Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 24-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 1. Oktober 1997 kl. 14.15

 

Dagsordenens punkt 24

Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder)

 

1. Behandling.

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

 

Til Landstingets medlemmer, skal jeg nu forelægge forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning. Og til Landstingets medlemmer er omdelt forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning med bemærkninger.

 

Landsstyrets politik er, at alle borgere skal sikres adgang til el, vand og varme på rimelige vilkår, både for den enkelte forbruger, for produktionsvirksomheder og institutioner.

 

Landsstyrets politik indeholder tillige et grundlag og fælles retningslinier for de selskaber og virksomheder, som producerer, distribuerer og sælger elektriciten, vandet og varmen.

 


Staten overdrog i 1970’erne ansvaret for en række områder til kommuner og Landsråd. Det skete uden bemyndielseslove og det blev aftalt, at ansvaret for udbygningen af vand- og el-forsyningen skulle være et grønlandsk anliggende. Overdragelsen af ansvaret, kompetancen og administrationen blev samtidigt et kommunalt anliggende.

 

Til støtte for eventuelle politiske beslutninger om, at bygge el- og vandværker med fordelingsnet i bygderne, blev der etableret en tilskudsordning. I begyndelsen medfinansierede staten opgaverne, men hovedbyrden i tilskudsordningen blev båret af landskassen. Den enkelte kommune medfinansierede og havde i øvrigt opgaverne med at være bygherrer og driftsherrer.

Den tøven, som på daværende tidspunkt kunne fornemmes hos staten og andre, med hensyn til en bæredygtig udvikling i bygderne, er blevet overhalet mange gange af de synlige resultater af viljen, interessen og deltagelsen med at få etableret almindelig el- og vandforsyning i både små, mellemstore og store bygder.

 

El og vand skaber en stor del af forudsætninger for positiv udvikling i erhvervslivet, sundheden, det sociale samspil med videre.

 

Der er almindelig el-forsyning i næsten alle bygder i dag. I langt hovedparten af bygderne er der en eller anden form for vandforsyning, dog mangler en halv snes bygder endnu offentlig vandforsyning. Det hænger sammen med, at det kan være vanskeligt at finde vandet og at investeringsbyrden er stor.

 

Som det vil være landstinget bekendt, fremkom kommunalreformkommissionen med en række reformforslag, og der er siden blevet arbejdet videre med forslagene, som har resulteret i en række delbeslutninger, handlingsplaner og forhandlinger mellem hjemmestyret og kommunernes landsforening, KANUKOKA.

 


Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at landstinget og kommunernes landsforening er enige om at gennem føres en reform for bygders el- og vandforsyning, således at serviceniveauet, leveringsbetingelser og betalingsbetingelser for at få el vand, kan blive de samme overalt i landet, hvor der er en offentlig el- og vandforsyning.

 

Konsekvensen er, at Grønlands Hjemmestyre fremover foretager sig byrder og opgaver med vand- og elforsyning i bygder. I forvejen har Grønlands Hjemmestyre disse opgaver og byrder i byerne.

 

Grønlands Hjemmestyre bruger virksomheden Nukissiorfiit til at varetage forsyningsopgaverne og anlægsopgaverne. Andre virksomheder kan også være pålagt forsyningsopgaver, f.eks. lufthavnsvæsenet i Kangerlussuaq.

 

Indtil afgørende opgave- og byrdeforskydning samt kompetence- og ansvarsændring fra kommunerne til Grønlands Hjemmestyre fastlægges hensigtsmæssigt ved lov.

 

Reformen har økonomiske konsekvenser for kommuner, Landskassen og de enkelte dele af hjemmestyret=s Nukissiorfiit og kommunernes forvaltninger. El- og vandforsyningsanlæggene skifter ejere, og personalet skifter arbejdsgiver.

 

Formelt har reformen ingen konsekvenser for forbrugerne, der næppe vil mærke forskel den 1. januar 1998.

 

Samtidig ophæves en del regler, uden at det er nødvendigt at sætte nye i stedet.

