|
Dagsordenspunkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 10. Oktober 1997 kl. 13.05
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
I disse år siger man at turismeudviklingen i Grønland skal prioriteres meget højt, og der er intentioner om at videreudvikle turismen i Grønland til et egentligt erhverv.
Derfor er det meget væsentligt, at udviklingen af turismen sker på en generelt plan, således at hovedkontoret i Nuuk decentraliseres med afdelingerne også på kysten. Hvis man har intentioner om at udvikle turismen er det nødvendigt at placere udviklingspotentialerne på de lokale steder, idet man allerede er bekendt med, at det er nemmere at se mulighederne og hæmningerne, når man selv bor på selve lokaliteterne.
Nu sker turismeudviklingen i nærmere bestemte byer, men der er mange andre steder på kysten, hvor der er udviklingspotentialer ikke kun i byerne, men også i bygderne.
Derfor fremsætter jeg et forslag om etablering af afdelinger af Greenland Tourism både i Nord- og Sydgrønland. Derved kan man således få mulighed for, at afhjælpe nabobyerne indenfor turismeudviklingen ikke kun ved korte besøg, men med en mere stationær ophold på disse steder.
Hvis man tager turismen alvorligt som et erhverv, så må man også forvalte den indhøstede viden og udvikling mere decentralt, idet man bliver nødt til at komme ud til folket hvis befolkningen skal engageres og være med i denne udvikling.
Således er det Malinannguaq Marcussen Mølgaard der har fremsat dette forslag.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation:
Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har til Landstingets efterårssamling 1997 stillet forslag om etablering af afdelinger af Greenland Tourism A/S i Nord- og Sydgrønland.
Landsstyret er enig i, at turismen er et erhverv med stort udviklingspotentiale, og at det er vigtigt med en lokal forankring.
Indledningsvis skal Landsstyret henvise til, at Landstinget på forårssamlingen 1996 tilsluttede sig den Turistpolitiske Redegørelse samt indstillingerne heri. I redegørelsen blev det bl.a. påpeget, at det i første omgang var nødvendigt indsats for at fremme turisterhvervet i Grønland.
Med andre ord, at indsatsen i begyndelsen blev fremmet i bestemte lokaliteter. Dette er dog ikke ensbetydende med, at andre områder i Grønland ikke vil kunne komme i betragtning rent udviklingsmæssigt.
Landsstyret er meget opmærksom på at skabe lige ramme for udvikling af turisterhvervet. Siden etablering af Greenland Tourism i 1992 har der således været initiativer af forskellig karakter med henblik på, at give den lokale udvikling af turisterhvervet et løft.
Greenland Tourism har således i perioden 1993-96 investerede ca. 12. mio. kr. i den lokale udvikling igennem lokale og regionale turismeselskaber, hvilket har været medvirkende til, at sætte en lokalproces igang.
Med henblik på, at styrke det lokale turismearbejde planlægger Greenland Tourism en kortlægning af mindste krav for et lokal tourismekontor. Dette arbejde skal ske i samarbejde med de lokale turismeselskaber.
Hensigten er, at der i løbet af 1998 vil blive indført en såkaldt autorisationsordning. sådanne ordninger er kendt i andre lande, og initiativet skal medvirke til at hæve niveauet for det lokale turismearbejde.
Det er endvidere hensigten, at autorisationsordningen bliver ledsaget af en række uddannelsespolitiske tiltag samt kursustilbud til autorisationsindehaverne. Samtidig er det intentionen, at der indledes en image kampagne for at skabe større prestige og forståelse for turismearbejdet lokalt.
Det er hensigten, at autorisationsordningen skal forhandles med Kommunernes landsforening idet det finansielle grundlag for det lokale turismearbejde skal etableres lokalt. Et af de store problemer i turisterhvervet i Grønland er imidlertid den manglende kontinuitet blandt medarbejderne i det lokale turismearbejde. Landsstyret har derfor i led i opfølgning af den Turismepolitiske Redegørelse igangsat en undersøgelse af aktuelle og fremtidige behov for udvikling og uddannelse i de grønlandske turistvirksomheder.
