|
Dagsordenes punkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 30. oktober 1998
Jeg skal her på vegne af landsstyret forelægge den årlige udenrigspolitiske redegørelse for landstingstinget.
Indledningsvis skal jeg beklage, at udenrigsministeren Niels Helvig Petersen ikke kan være til stede her i dag på grund af den uhyggelige situation i Kosovo.
Vi håber på, at han senere i år vil have mulighed for at gennemføre sit årlige besøg her, dog vil jeg ikke undlade at takke udenrigsministeren for vores samarbejde i de forløbne år.
Jeg mener dog, selvom han ikke er til stede her, at vi på mange områder er blevet dygtigere til at samarbejde, mens der også er områder, hvor vi har noget at lære endnu. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Før jeg kommer ind på enkelte områder, skal jeg understrege, at det ikke er muligt for mig at komme ind på alle de emner, som er indeholdt til det, til landstinget alledrede omdelte redegørelse. Jeg vil her koncentrere mig omkring de tidsaktuelle emner og de tiltag, som landsstyret planlægger for den kommende periode.
Med hensyn til EU, er én af de store kommende opgaver genforhandling af vore aftaler med EU. Forhandlingerne, vil som tidligere blive ført i et tæt samarbejde med den danske regering. Kort sagt, er det vores mål at opnå forhandlingsresultater, som både med hensyn til økonomisk udbytte og med hensyn til toldfrit adgang til EU-markedet, for produkter for Grønland, er mindst lige så gode, som de nuværende aftaler.
Ser vi på den nuværende situation og den kommende udvikling internt i EU, er der flere faktorer, som kalder sig opmærksomhed.
For det første, ved vi, at en række østeuropædiske lande står på spring til og forbereder sig på medlemskab af EU.
For det andet, ved vi, at kommissionen er på vej med en revision af EU´s arrangementer for forhenværende kolonier, også kaldet ULT-ordningen, som også Grønland er tilsluttet.
For det tredje, kan det få betydning af, at 13 ud af EU´s nuværende 15 medlemmer, nu efter valget i Tyskland, har socialdemokratisk ledende regeringer.
Vi vil holde et vågent øje med disse og andre forhold, som både kan have positive og mindre positive konsekvenser for de kommende forhandlinger.
Under ét, er det min vurdering, at forhandlingerne kan blive svære og det er på den baggrund, at landsstyret har pålagt samtlige direktorater, på hvert ressortområde at analysere eventuelle egnede forhandlingsemner, som kunne være interessante, både for os og for EU.
Det er en kendt sag, i hvor høj grad, vor aftale med EU er, afhængig af fiskeriaftalerne og det er lige så åbenbart, at fiskeriområdet internt i Grønland er meget sensitivt.
Det er derfor landsstyrets ønske, at kunne pege på et bredt sprekter af mulige forhandlingsområder overfor EU. Det være sig indenfor miljø, turisme, kommunikation, uddannelse og spørgsmål med relation til små og mellemstore virksomheder.
Ovenstående er eksempler på nogle af de emner, som bliver analyserede med henblik på at kunne tilbyde samarbejde på andre områder, udover fiskeriet.
Jeg vil i den forbindelse, ikke undlade at nævne den franske udenrigsminister Y og hans kones besøg i Grønland denne sommer, hvor de var ledsagede af den danske udenrigsminister.
Vi anser interessen for Grønland udfra et af de toneangivende EU-landene, som værende et væsentligt element for de kommende forhandlinger og agter at følge op på dem, som vurderinger hos andre EU-lande.
Med hensyn til EU, skal jeg afslutningsvis henvise til åbningsdebatten på denne samling, hvor der var enighed om, at landsstyret løbende holder landstingets sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg orienterede om status for forhandlingerne og efter behov afstemmer forhandlingsmandaterne med udvalget.
Det næste punkt er Arktisk Råd. Mens ministre for arktisk råds medlemlande holdt i sidste måned, to år efter rådets etablering, møde i Eqaluit i Canada.
Jeg skal takke udenrigsminister Niels Helvig Petersen, som deltog på vegne af rigsfællesskabet, for at have forsvaret vore interesser overfor Danmarks stadige indsats, for at sikre det oprindelige folks deltagelse i Arktisk Råd.
Udenrigsministeren har på smukkeste vis, på vegne af Danmark og Grønland vist, at man uden at være en supermagt, har mulighed for at påvirke staternes arktiske politik, hvis man har det politiske mod.
Det viser sig især i Danmarks fulde støtte til retten til at udnytte havpattedyrene.
Der er en kendt sag, at vi her nærer store forhåbninger til rådets evne til at løfte store opgaver, idet medlemslandene i Arktisk Råd jo er nogle af verdens mest magtfulde og rige lande.
En væsentlig forudsætning, for at opnå resultater er dog, at der ligger politisk vilje bag. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der til tider har været hårde konfrontationer, især med USA, på grund af USA´s manglende vilje til at anerkende udnyttelse af levende ressourcer, endsige vilje til at diskutere emnet i Arktisk Råd. Vi er rede til at forfølge denne sag yderligere og der er for os ingen som helst tvivl om behovet for de arktiske stater, for at diskutere det helt grundlæggende betingelser for erhvervsmæssig og økonomisk udvikling og behovet for at samarbejde, for at fremme bæredygtig udvikling.
USA har nu overtaget formandsskabet i Arktisk Råd og vi nærer tillid til, at man vil gennemføre sit bedste.
Forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er ikke længere noget særsyn, at vi har drøftelser med den danske regering om forsvars- og sikkerhedspolitiske sager. Siden vi første gang fremlagde vore ønsker om støtte om indflydelse, er området blevet en naturlig del af vores dagligdag. Når det er sagt, skal jeg også sige, at forhandlinger med den danske regering om dels tilbagegivelse af den del af Thule Air Base, nærmere betegnet Dundas og forhandlingerne om vores krav om revision af forsvarsaftalen af 1951, for tiden afventer forsvarskommissionens færdiggørelse af sin beretning til folketinget.
Kommissionens beretning vil danne grundlag for et nyt forsvar mellem folketingets partier. Kommissionen behandler blandt andre emner, de nordatlandtiske områders og herunder Grønlands betydning for dansk forsvarspolitisk og det er vores håb, at beretningen vil kunne danne grundlag for at få fornyet diskussioner om vores indflydelse på forsvarspolitiken.
Væsentlige dele af kommissionens beretning omhandler behovet for besparelse på forsvarsbudgettet. Vi har bemærket, at visse partier straks har kastet sig over forsvarets aktiviteter i og ved Grønland og gjort det til genstand for spekulationer om besparelser.
