|
Dagsordenspunkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 25. September 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Forslaget indebærer, at det rådgivende Udvalg for Kirken nedlægges.
Udvalget har nu fungeret i 3 år, hvor der har været afholdt 6 møder. Møderne har haft en orienterende karakter fremfor den rådgivende, som var tilsigtet ved udvalgets etablering. Det er Landsstyrets opfattelse, at det vil være en mere hensigtsmæssig løsning udelukkende at betjene sig af særlig sagkyndige udvalg, som der også er åbnet mulighed for i den gældende kirkeforordning.
På denne måde er det muligt at få en kvalificeret rådgivning indenfor bestemte områder. Sådanne særligt sagkyndige udvalg, som er nedsat til lejligheden, vil opfylde behovet for rådgivning om kirkelige forhold i tilstrækkelig omfang. Endelig foregår der allerede nu en løbende rådgivning i form af månedlige møder med biskoppen, d.v.s. undertegnet og biskoppen holder månedlige møder.
Jeg skal ved samme lejlighed gøre opmærksom på, at spørgsmålet har været forelagt på det kirkelige landsmøde i Kangerlussuaq i dette forår, den 26. maj 1997. Forslaget fik tilslutning på landsmødet, hvor det blev fremført, at muligheden for at søge rådgivning hos menighedsrepræsentationer og provstiudvalgene foreligger.
Med disse ord vil jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut.
Tak. Til forslaget til ændring af landstingsforordning om Kirken mener vi i Siumut, at denne bør genovervejes. I Siumut lægger vi stor vægt på, at nærdemokratiet skal have bedst mulige vilkår, og skal kunne fungere indenfor alle områder her i vort samfund.
Dette gør sig selvfølgelig også gældende for kirken, og på dette område, at en målsætning om størst muligt folkelig deltagelse er essentiel. Vi er opmærksomme på de diskussioner der blev foretaget under det kirkelige landsmøde i Kangerlussuaq, og selvom vi forstår argumenterne mener vi, at spørgsmålet bør behandles af samtlige menighedsråd.
Derfor ønsker vi fra Siumut, at dette spørgsmål der er af stor vigtighed for samfundet bliver fremsendt til endnu en høring til samtlige menighedsråd i Grønland.
endvidere ønsker vi i Siumut, at punktet forinden 2. behandlingen genvurdere i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Tak.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.
Det er vigtigt for Atassut, at menighedsrepræsentationsarbejdet udvikles stabilt i Grønland.
Vi har noteret os i Atassut, at det Rådgivende Udvalg for Kirken, som efter 3 års virke, ikke havde fungeret efter hensigten, men snarere fungere som orienterende organ, hvorfor vi fuldtud har forståelse for og går indfor nedlæggelse af udvalget, sådan som det blev foreslået af Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke ønsker, at man i stedet for det foreløbige Rådgivende Udvalg for Kirken, nedsætter et sagkyndigt udvalg, sådan som der er åbnet mulighed for i den gældende kirkeforordning. Dette ændringsforslag støtter vi i Atassut, som en nødvendighed.
Endvidere har vi i Atassut lagt mærke til, at de nyvalgte medlemmer til menighedsrepræsentationen udviser vilje til, at betjeningen af os, som menighed styrkes, og vi har tillid til, at i og med, at man gør brug af de eksisterende udvalg i provstiembederne, vil man kunne opnå en god rådgivning.
Det er med beklagelse men også med forståelse i princippet, at Atassut går indfor forslaget til nedlæggelse af det Rådgivende Udvalg for Kirken.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke at forslaget om afskaffelsen af det Rådgivende Udvalg for Kirken at vi støtter det fuldt ud.
Vi kan igennem de seneste år igennem de seneste år manglende interesse, derfor tilslutter vi os hvad Landsstyremedlemmet har i sinde at gøre, nemlig at finde en anden ordning hvad angår rådgivning. Vi kan i de seneste år igennem den manglende interesse for præsteuddannelsen se, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt hvad angår menigheden. Foruden det bliver det hele tiden sagt, at der ikke bliver gjort nok for børn og unge, hvad kirken angår. Dette kan også ses i lyset af at der bliver flere og flere der går over til andre trosretninger.
Hvorfor er der indre interesse for troen i disse tider i forhold til tidligere ? Vi ved ellers godt at der i de forskellige kommuner bliver dannet menighedsråd, og det er ikke fremmed for os ar de markerer sig for lidt.
