|
Dagsordenes punkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand foreligger forslag til udkastet.
Justitsministeriet har fremsendt udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne og Grønland af lov om Domstolsstyrelse og udkast til lov om ændring af konkurslov og Retsplejeloven for Grønland og ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland. Ændringerne i de eksisterende love skyldes konsekvensændringer på grund af lov om Domstolsstyrelsen.
Formålet med anordningen og lovforslaget er at sætte domstolsreformen i kraft for Grønland. Justitsministeriet har samtidigt fremsat samme anmodning overfor Færøerne.
Den nye Domstolsstyrelse skal varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, der vedrører domstolens virksomhed. Området bliver således skilt ud i en selvstændig myndighed, der ledes af en bestyrelse og direktør.
Endvidere medfører forslaget ændringer i den grønlandske Retsplejelov, der betyder, at de ændringer der foretages i den danske Retsplejelov også kommer til at gælde for Grønland. Ændringerne i den danske Retsplejelov vedrører bl.a. regler om rekruttering af dommere, om fremgangsmåden ved besættelse af dommerstillinger, om ansættelsesværn for dommerfuldmægtige og om dommeres bibeskæftigelse. Ændringerne er lavet, idet man ønsker en bredere rekruttering af dommere. Ændringerne angiver en række kriterier, som skal tillægges vægt ved besættelse af dommerstillinger.
Dertil oprettes et dommerudnævnelsesråd, der skal afgive indstillinger til Justitsministeriet om besættelse af dommerstillinger. Det er hensigten, at der i rådet skal deltage repræsentanter for den grønlandske offentlighed. Repræsentanter for den grønlandske offentlighed foreslås beskikket efter indstilling fra henholdsvis de Grønlandske Kommunernes Forening KANUKOKA og Grønlands Landsting.
Den Danske Dommerforening har udtalt sig imod, at den ene offentlighedsrepræsentant skal beskikkes efter indstilling fra Grønlands Landsting. Dommerforeningen peger på risikoen for en sammenblanding af valget af offentlighedsrepræsentant og det almindelige partipolitiske arbejde, hvorved hele processen politiseres på et område, hvor dette ikke er hensigten.
Landsstyret har noteret sig, Den Danske Dommerforening bekymring. På denne baggrund skal jeg foreslå. at de to repræsentanter udpeges af henholdsvis KANUKOKA og Landsstyret. Herved undgås det partipolitiske problem. Derudover er der tale om parter, der er egnede til at sikre, at de udpegede personer er engagerede i samfundsforhold og bredt orienterede.
I den forbindelse vil jeg også erindre om Landstingets beslutning i forbindelse med behandling af Redegørelse vedr. Landstingets arbejdsform og forretningsorden. Et enigt Landsting tilsluttede sig bla. følgende konklusion, og her citerer jeg: A at Landstinget så vidt muligt alene skal beskæftige sig med parlamentarisk arbejde, således at dets medlemmer ikke bør belastes af arbejdsbyrder ved deltagelse i forskellige udvalg og repræsentationer, hvis kommissorium ikke har parlamentarisk indhold.”, citat slut.
På Landsstyrets vegne skal jeg derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anbefaler Rigsmyndighederne, at sætte den foreslåede lov om Domstolsstyrelsen og de heraf følgende lovændringer i Konkursloven og i Retsplejeloven for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland i kraft for Grønlands vedkommende. Tak.
Inden vi går over til ordførerne, der vil jeg byde velkommen til Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur, velkommen.
Og vi går over til partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordfører.
Laanguak Lynge, Siumut.
Tak. M.h.t. udkast til anordning om ikrafttræden i Grønland og Færøerne om lov om Domstolsstyrelse m.v., skal vi fra Siumut kort anføre følgende:
Landsstyret foreslår, at i de tilfælde der skal ansættes en Landsdommer, at der af Domstolsstyrelsen skal udpeges 2 repræsentanter for den grønlandske befolkning, udpeget henholdsvis af Landsstyret og KANUKOKA.
Efter grundig gennemgang af Landsstyrets forslag til Hjemmestyrets udtalelse til udkast til anordning om Domstolsstyrelsen, herunder m.h.t. lovgivningsmæssige konsekvenser, skal Siumut anbefale, at forslaget med Landstingets fulde støtte overgår til Justitsministeriet i Danmark. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut.
