|
Dagsordenspunkt 63-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 5. November 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:
Landsstyret fremlægger hermed en redegørelse vedrørende arbejdskraftens sammensætning og beskæftigelsespolitiken i Grønlands Hjemmestyre.
Redegørelsen omfatter foruden en detaljeret beskrivelse af den nuværende sammensætning af Hjemmestyrets personale, en oversigt vedrørende den politik og de målsætninger, som Landsstyret har fastsat, med hensyn til den fremtidige udvikling i Grønlands Hjemmestyre. Denne udvikling er i det afsluttende afsnit, sat i relation til en række planlagte initiativer og visioner, som Landsstyret har for udviklingen af det samlede grønlandske arbejdsmarked.
Redegørelsen konkluderer, at ca. 70 % af samtlige stillinger i Grønlands Hjemmestyre er besat af personer født her i landet. Ifølge den relevante lovgivning på området Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om reguleringer af arbejdskrafttilgangen i Grønland, skal der til denne gruppe medregnes personer med særlig tilknytning til Grønland. Denne persongruppe er lovgivningsmæssigt sidestillet med den grønlandske arbejdskraft. Det kan på denne baggrund fastslåes, at hovedparten af Hjemmestyrets personale består af, hvad der bredt kan karakteriseres som hjemmehørende, hvilket helt er i overensstemmelse med den overordnede prioritering af den herboende arbejdskraft.
Redegørelsen konstaterer endvidere, at der fortsat eksisterer en række ansættelsesområder, hvortil der endnu ikke uddannes tilstrækkeligt med arbejdskraft, her i landet.
Landsstyret finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt nærmere at vurdere, hvilke tiltag, der skal iværksættes indenfor uddannelses-, efteruddannelses- samt arbejdsmarkedspolitiken med henblik på etableringen af langsigtede og helhedsorienterede løsningsmodeller vedrørende dette problem.
I Y områder, som Landsstyret i denne sammenhæng, vil arbejde målrettet ved, er ansættelseskriterierne inden for såvel Hjemmestyret, de Hjemmestyreejede aktieselskaber og nettostyrede virksomheder, kommunerne, som det private erhvervsliv. Her er det absolut nødvendigt, at der fremvokser en mere nuancerede forståelse med hensyn til, hvilke kvalifikationer, der skal lægges vægt på ved besættelsen af ledige stillinger.
Den uddannelsesmæssige baggrund og eventuelle erhvervserfaringer er i denne sammenhæng naturligvis vigtige faktorer og i en række tilfælde; altafgørende. Men de kvalifikationer, der ligger i beherskelsen af det grønlandske sprog samt kendskabet til den grønlandske kultur og levestil, skal med i den samlede betragtning. Disse elementer skal tillige og helt naturligt indgå i en samlet vurdering af en given persons kvalifikationer. Dette gælder inden for alle stillingstyper i det grønlandske samfund.
Landsstyrets overordnede målsætning er Y med at få sammenkædet de fire kvalifikationselementer; uddannelse, erfaring, sprogkundskab og kultur, således, at der opnås den bedst mulige varetagelse af en given jobfunktion.
På det generelle plan, skal det afslutningsvist bemærkes, at 87,3 % af alle personer bosiddende her i landet, er født her i landet. Gruppen af personer født uden for Grønland, omfatter således 12,7 % af den nuværende befolkning. En stor del af disse, er personer, der har været bosiddende i Grønland i mange år og som derfor har status af særlig tilknytning til Grønland. Det kan, på denne baggrund konkluderes, at Agrønlandsk arbejdskraft@ totalt dominerer det grønlandske arbejdsmarked.
Den samlede gruppe af personer i Grønland, der ikke har status, som grønlandsk arbejdskraft eller særligt tilknyttet arbejdskraft må derfor forventes mindre betydningsfuld i det samlede billede.
Hvad der også, den detaljerede statistik vedrørende den offentlige beskæftigelse klart giver et billede af. Det væsentligste er, at udviklingen går mod en stærkere tilknytning af arbejdskraften således, at ophold af relativ kort varighed undgås i fremtiden.
Landsstyret vil arbejde intensiv og målrettet med henblik på en realisering af denne målsætning.
Med disse korte bemærkninger overlades redegørelsen til landstingets velvillige behandling.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Redegørelse vedrørende arbejdskraftens sammensætning samt beskæftigelsespolitikken i Grønlands Hjemmestyre, efter at vi i Siumut nøje har gennemgået redegørelsen, skal vi knytte følgende bemærkninger til redegørelsen.
Når man studerer redegørelsens afsnit om arbejdskraftens sammensætning, er det mærkbar, at beskæftigelsen af hjemmehørende har været stigende gennem de senere år. På den anden side har det ikke været muligt, at ansætte et tilstrækkeligt antal hjemmehørende med akademisk uddannelse. Fra Siumut er vi tilfredse med, at de helt klare tal fortæller os om det reelle forhold indenfor beskæftigelsen.