Landsstyrets holdning til denne sag er klar. Andelen af forsvaret samlede udgifter, som bruges i Grønland, er relativt beskeden.
Suverænitetshævdelsen af kongeriget er en væsentlig aktivitet for det danske forsvar i Grønland og fiskerikontrollen fra forsvarsskibe er helt uundværlig.
Og endelig rekronisering og redningstjenesten vil ikke kunne udføres betryggende, uden søværnets operative kommandos indsats fra Grønnedal.
På baggrund af ovenstående, arbejder landsstyret for at forsvarets aktiviteter i Grønland ikke gøres til genstand for besparelser. Og vi håber selvsagt også på den danske regerings støtte i denne sag.
Vi deltog i den fornødne sommers ICC-konference. Landsstyret lægger stor vægt på de arktiske folks samarbejde i ICC, hvilket også fremgik af landsstyrets budskaber til konferencen.
Landsstyret glædede sig over, at præsidentposten nu igen varetages fra Grønlands side. vi vil deltage i udviklingen af ICC og vi ser frem til, at deltage i implimenteringen af de vedtagne resolutioner.
Jeg vil kort komme på et af de emner, jeg omtalte under min åbningstale på konferencen. Jeg sagde, at der er behov for mærkbare forbedringer med hensyn til vores interne kommunikation.
Vi har vedtaget en lang række politiske hensigtserklæringer om øget samarbejde og sådan skal det også være, men jeg mener, at vi kunne opnå langt flere resultater konkrete resultater, hvis vi dagligt udvekslede nyheder fra Inuit-landene med hinanden.
Det kan synes mærkeligt, at vi end ikke følger med i de daglige begivenheder i Nunavut, som ligger bare et par timers flyvning herfra. Landsstyret vil medvirke til forbedring på dette område.
Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke statsminister Poul Nyrup Rasmussen for hans deltagelse på konferencen. Jeg tror, at statsministerens deltagelse og ikke mindst hans tale, tydeligt signalerede Danmarks engagement, hvilket gjorde indtryk også på andre staters repræsentanter. Det er vi stolte af.
Jeg sagde indledningsvis, at jeg ikke kunne komme ind på alle aktiviteterne på det udenrigspolitiske område, men før jeg afslutter, vil jeg ikke undlade at sige, at vore krav om større indflydelse på rigets udenrigspolitik, også bør modsvares af en betydelig indsats fra vores egen side.
Landsstyret bemærker med tilfredshed, at direktoraterne i hjemmestyret i stigende grad beskæftiger sig med internationale sager og at der er voksende forståelse fra de danske myndigheders side.
Jeg har med glæde noteret mig, at statsministeren under sit besøg denne sommer, erklærede sig enig i, at Grønland kunne markere sig stærkere i udenrigspolitiken. Han sagde blandt andet og jeg citerer; Amed respekt for grundloven, mener jeg, at der er mulighed for at forstærke Grønlands deltagelse i udenrigspolitiken.,, Citat slut.
Det vil vi på konkret plan følge op på.
Lad mig til sidst sige dette; rigets samlede udenrigspolitik bør baseres på samarbejde i gensidig tillid og respekt, og målet bør være, at vi arbejder for det bedste for alle tre dele af riget. Det bliver ét af de vigtigste grundelementer for en videre udvikling af rigsfællesskabet, som vi skal forme i fællesskab.
Vi er medlemmer af verdenssamfundet og bør have de rettigheder og de pligter, der følger deraf, med disse overlader jeg udenrigspolitiske redegørelse til landstingets velvillige behandling.
Hans Enoksen, mødeleder, Siumut:
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundet´s ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders Andreassen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut skal vi indledningsvis udtale, at vi er helt enige i redegørelsen og skal knytte følgende bemærkninger:
Fra Siumut er vi glade for, at landsstyret agter at gennemføre forhandlinger om fornyelse af aftalerne med EU, i et tæt samarbejde med den danske regering.
Og fra Siumut støtter vi landsstyret fuldt ud i deres målsætning om, at søge at opnå mindst lige så gode aftaler, som i dag gældende, hvad angår den økonomiske side af sagen.
Selvom der er andre lande, der banker på, for at blive optaget som EU-medlemmer, må man glæde sig over, at landsstyret til trods herfor, stiler imod øgede samhandelsmæssige relationer i forhold til EU.
Det er en kendsgerning, at vort landsstyre utrætteligtarbejder for større åbenhed overfor EU og omverdenen i øvrigt og vi mener, at et enigt landsting bør bakke op omkring dette, idet vi er klar over, at forhandlingerne med EU ikke vil være lette.
Fra Siumut skal vi også udtale, at vi er helt enig i landsstyrets strategi i redegørelsen, om også at inddrage andre samarbejdsflader med EU, udover fiskeriaftalerne.
Fra Siumut er vi endvidere glade for, at konstatere, at udenrigsministeren Niels Helvig Petersen har udfoldet betydelige bestræbelser ved det seneste møde i Arktisk Råd på Danmarks og vort lands vegne. Det er nemlig ganske vigtigt, at de store nationer får en forståelse for vigtigheden af udnyttelsen og afhængigheden af de levende ressourcer i Grønland, blandt andet af havpattedyrene. Derfor skal vi fra Siumut opfordre landsstyret til at udnytte USA´s formandskab i Arktisk Råd, ved at udfolde gode bestræbelser på at udbrede kendskabet til vor levevilkår i samarbejde med det danske udenrigsministerium.
Det forelagte vedrørende forsvarskommissionens arbejde, som følges på tæt hold fra landsstyrets side og som blandt andet vedrører Pituffik og revision af aftalen om forsvaret af vort land, vil vi følge med spændig og håbe at det resulterer i et godt resultat.
Fra Siumut er vi klar over, at visse partier taler for besparelser på forsvarsbudgetterne, når det gælder det danske forsvars deltagelse ved inspektion og redningstjeneste. Derfor skal vi på det kraftigste støtte landsstyret i deres bestræbelser på at opnå, at det danske forsvarsbudget vedrørende Grønland ikke beskæres.
Vi skal erindre om, at den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen har sagt følgende sandhed fra folketingets talerstol og det drejer sig om, når Grønland nævnes i forbindelse med rigsfællesskabet, skal vi også huske på, at det her drejer sig om verdens største ø.
Fra Siumut er vi ligeledes glade for, at landsstyret lægger vægt på et tæt samarbejde med ICC.
Fra Siumut skal vi opfordre til, at man udnytter de elektroniske medier til styrkelse af samarbejdet gennem udmelding og modtagelse af oplysningerne fra dag til dag og fra time til time.