Landsstyret forventer at kunne præsentere en redegørelse som danner baggrund i den igangsatte analyse til Landstingets forårssamling 1998.
Afslutningsvis er det Landsstyrets vurdering at etablering af afdelinger af Greenland Tourism i Nord- og Sydgrønland ikke nødvendigvis vil skabe den lokale forankring der efterlyses af Landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard. Dette er ikke ensbetydende med, at Landsstyret ikke er enig i den tankegang der ligger bag forslaget.
F.eks. finder Landsstyret, at den påtænkte autorisationsordning og dermed styrkelsen af det lokale engagement bør videreudvikles og implementeres snarest muligt for at skabe den bredest mulige forankring i det lokale turismearbejde.
Derfor finder Landsstyret også, at tiden er moden til, at foretage såvel en kritisk gennemgang af den nuværende turismestrategi samt en overvejelser over, hvorledes de nuværende regioner yderligere kan inddrages i den generelle udviklingsstruktur.
Vi går over til partiernes ordførere.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard forslag til Landstingets efterrårssamling 1997 om etablering af afdelinger for Greenland Tourism A/S i Nord- og Sydgrønland.
Det er Siumut=s målsætning, at turismen skal være et erhverv, som økonomisk kan hvile i sig selv, og som kan indgå som en af de bærende søjler i relation til samfundets økonomiske udvikling.
Siumut mener, at turismen skal køres på en sådan måde, at vi kan præsentere vores kultur og vores exceptionelt smukke natur for turisterne på en venlig og god måde. Dette arbejde må gøres hovedsagelig ved anvendelse af grønlandsksprogede turistførere med henblik på at sikre, at der kan skabes en god forståelse den lokale befolkning og turisterne imellem.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at antallet af velfungerende lokale turistcentre er for opadgående, og det mener vi, at vi skal være glade for. Vi skal benytte denne lejlighed til at udtrykke vores tak til de dygtige, stabile og selvopofrende turistmedarbejdere på kysten og ønsker dem god arbejdslyst fremover.
Etablering af afdelinger af centrale administrationscentre har indtil dato ikke resulteret i udelt tilfredshed. fra Siumut mener vi, at Malinannguaq Marcussen Mølgaard argumentationer for sit for sit forslag kan realiseres, uden at man nødvendigvis behøver at etablere nye lokale kontorer.
For såvidt angår videreudvikling af turismen i de forskellige regioner skal vi fra Siumut foreslå, at Greenland Tourism=s rolle som et koordinerende organ bør tydeliggøres og styrkes. Ad denne vej kan man bane vejen for samarbejdet mellem kommunerne og regionerne på kysten. Bygderne er også ved at opbygge turismeudviklingen, og dette er et meget vigtigt arbejde. Samtlige kommuner og bygder burde være med, idet vi skal kunne tænke på landsplan.
Fra Siumut er vi enige i Landsstyrets målsætning om snarest mulig realisering af revideret autorisationsordning, således at man kan styrke lokalbefolkningernes medvirken på området.
Med disse bemærkninger skal vi udtrykke følgende støtte for Landsstyrets svarnotet til forslaget for derved at skabe en koordineret udvikling i højere grad:
Som turist lægger vi mærke til, hvorledes vi bliver budt velkommen, når vi for første gang kommer til et fremmed land af landets befolkning, bortset fra naturoplevelserne. Smilene ansigter, hjælpsomhed fra lokalbefolkningen, velkomstbannere, alt dette får os til at føle os som velkomne gæster. Vi må spørge os selv, hvorledes vi behandler vore turister ? Hvilke oplevelser tilbyder vi dem i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og andre steder i venskabelighedens ånd ?
