de ting vi drøfter her har også stor relation til det vi drøfter på socialområdet. for kommunerne har jo i forvejen en forpligtigelse til at familierne ikke får problemer omkring restancer.
Det er som om man mange gange lader som ingen ting i forhold til at mange familier får stigende restancer og det er sådanne ting som Landsstyret må være opmærksom på sådanne situationer.
Landsstyreformandens og Landstingsformandens fribolig, hvor jeg kom ind på det, jeg mener ikke at man bør uddybe den smule fejl jeg har lavet, det er jo bekendt, at Landsstyreformanden og Landstingsformanden har fri bolig. Vi taler om, at vi skal være lige m.h.t. byrder, og vi ved at de omtalte personer er nogle af de mest betalingsstærke mennesker her i Grønland, derfor vil det ikke være mærkeligt at man begynder at sige at Landsstyreformanden og Landstingsformanden også skal betale de fast udgifter i forbindelse med det at have bolig.
Peter Ostermann, Atassut har uden for partiordførerne bedt om ordet.
Tak. Jeg vil ikke gentage, men jeg har lagt mærke til også i andre sammenhænge inden for boligområdet, at man er ked af at restancerne vokser. I flere år har jeg under debatterne fremsat, at vi skal finde frem til en bedre ordning i forbindelse med afvikling af gælden og afdrag til boligen.
Og nu er det ligesom IA og Kandidatforbundet og Siumut er ved at vågne op m.h.t. spørgsmålet, bl.a. bliver der sagt, at man i fremtiden så vidt muligt skal undgå opstående restancer. Sålænge vi har denne nuværende bestemmelse, så kan vi ikke opnå denne intention.
Der findes jo mellemindkomstgrupper som lige tjener over den grænser som er berettiget til tilskud og det er ligesom vi skal finde frem til en løsningsmodel som vedrører denne gruppe.
Men det er ligesom at flere er kommet ind på denne tanke, og den vilje til at finde en løsning, hvor mange år har vi snakket om det ? Det er først nu vi er ved at finde en løsning, vi har i mange år snakket om strafrenter i mange år.
M.h.t. selvbyggerhuse, så har vi også haft mange debatter, men selvfølgelig har det været nødvendigt at analysere problematikken. Vi skal fra Atassut gøre medlemmerne opmærksom på, at de grundlæggende tanker indenfor boligbyggeriet, hvis man skal henholde sig til disse, så skal man også kunne bruge denne ordning i byerne, ved rådgivning og anden faglig rådgivning, således at man har en ligesom har følelse af at man ejer noget også m.h.t. ordre.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en endelig besvarelse.
Partierne og Inuit Ataqatigiit har under deres seneste indlæg fremsat nogle tanker som jeg vil kommentere.
M.h.t. Lars Karl Jensens bemærkninger, du sagde bl.a. at folk får restancer ved at rejse fra deres egen by til en anden by og derved fremlejer deres bolig til en anden, det er altså disse forhold, at vi her i Tinget snakker om, det problem at der opstår restancer i denne sammenhæng. Jeg kan mærke, at Landstinget anbefaler, at vi sikrer en bedre ordning.
M.h.t. Bjarne Kreutzmann bemærkninger så takker jeg igen. M.h.t. en mere uddybende forklaring er jeg glad for m.h.t. de gode betalere. Du sagde bl.a. i dit ordførerindlæg, at man skal gå mere hårde tilværks m.h.t. dem der ikke vil betale og hvis vi i denne sammenhæng skal tilgodese dem der er i stand til at betale, og i denne sammenhæng er man foranlediget til at spørge, hvor solidariteten ligger hende ?
Selvfølgelig skal man betale sine afdrag udfra evne, men jeg kan mærke at Siumut erne vil gå hårdere tilværks m.h.t. dem der ikke vil betale.
M.h.t. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har jeg en bemærkning. Jeg takker dig for, at du selv retter op på din betragtning. Jeg kan også påminde dig om, at de tanker du har kan du også fremlægge her skriftligt i Landstinget som et dagsordenspunkt.
Med disse bemærkninger ønsker jeg igen Boligudvalget et godt arbejde.