|
Dagsordenspunkt 54-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 5. November 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Kristine Raahauge, Formand for revisionsudvalget:
Jeg vil nu fremlægge revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens Regnskab for 1996.
Revisionsudvalgets medlemmer, formand Kristine Raahauge, Knud Sørensen, Ruth Heilmann, Lars Sørensen og Finn Karlsen har gennemgået Landskassens regnskab, med revisionspåtegnelse og revisionsprotokollat, for 1996.
Udvalget skal blandt andet bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om bevillingens formål er opnået, samt om den økonomiske forvaltning har været hensigtsmæssigt.
Udvalget foretager ikke bilagsmæssig revision eller anden personalekrævende revision, men kan fremsætte anbefalinger eller udtale kritik.
Inden Udvalget fremkommer med bemærkninger til Landskassen regnskaber, på den nævnte baggrund, skal Udvalget pege på behovet for en ændret kronologi i den politiske behandling af Landskassens regnskaber.
Landskassens regnskaber blev fremlagt i Landstinget under Forårssamlingen, den 20. maj 1997. Det fremgår af regnskabet, der har fået en blank påtegning af de valgte, eksterne revisorer, hvorledes de bevilgede beløb er disponeret, og revisionsprotokollen til åresregnskabet, fra side 410, beskæftiger sig detaljeret med både generelle forhold og spørgsmål knytte til de enkelte Direktorater, Landstingets Bureau og Landsstyrets Sekretariat. Endvidere viser debatten under Forårssamlingen, at de politiske partier har kommenteret ganske mange enkeltheder i Landskassens regnskaber og den tilhørende revisionsprotokollat.
Disse omstændigheder har ført Udvalget til at overveje, om en mere hensigtsmæssig fremgangsmåde kan anbefales, nemlig at Udvalgets arbejde fandt sted inden debat og godkendelse af Landskassens regnskab, i Landstinget. Landstingets stillingtagen kunne således også have Revisionsudvalgets betænkning som baggrund, og man kunne på denne måde undgå, at drøfte, i det væsentlige, samme spørgsmål to gange i Landstinget, og dette vil ikke kræve nogen lovændring.
Udvalget indstiller til Landstinget, at denne fremgangsmåde følges fra og med fremlæggelse og senere hen godkendelse af Landskassens regnskab for 1997.
Udvalget skal med baggrund i gennemgang af Landskassens regnskab for 1996, fremkomme med følgende bemærkninger:
V har følgende generelle bemærkninger:
Den eksterne revision finder ikke, at merhensættelser på de rentebærende ESU-lån, er i overensstemmelse med Landskassens regnskabsprincipper. Den eksterne revision bemærkede også dette i forhold til Landskassens regnskab for 1995.
Der er efter Udvalgets opfattelse behov for en effektiv indsats i forhold til de påpegede problemer, og tager foreløbig Hjemmestyrets Revisionsafdelings bemærkninger til efterretning, men således at der må skabes helt klare regler for, efter hvilke principper, der foretages hensættelser.
Vedr. Økonomisystemet og generel EDB-kontrol har udvalget følgende bemærkninger:
Udvalget påpegede i sin betænkning til Landskasseregnskabsåret for 1995, betydningen af en løbende tilpasning af økonomisystemet. Udvalget skal gentage anmodningen til det ansvarlige Landsstyremedlem om at sikre at opprioriteringen af denne opgave fastholdes.
Vedr. den generelle EDB-kontrol har udvalget følgende bemærkninger:.
Dette område giver de eksterne revisorer anledning til at udtale citat Aat EDB-kontroller og sikkerhedsforanstaltninger omkring EDB-anvendelsen endnu ikke er fuldt betryggende set ud fra virksomhedens forhold ... A, citat slut.
Henset til den kritik, der fra udvalgets side blev rejst i forbindelse med betænkningen for regnskabsåret 1994, og for 1995, må Udvalget påny indskærpe, at EDB-forretningsgangene skal sikres på en måde, så samme påtale fremtidigt undgås. Det vil være hensigtsmæssigt, og anbefales at søge samarbejde med KANUKOKA til løsning af problemerne. KANUKOKA har erfaringer der kan anvendes på dette område.