Det er glædeligt, at konstatere, at flertallet af medarbejderne i hjemmestyret er hjemmehørende. Det fremgår af redegørelsen at 70 % af samtlige stillinger er besat med hjemmehørende personale, hvori ikke medregnet personer med særlig tilknytning til det grønlandske samfund. Således kan vi sige, at procenten af folk som kender og har kendskab til det grønlandske samfund er højere endnu, når man ser folk med særlig tilknytning til de grønlandske samfund med.
På den måde tilbagevises talen om mange tilkaldte medarbejdere som urigtigt. Denne situation har mon været godt mod Siumuts beskæftigelsespolitik og Siumut vil medvirke yderligere forbedring på området.
Et andet er taloversigten fra 1996 hvor de forskellige medarbejderes tilknytning i forskellige ansættelsesformer og overenskomster. Det er ikke underligt, at flertallet af de ansatte er personer der aflønnes i henhold til SIK=s overenskomst, hvilket igen er bevis på, at de hjemmehørende udgør flertallet blandt medarbejderne. Totalt set udgør personalet aflønnet i henhold til SIK=s overenskomster over halvdelen af de samlede personale, og de udgør 94 % af alle ansatte født i Grønland.
Blandt grønlandskfødte medarbejdere er tjenestemændene næstfleste. Det fremgår af redegørelsen, at tjenestemænd hovedsagelig er personer mellem 30 og 50 år og det samme gør sig gældende når det gælder tjenestemandslignende ansættelser i forhold til personer under 30 år.
I Siumut mener vi, at man gradvist skal forlade tjenestemandssystemet i fremtiden.
De studerendes uddannelser er meget mere differentieret i dag i forhold til tidligere tider, og konsekvensen heraf må være, at man gradvist går bort fra de traditionelle ansættelsesformer. Siumut vil medvirke til, at bane vejen herfor.
En anden markant ting er, at de ansatte er steget markant siden hjemmestyrets indførelse. I Siumut har vi god forståelse for, at dette skyldes omfattende hjemtagelse af områder i løbet af perioden. Men desuagtet bliver det forelagte tal stof til eftertanke. Når man f.eks. ser på tallene vedrørende akademikere født henholdsvis i Grønland og udenfor Grønland er der en meget markant skævhed i tallene. Af redegørelsen fremgår også, at flere stillinger som kræver uddannelse desværre må besættes af tilkaldte. I Siumut finder vi ikke dette som noget nedslående idet, det fremgår, at antallet af grønlandskfødte akademikere er stigende godt nok i langsomt tempo. Siumut mener, at dette giver grund til optimisme.
Et andet forhold som man lægger mærke til vedrørende sammensætningen af de ansatte, de grønlandskfødte unge er flere i f forhold til personer over 50 år. I Siumut mener vi, at dette er et nydeligt og glædeligt tegn på en ændring af de ansattes sammensætning.
Indenfor beskæftigelsen lægger Siumut vægt på løbende efteruddannelser og løbende opfordring til dette. På denne måde skal man ikke alene bane vejen for ansættelse af hjemmehørende i højere stillinger, men at det vil før til optimal udnyttelse af hjemmehørende arbejdskraft. Derfor skal Siumut opfordre til, at de omtalte og realistiske efteruddannelsesplaner føres ud i livet og Siumut vil medvirke hertil. Sådanne initiativer vil give de nyansatte mulighed for at komme videre med karrieren fra starten af. I Siumut lægger vi megen vægt på, at alle ansatte uanset hvilken overenskomst de er ansat under gives mulighed for at deltage i sådanne efteruddannelser, ikke mindst ansatte under SIK=s overenskomster.
Fra Siumut er vi glade for at konstatere, at initiativet fra direktoratet for arbejdsmarked og offentlige arbejder til analysen SULIAQ vil blive færdiggjort primo 1999. Dette vil danne et veldokumenteret grundlag for initiativer der skal tages i relation til beskæftigelse fremover.
Landsstyrets målsætning vedrørende fremtidige forskellige ansættelser hvor man opstiller fire kvalifikationskriterier har Siumut=s fulde støtte. I Siumut mener vi, at vægtningen i forbindelse med fremtidige ansættelser også må tage de kvalifikationer vedrørende uddannelse, erfaring, sprog og kulturbaggrund med i betragtning.
I forbindelse med realiseringen af initiativerne overfor de ansatte finder vi i Siumut meget vigtigt, at alle relevante instanser tages med. Det vil sige, offentlige myndigheder som den private sektor. Ikke mindst skal Siumut erindre, at der er mange allerede ansatte der må tilbydes efteruddannelse og må gives mulighed herfor.
Fra Siumut skal vi opfordre til, at anvendelse af moderne tekniske faciliteter skal indgå i efteruddannelserne, og i denne forbindelse skal vi pege på moderne fjernundervisning.
Fra Siumut skal vi forestille os, at sådanne planer vil være bekostelige, men skal vi have dygtige og stabile medarbejdere må samfundet også have råd til at betale herfor.
Vi skal ikke undlade at nævne, at man i forbindelse med revision af ansættelsesforholdene også må justere lovgivningen, forordninger med videre. I Siumut er vi ganske enige i redegørelsens afslutning som lyder:@ Det er landsstyrets grundlæggende holdning at beskæftigelsesforholdene strammes op og gøres mere gennemskuelige.@, samt: ASom grundlaget for videreudviklingen af et velfærdssamfund, er fremadrettet beskæftigelses-, og erhvervspolitik.@.
