Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 12-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 21. Oktober 1997

 

Dagosrdenens punkt 12

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger).

 

2. Behandling.

 

 

Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.

 

Vi går over til punkt 12, forslag til landsstingstillægsbevillingslov 2, 1997. Det er Finansudval­gets formand, der forelægger udvalgets betænkning..

 

 

Laannguaq Lynge, formand for finansudvalget:

 

Først vil jeg i forbindelse med 2. behandlingen af Finansudvalgets tillægsbevillingslov 2 for 1997 anmode om, at jeg begrænser fremlæggelsen til at jeg fremlægger punkt 1, 3 og 4 og et enkelt punkt i 11.10 og et andet ændringsforslag, konto 70.11.06.

 

Jeg vil anmode om at få tilladelse til at gøre det.

 

Landsstyret fremsatte på Landstingets møde torsdag den 2. oktober 1997 forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997.

 

Landsstyret har efter 1. behandlingen af  lovforslaget fremsendt 12 ændringsforslag den 13. oktober 1997. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af afsnit 4 i betænkningen.

 

De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1.

Generelt tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997, med de ved forelæggelsen fremlagte budgetbidrag. Finansudvalgets indstilling til de mellem 1. og 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.

 

Vi har følgende generelle bemærkninger:

 

Finansudvalget skal til landstingets 2. behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 fremsætte følgende bemærkninger.

 

På baggrund af dén forværring af DAU-resultatet, som TB 1 1997 medførte, har Finansudval­get noteret sig, at landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1997 forbedrer DAU-resultatet for 1997 med 21,4 mio. kr. drifts-, anlægs- og udlånsresultatet for 1997 udviser dog fortsat et stort underskud på 143.011.000 mio. kr.

 

På baggrund af udvalgets påpegning  ved 3. behandlingen af TB 2 1996 og 3. behandlingen af TB 1 1997 om det uhensigtsmæssige i mange ændringsforslag, har udvalget med tilfredshed noteret sig, at der til denne 2. behandling blot er fremsat 12 ændringsforslag.

 

Udvalget skal gøre opmærksom på, at selv om Landskassens likviditet for øjeblikket er anselig, kan flere år med store DAU-underskud som i år, hurtigt ændre herpå. Endvidere skal det ikke glemmes, at den langfristede udlandsgæld udgør op mod 1 mia. kr, omend denne tilbagebetales hurtigt.

 

Udvalget skal benytte lejligheden til at knytte nogle korte kommentarer til de bevillingsansøg­ninger, der er blevet forelagt udvalget mellem Landstingets forårssamling og denne efterårssamling.

 

Finansudvalget er, efter vedtagelsen af TB 1, blevet forelagt et par ufinansierede bevillingsfor­slag. Udvalget anmoder om, at dette undgås og skal i den anledning henlede opmærksomheden på bestemmelserne i hjemmestyrets budgetvejledning.

 

Finansudvalget har ved flere lejligheder siden vedtagelsen af TB 1 1997 endvidere anmodet om, at Økonomidirektoratets høringssvar altid fremføres i sin helhed i forbindelse med bevillingsan­søgninger, der forelægges Finansudvalget mellem samlingerne. Dette er dog kun sket få gange og Finansudvalget skal benytte lejligheden til at henstille, at udvalgets anmodning efterkommes.

 

På TB 1 bevilgedes en forhøjelse af landsstyrets driftsbevilling. Finansudvalget har siden tiltrådt endnu en ansøgning om en forhøjelse af  Landsstyrets Sekretariats driftsbevilling. Denne optræder i nærværende forslag. Finansudvalget opfordrer til en mere realistisk budgettering af disse repræsentationsudgifter, således at deres optræden i tillægsbevillingslove minimeres.

 

Finansudvalget er, med relation til administrationsudgifterne, opmærksom på antallet af medarbejdere i Hjemmestyreadministrationen, som er anselig. Udvalget skal i den anledning henstille, at der udarbejdes opgørelser over, og beskrivelser af, stillingerne i de enkelte direktorater, og at dette fremlægges under forårssamlingen 1998, i forbindelse med TB 1 1998.

 

Der er stadig kommuner, der står i en vanskelig økonomisk situation. Finansudvalget har ofte gjort bemærkninger om situationen i Kangaatsiaq Kommune og skal anmode om at få oplyst, hvorledes Finansudvalgets henstilling nr. 2 fra TB 1 1997 efterleves.

 

Finansudvalget mener generelt, at man skal være opmærksom på, at der ikke sker en overophedning i byggesektoren, hvorfor Finansudvalget har forståelse for, at landsstyret har udsat boligbyggeri, blandt andet på grund af for høje licitationsresultater. Udvalget skal dog opfordre landsstyret til at undersøge, om mindre renoveringsopgaver på eksisterende byggeri i nogle tilfælde kunne udføres af mestre, der har ledig kapacitet. Udvalget mener således, at dette ud fra et beskæftigelsesfremmende perspektiv bør undersøges.

 

På socialområdet skal Finansudvalget beklage, at udvalget ikke er blevet orienteret tidligere om det markante merforbrug. Finansudvalget har først under EM 1997 modtaget en redegørelse. Finansudvalget mener, at der på baggrund af at bevillingsbehovet viser sig en del større end det, der er afsat på Finansloven 1997, er behov for bedre styringsredskaber. Finansudvalget mener endvidere, at der er behov for klarere regler for byrde- og opgavefordelingen indenfor handicapområdet. Finansudvalget noterer sig  derfor, at landsstyret arbejder på en stramning af reglerne på handicapområdet.

 

Finansudvalget mener, at uddannelse er en helt afgørende forudsætning for den økonomiske udvikling, og kan derfor med en vis bekymring konstatere at der er behov for flere kollegiepladser.

 

Indenfor kulturområdet er Finansudvalget af den opfattelse, at der bør satses mere på grønlandsk film og litteratur. Udvalget skal i dén anledning opfordre til, at landsstyret tager dette ind i sine overvejelser ved de fremtidige prioriteringer af midlerne indenfor kulturområ­det.

 

Finansudvalget mener generelt, at der bør satses på udviklingen indenfor de private erhverv. Selv om udvalget generelt er af den opfattelse, at man skal være opmærksom på, at Landskassens likvide midler ikke er uudtømmelig kan udvalget støtte, at der afsættes midler, der har til formål at skabe produktion.

 

Sundhedsområdet er kendetegnet ved et markant merforbrug i forhold til Finanslov 1997. Finansudvalget finder at det generelt, og ikke mindst for sundhedsområdet, er vigtigt at administrationen har de nødvendige styringsredskaber, så der sikres en optimal planlægning. Finansudvalget skal således opfordre til, at de midler der foreslås afsat, viser et retvisende billede på bevillingsbehovet.

 

Indenfor miljøområdet har Finansudvalget på sine  rejser i landets kommuner ofte observeret, at forbrændingsanlæggene i bygderne langt fra fungerer optimalt. Landsstyret er løbende blevet orienteret herom og udvalget skal gentage, at Landsstyret anmodes om at undersøge de etablerede forbrændingsanlæg i bygderne.

 

Vi går over til Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.

 

Først Landsstyreformanden, aktivitetsområde 10-19.

Med hensyn til hovedkonto 10.01.01, Landsstyrets Sekretariat, administration, kan udvalget med henvisning til de faldne bemærkninger ved lovforslagets førstebehandling bekræfte, at ansøgningen er blevet godkendt i Finansudvalget i sommerens løb, selv om det ikke fremgår af bidraget. Det samme gælder hovedkonto 10.06.15, Forbrugerrådet.

 

Med hensyn til de allerede omtalte bevillinger  vedrørende hovedkonto 10.10.10, Landsstyrets drift, skal Finansudvalget som nævnt opfordre til en mere realistisk budgettering af de repræsentative udgifter, således at deres optræden på tillægsbevillingslove minimeres.

 

Finansudvalget har godkendt de pågældende ansøgninger. For den ansøgning på 250.000 kr, der findes i dette lovforslag, dog kun ved et flertal i udvalget bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter. Et mindretal bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit kan ikke godkende bevillingen, idet ansøgningen findes mangelfuldt begrundet. Udvalget har siden modtaget en orientering om fordelingen af  Aøvrige udgifter@ under denne konto, men mindretallet finder ikke, at disse med rimelighed begrunder, at bevillingsansøgningen bunder i uforudsete udgifter.

 

Til aktivitetsområde 20 - 29, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Af bidragene under hovedkontiene 20.10.41 og 20.10.42, udlån til kommunerne, fremgår, at Qeqertarsuaq Kommune har fået forhøjet sit lån i Landskassen med 3 mio. kr. Der er fortsat kommuner, der er i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Dette gælder ikke mindst Kangaatsiaq Kommune, som udvalget ofte har anført bemærkninger om.

 

Finansudvalget skal i dén anledning anmode Landsstyret om tilkendegivelser om, hvordan status er for udvalgets henstilling nr. 2 i TB 1 1997, hvor udvalget henstillede, at der tages initiativ til en økonomisk genopretningsplan for Kangaatsiaq af foreslået 5 års varighed. Udvalget lagde vægt på, at frigivne midler fra afdragene, anvendes til erhvervsmæssig genopretning og udvikling.

 

Som omtalt mener udvalget, at man skal være påpasselig med hensyn til, at byggesektoren ikke overophedes, da dette har negative afledte effekter som inflation. Dette gælder også i relation til bevillingerne på hovedkontiene under boligområdet. Under hovedkonto 22.11.13, Særlig renovering, har Finansudvalget godkendt en rokering af midler til mindre renoveringsopgaver. I forlængelse heraf skal udvalget som nævnt opfordre Landsstyret til at undersøge, om mindre renoveringsopgaver på eksisterende byggeri i nogle tilfælde kunne udføres af mestre, der har ledig kapacitet. Udvalget mener således, at dette ud fra et beskæftigelsesfremmende perspektiv bør undersøges.