Vedr. Regnskabsinstrukser har udvalget følgende bemærkninger:
Udvalget har konstateret fra den eksterne revisionsprotokol, at arbejdet med udarbejdelse af regnskabsinstrukser Agår meget trægt@, i nogle Direktorater. Udvalget anmodede i sin betænkning for regnskabsåret 1995 om, at arbejdet hermed skulle afsluttes, uden yderligere forsinkelser.
Udvalget har særligt hæftet sig ved, at regnskabsbekendtgørelse for de nettostyrede virksomheder ikke foreligger i færdig form.
Udvalget skal på den baggrund, overfor det ansvarlige Landsstyremedlem, indskærpe betydningen af, at dette forhold bringes i orden.
Udvalget er af den opfattelse, at Udvalgets påtaler eller henstillinger naturligvis skal følges, og at Landsstyret på flere områder søger at forbedre organisationen og strukturen. Dette arbejde påskønner Udvalget.
Det forekommer dog i høj grad, at Udvalget, så at sige, år efter år, er nødt til at gentage sin kritik, eller henstilling om forhold, som har været påtalt, men som ikke er bragt iorden, når året er gået.
Dette har ført Udvalget til en beslutning om, at man fremtidigt, på Udvalgets møder, vil kræve kvartalsvise redegørelser for at kunne følge nogle af de sager, som Udvalget har beskæftiget, sig med i sin betænkning, samt hvor der iøvrigt, efter Udvalgets skøn, er behov herfor.
Udvalget har følgende bemærkninger til de enkelte ressortområder.
For såvidt angår Økonomidirektoratet, boligområdet.
Så ser udvalget ser med stor alvor på de stadig uløste problemer omkring administration og revisionsmuligheder for A/S Boligselskabet INI, i relation til boligstøtteområdet. Det fremgår af Revisionsprotokollatet, at citat Abogholderimæssige problemer kan få væsentlig indflydelse på Landskassens regnskaber for 1996"., citat slut.
Da Udvalget tidligere har udtalt skepsis om disse forhold skal Udvalget overfor det ansvarlige Landsstyremedlem, kraftigt henstille, at der anlægges rutiner, der sikrer, at forholdene rettes, og samme påtale fra de eksterne revisorer fremtidigt undgås.
Personaledirektoratet.
Udvalget henviser til bemærkningerne om EDB-kontroller. Derudover fremgår det af de eksterne revisorers bemærkninger, at der citat Aikke var iværksat tiltag til afhjælpning af de påpegede mangler og uhensigtsmæssigheder ved direktoratets edb-anvendelse@, citat slut.
Da revisorerne påpeger, at disse forhold citat Ahar væsentlig indflydelse på sikkerheden omkring selve edb-anvendelsen af MR-løn og de data, der behandles i MR-løn@, citat slut, må Udvalget udtale kritik overfor det ansvarlige Landsstyremedlem. Forholdene skal så omgående som muligt rettes, og tiltag skal hertil iværksættes omgående.
Vedr. Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning så var Direktoratets bevilling i 1996 på over 600 mio. kr. Den eksterne revision peger i protokollatet, at regnskabsføring og budgetopfølgningsprocedurer er langt fra tilstrækkelig pålidelige.
Udvalget udtaler påny ønske om, overfor det ansvarlige Landsstyremedlem, løbende at følge de tiltag, der iværksættes, med hensyn til etablering af styringssystemer.
Øvrige direktorater.
Her henvises der generelt til Udvalgets bemærkninger om manglende regnskabsindstruks, for en række Direktoraters vedkommende. Udarbejdelse af regnskabsinstrukser bør have høj prioritet.
Vedr.KNR har udvalget følgende bemærkninger:
KNR modtager betydelige årlige tilskud til driften. Der er i 1996 givet KNR et lån på 5 mio. kr. og 7,3 mio. kr. i 1997, som ekstra tilskud. Det fremgår af de eksterne revisorers vurdering, at det til KNR ydede lån, der er afdragsfrit indtil 1998, ikke kan forventes indfriet i betragtning af den økonomiske situation hos KNR.
Udvalget skal, overfor det ansvarlige Landsstyremedlem, henstille, at kontrollen med anvendelse af bevillingen styrkes bl.a. ved kvartalsvis rapportering, således at der sikres en tæt opfølgning af forbrug af bevilgede økonomiske midler.