Vi må gøre en indsat for at fremtræde som et folk, der gerne vil være med i konkurrencen på turistområdet og sælge vores land gennem venlig reklamer og venlig service. Derfor mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt med uddannelser, dygtiggørelser og videreudvikling på det kunstneriske område, og at vi må ofre flere bevillinger på de nævnte områder med henblik på at sikre, at turisterhvervet bliver et reelt bærende erhverv.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Atassut har følgende bemærkninger til Malinannguaq Marcussen Mølgaard=s forslag om etablering af afdelinger i Nord- og Sydgrønland af afdelinger af Greenland Tourism.
Grønlands smukke natur er et eftertragtet turistmål af mange, som har set andre dele af verden, en natur som har en sjælden skønhed og som giver én en særegen oplevelse, og det er netop vor rigdom, som vi kan vise frem til turisterne uden beskedenhed.
Derfor mener vi fra Atassut, at turistudviklingen i Grønland bør prioriteres højt. ved en god organisering kan det blive en indtægtskilde med mange arbejdspladser til følge, sådan som vi har set eksempler på i andre lande.
Turismeudviklingen i Grønland og dens potentiale som erhvervsgren samt finansieringen bør koordineres. Vi kan ikke blot sige, at vi skal udvikle turismen, men vi bør samtidigt også udvikle de nødvendige redskaber i betjeningen af turismen, hvis udviklingen ikke skal gå skævt.
Derfor finder vi Malinannguaq Marcussen Mølgaard forslag om intensivering af turismefremstød og om etablering af afdelinger for Greenland Tourism interessant og støtteværdigt.
Grønland er et stort land og skal det udvikles turistmæssigt kan man ikke længere styre det centralt, idet vi må tænke på, at det ikke kun er Syd- og Nordgrønland, som får besøg af turister. Der findes immervæk en by, som er førende indenfor turismen, og det er Tasiilaq, som er hovedstad i Østgrønland.
Vi mener i Atassut, at skal man søge at etablere afdelinger af for Greenland Tourism A/S i Syd- og Nordgrønland, bør Tasiilaq også have en afdeling, som jeg sagde, er Grønland et stort land, at det ikke kan styres centralt.
Med hensyn til Landsstyrets svar til forslaget, sagde de, at der skal skabes lige rammer for udviklingen af turismeerhvervet, og hvis det er tilfældet, så må man også decentralisere. Vi må også tænke på, at i takt med åbningen af de nye landingsbaner, vil turisterne øges i antal. Vi bør være forud for udviklingen ellers kommer vi ud på et sidespor.
Vi kan bruge mange ord om turisme i Grønland men i og med, at Landsstyret forventer at komme med en redegørelse med baggrund i den gangsatte analyse til Landstinget=s forårssamling 1998, vil vi i Atassut afvente redegørelsen, før vi tager stilling til forslaget.
Til sidst har vi i Atassut en grund til at fremhæve Hotel Amassalik=s rolle i i turismeudviklingen i Tasiilaq, som er blevet et af de førende indenfor turismen, og som har fået en førende position ved et godt samarbejde uden at vente på det offentlige, og det tiltros, at byen ikke kan betegnes som en rig by.
Herudover vil Atassut give et skulderklap til hotelejeren i Qaanaaq, som ved sin ihærdige indsats har opnået fine resultater. Når man kan opnå sådanne gode resultater i yderdistrikterne, hvorfor skal man så bare vente på det offentlige i turismeudviklingen i resten af landet.
Med disse ord vil vi i Atassut se frem til den bebudede redegørelse fra Landsstyret til forårssamlingen i 1998.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Et erhverv, der kunne være de 3 hovederhverv for samfundet kan ikke være til gavn for landsdelene som i dag styres og drives uden ligevægt. Man kan først som forventes komme uden om problemet ved samarbejde kommunerne og Greenland Tourism imellem.