Efter at have gennemgået budskabet om ikrafttræden af lov om Domstolsstyrelsen og andre budskaber der er nævnt i forelæggelsesnotatet, vil vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til Hjemmestyrets udtalelse.
Vi skal fra Atassut med tilfredshed nævne, at Justitsministeriet som regel har kunne fremsende de omtalte love om Domstolsstyrelsen, lov om ændring af Konkursloven samt udkast til lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland og ændring af lov om Statens tjenestemænd i Grønland til myndighederne i Grønland til høring inden Folketingets vedtagelse af disse.
Udkastet til anordning og udkast til lov har klart givet udtryk for at det er på tide med ændringen af Retsplejeloven i Grønland, såfremt vores lovsystem skulle følge forholdene i Danmark.
Dette der blev foreslået ikraftsat for Færøerne og Grønland i udkastet § 1 vil vi gå ind for positivt fra Atassut. Uden af fremkomme med bemærkninger til næste paragraf, nemlig § 2 grundet dens omfattelse af følgende vil vi gå positivt ind på § 3 der omfatter Grønland, og foreslås ændret med en mere forståelig formulering for danskere.
Vi finder ingen hindring for den nye Domstolsstyrelses opgaver, idet området kommer til at køre som en selvstændig myndighed med ledelse af en bestyrelse og en direktør fra det offentlige.
Ændringerne i den danske Retsplejelov som også vil gælde for Grønland anser vi for at være egnede, især de danske politiske fæller ved besættelse af stillingen m.h.p. nuværende forekommende uoverensstemmelser blandt de øverste lovmyndigheder. De kommende ansatte fuldmægtige ved rekruttering værende således bedre på denne måde.
Vi kan i Atassut imødekomme at man i ændringsudkastet ønsker en mere udbredt besættelse af dommerstillingerne. Vi finder oprettelsen af et dommerudnævneslsesråd for at være en god idé. m.h.t. udnævnelsen af nye kommende dommere, idet man har tilsigt, at dette råd kommer til at være et rådgivende organ for Justitsministeriet.
Vi er fuldstændige enige om Den Danske Dommerforenings betænkeligheder med den myndighed der skal beskikke den anden repræsentant fra den grønlandske offentlighed, nemlig Grønlands landsting. Det er vores vurdering i Atassut, at Landsstyret har reageret på en måde, og prøver at høre på denne påpegelse.
Det vil måske være korrekt, såfremt KANUKOKA og Landsstyret beskikker henholdsvis den første og den anden repræsentant, men kunne man undgå, at risikere politiske problemer på denne fremgangsmåde ? At vi fra Atassut sætter spørgsmålstegn ved dette har vi følgende argumenter.
Vi kender til KANUKOKA´s politiske sammensætning, ligesom vi kender til Landsstyrets mindretal eller flertalsregering. Vi må vi fra Atassut, og måske også for andre partier erkende, at nepotisme, siges nu at være godt igang også her i Grønland. Vi ønsker udtalelse fra Landsstyret om vores sådanne påstande. Såfremt andre partier synes at indstillingerne i udkastet er korrekte, vil Atassut ikke give op bag sine påpegelser, men samtidigt med anmodning om besvarelse af vores spørgsmål også påpege på Landsdommerens hovedkvalifikationer som repræsentant for den grønlandske offentlighed til overvejelse.
Vi er i Atassut naturligvis enige i, at repræsentanter for den grønlandske offentlighed vil være engageret i samfundshold og være bredt orienteret. Atassut vil være blandt dem der går ind for, at lovudkastene af myndighederne bliver vedtaget og gældende for Grønland og udbeder sig venligst om landsstyrets besvarelse af sine forespørgsler.
Samtidig med at acceptere anordningens ikrafttrædelsesdato slutter vi med disse bemærkninger. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit har med særlig interesse set nærmere på disse forskellige udkast til anordninger til ikrafttrædelse af flere love, hvortil vi her skal udtale, at vi i det store og hele går ind for det forelagte, men at vi dog samtidig må sige, at vi såvidt angår spørgsmålet om oprettelsen af et dommerudnævnelsesråd ikke helt kan tilslutte os Landsstyrets herværende forslag.
Inuit Ataqatigiit finder det i den forbindelse helt naturligt, at hele Landstinget også på tvært af partipolitiske skel og interesse bør indstille sin repræsentant fra den grønlandske offentlighed i dette råd, idet vi ligeledes skal bemærke, at Justitsministeren i Danmark mener ligeså.