Afslutningsvis udtaler Udvalget glæde over, at der i revisionspåtegningen gives udtryk for, at Landskassens regnskaber er retsvisende. Derudover anerkender udvalget de forbedringer, der er sket, og den aktivitet der udfoldes, for at forbedre forholdene i Direktoraternes organisation.
Udvalget ønsker, som nævnt, at de Direktorater, som stadig mangler at få etableret de nødvendige styringssystemer, snarest bringer dette i orden, eventuelt i samarbejde med Den Centrale Regnskabsfunktion, DcR.
Udvalget har haft følgende medlemmer: Kristine Raahauge Siumut formand, Næstformand Knud Sørensen Atassut, Ruth Heilmann Siumut, Finn Karlsen Atassut og Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
På forårssamlingen i april måned fremlagde jeg på Landsstyrets vegne Landskassens regnskab for 1996.
Drifts-, anlægs- og udlånsresultatet udviste et overskud på 502 mio. kr. eller 137 mio. kr. mere end der var forudsat i finansloven for 1996 og de to tillægsbevillingslove.
Den eksterne revision havde ved fremlæggelsen af regnskabet i foråret givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentligt fejl eller mangler i regnskabet, og som derfor anses for retvisende.
Revisionsudvalget har nu udarbejdet en betænkning med de bemærkninger, som gennemgangen af regnskabet med tilhørende revisionsprotokollater har givet anledning til.
Udvalget har i sin betænkning fremlagt forslag om at ændre på udvalgets fremgangsmåde, så regnskabet og udvalgets betænkning behandles samtidigt i Landstinget. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Landstinget på efterårssamlingen 1994 vedtog lov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v.
Et af formålene med denne lov var at skabe klarhed om opgave- og ansvarsfordelingen i forbindelse med aflæggelsen af Landskassen Regnskab. Praksis var indtil da, at Revisionsudvalget fremlagde og indstillede Landskassens regnskab til godkendelse.
Det blev derfor entydigt i loven fastlagt, at Landsstyret fremlægger Landskassens regnskab for de foregående finansår. Dette skal ske senest på efterårssamlingen. Det blev samtidigt præciseret, at Revisionsudvalget arbejde er fastlagt i ' 17 i lov om Landstinget og Landsstyret. Det fremgår heraf, at udvalget gennemgår Landskassens regnskaber og revisionsbemærkninger hertil en gang om året og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger til Landsstyret som regnskaberne giver anledning til. Spørgsmål og bemærkninger tillige med Landsstyrets besvarelser forelægges Landstinget.
På denne baggrund kan der ikke herske tvivl om, at Landsstyret har ansvaret for regnskabsaflæggelsen. Som ansvarligt for Landskassen økonomiske anliggender kan jeg kun finde det af alles interesse, at regnskabet forelægges Landstinget så tidligt som muligt, således at Landstinget kan blive bekendt med landets økonomiske stilling.
Dette sker på forårssamlingen, bl.a. for at resultatet kan indgå i de økonomiske overvejelser i forbindelse med tillægsbevillingesloven. Herudover bidrager regnskabets fremlæggelse til at skabe en debat i Landstinget, som efterfølgende kan danne grundlag for Revisionsudvalgets arbejde.
Revisionsudvalgets forslag om, at ændre på sin fremgangsmåde har jeg ingen indvendinger imod. Jeg finder det positivt, at udvalget allerede vil påbegynde sit arbejde i forbindelse med forårssamlingen, og at udvalget fremover løbende vil følge de sager, som udvalget har beskæftiget sig med i sin betænkning.
Jeg skal i den forbindelse gøre udvalget opmærksom på, at jeg også i fremtiden vil stå til rådighed, såfremt der er punkter de ønsker drøftet med mig i mellem forårs- og efterårssamlingen.
Revisionsudvalget ønsker en ændring af reglerne for hensættelse på Erhvervsstøttelån. Det undrer mig lidt, idet udvalget ved behandling af Landskassens regnskab for 1995, netop udtrykte tilfredshed med den anvendte fremgangsmåde. Landsstyret tager dog udvalgets bemærkning til efterretning og vil udarbejde regler for hensættelsesprincipperne.