 

De salgs- og leveringsbetingelser, som i dag gælder for byerne, har kun været i kraft for bygderne for elforsyningens vedkommende.

 

Nu indføres der også ens salgs- og leveringsbetingelser over hele landet for vandforsyning.

 

Nukissiorfiit står overfor store udfordringer.

 


Virksomheden, som hidtil har haft forsyningsopgaven i 17 byer, får øget sit ansvar med næsten 60 lokalsamfund, d.v.s. bygder.

 

Som offentlig forsyningsvirksomhed bliver der noget at skulle leve op til, når Nukissiorfiit skal gennemføre landsstyrets politik om, at el- og vandforsyningen skal understøtte og fremme konkurrencedygtig indenlandsk produktion.

 

Det ligger også i hele konceptet omkring Nukissiorfiit, at virksomheden skal medvirke til at befolkningen bliver stadig mere ressourcebevidste, uden at den økonomiske vækst svækkes.

 

Landstingsloven ønskes i kraft den 1. januar 1998, udfra mange hensyn til regnskabsaflæggelse, praktiske skæringsdatoer og lignende. Lovforslaget indeholder dog en overgangsordning for nye byggerier, som er i gang ved årsskiftet, fordi det er uhensigtsmæssigt at bytte bygherre ud, midt i et byggeri.

 

Med disse bemærkninger fremlægges lovforslaget til landstinget til udtalelse, og derefter foreslås det behandlet i udvalget for energi og telekommunikation, inden det overgår til 2. behandling i tinget.

 

 

Mødeleder:

 

Vi går over til partiernes og kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

 

Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:

 

Tak.

 


Til forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning, 1. behandling, har vi følgende bemærkninger fra Siumut:

 

Fra Siumut skal vi benytte denne lejligheden til at udtrykke vores tilfredshed og vores støtte til det af landsstyret forelagte forslag til landstingslov om hjemmestyrets overtagelse af bygders el- og vandforsyning pr. 1. januar 1998.

 

Kommunerne har i over 25 år varetaget ansvaret, kompetencen og administrationen på området, uden bemyndigelseslove. Fra Siumut støtter vi forslaget om hjemmestyrets overtagelse af ansvaret på området, i kølvandet på kommunalreformkommissionens arbejde, og i god forståelse med kommunernes landsforening.

 

Nukissiorfiit får nu til opgave at varetage ansvaret for, og administrationen af forsyning af el- og vand såvel til byer, som til 60 bygder, hvilket er en betragtelig udfordring.

 

Fra Siumut ser vi frem til Nukissiorfiits varetagelse af disse opgaver, idet vi ikke er i tvivl om at denne disposition vil fremme den landsdækkende videreudvikling på et mere ensartet grundlag, og samtidig ser vi frem til frugterne af bestræbelserne på at nå frem til reduktion af brugerpriserne på et mere ensartet grundlag.

 

Derfor skal vi også fra Siumut ønske Nukissiorfiit god arbejdslyst og gode resultater fremover. Der venter ikke så få opgaver forude, idet der fortsat er en række bygder med vandforsyningsproblemer. Derfor støtter vi fra Siumut bestræbelserne på fornyelser på el- og vandforsyning, samt bestræbelserne på en god og ensartet forsyning over hele landet.

 

Ikke mindst må vi opnå, at bygderne kan få samme stander som i bygderne vedrørende boligerne og de tekniske faciliteter i hjemmene.

 


Fra Siumut skal vi erindre landsstyret om behovet for at også selvbyggerhusene bør have bedre mulighed for forsyning af el og installering af radiatorer. I samme forbindelse må man også huske på sanitære hensyn, bl.a. gennem bedre badefaciliteter og kloakering. Ikke mindst må man sikre god hensigtsmæssig kontrol af energianvendelsen, også i bygderne.

 

Endvidere skal vi nævne, at vi støtter bygdernes stadig større selvstændighed idet vi mener, at større overførsel af ansvar til bygderne animerer bygdebefolkningen til forøget virkelyst.