Hver et menneske har behov for et stærkt åndeligt liv, hver især der har et svagt åndsliv er svag selv de fysisk er sunde og stærke. Et stærkt åndsliv er, at der hele tiden er håb indvendigt. Dette håb opstår tildels ved hjælp af troen eller dels ved hjælp af søgen efter grundlag indvendigt.
Der er jo hele tiden ubesvarede spørgsmål her i livet, og som vi ikke uden videre kan finde svaret på. det også netop det der mangler, også blandt de unge. Udgangspunktet i troen er næstekærlighed, og betragte medmennesker som ligemænd, og det er det vi her i samfundet har stor mangel på.
Mangel på ligeværdighed som forskellighed er stor her i landet. Nogle er velhavende og andre lever til dagen og vejen. Andre mangler kærlighed i deres liv og har dårlige kår. Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det bl.a. er disse ting der skal tages op indenfor menighedsarbejdet. Hvis man som politiker skal forsvare kirken er det en pligt, at hjælpe, sådan at der ikke er for stor forskel mellem mennesker.
Man er nødt til at gøre livet lettere i samfundet, hvis de 10 bud i loven skal føres ud i livet. De rige skal tilstadighed ikke blive rigere og de fattige fattigere. Vi mennesker er jo allesammen født lige. Hvis man er oprigtig overfor troen og hvis man gerne vil opnå bedre forståelse skal førnævnte forhold markantgøres noget ved. Hvad hjælper det at sige at problemerne forsvinder hvis man er troende hvis man anstrenger sig hele livet under ringe kår.
Vi skal arbejde på at gøre levevilkårene bedre sådan at kærlighed og håb mennesker imellem bliver mere synligt. Derfor skal vi arbejde på at gøre kirken mere samfundsrelevant og som grundlag bruge børn og unges livs og forståelsesevne. Derfor er der brug for nytænkning i menighedsarbejdet og dertil opfordre landsstyremedlemmet om at lave en redegørelse om intentionerne om at gøre menighedsarbejdet bedre og dels ved hjæp af råd fra menighedsrådene i kysten. Og måske ved hjælp fra ungdomsorganisationerne.
Vi mener i IA at det er den vej man skal gå hvis nye ideer skal tilvejebringes. Vi opfordrer desuden til at forholdene i menighedsarbejdet forbedres idet det i dag er forringet. Medlemmerne i rådene får samme vederlag lige meget mødernes varighed, og det er det der er en af hindringerne i menighedsarbejdet. Man skal arbejde for en tættere samarbejde fra direktoratets side med provstierne på kysten idet der er forlydender om at det ikke sker i dag.
Vi ved i dag at mange kirker trænger til renovering og at det foreksempel har forældet materiale for eksempel kirkehuller og disse problemer kan man bedre komme over når menighedsrådene og provstiudvalgene får bedre arbejdsforhold. Med disse ord ønsker IA de nye elver i præstestudiet god arbejdslyst og tilslutter os ideen om nedlæggelse af de rådgivende organ for kirken i håb om at man på andre måder kan finde frem til en mere fleksibel ordning.
Bjarne
Kreutzmann. Akuliit
Partiaat.
Akuliit Partiaat betragter de almindelige bemærkninger til landstingsforordninger om ændring af landstingsforordning om kirken som nødvendige justeringsønsker. Jeg henviser til den kendsgerning der efter min mening ikke uden videre kan afvises nemlig at landsmødet ønskede at det er meninghedsrepræsentationerne og provstiudvalgene der rådgiver landsstyremedlemmet i kirkelige anliggender ligesom rådgivningen af landsstyremedlemmet også sker gennem månedlige møder med biskoppen. En sådan løsning mener jeg vil være praktisk.
Som det fremgår i forelæggelsesnotatet vil der være mulighed for at nedsætte særligt sagkyndige udvalg efter behov ligesom forslaget ikke vil få økonomiske konsekvenser. Med disse korte bemærkninger støtter jeg ændringsforslaget.
Anton Frederiksen. Kandidatforbundet.