Med disse bemærkninger tager vi den indholdsrige redegørelse vedrørende arbejdskraften sammensætning samt beskæftigelsespolitikken i Grønlands Hjemmestyre som peger i den rigtige retning til efterretning. Og vi takker alle der har medvirket ved udarbejdelsen af denne meget grundige redegørelse.
Sofie Kielsen, ordfører for Atassut:
Efter en grundigt gennemgang af redegørelsen noterer Atassut, at der stadigvæk er anledning til, at genoptage debatten og med veldokumenteret oplæg om, hvor langt man er nået med målsætningen vedrørende den hjemmehørende arbejdskraft i forbindelse med hjemmestyrets øgede drift af virksomheder. Tallene viser, at vi fortsat bør udvikle uddannelserne og give kursustilbud til personalet. Det er vigtigt i udviklingsarbejdet indenfor personalegrupper, at der er en smidig forståelse og en tilstedeværelse af sprogkundskaber. Konsekvensen af tilstedeværelse af hjemmehørende arbejdskraft, er en smidigere betjening som er affødt af bedre og nemmere forståelse. På den måde har vi da også fået glæde af beskæftigelse af dygtige unge mennesker. På den måde vil vi gentage, at vi fortsat bør give tilbud om dygtiggørelse af personalet.
Vi skal ikke undlade at nævne, at uddannede hjemmehørende møder en begrænsning i deres virke selvom det menneskelige udvikling i jobsammenhæng først starter i forbindelse med udøvelsen af et fag, så skal det ikke skjules, at vi bør undgå situationer som kan afstedkomme manglende selvsikkerhed. Af den grund er det ønskeligt, at den overordnede stiller krav om, at arbejdsgiverne er åbne overfor uddannede personale.
Tabel 4 viser, at vi stadig mangler akademisk uddannede hjemmehørende. Vi vil fra Atassut henstille overfor uddannelsesdirektoratet om, at udarbejde klare rapporter over uddannelsessøgende indenfor GU og lignende som giver et peg om hvor disse uddannede befinder sig som vi har brug for i stillinger der kræver en uddannet arbejdskraft i Grønland. Vi vil anmode direktoratet for uddannelse om at sætte en undersøgelse igang om hvilke uddannelser der skal prioriteres i forsøg på at effektuere ønsket om grønlandsk arbejdskraft så hurtigt som muligt. Vi ved jo allesammen, at en uddannelse på et højere niveau kun sker udenfor Grønland.
Idet vi ønsker en revurdering af skoler på højere plan, så regner vi bestemt med, at vore efterkommere vil udvise større viljekraft når de har mulighed for at gå i deres egne højere læreanstalter.
Med hensyn til det sidstnævnte overskrift er det vigtigt for Atassut, at der for hele Grønland generelt skelner, at alle har mulighed for et arbejde hvis vi skal have en god livskvalitet. Det er beklageligt at konstatere, at så mange er ansat på deltid som det ses i tallene i redegørelsen. I vort forsøg på at modernisere disse for os alle vanskelige år, er det beskæmmende at høre om arbejdsløshed i tide og utide. Det er beklageligt. Men vi skal understrege, at vi fra Atassut på nært hold følger med i, at alle får en mulighed for at få et arbejde.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Redegørelsen med tilknytning til nærværende dagsordenens punkt tager Inuit Ataqatigiit til orientering som en begyndelse til en interessant og vigtig opgave der skal findes en løsning på.
Da Inuit Ataqatigiit tillægger netop arbejdskraftens sammensætning og hjemmestyreadministrationens løsning på sine opgaver en stor betydning som vi allerede kom ind på under første behandlingen af finanslovsforlaget for 1998 med vores opfordring til landsstyret om fremlæggelse af en redegørelse under efterårssamlingen i 1998, om de enkelte direktoraters personalesammensætning og kvalifikationskravenes relevans til de enkelte opgaver. Denne opfordring blev siden bakket op af Finansudvalget, idet udvalget i en af sine betænkninger fremkom med en henstilling til landsstyret om til efterårssamlingen i 1998, at fremlægge en sådan redegørelse for landstinget.
Landsstyreformanden har siden hilst henstillingens positivt. Det er på denne baggrund vi opfatter nærværende positive redegørelse fyldt med gode intentioner, men utroligt meget tyndt som en begyndelse til noget meget mere vidtrækkende. For bortset fra små faktuelle oplysninger om for eksempel antallet af ansatte, er det bemærkelsesværdigt, at redegørelsen indeholder alle de samme hensigtserklæringer som vi har set siden hjemmestyrets indførelse. Der er intet nyt at hente der. Inuit Ataqatigiit har ved en hurtig rundspørgsel blandt enkelt medarbejdere i forskellige direktorater konstateret, at hjemmestyret har ingen personale- og efteruddannelsespolitik har i virkeligheden. Det er alle de adspurgte ansattes opfattelse, at denne politik kun findes som et stykke papir der hentes frem fra et eller andet sted ved højtidelige lejligheder.