Til slut skal vi takke landsstyret for, at de løbende orienterer landstingets forsvars- og sikkerhedsudvalg om forsvarsmæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Dette betegner et godt samarbejde, med disse bemærkninger, tager vi fra Siumut redegørelsen til efterretning.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
De forgangne år har været begivenhedrige for Grønland. Udenrigspolitiske aktiviteter er blevet forbedret og udvidet gennem fiskerierhvervet, uddannelsesmæssigt og på mange andre områder til stor gavn for vores livsførelse og udvikling i samfundet.
Selvom ansvaret for de udenrigspolitiske anliggender suverænt ligger på det danske stats regi, så viser de tiltagende direkte forhandler med andre lande i udenrigspolitiske spørgsmål, at hjemmestyreloven er en fleksibel lov, der udmærker sig i rigsfællesskabets ånd og i nært samarbejde mellem den danske regering og landsstyret.
Atassut støtter fuldt ud landsstyret i denne praksis og henstiller kraftigt til denne styrkelse.
Hjemmestyrets betydningsfulde sameksistens med andre lande betinger til tider direkte kontakt med omverdenen. Vi kan med andre ord, ikke undvære direkte indblanding i andre lande, hvis vi skal følge med i udviklingen.
Vores sameksistens med omverdenen nødvendiggør medlemskab af NATO.
Fra Atassut´s side skal vi genbekræfte ønsket om fastholdelse af medlemsskabet i NATO.
Vi vil ligeledes fastholde ønsket om medbestemmelsesret, som medansvarlighed for Grønlands forsvarsforlig. Vi skal derfor bekræfte vores totale opbakning til, at landsstyret i dettes bestræbelser på at opnå denne rigssikkerhed.
Tilbagegangen i fiskeriet er på mange områder hårdt for vores land. Det beviser kun den kendsgerning, at et hvilket som helst samfund ikke kan basere sit erhvervsgrundlag på et eneste erhverv. Denne kendsgerning har vi fra Atassut´s side for længst været klar over og har derfor haft en meget principfast politik, hvad angår udnyttelsen af de mineralske råstoffer og olie.
Vi er derfor meget tilfredse med landsstyrets velvilje til samarbejdet med de øvrige arktiske lande omkring eventuelle råstofs- og olieudnyttelse.
Vi er specielt veltilfredse med den indgåede samarbejdsaftale med Canada. Ligesom landsstyret, er vi ikke i tvivl om, at den indgåede aftale om samarbejde, som munder ud i et skridt i den rigtige retning og som afgjort vil blive bestyrket gennem udsendelse af repræsentantskab i Canada.
Oprettelse af råstofforvaltningen i Grønland er en væsentlig landmine for landsstyret, som vi vurderer som én af de første beviser for den danske regerings stilfærdige rationering indenfor de forskellige områder. Det beviser kun, at tidligere forhold, som der ikke kunne rafles om, alligevel godt kan blive raflet om, vel gjort.
Vi kan ikke undvære de omkringliggende lande, specielt på samhandelsområdet. Vi må derfor erkende, ikke at kunne undvære EU. I EU stiger medlemslandenes antal og efterfølgende stiger potentielle samhandelspartnere.
Vi finder det betryggende og beroligende, at landsstyret igangsætter fornyelser af forhandlingerne med EU, specielt omkring fiskeri- og handelsmarkedet.
Vi forventer flere samarbejdsflader på mange områder, end netop indenfor fiskeriområdet. Atassut mener, at forhandlingerne med EU og samarbejdet indenfor flere områder er uundgåeligt og absolut må bringes i land.
Det er fristende at komme med mange andre bemærkninger, men der vi i det helt store er enig med landsstyrets redegørelse, vil vi nøjes med at slutte med følgende:
Under ICC-konferencen i sommer, var der mange emner, som omhandlede de arktiske forhold. Et specielt tungtvejende emne vil blive drøftet og det var videnskabsmændenes bevislighedsgørelse af den tiltagende luft- og havforurening i det arktiske område. En forurening, som kommer fra de mange producerende industrilande. Dette spørgsmål blev seriøst og alvorligt drøftet. Det blev endda konkluderet, at hvis forureningen ikke bliver standset eller reduceret kraftigt, så vil det være farligt for vore efterkommere.
Selvom alle sejlene er blevet rejst til bekæmpelse af den forurening, vil vi på det alvorligste henstille landsstyret om anmodning til den danske regering om skærpelse af denne bekæmpelse af forureningen. Denne bekæmpelse må gennemføres i et tæt samarbejde med FN, EU og Arktisk Råd, hvis forureningen skal stoppes effektivt.
Der var mange forslag om forbud mod brug af atomenergi under FN´s generalforsamling forrige år. Ét af forslagene om forbud angik specielt om standsning af brug af atomdrivende skibe, specielt ubåde.
Danmark er én af de førende nationer, når det angår varetagelse af miljøvenlige spørgsmål, men der er også afstemning om de foroven omtalte forslag indtraf, så undlod Danmark overraskende at stemme. Overraskelsen skal ses i sammenhæng med Danmarks mange øvrige forsøg på at lukke den svenske atomenergiværk i Barsebæk. Bestæbelser på en egocentret form må ophøre, ikke kun i de arktiske egne, men også i hele verden, hvis forureningen skal bekæmpes effektivt.
Som nævnt, er vi stort set enige i redegørelsens indhold. Vi er specielt glade for de tiltag til forbedring af samarbejdet med vore nabolande omkring uddannelse. Med dette initiativ, giver landsstyret vore unge en ikke ringe uddannelsesmulighed, som vi selv, da vi var unge og aldrig havde drømt om. Vi håber fra Atassut, at de unge vil benytte denne mulighed til fulde og til gavn for dem selv i fremtiden. Med disse ord, tager vi redegørelsen til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I år er det 10 år siden, vi fik udenrigspolitisk- og sikkerhedsudvalg. Der er sket meget gennem disse år.
Landsstyrekoalitionen har været ødelagt på grund af forholdene i Pituffik. Tingene har ændret sig gevaldigt og Inuit Ataqatigiit mener, at man bør tilpasse lovgivningen omkring udenrigspolitisk udvalg, så den passer til forholdene i dag. Vi mener, at det grønlandske samfund i højere grad bør deltage i forbindelse med udenrigspolitiske spørgsmål.
Partierne bliver ikke forpligtet i forbindelse med sager, der vedrører udenrigsområdet.
Der bør være mulighed for, at de enkelte udvalg deltager mere aktivt og giver deres ideer i forbindelse med forhandlinger i udenrigspolitiske sager og organer.
