|
Dagsordenspunkt 13-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 31. Oktober 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Og nu til punkt 13. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, det er en 2. behandling, og først er det så Boligudvalgets formand, Hans Enoksen der først skal forelægge.
Hans Enoksen, formand for Boligudvalget.
Landstingets Boligudvalg har på sine møde den 17. 22. og 25. oktober 1997 behandlet forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger. Til brug for Udvalgets behandling er der indhentet oplysninger fra Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Et flertal i Boligudvalget bestående af Siumut og Atassut finder at der bør åbnes op for privat finansieret erhvervsmæssig boligbyggeri. Boligudvalgets flertal kan således fuldt ud støtte ophævelser af restriktioner for huslejefastsættelse i privatboligbyggeri.
Boligudvalgets flertal finder dog, at lejeren bør beskyttes i tilfælde af efterfølgende huslejestigninger. Såfremt der opstår tvisteligheder vedrørende en varslet huslejestigning begrundet i udlejerens forbedring af ejendommen eller de lejede finder Boligudvalgets flertal at retten til fastsættelse af leje udelukkende bør tage hensyn til dokumenteret udgifter til forbedringer af ejendommen eller de lejede ejendomme.
Boligudvalgets flertal skal derfor indstille at forordningsforslagets ' 11 stk. 4 formuleres på følgende måde ASåfremt en udlejer varsler en leje jvf. stk. 3 der står i misforhold til det lejedes værdi kan lejeren inden 6 uger anlægge sag ved retten med krav om at lejeren nedsættes til et beløb der af retten findes rimeligt. Ved rettens afgørelse skal der udelukkende lægges vægt på dokumenteret udgifter til forbedring af ejendommen eller det lejede@.
Boligudvalgets flertal skal indstille, at forslaget til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning går videre til 3. behandling i sin nu forelæggende form.
Et mindretal i Boligudvalget bestående af Inuit Ataqatigiit=s repræsentant skal udtale sig følgende: Inuit Ataqatigiit finder, at dette forslag har en økonomisk og således social slagside stik imod Landstingets erklærede mål om at beskytte lavindkomstgrupperne.
Inuit Ataqatigiit finder, at såfremt der åbnes mulighed for indgåelse af lejekontrakter uden angivelse af maximum for lejens størrelse vil dette medføre, at lejeren ikke er beskyttet.
Inuit Ataqatigiit kan derfor ikke indstille forslaget til vedtagelse. Inuit Ataqatigiit skal iøvrigt indstille, at der etableres et huslejeankenævn til afgørelse af tvisteligheder angående varslede lejeforhøjelser, dette af hensyn til en hurtig sagsbehandling og afgørelse.
Udvalget har følgende medlemmer: Hans Enoksen Siumut, Ruth Heilmann Siumut, Anders Nilsson og Jakob Sivertsen Atassut og Amalie Markussen Inuit Ataqatigiit.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Tak. Landstinget har netop fremlagt sin betænkning. Landsstyret har med interesse gennemgået betænkningen. Landsstyret hilser med tilfredshed at et flertal i Boligudvalget bestående af Siumut og Atassut finder, at der bør åbnes for privat finansieret erhvervsmæssig boligbyggeri.
Boligudvalgets flertal støtter derfor fuldt ud ophævelse af restriktioner på huslejefastsættelse i privat udlejningsbyggeri. Boligudvalgets flertal finder at lejerens beskyttelse i tilfælde af huslejestigninger skal præciseres i forordningsforslaget.
Udvalgets flertal indstiller derfor en anden formulering af ' 11 stk 4, således at der udelukkende bør tages hensyn til dokumenterede udgifter til forbedring af de lejede. Landsstyret skal i den forbindelse bemærke, at da Landstinget vedtog den første lejeforordning i 1989 var det bl.a. med udgangspunkt i ønsket om at sikre lejerens rettigheder i forhold til udlejer.
Lejeforordningen skal derfor betragtes som en lejer beskyttelse samtidig med lejerens pligter er fastlagt.
Lejeforordningens anvendelsesområde er således både lejemål i ejendomme ejet af private og lejemål i det offentligt ejede udlejningsboliger. Lejeforordningen skal således både beskytte lejere i privat udlejning og lejere i det offentlige ejede boliger.
Landsstyret kan derfor kun være enig med Boligudvalget flertal i ønsket i, at helt klart få præciseret den regel der skal beskytte lejeren. i den forbindelse skal det understreges at der kun kan ske lejeforhøjelse i forbindelse med direkte forbedringer af det lejede.