Udvalget påpeger såvel omkring økonomisystemet som lønsystemet, at der fortsat ikke er tilfredsstillende EDB-kontroller og sikkerhedsforanstaltninger. Jeg kan oplyse, at en lang række af de punkter, som den eksterne revision har påpeget i protokollatet vedrørende økonomisystemet allerede er udbedret.
Med hensyn til Revisionsudvalgets kritik af lønsystemet, må jeg beklage, at arbejdet som tidligere lovet endnu ikke er tilendebragt. Som bekendt har der været udskiftning på en række ledelsesposter i Personaledirektoratet, Arbejdet har derfor ikke været prioriteret tilstrækkeligt. Imidlertid er den nye ledelse opmærksom på vigtigheden af arbejdet og har overfor mig lovet det færdiggjort inden 1. maj 1998.
Revisionsudvalget rejser en generel kritik af en manglende udarbejdelse af regnskabsinstrukser herunder også regnskabsbekendtgørelser for de nettostyrede virksomheder. Landsstyret er opmærksom på dette problem og Landsstyret har derfor taget initiativ til, at samtlige enheder får udarbejdet instrukserne inden udgangen af 1997. For såvidt angår regnskabsbekendtgørelse for de nettostyrede virksomheder er der udarbejdet et udkast, som for tiden er til lovteknisk gennemgang i Lovkontoret.
På boligområdet henstiller Udvalget, at der anlægges rutiner til at sikre, at de uløste problemer på boligstøtteområdet rettes op. Jeg kan oplyse, at Økonomidirektoratet har etableret løbende og tæt kontakt med såvel A/S Boligselskabet INI som den eksterne revision. Samtidig har Landsstyret på selskabet generalforsamling i foråret 1997 pålagt selskabets bestyrelse, at udarbejde en handlingsplan for omlægningen af selskabets økonomistyring inden udgangen af 1997. Vi forventer dermed, at der inden udgangen af dette år vil være væsentlige forbedringer at spore.
Udvalget har indstillet, at det ansvarlige Landsstyremedlem løbende følger KNRs forbrug af bevilgede økonomiske midler ved kvartalsvise rapportering. Jeg skal oplyse, at der er anført i budgetbidraget til KNR=s bevillingsansøgning i foråret 1997, at KNR aflægger kvartalsvise regnskaber overfor Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke. KNR har derfor afgivet et halvårsregnskab allerede og rapporterer nu månedligt overfor Landsstyreområdet.
Generelt vil jeg sige, at de indstillinger og henstillinger som Revisionsudvalget i øvrigt har fremsat i betænkningen vil blive fulgt af landsstyreområderne.
Afslutningsvis skal jeg takke Revisionsudvalget for dets gode arbejde, og jeg skal hermed overgive sagen til Landstingets velvillige behandling.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Efter at vi i Siumut har studeret betænkningen fra Udvalget til revision af Landskassens regnskaber for 1996 og Landsstyrets svarnotat skal vi knytte følgende bemærkninger:
I Siumut har vi fulgt med i regnskabernes karakter og udformning igennem de seneste 3 år, og vi er i Siumut glade for, at partierne i det store hele altid udtrykker tilfredshed i forbindelse med Landsstyrets forelæggelse af regnskabet ved Landstingets forårssamling. Det er Siumut tilfredse med.
Vi har lagt mærke til at Revisionsudvalget i sin betænkning fremlægger overvejelser om ændring af arbejdsgangen med udgangspunkt i Landstingets ændrede arbejdsgang. Det er der mulighed for i Udvalgets forretningsorden ' 6 idet der her står, og jeg vil gerne citerer fra forretningsordenen med formandens tilladelse, og jeg citerer AUdvalget skal vurdere reglerne om Hjemmestyret kasse- og regnskabsfunktion og kan indstille gennemførelse af revisionen gennem ekstraordinært fremgangsmåde ligesom udvalget kan fremsætte forslag til forbedring af Landskassens regnskabspraksis.@
Efter således at have citeret udvalgets forretningsorden forstår vi udmærket at Landsstyret i sit svar konstatere, at ændringen af regnskabsaflæggelsesformen fra 1994 som Landstinget har godkendt fortsat er gældende. Udvalget nævnet i sin betænkning at der ikke vil være behov for lovændring.