Med hensyn til fremtiden på længere sigt, der mener Inuit Ataqatigiit, at der bør være mere fællesskab blandt medlemmerne i Arktisk Råd og forsøge at få større indflydelse internationalt samt at landsstyret også bør deltage aktivt heri. Landstinget er også velvidende om, at formandsskabet er i USA, hvad angår Arktisk Råd. Fra Inuit Ataqatigiit, skal vi udtale, at USA på mange områder træffer beslutninger for sig selv og det kan være en hindring i samarbejdet, de øvrige medlemmer, bør være mere opmærksomme på det. Man kan ikke stiltiende acceptere USA´s holdninger og man bør forsøge at påvirke dem.
Med hensyn til bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, så mener vi, at man bør forsøge at påvirke USA på dette område. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit´s side opfordre til, at man fra landsstyrets side prøver at påvirke USA, således, at de bliver mere positive omkring dette forhold.
Selvom Arktisk Råd er et parlamentarisk organ, så mener vi, at vi herfra bør forsøge at påvirke dette råd.
I forbindelse med Arktisk Råd, hvor USA jo er meget negativ i forbindelse med de levende ressourcer og en bæredygtig udnyttelse heraf Y .
Bill Clinton og Y var sidste gang dem var til valgkamp, så tog de også mindretallene og det medførte også og så er der oprindelige folk, som kan have delt sig under præsidentens stat, vi mener, at det bør udnyttes.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre til, at man i højere grad end i dag, udarbejder forslag til egentlig politik med hensyn til vore stammefrænder.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit opmærksomme på, at Nunavut bliver en realitet per 1. april næste år. Og vi skal foreslå, at der samarbejdes med det kommende parlament og at formandsskabet vil arbejde for dette.
Vi har bemærket os, at landsstyret har velvilje til at være med i arbejdet indenfor ICC og vi har nu formandsskabet i ICC igen. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi har fulgt med, med interesse under ICC´s møde.
Vi skal erindre om, at de opgaver, der er blevet stillet for ICC, er der stor interesse om for os grønlændere. Blandt andet er der spørgsmål om, muligheden for skriftsprog, således, at vi som folk, også har tætere kontakt med hinanden og en større grad af samhandel. Det er sådanne fohold, som vi mener har interesse og vi skal opfordre til, at vi deltager aktivt, for at markere, at vi har formandsskabet i ICC og at det også gælder det økonomiske konsekvenser.
Selvom en støtte kun er mundtlig, så må man også gå videre og prøve at realisere det.
Med hensyn til ICC´s arbejde og de opgaver, der er blevet stillet her i sommer, eftersom man har gode forhåbninger, så må man også kunne være med til at realisere.
Når vi skal til at behandle punkt 15 i dagsordenen, så vil der være en mindretalsudtalelse, gående ud på, at tilskudene skal øges fra 4,5 mio. kr. til 5,7 mio. kr..
Vi kan få de midler gennem konto 10.06.10, det tidligere tilskud til Akulliit Partiiat på 609.000,- kr..
Inuit Ataqatigiit er glad for, at landsstyret meddeler, at man vil forsøge at forny EU-aftalen. Vi har bemærket os, at landsstyret har overvejelser om, at inddrage andre forhold. Vi har jo forskellige produkter, som vi ikke udnytter fuldt ud. Derfor støtter vi fra Inuit Ataqatigiit´s side, at man inddrager andre levende ressourcer også hav- og landpattedyr.
Den franske udenrigsminister var på besøg her i Grønland. Og i stedet for, at vi kun skal vente på, at der er andre kommer til os, så bør landsstyreformanden tage til EU-landende Tyskland, England og Frankrig, for at tale med Y Blair samt Sir Spring.
Hvis vi skal deltage aktivt i det internationale samarbejde, så bør vi være mere opmærksomme på, hvad der sker udenfor. Vi skal opfordre til, at man i forbindelse med landstingssekretariatet nedsætter et organ, som skal arbejde med internationale forhold og vore internationale relationer.
Med hensyn til vores samarbejde i norden, så har vi i dette samarbejde bestræbelser og organer, som skal være til gavn for arbejdet indenfor norden og det har vi også bemærket os.
Med hensyn til aftalerne omkring sprog i norden, støtter vi, da borgerne i den forbindelse, hvor der er en aftale om, hvordan det skal tackles og nordisk råd i forbindelse med reorganiseringen af nordisk råd, så er man blevet mere opmærksomme på det oprindelige folks tro også hjemmestyreområderne i norden.
Med hensyn til udveksling, så er der muligheder, hvor man for eksempel kan udnytte Sorlaq og andre ungdomsorganisationer.
Grønland er jo et selvstændigt hjemmestyreområde indenfor rigsfællesskabet. Vi er et specielt folk og det bør vi være opmærksomme på, her i disse år. Hvis vi skal være stolte over, at vi har hjemmestyre, så er det nødvendigt, at vi også skal være opmærksomme på, at realisere tingene. Det kan vi arbejde for i forbindelse med spørgsmål omkring oprindelige folk, ved at forøge antallet af grønlændere i dette arbejde og give dem mulighed for, at få større kompetence.
Der er forskellige internationale aftaler, som også gælder for det oprindelige folk og os. Og i 50 årigt omkring aftalen i kommissionen om menneskerettighederne, så bør det også være et område, som man skal være opmærksom på. Og de rettigheder bør også kendes af enhver.
Man må også kunne udnytte andre muligheder, for at påvirke organerne, for eksempel ved at deltage aktivt i forbindelse med møder blandt lovgiverne.
Med hensyn til kultur- og uddannelsesområdet, tager vi til efterretning, dét, der er fremlagt. Og det fremgår klart, at Grønland er særskilt og Grønland er et særligt område indenfor den danske stat, indenfor rigsfællesskabet.
Det fremgår også af redegørelsen, at man måske i for høj grad følger de traditioner, der er i Danmark og ikke er opmærksomme nok på vor egne forhold omkring det kulturelle område.
Vi indgår i forskellige aftaler omkring de forhold, der vedrører vores dagligdag. Og når der så indgås aftaler, så bliver det ligesom man glemmer dem. Der er en aftale med North West Territory, hvor man har indgået aftale med Quebec.
De aftaler, der indgås behøver ikke blot at blive gemt i en skuffe, derfor må vi i forbindelse med udviklingen indenfor kulturområdet rent politisk også forfølge realiseringen af de aftaler, der er.
Altså vi må kunne arbejde internationalt og yde noget, ud fra vores egen særkende.
Det er mærkbart, at man i forhold til andre opgaver, er lidt for tilbageholdende med hensyn til ICC-opgaver. Selvom ICC er Y Organization, så vil vi opfordre til, at man er mere aktive med hensyn til at forfølge det.