Der skal således klart skelnes mellem forbedringsarbejder og andet arbejde der typisk vil have karakter af vedligeholdelse.
Jeg finder iøvrigt anledning til at gøre opmærksom på, at der er fastsat regler for valg at beboerrepræsentanter i private boligkvarterer eller i private ejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder der ejes af samme ejer.
Sådanne beboerrepræsentanter har ret til at drøfte alle spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejer og har ret til at få udleveret driftsregnskaber og til at forslå forbedringer.
Herigennem er der også fastsat regler om beskyttelse af lejerne i de private udlejningsboliger. Landsstyret har noteret sig at et mindretal i Boligudvalget bestående af Inuit Ataqatigiit=s repræsentant mener, at det fremsatte forordningsforslag har en økonomisk og social slagside stik imod Landstingets erklærede mål om at beskytte lavindkomstgrupperne.
I den forbindelse finder Landsstyret anledning til at påpege, at huslejeniveauet i privat udlejningsbyggeri allerede i dag ligger væsentligt højere end det offentliges ejede udlejningsbyggeri, hvor huslejerne bliver meget subsidieret.
Det vil derfor ikke være lavindkomstgrupperne eller den almindelige lønmodtager der er målgruppen for det private udlejningsbyggeri. Det vil være virksomheder der gerne vil tllbyde deres ansatte attraktive boligvilkår eller højtlønnede der vil prioritere bedre boligforhold i stedet for den bomulighed der er i de offentligt ejede udlejningsboliger.
I det omfang bedre bemidlede flytter fra de offentligt ejede udlejningsboliger til privatboligudlejning vil der blive frigjort lejemål i de offentligt ejede boliger, hvor huslejern bliver subsideret og derfor er rettet mod den almindelige lønmødtager. det vil ikke blive den almindelige boligsøgende fra ventelisten der bliver lejer i det private boligbyggeri.
Anvisning efter ventelister gælder da også kun for det offentligt ejede udlejningsbyggeri. Det er imidlertid almindelig kendt, at der i det offentligt ejede udlejningsboliger bor folk med så høje indkomster, at de har råd til væsentligt større boligudgifter.
I det omfang det private boligbyggeri kan tiltrække disse lejere bliver der frigjort boliger i det offentligt ejede udlejningsejendomme, og dermed også boliger til lavindkomstgrupperne, og til den almindelige boligsøgende på venteliste.
Jo flere private udlejningsboliger jo mere lettes presset på det offentliges ejede boliger.
Inuit Ataqatigiit indstiller, at der etableres et husdlejeankenævn til afgørelse af tvisteligheder med angående varslede lejeforhøjelser m.h.t. en hurtig sagsbehandling og afgørelse.
Til det skal jeg anføre, at der i de eksisterende regler om huslejefastsættelse i privat udlejning allerede eksisterer en mulighed for i tilfælde af uenighed at anlægge sag ved retten. Det er ikke min opfattelse at dette har betydet forsinkelser, hvis der overhovedet er blevet anlagt sådanne sager.
For såvidt angår de offentlige ejede udlejningsboliger som INI administrerer eksisterer der allerede idag et klagesystem der involverer såvel filialkontorer, filialbestyrelser samt de central klageudvalg. Selvom INI administrerer omkring 11000 af de offentliges ejede udlejningsboliger kan de tælles på en hånd, hvad der i løbet af et år kommer af ankesager til det centrale klageudvalg.
Det er Landsstyrets opfattelse at der ikke er basis for at etablere et huslejeankenævn for de private udlejningsboliger, i den forbindelse skal man holde sig for øjet, at det er meget begrænset hvad der i dag findes af privat udlejning. Det vil være yderst begrænset hvor mange sager om overhovedet nogen der vil blive anlagt ved et sådan huslejeankenævn.
Landsstyret mener derfor, at der er risiko for spild af ressourcer ved at oprette et sådan organ, og finder der derfor mest formålstjentligt, at fastholde at sager fortsat skal anlægges ved retten.
Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig flertallets indstilling fra Boligudvalget om at Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger med den af flertallets foreslåede ændring af ' 11 stk. 4 overgår til vedtagelse ved 3. behandlingen i den nu foreliggende form.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Det bliver ganske kort. Efter at Siumut sin sædvanlig tro med interesse har gennemgået Boligudvalgets betænkning og Landsstyrets besvarelse skal vi knytte følgende bemærkninger.