 

Indenfor handicapområdet, med henvisning til hovedkontiene under område 30.13, er der store stigninger på området for handicapforsorg. Udvalget skal som omtalt beklage dette. Som det blev nævnt tidligere mener Finansudvalget, at direktoraterne bør have de rette styringsredska­ber, så en så realistisk budgetlægning kan finde sted. Dette bør man også være opmærksom på indenfor socialområdet. I forlængelse heraf skal udvalget opfordre til klarere regler for byrde- og opgavefordelingen på handicapområdet, og ser derfor frem til Landsstyremedlemmets varslede opstramning af reglerne.

 

Med hensyn til hovedkonto 40.11.11, Elevindkvartering, konstateres, at en stigende tilgang af uddannelsessøgende skaber pres på kollegiemassen. I en redegørelse fra landsstyremedlemmet anføres det blandt andet at erfaringerne viser, at elever som fratages deres kollegieplads, ofte afbryder uddannelsen. Finansudvalget mener, at et højt uddannelsesniveau i befolkningen er af afgørende betydning for en sund økonomisk udvikling og derfor er det vigtigt, at der er de nødvendige kollegiepladser til rådighed. Finansudvalget er bekendt med, at landsstyremedlem­met har iværksat en kulegravning  af hele kollegieområdet, med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan for de næste 10 år. Finansudvalget ser med forventning frem til resultaterne af dette arbejde, som planlægges afsluttet i maj 1998.

 

Finansudvalgets skal opfordre landsstyret til at undersøge, om der kan etableres kollegiepladser i tilknytning til allerede eksisterende byggeri. En mulighed kunne være etablering, eller udflytning, af uddannelsesinstitutioner til byer med ledig boligkapacitet som Paamiut.

 

Finansudvalget har endvidere under aktivitetsområdet bl.a. godkendt, at der bevilges 75.000 kr. under hovedkonto 40.14.14, Kultur og folkeoplysning, til et filmprojekt. Finansudvalget er som tidligere omtalt af dén opfattelse, at der bør satses mere på grønlandsk film og litteratur. Udvalget skal i den anledning opfordre til, at Landsstyret tager dette ind i sine overvejelser ved de fremtidige prioriteringer af midlerne indenfor kulturområdet.

Udvalget mener som nævnt, at man skal være påpasselig med forbruget af Landskassens likvide midler. Udvalget finder det dog generelt støtteværdigt, at der afsættes midler, der har til formål at skabe produktion, og ikke mindst ny produktion.

 

Med hensyn til hovedkonto 50.01.03, Fiskeri, fangst og landbrug, har udvalget noteret sig, at forsøgsfiskeri efter krabber ikke kan realiseres i år. Udvalget mener, at det er vigtigt, at man undersøger alle muligheder for produktion af nye arter, og til det formål er forsøgsfiskeri et vigtigt redskab. Finansudvalget skal derfor opfordre til, at forsøgsfiskeri påbegyndes i tide til, at det kan gennemføres.

 

Under hovedkonto 50.06.14, Produktudvikling fiskeri, søges de uforbrugte midler under førnævnte hovedkonto, afsat til tilskud til fiskernes investeringer til forskelligt udstyr til krabbefiskeri, idet ansøgningerne væsentligt overstiger bevillingerne. Finansudvalget mener som nævnt at det er vigtigt, at der satses på produktion af nye arter, idet det er vigtigt at sprede de økonomiske aktiviteter, og dermed mindske den økonomiske afhængighed. Finansudvalget kan derfor fuldt ud tilslutte sig, at der afsættes yderligere midler under denne konto.

 

Landsstyret har efter vedtagelsen af TB 1 1997 under hovedkontiene 60.01.01, Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning administration, og 60.10.11, forebyggelse og sundhedsfremme, søgt og fået bevilget midler til genetablering af  Paarisa. Finansudvalget finder tiltaget støtteværdigt. I Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af TB 1 1997 fandt udvalget det væsentligt, at landstinget på baggrund af et oplæg fra landsstyreområdet, ville få lejlighed til på nærværende efterårssamling at diskutere og komme med input til genetableringen af Paarisa. Udvalget henstillede således, at et sådant oplæg blev udarbejdet.

 

Direktoratet for Sundhed og Forskning har i mellemtiden anbefalet overfor udvalget, at der udarbejdes en redegørelse til forårssamlingen 1998, hvorfra debatten kan tage sit afsæt. Finansudvalget skal på det kraftigste beklage, at det først er muligt at fremlægge et oplæg til foråret 1998. Finansudvalget skal gentage sin henstilling om, at der udarbejdes et oplæg, og at landstinget på baggrund af denne får lejlighed til, nu på FM 1998, at diskutere genetablerin­gen af Paarisa.

 

Som nævnt er sundhedsområdet kendetegnet ved et noget større bevillingsbehov, i forhold til Finansloven 1997. Finansudvalget finder i den anledning, at det for sundhedsområdet er vigtigt at administrationen har de styringsredskaber, der skal til for at sikre en optimal planlægning og budgettering.

 

Finansudvalget er endvidere opmærksom på, at der findes store rekrutteringsproblemer på sundhedsområdet. Finansudvalget er med særlig henvisning til forslagene under hovedkonto 60.10.02, Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål, og hovedkontiene under 60.11, Sundhedsdistrikter, lægebetjening, opmærksom på at det er vanskeligt at tiltrække og fastholde personale på sundhedsområdet, hvorfor problemer omkring korttidsansættelser og vakante stillinger er uundgåelige. Finansudvalget er opmærksom på, at der findes overordentligt vanskelige konkurrencebetingelser på lønområdet. Udvalget anbefaler derfor, at der satses på andre former for personaletiltrækkende og -fastholdende tiltag. Udvalget mener, at et relevant område i den forbindelse er telemedicin. En regional udbygning heraf kunne bidrage til, at personalet føler sig mindre fagligt isoleret.

 

Vedrørende kontoområdet 60.12, Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening, har Finansudvalget med stor bekymring noteret sig, at som følge af vakancer søges flere af bevillingerne nedsat. Som nævnt er udvalget opmærksom på, at det er vanskeligt at tiltrække sundhedspersonale, men skal opfordre landsstyret til at undersøge alle muligheder herfor. Herunder bør det undersøges, om der kan genindføres en mobil tandlægeordning, som da man anvendte Misissuut.

 

I forbindelse med TB 1 1997 tiltrådtes bevillingsansøgningerne vedrørende udlån og renter i forbindelse med ombygningen af M/S Disko. Finansudvalget ønskede at følge sagen opmærksomt. Med henvisning til hovedkontiene 70.12.22, Greenland Tourism A/S, renter, og 70.12.42, Greenland Tourism, anlægsudlån, kan udvalget i nærværende lovforslag med tilfredshed notere sig, at det har vist sig muligt at finansiere ombygningen på almindelige markedsmæssige vilkår.

 

Med hensyn til punkt 4 mente jeg i starten, at de ændringsforslag fra landsstyret bliver tiltrådt med understreger, at de konti man ikke har været enige om, bliver fremlagt her, og det er hovedkonto 22.11.10, Personaleboliger.

 

Landsstyret foreslår B-37, Hans Egedes Hus, Nuuk, ikke fortsat skal anvendes som bolig for landsstyreformanden, men udelukkende disponeres til repræsentative formål. Den nyligt tiltrådte landsstyreformand bliver derfor boende i sin nuværende bolig, som hidtil har været anvendt til formanden for landstinget. Til bolig for formanden for landstingets formand foreslås erhvervet en bolig til dette formål. Landsstyret foreslår 2 mio. kr. afsat til køb er personalebo­lig til dette formål. Et flertal i Finansudvalget på 4, bestående af Siumut=s og Atassut=s repræsentanter indstiller, at der afsættes 2 mio. kr. i 1997, til køb af personalebolig til formålet. Et mindretal i Finansudvalget på 1, bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit indstiller, at bevillingen ikke tiltrædes.

 

I betragtning af den generelle boligmangel, ser mindretallet ingen rimelige argumenter for, at der skal afsættes midler til erhvervelse af en ny bolig. Og mindretallet ser ingen grund til, at begge de to ejendomme, der hidtil har været anvendt som bolig for landstingsformand, henholdsvis landsstyreformand, ikke fortsat kan anvendes til formålet.

 

Hans Egedes Hus har hidtil været anvendt både som bolig og til repræsentative formål, og mindretallet ser ikke at forholdene skulle være ændrede i en grad, der kan begrunde at der gås bort herfra.

 

Landsstyrets sidste ændringsforslag, hovedkonto 70.11.06, Trafikpolitisk Seminar.

Landsstyret foreslår afholdelse af et trafikpolitisk seminar, med deltagelse af Landstingets Trafikudvalg, kommunale repræsentanter samt trafikselskaber, for at belyse og udbygge de nye trafikpolitiske muligheder, nu og på længere sigt. Udvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansudvalget kan ikke acceptere, at udgifter til dækning af et seminar af denne karakter kan være uforudsete. Finansudvalget henstiller derfor, at midlerne findes indenfor den allerede bevilgede ramme for 1997 eller, at seminaret udsættes til 1998 og at der søges midler afsat på Finansloven 1998. Endvidere anmoder Finansudvalget om, at Landsstyret oplyser, hvilke af de påtænkte deltagere, der ikke selv vil være i stand til at dække rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med seminaret.

 

Henstillinger fra Finansudvalget.

 

Henstilling nr. 1 - Fremføring af Økonomidirektoratets høringssvar i dets helhed ved bevillingsansøgninger, der forelægges Finansudvalget mellem Landstingssamlingerne.

Finansudvalget henstiller, at Økonomidirektoratets høringssvar altid fremføres i sin helhed i forbindelse med bevillingsansøgninger, der forelægges Finansudvalget mellem Landstingssam­lingerne.