Jeg skal fra kandidatforbundet udtale at jeg i princippet tiltræder forslaget om landstingsforordningen om kirken. Er det til landstinget forelagte oplysninger fremgår det at det ikke længere er nødvendigt at bibeholde de rådgivende udvalg fra kirken ligesom kirkenævnene blev nedlagt som nødvendigt. Disse spørgsmål var blevet forelagt i kirkelig landsmøde i Kangerlussuaq d. 26. Maj 1997 som støttede disse skridt og at denne sag er videreført af landsstyremedlemmet for kirken i samråd med biskoppen. Af bemærkningerne fremgår det at løbende rådgivninger lovgivene sker ved månedlige møder mellem landsstyremedlemmet for kirken og biskoppen. Og dette kan forstås derhen at disse to øverste personer for kirken i Grønland alene for det meste tegne fremtiden for og træffer beslutninger om kirken. Derudover bliver der først når der er behov kan der nedsættes særlig sagkyndige adhoc udvalg og disse opløses efter endt arbejde. Det synes som om meninghedsrådenes vikår og arbejde der er så stærkt behov for i disse år i udviklingen og den åndelige styrkelse bliver tilsidesat. Hvorfor vil man ikke nedsætte et stående sagkyndigt rådgivende udvalg. Der er mange andre stående udvalg om forhold der i visse tilfælde måske har mindre betydning end kirken. Inden for kirken er det nødvendigt at arbejde med tiltrængte forbedringer og mangler.
Konrad Steenholdt. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Nærværende forslag er blevet drøftet indenfor den øverste myndighed indenfor kirken og det er det der har dannet grundlag for min fremsættelse af forslaget. Efter landsmødet i Kangerlussuaq der har vi fået forpligtigelse til at samle de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer, der har vi drøftet de forskellige opgaver der vedrører dette. Jeg har lagt mærke til at man lægger stor vægt på nærdemokratiet. Menighedsrepræsentanterne der er valgt lokalt rådgiver ud fra deres egne lokale forhold og de forslag bliver viderekørt til de forskellige provstier og provstiernes resultater bliver jo viderført til Direktoratet og bispekontoret. De mener at opgaven er nu så velplaceret at de undrer sig over at Landsstyret skal udpege nogle medlemmer udover menighedsrepræsentanterne. Man er tilfreds med at menighedsrepræsentanterne ud fra de lokale forhold arbejder med disse opgaver og at man samler resultaterne i provstiudvalget og dermed også realisere intentionerne.
Det vi har bestræbt os på i samarbejde med bispekontoret er at se på hvordan vi kan få afhjupet præstemanglen. Det har vi arbejdet meget på og det er glædeligt at sige at der nu til efteråret er startet så mange i den nye præsteuddannelse. Derudover har vi fået kræfter til udefra de bemærkninger hertil undersøge videre at arbejdet med de opgaver der kommer fra menighedsrepræsentationerne.
Derfor mener jeg ud fra den vurdering foreslår at man lige ændrer forordningen som ligger til grund for forholdene i dag, men det skal ikke forstås således at vores månedlige samtaler gør at biskoppen og jeg enevældigt diktere hvad der skal ske i kirken. Det er ikke tilfældet. Jeg vil som Landsstyremedlemmet gerne sige hvilket biskoppen også er interesseret i hvilke forhold, hvordan forholdene er indenfor kirken og hvad det er for nogle ting der skal vurderes nærmere.
Det er ikke sådant at alt bliver dikteret herfra Nuuk.
Jeg er glad for at forslaget bliver bakket op ordførerne, til Siumuts ordfører har jeg så besvaret hvorfor jeg har været nødt til at forslaget bliver fremsat i denne udformning som den har nu. Og jeg har da ikke noget imod at de faldende bemærkninger taget til vurdering i udvalget. Og jeg er glad for at IA kom med så klare vurderinger om forholdene i kirken. Ja, det er på tide at vi skal til at gå i gang med nytænkning. Jeg tænker på at man hidtidigt har været embedsmænd indenfor kirken, det vil sige præsterne, kadiketerne og organisterne har vurderet deres arbejde. Det har jeg ikke spor imod og jeg vil ikke afskaffe det, men det jeg tænker på er at kirkens placering her i det grønlandske samfund skal tages op til revision. At man ikke alene hører de embedsmænd der er knyttet til kirken men at vi spørger manden på gaden hvad de mener om det.
Ligesom Maliinannguaq kom ind på at såfremt vi sjæleligt skal være stærke at vi arbejder sammen med menighedsrepræsentationen. Derfor synes jeg indenfor de næste par års forløb bliver arrangeret et seminar. Der bliver afholdt mange konferencer og seminarer med forskellige overskrifter, men det er også på tide at kirken bliver taget op vurdering i dag. Nu er det ligesom vi er kommet over de værste problemer, det vil sige at vi har igangsat en ny uddannelse og det næste nødvendige skridt bliver så at vi spørger det grønlandske samfund om hvordan vi skal bruge kirken og hvad vi skal bruge den til.