Til sidst, vil vi komme ind på de sidste par års forsøg på forandringer indenfor rigets fællesskab. Hvis vi for det første spørger, om den danske regering vil være med til at gøre Grønland selvstændigt, ved vi i forvejen, at det er et ja. Det er statsministerens og udenrigsministerens udtalelser i de sidste par år, der beviser svaret.
Det er sørgeligt, at landsstyret bevidst har overført udmeldingerne og forsigtigt tilkendegivet, at de har i sinde, at Grønland skal have yderligere beføjelser i udenrigspolitiken.
Det er et faktum, at den tidligere kolonimagt og koloniland er parat til at blive videreført. Det har faktisk det forhold, modsat i dag. At den tidligere kolonimagt er parat til at give flere beføjelser til den tidligere koloni, ligger landsstyret i evig taknemmelighed bag en stor sten og hygger sig i anledning af hjemmestyrets 20 års jubilæum.
Vi har spildt de unges kræfter, ved at prøve at finde ud af, hvad rigsfællesskabet er, hvad følgerne er og hvordan vi kan bruge rigsfællesskabet.
I evig taknemmelighed over hjemmestyrets 20 års jubilæum, har vi ikke benyttet tiden til at gøre vores svagheder og muligheder stærkere. Det står ikke i kontrast til det stærke rigsfællesskab, som man går og bryster sig med.
Inuit Ataqatigiit og den menige befolknings krav om, at USA skal betale for tilstedeværelse af de militærbaser, de har i Grønland, har landsstyret været alt for usikker om i dette forhold.
Formanden for folketingets udenrigs- og sikkerhedsudvalg, som er socialdemokrat og de konservatives repræsentanter er af den mening, at det er et rimeligt krav, at USA skal betale for tilstedeværelse af de militærbaser. Men landsstyret kører stadigvæk i deres Y . Med disse bemærkninger om denne velgennemarbejdet i udenrigspolitisk redegørelse med mange interessante punkter, har Inuit Ataqatigiit tilkendegivet sine synspunkter på de vigtigste områder.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Man kan ikke undgå, at der i rigsfællesskabet med Danmark sker et godt samarbejde med hensyn til udenrigspolitiken og ikke mindst med hensyn til sikkerhedspolitiken mellem det grønlandske landsstyre og den danske regering. Og derfor er det kun rimeligt, som dels anført i nærværende redegørelse, at landstingets udenrigs- og sikkerhedpolitiske udvalg går ind i et tætere og tætere samarbejde med folketingets udenrigspolitiske nævn og det bør være tilfældet.
Jeg vil derfor på Kandidatforbundet´s vegne opfordre landsstyret til også, at landsstyret kan påbegynde forhandlinger med den danske regering om, at grønlandske unge kan uddannes, oplæres og veje, give beskæftigede i bevogtningen af og inspektionen i de grønlandske farvande.
Hvis den grønlandske udenrigspolitik, skal styrkes og såfremt Grønland skal yde en mere mærkbar indflydelse på dette område, må vi udmønte deltagelse i dette arbejde mere synligt.
Det er rimeligt, at man har taget forsvarsoverenskomsten af 1951 til genovervejelse med henblik på fornyelse og ændringer i den.
Det er ligeledes oplyst, at sagen for tiden overvejenede behandles på embedsmandsplan og jeg skal på denne baggrund fra Kandidatforbundet henstille, at man under hensyn til de anførte gode samarbejde mellem det grønlandske landsstyre, den danske regering samt landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiskeudvalg, i nævnte udvalg søge at forberede sig at stile efter efter, at der fra dansk side vil kunne tages positivt imod de kommende grønlandske krav. Her tænker jeg blandt andre på, at amerikanerne i 1997 nærved var i gang med at anlægge en landingsbane på havisen, uden at have søgt Qaanaaq Kommune om det og ikke mindst en uacceptabel tvangsflytning af befolkningen i 1953 og endelig, at man har fundet våbenoplagsplads i Kangerlussuaq samt forhold med risiko for forurening af naturen, som ikke kan accepteres.
Der må absolut forebygges for sådanne forhold.
Jeg skal på Kandidatforbundets vegne opfordre til, at der arbejdes for Grønlands deltagelse i en særlig urbefolkningsmesse på verdensudstillingen i Hannover i Tyskland i år 2000 og forberede det i samarbejde med Arktisk Råd og ICC.
Grønland har jo i år bidraget til det internationale hav og i forbindelse med YEspo 1998 i Lissabon.
Fiskeriaftalen i EU udløber med slutningen af år 2000 og vedrørende forhandlingen af en ny aftale anfører landsstyret dels, at det nok vil være hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet til også at dække andet end fiskeri i den forbindelse. Hvilke andre områder tænkes der her på? Det vil jeg gerne have nærmere redegjort.
I forbindelse med nordatlandtiske samarbejde om havpattedyr, er det anført, at antallet af hvidhvaler, der vandrer mellem Canada og Grønland er vurderet til cirka 29.000 i 1997 og at dette tal, kun svarer til 40 procent af, hvad niveauet var i 1981.
Vurderingen er blevet foretaget i marts måned i området mellem Qeqertarssuaq og Kangerlussuaq i Vestgrønland.
Det er til at undre sig meget over, hvor eminent dygtige biologer, eller hvem, det end kan være, der gennemfører tællingerne af havpattedyrene.
Vurderingen af fangstpattedyr er selvfølgelig af det gode, men jeg har også her fra talerstolen gentagne gange fremsat ønsker om, at fangerne burde tages med på råd ved vurderingerne. Da der for eksempel engang kom denne bemærkning fra storfangeren Johannes Filemonsen Qunaaq om magister Porsøl Nasorsiooq, der lige har holdt et timelangt foredrag om ræve under Nordgrønlands landsrådsmøde. Jeg anmoder formanden om at citere. Jeg citerer; ANasorsiooq burde ikke have talt så længe om ræve, da han aldrig har fanget en eneste ræv i hele sit liv.,, Citat slut.
Bemærkningen, der uden tvivl er så rigtig, at den uden videre nok ikke har kunnet modsiges af en videnskabsmand viser, at disse ord udtalt af en grønlænder, der følger med sine fangstdyr og som indimellem kommer hjem uden fangst og som hver gang ikke oplever en rygende steg stående klar på spisebordet. Endnu i dag har kraft og vægt og at fangstdyrene stadigvæk må trække derud, uden at kunne blive udryddet.
Derfor må landsstyrets udmelding om ønsket om fredning elle kvotering af hvalarten vurderes som svært acceptabel omgåelse af fangernes vurderinger.