Hovedtanken i redegørelsen er, hvordan de opgaver i dag varetages af tilkaldt arbejdskraft fremover kan varetages af hjemmehørende arbejdskraft. Efter Inuit Ataqatigiit=s opfattelse er det imidlertid spørgsmålet om ikke man skulle benytte denne oplagte lejlighed til, at sætte spørgsmålstegn ved den måde hvorpå hjemmestyreadministrationen er indrettet og i det hele taget løser sine opgaver. Kan det fortsat anses for at være rigtigt, at samfundet skal bruge over 300 mio.kr. om året for at administrere sig selv ? Det sætter Inuit Ataqatigiit spørgsmålstegn ved og ønsker en analyse heraf. Der er jo ikke tale om udgifter til hjemmestyrets institutioner sundhedsvæsenet og lignende, men alene til den overordnede administration af samfundet eller i lige så god grad af hjemmestyrets administration af sig selv som foregår her i hjemmestyret.
Tænk hvad vi kunne igangsætte hvis vi kunne nøjes med, at bruge det halve på at administrere os selv netop disse år hvor vi har flere uddannede grønlændere for at arbejde i hjemmestyret. Så ville der være gode muligheder for at søge, at ændre på indretningen af administrationen. I dag er administrationen indrettet med en kopi af den danske. Men det er den rigtige måde og den eneste saliggørende Inuit Ataqatigiit finder enkel.
Hvorfor kan vi ikke kunne finde en administrationsform som tager sig udgangspunkt i og hensyn til landets økonomiske og menneskelige ressourcer. Hvorfor skal vi ikke kunne en administrationsform som er åben og mere menneskelig ved at den bliver mere gennemskuelig for borgere, embedsmænd og politikere. Hvorfor skal vi ikke sigte efter en administrationsmodel med en hurtigere sagsbehandling og som via sin åbenhed og øget delegation af sin kompetence til medarbejdere er mere effektiv?
Det er efter vores mening muligt, at indrette administrationen på en måde som medarbejderes trivsel og tilfredshed øges til større lyst til opgaveløsninger til følge og tillige med en stigende anciennitet om kompetenceopbygning som resultat. Det skulle være muligt, at finde frem til en administrationsform hvor grønlandsk personale betjener det grønlandske samfund som benytter sig af minimum af specialister udefra. Et ændret administrativ system for et mindre forbrug af medarbejdere til følge, men som målrettede efteruddannelsesinitiativer er stabil og således kan vi levere højere kvalitet i jobbet
Som en ikke ubetydelig sidegevinst får et som her skitseret ændret system kan merudgifter til ansættelse af udefra kommende personale som en naturlig konsekvens. Dette er Inuit Ataqatigiit=s opfattelse af behovet for at ændre det administrative system. Hvis ikke vi søger at ændre tingenen nu, så forsvinder vi mere og mere i papirdyngerne. Kvaliteten af administrationens service bliver jo ikke bedre. Jo længere vi venter desto sværere bliver det at ændre systemet.
Analyse af systemet som sigter imod en ændring bør varetages af nogen der er udenfor det administrative system. Vi har høj kompetente konsulentfirmaer som udmærket kan klare opgaven. Analysegruppen skal gennemføre interviews af alle kategorier af ansatte i hjemmestyret og borgere, politikere som er brugere af systemet. Analysen skal finde frem til at eventuelt overflødigt arbejde i administrationen samt dobbeltadministrationspraksis.
Endvidere bør den undersøge mindre forvaltningsformer som praktiseres på Færøerne og Island til inspiration. Det er endvidere efter Inuit Ataqatigiits mening af afgørende betydning, at en analyse som den skitserede bliver accepteret og bakkes op af landsstyret. Ligeså afgørende er det, at det nuværende personale er taget med på råd og er velinformeret om formålet med analysen. Herefter skal den analysegruppe som vi forestiller os, fremkomme med sit forslag til strukturelle ændringer i sagsgangen og organisation som landstinget siden behandler og tager beslutning om.
Landsstyret tager kernen i redegørelsen om optimal anvendelse af den hjemmehørende arbejdskraft yderst relevant. Det ønsker samtlige nationer som mål og den skal på ingen måde tages som udtryk for nogen form for ønske om forskelsbehandling af udefra kommende arbejdskraft. Inuit Ataqatigiit skal gøre det klart, at alle former for kritiske bemærkninger som vi har udtrykt i løbet af denne samling, først og fremmest er møntet på hjemmestyreadministrationens ledelsesform. Eksempelvis skal vores for den sags skyld den samlede landstings utilfredshed med den fortsat manglende initiativ til forbedringer som konsekvens af Socialreformkommissionens betænkning på ingen måde skal tages som kritik af direktoratets medarbejdere.
Denne mangel på initiativ er mere udtryk for så vidt den politiske som den administrative ledelses manglende kompetence og manglende evne til uddelegering af opgaver til medarbejderne. Ledelsen har ikke evnet at gøre brug af personalets evner og ønske om at gøre en indsats på området. Desværre er denne kendsgerning gældende for flere direktorater. Derfor drejer en analysearbejde for hjemmestyrets administrative struktur også om vurdering af den nuværende rekrutteringsform af lederne i hjemmestyrets administration.