Vi forstå at Landsstyret ikke har nogen indvendinger mod en sådan ændring af Revisionsudvalgets arbejdsform og da vi også forstår at dette vil få positive konsekvenser kan vi fra Siumut tiltræde ændringen, og vi forventer en endnu smidigere arbejdsform i og med at Landsstyremedlemmet erindre om at der er mulighed for at tilkalde ham til samråd i Udvalget.
I forbindelse med det forestående betragter vi ændringen som forslag til forbedring af Landskassens regnskabspraksis.
Fra Siumut vil vi tage Revisionsudvalgets påpegninger til efterretning for ikke at gentage vores påpegninger ved tidligere lejligheder, og også fordi det ganske tydeligt fremgår af Landsstyrets svarnotat, at Landsstyret allerede er gået igang med initiativerne på de nødvendige justeringer. Fra Siumut er vi godt tilfredse med dette, og tilsiger vores medvirken ved den endelige udformning af justeringerne.
Der er ingen tvivl om, at vi ligesom alle andre virksomheder vil komme til at opleve opstartsproblemer i forbindelse med overgangen til informationsteknologien. Men i Siumut er vi ikke i tvivl om at et koordineret samarbejde mellem KANUKOKA og TELE vil føre til en smidig og koordineret og samlet praksis, som kan lede frem til et godt resultat til gavn for alle også ved regnskabsbehandlingen.
Derigennem vil vores stadige ønske om forbedringer af regnskaberne kunne opnåes. Dette ønske kræver ikke alene gode tekniske faciliteter og økonomiske midler men stiller også store krav til dygtighed hos medarbejderne. Derfor her veltilrettelagte efteruddannelser af medarbejderne Siumuts fulde støtte og vi skal opfordre til løbende videreførsel af disse.
Siumut bedømmer regnskabet som udviser et overskud på 502 mio. kr. som et godt resultat, og uden at gentage vores bemærkninger om tilfredsheden med regnskabet fra forårssamlingen skal vi takke for Landsstyrets klare svar.
Siumut vil altid ligge vægt på, den bedst mulige regnskabsførelse og at man til stadighed erindre om økonomistyring i henhold til de givne bevillinger. Vi ligger jo alle afgørende vægt på den bedst mulige styring af samfundets pengemidler.
Fra Siumut er vi altid glade for, at Landsstyret gør deres yderste for at følge regnskaberne nøje, og anstrenger sig for at føre en stram økonomisk styring. At vide dette er betryggende for os Landstingsmedlemmer som har et medansvar på befolkningens vegne.
Regnskabet er som sædvanlig veludarbejdet og fra Siumut er vi enige i Udvalgets påpegninger som Landsstyret i sit svarnotat lover at efterkomme realiseringen af.
Når dette er sagt skal vi takke udvalget, regnskabsmedarbejderne og ikke mindst Landsstyret for et veludført arbejde. Det er et tungt arbejde som i varetager og derfor skal vi fra Siumut ønske Jer alle og Jeres medarbejdere fortsat god arbejdslyst fremover.
Med disse bemærkninger udtaler vi fra Siumut endnu engang at vi godkender regnskabet.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut.
Vi vil fra Atassut kommentere Revisionsudvalgets betænkning med bemærkning om at betænkningen er udført med grundighed.
Atassut betragter udvalgets justeringsplan m.h.t. sin arbejdsmetode for relevant og støtter ønsker herom.
Der er en ting som vi specielt vil kommentere, og det er nemlig udvalgets ønske om at rette op på EDB-kontrollen problemer som har eksisteret siden 1994 og 1995 og som til dato ikke har været løst selvom Udvalget adskillige gange har ønsket problemet løst. Forholdene kan ikke fortsætte på den måde. Vi ønsker fra Atassut at kravet om en løsning realiseres hurtigst muligt i samarbejde med KANUKOKA. Samtidig bør der i fælles dialog søges opnået ensartede edb-systemer i alle direktorater.
Som det andet skal vi fra Atassut påpege Udvalgets gentagne henstillinger m.h.t. nogle direktoraters alt for langsommelige adfærd m.h.t. regnskabsvejledninger.