Såfremt der skal sættes en markedsudvikling igang til gavn for hele landet trænger vi til nytænkning. Idag er der kun en større udvikling igang i enkelte egne af landet. Denne udvikling er alt for afhængig af enkelte personers viden, og den er for lidt forbundet med samfundet som helhed.
Hvis vi mennesker der har interesse for Grønland ikke regnes med og ikke får lov til at deltage vil uanset, hvor store pengemidler der bevilliges vil disse bevillinger bliver forbrugt ... og vi vil fra modparten side blive betragtet som uinteresseret og uengagerede.
Greenland Tourism kan på alle mulige måde reklamere med vort land, men såfremt vi ikke arbejde for et engageret og aktive været, og have et fast og definerede mål for de hjemmehørende vil håbet være forgæves.
Det er Greenland Tourism opgave, at hjælpe de lokale kontorer efter behov, og det er foreslået bevilliget 23 mio. kr. til selskabet for de kommende år. Disse penge bør ikke alene anvendes til reklamer og kampagner udadtil, men bør også anvendes til arbejde i resten af landet, hvor en udvikling ikke er igang.
Hvad vil det hjælpe at vi reklamerer for mange penge, sålænge at udviklingen er sådan, at mange lokaliteter i vort land sakker og sakker agter ud ? Greenland Tourism er i besiddelse af viden om arbejdsmetoder, ar penge eller bør have penge til at deltage i udviklingen i andre egne.
Kommuner og enkelt personer der ønsker at opstarte turismearbejdet har et førstehåndskendskabe til forholdene og mulighederne. Disse krafter bør søges udnyttet i fællesskab, såfremt vi skal udvikle turismen i hele landet, mener IA, at Greenland Tourism bør samarbejde med kommunerne, turistforeningerne og andre igangsættere på det sted de er.
Forslaget om at .... bør træde tydeligere frem støtter vi fra IA og vi vil venligst opfordre Landsstyret, at igennem deres bestyrelser, at arbejde for at dette bliver opfyldt.
Hele vort kan besøget af turister, og idag går de fleste bevillinger til fremme af udviklingen af administration, uddannelsesfaciliteter og fabriksanlæg. Men de steder, som ikke får gavn af sådanne investeringer har vi i Landstinget pligt til at hjælpe gennem turismen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har fra fødslen gjort meget ud af turismen generelt i Grønland ikke mindst i bygderne. Jeg henviste til, at de bygder der ikke har mange muligheder for produktion, sagtens kan søge at udnytte deres enestående naturomgivelser med hensyn til turisme.
Med veltilrettelagt planlægning og en god portion gå på mod vil der kunne etableres naturoplevelser og mange andre arrangementer alt efter de lokale muligheder.
Fru Maliinannguaq Marcussen Mølgaard=s forslag om etablering af afdelinger for Greenland Tourism i Nord- og Sydgrønland er for mig at se en glimrende idé, der bør kombineres med det af Greenland Tourism/Hjemmestyret påtænkte planlægges af en kortlægning af mindste krav for et lokalt turismekontor.
Hensigten med, at der i løbet af 1998 indføres en såkaldt autorisationsordning, der skal medvirke til at hæve niveauet for det lokale turismearbejde, finder jeg spændende.
Den under svarnotatet omtalte manglende kontinuitet blandt medarbejderne i det lokale turismearbejde, synes jeg ikke passer helt til dagens Grønland. Netop i turismesammenhænge synes jeg, at lokale turismefolk med medfødt kendskab til kulturen og folk vil have de bedste kort i hånden. Erfaring får vi iøvrigt ved selv at høste erfaringer og ikke får det serveret på et guldfad. Det vil virke for kunstigt.
Jeg glæder mig til det omtalte præsentation for redegørelsen som påtænkes fremlagt på forårssamlingen 1998.
Mødeleder:
Jeg skal lige nævne, at Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet af årsager ikke kan være tilstede, så er det Bjarne Kreutzmann der skal fremlægge for ham.