Det er Inuit Ataqatigiit=s håb, at vore bemærkninger bliver hørt og brugt som inspiration til det fortsatte arbejde for det vigtige område som udgør en stor del af befolkningens hverdag. Den store udskiftning af hjemmestyrets nuværende medarbejdere kan komme ønsket om en total ændring af strukturen til hjælp således, en ændret form kan gennemføres i løbet af en rigelig tidshorisont.
Med disse ord takker vi for redegørelsen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis vil jeg takke for den fyldige og grundige redegørelse der jo vedrører et område der er af allerstørst betydning for os alle, nemlig arbejdskraften.
Før jeg kommenterer redegørelsen, vil jeg med beklagelse konstatere, at de hjemmestyre-ejede aktieselskaber ikke er med i analysen. Men det skyldes måske blandt andet problemet med at få oplysninger fra KNI.
Analysen her omfatter 3005 ansatte der er offentlig ansatte i Grønlands Hjemmestyre og den samlede arbejdsstyrke ligger omkring de 25.000, så er de et lille udsnit vi her kigger på. Budskabet i redegørelsen er klart omend det i selve redegørelsen er lidt sløret, uddannelse og atter uddannelse. Vi mangler uddannet arbejdskraft, specielt på akademiker området. Der går mange år før vi blot nærmer os, at 50% af stillingerne på akademiker området er besat med grønlandsk arbejdskraft. Der skal en masse indsats til og er skal også ske en holdningsændring til det, at uddannelse ikke kun den videregående, men det hele starter i folkeskolen.
Redegørelsen fokuserer kun på antal, kvantitet men kvaliteten er ikke nævnt. Vi har tidligere under denne samling nævnt, at man bør basere noget mere om kvalitet, honorere dette ved højere lønninger. Det kan nemlig inspirere til at tage en uddannelse.
Lad os ikke lade som om, vi er blinde. Landsstyret giver det største lønstigninger til de grupper der har den mindste uddannelser. Det kan mærkes på rekrutteringen af de udefra kommende arbejdskraft. Sagt pænt og med respekt for de ansatte, så er det nok ikke alle professorer der søger det akademiske stillinger i Grønlands Hjemmestyre. Og det der kommer her op bliver
kun i kort tid det store sommer vi alle betaler dels, i udgifter til transport men ikke mindst ligesom er det i tabt viden og kompetence. Der skal uddannes mange før at vi nærmer os en situation vil den begynde reelt, at overveje selvstændighed, men det nytter ikke nogen at slække kravene til det at tage en uddannelse. Det eneste man får ud af det, er dårlig .....
, men vi må tværtimod til at højne standarden.
Hvorfor er der så få højtuddannede grønlændere? Gider de mon ikke at tage en uddannelse? Har de ikke fået de fornødne kundskaber når de forlader folkeskolen? Har de ikke fået de fornødne kundskaber når de forlader gymnasiale uddannelser, eller STI?
Redegørelsen fokuserer på de forkerte ting, ikke at det der står ikke er rigtigt, men det er nogle helt andre problemer der skal løses før vi får løst problemer som redegørelsen måske rettere i de underliggende bilag siger. Vi må stille krav til de unge der skal overtage samfundet, men de skal også være i stand til det.
Med disse ord tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet side er jeg meget glad for at der kommer en redegørelse om det. For sammensætningen af arbejdskraften indenfor det grønlandske hjemmestyre, da det er af redegørelsen fremgår, at hjemmehørende og tilkaldt arbejdskraft er. Af redegørelsen kan det ses vor mangel til det højt uddannet arbejdskraft, hvor man mangler hjemmehørende arbejdskraft med højere uddannelse, og ligeledes fordelingen mellem tilkaldt og hjemmehørende arbejdskraft uden højere uddannelser. Derfor er redegørelsen velegnet til vurdering af arbejdskraftsituationen, videreuddannelse og efteruddannelse af arbejdskraften og til planlægningen af, hvorledes arbejdskraften efterhånden kan bestå af de hjemmehørende.
Jeg er endvidere glad for landsstyrets påtænkte tiltag til det grundlæggende regler for ansættelse af arbejdskraft under Grønlands Hjemmestyre, for derved kan man dels begrænse af ansættelser af måske ikke helt nødvendig tilkaldt arbejdskraft.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Otto Steenholdt, Atassut:
For at der ikke skal være nogle misforståelser udenfor salen, har jeg bedt om ordet. Jeg vil gerne læse nogle ting som jeg har fået som svar om at der er for få uddannede som ikke har fået arbejde i de forskellige arbejdspladser. Vi har jo også¨bemærket, at arbejdskraften herfra også favoriseres i ansættelsesforholdene og jeg vil gerne spørge om hvornår de vil blive gældende?
Det er også sådan, at der er mange videreuddannede grønlændere som ikke bliver ansat her i Grønlands Hjemmestyre, og derfor er der nogle af dem der flytter ned til Danmark. Det undrer mig meget, at man her endnu kan se, at der kun er danske ansatte på nogle arbejdspladser og de for masser af arbejde tildelt fra hjemmestyret.