Derfor vil jeg gerne sige tak til IA´s ordfører for de klare meldinger de kom frem med. Vi skal gå videre, arbejde videre. Det ser nu ud som at opgaverne bliver lettere at løse, men det skal ikke forstås således at vi standser alle opgaverne ved kraft af afskaffelse af de rådgivende organ for kirken, nej vi skal arbejde videre og bruge ressourcer til det fremtidige arbejde.
Otto Steenholdt, Atassut.
Efter at have hørt bemærkninger så fik jeg lige lyst til at blande mig. Men jeg vil i dag påpege der er en masse problemstillinger der vedrører livet og som kan være nedslående og efter at have hørt det så undrer det mig at man blotlægger hele skylden på menighedsarbejdet og siger at det er fordi de aldrig går i kirke så kommer de ud fra den og den oplevelse. Men ser vi på forholdene i dag så bør vi jo ikke diktere hvordan kirken skal køres dengang i gamle dage før der kom alle mulige andre aktiviteter igang så plejer kirkerne være overfyldte og i dag når vi ser på TV-avisen for eksempel så dræber de hinanden for eksempel i Afrika og det sker så udefra deres religion, er det det vi også gerne vil indføre, nej det er ikke tilfældet.
Vi vil også gerne have lov til at se fodbold om søndagen, så må vi have frihed til at udskyde sin egen besøg i kirken og foretage nogle andre aktiviteter også om søndagen. Det er dejligt at se Maliinnguaqs bemærkninger her, hvor man også var inde på næstekærlighed med meget mere hvor man ellers mange gange har set på når man er socialist, så har man ikke brug for kirken, men det er jo slet ikke tilfældet.
Men en af vores børnelæredomme var at kun de fattige kom til himlen og det troede vi på, men der er jo også rige der og der var også Nasooqsnifsnaf der også kom i kirken, men det er jo kun den rige der skal straffes, det kan godt være det stemmer overens med socialismen hvis man skal snakke om det her og det vil jeg også gerne blot komme ind på at overdrevne religionsdyrkelser også kan være farligt for samfundet og det er også på sin plads at der er kommet så mange andre tilbud i samfundet hvorfor præstemanglen også kan have andre årsager og ikke nødvendigvis have årsag i at man ikke er interesseret i religionen.
Jeg selv ikke vil være præst fordi jeg måske vil få for lidt i løn selvom at jeg kan sige at jeg er fattig så vil jeg også være troende.
Jonathan Motzfeldt. Landsstyreformanden.
Det er ikke blot sådan at jeg vil give svar på Otto Steenholdts bemærkninger men Landsstyremedlemmet for kirkes bemærkninger, dem vil jeg komme med en tilføjelse til ligesom jeg også er enig i Siumuts ordførers bemærkninger forstået på den måde at det der er blevet fremlagt der må man også have tilføjet at når man nedlægger det rådgivende udvalg for kirken, så vil man også efterfølgende give Landsstyremedlemmet mulighed for at nedsætte det udvalg, der alt efter de forskellige opgaver, der skal løses. Og dér mener jeg, ved en annullering af det rådgivende udvalg, så standser det kirkelige arbejde ikke. Det fortsætter selvfølgelig.
Under landsmødet i Kangerlussuaq den 26. maj 1997 blev det også nævnt, at menighedsrepræsentanterne og provstiudvalgene er de udvalg, der sender forslag videre til Landsstyremedlemmet, selvom man på nuværende tidspunkt prøver på at finde en erstatning for det udvalg, der nu bliver nedlagt.
Men såfremt et udvalg skal foretage nogle undersøgelser, hvor Maliinannguaq Mølgaard også på vegne af Inuit Ataqatigiit var inde på, at der skal være en større Y befolkningen om menighedsarbejdet. Dér mener jeg, at det er nødvendigt med en undersøgelse fra Landsstyrets side, der vedrører de forhold, som menighederne lever under og uddannelse indenfor kirken og større beføjelser overfor menighedsrådene og de vanskeligheder,der er, i forbindelse med deres forskellige rejser. Det er sådanne ting, som udvalget bør undersøge nærmere.
Hvad angår de bemærkninger, der er kommet fra Landsstyremedlemmet for Kirke, støtter jeg og håber for udvalget et godt arbejde i fremtiden.
Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak.
Jeg vil også lige komme med en besvarelse til Otto Steenholdt. Det er lige som om, han er blevet fornærmet over, at vi kom med disse bemærkninger. Han forstår, at socialismen ikke hører under kirken. Det er menneskets rettighed, om vedkommende vil have en bestemt trosretning.
Jeg mener også, med hensyn til kristendommen og dens budskab, er det vigtigste næstekærlighed og at man lever som ligemænd, og det er netop dét, som Inuit Ataqatigiit arbejder for, at vi har de samme vilkår at leve under og det er derfor, vi har kommenteret det.