Bjarne Kreutzmann, på vegne Anthon Frederiksen, Kandidatiforbundet:
Vi er i Kandidatforbundet i princippet enige med landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard=s forslag.
Jeg skal i forbindelse med mine bemærkninger henvise til mine bemærkninger, da redegørelsen om turismearbejdet i Grønland blev forelagt i forbindelse med Landstingets forårsmøde i 1996.
En af Kandidatforbundets mærkesager er, at de hjemmehørende sikres førsteret til beskæftigelse og at eksisterende faciliteter, eksempelvis fiskekuttere, der ikke længere anvendes til deres oprindelige formål, fraflyttede bygder m.fl. søges bedst muligt udnyttet, samt at alle former for økonomiske indtægtsmuligheder her i landet fortsat bliver fortsat søges gennemorganiseret og udviklet.
Når man arbejder med om- eller reorganisering eller udvikling, er det svært at se eller tænke på fremtiden alene, da alting har jo flere aspekter.
Her tænker jeg på vore grønlandske landsmænd, der indtil idag bliver beskæftiget i et for lille antal indenfor turismearbejdet, mens der på den anden side bliver flere og flere folk fra andre lande, der trænger sig på til jobbene. Derfor bør man før man tager de næste faser i turismearbejdet have sikkerhed for, at den grønlandske arbejdskraft får førsteret til arbejdspladserne.
Derfor må, såfremt der kommer afdelinger af Greenland Tourism i Nord- og Sydgrønland, og en af disse afdelingers primære opgave være, at grønlænderne bliver beskæftiget i større grad og omfang indenfor turismearbejdet.
Til eksempel bør der søges større muligheder for at kunne drage fiskere og fangere, der ganske vist ikke anvender de dyreste fartøjer men gerne vil beskæftiges, ind i dette arbejde hvor de i forbindelse med fiske- eller fangsttogter kan tage turister med.
Endvidere bør man søge at sikre sig, at toplederne indenfor turismearbejdet samtidig ikke varetager anden beskæftigelse, for såfremt man alvorligt skal arbejde med turismen, bør topchefen beskæftige sig med dette arbejde alene.
Jeg er enig med Landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard når hun siger, at man ved oprettelse af afdelinger af Greenland Tourism A/S vil bane vejen for, at befolkningen drages tættere ind i arbejdet. Vort land er jo stort, og derfor behøver al drift og styring ikke blive varetaget fra centralt hold i Nuuk.
På den anden side er jeg enig i det Landsstyret fremsætter, at man bør overveje om det ikke er på tide at se nærmere på og grundigt undersøge de anvendte fremgangsmåder i turismearbejdet, det er rigtigt. Personligt er jeg af den mening, at der til forårssamlingen 1998 bør blive forelagt et omfattende og grundigt materiale om turismearbejdet.
Jeg vil med disse ganske vist korte bemærkninger fra Kandidatforbundet støtte forslaget, der dels kan støtte målet med at sikre 61.000 turister årligt, men jeg har ikke noget imod at vente, til nye og yderligere oplysninger bliver forelagt til Landstingets forårssamling i 1998.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation:
Først vil jeg rette en tak til 4 partiordførere på Landsstyrets vegne. Vi hørte, at partiernes budskab er sådan, da vi ikke har nogen helt bestemte forslag her og nu, men vil være med til, at arbejde for at den 3 søjle i erhvervsrækken også bliver udviklet.
I min svarnotat henviste jeg til, at der i 1992 og 1996, at man har taget stilling til grundlaget for udviklingen af turismen, og det har man været enig om. Udviklingen fortsætter og under denne udvikling så er det lovgiverne og Landsstyret der skal deltage aktivt i dette arbejde. Det er en nødvendighed.
Inden jeg går over til mine kommentarer til de enkelte, så er det forslagsstilleren der efterlyser afdelinger for Greenland Tourism i Nord- og Sydgrønland, og at udviklingen af turismen bør være mere synligt disse steder.