Vedr. Udvalgets henstillinger til de enkelte direktorater om at rette op på forskellige ting, anser vi fra Atassut disse som korrekte og vil her stille krav om, at forholdene bliver bragt i orden.
Vi har under forårssamlingen fra Atassut godkendt det forelagte Landskasseregnskab, ligesom de andre partier også gjorde.
De lange og træge debatter under tidligere forelæggelse af regnskaber er nu bragt til ophør som konsekvens af Revisionsudvalget mere dæmpede og bedre udførte betænkninger. Dette anser vi fra Atassut som et godt stykke arbejde, og gentage vores anmodning om, at det forhold som påpeges bliver rette op, bliver bragt iorden.
Med disse bemærkninger tager Atassut det af Revisionsudvalgets forelagte Landskasseregnskab for 1996 til efterretning.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
I foråret vedtog vi fælles Landskassens årsregnskab for 1996 med 502 mio. kr. i overskud, bl.a. efter at den interne revision havde bevidnet disse uden påtegning.
Baggrunden for det store overskud i 1996 er at Tele Greenland A/S og KNI Pissifik A/S havde i 1996 indbetalt ekstraordinært til dækning af deres gæld af Landskassen på ialt 329 mio. kr.
Ligeledes skyldes det store overskud de ubrugte midler indenfor anlægshenlæggelse for 1996 i det disse udgjorde 92 mio. kr., disse er imidlertid allerede blevet brugt i år i forbindelse med den 1. tillægsbevilling.
i Inuit Ataqatigiit betragter vi det som meget alvorligt, at Revisionsudvalget igen stærkt kritiserer og sætter spørgsmålstegn ved INI A/S pålidelighed m.h.t. den administration der lægges for dagen, og endog udtalte at INI A/S dårlige økonomiske forvaltning kan have en stærkt indflydelse på Landskassens årsregnskab for 1996.
Inuit Ataqatigiit kan ikke tilslutte sig sådanne forhold, idet Landskassens årsregnskab bør fremlægges for Landstinget uden indhold af fejl og kritikpunkter, det er Landsstyrets pligt.
Derfor betragter vi i Inuit Ataqatigiit det som hensigtsmæssigt, at Revisionsudvalgets henstilling om, at Landskassens regnskaber først skal behandles i Udvalget før disse bliver fremlagt for Landstinget.
Derved mener vi i Inuit Ataqatigiit, at Udvalget bliver i stand til at i fremtiden løbende at kontrollere om direktoraterne har rettet op på de kritikpunkter der er blevet fremsat af den eksterne revision m.h.t. fejlfri og indiskutable regnskaber.
De problemer som Udvalget til revision af Landskassens regnskaber i flere år har påpeget gentagne gange og som det ansvarlige Landsstyremedlem har lovet at bringe iorden uden resultat bør bringes til ophør mener vi i Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit skal opfordre Udvalget til revision af Landskassens regnskaber at foretage uanmeldte løbende revisioner i alle af Hjemmestyrets virksomheder indenfor den økonomiske drift. For som bekendt er Landstinget og Landsstyret blevet skilt ad, og Landstinget har jo i det daglige pligt til at kontrollere den økonomiske drift gennem deres udvalg.
Uden at komme med bemærkninger til de enkelte direktorater skal Inuit Ataqatigiit endnu engang påminde, at man bør følge regnskabsreglerne i alle direktorater, og man bør således løbende sikre den økonomiske drift ved hjælp af EDB.
Tilsidst og under hensyntagen til, at de påmindelse fra Revisionsudvalget og den eksterne revision bliver bragt i orden fra Landsstyrets side, og ikke mindst, at man undgår en gentagelse af de forhold i KNR tilslutter vi os i Inuit Ataqatigiit Revisionsudvalget betænkning for Landskassens årsregnskab for 1996.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået Revisionsudvalgets Betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1996.
Jeg konstaterer at ekstern revision ved fremlæggelsen af regnskabet i foråret har givet regnskabet et blankt revisionspåtegning. Det skulle så betyde, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i regnskabet som derfor anses for retvisende.
Jeg bemærker forslaget om at ændre på Udvalgets fremgangsmåde, så regnskabet og Udvalgets betænkning behandles samtidigt i Landstinget. Akulliit Partiiat synes at det er en god idé, da det vil skabe klarhed om opgave og ansvarsfordelingen i forbindelse med aflæggelsen af Landskassens regnskab.