 

Henstilling nr. 2 - Opgørelse over og beskrivelser af stillingerne i Hjemmestyrets direktorater.

Finansudvalget henstiller, at der udarbejdes opgørelser over- og beskrivelser af stillingerne i de enkelte direktorater i Grønlands Hjenmmestyreadministration og at dette fremlægges under Landstingets forårssamling i forbindelse med Tillægsbevillingslov 1 1998.

 

Henstilling nr. 3 - Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning: Udarbejdelse af et oplæg om genetablering af Paarisa til Landstingets forårssamling 1998.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret udarbejder et oplæg til Landstingets forårssamling 1998 om genetablering af Paarisa, således Landstinget på baggrund af denne får lejlighed til på baggrund af oplægget at diskutere genetableringen af Paarisa.

 

Henstilling nr. 4 - Hovedkonto 70.06.11, Trafikpolitisk seminar.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret genovervejer bevillingsansøgningen, således midlerne enten findes indenfor den bevilgede ramme for 1997 eller, at seminaret afholdes i 1998 og at der i dén forbindelse fremsættes et ændringsforslag til Finanslovsforslaget 1998.

 

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1997 være en forbedring på 300.000 kr. i forhold til resultatet efter første behandlingen af forslaget. Dette betyder et underskud i 1997 på 142.711.000 kr.

 

 

Bilag 1, 2 og 3.

 

Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 - således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af de omdelte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Laannguaq Lynge formand,  Siumut, Peter Ostermann, Atassut, næstformand, Lars Karl Jensen, Siumut, Anders Nilsson, Atassut og Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillingslov 2 for 1997. Det er med stor tilfredshed, at Landsstyret noterer sig Finansudvalgets bemærkninger om behovet for en holdbar udgiftspolitisk linie og målsætningen om realistisk budgettering af de enkelte sektorområder. Det er også med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget i hovedsagen tilslutter sig Landsstyrets konkrete ændringsforslag.

 

Landsstyret har dog bemærket sig, at Finansudvalget indstiller at ændringsforslag nr. 12 ikke tiltrædes. Landsstyret har taget dette til efterretning. Med henvisning til Finansudvalgets bemærkninger, har Landsstyret til hensigt at fremsætte et ændringsforslag til finanslovsforslaget for 1998, hvor der søges bevilling til afholdelse af et trafikpolitisk seminar.

 

Med en godkendelse af Landsstyrets ændringsforslag, som indstillet af Finansudvalget forbedres DAU-resultatet i 1997 med 300.000 kr., hvorefter det er på et underskud på 142.711.000 kr.

 

Finansudvalget fremkommer påny med bemærkninger om den økonomiske situation i Kangaatsiaq kommune, idet der anmodes om oplysninger om hvordan Finansudvalgets henstilling nr. 2 ved behandlingen af TB1/1997 efterleves.

 

Landsstyret er fortsat meget opmærksom på at nogle kommuner har økonomiske problemer, og der tages og vil fortsat blive taget initiativer til afhjælpning heraf. Finansudvalget er ofte blevet orienteret om de tiltag, der er taget.

 

Landsstyret skal dog benytte lejligheden til at udtale, at det ud fra en lighedsbetragtning er væsentlig at fastholde, at alle kommuner naturligvis skal betale renter af deres eventuelle gæld til Landskassen. Det ville ikke være acceptabelt at fritage nogle kommuner for at betale renter, mens andre kommuner blev pålagt at betale renter.

 

Landsstyret er opmærksom på Kangaatsiaq kommunes særlige problemer. Der vil være mulighed for at give betalingshenstand, hvis tillægsbevillingsforslaget vedrørende hovedkonto 20.10.41 Udlån til kommuner bliver godkendt, herunder 1 mio. kr., som er forudset anvendt til Kangaatsiaq kommune.

 

Landsstyret skal iøvrigt henvise til det omdelte materiale vedrørende spørgsmålet rejst under første behandlingen af såvel forslag til finanslov 1998 og tillægsbevillingsforslaget. Bla. på baggrund af en ekstern konsulents anbefalinger vil der i løbet af vinteren blive foretaget yderligere initiativer til afhjælpning af problemerne i Kangaatsiaq kommune.

 

Som bekendt finder Landsstyret det meget væsentligt at byggeomkostningerne holdes nede. På denne baggrund har Finansudvalget udtalt sin forståelse for at boligbyggeri af og til må udsættes på grund af for høje licitationsresultater. Som et led i at sikre beskæftigelsen er Landsstyret også opmærksom på, at mindre renoveringsopgaver med fordel kan udføres af mestre med ledig kapacitet.

 

Landsstyret har noteret sig Finansudvalgets forståelse for at der sker en opstramning af reglerne indenfor handicapområdet, bl.a. med henblik på de byrde- og opgavefordelingsmæssige aspekter.

 

I sin betænkning har Finansudvalget medtaget synspunkter og udtalelser inden for kultur- og uddannelsesområdet, fiskeri- og fangstområdet samt sundheds- og miljøområdet. Jeg vil ikke her konkret kommentere disse udtalelser og henstillinger om enkeltspørgsmål på de øvrige Landsstyreområder. Jeg regner iøvrigt med at de pågældende Landsstyremedlemmer medtager dem i de kommende års arbejde.

 

Jeg skal dog på Landsstyrets vegne bemærke, at hovedparten af de rejste problemer ikke har umiddelbar bevillingsmæssig relevans i 1997.

 

Og vi går overfor ordførerne for partierne.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

 

I forbindelse med forelæggelsen af nærværende 2. behandling af Landstingets Tillægsbevil­lingslov 2 for 1997 er Siumut glade for at konstatere, at Landsstyre kun fremlægge få ændringsforslag til forslaget.

 

På baggrund af de forelagte ændringsforslag samt Finansudvalgets indstillinger skal jeg fra Siumut knytte følgende korte bemærkninger.

 

Selvom vi har god forståelse for visse anlægsbevillinger overførsel til andre formål grundet alt for høje kvadratmeterpriser har vi fra Siumut svært ved at godtage at en række igennem flere år påtrængende anlægsopgaver er fjernet fra de kommende overslagsår. Her vil vi pege på afhjælpning af vandforsyningen i visse byer samt ændringen af prioriteringen af opgørelse af minihaller i bygderne.

 

Fra Siumut ligger vi mærke til, at der er forbrugt øget beløb på handicapområdet i forhold til bevillingerne og  tilslutter os Finansudvalgets indstilling om klarere regler vedrørende økonomistyring på området. Vi skal opfordre Landsstyret til, at følge nøje med i dette område.

 

Fra Siumut skal vi udtale, at vi ligger vægt på, at såvel Landsstyreformanden som Landstings­formanden bør have hjemlige omgivelser som andre mennesker, idet vi i princippet støtter Landsstyrets planer om, at fremtidig anvendelse af Hans Egedes Hus støtter vi fra Siumut=s Landsstyrets planer om anskaffelse af et hus.

 

Fra Siumut har vi tidligere givet udtryk for øget udnyttelse af endnu ikke udnyttede råvarer. Vi forstår nu, at bevillingerne til dette formål foreslås overført til kødproduktion, og det støtter vi fra Siumut.

 

Finansudvalget ønsker i betænkningen at Landsstyret skal forelægge redegørelse for personaleforholdene i centraladministrationen. Siumut er enig i behovet for en sådan en redegørelse, men da Siumut ikke mener at en sådan redegørelse ikke umiddelbart hænger sammen med tillægsbevillingen skal vi fra Siumut udtrykke ønske om, at Landsstyret fremkommer med en særskilt redegørelse om sagen.

 

Når dette er sagt, så skal vi fra Siumut ikke undlade at nævne, at der i denne sag ved forskellige lejligheder fremkommer udtalelser om for mange ansatte i Hjemmestyrets centraladministration, og dette forsøges dokumenteret ved at slynge om sig med forskellige tal.

 

Fra Siumut mener vi, at man må betænke hvor mange oplysninger i, hvad Landstingsmedlem­merne kræver fra denne talerstol. Hvor mange redegørelse og lovforslag vi kræver fra Landsstyrets side.

 

Eftersom vi er arbejdsgiver for Landsstyret er vi også ansvarlige for, at Hjemmestyret er et godt arbejdsmiljø. Derfor skal vi fra Siumut udtrykke følgende ønske vedrørende personalesitu­ationen i Hjemmestyrets centraladministration ATryg attraktiv arbejdsplads, mulighed for faglig dygtiggørelse og videreuddannelse, gode vilkår fra personalet til at udføre deres pålagte opgaver på en god og tilfredsstillende måde@.

 

Til slut konstaterer Siumut med glæde, at Finansudvalget har behandlet ændringsforslagene til Tillægsbevillingslov 2 meget grundigt.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut Landstingets TB 2 ved nærværende 2. behandling og indstiller forslagets overgang til 3. behandlingen i sin nuværende form. Tak

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut.

 

Atassut har kun nogle få uddybende kommentarer til den fremlagte betænkning fra Finansudval­get her ved 2. behandling af forslag til Tillægsbevillingslov 2 for 1997.

 

Det er tydeligt, at der er kommet bedre syr på Finanslov og tillægsbevillinger. Den årlige Finanslov bruges til bevillinger og de efterfølgende 2 tillægsbevillinger bruges hovedsageligt til budgettilpasninger og reelt uforudseelige udgifter. Det er også glædeligt, som det fremhæves i betænkningen, at antallet af ændringsforslag efter 1. behandlingen er svundet ind til kun at omfatte forslag, der ikke kunne nås medtaget ved den samlede fremsættelse af forslag til tillægsbevilling.

 

Atassut skal fremhæve Finansudvalgets henstilling om, at der udarbejdes en samlet oversigt over personaleforbruget i de enkelte direktorater med specifikke stillingsbeskrivelser. Det er Finansudvalgets ønske, at oversigten fremlægges på forårssamlingen 1998.