Vi er tilfredse med Landsstyrets besvarelser ved nærværende 2. behandling idet vi mener, at især tvivlsspørgsmålene hos mindretallet er blevet klart besvaret og belyst. Vi er tilfredse med, at Landsstyremedlemmet i sit svar stiller sig åbent overfor Udvalgets ønske om nærmere klargørelse af beskyttelsen af lejerne i forordningen.
Man må adskille klart hvad der er renovering og hvad der er almindelig vedligeholdelse uanset boligens beliggenhed. Fra Siumut skal vi ikke undlade at takke Boligudvalget for et godt og grundigt arbejde.
Med disse uddybende bemærkninger skal vi tilsige vores tilslutning ved forslagets 3. behandling, idet vi ligger vægt på den nærmere klargørelse som vi har nævnt foran.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut.
Atassuts støtter flertalsindstillingen i den fremlagte betænkning. Siden 1. behandlingen er lejebeskyttelse blevet skærpet betydeligt, idet der nu der ved huslejeforhøjelse kun må tages hensyn til dokumenterede udgifter ved forbedring af det lejede.
Hensigten med denne lovgivning er ikke at skaffe boliger til lavindkomstfamilierne. Byggeri uden offentlige tilskud er dyrt, og bygherren må have lov til at aftale en husleje der dækker de faktiske udgifter ellers bliver der ikke bygget boliger og så enkelt er det.
Lavindkomstfamilierne tilgodeses indirekte fordi den generelle boligmangel formindskes igennem det private boligbyggeri. De private boliger frigiver boliger i en offentlige ejede boligmasse med de lave huslejer beregnet på de små indtægter.
Atassut støtter som nævnt flertalsindstillingen i den fremlagte betænkning, og skal herved overgive forordningsforslaget til 3. behandling.
Amalie Markussen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har i Inuit Ataqatigiit fået indlagt følgende mindretalsudtalelser i forordningen, og det har formanden allerede fremlagt.
Inuit Ataqatigiit mener, at mangel af fastsættelse af maksimal udlejnings kan medføre at boliglejerne ikke længere kan benyttes, og derfor har Inuit Ataqatigiit allerede fra starten af stået fast ved at forslaget ikke bliver godkendt i den forelagte form, idet det endt aldrig er blevet foretage høring hos de berørte parter. Det ville jo være hensigtsmæssigt og helt naturligt at foretage høringer hos de berørte parter, da det er nødvendigt at foretage undersøgelse i forbindelse med en sådan ændring af forholdene.
Jeg skal minde om, at der end ikke har været foretaget forsøg med den påtænkte ændrings konsekvenser som eventuelt kunne have været foretaget i en af byerne på kysten. Desuden har man slet ikke foreslået at der skal være et loft i udlejningspriserne idet det er forudsat at ejer og lejer selv skal afgøre dens slags spørgsmål indbyrdes.
Man indfører en direkte social skæv ordning, man giver kun mulighed for den rige, den fattige er kun en der optager for meget plads. Boligmangel er jo en alvorlig kendsgerning på hele kysten, sålænge det ikke er sat et loft for huslejepriserne er der en alvorlig fare for at udlejer udnytter boligmanglen til egen fordel, og dette kan Inuit Ataqatgiit ikke accepterer.
Som et mindretal har Inuit Ataqatigiit ellers foreslået, at der bliver oprettet en klageinstans til brug for løsning af uoverensstemmelser på boligudlejningsområdet. Havde der været et klageankenævn havde man efter vores opfattelse hjulpet mang kommuner med de problemer som kommunerne og beboerne bliver udsat for INI A/S=s udsættelser af beboerne som sket for 1 års tid siden, og det var en hændelser der for det meste ramte mange børnefamilier.
Endvidere er det tankeløst at tro, at alle eventuelt opståede uoverensstemmelser på boligområdet blot kan henvises tilretslig afgørelse al den stund at vi alle er vidende om den i forvejen store byrde retsvæsenet arbejder under.
Derfor fastholder Inuit Ataqatigiit sin holdning til ændringsforslagets ' 11 stk. 4. Sidst men ikke mindst er det vores opfattelse at et lejeloft er bydende nødvendigt, og her mener vi at det er de velbeslået der er tilgodeset i al for stor udstrækning. Ligesom det er vores opfattelse at man inden fremsættelse af forslaget burde have foretaget en høringsrunde hos de berørte parter.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat henviser til bemærkninger under 1. behandlingen af Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger som jeg efter min mening er generelt enig om.