Jeg tager andre nævnte forhold til orientering og godkender Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1996.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine udtalelser under forårssamlingen, hvor Landskassens regnskab var til 1. behandling og tilslutter mig fuldt ud Revisionsudvalgets påpegelser og henstillinger.
Man kan ikke hver gang accepterer, at år for år ikke kan efterkomme Revisionsudvalgets opfordringer og henstillinger. Vi må indrømme, at Landskassen er vigtigt som hele landets hjerteslag, og derfor er der god grund til at de eventuelle forskellige svagheder i økonomi, politikken og styringen bliver fuldstændigt rettet ikke mindst m.h.t. regnskabsførelse og budgetkontrol.
Det er ikke betryggende at høre, at den eksterne revision anfører, at man i visse direktoraters betydelig indvirkning i Landskassens regnskaber har baggrund i, at de dels har vanskeligheder med regnskabsførelsen og at de har mangelfulde retningslinie for regnskab og budgetaflæggelse.
Jeg vil fuldt ud støtte Revisionsudvalgets påpegelser og henstillinger og vil indtrængende opfordre Landsstyret til at få rettet op på de svært acceptable forhold.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. Jeg siger tak til samtlige partiordførere, og hvis jeg skal sige det generelt, så er resultatet klart nok, samtlige partier har nogle påpegninger som vi skal rette op på, og de henstillinger som Udvalget har, og m.h.t. mit svarnotat vedr. Udvalgets betænkning der støtter de det hele og d.v.s. med andre ord så går de også ind for at regnskabet der blev fremlagt under forårssamlingen bliver godkendt.
Hvis jeg skal kommentere de enkelte partier så siger Siumut, at Revisionsudvalget indstillinger, der er de enige med Revisionsudvalget, ligesom de var inde på, at der er sket store forbedringer i forhold til de foregående år.
Og jeg skal også nævne, idet Siumut nævner, at de forskellige man skal følge som hvor man hele tiden må påpege overfor de forskellige direktorater vedrørende de ting som Revisionsudvalget påpeger. Det er også korrekt at vi gør det også ofte, ligesom Revisionsudvalget også påpeger eller minde os om det igen, og jeg takker for den bemærkninger fra Siumut der siger at Landsstyret har udført et godt stykke arbejde.
Og jeg vil også gerne sige tak til Atassut. Der er to ting de har fremhævet, og tager dem til efterretning, og det er det der angår EDB kontrolproblemer, og vi må også have løst disse problemer, og ligesom den alt for langsommelige adfærd m.h.t. regnskabsvejledninger for nogle direktorater, og vi skal prøve på at gøre noget ved sagen, hvad jeg også allerede har nævnt i mit svarnotat, men jeg siger også tak til Atassuts ros for at det er blevet bedre.
M.h.t. Inuit Ataqatigiit bemærkninger der har jeg følgende kommentarer. Vi siger først tak til IA=s påpegninger som vi også tager til efterretning og efterfølgende skal gøre noget ved.
Vedrørende udtalelser vedrørende A/S INI der siger de, at man kritiserer dem ret kraftigt, og i Landsstyret har vi op til flere gange drøftet dette, hvorfor vi håber at problemet vil være løst inden årets udgang. Vi har afholdt en del møder i løbet af de seneste måneder, og møderne vil fortsætte i de kommende måneder.
Det er også vores pligt fra Landsstyrets side at regnskabet bliver forelagt uden fejl, man kan måske foranlediges til at tro ud fra IA=s ordførertale, at der måske kan have være fejl i regnskaberne, men vi skal lige understrege, at det er regnskaber uden fejl, hvor man også har haft interne revisorer, hvorfor det forelagte ikke har været behæftet med fejl, og det skal ikke forstås på den måde, at jeg siger, at IA har sagt noget forkert, men det er for at der ikke skal opstå nogen tvivl om det der er blevet sagt.
