Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 34-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 20. Oktober 1997

 

Dagsordenens punkt 34,

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke)

 

2. Behandling

 

Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand:

 

Og det næste punkt er punkt 34, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken. Det er formanden for kultur- og uddannelsesudvalget, Naimanngitsoq Petersen, der skal fremkomme med betænkningen. Naimanngitsoq Petersen.

 

 

Naimanngitsoq Petersen, formand for kultur- og uddannelsesudvalget:

 

Betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken, afgivet til 2. behandling af forordningsforslaget.

 

Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af Naimanngitsoq Petersen, Atassut, fungerende formand for udvalget Knud Sørensen, Atassut, Ruth Heilmann, Siumut, på Kristine Raahauges vegne Laanguaq Lynge, Siumut, samt Mannasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg har, efter landstingets 1. behandling af forordningsforslaget, gennemgået forordningsforslaget med bemærkninger.

 


Udvalget har til sin behandling af forordningsforslaget indhentet oplysninger om, hvem som deltog i det kirkelige landsmøde i Kangerlussuaq den 26. maj 1997, hvor spørgsmålet om nedlæggelse af det rådgivende udvalg for kirken blev foretaget.

 

Udvalget har noteret, at de valgte menighedsrepræsentanter for præstegældene deltog i mødet, og at menighedsrepræsentationerne, via disse repræsentanters deltagelse, er blevet hørt vedrørende nedlæggelse af det rådgivende udvalg for kirken.

 

Herefter indstiller et enigt udvalg forordningsforslaget til vedtagelse, uændret.

 

 

Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:

 

Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg har behandlet ændringsforslaget til landstingsforordning om kirken.

 

Udvalget har noteret sig, at menighedsrepræsentationerne er blevet hørt vedrørende nedlæggelsen af det rådgivende udvalg for kirken, via de valgte menighedsrepræsentanter for præstegældene, idet disse deltog i drøftelsen af spørgsmålet på det kirkelige landsmøde den 26. maj 1997.

 

Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse i landstinget og skal derfor indstille, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

 

Hans Enoksen, ordfører for Siumut:

 

Landstingets kultur- og uddannelsesudvalgs indstilling har vi ikke yderligere bemærkninger til, og går ind for at det går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

 


Mødeleder:

 

Jeg skal minde om, at vi skal gå til afstemning. Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Vi har i Atassut ved 1. behandlingen af forslaget noteret os, at det rådgivende udvalg for kirken, efter 3 års virke, nærmest havde fungeret som et orienterende organ, og ikke efter hensigten.

 

Da der er i den gældende kirkeforordning mulighed for at nedsætte et sagkyndigt udvalg i stedet, tiltræder Atassut ændringsforslaget.

 

Med disse korte bemærkninger, stemmer Atassut for 2. behandlingen, og tiltræder at sagen overgives til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Amalie Markussen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Først vil vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi stadigvæk fuldt ud støtter forslaget om nedlæggelse af det rådgivende udvalg for kirken.

 

I forbindelse med betænkningen af 10. oktober 1997 fra landstingets kultur- og uddannelsesudvalg, vil vi fra Inuit Ataqatigiit støtte udvalgets indstilling om at forordningsforslaget vedtages uændret. Og vi vil sige tak til det udførte arbejde. Og vi har i forbindelse med sagens videre behandling, blandt andet under 1. behandlingen, anmodet landsstyremedlemmet om at udarbejde en redegørelse om handlingsplaner for forbedring af forholdene omkring kirkeområdet, idet vi i Inuit Ataqatigiit mener, at man alene på den måde kan indhente nye ideer, som er tidssvarende for dagens Grønland.


Med disse ord er vi i Inuit Ataqatigiit enige iforslaget om nedlæggelse af det rådgivende udvalg for kirken, under 2. behandlingen.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Med henvisning til mine bemærkninger under 1. og 2. behandling indstiller jeg, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet fra Kandidatforbundet henvise til mine bemærkninger under forordningsforslagets 1. behandling og med beklagelse bemærke, at jeg har lagt mærke til at det jeg efterlyste under 1. behandlingen, nemlig muligheden for nedsættelse at et særligt sagkyndigt, rådgivende, stående udvalg, ikke er blevet nævnt, hverken i kultur- og undervisningsudvalget eller landsstyremedlemmets svarnotat.

 

Dog vil jeg med forståelse for det gå ind for ændringsforslaget til landstingsforordning om kirken.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 

Jeg siger tak til dem der stemmer for, at det går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.


Dog vil jeg lige komme med en præciserende udtalelse. Inuit Ataqatigiit efterlyste, at man udarbejder en redegørelse i forbindelse med forårssamlingen. Forslaget indeholder mine bemærkninger i forbindelse med 1.behandlingen at vi er ved at planlægge en konference for kirkelige anliggender - landsdækkende konference, og det vil man også få forsøgt finansieret via finanslovsforslaget. Og der vil man så også kunne meddele hvilke resultater, man har opnået i denne konference. Fra Kattusseqatigiit blev det efterlyst, ...  der er mulighed for det som Kattusseqatigiit efterlyser. Landsstyret har efter behov ... kan nedsætte et ad hocudvalg i bestemte  emner. Det er der mulighed for. Det ligger i selve loven.

 

Jeg vil endnu en gang sige tak for den opbakning, at lovforslaget går videre til 3.behandling i sin foreliggende form.

 

 

Mødeleder:

 

Og således er 2. behandling af pkt. 34 færdig og jeg skal så anmode de der stemmer for, at det går til 3. behandling i sin foreliggende form at rejse sig.

 

29.

Dvs. samtlige tilstedeværende.

 

De der stemmer imod:

Ingen.

 

De der undlader at stemme:

Ingen.

 

Således skal pkt. 34 gå videre til 3. behandling i sin foreliggende form.