|
Dagsordenspunkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak.
På landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Ændringen indebærer ophævelse af de restriktioner, der er i den gældende forordning omkring huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri. I stedet for udførlige regler for, hvordan huslejen maksimalt kan fastsættes, overlades det til parterne at finde en leje, der passer begge parter.
Der vil fortsat være adgang for udlejer til at forhøje huslejen i forbindelse med forbedringer af ejendommen eller det lejede. Der vil ligeledes fortsat være adgang til at få uoverensstemmelser omkring en varslet huslejestigning indbragt for retten. Men forslaget indebærer, at det nu er lejeren, der kan anlægge sagen, hvor det tidligere har været udlejeren.
Forslaget er en udløber af det forslag, landstingsmedlem Anders Nilsson stillede på forårssamlingen 1997 om, at erhvervsmæssig opførelse og drift af boliger skal omfattes af reglerne om skattemæssige afskrivninger. I den forbindelse blev der peget på, at de gældende regler omkring huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri kunne være en hæmsko for det private udlejningsbyggeri.
Landsstyret gav på forårssamlingen tilsagn om, at man ville tage initiativ til at analysere og beskrive modeller for privat boligbyggeri til supplering af offentligt boligbyggeri, herunder personaleboliger.
I den anledning har der i Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger været etableret en arbejdsgruppe, der sammen med en ejendomsmægler har analyseret forskellige finansieringsmodeller.
Arbejdsgruppen har i sine vurderinger taget udgangspunkt i en model med et erhvervsmæssigt boligbyggeri i Nuuk på 26 boliger på tilsammen 1.890 kvadratmeter. Der er endvidere taget udgangspunkt i en opførelsespris på 12.500 kr. pr. kvadratmeter, der vurderes som realistisk under de aktuelle konkurrencevilkår på anlægsområdet i Nuuk.
Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en vurdering af, hvad der realistisk kan regnes med i langfristet belåning til privat udlejningsbyggeri i Grønland. Det er vurderingen, at der maksimalt kan påregnes en samlet langfristet belåning på 75%. De sidste 25% af byggeriets pris skal den private bygherre selv finansiere.
De ændrede afskrivningsregler, der er under udarbejdelse i Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger vil gøre det mere attraktivt for private investorer at foretage investeringer i privat udlejningsbyggeri.
De ændrede afskrivningsregler vil få indflydelse på investors afkast af de 25%, som den private bygherre selv skal finansiere. Virksomhedernes skattemæssige forhold vil således få indflydelse på såvel investeringernes rentabilitet som på investeringsniveauet.
Der arbejdes på, at afskrivningsreglerne pr. 1. januar 1998 ændres, således at der for selskaber åbnes mulighed for afskrivning på beboelsesejendomme, der er opført til selskabets personale eller opført til almindelig udlejning.
For personligt drevne virksomheder åbnes der mulighed for afskrivning på beboelsesejendomme, der er opført til personale eller som er erhvervsmæssigt indrettet til kontorer.
Der vil for ejendomme erhvervet efter 1. januar 1998 blive tale om fri afskrivning, medens der for ejendomme erhvervet før 1. januar 1998 vil blive tale om afskrivning over en 10 årig periode med maksimalt 10% pr. år.
Med udgangspunkt i modelbebyggelsen har arbejdsgruppen beregnet drifts‑og likviditetsbudgetter med speciel hensyn til de finansielle omkostningers indflydelse på den samlede driftøkonomi.
I budgetterne er indregnet de huslejer, der erfaringsmæssigt kan opkræves i de boligtyper, der indgår i bebyggelsen, sammenholdt med de driftsudgifter, der forventeligt vil være i en sådan bebyggelse.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at erhvervsmæssigt opført boligbyggeri kun vil blive aktuelt, hvis der kan blive tale om en langsigtet belåning på mindst 75%, kombineret med fuld afskrivning på nyerhvervede beboelsesejendomme som beskrevet.
Hvis det vil være muligt at opnå en højere belåningsprocent end de 75%, længere løbetid og lavere rentesatser end beskrevet, vil erhvervsmæssigt opført boligbyggeri blive mere attraktivt. Dette vurderes imidlertid ikke som realistisk på nuværende tidspunkt.
Landstingsmedlem Anders Nilsson har også foreslået, at det skulle være muligt for institutioner under hjemmestyret at indgå 10‑eller 15‑årige lejemål på personaleboliger i privat boligudlejning. Som eksempel blev nævnt Dronning Ingrids Hospital (DIH).
Hvis man f.eks. forestillede sig, at DIH indgik en 10‑årig lejekontrakt for 26 boliger til personaleboliger, skulle DIH påregne en årlig forøget driftsudgift på ca. 1,1 mio. kr. Nemlig forskellen mellem den husleje DIH skal indgå kontrakt om, og den husleje der kan opkræves for personalet efter de gældende regler.
Da driften af DIH afholdes via bevilling på finansloven, skal DIH i givet fald søge bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til at afholde en sådan forøget driftsudgift, der vil blive på 11 mio. kr. over 10 år.
Såfremt Hjemmestyret skal bevilge driftstilskud i en sådan størrelsesorden, for at en af dets institutioner kan indgå langtidslejekontrakter om personaleboliger i privat udlejningsbyggeri, bør det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det vil være mere fordelagtigt for hjemmestyret selv at opføre et antal personaleboliger.
Som landsstyret tilkendegav på forårssamlingen, medvirker landsstyret gerne til at forbedre betingelserne for opførelse af privat udlejningsbyggeri. Landsstyret mener, at nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af forordningen om leje af boliger kan medvirke hertil, og håber på landstingets velvillige behandling af forslaget.
Landsstyret foreslår, at forordningsforslaget overgår til behandling i Boligudvalget inden 2. behandling.
Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Tak. Idet vi fra Siumut tilsiger os vores principielle tilslutning af det af Landsstyret fremsatte forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger skal vi knytte følgende kommentarer.