 

Det er Atassut=s ønske, at der for eftertiden kommer en årlig redegørelse for personaleforbru­get. Baggrunden for ønsket er fornemmelse af, at der altid bliver søgt mere personale, når arbejdsopgaverne vokser. Til gengæld ser vi sjældent en ansøgning om nedlæggelse af stillinger, når arbejdsopgaver forsvinder. Og alligevel må det vel engang imellem forekomme, at et arbejdsområde skrumper ind eller helt forsvinder ?

 

Atassut støtter stærkt, at der vises en række økonomisk ramte kommuner særlig opmærksom­hed, herunder ikke mindst Kangaatsiaq kommune. Det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag for at sætte gang i beskæftigelsen.

 

Bortset fra Kangaatsiaq kommune, synes de hårdest ramte kommuner, at være Ittoqqortoormiit, Amassalik og Nanortalik. Men også andre kommuner har betydelige problemer.

 

Der er behov for kollegiepladser til vore unge uddannelsessøgende. Og der er et stigende behov for hotelværelser til de mange turister, vi håber på. I de byer, hvor man mangler både hotelværelser og kollegieværelser, skal Atassut pege på den oplagte mulighed, at løse begge behov på en gang: Kollegieværelser uden for turistsæsonen og hotelværelser i turistsæsonen. Sådan en kombinationsløsning kan tilvejebringes på flere måde. En af måderne er privat hotelbyggeri, hvor Hjemmestyret indgår i flerårige lejemål af kollegieværelser uden for turistsæsonen.

 

Og så har vi desværre ikke, som ellers forventet, fået forelagt et oplæg fra Direktoratet for Sundhed og Forskning til genetablering af Paarisa. Vi kan nu først forvente det ønskede oplæg til forårssamlingen 1998. Atassut skal beklage udskydelsen og her benytte lejligheden til at understrege et ønske om, at især børnene og de unge bliver målgruppe for Paarisas aktiviteter.

 

Der er givet afslag fra Finansudvalget på en ansøgning om 300.000 kr. til et trafikseminar. Atassut er ikke udtryk for modstand mod at seminaret afholdes. Kun at forslaget ikke hører hjemme på en tillægsbevilling. Atassut skal her opfordre til at en eventuel ansøgning fremsendes og indarbejdes i Finanslov for 1998, således at seminaret kan afholdes i begyndelsen af det nye år.

 

Med disse få bemærkninger skal Atassut tilslutte sig den fremlagte betænkning fra Finansudval­get.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Med henvisning til vores bemærkninger under 2.behandlingen af dette lovforslag, vil vi kommentere to af Landsstyrets ændringsforslag, som er fremkommet efter 1. behandlingen.

 

Inden jeg kommer til sagen, vil jeg først nævne, at vi med tilfredshed har konstateret, at Finansudvalget under sin udarbejdelse af betænkningen har været aldeles lydhør overfor vore bemærkninger under 1. behandling.

 

Siden Landsstyret anmodede om bemyndigelse til at normere stillinger i forbindelse med genetableringen af Paarisa, har vi i Finansudvalget i forbindelse hermed anmodet Sundheds­direktoratet om, at fremkomme med et debatoplæg til denne Landstingssamling, således at Paarisa vil kunne genetableres med udgangspunkt i Landstingets intentioner omkring Paarisa.

 

At dette krav indtil videre ikke er opfyldt, er dette blevet kraftigt og berettiget påpeget af Finansudvalget. Det gjorde Finansudvalget igen, da udvalget tilsluttede sig vores påpegelse om, at sociale udgifter blev kraftigt overskredet uden at orientere Finansudvalget herom.

 

Vi har til vor tilfredshed bemærket, at Finansudvalget til dels har tilsluttet sig til vores kommentarer under 1. behandlingen bl.a. omkring Landsstyrets udgifter til repræsentative formål, forslag om fritagelse for renter af Kangaatsiaq Kommunes gæld til Hjemmestyret, og en eventuel oprettelse af en filial i Paamiut til socialpædagogiske uddannelse for at udnytte uanvendte boliger i Paamiut og tiltag her omkring.

 

Det er godt, at Finansudvalget har taget stilling til påstanden om, at byggepriserne er blevet alt for høje p.g.a. den alt for store aktivitet omkring byggeriet, som er svær at forstå for mindre byggevirksomheder. Inuit Ataqatigiit ved, at påstanden om, at der er tilstrækkelig arbejde til alle byggevirksomheder, er ofte uoverskuelig hos de mindre mestre, der i visse tilfælde mangler arbejde. Derfor har vi påpeget denne tendens gennem vores repræsentation i Finansudvalget. Og det vil være på sin plads, at man ikke kun skal tage hensyn til store virksomheder.

 

Når man skal arbejde konsekvent og målrettet for arbejdsløshedsbekæmpelsen bør Hjem­mestyret og dennes forvaltninger sammen med kommunerne nøje følge med i udøvelsen af licititationsområdet.

 

Vi vil kommentere et af Landsstyrets ændringsforslag til Tillægsbevillingslov 2, som vi med mindretal har påpege, og det er Landsstyrets indstilling om at købe hus på 2. mio. kr. til Landstingets formand.

 

Landsstyret mener, at Hans Egedes Hus, der hidtil har været anvendt som bolig til Landsstyrets formand skal rømmes som Landstyreformandsbolig, og alene anvendes til repræsentative formål og som gæstebolig.

 

Indtil videre lader man formændene for Landsstyre og Landsting bo gratis i meget store boliger. Begrundelsen til denne ordning er, at de store boliger både anvendes som tjenesteboli­ger til formændene for Landsstyre og Landsting, og til repræsentative formål til udefrakom­mende gæster og andre.

 

Da man nu skal til at anvende Hans Egedes Hus til repræsentative formål, og på den baggrund Landsstyret indstiller at købe et nyt hus, som flertallet i Finansudvalget har tiltrådt, må det som følge heraf kræves overfor formændene for Landsstyre og Landsting, at betale husleje på lige fod med alle andre borgere i dette samfund.

 

Landsstyrekoalitionens unødvendige indstilling om at købe nyt hus for 2 mio. kr., vil vi fra Inuit Ataqatigiit vurdere som overordentlig ødsel af offentlige midler og selvretfærdighed. Det er som om, at man fratage Hans Egedes Hus den personlighed, og ikke længere bebos af andre end gespenster, og det finder vi er beklageligt.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at sådanne bevaringsværdige bygninger, bør besjæles ved at lade dem bebo af mennesker, og derved bevare deres skønhed og holde dem vedlige. Derfor vil vi anmode andre partier om at forstå vores mindretals afslag til et køb af et hus.

 

Da man i 1993 drøftede loven om aflønning af medlemmer til Landsstyre og Landsting, var en af begrundelserne for fritagelse af husleje til formænd for Landsstyre og Landsting, at de fremtidige valgte formænd ikke har mulighed for selv at vælge bolig, men henvises til at bebo, de dertil i forvejen bestykkede boliger. Men denne tradition bør siges at være afveget.

 

Med denne korte bemærkning vil vi, bortset fra vore bemærkninger med mindretal, gå ind for Finansudvalgets betænkning, og det er de nævnte to konti, som vi gerne vil have fraveget.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

Allerførst vil jeg gerne takke for den nye stil der er blevet lagt i finanslovsarbejdet. Det er yderst behageligt, at for første gang, at føle at der både bliver hørt efter og fulgt op på de valg der diskuteres i salen.

 

Jeg tænker her selvfølgelig på det fremsendte materiale fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger Daniel Skifte indeholdende svar på de spørgsmål som Landstingets medlemmer har rejst i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for 1998 og Landstingstillægbevillingslov 2 for 1997. Det kunne andre Landsstyremedlemmer lære meget af.

 

 

man for en nøjere konstruktiv og samfundsgavnlige forslag for så selv at fremkomme med dem som sine egen efter et par år i mølposen.

 

Som opfølgning på mine spørgsmål er jeg glad for, at budgetbidraget på konto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration og konto 10.06.15 Forbrugerrådet var fejlbehæftede, idet begge tillægsbevillingsansøgninger var blevet godkendt af Finansudvalget.

 

Jeg kan på denne baggrund godkende ændringsforslagene, men vil dog naturligvis at denne type fejl ikke må gentage sig.

 

Vedrørende aktivitetsområde 60, Direktoratet for Sundhed og Forskning kan jeg acceptere forklaringen om stigningen i a conto betalingen for patienter på amtssygehuset i Vordingborg.

 

De ekstraordinære udgifter i forbindelse med forberedelserne i Narsaq sundhedsdistrikt faldet i antallet af plejepatienter samt stigningen i lønomkostningerne grundet ekstraordinære store lønforhøjelser.

 

Jeg kan derimod ikke acceptere forklaringen om den væsentlige store personaleomsætning end oprindeligt budgetteret, ikke fordi jeg ikke tro på forklaringen men fordi, at budgetterings­forudsætningerne i givet fald har været for ringe og forholdet burde have været trukket frem i behandlingen af selve finanslovsforslaget.

Har man nogle budgetmæssige forudsætninger der er sat bevidst urealistiske lave, så bliver Finansloven underlødig og der er tale om en vildledning af Landstinget. Jeg ser hellere at man ved budgetlægningen tager den pessimistiske men realistiske briller på. Så slipper jeg måske også for, hver eneste efterår af fremkomme med disse efterhånden sædvanlige bemærkninger, idet jeg efterhånden også er træt af det.

 

Konklusionen er, at jeg kan ikke tiltræde bevillingsforøgelsen på dette område. Det er som jeg også sagde under 12. behandlingen ikke tale om nogen overraskelse. Det er hver evig eneste  samling, vi bliver præsenteret for dette. Om det skyldes et bevist dårligt stykke administrativt arbejde eller en bevist politisk vildledning af Landstinget ved jeg ikke, men der må gøres noget.