 

Det hører i høj grad til målsætningerne, at bygdebefolkningen skal bevæge sig bort fra den traditionelle lænen-sig-op-ad-byen. Derfor skal vi fra Siumut opfordre til, at arbejdet i bygderne bliver stadig fremherskende fremover.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut støtte forslaget ved nærværende 1. behandling, og skal indstille at forslaget bliver behandlet i landstingets udvalg for energi og telekommunikation, forinden 2. behandlingen her i salen.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Udviklingsarbejdet i Grønland, som i dag fremstår med gode resultater, har Atassut været med til at beskæftige sig med som et vigtigt emne. Vi skal her understrege, at vi i Atassut har vilje til at være med i arbejdet, hvor bygderne bliver fortsat udviklet stabilt på alle måder.

 

Vi har fra Atassut understreget vigtigheden af el- og vandforsyning i et nødvendigt omfang, hvis bygderne skal udvikles stabilt, og i og med at der findes faciliteter i bygderne, som servicehuse, bygdekonsultationer, KNI-virksomheder, som kræver el, er det ikke mindst vigtigt, at el- og vandforsyning er til stede, som kan leve op til kravene med hensyn til etablering af indhandlings- og produktionsvirksomheder.

 


Derfor har vi i Atassut grundigt debatteret og vurderet forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af el- og vandforsyning i bygderne.

 

I dag kører driften af el- og vandforsyninger i flere bygder forsvarligt ved kommunernes veltilrettelagte planlægning og finansiering, som ikke har fået vandforsyning nødvendigt omfang, så hurtigt som muligt, idet vandforsyningen ikke kan undværes med hensyn folks sundhed, og i forbindelse med bedre udnyttelse af ressourcerne til produktion.

 

I nogle bygder har personalet på elværkerne ikke alene til opgave at sørge for en forsvarlig el- og vandforsyning, men de har også til opgave at sørge for motoriserede køretøjer til brug for nat- og dagrenovation, som i dag er almindelige i bygderne, samt vedligeholdelse af brandslukningsmateriel.

 

Derfor ønsker Atassut, at man ved hjemmestyrets overtagelse af el- og vandforsyning i bygderne sikrer et personale, som kan varetage opgaver i forbindelse med drift og vedligeholdelse af motoriserede køretøjer.

 

Hvis det ikke bliver tilfældet, vil nogle kommuner blive nødsaget til at ansætte personale til varetagelse af, og især driften af køretøjerne, som ifølge erfaringerne er uundgåeligt, og dette er vel også naturligt nok for velfungerende kommuner, men for mindre bemidlede kommuner kan det blive en økonomisk byrde.

 

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning sagde klart i sin forelæggelse, at el- og vandforsyningen skal moderniseres, og dermed også sikre enhedstakster for el og vand. Denne målsætning er vi glade for i Atassut, og har store forhåbninger til.

 


Endvidere har vi i Atassut bemærket, at den ændrede myndighed ikke vil have økonomiske konsekvenser for brugerne, og sådan bør det være. Men med hensyn til anlægsarbejder, som ved årsskiftet ikke er tilendebragt, mener vi i Atassut, at bygherrefunktionen bliver lovsikret, idet vi ikke anser det for passende, at overdragelsen af en forpligtelse sker under forløbet af et byggeri.

 

Landsstyrets ønske om, at lovforslaget træder i kraft pr. 1. januar 1998 er Atassut enig i, idet vi kan se, at det ikke vil få økonomiske konsekvenser for brugerne.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget, men indstiller at vores ønske om personalespørgsmål går til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.

 

 

Evald Brøndlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Til dette dagsordenspunkt, der vedrører hjemmestyrets overtagelse af bygdernes el- og vandforsyning fra kommunerne, skal vi fra Inuit Ataqatigiit komme med følgende bemærkninger til forslaget om landstingsloven.

 

I efterhånden adskillige år, d.v.s. i ca. 20 år, har kommunerne stået for et stort ansvar, hvad angår bygdernes el- og vandforsyning, og som hjemmestyret og dermed Nukissiorfiit overtager pr. 1. januar 1998.