Fra Siumut er det afgørende vigtigt, at borgerne i Grønland har tilfredsstillende boliger til deres rådighed, og ikke mindst at det sikres at deres huslejer er af en sådan størrelse, at det er afpasset boligernes størrelse og standard, og at borgerne har økonomiske muligheder for at betale dem.
Derfor hilser vi fra Siumut Landsstyreforslaget med tilfredshed, da vi er af den opfattelse at der igennem denne lovgivning samtidig banes vej for at lejerne får mulighed for en mere retfærdig huslejebetaling.
Som følge at boligmanglen er det idag sådan, at personer og familier som bor til leje må betale urimelig høje priser. Det er vi utilfredse med fra Siumut=s side.
Derfor hilser vi med tilfredshed, at der nu åbnes mulighed for, at der efter forhandling mellem lejer og ejer nu kan underskrives for parterne tilfredsstillende kontrakter, ligesom vi i Siumut er glade for, at der nu vil blive mulighed for at indbringe uoverensstemmelser for retten, således at man kan blive beskyttet af den vej.
Dog mener vi, at der hele tiden må føres tilsyn for at undgå, at det modsatte ikke sker, idet der hele tiden må føres tilsyn med, at udlejeren ikke udnytter lejeren rent økonomisk.
Og fra Siumut skal vi anmode om, at Landsstyret kommer med en redegørelse for de mere detaljere overvejelser i forbindelse hermed.
Vi mener endvidere, at forslaget vil have indvirkninger på de tidligere alt for høje priser i kommunernes og hjemmestyret udlejningsbyggeri, som har medført, at huslejerne idag ligger alt for højt, hvor nogle lejere endog ikke er istand til at klare dem.
Ligeledes finder Siumut, at det er på sin plads, at Landsstyret har strammet op omkring kvadratmeterpriserne i byggeriet i forbindelse med licitationerne for derved at sænke niveauet på huslejestørrelsen, og vi støtter dette.
I samme åndedrag bør vi gøre opmærksom på alt for høje byggepriser har til følge at huslejerne også ligger for højt.
Dette forhold giver alvorlige problemer for mange lejere og bør ikke blive ignoreret. Men vi skal mane til forsigtighed, at det kun blive bestemte kommuner og byer der har en bedre økonomi der deltager i byggeriet, da det må være målet at sikre at alle kommuner der ønsker det deltager i byggeriet, og at bevillingerne fordeles mere ligeligt.
Siumut ønsker at opnå at alle midler tages i brug for at mindske den enorme bolignød i Grønland.
Derfor skal Siumut erklærer sin fulde støtte til, at Landsstyret igennem forordningen vil give mulighed for, at virksomhedsejere, selskaber, medborgere eller private uden for mange hindringer kan bygge personaleboliger istedet for blot vente på det offentlige.
I tilknytning hertil hilser vi med tilfredshed, at Landsstyret i foråret i forbindelse med Landstingsmedlem Anders Nilsson=s forslag via en arbejdsgrupper med deltagelse af ekspert, nemlig ejendomsmægler har foretaget et analyse arbejde, således at det bliver muligt at medtage erhvervsmæssigt opførelse af boliger i forbindelse med skattemæssige afskrivninger.
På den måde vil private som ønsker at bevilge midler til udlejningsboligsbyggeri bliver animeret hertil, og virksomhedsejere får mulighed for at foretage afskrivninger på beboelsesejendomme eller ejendomme indrettet til kontorer, således at det bliver muligt, at foretage afskrivninger over en 10-årig periode på 10 pct. årligt for ejendomme som er op til 10 år gamle regnet for 1998 samtidigt med, at der regnet fra dette år bliver tale om fri afskrivning.
Vi er i Siumut enig i, at Landsstyret ikke støtter Anders Nilsson forslag om, at der skal gives mulighed for, at institutioner under Hjemmestyret kan indgå flerårig lejemål, idet dette kan medfører øgede driftsudgifter for institutionerne samt at det kan frygtes, at huslejerne bliver endnu større, og dette strider imod de gældende målsætninger om at sænke priserne.
Fra Siumut foretrækker vi, at midlerne og ressourcerne anvendes til at formindske bolignøden, idet det vil være mere på sin plads.
Vi er jo vidende om, at mange familier der bor midlertidige i en og alt for små vakantboliger plejer at leve under meget utilfredslignenede forhold.
Fra Siumut mener vi samtidigt, at der må stilles krav om, at der fremkommer en redegørelse om baggrunden og omfanget af de specielle forhold og problemer der findes her i Nuuk.
Siumut mener, at det er absolut nødvendigt, at Landsstyret foranlediger en undersøgelse og fremkommer med en redegørelse om de eksakte forhold i forbindelse med boligforholdene for personale, uddannelsessøgende samt boligsituationen generelt.
Idet vi erklærer os enige med Landsstyrets opfordring ved 1. behandlingen af forslaget om at forordningsforslaget forinden 2. behandlingen overgår til videre drøftelse i Landstingets Boligudvalg skal vi fra Siumut indstille at forslaget behandles i udvalget.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Det at have egen bolig er en del af folks rettigheder, hvorfor Atassut vil fortsætte med at deltage i debatten for at løse boligproblemer, idet Atassut=s mål er, at der skabes forøgede muligheder ved at give ens arbejde regler for alle.
Der bør åbnes større mulighed for folk at få en bolig udover de givne rammer idag, her tænker vi på familier med mellemindkomster, som ellers har vilje til selv at deltage i anskaffelse af en bolig, men ikke har mulighed for det.
Vi mener i Atassut, at denne mulighed kan opnås ved reorganisering, f.eks. ved at åbne mulighed for nybyggere at optage lån, og ved at give folk, som har BSU-huse, at optage lån til istandsættelse, som idag ikke er mulig.
På længere sigt kan store investeringer til boligbyggeri spredes til også at omfatte renoveringer af folks egne boliger i større grad end det er tilfældet i dag, og med faldende boligventelister til følge.
Den alt for høje huslejeniveau, som afstedkommer store restancer blandt befolkningen er bl.a. udtryk for, at huslejeniveauet er for højt. Landsstyrets politik med at stoppe op for anlæg af boliger, når kvadratmeterprisen er for høj, ønsker Atassut, skal fortsætte, da netop denne kvadratmeterpris er prisdannende for huslejestørrelsen.