Hvid- og narhvalsfangerne, der er grønlændere, mens eksperter på området plejer at sige, at trækruterne for disse hvalarter er blevet anderledes. Eksempelvis udtalte nogle af de gamle fangere, efter deres hvalfangst sidste efterår, det vil sige 1997, at de aldrig i hele deres liv har set eller stødt på så talrige hvalflokke. Derfor vil jeg indtrængende på Kandidatforbundet´s vegne opfordre landsstyret til, at såfremt der skal udarbejdes og fastsættes regelsæt vedrørende disse hvaler, at man sikrer fangernes deltagelse i vurderingen. Også når det gælder andre fangstdyr og fisk, så bør fiskerne og fangerne deltage i sådanne vurderinger. Med disse bemærkninger, tager jeg redegørelsen til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Jeg takker for Kandidatforbundet´s og partiernes ordførers bemærkninger. Jeg vil prøve at besvare de mange bemærkninger kort.
Der er mange ikke korrekte bemærkninger. Under sådan en debat, så kom man jo ind på forskellige områder, som berører Grønlands placering i forhold til udlandet, også af hensyn til sikkerhedpolitiken.
Siumut´s ordfører citerer den danske folketingsformand, siger at man skal citere disse ord, vi skal huske på, at vi bor på verdens største ord. Deri ligger der også noget omkring sikkerhedspolitik. Hvordan skal man overvåge det og kontrollere, at andre ikke forgriber sig på området? Og her er det nævnt, at man ikke har sat nogle spørgsmålstegn ved den indsats, som Grønlands Kommando udfører og yderligere understreger vigtigheden af denne funktion.
Atassut kom ind på, som jeg specielt har bemærket, er der et par af. Det er samarbejdet med EU, som alle partier også har været rundt om, det vil jeg gerne kommentere. Ud fra de planer, vi har og overvejelser vi har, så er arbejdet med at planlægge forhandlingerne godt i gang og man styrker samarbejdet med den danske regering i forbindelse med dette arbejde. Uanset, om vi skal til valg efter det nye år, så har vi besluttet, at vi skal mødes med kommissionsformanden og fremføre disse ting, vi gerne vil fremføre overfor EU, det har vi anmodet om og det agter vi også at realisere.
Jeg håber, at disse ting vil resultere i en meget smidigere forhandlingsform.
Inuit Ataqatigiit kom ind på omkring udenrigspolitiken, at møderne i WaterY burde have fortsat, deri har han ret. Når jeg har været igennem det selv, så må jeg sige, at vi ikke på nogen måder har grund til at være tilbageholdende.
Den tid er forbi, hvor vi sender andre på vegne af os. Vi må selv vise vores ansigt og så tale med dem. Vi ved, at danskerne kan klare den opgave, men ingen skal sætte spørgsmålstegn ved, at vi også selv kan klare denne opgave.
Jeg skal også til Inuit Ataqatigiit sige, at danskerne kan tale om, at der skal sættes afgift på de amerikanske baser i Grønland, men vi skal ikke bruge det som sovepude og vi ved, at en ting ligger klart, i denne opgave er problemet danskerne. Danskerne tør ikke overfor amerikanerne at komme med det ønske grønlænderne har om, at amerikanerne skal betale afgift for at bruge landet til forsvarsområder. Det er danskernes problem og ikke vores problem. Vi har ikke problemer med at komme med at komme med denne besked.
Derfor er det en opgave, som danskerne burde have forståelse for, at Grønlands kontakt med sine naboer er en spændende og interessant opgave, specielt i det kommende politiske arbejde. Her ligger der omfattende områder indenfor handel og Inuit Ataqatigiit har helt ret i, at landsstyreformanden her i Grønland i forbindelse med de kommende forhandlinger også bør mødes med regeringsoverhovederne i Europa med Tony Y og alle andre. Uanset, hvem man nævner, så ser de rejer, der kommer fra Grønland.
Hvis vi får mulighed for at vise vores grimme ansigt overfor dem, så vil de se, at vi her i landet udfører en handel. Vi har virkelig gode handelsvarer, det er sådanne ting, vi skal kunne fremføre, når vi kommer til dem. Det har Inuit Ataqatigiit virkelig ret i, at det er en opgave, vi kan overkomme.
I de 20 år hjemmestyret har eksisteret, så sker det stadigvæk, at danskerne ikke vil. Selvfølgelig kan de klare det, men der ligger flere forskellige ting bag i denne nølen.
Vi anser opgaven som overkommelig, ud fra de nye forhold, der er begyndt at gøre sig gældende.
Jeg er glad for, hvor vi i disse dage drøfter mange ting om økonomi, ligesom lige kan stoppe op og tale om vore nabolande, vores stammefrænder i Canada og deres regeringer og vi har kontakter med Island og andre nordiske lande, ikke alene politiske kontakter, men andre med mere sociale relationer.
Partiernes budskaber om, at det skal støttes, er glædeligt og vi vil gerne støtte disse initiativer.
Borgerne både i Alaska og Canada arbejder på, at intensivere deres arbejde gennem ICC. ICC er jo ved at komme frem i søgelyset i verdenssamfundet.
Bestræbelserne på, at vi skal have fælles sprog i de arktiske områder og udvekslingen mellem de to første folkeslag er yderst nødvendig og relevant. Det er vores intension, at vi øger vores samarbejde med ICC og vi har taget højde for, at vores udenrigskontor vil arbejde mere intenst. Der vil vi fra landsstyrets side hjælpe til og agter at gøre det fremover.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på rigsfællesskabet. De ting, vi skal tale med rigsfællesskabet om vedrører økonomi og det nordiske samarbejde.
Når jeg skal holde møde med statsministeren næste torsdag, vil vi også have det med i vores dagsorden.
Jeg siger tak for den positive modetagelse redegørelsen har fået. Og Inuit Ataqatigiit har påpeget mange forskellige ting, der vil indgå i vores udenrigskontor og vil ligeledes tage andre partiers indstillinger med.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for sundhed, miljø, forskning og natur, Siumut:
Med hensyn til landsstyreformandens besvarelse til partierne, der har jeg en lille tilføjelse.
Atassut´s ordfører Peter Ostermann var inde på, hvor han opfordrede landsstyret til at man tager større initiativer op omkring havforureningen fra andre lande heropppe i området.
I landsstyret føler vi, at man i Danmark og i de nordiske lande og i de andre arktiske lande, der er man meget åben overfor disse forhold, især i de seneste år.