 

Det er bekendt, at Nukissiorfiit står for forsyningen af el og vand i byerne. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at det er på sin plads, at Nukissiorfiit også overtager ansvaret for forsyningen af el og vand i bygderne i fremtiden.

 

Inuit Ataqatigiit har ikke overset, at der er stor udskiftning af medarbejdere i bygdernes forsyning af el og varme, og at der på den anden side findes adskillige medarebejdere, der i årevis har arbejdet stabilt og stadig arbejder.

 


Vi står stadigvæk fast ved, at medarbejderne i fremtiden til stadighed dygtiggøres ved kurser. Inuit Ataqatigiit mener, at medarbejderne skal dygtiggøres ved at lade dem, d.v.s. bygderne, skiftevis arbejde i byerne, og uden at de nødvendigvis forlader området eller kommunen, således at man prøver at finde en ordning, der muliggør dette.

 

Det er i den forbindelse interessant at få at vide, hvordan lønningerne til disse medarbejdere er, og hvad planerne er derom.

 

Inuit Ataqatigiit har erfaret, at der fra kommune til kommune er store forskelle, hvad løn angår. Ifølge de informationer vi har fået, er der forskelle fra 3 til 8 timer, med hensyn til arbejdstimer.

 

En af fordelene ved hjemmestyrets overtagelse vil være, at man vil være i stand til at skaffe beredskabsmaterialer i større mængder, som eksempel kan nævnes ved køb af oliefiltre m.v. I dag er situationen den, at visse bygder bruger brugte maskiner. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at der sættes en grundig undersøgelse igang, hvis vi skal undgå situationer, der ligner det der skete i Sisimiut.

 

I bemærkningen til lovforslaget står der, og jeg citerer: AVed bygd forstås det beboede sted, hvor der er afstemningssted@, citat slut. D.v.s. at der ifølge den nye valglov, skal mindst 30 vælgere i bygderne.

 

Fra Inuit Ataqatigiit=s side vil vi gerne have oplyst, hvor fåreholderstederne er i denne henseende.

 

I forelæggelsesnotatet kan vi se, at der findes ca. 60 bygder, og at der blandt disse findes ca. 10 bygder uden vandforsyning.

 

Fra Inuit Ataqatigiit=s side skal vi venligst kræve, at der snarest muligt etableres vandforsyning i disse nævnte 10 bygder i forbindelse med bestræbelserne på bedre sundhed i hele landet og dermed sige, at vi i den henseende også gerne vil samarbejde.


Brugen af rent vand er blevet vores dagligdag, men der findes stadig steder, hvor man er nødt til at smelte sne, for at skaffe vand. Dermed kan ses, at der stadig er arbejde at gøre, hvis børnene i de steder skal vokse under sunde forhold.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til videre behandling i det relevante udvalg, inden 2. behandling her.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat konstaterer her med glæde, at landstinget og kommunernes landsforening er blevet enige om at gennemføre en reform for bygders el- og vandforsyning, således at serviceniveauet, leveringsbetingelser og betalingsbetingelser for at få el og vand kan blive de samme overalt i landet, hvor der er offentlig el- og vandforsyning.

 

Konsekvensen vil være, som det fremgår i forelæggelselsnotatet, at Grønlands Hjemmestyret fremover påtager sig byrder og opgaver med el- og vandforsyning i bygder.

 

Vi mener, at en så afgørende opgave- og byrdeforskydning samt kompetence- og ansvarsændring, som er så samfundsvigtig, bør fastlægges ved lov, derfor støtter Akulliit Partiiat forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygder el- og vandforsyning.

 

Jeg konstaterer ligeledes, at der næppe vil være konsekvenser for forbrugerne, når den træder i kraft pr. 1. januar 1998.

 

Med disse korte bemærkninger går jeg ind for, at det bliver behandlet i udvalget forinden 2. behandlingen.

 


 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet vil jeg i princippet støtte landstingslovforslaget om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygdernes el- og vandforsyning.