I den forbindelse vil jeg nævne, at Greenland Tourism eksempelvis her i 1997 har deltaget i følgende aktiviteter: Ittoqqortoormiit, så er der to outfittere der har deltaget i GT deltager i erhvervsudviklingen i kommunerne og Greenland Tourism deltager også i udviklingen, og der deltager GT også.
I Tasiilaq, så er man i samarbejde med turistchefen og kommunen taget initiativer, hvor man har opført vandrehytter. Og der er man ved at kortlægge vandreruter omkring Tasiilaq. I Kuumiut har man lavet forsøgsfiskeri efter hajer for at finde ud af om det er noget der kan bruges som fritidsfiskeri også til turisterne. Der bygges et hotel i Kuumiut eller Kulusuk undskyld og der har været en møderække og GT har også deltaget i forbindelse med en møderække med Turismeudvalget i Tasiilaq.
Man har i forbindelse med besættelsen af stillinger i turistkontoret, der har GT deltaget. I Qaqortoq de har man også kortlagt vandreruterne omkring Qaqortoq.
Og så har man haft møder med samtlige kommuner i Sydgrønland, for at tale om, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med anløb af turistskibe.
I Igaliko har man også deltaget i opførslen af vandrehytter, og har været med til at kortlægge vandreruterne, ligeledes i Narsarsuaq. I Nuuk, Maniitsoq, Kangerlussuaq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Illulisat, Qeqertarsuaq, Saqqaq, Uummannaq, der har man i samarbejde med alle de lokaliteter, der har GT haft initiativer i samarbejde med lokaliteterne, og der afholdes årlige møder.
De lokale folk der har med turismen at gøre diskutere de erfaringer de har samlet i løbet af året, og taler om planen for det nærtkommende år, og hvordan de kan etablere et tættere samarbejde.
Derudover har de Vestnordiske lande der har man været med i disse messer der har været afholdt, hvor man også diskuterer det forgangne års erfaringer og laver planlægning for det næste år, og derved inspirerer hinanden.
Turismen har virkelig fremtid sådan som samtlige partiordføre udtrykte det. For et par år siden da udviklingen blev startet, og hvis man sammenligner forholdene kan man se, at der er taget et stort skridt fremad, det kan man ikke benægte.
Flere unge er indgået i dette samarbejde, der afholdes kurser. Disse målsætninger har været til drøftelse i Landstinget og er blevet vedtaget. En af de ting er at Royal Greenland Tourism får den opgave, at markedsfører Grønland, således at skærpe turisternes interesse for Grønland.
Der vil ske noget indenfor trafikken, hotelbyggeriet får støtte fra Landstingets side. man yder støtte til igangsætterne indenfor turismeområdet. Det er nogle ting der pågår endnu, og det budskab der kommer fra partiernes side, som vi er enig i fra Landsstyret er, at det næste skridt er snart forestående, og det er at man involvere den hjemmeboende befolkning mere, at man indgår en koordineret indsats og samarbejde, og det vil vi være åbne for.
Den nye Landsstyrekoalition har omrokeret lidt i Landsstyreområderne, og det skridt man har taget er, at samarbejdsaftalen understreger, at man m.h.t. turismeområdet, skal understrege at Landsstyret satser på, at bevillingerne til turismeområdet øges, og at det fortsætter, og man i samarbejde med kommunernes turismeaktiviteter skal styrke hele turismeområdet.
Vi har i vores budskab fra Landsstyret sagt, at uddannelserne indenfor turismeområdet og kurserne, at der skal fremsættes et struktureret forslag til Landstinget.
En ting som vi ikke har været inde på, det er at der som jeg agter at fremsætte i efteråret 1998, og det er at der sker vi se på hvilke områder vi tjener penge på turismen, og hvilke områder vi skal satses på.