M.h.t. mindretallets udtalelse i Boligudvalget om at det fremsatte forordningsforslag har en økonomisk og social slagside stik imod Landstingets erklærede mål om at beskytte lavindkomstgrupperne, og der skal jeg henvise til idag ligger privat udlejningsbyggeri væsentligt højere end i det offentligt ejede udlejningsbyggeri, hvor huslejerne bliver meget subsidieret, som det jo også fremgår i svarnotatet.
Og derfor støtter jeg flertalsudtalelserne og går ind for, at den går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Jeg skal henvise fra Kandidatforbundet til mine udtalelser ved sagens 1. behandling. Som jeg fra Kandidatforbundet udtalte ved 1. behandlingen er vi helt enig i, at de private også skal have mulighed for deltagelse i opføringen af udlejningsboliger for derved kan der ikke være tvivl om at det kan være med til løsninger i boligproblemet.
Men som jeg har påpeget klart ved 1. behandlingen af sagen vil jeg stadigvæk sætte et stort spørgsmålstegn ved at der mellem udlejer og lejer i forordningsforslaget ikke er et højeste forhandlingsgrænse for huslejens størrelse.
I dag hvor der er så mange boligsøgende må man sikre at enkeltpersoner og familier ikke bliver misbrugt. En mulighed for fri prisfastsættelse er heller ikke i overensstemmelse med aftalen med SIK om, at huslejestørrelsen søges at være på samme niveau som den nu er.
Ved 1. behandlingen har jeg allerede udtalt, at enhver person der føles sig uretfærdigt behandlet har den frihed at kunne fremsætte enhver sag for retten og det er en rettighed der har eksisteret i mange år.
Derfor har jeg ved 1. behandlingen af nærværende sag foreslået, at man sløjfer bestemmelser i ' 11 stk. 2, 3, 4 og 5, da der efter stk. 5 skulle give retten til forhøjelser til at fastsætte hvor meget maximum huslejen skal andrage.
Jeg mener at dette er risikabelt, at borgerne kan komme til at vurdere dette forhold forskelligt. Derfor er jeg enig med mindretallets i Boligudvalget Inuit Ataqatigiit at man nedsætter et huslejeklagenævn for derved kan man opfølge at have en instans som lejerne kan indbringe sager de mener der er at klage over.
Med disse bemærkninger er jeg i princippet enig i forordningsforslaget undtagen de enkelte punkter som jeg særskilt har nævnt.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg siger tak til partiernes ordførere. Jeg skal kort kommentere.
Først Siumut, Atassut og Akulliit Partiiats og en meget stor omfang Kandidatforbundet s støtte til forslaget og det siger vi tak til. Sagen og de berørte parter har været kommenteret nøje fra partierne, derfor vil jeg ikke gentage disse, og jeg vil gerne opfordre til at den går videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form, det er til de partier jeg har nævnt.
Jeg skal også sige tak til Inuit Ataqatigiit ordfører, og uden at kommentere det yderlige skal jeg blot udtale, at Inuit Ataqatigiit har sagt at det er klart imod forslaget, og da det også er modtaget skriftligt vil jeg ikke kommentere det yderligere. Tak.
Mødeleder.
Jeg skal lige læse en del af betænkningen.
Et flertal i Boligudvalget bestående af Siumut og Atassut finder at der bør åbnes op for privat finansieret erhvervsmæssig boligbyggeri. Boligudvalgets flertal kan således fuldt ud støtte ophævelse af restriktioner for huslejefastsættelse i privatudlejningsbyggeri.
Og en mindretal kom med en udtalelse det vil sige Inuit Ataqatigiit i Boligudvalget. Inuit Ataqatigiit finder at dette forslag har en økonomisk og således social slagside stik imod Landstingets erklærede mål, det må være Landsstyrets erklærede mål om at beskytte lavindkomstgrupperne.
Inuit Ataqatigiit finder at såfremt der åbnes mulighed for indgåelse af lejekontrakter uden angivelse af maximumloft for lejens størrelse vel dette medfører, at lejeren ikke er beskyttet. Inuit Ataqatigiit kan derfor ikke indstille forslaget til vedtagelse.
Vi skal så have en afstemning om dette.
Hvem er for dette, og dem der er for dette bedes rejse sig
6.
Dem der er imod bedes rejse sig
23.
Der er 1 der undlod at stemme.
Og nu skal vi have en afstemning om at sagen gå videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form.
29.
Dem der er imod,
der er ingen imod,
og der er ingen der undlod at stemme.
Således er dagsordenspunkt 13. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger parat til 3. behandling.
Punktet sluttet.