Som eksempel kan jeg nævne; efter der er pågået undersøgelser i flere år, så har vi sidste år, i foråret samlet resultaterne og er blevet fremlagt overfor de arktiske landes statsoverhoveder. Og ud fra det, man har fundet ud af, så blev man enige om, at når FN træder sammen i New York i år. Der vil man overfor statsoverhovederne opfordre til, at man gør noget ved sagen og da er det så miljøministrene i de arktiske lande, der blev enige om, at statsoverhovederne i landene, der bliver de opfordret til at gøre det, selvom man kun har et par minutter til rådighed for at komme med dette budskab.
Men overfor dem, vil man opfordre til, at man også tager forureningen i de arktiske lande med op og det har de fleste statsoverhoveder også gjort og man har også bemærket, at netop denne melding blev fremført af flere.
Derudover blev der også under denne session, der samledes også en del landes miljøministre, hvor der også var interesser omkring det, der blev fremført.
Selvom arbejdet pågår, så er jeg fuldstændig enig med Atassut´s ordfører i, at man ikke skal stille sig tilfreds med det, der er opnået, men at man fortsat skal arbejde med det.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse, Atassut:
Det bliver ganske kort. Det er samarbejdet indenfor kultur og uddannelse med vores nabolande. Disse bemærkninger siger jeg tak for.
Atassut påpegede, at det er disse muligheder, som vi engang ikke turde at drømme om i vores ungdom. Og bør man være stolt over og det er også korrekt og jeg mener, at når vi kigger mod øst, nemlig Europa og mod vest mod Nordamerika og vi har et godt samarbejde med disse. Samarbejdet med disse områder, er så primært en styrkelse af samarbejdet omkring uddannelse.
Og Inuit Ataqatigiit´s formands bemærkninger, er jeg helt enig i, idet jeg er enig i det punkt, der siger, at man ikke blot skal tage dem ud af skufferne og så være stolte af det.
Men med hensyn til det vestnordiske samarbejde med Island og Færøerne, der blev vi enige om at tage nogle bestemte overskrifter over treårige perioder.
I år har vi haft en musikskole i gang og det viser, at når vi indgår et samarbejde, så gemmer vi det ikke blot i en skuffe, men arbejder udfra for at realisere disse ting, vi er blevet enige om.
Og én ting, som er en hindring i vores samarbejde er, samarbejdet indenfor museumsvæsenet. Det er meget besværligt overfor amerikanerne og problemet har så været, at myndighederne så siger, at de hellere vil køre det selv, uden at samarbejde med andre og det gør så problematisk at realisere dette samarbejde. Men det lader vi os ikke bremse af. Jeg kan vurdere, at det samarbejde, der nu pågår medd Alaska er positive og det er kun disse ting, jeg vil kommentere, idet jeg mener, at det er fuldstændigt korrekt fra Inuit Ataqatigiit´s side, at man har påpeget det.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Her i løbet af dette valgår, så har vi holdt nogle møder i udvalget vedrørende det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg. Vi er altid glade for, at vi har for lidt adgang til vores kontakter i udlandet.
Vi er glade for, da man for nylig, der var folketingets udenrigspolitiske råd på besøg hos os og for for første gang holdt vi møde sammen med dem her i Grønland. Det er en start til at disse to udvalg kommer til at have et godt samarbejde fremover.
Under vores drøftelser, blev vi enige om en masse ting og sågar to medlemmer fra socialdemokratiet og de konservative, der har de så påtalt, at man bør gøre noget ved Thulesagen i folketinget. Men fremover vil disse to udvalg eller råd også mødes. Men jeg skal lige indskyde, at de ikke er beslutningsdygtige, men kun rådgivende overfor tingene.
I Danmark kommer udenrigspolitisk råd med en redegørelse overfor folketinget med det, der sker i verdenssamfundet og det er helt sikkert, at det grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske råd også kommer til at få disse informationer efter det nye valg.
Der er vilje til et godt samarbejde, både i Danmark og i Grønland, disse to råd imellem. Vi må også rose, at landsstyreformanden også kommer med en redegørelse, efter at have holdt møder med den danske udenrigsminister.
Jeg synes, det er spændende at høre disse beretninger og dem er vi altid taknemmelige for, især når vi får nye informationer. Med disse korte bemærkninger, vil jeg gerne sige tak for det gode arbejde, som udvalget har udført og ønsker de nye medlemmer i rådet, efter nyvalget et godt arbejde fremover.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyreformandens besvarelser til voresbemærkninger, tager vi til efterretning og dem takker vi også for.
Med hensyn til de bemærkninger fra de andre partier og selvfølgelig også vores bemærkninger, så er de nye forhandlinger med EU, som er under opstartsfasen, der kom samtlige partier ind på indholdet af disse, uden at man dog kom med, hvad det bør indeholde; forskning, mineralske råstoffer og andre ting, man kan samarbejde om, der påpegede vi, at man kan tage havpattedyr med i forhandlingerne.
Men med hensyn til de mineralske råstoffer, der bør man også komme ind på, at råstofferne indenfor EU, så er der stor interesse for uran og uranefterforskningen i Grønland, det er landstinget imod, at man efterforsker uran i Grønland og det bør man så selvfølgelig også tage som udgangspunkt. Det bør råstofkontoret også tage forbehold for.
Landsstyreformanden har også ret i, når han siger, at det er danskerne, der er problemet ved vores drøftelser med amerikanerne om en eventuel afgiftbelægning for deres militærbaser i Grønland.
For nylig sagde formanden for udvalget og som vi også var inde på, der er folketingets udenrigspolitiske nævn, der holdt vi et møde med det og der erfarede vi, at de danske folketingsmedlemmers kendskab til Grønland er meget begrænsede. De kender ikke forholdene i Pituffik. De kender ikke MMPA Y minerals Y Y i USA og derfor har vi foreslået fra Inuit Ataqatigiit´s side, at man også bør tage med i betragtning, at man i relation til landstingets sekretariat etablerer en udenrigsafdeling, som skal varetage landstingets interesser overfor udlandet. Vi er ved at være alt for begrænsede ved at landsstyret også møder folketingets præsidium, det er ikke tilstrækkeligt.
Og såfremt vi skal have større kontakter til udlandet, så er det ikke længere tilstrækkeligt. Landstinget bør tænke på, at udvide det i højere grad, hvorfor vi stærkt skal opfordre til, at statsministeren, udenrigsministeren, sundhedsministeren eller folketingsmedlemmerne siger om, for eksempel, at amerikanerne bør betale en afgift. Når flertallet siger det, så kan vi ikke sige, at det ikke er noget, man blot fejer det hen over hovedet og siger, at det ikke er tilstrækkeligt. Men vi bør kunne efterfølge det.