Arbejdspladser der tilkalder arbejdskraft fra Danmark må man hold bedre tilsyn med, og man må til at lave en undersøgelse af de overordnede på arbejdsmarkedskontorerne og de offentlige instittutioner om de nu efterfølger kravet om at prioritere grønlændere som arbejdskraft. Det er ikke nok med en højere bøde til de arbejdspladser der overtræder arbejdskraftsreguleringen. Det er det offentliges opgaver.
Jeg håber at de partier der ønsker at førsteprioritere grønlændere som arbejdskraft bliver foreslået.
Jeg vil også lige tilføje, at det her er blevet støttet udefra meget kraftigt. F.eks. fra SIK har fået en sådan meddelelse. For det første der ændre vi ligesom at landstinget på et tidspunkt har vedtaget at virksomheder der prioriterer grønlændere som arbejdskraft vil blive prioriteret højest, ikke mindst når det gælder licitationer vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder..også at erindre, at denne vedtagelse aldrig er blevet tilbagekaldt fra landstingets side. Du har ret i, at et stadig stigende antal unge tager højere uddannelser animerer landstingets krav om, at vore unge mennesker går ind i en højere uddannelse. Men alt for mange af dem bliver ikke anvendt på behørig måde. Når sådanne unge tilsikres ansættelse i et stort land når de har gennemført deres uddannelse og ikke mindst med tilbud om en passende bolig.
For det tredje, er jeg enig med dig i at der etableres tilsyn med ansættelse af tilkaldt arbejdskraft. Derfor skal jeg foreslå, at Du tager med i dine overvejelser om det ikke er på tide , at nedsætte et udvalg under landstinget der fører et overordnet tilsyn med overholdelsen af lov nr. 1, om regulering af arbejdskraftstilgangen til Grønland, eftersom de lokale arbejdsmarkedskontorer ikke magter denne opgave.
Vi skal også gøre det gældende, at vi ved denne overvejelser medtager, at sagen ikke alene drejer sig om højere uddannede grønlændere, men det er mindst ligeså vigtigt at understrege, at målet må være optimal udnyttelse af alle hjemmehørende firmaer og hjemmehørende arbejdskraft, hvor hensynet til om de er højtuddannede, faglært og ikke-faglært bliver dem der skal prioriteres højest. Dette har landstinget selv vedtaget, men det bliver bare ikke efterlevet i praksis.
Som du selv skriver i dit forslag skal vi selvfølgelig ikke forskelsbehandle. Det vi ønsker er blot, at vort land skal styres og udvikles ved hjælp af grønlandsk, og efter at have hørt de forskellige indlæg har han så nu overvejet, at han vil fremkomme med et forslag hen senere, og udskyder sit forslag til fremlæggelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:
Først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, idet der er så stor interesse omkring denne redegørelse. Det er heller ikke så mærkeligt, det havde vi også regnet med allerede i forvejen.
I redegørelsen nævnte de forskellige ting som Landsstyret nu også tager sigte på, at man antager en personalepolitik, der kan jeg forstå at samtlige partier går ind for det, og den melding der er fra Landsstyret er at vi skal have en klarere personalepolitik, og det forstår jeg, at samtlige tilslutter sig denne politik.
Der er forskellige ting især indenfor Hjemmestyreejede virksomheder, og her på centraladministrationen her påpeger man forskellige ting som oplagte må, som partierne har peget på, og ikke mindst som Inuit Ataqatigiit=s ordfører var inde på, og det hele set under et skal jeg kommentere dem.
Først skal jeg lige understrege at de forskellige ting som man påpeger som en løsningsmulighed dem anser jeg for meget støtteværdige der er ikke et punkt som jeg ikke er enig i fra samtlige partier, alle disse ting der er fremkommet og selvom man så også har brugt nogle forskellige termer, så hænger de alligevel også nøje sammen, og derfor er det på sin plads at jeg kommentere dem samlet.
Hvad angår personalet i centraladministrationen, så har vi så første gang set så klare tal der vedrører dette, og i den forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne, den måde man registrerer på, der har vi påbegyndt en smidigere måde at registrere på, og et tættere samarbejde med grønlands Statistik har også sin indflydelse på dette.
Hvad angår personalet her på centraladministrationen der bruger man ret stærke bemærkninger, og i den forbindelse skal jeg nævne at Landsstyret vil arbejde for en kursusaktivitet for personalet, og planlægningen af kurserne har man nu i de forskellige direktorater udpeget personer der skal stå for planlægning af kurser.
Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på en vigtig, hvor man vurderer de forskellige kursusaktiviteter for at højne personalets kundskaber, således at man eventuelt tager eksterne kurser med, og det er en af de ting man også skal tage med i vurderingen.
Hvad angår Finansloven for 1998, der skal jeg lige understrege endnu engang at man i 1998 der skal efteruddannelser og kursusaktiviteter for at højne personalets kundskaber, så skal man for u sær den hjemmehørende befolkning, der har vi så afsat 2 mio. kr, og i 1999 og i årene 2000 og 2001 har man så afsat 3,5 mio. kr., og der er vilje til at man dygtiggøre personalet her på centraladministrationen.