 

Førhen blev elforsyningen i bygderne en del af perioden drevet på andels- eller foreningsbasis, men blev siden overtaget af de kommunale myndigheder. Derfor er det spændende, at Grønlands Hjemmestyre, efter aftale med kommunernes landsforening, KANUKOKA, nu vil overtage bygdernes el- og vandforsyning.

 

I disse år, hvor kommunerne i en del tilfælde har økonomiske vanskeligheder, bliver kommunernes el-, og ikke med vandforsyningsmulighed i bygderne, i visse begrænset, og vi vil derfor fra Kandidatforbundet håbe, at de enkelte borgerne nu får en bedre mulighed for el- og vandforsyning, og at man vil foretage undersøgelse af mulighederne for en mere ensartet og bedre bemanding af serviceringspersonalet, da der i bygderne nu er behov for en bedre ordning for personalet, der servicerer borgerne.

 

Med disse, ganske vist korte bemærkninger, vil jeg henstille at lovforslaget, inden 2. behandlingen, går til drøftelse i udvalget for energi og telekommunikation.

 

 

Mikael Petersen,  Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Offentlige arbejder:

 

Jeg er glad for, at forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning bliver støttet af samtlige partier.

 


Det blev principielt støttet, at denne landstingslov skal træde i kraft. Der blev stillet konkrete spørgsmål, bl.a. fra Kandidatforbundet, og der vil jeg lige kommentere først Atassut=s ordførers bemærkninger, hvor bygdeelværkerne, som har været benyttet af bygdebefolkningen, hvordan vil man stille sig overfor det. Der vil jeg understrege, at man i forbindelse med forhandlingerne mellem kommunernes landsforening og hjemmestyret har været inde på det og er blevet enige om, at dette løses på smidigst mulig måde.

 

De små elværker skal kunne benyttes i bygderne, også fordi det har stor betydning for de tekniske muligheder i bygderne.

 

I den sammenhæng synes jeg, at man skal understrege overfor Atassut=s ordfører, at forslaget ikke skal have den følgevirkning, at overdragelse af bygdeelværkerne til Nukissiorfiit. Der er man gået ind for, at kommunerne overfører 12,1 mio. kr. til hjemmestyret i forbindelse med denne overdragelse. Der er der ikke uenighed mellem hjemmestyret og kommunerne.

 

Derfor regner jeg med, at sådan en aftale fortsat vil være gældende, således at overdragelsen også bliver dækket i hjemmestyrets regi.

 

Inuit Ataqatigiit=s ordfører kom ind på fåreholderstederne, hvordan man stiller sig til de lokale fåreholdersteder. Nogle af fåreholderstederne bliver forsynet med el fra bygderne, men der er også visse fåreholdersteder, der selv driver disse elværker, som selv forsyner sig med el, og de får tilskud dertil, og det er netop disse der får tilskud i forbindelse med elforsyningen.

 

Man kan selvfølgelig tænke på, at man kan føre lange elledninger i forbindelse med bygdeledninger, men det vil nok være den nemmeste løsning, hvis man tager fåreholderstedernes løsning.

 


Hvad skal man så gøre med personalet. I henhold til aftalen, så vil personalet blive bibeholdt, og der skal ikke ske fyringer. Elværksbestyrerne vil fortsat få de samme lønninger. Og med hensyn til administrativ service, vil det blive styret fra Nukissiorfiit, således at el- og vandkraftområdet i bygderne bliver bibeholdt.

 

Vi kan ikke komme udenom, at der i henhold til kurserne skal kunne ske en lønregulering, så der sker en udjævning mellem de uddannede og bygdepersonalet. Men fra 1. januar vil man tage en vurdering af hver enkelt medarbejder, og vil så vidt muligt arrangere kurser der kan bringe disse medarbejdere på højde med bypersonalet. Men man skal selvfølgelig regne med, at der kan ske udsving.

 

 

Mødeleder:

 

Således er 1. behandlingen af punkt 24 færdig. Inden vi går over til 2. behandlingen, vil det så blive behandlet i udvalget for energi og telekommunikation, og derefter blive 2. behandlet her i landstinget.