Vi har i Atassut undersøgt konsekvenserne af ændringen af forordningen om leje af boliger, f.eks. indebærer ændringen ophævelse af de restriktioner, der er i den gældende forordning omkring huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri, og således vil parterne finde frem til maksimalhuslejeniveau ved en forhandling.
Vi skal i den forbindelse anmode fra Atassut, at man er vågen overfor at prisniveauet i udlejningsboliger ikke overstiger de gældende normer, idet det også er nævnt i forslaget, at der i forbindelse med istandsættelse af en bolig eller udlejningsbolig har udlejeren mulighed for at hæve huslejen. Vi skal fra Atassut henstille, at der ikke sker misbrug.
Idet Atassut følger med i, at der til stadighed er muligheder for de private, betragter vi ændringerne i landstingsforordningen om leje af boliger, som første skridt, og vil følge sagens forløb.
Landstingsmedlem Anders Nilsson havde til forårssamlingen et forslag om skattemæssige afskrivninger i forbindelse med erhvervsmæssige opførelser af boliger, således vil de private få skattelettelser i forbruget af deres midler med økonomisk gevinster til følge sådan en løsning støtter vi i Atassut.
Uden at gå i detaljer om de privates muligheder for finansiering i boligbyggeri, støtter vi forslaget idet vi betragter det som et skridt i den rigtige retning.
Da det er givet udtryk for at ændringerne i afskrivningsreglerne er under formulering, hvor man forventer at det vil give de private lyst at være med i finansieringen af boligbyggeri, er Atassut glad for dette initiativ, idet det jo også er formålet med forslaget.
Vi støtter forslaget med hensyn til fri afskrivning for ejendomme erhvervet efter 1998, og støtter også forslaget om at ejendomme erhvervet før 1998 bliver afskrevet over en 10-åring periode med maksimalt 10 % pr. år.
Idet vi går indfor de øvrige i forslaget, går vi ikke i detaljer, for ikke at gentage os i de udtalelser, vi havde i forårssamlingen.
Med disse ord går vi indfor, at forslaget overgår til behandling i Boligudvalget inden 2. behandling.
Og vi meddeler hermed, at vi i forbindelse med 2. behandlingen vil stemme for forslaget.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Et af de største problemer i de senere år er den store mangel af boliger. som følger heraf er forskellige virksomheder begyndt at fremsætte ønske om at bygge selv boliger til deres ansatte. Under forårssamlingen i år stillede Landstingsmedlem Anders Nilsson et forslag om, at erhvervsmæssig opførelse og drift af boliger skal omfattes af reglerne om skattemæssige afskrivninger.
Dette forslag har Inuit Ataqatigiit støttet, idet vi mener, at der gennem en sådan rettighed, også kan forebygges den store boligmangel her i Grønland.
Vi har konstateret, at der har været nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med en ejendomsmægler skal analysere muligheder herfor, og Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at denne efter sin analyse og vurdering ikke kunne komme frem med et konkret resultat.
Men det blev anbefalet, at der skal påregnes en samlet langfristet belåning på 75 %, hvoraf 25 % af byggeriets pris skal finansieres af den private bygherre. Derudover arbejdes der på, at der for selskaber, som bygger boliger, åbnes muligheder for afskrivning fra 1. januar 1998.
Heri er der også åbnet mulighed for opførelse af boliger for personligt drevne virksomheder, og vi vil fra Inuit Ataqatigiit kraftigt anbefale, at der sker en overordnet kontrol med en eventuel misbrug af den store boligmangel. Det skal jo ikke være sådan, at der som følge af den store boligmangel, finder et stort udlejning sted med meget høje udlejningspriser fra de private udlejere.
Landsstyremedlemmet har under sin fremlæggelse også tilkendegivet, at lovændringen vil medføre følgende ting:
Ophævelse af restriktioner, der er i den gældende forordning omkring huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri. Det vil det sige, at der ikke er loft over den maximale udlejningspris, og at man kan fastsætte et hvilket som helst udlejningspris ? Hvis dette er tilfældet, har vi fra Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere dette, idet man ikke bør misbruge folkets mangel af boliger.
I den forbindelse vil jeg forespørge, hvor i systemet man vil beskytte sådan en ordning, nå Landsstyrekoalitionen har aftalt, at man skal sætte en grænse for udlejningspriserne ?
Hvordan vil man dog sikre, at huslejepriserne sættes, som det skal være ? Man har ellers sagt at den som føler at blive misbrugt, få mulighed for nedsættelse af huslejen gennem kredsretten. Kan man virkelig tage en sådan vision i fremtiden som en løsning ? Vi er jo bekendt med, at der går mange sager i kredsretterne, og at det kan tage en hel del tid til en proces.
Lejere, som bliver smidt ud af deres boliger af A/S INI på grund af manglende huslejebetaling, bliver til en sag i kommunerne, men som en ekstra byrde, og mod det ikke vil medføre en endnu større byrde for kommunerne, når man ikke fastsætter loft over en maximal huslejepriser og udlejeren får et frit spil ?
Denne lov, som skal ændres, spiller en stor rolle for nuværende og fremtidige lejere, og vi vil fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, man har forhørt sig hos lejernes landsforening i denne konkrete sag ?
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit nævne, at vi under forårssamlingen har støttet forslaget om at åbne mulighed for virksomheder at bygge personaleboliger til deres ansatte, men vi havde svært ved at acceptere at give frit løb for udlejerne, at fastsætte huslejepriserne uden grænse. Hvem skal varetage kontrollen med dette ? Vi mener ses fra lejernes øjne, at dette er betænkeligt.
Til slut vil vi forespørge om, hvorvidt lejerne har fået mulighed for at bytte lejligheder, når det finder de finder deres boliger for store eller for lille ? Dette har vi drøftet i denne sal under forårssamlingen og vi havde gået ind for dette forslag.