Akulliit Partiiat var bl.a. inde på, hvorfor Hjemmestyrets selskaber ikke er blevet medtaget i nærværende redegørelse. Denne redegørelse indeholder oplysninger om personalet på centraladministrationen og Hjemmestyrets egne virksomheder.
Og til efterårssamlingen 1998, så vil vi komme med en nærmere redegørelse omkring arbejdskraftssituationen for hele Grønland, og det samme gælder så også Hjemmestyrets store virksomheder, som også vil blive indlemmet i denne store redegørelse til 1998.
Og jeg vil helle ikke undlade at komme ind på her ved min der er den arbejdskraften med udgangen af 1996 der har statistikken vist, at den arbejdsføre befolkningen fra 15 til 69 er på 36313 personer, og det er så den arbejdsføre befolkning, og med udgangspunkt i, at den hjemmehørende skal prioriteres, så har man ud fra den beregning nævne at 29155 er hjemmehørende i Grønland d.v.s. at de har boet i Grønland i løbet af deres første 5 leveår., og derudover så er der født i Grønland men som ikke har boet i Grønland i deres første 5 leveår, der er det 1205.
Og folk født uden for Grønland og som i løbet af de sidste 10 år har boet mindst 7 år i Grønland der er det 3148 af disse personer, og derudover er det folk født uden for Grønland som gennem deres ægteskab eller samlever med den hjemmehørende befolkning eller på anden måde kan sige at have tæt tilknytning til Grønland, der er det 106 der har.
Og vi har jo også andre medarbejdere født uden for Grønland, men som ikke har tættere tilknytning til Grønland eller på nogen måde tilknytning til Grønland, det er som regel de tilkaldte det er 2689.
Muligheden for at man nu helt konkret kan finde de bestemte tal, der har man så også mulighed for at arbejde videre med den nugældende lovgivning, således at vi på en klare måde kan tage stilling til hvilken politik vi så skal arbejde videre med.
Og m.h.t. kravet om en klare politik på personaleområdet, så har vi også grundlag for at arbejdere videre med det.
Efter at have sagt dette, så vil jeg også med glæde nævne at man med ansættelsespolikken og de krav der stilles ved ansættelsen der bliver det støttet fra samtlige og jeg forstår at samtlige stærkt støtter disse, den generelle ansættelsespolitik.
Og de krav der stilles, som også vil være de krave der bliver stillet fremover er følgende fire: Uddannelse, erfaring, kravet om at kunne bruge det grønlandske sprog, og at man har et kendskab til den grønlandske kultur og levemåde og der er jeg glad for at samtlige går ind for det.
Men selvfølgelig er lovgivningen kan måske være lidt prekær arbejde, men indenfor men det er disse ting der skal afdækkes i forbindelse med lovgivningarbejdet.
Og derudover må jeg også nævne, at det at man i forbindelse med flere ting bliver afdækket så vil man få mulighed for i højere grad at drøfte disse i 1998, og Landsstyret har jo også planer om, hvilket man også har afgivet midler til det i Finansloven, således at man holder en konference eller seminar om selve arbejdskraftssituationen, således at de relevante involverede personer deltager.
Og der er det så hvordan man kan gøre arbejdstilsynet bedre, idet det jo stadigvæk er under statens regi med meget mere der skal drøftes under dette seminar, og der er det arbejdsgiverne, organisationerne som skal involveres i dette arbejde.
Og når dette er sket så vil man overfor Landstinget komme med en bredere redegørelse omkring arbejdskraftssituationen.
Med disse ord vil jeg gerne sige tak til den støtte redegørelsen har fået.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal komme med et par korte bemærkninger. Fra Akulliit Partiiat er der efterlyst kvalitet, og jeg er fuldstændig enig i disse bemærkninger, og vi mener, at vi ud fra vores første udtalelse sagde, at vi også skal fokusere på, at man skal kunne uddelegere arbejdet til andre, således at man også får bedre kvalitet ved videreuddannelser og efteruddannelse og med bemærkningerne om at vi er enige med Akulliit Partiiat i disse punkter.
Så er jeg ikke enige med ham i hans udtalelser vedrørende at levevilkårene i samfundet er ret differentieret, og det er fastboende befolkning her som efter vores eget modersmål, som også må højne vores grundlag for at opnå en bedre kvalitet, at der er nogle mennesker der ikke har nogen rigtig uddannelse og derfor har en lavere løn, så er det jo også en politisk tilstand.
Jeg takker for Landsstyremedlemmets og han tanker omkring viderekurser og videreuddannelser og efteruddannelser og de initiativer der nu er påbegyndt, også med kursusvirksomheden under Personaledirektoratet er vi glade for at høre, det er vi trykke ved.
Men den begrænsning i lovgivningen vedrørende tilkaldt arbejdskraft, så er det mange gange under drøftelserne kommet frem også fra Inuit Ataqatigiit, at man f.eks. en kommune i samarbejde med SIK, at man vurdere kontrollen tilsynet med disse, med alle andre partier har ikke ville gå ind i det, for der er også nogle annoncer om personansættelse, det er sådan at kravene er bevidst placeret højt, således at den lovgivning springes over, og så kan man bare meddele tilkaldt arbejdskraft.
