|
Dagsordenspunkt 62-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 28. Oktober 1997
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Vi skal gå igang med punkt 62 forespørgseldebat i henhold til forretningsordenen ' 41 Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår at sagen den daværende bestyrelse og direktion for KNR forelægges Landstinget således at Landstinget for en fuldstændig og klar redegørelse.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først skal jeg oplyse at dette forslag, er blevet afleveret til Landstingsformandskabet den 1/10 1997, og lyder således:
AI pressen læser vi hører vi gisninger om at den afgåede formand for Landsstyret, Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse og Kirke samt eventuelt hele daværende Landsstyre i forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende daværende bestyrelse og direktion for KNR, antagelig har overtrådt en Landstingslov nemlig en lov om Landsstyremedlemmers ansvarlighed. Sagen er så alvorlig at vi ikke kan lade den sidde overhørig, og jeg skal derfor som medlem af Landstinget anmode om, at der for Landstingets medlemmer afgives en fuldstændig og klar redegørelse for, om hvor vidt forlydender i pressen er sande eller usande. Ligeledes er det nødvendigt at man i Landstinget hurtigst muligt tager en drøftelse af sagsforløbet og at alt relevant oplysningsmateriale forelægges Landstinget, der kan jo ikke føres en debat udelukkende på baggrund af, hvad pressen kommer med. Sagen omhandler mange penge, jeg skal derfor anmode det ærede formandskab om at arbejde for, at sagen forelægges for Landstinget således, at der kan foregå en korrekt behandling af sagen.@
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:.
Forespørgselsdebat som er krævet fra hr. Anthon Frederiksen, så har landsstyret følgende besvarelse dertil. I det Landsstyret under behandlingen af dagsordenens punkt 49 allerede har givet Landstinget en klar og fuldstændig redegørelse om forløbet i sagen, finder Landsstyret ikke anledning til at knytte yderligere bemærkninger dertil, og skal derfor i det hele henvise til svarnotatet til punkt 49.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut.
Fra Siumut vil vi med henvisning til Landsstyretmedlemmets svarnotat, mener vi at sagen har været behandlet under punkt 49 hvorfor vi ikke har yderligere bemærkninger.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqataqiit.
Vedrørende punkt 62 der har vi fra Inuit Ataqataqiit, der vil vi henvise til vores bemærkninger i forbindelse med behandlingen af punkt 49 hvor vi blot skal nævne, at muligheden for at man kan omdele oplysninger, der har betydning for behandlingen af vigtige sager bør være åben, og jeg mener, at en af grundene til at Anthon Frederiksen har fremsat dette forslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er slet ikke forbavset over, at Landsstyret arbejder på at komme over denne sag så hurtigt som muligt. Men til trods herfor mener jeg, at man ikke bør forsøge at få samfundet til at betale for en klar politisk fejltagelse, og en sådan beslutning er alt for billigkøbt hos vælgerne.
Vælgerne er jo ikke dumme. Dette er hidtil allerede blevet vist dels gennem pressen og det er ganske tydeligt mærkbart, at det af vælgerne især efter behandlingen af dagsordenspunkt 49 slet ikke kan accepteres, at Landsstyrekoalitionen så hurtigt som muligt søger at komme ud af nærværende sag.
Det kan ikke accepteres, at samfundet uden egen skyld får præsenteret en regning fra Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut.
Hvorfor vil man ikke i en så vigtig sag udlevere vigtige dokumenter til landstingsmedlemmerne?
Allerede i forbindelse ved den første behandling af sagen krævede jeg efter min pligt som medlem af landstinget og dermed min pligt som folkevalgt, og endelig efter loven om offentlighed i forvaltningen få udleveret dokumenter om sagen, men denne henvendelse er hidtil end ikke blevet besvaret, og Landsstyremedlemmet har hidtil kun haft bemærkninger til sagen på 4 linier under dagsordenens punkt 62.
Hvorfor blev oplysninger i sagen ikke udleveret i henhold til loven om offentlighed i forvaltningen?
Derved er der ingen tvivl om, at der er noget galt i hele sagsforløbet, og såfremt denne sag skal have en udgang uden tvivlsspørgsmål og tryghed i sagen for befolkningen, må Landsstyret vise vilje til at arbejde for, at sagen behandles uangribeligt og uden at fortie oplysningerne.
Ifølge de oplysninger, der dels er fremkommet gennem pressen, har man vurderet landsstyret til at have overtrådt Landstingsloven om Landsstyremedlemmers ansvarlighed, og man har fuldt ud ikke dementeret påstanden om, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke er påstået at have løjet i sagen.
Derfor må man, såfremt sagen ikke skal fortsættes, sætte spørgsmålstegn ved, om vi virkelig har et Landsstyre i vort land, der arbejder ud fra demokratiets grundlag og ideer? Landsstyrekoalitionens selvforsvar med deres flertal i Landstinget som våben, må ikke blive en meget dårlig og uacceptabel vane.
Såfremt der ikke er sket noget i sagen som mistanken påstår, hvorfor skal man så skjule oplysninger om de enkelte sager for Landstingets medlemmer?
Vi som lovgivere her i landet ønsker, at de love og forordninger vi vedtager, bliver respekteret og fulgt af borgerne, og med henblik på disse bestemmelser bliver fulgt, har man for eksempel arbejdet på at få fiskeri- og jagtbetjentordningen.
Hvorfor skal vi så fremsætte et ønske som førnævnt, såfremt Landstinget ikke efterfølger de love, som Tinget selv har vedtaget.
Såfremt sagen virkelig er foregået som påstået, må der være noget rigtigt i et Landstingsmedlems udtalelse i forbindelse med en anden sag om, at forholdene dels kan sammenlignes med de herskende forhold i Sydafrika, og det er at Landsstyrekoalitionen bruger kneb for at beskytte sig selv.
Det er lige som om, at Landsstyrekoalitionen som det vigtigste mener, at det er samfundsborgerne, der på alle områder kan forfølges for det er vist er blevet sådan, at det er ligegyldigt om et af Landsstyremedlemmerne ikke overholder en af Landstingslovene.
Sådanne forhold er for dårlige og er uacceptable. Derfor må man i nærværende sag kræve, såfremt man stopper den med at have flertal i Landstinget som våben, at sagen bliver fortsat ad anden vej.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:.
Endnu engang atter henvise til, svaret som allerede er blevet afgivet under behandling af dagsordenspunkt 49 som er til .....11,2..... Jeg gerne henvise at dagsordensforslagsstilleren læser disse med hensyn til hans bemærkninger, så vil jeg blot udtale at jeg vil gøre opmærksom på at man også i Sydafrika har en demokratisk styreform. Dette kan selvfølgelig også påvises af hvem som helst der har lyst til at undersøge det og med disse bemærkninger vil jeg henvise til det som vi alle har henvist til, at forespørgelsen allerede har været besvaret .....12,0.... og at man skal være tilfreds med besvarelsen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg finder det meget forunderligt hvorfor, med henvisning til Landstingslov nummer 9 om offentlighed i forvaltningen i henhold til ' 4 stk. 1 og i henhold til ' 8 stk. 3 at hvorfor Landstinget ikke godkender anmodningen da allerede lovgrundlaget kunne afgive oplysninger hvorfor det ikke bliver afgivet det er dermed Landstinget selv der overtræder denne lov, fordi de ikke gør det og derfor er .......... (13,2 ) nødt til at forfølge sagen på anden vis.
Mødeleder:
Og således er dagsordenens punkt 62 og behandlingen af dette færdigt og vi går så videre til næste dagsordenspunkt.
Punktet sluttet.