 

Hvad angår Paarisa forstår jeg svaret således at det som midlerne søges til er et egentlig forebyggende arbejde ude i marken.

 

Selv i lyset af boligmanglen og en økonomiske situation finder jeg ligesom IA ikke at man skal lade en bolig stå tom, blot til repræsentativ brug. Jeg kan således ikke tiltræde ændringsforslag nr. 4 og 5.

 

Vedrørende ændringsforslag nr. 12 er jeg helt enig med Finansudvalget om at det trafikpolitiske seminar bør afholdes inde for de nuværende rammer.

 

Vedrørende Finansudvalgets henstillinger kan jeg fuldt ud tilslutte mig disse, og finder specielt henstilling nr. 2 om opgørelse over og beskrivelse af stillinger i Hjemmestyret direktorater og henstilling nr. 3 om udarbejdelse af et oplæg om genetablering af Paarisa til Landstingets forårssamling 1998 yderst relevante.

 

Med disse betragtninger henstiller jeg at forslaget går videre i sin nuværende form til 3. behandling.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

For det første vil jeg lige fremkomme med en klage. I disse så vigtige sager, hvad angår landets økonomi, og de materialer der vedrører sagen, og hvad angår Landsstyrets svarnotat, så fik vi først udleveret disse materialer lige før mødets start. Også fordi jeg ikke har haft mulighed for at kommentere dette svarnotat.

 

Jeg skal påminde Landsstyret om, at dette ikke svare til vores forretningsorden i Landstinget og skal ønske at dette ikke gentager sig i fremtiden.

 

Vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2, 1997 skal jeg henvise til mine bemærkninger ved 1. behandlingen og skal fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Der er ingen tvivl om, at alle partier i Landstinget samt undertegnet fra Kandidatforbundet ikke hensætter bemærkninger fra talerstolen bare for at siger noget, især når talen drejer sig om Finansloven.

 

Det er derfor på den anden side beklageligt, at Finansudvalget i sin betænkning ikke har taget stilling til partiernes og Kandidatforbundets fremsatte bemærkninger under lovforslagets 1. behandling.

 

Efter at have fremsat disse tanker har jeg disse bemærkninger til betænkningens enkelte punkter:

 

Jeg er enig i Finansudvalgets henstilling om, at repræsentationskontiene bliver vurderet på et mere virkelighedsnært grundlag. Det er bekendt, at repræsentationskontiene bliver anvendt til forskellige formål, eksempelvis til gaver, rejser sammen med gæster o.lign. det er derfor nødvendigt at man  i fremtiden tydeligere og særskilt udarbejder og placerer det beløb der vil blive afsat til sammenkomster.

 

Jeg er selv enig i henstillingen om, at der for de enkelte direktorater udarbejdes oversigter og beskrivelser på de enkelte stillinger. Det er idag er blevet nødvendigt, at få klart besked om medarbejderbehovene i de enkelte afdelinger. I udarbejdelsen af disse er det også vigtigt at få undersøgt, hvilke og hvor mange af den tilkaldte arbejdskraft der er blevet erstattet med hjemmehørende arbejdskraft.

 

Jeg vil helt tilslutte mig Finansudvalgets påpegelse af, at man må prioriterer er grønlandsk tekstede film og grønlandsk sprogede bøger. Idag er der stadig alt for mange fremmedsprogede udsendelser i TV, og der bør i TV være flere udsendelser med anvendelse af det grønlandske sprog. Det er derfor på tide, at søge at rette op på dette problem.

 

Vi kan jo ikke efterhånden ikke lade som om, at vi overse, at op til 80 % af de her i landet boende mennesker kun taler grønlandsk, og at vi skal betjene dem på et sprog de kan læse og forstå.

 

Det er svært at acceptere budgetoverskridelse ikke mindst indenfor sundhedsforvaltningens ressortområder. Denne forvaltning har efterhånden i flere år overskredet sine budgetter. Dette har efterhånden gentaget sig hver eneste år for denne forvaltning. Denne forvaltningsmåde kan ikke blive ved med at gå. Det er på tide, at få standset disse budgetoverskridelser.

 

Eksempelvis kan man nævne, at når det går kommunerne økonomisk dårligt eller kommer i vanskeligheder bliver der indblanding i deres forvaltning enten fra Tilsynsrådet eller fra Landsstyrets side. Det er derfor nødvendigt, at kræve at der fortløbende følges med i sundhedsforvaltningens styring af de økonomiske midler. Det er derfor nødvendigt, at støtte Finansudvalgets helt rigtige påpegning af dette forhold.

 

Finansudvalgets stillingtagen om, at der for at fremme udviklingen af det private erhvervsliv bør afsættes midler til det formål at kun etableret produktionsvirksomheder er støtteværdigt. Man må ikke glemme at der tidligere var flere produktionsvirksomheder der blev drevet af de private, og at man som følge af dette havde man en mere vågen og smidigere konkurrencesitua­tion i produktionen og prisdannelsen for produkterne.

 

Finansudvalgets indstilling til Landsstyret med hensyn til de økonomisk vanskeligt stillede kommuner er meget støtteværdigt, da flere af de økonomisk vanskeligt stillede kommuner er kommet ud i dette problem uden egen skyld.

 

F.eks. ved at kommunerne økonomisk stærkt har mærket sammenlægningen inden for fiskeriet i forbindelse med kondemneringen af fartøjer i fiskeriet. Med glæde konstaterer jeg, at Finansudvalget har forståelse for problemerne i Kangaatsiaq kommune. Det kan ikke accepteres at man vil beskære i budgettet p.g.a. personalemanglen indenfor tandplejen. Man skal  bane vejen for besættelsen af de ledige stillinger, da man længe har vist problemet med manglen på tandlæger her i landet.

 

Derfor er jeg enig i og støtter Finansudvalgets udtrykte ønske om, at man undersøger om man ikke kunne finde en ordning ligesom Alluitsup Paa på et tidligere tidspunkt.

 

Vedrørende ønske om udsættelse af Trafikkonferencen til 1998 er jeg ikke enig. Det er vigtigt snart at få gennemført en sådan konference uden udsættelse. Ikke mindst m.h.t. de nuværende planer om en koordinering af trafikken, således at det bliver billigere for samfundet og de enkelte borgere.

 

Til sidst vil jeg erklære mig enig med mindretalsudtalelsen, nemlig fra Inuit Ataqatigiit i Finansudvalget om, at der i hovedkonto 22.11.10 ikke skal afsættes 2 mio. kr. til personaleboli­ger. Jeg er af den mening at de omtalte midler kan bruges bedre til andre formål. Eksempelvis til skoler der trænger til istandsættelser.

 

Med disse bemærkninger er jeg i princippet enig i, og vil stemme for forslaget til Landstingstil­lægsbevillingslov nr. 2.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Tak. Uden at gøre det langt vil jeg rette en tak til partiernes ordførere. Og jeg har lagt mærke til at partiernes kommentarer baner vejen for en god mulighed for det videre arbejde, men uden at det indeholde de helt store nyheder. Her tænker jeg på, at Finansudvalget har udført et godt stykke arbejde og i og med at Landsstyret har reageret sådan som man har gjort har man så løst de større problemer.

 

De to største partier Siumut og Atassut har netop dette budskab, ikke desto mindre vil jeg lige kommentere Siumuts bemærkninger, hvor man kom ind på, at man beklager at man har måtte udskyde anlægsplaner. Det har været sådan og det vil også være sådan fremover, men først og fremmest har Landsstyret har de Landsstyrets indstillinger og for det andet er det Landstingets vurderinger af sagerne og de beslutninger man har taget ud fra disse vurderinger der ligger til grund for en sådan prioritering.

 

Dette problem kan søges løst men ikke desto mindre kan det nok ikke helt afskaffes fordi den politiske prioritering ligger til grund for arbejdet, men jeg siger alligevel tak til den støtte som Siumut har givet forslaget.

 

Og Atassut har forståelse for det fremlagte og støtter forslaget i sine kommentarer, hvilket jeg er glad for.

 

Finansudvalgets indstilling om, at man laver en redegørelse omkring antallet af ansatte og beskriver de forskellige stillinger som man ønsker bliver fremlagt i forbindelse med forårssamlingen regner med jeg at Personaledirektoratet vil være den koordinerende faktor i denne opgave.

 

Inuit Ataqatigiit har også forskellige budskaber. Man kan kom ind på både Kangaatsiaq og Paamiut, og jeg skal ikke kommentere Kangaatsiaq yderligere fordi der i Landsstyrets redegørelse ligger en klar redegørelse omkring situationen i Kangaatsiaq. Men med hensyn til bedre udnyttelse af de tomme udlejningsboliger i Paamiut der vil jeg knytte følgende bemærkninger.

 

Inuit Ataqatigiit kom f.eks. ind på, at man eventuelt kan danne en afdeling af  for socialmedar­bejderuddannelsen, men med hensyn til de tomme udlejningsboliger i Paamiut har jeg følgende kommentarer:

 

Det er jo ikke kun her i Landstingssalen men også medierne har taget denne problematik op. Det er korrekt at der står ca. 100 udlejningsboliger tomme i Paamiut og i samarbejde med Paamiut Kommuneat og Landsstyremedlemmer for Boliger vil man få løst dette problem, og dette samarbejde har pagt siden sidste år. Hvis man vil udnytte disse boliger eventuelt som kollegiepladser for uddannelsessøgende så har man en hindring som jeg vil pege på allerede nu.

 

Der ligger ikke nogen uddannelsesinstitution klar i Paamiut, hvorfor man skal anlægge en sådan en. Skal man anlægge en skole koster det 30-50 mio. kr. Med hensyn til de tomme udlejnings­boliger er det ikke sådan at det er indflytningsklare udlejningsboliger det er. Det er meget forfaldne udlejningsboliger og såfremt man skal renovere en enkelt blok vil det koste 5-7 mio. kr. inden de bliver indflytningsklar. Det er derfor vi har indgået et samarbejde med kommunen for at finde ud af, hvordan man skal løse dette problem.

