|
Dagsordenes punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag om ændring af Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer, den såkaldte ”Nuna Oil” lov. I den forbindelse med såvel ændringerne på råstofområdet, jeg kan også bemærke, at dette punkt vedrører punkt 14, som er det næste punkt på dagsordenen.
I forbindelse såvel ændringerne råstofområdet pr. 1. juli 1998 som bloktilskudsaftalen for 1991 - - 20001 har regeringen og Landsstyret aftalt, at Statens engagement i Nuna Oil skal overvejes. Disse overvejelser har ført til enighed om 2 ændringer i det fælles selskabet Nuna Oil A/S. Den ene ændring er begrundet i, at Staten ikke ønsker at fortsætte sit engagement på de hårde mineraler, da der ikke er offentlig deltagelse på dette område, som tilfældet er på kulbrinterne. Nuna Oil A/S formål skal derfor indskrænkes til kulbrinter, dvs olieefterforskning. Den anden ændring er begrundet i, at aktierne i det fortsat fællesejede Nuna Oil A/S, dog formandsmæssigt nu begrænset til kulbrinter, skal kunne overdrages et af henholdsvis Staten eller Grønlands Hjemmestyre helejet selskab forudsat at Staten og Grønlands Hjemmestyre er enige herom. Således at der mellem regeringen og Landsstyret enighed om, at Statens aktier i Nuna Oil A/S skal overdrages til DONG, der som bekendt er et af statens helejede selskab, hvis arbejdsområde netop er offentlig deltagelse kulbrinteraktiviter., og dermed har en stor ekspertise på området, som Nuna Oil gerne skulle drage fordele af.
Konsekvensen vil dog være, DONG ikke på fremtidige kulbrintekoncesssioner kan deltage på kommercielt plant som tilfældet er på de nyligt indgåede kulbrintekoncesssioner offshore på Vestkysten. Udbyttet fra aktierne skal dog fortsat indgå i den fælles fordeling af indtægterne efter råstofloven.
I forbindelse med disse ændringer har regeringen og Landsstyret samtidig aftalt, at selskabets kapitalforhold skal justeres, således at disse modsvarer selskabets fremtidige forretningsområde. Derudover er aftalt, at Grønlands Hjemmestyre erhverver Nuna Oil A/S aktiver vedrørende de hårde mineraler til bogførte værdier, i hvilken forbindelse særligt skal nævnes, at jeg med regeringen har aftalt, at koncessionsværdierne på de hårde mineraler sættes til 0 kr. Jeg skal i øvrigt nærmere henvise til bemærkningerne til lovforslaget.
Da der som bekendt er parallelitet i Nuna Oil lovgivningen, skal Landstinget efter behandlingen af nærværende punkt give sin udtalelse til regeringens forslag til ændring af den danske lov om Nuna Oil. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer til Landstingets behandling, og efterfølgende overgang til 2. behandling.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Og vi går over til partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordfører.
Ruth Heilmann, Siumut
Idet vi støtter landsstyremedlemmets forelagte forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer, skal vi knytte følgende korte bemærkninger til forslaget.
Indledningsvis skal vi udtale vores tilfredshed, at Landsstyret med hele arbejder med klare målsætninger på råstofområdet. Dette lægger vi meget vægt på fra Siumut, idet vi betragter mineral og olieaktiviteter som den anden søjle i vores erhvervsliv, og derfor skal jeg til enhver tid opfordre til omfattende og sikker styring af dette arbejde.
Af forelæggelsen fremgår det klart, at Nuna Oils aktiviteter deles op i to, hvoraf den første skiller sig af med mineralerne og koncentrerer sig herefter kun om kulbrinter og følgen heraf bliver så, at Statens aktiepost i Nuna Oil overdrages til DONG i forståelse mellem Staten og Hjemmestyret. Vi betragter forelæggelsen af forslaget som udtryk for gensidig forståelse og enighed mellem Landsstyret og den danske Stat, og vi skal udtale, at vi finder det løbende gode samarbejde betryggende.
Fra Siumut er vi enig i Landsstyrets indstilling, idet det også nævnes i forelæggelsen, at udbyttet skal indgå uforandret i den fælles fordeling efter råstofloven. Derfor er vi enige i at støtte det forelagte ændringsforslag, og skal fra Siumut indstille, at forslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.
Peter Ostermann, Atassut
Vi går helt ind for forslaget. Efter sommerens ændringer på råstofområdet er det en selvfølge, at loven ændres ligeledes. Dagens to ændringsforslag vedrørende Nuna Oil A/S fremsat af landsstyreformanden skal vi fra Atassut-gruppen tilslutte os uden yderligere kommentarer. Vi forstår til fulde Statens stop på sit engagement på de hårde mineraler, så Nuna Oil A/S udelukkende koncentrerer sig på kulbrinteområdet. Den anden ændring, som begge parter har indgået er, at Statens aktier i Nuna Oil A/S overdrages til DONG, som Staten er eneejer af. Dette vil på længere sigt vil komme Nuna Oil A/S til gavn kan vi fra Atassut-gruppen kun tilslutte os samtidig er vi også tilfredse med, at selskabets fremtidige kapitalforhold justeres, så det modsvarer forretningsområderne.