Jeg er glad for, at Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke støtter vores bemærkninger. Der må igangsættes en debat. Og jeg vil gerne lige spørge, om udarbejdelse af bekendtgørelser, om man eventuelt kan lave et lokalt seminar således, at der kan komme nye ideer. Og at de så fremsender disse ideer. For eksempel organisationer som Sorlak, inddrages i samarbejdet omkring de nye ideer således, at man eventuelt kan fremlægge en rapport omkring disse ting. Det vil også være rart at arrangere en konference eller seminar, fordi sådanne arrangementer kan bidrage til at samle endnu flere ideer.
Det er normalt, at hver by har én eller to repræsentanter i sådanne arrangementer. Derfor er det nødvendigt, at der er så mange som muligt, der deltager i sådan et arrangement, for at samle så mange ideer som muligt.
Og som sagt er jeg glad for, at den ide bliver positiv modtaget fra Landsstyrets side.
Otto Steenholdt, Atassut:
Hvis man skal melde sig ind i et hvilket som helst parti, så skal man undersøge partiets baggrund grundigt. I verdenshistorien, der kom jeg ind på socialismen. Vi har læst, at man har lukket mange kirker på grund af socialismen og sådanne forhold fortsætter. Jeg takker Maliinannguaq og Inuit Ataqatigiit, at I ikke har gjort det samme og at I har handlet, sådan som I har gjort i dag.
Jeg har heller ikke sagt, hvem der skal have hvilken trosretning. Det var heller ikke det, jeg sagde. Dét jeg gerne vil ind på er, at vi gør, hvad vi kan for at følge med i alle de forskellige arrangementer, så vi en dag ikke får ret meget tid til at komme i kirke. Der er så mage ting, vi først får mulighed for at komme ind på om søndagen. Det skal ikke stemple os, at vi ikke går i kirke, fordi vi ikke er troende.
Præstemangelen skyldes nok et ret jordnært problem og det er lønnen.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak.
Jeg skal lige understrege én ting, som jeg glemte i min første besvarelse.
Tidligere har man afsat midler her fra centralt, fra vicebedsembedet. Først fra 1996 kom der en fornyelse. Og før 1996 har det rådgivende organ for kirken kørt udmærket. Men efter 1996 er det sådan, at bevillinger bliver fordelt over de tre provstier, som selv skal administrere bevillingerne. Det er syd, midt og nord. Avannerssuaq og Østgrønland hører med til provstiet i midten.
Det er sådan, at man har smidiggjort arbejdet i provstierne, fordi man bruger menighedsrepræsentationer, som rådgivende organ og det er netop dét, der har medført, at man har fremsat ændringsforslag til denne forordning. Også fordi man har lagt vægt på, at menighedsrepræsentanterne gerne vil have klare meldinger om, hvilke opgaver, de skal have.
Og for god ordens skyld, skal jeg også lige bemærke, at i den gældende forordning, er der en mulighed om, at Landsstyret kan nedsætte et udvalg. Den er gældende og man vil ikke ændre den.
Ja, vi skal i gang med de nye ideer, som jeg også kom ind på tidligere. Vi skal vurdere kirkens placering i samfundet. Vi vil ikke lukke af for nye ideer. De kan samles et eller andet sted, for eksempel i de forskellige provstier, også bede dem om at behandle sagen.
Vi skal også have mulighed for at finde muligheder for anvendelse af de midler, der er afsat på en bedre måde.
Før mig, under Marianne Jensens tid, der har man gjort det, at man arrangerede debatter, i for eksempel Sorlak om kirken i samfundet. Det første arrangement skete i 1994 og det viser sig, at de unge har en stigende interesse for sådan en debat og blive hørt i samfundet.
Vi vil gerne give sådanne muligheder endnu en gang. Og vi vil gerne have åbnet, at sådanne debatter gør kirken i Grønland mere interessant. Men som sagt, tager vi positivt imod alle nye ideer og vil blive én af de ting, der bliver prioriteret højt i vores videre arbejde.
Mødeleder:
Tak for denne debat og vi tager fat på sagen igen, når ændringsforslaget har været til behandling i udvalget, ud fra de faldende bemærkninger fra partierne.
Således er første behandlingen af punkt 34 færdig.
Og inden den går over til anden behandling, bliver den gjort til genstand til behandling i Kultur og Undervisningsudvalget, og først derefter blive andet behandlet.
Og således har vi været igennem de åbne punkter på dagsordenen.