 

Det er ikke alene Hjemmestyrets udlejningsboliger men det drejer sig også om kommunens egne udlejningsboliger. Eksempelvis er der hverken rindende vand eller kloakafløb, derfor har jeg blot understreget, at de eventuelle bevillinger der skal bruges til renovering af boliger skal godkendes særskilt.

 

Jeg er ikke på forhånd afvisende men blot pege på, at hvis det bliver nødvendigt med yderligere bevillinger til dette formål hvis og såfremt der skal foretages noget der.

 

Jeg vil lige understrege at IA kom med en ukorrekt oplysning her til samfundet. De siger på side 2, og citat starter AIndtil videre lader man formændene for Landsstyre og Landsting bo gratis i meget store boliger@, citat slut.

 

Det er en løgn. Hvis de havde prøvet at sige det, så havde jeg forstået det. F.eks. hvis jeg tager mit eget, hvis jeg tager mig selv som eksempel, så har jeg bibeholdt min egen bolig, og jeg ved også et andet Landsstyremedlem, der også har beholdt sin egen bolig istedet for at indflytte i et Landsstyremedlem bolig.

 

Vi betaler husleje ligesom alle andre, og det er det jeg har svært ved at acceptere at man prøver ligesom at sløre realiteterne på den måde, og jeg ved ud fra det kendskab så er der andre Landsstyremedlemmer, så betaler de husleje efter de gældende regler.

 

Skal man bruge denne talerstol, så er det meget vigtigt, at man har et korrekt budskab til samfundet.

 

Og jeg skal også rette en tak til Akulliit Partiiat, at partiet i princippet støtter forslaget. Men jeg vil dog også lige komme med en rettelse til partiet.

 

Hvor mit navn blev nævnt, hvor man snakker om de papirer, jeg har fremsendt, det kunne andre Landsstyremedlemmer lære meget af. Det var dét, der blev sagt.

 

Nej, jeg har i et tæt samarbejde med de andre Landsstyremedlemmer og Landsstyreområder, så har mit Landsstyreområde fremsendt dette papir i fællesskab. Det papir, der vedrører sundhedsområdet, er blevet udarbejdet i samarbejde med Landsstyremedlemmet for sundhedsområdet. Det er Landsstyret i samarbejdet, der har udarbejdet dette.

 

Og vores direktorater har så været koordinerende i den sammenhæng. Men jeg er selvfølgelig glad for den ros, du kom med.

 

Jeg har også en kort kommentar til Kandidatforbundet.

 

Der blev klaget over, at svarnotatet først blev omdelt umiddelbart før samlingen. Det er korrekt og jeg skal selv beklage det. Jeg skal oplyse, at finansudvalgets betænkning, alene den grønlandske udgave er på omkring 204 sider. Den blev omdelt i går formiddags. Og Landsstyret skal selvfølgelig også udarbejde deres svar, hvorfor svarnotatet er blevet udarbejdet så sent. Det er blot en orientering.

 

Selvfølgelig skal vi forbedre vores fremgangsmåde. Vi modtog jo først den store betænkning mandag morgen. Jeg vil også, at blandt andet mit Landsstyreområde blev nævnt. Det er med hensyn til styringen af budgetterne i sundhedsområdet, jeg skal understrege, at Landsstyret ikke behøver at blande sig i det, fordi det indgår i Landsstyrets daglige arbejde. Hjemmestyrets revisorer og de forskellige områder, for eksempel regnskabsområdet, det hører ind under regnskabsområdets ressourcer og det er ikke på sin plads, at Landsstyreområdet kommer ind og blander sig og jeg mener, at det bunder i en misforståelse.

 

Generelt set, vil jeg endnu en gang sige tak for partiernes opbakning til de forskellige forslag.

Og de afslag der fremgår i betænkningen, vil jeg også tage til efterretning.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning:

 

Tak. Jeg skal komme ind på økonomi, en svær sag, at når det drejer sig om de enkelte Landsstyreområder, så skal vi også regne med, at de enkelte Landsstyreområder fremkommer med deres bemærkninger.

 

Jeg vil fremkomme med mine bemærkninger.

 

Ligesom finansudvalget og partiernes ordførere, så finder vi det i Landsstyret meget beklageligt, at der ikke er sket en prioritering af arbejdsmetoderne i planlægningen, den økonomiske planlægning samt den efterfølgende opfølgning. De nugældende forhold, som også gælder i de forskellige sundhedsdistrikter er en stor arbejdsbyrde, og forbrug af manglende ressourcer, som ellers kan bruges til andre formål, derfor er jeg glad for også fordi finansudvalget er forstående overfor, at der skal bedre styringsredskaber til, idet i sundheds­direktoratet har initiativer i gang for at forbedre disse forhold og endvidere har opnået gode resultater.

 

Og der er også dukket nye muligheder op, men der er mange andre relevante samarbejdspart­nere i denne sammenhæng. Det er vores håb, at de relevante landstingudvalg bliver inddraget i dette arbejde, således, at vi kan opnå resultater.

 

Det er mig en glæde, at finansudvalget og andre ordførere kom ind på Paarisa og prioriteringen af dette arbejde. Vi har selvfølgelig også i Landsstyret ønsket, at man her i samlingen fremkommer med et oplæg. Men i denne sammenhæng, skal jeg påminde om, at man i forbindelse med genetableringen af Paarisa, er mulighederne først dukket op, for ikke så længe siden og man vil virkelig opstarte Paarisa igen.

 

Det har ikke været muligt at skulle fremkomme med et oplæg overfor Landstinget, da man har haft så kort tid i så vigtigt et spørgsmål, og derfor har jeg været tilbageholdende med det. Man har også fremkommet med problematikken overfor finansudvalget og de har så også taget dette til efterretning.

 

Jeg glæder mig til forårssamlingen, til at tage sådan et vigtigt spørgsmål op, her i Landstinget.

Ligesom finansudvalget, mener jeg også, at bortset fra lønninger, så er det lige som om, der er behov for at skulle gøre det mere attraktivt at arbejde her i Grønland.

 

Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vore konkurrenter indenfor lønområdet, er meget svære at konkurrere med. Så længe forholdene er således, skal man ikke ikke se udelukkende på en fastansættelse af personalet, men vi sigter selvfølgelig efter en fast ansættelsesform også i vores Direktorat, hvis man ikke kan besætte stillingerne, så skal man være åbne overfor muligheden af vikarordninger. Men vi konstaterer, at denne ordning er blevet for udbredt. Blandt andet også fordi Akulliit Partiiats Bjarne Kreutzmann har påpeget det.

 

Derfor er det også interessant for Landsstyret at skulle høre om problematikken omkring fastansættelser og så længe, vi ikke kan klare dette problem, om vi skal ansætte vikarer, eller om vi skal være påpasselige indenfor vikarordningen, også fordi vi allerede har brugt store ressourcer til dette formål.

 

Som det ses i forslaget, så koster det også penge at bruge sådan en vikarordning.

 

Til sidst, hvad angår de bemærkninger, der er faldet, vil jeg takke for og håber på et fortsat godt samarbejde med de relevante landstingsudvalg. For at vi kan opnå de resultater, vi sigter efter.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 

Tak. Finansudvalget har i sin betænkning påpeget en bestemt ting, som jeg vil kommentere. Hvor de indstiller, at Landsstyret tager initiativ til, især med hensyn til, at man laver Y her i Grønland og som det andet; at man prioriterer den grønlandske litteratur og som er forfattet af grønlandske forfattere.

 

I den sammenhæng, kan jeg sige, at den første grønlandsksprogede film, der er produceret i Grønland AQammamu ummataa@, der vil have premiere i januar 1998 i Grønland. Det er første gang, der er en grønlandsk film, producerede af en grønlandsk forfatter, der er produceret her i Grønland.

 

Det må siges, at det ikke er første gang, men heller ikke sidste gang, det sker.

 

I dag har voksne og børn fjernsyn og alle mulige computerspil, derfor er det meget nødvendigt, at vi er opmærksom på udbygning af dette område. Og jeg mener, at udvalgets vurdering er helt korrekt i den sammenhæng, at sådanne initiativer, der kan udbygge de kulturelle område, må vi støtte og vi må også være opmærksom på, at yde de midler, der skal til.

 

Vi har fremsat forslag om, at der til næste år i finansloven for 1998 indarbejdes 1,5 mill. kr. til lempelse af de problemer, der er i forbindelse med salg af de grønlandske bøger.  Omkring 80 % af dette beløb skal bruges som tilskud til disse priser og det resterende beløb skal også bruges til nedsættelse af priser for de bøger, der er oversat fra andre sprog.

 

Med hensyn til finansiering af film, har vi ikke et organ, hvor man kan indsende en konkret ansøgning om støtte. I Danmark og i de nordiske lande er de specielle fonde, hvor de, der har planer om at lave film, kan søge om midler. Selvfølgelig er man også opmærksom på det her i Grønland, at der mangler et fond, hvor man kan indsende ansøgninger til. Men jeg synes, det er på sin plads, at vi allerede på nuværende tidspunkt også har det i tankerne således, at produktioner af video og film kan produceres nemmere i fremtiden ved tilskud fra dette fond.

 

Vi må være glad for, at man har afsat de 1,5 mill. kr. indenfor det kulturelle område og vi må jo også bruge en del af disse midler til mennesker, der ønsker at lave en film.

 

Jeg er også glad for, at udvalget er opmærksom på kollegiepladsproblemerne. Vi har nedsat et ad hoc udvalg til forårssamlingen, som i forbindelse med forårssamlingen skal fremkomme med en redegørelse om de næste ti-års planer.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, mit problem ligger i, at socialpædagogisk uddannelsen i Ilulissat har de nødvendige klasselokaler,  men det vi mangler er kollegiepladser. På den anden side siger man så, at der er rigeligt med plads i Paamiut, men enhver ved, at det nok er sådan, men så kan vi ikke placere eleverne i Paamiut og så sende dem med fly til Ilulissat for at gå i skole om dagen.