Med disse korte bemærkninger til lovforslaget skal vi fra Atassut-gruppen tilslutte os 1. behandlingen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Indledningsvis skal Inuit Ataqatigiit understrege herværende punkts nære tilknytning det næste dagsordenspunkt, hvorfor vi har valgt at komme med vore bemærkninger under 1. Loven vedrørende Nuna Oil bliver nu ændret, idet Staten nu agter at sælge sin andel på 50% i Nuna Oil til DONG A/S. På den måde vil Staten således være ude af sin deltagelse vedrørende mineraler. Således vil Staten med andre ord slippe sit ansvar vedrørende mineraler og ikke mindst være ud af sit samarbejde med Hjemmestyret vedrørende finansieringen af denne aktivitet og slippe sin deltagelse i investeringsrisikoen vedrørende aktiviteter på området.
Inuit Ataqatigiit har sine begrundede betænkeligheder vedrørende det sidste ændringsforslag vedrørende Statens ønske om at træde ude af sin direkte deltagelse vedrørende mineralaktiviteter. Vores betænkeligheder ligger først og fremmest i, at ændringen af den hidtidige .. Til deltagelse ikke synes at skulle berøre det hidtidige fordelingsprincip mellem Staten og Hjemmestyret. Man kan således herefter konkludere, at selv om Staten efter det omtalte ændringsforslags vedtagelse vil være ude af finansiering af kulaktiviteterne ved Naparsorsuaq i Nanortalik distrikt, så har Staten fortsat sin gode ret til halvdelen af udbyttet ved en eventuelt start af guldboring.
Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse er denne udsigt bunduretfærdig. På den baggrund ønsker Inuit Ataqatigiit det omtalte spørgsmål vendt i den grønlandske del af fællesrådet vedrørende de mineralske råstoffer inden forslagets 2. behandling. Som bekendt er hele råstofforvaltningen hjemtaget pr. 1. juli 1998, vel at mærke er denne øvelse alene en overtagelse af de fysiske rammer. Skåret ud i pap kan man sige, at Grønland nu har fået en bygning der rammen om Råstofforvaltningen, men vi har endnu ikke fået nøglen til bygningens forrådskammer, idet Staten fortsat bibeholder fortsat nøglen og kan kun lukke os ind efter for eget forgodtbefindende. Statens ønske om at træde ud af sin direkte deltagelse i Nuna Oil er en tydelig illustration heraf. Netop derfor finder vi det relevant, at denne del af problematikken først bliver vurderet i den grønlandske del af Fællesrådet inden forslagets overgang 2. behandling.
Med disse bemærkninger ønsker vi at denne vores indsigelse bliver efterkommet. Vi må jo fortsat huske på, at spørgsmålet om vores ejendomsret til undergrunden endnu ikke er på plads, og at vi ved hjemtagelsen af råstofforvaltningen, som jeg allerede har sagt, kun har fået de fysiske rammer til forvaltningen uden at have nøglen til forrådskammeret.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået forslag til ændring af Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer og skal komme med følgende bemærkninger.
I forbindelse med aftalen mellem Landsstyret og den danske regering om råstofområdet og bloktilskuddet vil det ikke kunne undgås at lave ændringer i nærværende Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer, og jeg vil derfor med forståelse på forholdene fra Kandidatforbundet give udtryk for, at jeg i princippet er enig i ændringsforslagene, der vedrører 2 områder. Det er nødvendigt at vi her i landet har en hensigtsmæssig lovgivning vedrørende aktiviteter indenfor råstofområdet.
Ikke mindst med hensyn til de hidtidige koncessioner, der indeholder dels spændende og meget interessante områder. Eksempelvis vedrørende mulighederne for guldudvinding ved området ved Nanortalik, men hvis fastsatte aktiviteter i efterforskningen vil kræve endnu store investeringer. Selvfølgelig er nye forpligtelser altid en følge af nye overtagelser af ansvarsområder, og derfor skal man også her være vågen for, hvilket beredskab der kræves af de ansvarlige fremover.
Aftalen i foråret mellem Landsstyret og den danske regering indeholder en aftale om at den danske Stat udover det aftalte bloktilskud foreløbig indtil år 2001 deltager med 9,2 mio.kr. til administrationen af råstofområdet her i Grønland. Derefter vil forholdene selvfølgelig være afgørende for, hvad der videre kommer til at ske indenfor området.
Med disse ganske vist korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse Landstingets lovudvalg.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg siger tak till partiernes ordførere for den positive modtagelse af ændringsforslaget. I Siumuts ordfører og de andre partiers ordførere ikke mindst Inuit Ataqatigiit spurgte om fordelingen af de fremtidige indtægter ved råstofudvinding specielt. Dertil kan bemærke, at man vil kunne få konkrete forklaringer, og Inuit Ataqatigiits ønske om, at den grønlandske del af Fællesrådet eventuelt kan undersøge nogle ting, synes jeg er en god ide med henblik på at få yderligere oplysninger, da vil denne mulighed være åben.
Med hensyn til Naparsorsuaq, Kirkespirdalen, så regner Staten også med at kunne få indtægter derved på grund af medfinansieringen. Men i de tilfælde, hvor Staten ikke har været med i finansieringen skal Staten ikke regne med at få andel i indtægterne. Den danske Stat vil prøve at undersøge mulighederne om fordelingen, men det er sådanne tekniske spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit gerne vil have undersøgt, det vil jeg gerne efterkomme. Der kan jo også være forbundet i medlemskab af EU omkring ejerskab, bl.a. ved at man eventuelt kan overdrage aktierne til DONG. Det har været med i overvejelserne, men som sagt er jeg glad for den positive modtagelse af forslaget, så vil jeg gå ind for at det bliver behandlet i udvalget og Fællesrådet for råstoffer.