Vi har sagt, at når der er gået så og så mange år er gået så skal vi have så og så mange turister. Og det vi skal kunne få deraf, det er 500 mio. kr. årligt. Det er vores målsætning, men der er mange forskellige ting indenfor turismeområdet, og hvordan skal vi finde pengene ?
Hvordan kan vi få eller hvordan kan vi hente disse penge fra turisterne, hvis vi er inaktive, så er det meget begrænset, hvor meget vi kan få ind, uanset hvor mange turister der kommer her til landet.
Derfor vil Landsstyret i sit viderearbejde modtage alle de budskaber der er kommet i forbindelse med vores udspil til foråret. Vi skal genvurdere de ting vi har foretaget os hidtil, og vil så fremsætte det overfor Landstinget.
Vi tager budskaberne alvorligt, og vi ved at det er meget vigtigt, at disse ting bliver realiseret. Vi er meget åbne overfor disse ting, og dem skal vi så medtage i vores videre vurdering af området.
Og en ting skal jeg anmode om at huske på, at det ikke er det vigtigste, at så hjemmehørende som muligt, men det vigtigste er kvaliteten af aktiviteterne, også er meget vigtigt, hvilket vi skal huske på.
Jeg kan nævne at man i forbindelse med Finanslovsforslagets 2. behandling, at vi fastholder de afsatte midler til hotelbyggerier, og de midler der er afsat til igangsætterne. Vi skal som Landsstyremedlemmer vil jeg anmode om, at man ikke nedsætter disse midler.
Ikke fordi det er mit område, men fordi de er et område, hvor der kan skabes erhverv, og at Grønland kan få indtægter via den vej, og man skal så være påpasselig med, at nedsætte de afsatte midler dertil.
Hvis man gør det, vil det så være, at modsige sig selv. Såfremt vi skal skabe nye aktiviteter så må der jo også flere midler til området.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at det der bliver fremhævet fra medierne omkring julemandsområdet.
Vi har prøvet, at holde den igang igennem flere år, og der har været vilje til at afsætte midler fordi man tilstadighed præsenterer spændende initiativer. I Landsstyret har vi vurderet det, og det vil så også fremgår i forbindelse med 2. behandlingen af Finanslovsforslaget.
Jeg mener, at uanset der er så mange gode initiativer, såfremt det vil indebære endnu flere midler til formålet, så er det ligesom vi ikke har kræfter til det endnu. På den anden side, så er der nogle af opgaverne der kan tænkes flyttet til andre områder.
Og allersidst vil jeg nævne, at Landsstyret påtænker, at ligesom man kommer tilbage til det, hver eneste gang Landstinget holder møde, det er et erhverv der har meget tæt tilknytning til turismeerhvervet. Det er jo kunsthåndflid.
det vil jeg også komme ind på herunder denne samling, og anmoder om støtte fra Landstinget. Vi hører gang på gang i udvalgsmøderne, vi hører det gang på gang fra medierne, at der er så og så få muligheder for erhverv, vi skaber indhandlingsmuligheder der koster så og så mange millioner kroner, men visse steder indhandles der kun lidt, og derfor er investeringer har meget lidt virkning.
Der bliver ydet støtte til forskellige ting, f.eks. redskaber og så noget o.lign. Hvis man gjorde sådan at man yder støtte til anskaffelse af redskaber til kunsthåndsflid, og man laver regionale kurser for kunstnerne, f.eks. som har været prøvet i Ittoqqortoormiit.
Selvom kunsthånværk ikke er så stort så kan det alligevel være en indtægtskilde for familierne. Derfor har man, det har man fra udvalget også arbejdet på, at det skal gøres.
Det vil uden tvivl vise, at såfremt folk føler, at de kan få indtægter på det område, så tro jeg først, at man får øjnene op for at turismeerhvervet kan være en indtætskilde, og dermed er jeg ikke i tvivl om at interessen vil stige.