 

Jeg har tidligere klart sagt, at man med hensyn til Paamiut, at jeg fra mit Landsstyreområde ikke har planer placering af en konkret uddannelsesområde i Paamiut. Der blev også påpeget, at man skal registrere de forskellige ansatte i Direktoraterne. Det glæder jeg mig meget til at få gennemført. Det bliver nok således, at det viser sig, at der er for mange ansatte i Hjemmestyret, men på den anden side, kan det lige så godt være det modsatte, der er tilfældet.

 

Siden jeg blev Landsstyremedlem i 1995, har jeg været ked af, at man mangler personale, fordi de ting, der bliver omdelt her i Landstinget, somme tider må udskydes, netop på grund af personalemangel. Lad mig lige sige, at den lovgivningsopgave, der vedrører museer heller ikke er startet, fordi vi mangler personale til dét.

 

Frit revision af fritidsloven og de opgaver, som vi har fået i forbindelse med kommissionsarbej­det, så har vi heller ikke mandskab til at klare disse opgaver.

 

Jeg kan remse forskellige eksempler herpå, som plejer at komme frem i debatterne her i Landstinget og én af de ting, det er det udvalg, der skulle udarbejde en ordbog, og den er heller ikke udkommet, fordi man netop mangler personale til dette område. Men jeg glæder mig til registreringen af ansatte i Hjemmestyret og beskrivelse af deres arbejdsområde bliver gennemført.

 

Og lad mig til sidst komme lidt ind på Siumuts ordførers bemærkninger. For at sige det korrekt, at der er, man i forbindelse med etablering af vandforsyning i bygderne og etablering af minihaller, at man har svært ved at acceptere, at disse udskydes, det er jeg også helt enig i.

I bygderne og somme tider i byerne, så er der et stort ønske om, at etablere sportshaller eller minihaller, men det er prioriteringen af midlerne, der har været flaskehalsen på dette område.

Lad mig tage et eksempel, som Atammik, da jeg blev Landsstyremedlem, der har Atammik-beboerne allerede været i gang med indsamling til etablering af en minihal. Siden dengang, der har jeg fået afslag efter afslag for etablering af denne minihal og derudover har jeg, som medlem i finansudvalget også mødt denne problematik. Men det ser ud som om, at man kan afsætte midler i finansloven i 1998.

 

Selvfølgelig har vi ikke færdigbehandlet finansloven for 1998. Men jeg mener Siumuts ordfører påpegede det korrekt ved at sige, at når det er tilfældet, så mener jeg, at vi må være mere opmærksomme på dette område.

 

Og blandt andet kan jeg også nævne minihallen i Kangatsiaq, der har været afsat midler i 1995 og det har så været udskudt fra år til år, men Landsstyret og Landstinget har i forbindelse med deres prioritering har besluttet nogle ting, som man også må respektere, ikke fordi, at vi blot henligger sagerne, når vi har modtaget dem, men i og med, at vi har begrænsede midler, så må vi jo også prioritere derefter. Det ved vi allesammen.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og De Offentlige Arbejder:

 

Finansudvalget har i sin betænkning, Y indtræde handicapområdet, altså merforbruget af midler, som ikke har været godkendt af finansudvalget og fremkom med bemærkninger om, hvordan disse opgaver kan løses. Og man afventer, at jeg som Landsstyremedlem indenfor dette område fremkommer med nogle stramninger.

 

I denne forbindelse skal jeg nævne, at der i forbindelse med betjeningen af handicapområdet, vil det være svært at skulle fremkomme med løsningsmodeller også fordi vi heller ikke kan nå det til 3. behandlingen af dette finanslovsforslag. Og jeg afventer med at fremkomme med løsningsmuligheder overfor finansudvalget på et senere tidspunkt.

 

Hvad angår serviceringen overfor handicappede her i Grønland, er der sket forøgede aktiviteter.

 

Lokalforeninger i de forskellige byer på handicapområdet har lavet et godt stykke arbejde.

Og hvad angår de fleste kommuners arbejde, har det for handicappede har været godt og er blevet forbedret.

 

Desuden er kravene fra Landsstyret og Landstinget blevet klarere og flere.

 

Generelt kan vi måske sige således, at ved socialreformkommissionens betænkning og de henstillinger, har dannet grundlag for serviceringen af handicappede, kan vi komme tilbage til senere, når vi til forårssamlingen fremlægger et oplæg.

 

Hvad angår FN’s resolutioner for 1995 og ud af disse resolutioner, så har man synliggjort arbejdet og det er disse forhold, som gør, at der sker et merforbrug i forhold til budgetterne i finanslovsforslaget.

 

Derfor er det helt nødvendigt og det har vi også været inde på i Landsstyret, hvad angår handicapområdet og deres levevilkår, så er der blevet sat krav på fordelingen af ansvars- og byrdefordelingen mellem kommunen og Hjemmestyret, og det vil ske i samarbejde med kommunerne.

 

Hvad angår Y stiller sagen, som er på finansloven, er ikke længere tidssvarende og det er blevet nødvendigt, at opprioritere disse midler gennem finansloven.

 

Og jeg regner med, at vi kan fremkomme med bedre forslag i forbindelse med finansloven, i 1998.

 

 

Laannguaq Lynge, Finansudvalget Formand:

 

Jeg vil på vegne af udvalget, rette en tak til partiernes opbakning for udvalgets betænkning. Og vi fik oplysning om, at den tidligere henstilling vedrørende Kangatsiaq Kommune om betalingshenstand, med hensyn til afdrag og renter af lån, hvor man af lighedshensyn ikke kunne gøre det, som sagt fra Landsstyrets side. Det må vi tage til efterretning fra udvalget.

 

Den sidste bemærkning fra Landsstyrets side om, at jeg ved ikke, hvordan jeg skal forstå Landsstyrets bemærkninger om, at de henstillinger ikke vedrører bevillingerne i 1997. Tillægsbevillingen vedrører jo de områder, hvor man i finansloven anser, at der skal være et merforbrug.

 

Og Anton på Kandidatforbundets vegne klager over, at man end ikke har besvaret hans bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen. Og jeg skal understrege, at vi har gennemgået samtlige bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen, hvorefter vi har udarbejdet vores betænkning.

 

Antons bemærkninger har selvfølgelig også været medtaget i udvalgets overvejelser.

Jeg vil også til sidst bemærke, at betænkningen blev uddelt i lørdags og vi har nøje overholdt de tidsfrister, der vedrører betænkninger. Og den grønlandske udgave er jo på 204 sider, så Y

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggenders besvarelse, så konstaterer jeg, at det ikke er koalitionens besvarelse, det drejer sig om. Men besvarelsen gik ud på enkelte punkter. Hvor Landstingsmedlemmerne bliver besvaret, uden materialer. Derfor mener jeg, at hvis koalitionen skal besvare de enkelte medlemmers bemærkninger, så skal de fremkomme med materialer eller notater.

 

Og udvalgets formand har også ret i, at der er 19 sider i betænkningen og den blev uddelt i lørdags.

 

Med hensyn til Kangaatsiaq Kommune og de initiativer, der er og de 1 mill. kr., der blev nævnt, der skal vi fra Inuit Ataqatigiit understrege, at hvis Landsstyret har overset, at Kangaatsiaq Kommune ikke kan bære det elevgrundlag, der er i kommunen og må sende sine elever til andre kommuner og bruger 4 mill. kr. pr. år til dette formål, så derfor er det svært at skulle sammenligne forholdene i Kangaatsiaq med andre kommuner.

 

Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, er vi selvfølgelig i Inuit Ataqatigiit, med hensyn til registrering af personalet her i Hjemmestyret, så regner vi ikke med, at disse registreringer vil blive fremlagt til forårssamlingen.

 

Med hensyn til personalet - et arbejde, som relaterer til deres fag, derfor påpeger vi ikke de enkelte medarbejdere. Det er en generel påpegning af forholdene og det er dét, vi ønsker bliver prioriteret, idet det vigtige formål må være, at Hjemmestyrets administration, skal kunne betjenes af selve grønlænderne, det er altså de vigtigste overskrifter, vi har.

 

Med hensyn til fordeling af arbejdsopgaverne, er det direktørernes opgave, som formål, at uddelegere på en effektivisering af arbejdsopgaverne.

 

Vi skal beklage, med hensyn til vores mindretalsudtalelse, at Landsstyret ikke vil kommentere disse mindretalsudtalelser.

 

Et godt eksempel vil være, at befolkningen i Atammik=s planer om en minihal til 4 mill. kr., som bliver fremlagt her i dag og Hjemmestyret har pligt til at betale 75 % af disse 4 mill. kr., det vil sige 3 mill. kr. fra Hjemmestyret og 1 mill. kr. fra kommunen. Også fordi, at Atammik-befolkningen allerede har indsamlet 300.000,- kr. i Y år.

 

Med hensyn til Paamiut og en eventuel afdeling i Paamiut fra Socialpædagogisk Skolen i Ilulissat, der er, at man nu allerede begynder at skulle efterlyse undervisningslokaler, så er det beklageligt, at Landsstyret kan fremkomme med disse betragtninger. Landsstyret er jo bekendt med, hvor meget det koster det offentlige, at have så mange tomme boliger i Paamiut. Der blev sat initiativer i gang i fjor i forbindelse med finansudvalgets henstillinger. Det er meget beklageligt, at når vi fremkommer med nogle henstillinger, så er man forudindtaget og ikke vil efterleve disse henstillinger.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggenders bemærkninger om misforståelser, har vi sagt, at man indtil dato indenfor Landstinget og Landsstyret har haft frie boliger. Disse formænd har store boliger og de betaler ikke en øre og du skal holde dig til kendsgerningerne, hvis du skal fremkomme med formaninger overfor os.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Først vil jeg gerne sige tak for de kommentarer, der er kommet til mine bemærkninger fra Landsstyrets side.