Med disse ord vil vi anbefale, at forslaget til forordningen videregives til behandling i Landstingets Boligudvalg før 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal jeg gøre det klart, at jeg fuldt ud støtter forslaget om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Det går jo ud på ophævelse af de restriktioner, der er i den gældende forordning omkring huslejefastsættelsen i privat udlejningsbyggeri og overladelse til parterne, hvad angår fastsættelse til en leje, der passer begge parter.
Jeg forstår, at forslaget er en udløber af dét, vi drøftede i forårssamlingen, nemlig; hvor og hvad, der sættes en kæp i hjulet omkring huslejefastsættelsen. Derfor er jeg glad for, at den dengang etablerede arbejdsgruppe har analyseret forskellige finansieringsmodeller.
De ændrede afskrivningsregler, der skulle være under udarbejdelse nu, vil helt givet højne investeringslysten med et positivt resultat for begge parter. Jeg går ligeledes ind for ændring af afskrivningsreglerne pr. 1. januar 1998, der åbner mulighed for afskrivning på beboelsesejendomme, der er opført til selskabet personale eller opført til almindelig udlejning. Det synes jeg er en god ting, der eventuelt vil hjælpe til med at nedbringe ventelistens længde.
Det har altid været kommunernes ønske, at store virksomheder selv bekoster personaleboliger, derfor er tanken om vurderingen af, om det vil være mere fordelagtigt for Hjemmestyret selv at opføre et antal personaleboliger på sin plads.
Med de ord indstiller jeg, at forordningsforslaget går videre til behandling i boligudvalget inden 2. behandling.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine udtalelser under Landstingets samling i foråret 1997, hvor vi behandlede forslag om landstingsbeslutning om, at erhvervsmæssige opførelse og drift af boliger skal omfattes af skattemæssige afskrivninger og komme med følgende udtalelse om forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Først vil jeg tilkendegive, at jeg i princippet støtter forslaget, at det er nødvendigt at søge at løse boligmanglen her i landet så hurtigt, som muligt og endvidere fordi de private næringsdrivende ved forordningsændringen, gives mulighed til selv at opføre boliger til udlejning til deres personale.
Dog må man i bestræbelserne for løsning af boligmanglen ikke nøjes med at arbejde med at løse problemet, men samtidigt med arbejdet søger at opnå én for alle parter tilfredsstillende løsning.
Desværre er det jo sådan, at alle tiltag, også tiltag med gode intentioner i det efterfølgende i de fleste tilfælde medfølger regninger til betaling, derfor foreslog jeg under forårssamlingen, at førnævnte dagsordens punkt dengang, der er en del af grundlaget for nærværende dagsordens punkt, af skatteudvalget bliver vurderet for at skønne, hvilke økonomiske følger forslaget for.
Men dette er ikke sket. Forslaget indebærer for de enkelte kommuner taget i skatteindtægterne, såfremt de mistede indtægter ved skattemæssige afskrivninger ikke bliver modregnet fra landskassen. Derfor er det vigtigt, at denne side af sagen bliver reguleret og man bør ikke bare nøjes med at komme let hen over det.
Ved mange af vore vedtagelser af vore love og forordninger her i Landstinget eller ved Landsstyret udstedelser af bekendtgørelser, glemmer vi, hvilke økonomiske følger beslutningerne kan få for kommunerne.
Intentionerne i ændringsforslaget til forordningen er gode og jeg er enig heri. Og såfremt det skal medføre positive følger for alle parter fremover, bør vi være forberedt på de økonomiske aspekter i sagen.
Endvidere bør man sikre sig, at ordningen ikke medfører ubehagelige overraskelser for brugerne, derfor er det nødvendigt, at samfundet bliver informeret om, hvor forberedt landskassen er til dækning af provenuet ved de skattemæssige afskrivninger samt om, hvor mange penge, der er tale om i denne sag.
Skal man følge arbejdsgruppens vurdering, kan erhvervsmæssigt opførelse og drift af boliger først blive aktuelt, såfremt mindst 75 % af finansieringen kan optages som langfristet lån. Derfor må man opfordre Landsstyret til at arbejde for, at der genåbnes for muligheden for at optage rentebillige lån, uden for landet.
Det er nødvendigt at bruge såvidt muligt alle løsningsmuligheder, såfremt vi skal komme ud over boligmanglen. Vi skal selvfølgelig ikke glemme de økonomiske følger, som ikke mindst for brugerne, nemlig lejerne.
Vi kan bare tage et eksempel med, at man for nogle år tilbage brugte realkredit- eller nykreditlån til opførelse af boliger, hvilket fik dels gode, men sandelig også uheldige følger, da lånene medførte afdrag, der var umulige at bære for nogle af familierne. Derfor bør man tænke på følgeaspekterne i Landstinget, når man vedtager en forordning. Det er ikke kun de dårlige sider, man skal tænke på, men man må være forberedt på alle eventualiteter.
Man kan ganske vist aftale, at aftalen om lejens størrelse mellem udlejer og lejer ikke kommer myndighederne ret meget ved. Men jeg vil dog henstille, at man ikke tillader 1000,- kr. månedligt for et lille værelse, hvilket er uacceptabelt, ikke mindst i boligbyggeri, der dels er finansieret af det offentlige.
I forbindelse med boligudgifter, der giver ret til skattemæssige fradrag, er det af interesse at få at vide, om ægtepar med et boligstøttehus, hvilke muligheder, den har, der efter skilsmisse, der ikke har børnene hos sig og derfor betaler alimentationsbidrag, for at kunne få udbetalt, bare en del af børnetilskuddet.
Der er interesse for at få oplysning om, hvorledes manden eller hustruen, der tidligere er ejer af et boligstøttehus og som efter skilsmissen betaler alimentationsbidrag til måske flere børn er stillet, såfremt børnene ikke længere bor i boligstøttehuset, hvorved børnebidraget bortfalder med efterfølgende forhøjelse af det halvårlige bidrag med op til flere tusind kroner, afhængig af børneantallet.