Jeg siger endnu engang tak til partiernes ordførere, og vi skal vurdere opgaven endnu engang. Landsstyret har det budskab at GT i sig selv kan evt. omstruktures uden at skulle etablere regionale kontorer.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
På vegne af Maliinannguaq Marcussen Mølgaard som er forslagsstiller, så er vi glade for de faldende bemærkninger fra partierne, idet nogle partier mener, at en decentralisering af turismearbejdet er en god idé.
Men vi ser også frem til at der bliver en redegørelse om turisme til foråret, det er et godt initiativ, et nyt erhverv der er under udvikling og inden det bliver sat på faste spor, så må man vil det være godt hvis vi kan planlægge fornuftigt.
Og eftersom forslagsstillerens intentioner er bl.a. at det ikke kun skal være det offentlige der skal arbejde med turismen, så må man forstå, at samfundet forventer, at der sker en udvikling på regional vis.
Og en eventuelt dygtiggørelse af outfitterne i samarbejde med kommunerne og GT, så stiler vi efter, at det ske de forskellige steder. Vi sagde jo, at der er sket forskellige udvikling i forskellige dele af landet, og det danner baggrund i de enkelte personers erfaringer, og at nogle kommuner har turistkonsulenter. Der findes enkelte personer der ejer turistarrangement, og der findes også selskaber forskellige selskaber med hotelejere m.m.
Det er alle disse forhold og aspekter som vi efterlyser til forårets redegørelse. Og en af de aspekter af turismen som turistfolk muligvis også tænker over, det er turismen også udvikles til også kunne ske i vintermånederne, og de forventer nok også at vi tager det op i Landstinget.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Tak. Meget kort. Jeg skal lige fremkomme med uddybende bemærkninger på vegne af Siumut.
Det er bemærkningen om, at vi ikke skal placeres på tilskuerpladserne m.h.t. etablering af lokale turistkontorer. Ja vi må jo allesammen indrømme, at vi ikke stiler efter en sådan en plads.
Selvfølgelig må vi såvidt undgå, at der sker en resignation blandt befolkningen i forbindelse med turismeudviklingen, men der vil jo altid være mulighed for en koordineret udvikling af turismen, også m.h.t. trafiksiden.
Vi har jo også behov for en mere ensartet udvikling af de forskellige instanser, og at det også vil være muligt at drive en turistvirksomhed i konkurrence med andre, bl.a. i Østgrønland, Nordgrønland uden at skulle etablere forskellige .... selskaber, idet der ellers ville være fremkommet et ramaskrig om, at nogle er blevet forbigået.
Hvad angår, jeg takker for Landsstyremedlemmets bemærkninger og ser frem til forårets redegørelse om en mere tydelig uddybning af turismesektoren, også fordi vi grønlændere har behov for at være mere med i turistservicen, og det har vi også i Siumut forhåbning om, at vi ønsker flere kurser, således at vi kan opnå vores andel af turismearbejdet.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Jeg har kommentarer til et par punkter. Landsstyremedlemmet kom ind på kunsthåndflidsområdet, at man udbygger det. Jeg synes det er meget vigtigt, at i takt med stigningen af turisterne i Grønland skal vi sørge for, at der er ting de kan købe, souvenirs de kan købe.
Vi understregede i Atassut, at man ikke hele tiden skal vente på de offentliges initiativer omkring udviklingen af turismen, vi fastholder denne bemærkning, at de mennesker der er istand til det, og som har viljen til det skal have større opbakning, således at de ikke går i stå.
Vi ved, at de initiativer, hvis styring overtages af det offentlige bevirker at private initiativtagere går i står, og hvis vi ved at der er private der har viljen til at gøre det, så synes jeg at vi skal støtte dem så godt som muligt.
Mødeleder:
Således er behandlingen af punkt 43 færdig det er
forespørgsel debat i henhold til forretningsordenen § 41 og således er mødet
slut for i dag.