Det fremgår jo allerede af lovteksten, at hverken folketingsmedlemmer, Grønlands Landstings medlemmer som de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer kan lade sig udpege eller lade sig indstille til dette råd.
Eftersom Landstinget i praksis igennem tiderne har kunne se bort fra partiskel og partiinteresser i dennes indstillinger til medlemmer af forskellige råd og nævn, som det eksempelvis også sker i forbindelse med valget af landstingets Ombudsmand, skal Inuit Ataqatigiit hermed opfordre til, at man nu også tilslutter sig Justitsministeriets, sålydende forslag, som det nu foreligger.
Og med disse ganske korte bemærkninger skal vi som nævnt i det store og hele tilslutte os disse udkast til anordningerne, men vi vil dog anmode de andre partier om deres stillingtagen til vores opfordring. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet vil jeg i det grundlæggende støtte udkast til udtalelse om ikrafttræden for Grønland for de ovenanførte love med de tilpasninger der er nødvendige for forholdene her i landet.
Men jeg vil understrege, at jeg i min støtte er helt enige i de udtalelser, dels er jeg helt enige i de udtalelser Den Danske Dommerforening er fremkommet med og det er, at det er meget vigtigt med udpegelse af befolkningens medlemmer i dommerudnævnelsesrådet, at udpegelsen ikke bliver vejet op af partimæssige hensyn, ikke mindst for derved at kunne sikre en helt ensartet behandling af borgerne.
Derfor påregner jeg helt med, at hensyn til en retfærdig og færd betjening af befolkningen, at der i ændringsforslagene til bekendtgørelse om retsplejelov for Grønland sker ændringer i følgende ordlyd af § 2a, stk. 3 efter indstilling fra Grønlands Landsting og § stk. 3 af Grønlands Landsting.
Arbejdet i retterne og derved retsbetjenelsen af befolkningen bør på ingen måde have forbindelse med hvilke politiske tilhørsforhold man måtte have. Retsvæsenet bør altid være den instans, hvor borgerne sikkert kan påregne en uafhængig og retfærdig behandling.
Det er ligeledes anført, at ikrafttræden for Grønland af de omtalte love på ingen måde kan blive til hinder for arbejdet i den grønlandske Retsvæsenskommission. Derfor vil jeg med disse korte bemærkninger gå ind for, at Landsstyret retter henvendelse og anbefaling til de danske myndigheder som foreslået. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med sin besvarelse.
I forbindelse med dette punkt på dagsordenen har jeg ikke tidlige været inde på, at Færøerne ikke har gået ind for ikraftsættelse uden videre for Færøerne, for den procedure der bruges i Færøerne i forbindelse med ikraftsættelse af danske love er lidt anderledes, det har jeg ikke nævnt tidligere.
Jeg er glad for, at samtlige partier støtter forslaget, så er der fremkommet et par spørgsmål blandt andet fra Atassuts ordfører. Dem vil jeg gerne lige knytte nogle bemærkninger til, hvor Otto Steenholdt kom ind på, at det er på sin plads at man udpeger Landsdommeren til dette erhverv, det har man ikke anset som værende naturligt fra Justitsministeriets side, at Landsdommeren tilforordnes til dommerudnævnelsesrådet.
Dog har man ved sager, hvor man er i tvivl vedrørende habilitet er der åbnet mulighed for at man samarbejde med Østre Landsret og ligeledes har Landsretten den samme mulighed og den mulighed har man også henvist her.
Nepotisme, Otto var inde på nepotisme, det havde han ikke nogen ord på grønlandsk, og jeg forstår det heller ikke, jeg forstår det således, at man ikke kun forfordeler sin nærmeste familie eller venner i en sådan ansættelse. Jeg er jo selvfølgelig enig i, at det ikke er ønskeligt, og jeg er glad for at det blev taget op, og jeg vil også tage det med i forhold til den danske regering, således at det også kan indgå, for at undgå de negative ting som dommerne har påpeget, at man vil være åben for ansættelse fra Landsstyrets side. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut har bedt om ordet igen.
Jeg er bange for at Landsstyreformanden har misforstået os, vi kom ind på, at nepotisme betyder, at man ansætter partipolitiske fæller eller familie. De der skal udpege repræsentanterne, så er det så KANUKOKA og Landsstyret.