Med grundlag i retsplejeloven og den danske grundlov, er der ingen begrænsning i enhver borgers, selvfølgelig de voksne og ikke umyndiggjorte, ret til at gå til retten i en sag og derfor er jeg ikke enig i § 11 stk. 2, 3, 4 og 5, og jeg vil herved som ændringsforslag stille, at disse tages væk fra forordningen af følgende grunde;
For det første; den strider imod intensionen om, at huslejerne søges at være stabile og ikke forhøjes.
Det strider imod aftaler mellem Landsstyret og SIK om, at husleje med videre holdes stabile og ikke forhøjes.
Og for det tredje; det bør ikke være retten, der bestemmer, hvilke familier, der skal betale hvor meget i husleje.
Såfremt ovennævnte paragraf med alle stykkerne skal gælde, kan der for lejerne, uanset hvor meget, de ikke ønsker det, gives tre måneders varsel og lave ændringer i lejen og såfremt man vil, kan lejen sættes hvert år, under påskud af, at man skal lave istandsættelser af boligen.
Derfor vil jeg stemme imod vedtagelsen af § 11 stk. 2, 3, 4 og 5.
Endvidere skal man huske på, at det er enhver borgers ret, uden rettens indblanding at kunne indgå aftaler. Retten har opgaver nok i forvejen, blandt andet idømmelse af bøder, hvis størrelse kan variere fra sag til sag. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at almindelig tvister herefter skal behandles på samme måde.
Man skal også vide, at én af begge parter underskrevne aftale har samme retsvirkning, som en retskendelse.
Man må være interesseret i, at brugernes og lejernes vilkår ikke bliver stillet ringere ved ændringer i forordninger.
Med disse bemærkninger, vil jeg støtte, at forordningsforslaget, inden 2. behandlingen går til drøftelse i Landstingets boligudvalg.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partiers ordførere.
Det forslag, som nu er blevet taget op, her i dag er, sagt under ét, den bliver tilsluttet af samtlige og det er jeg glad for, men de meldinger, som de enkelte partier kommer med, dem vil jeg vende tilbage til om lidt.
Men ud fra den vurdering, jeg har kunnet foretage, så er man enige i forslaget samtidig med, at den skal sendes videre til behandling i boligudvalget.
Til Siumuts ordfører skal jeg sige, at Siumuts ordfører klart siger, at de er enig i forslaget i sin helhed samt at intensionerne bag ved ændringsforslaget her, dér støtter Siumut forslaget og det er glædeligt. Men de kommer også med den melding, ligesom andre partier, især Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, som klart kommer med en melding, der siger, at denne ordning ikke skal være til genstand for misbrug og jeg mener også, vi skal være meget påpasselig med det. Vi mener også, at den henstilling sagtens kan opfølges af Direktoratet for Boliger og det siger jeg klart til Siumuts, Atassuts og Inuit Ataqatigiits ordførere.
Det er også helt på sin plads, at Siumut ønsker, at Landsstyret på en klarere måde kommer med nogle ordninger omkring ændringsforslaget til forordningen her.
Det er også korrekt, at dét, som Landsstyret også har gjort noget konkret ved, nemlig at nedsætte kvadratmeterpriserne, som ganske vist kan betyde forsinkelser i byggerierne, der støtter Siumut Landsstyrets initiativer omkring nedsættelse af kvadratmeterpriserne.
Man var også inde på forholdene i Nuuk, som bør undersøges nærmere og det er et ønske, der er kommet fra Siumuts side og dér mener jeg, at opfyldelsen af dette ønske sagtens kan lade sig gøre, uden større problemer. Og jeg kan med det samme love, at vi indenfor alt for lang tid kan komme med en redegørelse, især hvad der drejer sig om personaleboliger og den kan vi udarbejde hurtigt og aflevere den til finansudvalget, hvorfor det videre arbejde ud fra det kan gå videre, således, at det kan gøres på den bedst mulige måde, hvorfor jeg endnu en gang siger tak til Siumuts bemærkninger.
Til Atassuts ordførerindlæg, har jeg også nogle bemærkninger. Atassut er også princippielt enig i forslaget, hvilket er glædeligt. Og det er sikkert, lige som den også vil være et grundlag for det videre arbejde.
Kandidatforbundet vil jeg særskilt lige kommentere. Som I ved, så har vi under efterårssamlingen, der har vi punkt 18, som vedrører en redegørelse om boligstøtteordningen, hvorfor jeg lige nu ikke skal kommentere den nærmere under dette indlæg, selv om det måske er lidt fristende, fordi den redegørelse, der skal fremlægges allerede er færdigbearbejdet og den redegørelse vil blive omdelt til Landstingsmedlemmerne i næste uge og med udgangspunkt i dét, så kan jeg med det samme sige, at de spørgsmål, der er blevet stillet af Kandidatforbundet, dem vender man tilbage til til den tid.
Men en anden ting er, at Atassut er fuldstændig enig i det fremlagte, hvilket er glædeligt.
Og til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, skal jeg sige, at de også støtter forordningen i dens principper, selvom de ærgrer sig lidt over, at Landsstyret på en klarere måde ikke kommer med klare meldinger om selve ordningen og heri tænkes der på udvalgsarbejdet.
Til dét skal jeg sige, at arbejdsgruppen ikke direkte har noget at gøre med det decentrale revisionsområde, ligesom en hussælger også er med i arbejdsgruppen og gruppens arbejde har været omfattende og det er så ud fra dét, man har taget denne side af sagen op igen.
Jeg bemærker også, at Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at forordningsforslagets intentioner ikke bliver til genstand for misbrug og der lover vi, at vi vil gøre vort bedste for at holde øje med det. Det er lige som Inuit Ataqatigiit trækker sig senere i indlægget, måske ud fra, at man er bange for nogle pludselige prisforhøjelser og her skal jeg lige understrege, at man tager udgangspunkt i en kvadratmeterpris på 12.500,- kr. og såfremt denne prisleje holdt i boligbyggeriet, så vil virkningen overfor lejerne være mindre, såfremt prisen lå på 13-14.000,- kr., hvorfor jeg blot kan sige, at jeg forstår godt jeres mismod, men ved at have et godt tilsyn med selve ordningen, så kan man få opfyldt forordningens intentioner.