Og vi håber at Landsstyret også vil tage det med i betragtning i deres overvejelser, og vi vil fra Inuit Ataqatigiit mene at kravet om at have kendskab til grønlandsk kultur, sprog mentalitet, levevis, at det er en meget betydningsfuld målsætning, og at det vil blive fuldt op er vi sikkert på.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Der er en del ordførere der gået ind på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse skal prioriteres, også fordi de fastboende skal have alle de jobs de kan få.
Og m.h.t. Atassuts ordførers indlæg vil jeg kommentere, idet vi også gerne skal have oversigt over hvilke jobs vi mangler at besætte. I en forbindelse vil jeg gerne sige at en lille pjece AHvad kan jeg blive@, den bliver fornyet hvert år, og enhver der er interesseret kan se der i, hvilke muligheder og hvilke mangler der er.
Så alle interesserede kan se i pjecen, hvor mange der går under uddannelse, hvor mange der er færdige, hvor mange der har forladt uddannelsen, og af hvilke grundige.
Det er selvfølgelig i Landsstyreområdet for undervisning, at man til stadighed udvikle disse tilbud. f.eks. ........... og indenfor anlægssektoren m.h.t. længerevarende uddannelser der har vi stor tilkaldt arbejdsstyrke.
Vi har skabt nye planer, vi og staten er nogenlunde enige om, at vi i 1999 påbegynder en uddannelse omkring anlæg og teknik der kan svarer til de gyminasielle uddannelser i dag, men her vil man koncentrere sig omkring håndværksarbejder, og ikke så meget intellektuel boglig syssel.
Vi mange idag ingeniører, og indenfor Nukissiorfiit er der endnu ikke nogen videreuddannelse, men indenfor disse virksomheder som hvis uddannelser kan foregå her i landet, det gør vi også, hvis vi kan tilbyde et samlet uddannelsessted for sådanne tiltag, så vil vi kunne optage de elever der ville kunne komme ind over det.
Og jeg er ikke i tvivl om, at når vi får et sådan uddannelsessted, så vil vi også kunne producere en hel del grønlandsk arbejdskraft og ansættelse af grønlandsk arbejdskraft, og derudover har vi STI som idag halter, men vi har nogen initiativer igang som kan være forbedrende i STI-uddannelserne.
Og hvad disse emner angå vil vi komme med en redegørelse til foråret. Jeg vil blot benytte mig af lejligheden til at præcisere, at hvorfor der er nogle mennesker der har gennemgået og gennemført en uddannelse der ikke bliver ansat, og det er for at tydeliggøre hvorfor dette sker, men mit Landsstyreområde følger selvfølgelig med i planlægningen af og gennemførelsen af forskellige tiltag hvad det angår.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlig Arbejder.
Inuit Ataqatigiits ordfører fremførte ved sit 2. indlæg, at de krav man stiller for arbejdskraften for at ansætte dem, jeg mener at det selvfølgelig er på sin plads, at man kræver højere kvalifikationer, og m.h.t. de forskellige jobs, så er det nok på tide, at vi kommer med en vurdering af, hvilke kvalifikationer vi skal kræve, fordi at vi også kan tilpasse de kvalifikationer vi gerne vil have for folk der skal arbejde her.
For de forskellige krav der stilles til arbejdskraften må vi også vurdere, men jeg skal lige understrege at vi idag i vort land de højere uddannelsessteder i Grønland, der mangler vi meget, m.h.t. den fastboendes befolknings uddannelse, sådan som nogle af partierne påpeger.
Men de statistikker, hvis vi skal gå ud fra de statistikker der ligger idag, så er der også en del akademikere grønlændere 43 ialt, og tilkaldt 277 akademikere er tilkaldte, og deraf kan man se at vi mangler meget stort hvad angår højere uddannede akademikere, og det vi snakker kun om Hjemmestyret og ikke tager de private med, og hvis vi tager dem, så er det sikkert mange flere, og derfor er det meget nødvendigt her i Grønland, at vores mål i undervisningen og ved kvalifikationerne til arbejdskraften højne standarden.
Som nyt medlem af Landsstyret vil jeg gerne takke Jer for det store arbejde i har gjort under samlingen der er ved at være slut, og det er jo mange og store arbejder som man opnået igennem to måneders intensivt arbejde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Denne debat drejer sig jo i høj grad om beskæftigelsen, men også vedrører lov nr. 1. Jeg mener at Landsstyremedlemmet for Offentlige Anliggender og Arbejdsmarked må tage det med sine overvejelser, fordi der er mange arbejdsløse f.eks. hjemmehørende, der er flere tusinde, og vi kan ikke lukke øjnene i at f.eks. bl.a. musikere som ikke bruges her så meget, for vi har også nogle kunstnere eller musikere som kommer her til fra fjernøsten.
De er måske billigere men det kan jo være at man kan erstatte dem med grønlandske musikere.
Mødeleder.
Hermed er dagsordenspunkt 63 Redegørelse vedrørende arbejdskraftens sammensætning samt beskæftigelsespolitikken i Grønlands Hjemmestyre afsluttet.
Punktet sluttet.