Og IA har også været inde på, at Revisionsudvalget skal have mulighed for at foretage revisioner uden at man forud melder det. Vi skal lige have afdækket om hvorvidt der er mulighed for at gøre det indenfor den gældende lovgivning, og idag er det sådan at Revisionsudvalget kan pålægge eksterne revisorer om at foretage uanmeldt revision, og det sker også, således at de eksterne revisorer foretager uanmeldt revision, det er nemlig også deres opgave efter den gældende lovgivning og disse eksterne revisorer skal være statsautoriserede revisorer. Og derudover så har Hjemmestyret selvfølgelig egne revisorer som også foretager revision.
Og selvfølgelig vil jeg også sige tak til Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet, og vi r også meget åbne overfor de påpegninger de også har fremsat.
M.h.t. regnskabsaflæggelse så er der ikke nogen der har noget imod med den nugældende metode vi bruger også såfremt, hvor man så ønsker at man snarest modtager regnskaberne uden at man nødvendigvis skal vente på efterårssamlingen, således at man løbende er orienteret, så man også i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget også kan se, hvordan regnskabet har været det foregående år.
Kristine Raahauge, Formand for revisionsudvalget:
Revisionsudvalgets betænkning er modtaget interesseret fra partierne og vi er glæde for de udtalelser der er kommet fra dem, og at Revisionsudvalget også påpeger at vi skal ændre vores fremgangsmåde, at vi har lagt vægt på, at alle vores medarbejdere hvad angår det er inde i det.
Og hvad Inuit Ataqatigiits bemærkninger angår om uanmeldt revision, vi har også drøftet denne problematik, for at kunne arbejde bedre, og vi har drøftet at forbedringerne skal være ret omfattende.
Vi takker også for Landsstyremedlemmets udtalelser, vi mener også at partiernes udtalelser der er klare, men der er en ting der kan misforstås, det er ESU-lån, anlæggelse vedrørende ESU-lån, der er nogle der påpeger dette forhold, vi ved at det fra sidste år 1995, der har man også påpeget dette forhold, men dengang havde vi ikke nogen klare påpegning om det, fordi Landsstyrets svar ikke gav anledning til en mere debat, men når eksterne revisorer påpeger sådanne problematikker der skal overvindes, så udtalte vi for at komme ud over disse problematikker, så skal vi arbejde videre med en efterfølgende rettelse på det der kunne have været lavet anderledes.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Miljø, Sundhed og Forskning:
Selvom der er ikke er nogle udtalelser fra partierne eller Kandidatforbundet der kan give anledning til nogle yderligere bemærkninger så vil jeg gerne komme med nogle bemærkninger til Landsstyremedlemmets udtalelser.
Jeg er opmærksom på, at de forskellige medarbejdere i sundhedsvæsenet, at disse medarbejderes mulighed for at kunne udvikle sig også m.h.t. udstyret er alt for gammeldags holdning, og jeg mener det samme for hidtil er forholdene sådan, at endelige bogføringer også fra lægedistrikter der befinder sig på yderdistrikterne de kommer hertil og bliver bogført centralt, og en sådan måde at arbejde på kan have dobbeltarbejde til følge ligesom det kommer frem i udtalelserne.
Direktoraterne gør selv noget for at rette op på forholdene, hvor direktorat kan gøre noget. Blandt andet har vores ansvarsområder udstedt eller lavet regnskabsinstrukser, men forholdene vil først kunne blive rettet, hvis udstyret også bliver ordnet tilsvarende og tidssvarende.
Det kan opnåes ved at give passende udstyr, og det kan gøres for 5 mio. kr. og derudover skal man bruge ca. 3 mio. kr. pr. år., men man har foreløbig omrokeret dem til edb-anlæg, men vi håber selvfølgelig at mange af disse midler vil blive gjort til forbedringer. Som sagt er det ca. 600 mio. kr. hvert år vi forvalter, og man skal også huske på den store udskiftning i personalet, og det har en stor betydning for forvaltningen af disse midler, for det kan være manglende udstyr eller utidssvarende udstyr kan være belastende for samfundet og for medarbejderne får mere arbejde.
Og udvalgets rette påpegelser er vi taknemmelige for, og vi vil følge de retningslinier der er påpeget, og jeg vil opfølge disse ting. Jeg vil gå igang hurtigst muligt for at gennemføre de indstillinger der er fremlagt.
Mødeleder.
Hermed er punkt 54 Betænkning fra udvalget til revision af
Landskassens regnskaber taget til efterretning og punktet afsluttet.