Man blander kommunerne ind i ordningen, som Kandidatforbundet blandt andet var inde på og til dét skal jeg sige, at såfremt en privat erhvervsdrivende går i betalingsstandsning, så er det deres eget ansvar og de kan ikke uden videre hente midler fra kommunen eller fra Hjemmestyret, såfremt de er gået i betalingsstandsning.
Og til det klare spørgsmål, skal jeg sige, til spørgsmålet om, hvor vidt lejerforeningen er blevet hørt, fordi lejerforeningen er den forening, som er et repræsentantskab i de boligejendomme, som ejes af kommunerne og Hjemmestyret, hvorfor den forening ikke er blevet blandet ind i spørgsmålet her. Man spørger også om, hvor langt man er kommet med de planer, der er, med hensyn til lejere, der ønsker at flytte til en mindre by, når deres lejlighed er blevet for stor og det er tilfældet og så vidt jeg husker, så blev ordningen indført allerede i 1995 og dermed har jeg nu kommenteret Inuit Ataqatigiits bemærkninger. Jeg mener også, at man bør drøfte dette endnu mere, således, at kendskabet udbredes til befolkningen, fordi vi ved, der er en del udlejningslejligheder, hvor personer, hvis børn efterhånden, som de er blevet voksne og er flyttet hjemmefra, men hvor lejerne forbliver boende i de store lejligheder, hvorfor oplysningen omkring muligheden for at bytte til en mindre lejlighed bør intensiveres og denne lovhjemmel er blevet vedtaget af Landstinget her. Og når jeg har sagt det, så tænker jeg på, at ligesom dét, der også vil komme frem under min redegørelse om boligstøtteordningen, der er der cirka 7.850 Hjemmestyre-ejede udlejningsboliger, mens kommunernes er cirka 3.800 lejligheder, som kommunerne ejer og det vil sige, der er mere end 11.000 boliger, som er til leje. Og derudover er der et mindre antal privatejede huse.
Jeg vil også gerne sige tak for den støtte, som Akulliit Partiiat har givet os. Og med hensyn til de regler, der er blevet omdelt og den støtte vedkommende giver og det er ganske vist regler, som træder i kraft pr 1. januar pr. næste år.
Og princippielt, så støtter Kandidatforbundet også støtten og påpeger nogle flere ting. Nogle af dem kan have grundlag i nogle misforståelser og som førnævnt, så er sådan en ny ordning og der er det intensionerne, at den ikke kommer til at bebyrde kommunerne.
For eksempel er det bankerne og andre private institutioner, de har mulighed for at bygge personaleboliger, ud fra nogle krav, der er blevet stillet, hvorefter der så kan indgåes aftaler om lejestørrelsen mellem udlejer og lejer. Derfor er afskrivningsmulighederne, som Kandidatforbundet var inde på, disse afskrivninger vil så være de indtægter, som bygherren har mulighed for at afskrive i forhold til de værdier, der bliver skabt. Og såfremt man kan låne 75 % af byggesummen og selv finansiere de 25 %, så er den del, vi har snakket om netop det grundlag, som vil være grundpillen for den indtjening, bygherren vil kunne få. Men den vil yderligere blive behandlet i boligudvalget og som førnævnt, så har Kandidatforbundets spørgsmål, måske udgangspunkt i nogle mindre misforståelser, hvorfor jeg ikke vil gentage dem enkelvis, men idet de blandt andet var inde på, at man har værelser til leje med op til over flere tusinde kroner i leje og som førnævnt, så bliver de aller, allerfleste udlejningsboliger i Grønland, de ejes enten af Hjemmestyret eller kommunen, mens de aller, allerfærreste ejes af de private og i de ting, så har vi ikke mulighed for at gøre noget ved det, men med den nye forordningsændring, så vil vi have mulighed for at kunne gribe ind i højere grad.
Man var også inde på boligstøttehuse, hvor spørgsmålet kommer ind på, hvor mange børn, der bliver boende i boligstøttehuset og hvor mange, der er fraflyttet, men disse ting, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men vil lade behandlingen af dette ske i boligudvalget.
Og en anden ting, som Anton Frederiksen var uenig i, lige som de tre punkter, der blev læst op, dem skal jeg ikke komme nærmere ind på, men vil komme med et ønske om, at de bliver behandlet i boligudvalget. Og foreløbig disse bemærkninger til partiernes ordførere.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Jeg vil stille yderligere spørgsmål. Da Anders Nilsson fremkom med sit forslag i forbindelse med forårssamlingen om at åbne nogle muligheder, det blev også støttet. Jeg vil gerne stille spørgsmålet i forbindelse med ændringsforslaget til forordningen om maksimumshuslejefastsættelse at den ophæves. På hvilke grundlag, har man foreslået dette ændringsforslag?
Jeg har lagt mærke til, at samtlige større partier, både Siumut, Atassut og så fra vores side påpeger, at man er betænkelig ved muligheden for misbrug af denne ordning og at man skal være påpasselig med, at priserne bliver sat alt for højt op. Der vil jeg stille et spørgsmål til partierne, om de støtter ændringen af forordningen på den måde, som det er foreslået, således, at maksimumsfastsættelsesmulighederne bliver sløjfet. Men der blev sagt, at man samtidigt skal have kontrol med systemet. Efter det foreslåede, har lejerne jo mulighed for at sætte huslejen op og jeg efterlyser, om der er en klar opbakning til dette ændringsforslag. Jeg vil overfor Landsstyret spørge, om der vil holdes kontrol og tilsyn med ordningen? Hvordan vil man konkret holde denne kontrol? I Landsstyrets indstilling er det ligesom om, man har sat retten til at være en form for tilsynsførende.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Ganske kort. Landsstyremedlemmet for Boliger kom vist til at sige noget forkert, fordi efter at have talt om Atassut, gik han over til Kandidatforbundet med det samme. Og der kan man så ikke lige pludeselig finde ud af, om det er en besvarelse til Atassut, eller om det er en besvarelse til Kandidatforbundet.