Til allersidst, så er det spørgsmålet om udenrigspolitiken, så er der jo en del steder, hvor amerikanerne har opholdt sig, som endnu ikke er registreret, men hvor man til stadighed kan se beviserne. Det bør også tages frem under vore drøftelser med de danske myndigheder, således, at man så går væk fra, at man bruger mandetimer til at foretage oprydning af stederne. Men, at det er dem, der har forurenet, der foretager oprydningen.
Hans Enoksen, mødeleder, Siumut:
Og så er det Anton Frederiksen, Kandidatforbundet. Og derudover, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at når vi er færdige med dette punkt, så går vi i gang med afstemningerne.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Vi ved, hvilke erhverv vores land er baseret på og vi ved, at fangererhvervet har dannet grundlag igennem mange år. Derfor undrer det mig, at landsstyret så at sige forbigår de ting, jeg var inde på, blandt andet om nar- og hvidhvaler.
Så vidt jeg husker, var det i 1992, man ændrede reglerne omkring narhvalsfangst. Umiddelbart efter ændringen, protesterede fangerne og først efter, at man har udformet reglerne, gennemførte man en høring. Sådanne forhold er utilfredsstillende. Man skal jo ikke gennemføre høringerne efter, at man har vedtaget reglerne. Sådanne høringer skal gennemføres, før man vedtager disse ting og alle, fangerne og fiskerne skal deltage i dette arbejde fra starten af.
I redegørelsen er der nævnt, at narhvalsbestanden er faldet til 40 procent af det, der var i 1981. Og dette var tilfældet i 1997. Så må vi jo høre, hvad fangerne siger til det, før man udtaler sig om det. Fangerne taler om det stik modsatte og selvom jeg ikke er fanger, har jeg set narhvaler, der slet ikke var observeret før. Man fanger dem ved Ilulissat og det vil jeg gerne videregive som en oplysning. Det kan være, at biologerne ikke har kendskab til sådanne forhold, derfor er det meget vigtigt, at man hører mere på fangerne, før man ændrer på eksisterende regler.
Og i mit ordførerindlæg, var jeg inde på, at EU-aftalen udløber i år 2000 og at man i den forbindelse anmoder om at få redegjort, hvilke andre områder, man vil medtage i denne forhandlingsrunde. Det kom Inuit Ataqatigiit´s ordfører også senere ind på.
Jeg mener, at vi som landstingsmedlemmer bør vide, hvad det er for nogle ting, man vil medtage i forbindelse med forhandlingerne, udover fiskeriområdet.
Vi er interesseret i, at få det at vide og vi vil gerne samarbejde omkring det. derfor ønsker vi at få svar på de ting, som vi stiller her i denne omgang.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Jeg skal understrege, at Dundas eller Uummanaq i Avannerssuaq og det, at der har været møde den 20. og 21. oktober i år om at udskille Dundas fra baseområdet. Og disse forhandlinger pågår med den amerikanske regering, således, at man også har talt om, at man kan udskille dette område fra militærområde. Man er i øjeblikket i gang med at vurdere de sikkerhedsmæssige vurderinger, der er på dette område. Ingen skal være i tvivl om, at at der pågår en dialog.
Med hensyn til EU-forhandlingerne, kan jeg oplyse, også i relation til Kandidatforbundet´s bemærkninger, det vigtigste er fiskeriforhandlingerne på fiskeriområdet, om man vil satse på det samme, eller en endnu bedre aftale med EU om det.
Derudover undersøger man andre områder, for eksempel forsknings- og råstofområdet, som man kan indgå i samarbejdsaftaler med EU om.
Med hensyn til samarbejdet omkring råstofområdet, så kan jeg oplyse, at man ikke på nogen måde vil medtage råstoffer, der kan bruges i forbindelse med fremstilling af atom, specialt, hvad angår uran.
Med hensyn til miljø- og uddannelsesområdet og turistområdet er blandt andet de ting, som man gerne vil medinddrage i disse forhandlinger.
Med hensyn til vort samarbejde med andre lande og undersøgelser af levende ressourcer. Kandidatforbundet kom ind på narhvalsområdet. Det er rigtigt, at man anser det for nødvendigt med en undersøgelse af narhval- og hvidhvalsbestanden, ikke alene herfra, men også fra Canada og Alaska. Der er et samarbejde herom med Amerika.
Vi skal ligeledes have undersøgt økologien i det hele taget. Og disse undersøgelser, er blandt andet også pågået med samarbejde med fangerne i Avannerssuaq.
Når biologerne har haft disse undersøgelser, så har de anmodet om at komme ind omkring fangstområderne ved Avannerssuaq.
De skal jo have tilladelse til at overskride grænserne og dertil kan jeg bemærke, at sådanne videnskabelige undersøgelser, der vedrører økologien, at det i allerhøjeste grad indgår i Grønlands interesser og vi er glade for, at Avannerssuaqs kommunalbestyrelse har vist så stor forståelse, således, at de har været med til, at de kan lave deres undersøgelser indenfor Grønlands territorium og på fangstområderne. Disse undersøgelser vil jo blive afsluttet på et senere tidspunkt.
Med hensyn til amerikanernes afgift på militærbaserne og med hensyn til flertallet i YfolketingetY , der synes jeg, at det er rart at konstatere det.
Vi mener, at de ting, vi har nævnt her ikke hører til i folketinget, men nu har de ved selvsyn konstateret, at det er ganske naturligt, at Grønland har stillet sådanne krav. Det er nok en form for arbejde, hvor man prøver at finde kimen til det videre arbejde også i det arktiske område.
Til Inuit Ataqatigiit skal jeg bemærke, at vores status med hensyn til hjemmestyreområdet, så vurderer vi løbende. Vi er blevet lidt for store til den anorak, vi har i dag. Vi må have en, der er større. Og de forhandlinger, der ligger deri, er ved at bleve afsluttet fra landsstyrets side.
En anden ting er, når vi ser på hjemmestyreordningen generelt og den den tid, der er gået i de 20 år, eller op til 25 år, så kan man vende tilbage til, at få det vurderet generelt endnu en gang. Og når vi taler om vores hjemmestyreordning, så betragter jeg det største område, som man skal revurdere igen, finansieringsområdet indenfor rigsfællesskabet, at vi tager det op igen til vurdering. Den byrdefordeling, der eksisterer indenfor hjemmestyreordningen, der er jeg ikke i tvivl om, at den skal vurderes endnu en gang og specielt når valget er overstået, så må det være nærliggende, at det er en af de første opgaver, man skal gå i gang med.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Således er behandlingen af punkt 12 og det er udenrigspolitisk redegørelse færdig.
Punktet sluttet.