Det blev ellers foreslået, at det var Landstinget der skal udpege den anden repræsentant, men Den Danske Dommerforening har været bekymret på dette, at det ikke er på sin plads. Vi vil ellers gerne have det således, at vi fuldstændigt udelukker partipolitisk hensyntagen og sætter spørgsmålstegn ved KANUKOKA´s og Landsstyrets udpegelse og så i stedet for lade Landsdommeren være den der udpeger samfundets repræsentanter, det er det Atassut gerne vil have frem. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Ganske kort vil jeg bemærke, at Landsstyreformanden vist nok har misforstået hvad Inuit Ataqatigiit har ment.
Inuit Ataqatigiit er af den overbevisning, at det der er foreslået fra det danske Justitsministerium, at man skal fastholde det, fordi Landstinget har udpeget medlemmer til f.eks. nævn og råd uden at der tage hensyn til politikken, bl.a. til f.eks. udpegning af Landstingets Ombudsmand.
Man kan fremdrage mange forskellige eksempler herpå, men det er ikke nødvendigt, det er da ellers muligt, at Landsstyret også kan gøre det i den forbindelse, for det er sket på andre områder. Landsstyret er jo også sammensat af to partier og hvem siger så, at Landsstyret ikke tager partipolitiske hensyn i den forbindelse. Der er jo som bekendt en Landsstyrekoalition der består af Siumut og Atassut, men vi 31 landstingsmedlemmer er fordelt på 3 forskellige partier og 1 der er uden for partierne.
Som sagt har vi gået ind for det der er foreslået fra det danske Justitsministerium. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med yderligere besvarelser.
M.h.t. det sidste, kan jeg bemærke, at det ligner meget det der bliver foreslået, men domstolsbestyrelse, man har ellers forestillet sig, at Landsdommeren skal deltage i dette arbejde og skal deltage i bestyrelsesmøderne. Det er sket i op til 2 gange om året. Den grønlandske Retsvæsenskommission har på forespørgsel nævnt den 10. september 1997, hvor jeg henviser til deres brev til Justitsministeriet og det er skrevet på dansk og på side 26 i den danske udgave, står Retsvæsenskommissionens udtalelser.
Det fremgår kort refereret, at muligheden for den grønlandske Landsdommers deltagelse kan være på sin plads i relevante spørgsmål, således at Landsdommeren kan tilforordnes i sådanne sager. Denne mulighed der er fremlagt har man heller ikke set som noget fremmed at man kunne løse disse problemer således. Det er sådan at i det fremsatte forslag har man gjort sådan for at sikre et bredt sammensætning af repræsentanter og så har man så ønsket at følge Den Danske Dommerforenings indstilling, således at Landsstyret er den ene som udpeger, og den anden udpeges af KANUKOKA, og så kan man så beskikke disse som er indstillet fra disse organer.
Laannguak Lynge, Siumut har bedt om ordet igen.
Atassut anmoder om at overveje forslaget, at Landsdommeren kan udpege disse repræsentanter. Loven kommer til at indeholde om ansættelse af landsdommere, så vil Landsdommeren i sådanne situationer, så finder vi at Landsdommeren kan være inhabil i sådanne sager.
Men i spørgsmål der ikke vedrører ansættelse af dommere, men vedrører forhold der vedrører domstolene generelt så er der mulighed for at Landsdommeren kan være tilforordnet, men at den siddende Landsdommers mulighed for at udpege medlemmer ikke er på sin plads.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har uden for partiernes ordførere bedt om ordet.
Jeg skal understrege overfor Landsstyreformanden, at Inuit Ataqatigiit mener, at Den Danske Dommerforening har været bange for, at man i forbindelse med Landstingets udpegelse er bange for, at man tager partipolitiske hensyn.
Det kan være, at Den Danske Dommerforenings ikke har det helt store kendskab til forholdene i Grønland. Når Landsstyret skal udpege repræsentanter, så er det udbredt at man tager partipolitiske hensyn, og for at det ikke skal ske, så gør man det i Landstinget, at man udpeger en kvalificeret person uden partipolitiske hensyn.
Justitsministeriet har derfor ud fra deres kendskab til forholdene i Grønland foreslået det, som Inuit Ataqatigiit gerne vil støtte. Tak.