Jeg vil rette det således, at vi fra Atassut, der har vi sat spørgsmålstegn ved enkelte ting og det er afskaffelse af maksimalprisfastsættelse. Hvis forordningen ophæves, hvem er det så, der skal have tilsynskontrollen? Derfor vil vi gerne have, at der holdes nøje kontrol med det. Der er lejere, man har været nødsaget til at smide ud og Atassut lægger vægt på, at man ikke kan misbruge den nye forordning, hvad det angår.
Vi har også været inde på en af de nye muligheder. Det er nemlig boligstøttehusejerne, i forbindelse med vedligeholdelse selv kan gå ud og optage lån. Med den mulighed, vi har åbnet, har vi brugt som grundlag, at de huse, der er bygget for 10-15 år siden, såfremt de bliver renoveret, så vil husets værdi stige op til 300 % og det er ikke noget særsyn, at der er mange boligstøttehuse, der bare står ubenyttet hen med skoddede vinduer.
Men det er sådan, at lejerne ikke længere har råd til at bo i sådanne huse i det øjeblik, de bliver istandsat. Vi ved også, at disse huse bliver købt af de, der har råd, så bliver de renoverede, så de fremstår som nye og bliver så udlejet som nye huse til dem, der mangler bolig.
Jeg mener, at det vi kom frem med kan være af interesse, at man ud over de muligheder, der eksisterer i dag, har den mulighed, som vi synes er en god mulighed.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Hvad jeg siger nu, er bare for en ordens skyld. Det vi snakkede om her, det er en ændring af landstingsforordning om leje af boliger, hvor man fastsætter nogle regler for fastsættelse af huslejen. Og jeg tror man har glemt baggrunden.
Baggrunden var, at indtil vi ændrer de regler, der fastsætter man huslejen i forhold til et indeks, der vist nok hævdes at findes under Københavns Fondsbørs. Men folk, der ved noget om det, de siger, at det er slet ikke noget, der eksisterer. Så vi har indtil nu, fastsat vores husleje i forhold til et eller andet i Danmark, der ikke findes og det er dét, vi råder bod på nu.
Ud over det, så giver vi lejerne en mulighed for at gå i kredsretten, hvis de er utilfredse med lejefastsættelsen, så for det første, så bringer vi lejeforordningen ind i virkelighedens verden og for det andet, så giver vi lejerne noget sikkerhed, de ikke har haft før. Det var en ganske kort bemærkning.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:
Først til Maliinannguaq Markussen Mølgaards spørgsmål, den skal jeg prøve på at besvare, idet samtlige partier også siger, vi skal være påpasselige med og passe på, at priserne ikke pludselig stiger, alt for pludseligt. Og om hvordan tilsynsordningen med det, vil være. Og til det skal jeg sige, at da loven om boligbyggeri i sig selv, der kommer ikke nogle ændringer i det, men der gives mulighed for, at man for eksempel overfor arbejdsgiverne, for eksempel Royal Arctic Line, som er en Hjemmestyreejet virksomhed eller en hvilken som helst virksomhed får mulighed for at bygge personaleboliger. Den mulighed har ikke eksisteret før. Og man prøver på at skabe mulighed for, at visse store virksomheder kan bygge personaleboliger, disse store virksomheder tager jo boliger fra den kommunale boligmasse, fordi der ikke findes sådan en lov, som netop tager udgangspunkt i forretningsmæssige principper.
Ganske vist en lovgivning, der giver afskrivningsmulighed, hvorfor vi vil åbne op for den mulighed. Og med hensyn til, hvordan tilsynsforpligtelsen skal være, der kan vi fra Landsstyrets side love, at loven ikke bliver til genstand for misbrug. Således at vi følger de opfordringer, der er kommet fra partierne.
Under mit første indlæg, så var jeg inde på, at med den vurdering, der er, der har man taget udganspunkt i en kvadratmeterpris, som vi mener er konkurrencedygtig, nemlig; 12.000,- kr. her i Nuuk, når der er anlægsopgaver, der koster 15.000,- kr. pr. kvadratmeter, så vil det ikke være det bedste. Men her er det igen udlejer og lejer, der skal finde det rette prisniveau ved selve udlejningen. Og såfremt der så bliver uenighed, så er det hverken Hjemmestyret eller kommunen, der skal blande sig. Og den forurettet får nu mulighed for at gå rettens vej, såfremt der er tvisteligheder eller såfremt en lejer misligholder sin huslejeindbetaling, så vil det betyde en udsmidning fra det lejede. Og det er en forskel, i forhold til kommunernes og Hjemmestyrets fremgangsmåder ved udsmidning af lejere, der misligholder huslejen og det er ganske vist når og såfremt landstingsforordningsforslaget bliver vedtaget.
Og til Atassuts ordfører Jakob Sivertsen, skal jeg give en undskyldning, såfremt jeg lige efter at have nævnt Atassut, blot er gået videre over til Kandidatforbundet. Men de nugældende love og forordninger, de træder ikke ud af kraft. Men de giver blot mulighed for en ny ordning, således, at vi på en bedre måde kan formindske den store boligmangel i Grønland.
Og jeg skal igen sige, at man med hensyn til boligstøttehus og redegørelsen om dette, den er endnu ikke omdelt, men i denne redegørelse, så lægger man forskellige forhold op til debat, som også nogle af de ting, som Atassuts ordfører var inde på omkring vedligeholdelse og jeg skal blot henstille til, at man drøfter disse ting til det rigtige punkt, idet det er en anden ting, vi nu her drøfter, og det er allerede meddelt overfor Landstingsmedlemmerne, at der kommer en redegørelse om boligstøttehuse og jeg skal igen her nævne, at den konkret kommer op her meget snart, hvorfor jeg ikke skal vende tilbage til det flere gange.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg mener, at flertallet af landstingsmedlemmerne mener, at man ikke forhøjer huslejen i dag, og at man skal være opmærksom på det. Det er jo også tilfældet, hvis vi tager et eksempel. Vi behandler ændringsforslag til en forordning.
Jeg har været inde på nogle ting, som jeg har været imod, det er ' 11. Hvis det havde været gældende, så husker vi nok alle sammen da INI A/S varslede huslejestigninger. Hvis denne forordning havde været gældende allerede dengang, så kunne INI A/S uden videre have forhøjet huslejen. Såfremt man går ind for dette ændringsforslag, så vil man bane vejen for at INI A/S kan gøre det.
Landsstyret og SIK har jo også indgået aftale om at holde huslejepriserne i ro. Så vil ikrafttræden af nævnte paragraf eliminere denne aftale.
Hvorfor skal landstinget overlade nogle sager til afgørelse i retten, selv om landstinget er højeste lovgivende myndighed. Det er os, der må tage en beslutning her i denne sag. Ved at vedtage forordninger bebyrde retten om at tage nogle beslutninger omkring huslejefastsættelse. Jeg mener, at det ikke er passende, og landsstyremedlemmet for boliger er jo meget glad for at han altid påstår at jeg har misforstået noget i det fremlagte. Det kan da godt være, men det må stå for hans egen regning.
Det jeg kom ind på, var afskrivningsreglerne. Vi vedtog det i forbindelse med forårssamlingen. Også fordi det giver bedre muligheder for de private. Og jeg har under mine bemærkninger dengang været inde på, at selvbyggerne i bygderne har problemer med at de ikke får vejledning eller rådgivning i forbindelse med opførelsen af huset. Og jeg har ellers allerede dengang foreslået afskrivningsreglerne omkring dette. Men det blev ikke til noget dengang.
Hvis man tænker nøje igennem disse afskrivninger så vil være kommunerne, der i sidste ende kommer til at bære udgifterne. Så jeg mener, at jeg må tilbagevise påstanden om at jeg har misforstået noget.
Selvfølgelig indgiver de private også deres selvangivelse hvert år, og de ting der bliver afskrevet ved dette skattekort, det er noget kommunen taber indtægt af. Jeg mener, at såfremt landskassen ikke går ind og dækker dette tab, så vil kommunerne miste indtægter.
Papirmæssigt ser det somme tider ud som om det ikke medfører tab. Men som jeg sagde, hvilken som helst handling medfører en regning, der skal betales senere. Og det er så i sidste ende kommunerne, der kommer til at mærke det på skattesiden.
Landsstyremedlemmet for boliger har selvfølgelig ret i, at udlejningsejendomme og huse ejes både af hjemmestyret og kommunerne. Ca. en trediedel af disse boliger ejes af kommunerne. Men det er ikke noget særsyn, at der bliver udlejet værelser, der ejes af private. Og de udlejes til op til 2-3.000 kr. pr. måned. Det er sådanne ting man skal være vågne overfor. Vi må være påpasselige med at huslejen ikke stiger.
Med hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, der spurgte hun om hvordan vi kan holde tilsyn med det. Jeg mener, at ' 11 i forslaget, og stk. 2, 3, 4 og 5, det er én af de ting der åbner muligheden for at gøre det. Og det er én af de ting der skal sløjfes i den sammenhæng.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Med hensyn til den sidste taler kan jeg lige så godt kommentere, og det er at udlejningspriserne er af landstinget har vedtaget.
Sagen blev startet, da Siumut og Atassut indgik et koalitionslandsstyre. Der blev man enige om at man skal holde huslejepriserne i ro. Og det er glædeligt, at man støtter denne aftale. Jeg er også glad for, at Kandidatforbundet også er enige heri. Man indgik aftalen med SIK fra Siumut og Atassut om at holde huslejepriserne i ro, og jeg synes heller ikke, at vi er uenige om det.
Jeg skal åbent sige undskyld til Anthon Frederiksen, at jeg altid har sagt at du har misforstået noget. Men i og med at jeg kan se, at man fremlægger nogle ting ud fra en misforståelse, der vil jeg påpege de, uanset hvem der gør det. Jeg mener, at det er min pligt. Det samme gælder nærværende forslag, såfremt det træder i kraft så håber jeg, at kommunen kommer til at tabe ved skatteindtægter, men at det bliver så lidt, at man via forordningen tilgodeser boligmanglen i de pågældende kommuner. Det vil være til gavn for alle de, der mangler en bolig. Især Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er ramt af den store boligmangel.
Jeg vil også gerne understrege, at i debatten er det lige som om man er tilbøjelig til at gå ud fra hjemmestyrets og kommunes boliger. INI administrerer samtlige kommuner, bortset fra fire kommuner samt hjemmestyrets ejendomsboliger. INI har intet med private udlejningsboliger og huse at gøre. Eksempelvis hører der her en hel del huse, der er via realkredit i sin tid.
Huslejefastsættelsen for disse huse ligger ikke indenfor vores regi, så derfor vil INI ikke kunne gå ind og sætte husleje for disse privatejede boliger.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Jeg skal sige det ganske kort. Jeg skal bare lige understrege en ting med hensyn til de bemærkninger, som Anthon Frederiksen kom med, og som jeg er enig i. Idet man nu åbner muligheden for at kunne forhøje en husleje hvert eneste år.
Når man har forhandlinger igang, så er det så folks forhandlingsevne der vil være afgørende for fastsættelsen af huslejen. Så vil man kunne sige, at en given lejlighed er billigere end en anden lejlighed, selv om de måske er ens, idet det er forhandlingsevnen der kommer til at være den bestemmende. Det er sådan nogle ting man skal være påpasselige med.
Til den, der bliver berørt af det, man var inde på kommunerne, så mener jeg at den bør sendes til høring i KANUKOKA, forinden 2. behandlingen.
Det er rigtig nok, at beboerforeningerne, som ganske vist hører ind under INI A/S, der mener jeg ikke det er helt ved siden af, at vi også gør brug af de erfaringer som lejerne har, og derfor tager en høring hos dem.
Det kan også udmærket være forbrugerne, således at man foretager en høring hos dem, og får deres erfaringer, således at det kan være til gavn for vores eget grundlag for vedtagelsen.
Mødeleder:
Dermed er punkt 13, nemlig forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, færdig ved 1. behandlingen. Og forinden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Boligudvalget, hvorefter den så her vil blive 2. behandlet.