 

Først til hr. Daniel Skifte og i tilføjelse hertil, vil jeg blot bemærke min taknemmelighed for den fremgangsmåde, der er opstået her. Det er ikke spørgsmålet om, hvor mange, der vil tage imod. De besvarelser, der kom frem, får én til at føle sig, at der er interesse om de spørgsmål, man fremkom med. Før i tiden, der har jeg stillet nogle spørgsmål, uden at få nogle besvarelser.

 

Jeg vil også sige tak til fru Marianne Jensen, Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Jeg har tidligere spurgt om, hvorfor, hvad er det, der sker, hvad er det, der er noget galt med, det har jeg stillet spørgsmål om flere gange. Én af de ting, der blev nævnt er, der er nogle ting, der ikke er på sin plads, før jeg for eksempel Y , der er problemer med hensyn til faciliteter og det er blevet brugt som begrundelse for, at man har problemer med budgetstyringen og at de vanskelige lønmæssige konkurrence... de har allesammen betydning og det er godt, at det er blevet fremført som oplysninger, men det centrale her må jeg påpege, at man gang på gang overskrider de bevillinger, der er givet stadigvæk er ... stadigvæk ikke er på sin plads, og her er det ligesom blevet stillet spørgsmål til mig .. hvad man mener om det, at man har vikar pga. rekrutteringsvanskeligheder. Der må jeg sige, at såfremt forholdene er sådan, at man har behov for vikarer og vi ved jo, at det stadigvæk er gældende, så må man da beregne, hvad det koster at have sådanne vikarer og sætte .. og indarbejde det i budgetterne.

 

Så vil man i forbindelse med tillægsbevillingslov så vil man ikke behøve at fremsætte ansøgning herom via tillægsbevillingsloven. Det er derfor jeg siger, at man i forbindelse med udarbejdel­sen af budgetter til næste år, så bør der fremgå samtlige ansøgninger der,  i stedet for at gemme det, der kan være ubehagelig til tillægsbevillingslovens udarbejdelse.

 

Det er ikke personalet på området, det drejer sig om, fordi vi ved jo, at det er dygtigt personale, det drejer sig om. Det er selve fremgangsmåden, der er noget galt med, og det bør rettes op. Vi må sørge for, at det hele bliver indregnet i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven, således at man også medtager de udgifter, der skal bruges til vikardækning i stedet for at man sådan stykvis hen ad vejen søger om midler til dækning af overskridelserne.

 

 

Peter Ostermann, Atassut :

 

Tak. Først til den sidste taler fra Akulliit Partiiat. Jeg er ikke helt enig med ham som for eksempel hvad angår sundhedsområdet og hvad angår socialområdet, så kan man ikke lave en 100% planlægning. Vi må regne med overskridelser i denne sammenhæng. Hvor mange mennesker, der skal have behov for socialhjælp, det kan vi ikke regne ud på forhånd. Så man kan ikke komme uden om dette forhold uanset om man er glad for det eller ej. Som vi sagde i vores fremlæggelse ... Vi i Atassut og i andre partier er ... vi fremkommer med vore politiske udmeldinger her i salen, og med hensyn til Paarisa=s udformning i fremtiden og når vi har hørt de udmeldinger her i salen, så vil det være relevant at skulle bruge disse udmeldinger i forbindelse med planlægningen.

 

Altså vi må tage til efterretning, at man ikke kan fremkomme med sådan en uddybende redegørelse. Lad mig lige kommentere, som også i betænkningen bliver nævnt flere gange for eksempel. ... Kangaatsiaq Kommune som et eksempel. Vi har tosidede problemstillinger her eller... disse bliver afhjulpet ved at man bliver byggede skoler, således at en kommune med problemer ikke selv deltager ... får skattemæssige fordele herved, men en kommune som Kangaatsiaq og måske også Qeqertarsuaq kan tages som et eksempel. En kommune med økonomiske problemer kan få et lån med sådan en rentesats således at pågældende kommune bliver ikke i stand til at tilbagebetale dette lån. Disse forhold har vi påpeget i fjor i finansudval­get.

 

Hvis man skal hjælpe sådan en kommune økonomisk uden renter og bruger det .... til erhvervsfremmeinitiativer. Det er sådan et initiativ, der vil være godt og vil være mere realistisk. I vore bemærkninger sagde vi med hensyn til problematikken omkring kollegieværel­ser, ... der var ikke nogen kommentarer hertil og vi blev ... altså de faktiske problemer vi har ingen midler til udbygning af uddannelsesstederne. Derfor må der tages initiativ til at man bruger de private til at bygge for eksempel hotelignende faciliteter. Således at vi kan komme over disse problemer indenfor uddannelsesområdet. Finansudvalget nævnte Misissuut, det er et skib, der sejler langs kysten i forbindelse med bekæmpelsen af tuberkulose og deres påpegning i forbindelse med .... her i Grønland og deres henstilling om at man skal undersøge disse  muligheder, så mener jeg, at det er et forslag som stopper problematikken.

 

Vi må jo alle sammen indrømme, at man i samtlige bygder i de næstkommende år, og hvis vi skal forbedre tandplejen, så har så kan vi ..... etablere tandplejestationer i nævnte bosteder. Det er derfor jeg mener, at den tanke Finansudvalget fremkom med er god og konstruktiv.

 

Med hensyn til minihal i Atammik er vi meget glade for .... ligesom taleren fra Inuit Ataqatigiit også var kommet ind på det, at man eventuel kan etablere sådan et for 4 mio. kr. Jeg mener, at vi fra Atassut kan kræve, at Landsstyret skal fremkomme med et forslag og med sådan en finansieringsform, hvis projekteringen kan virkeliggøres i 98, så kan man efterfølgende bygge sådan et. Det er en god tanke med disse små minihaller, idet vi ved debattens start for nogen tid siden snakkede om 10-12 mio. kr. Det er derfor at vi er meget glade for at denne tanke er dukket op.

 

Til allersidst er vi meget tilfredse med fra Atassut, at Landsstyremedlem for økonomiske anliggender fremkom med en understregning af de faktiske forhold i Paamiut. Selvfølgelig kan vi snakke om opvarmning og de manglende huslejeindbetalinger, men vi ved, at nogle af udlejningsboligerne i Paamiut er så forældede, at de vil være mest hensigtsmæssigt at nedrive disse. Vi er tilfredse med ... disse betragtninger. Det skal heller ikke være sådan, at vi skal fremkomme med falske forhåbninger.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

 

Jeg vil først og fremmest ønske, at man i forbindelse med fremlæggelsen af økonomien, at landstingsformandsskabet undersøger nærmere dette område. Vi føler nok allesammen, at det er en meget langtrukken proces, man tager alle de små ting frem ved at man læser op af et langt manuskript. Det minder om landshøvdingens måde at fremlægge tingene på i sin tid og det gjorde han fordi han anså medlemmerne ikke kunne læse, men nu kan vi allesammen læse og udvalget forhandler og ved på hvilke punkter, de er blevet enige og på hvilke punkter de ikke er uenige om.  Der er nogen ting vi er enige om. Flest... Det største område er man blevet enige om og kun få ting er man uenige om. Så vil jeg derfor blot sige, at vi må tage stilling til ... eller det punkt man har specielt taget indstilling om, der vedrører at man ikke har forbrugt de bevillinger...

 

Daværende Landsstyre har besluttet, at man skal forhandle om kvadratmeterpriserne i forbindelse med anlægsbyggeri, og det vil jeg også fortsætte med at gå ind på at man holder huslejepriserne nede, og med hensyn til Kangaatsiaq har jeg sagt, at det som Inuit Ataqatigiit og andre har påpeget med hensyn til elever, at man bør lave en særskilt ordning, og jeg mener at man skal få løst dette problem og det vil vi også gøre.

 

Og med hensyn til ... vi har lovet at undersøge til hvilke disse boligblokke kan udnyttes, men på nuværende tidspunkt kan det ikke konkret meldes om, hvad de skal bruges til. Vi må jo også indgå samarbejde med kommunalbestyrelsen i Paamiut på dette område. Og uden at komme nærmere ind på Hans Egedes Hus, så ... er jeg enig med formanden, at man går ind for forslaget, fordi Inuit Ataqatigiits formand siger i det danske ... bemærkninger side 2, der har han skrevet, og jeg citerer Josef Motzfeldts bemærkninger med formandens tilladelse:

 

Aindtil videre lader man formanden og Landsstyret Landstinget bo gratis i meget store boliger. Grunden til denne ordning er, at de store boliger både anvendes som tjenesteboliger til formændene og Landsstyre og Landsting til repræsentative formål til udefra kommende gæster.@

 

Vi ved, vi der har boet i Hans Egedes hus, at det er meget begrænset, hvor meget et familieliv kan have deres privatliv i fred, så jeg mener at, dette hus Hans Egedes hus bliver brugt til repræsentative formål. Det er jeg enig i, og alle de forskellige ting med hensyn til husleje, det kan vi vende tilbage, i et nødvendigt omfang.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Jeg gør det kort.

 

I forbindelse med vores fremlæggelse fra Siumut og med hensyn til de anlægsopgaver, som bliver taget ud, dette har landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse har hilst en tanke om bl.a. etablering af en minihal i Atammik. Vi kan selvfølgelig komme ind på den økonomiske side af sagen, vi kan snakke om det senere hen. Jeg skal blot sige, at jeg er glad for, at de anlægsopgaver som der er i  planen, så at vi så finder frem til nye metoder uden at skulle hele tiden snakke om, hvor meget det kommer til at koste.

 

Med hensyn til 98 finanslovsforslaget skal vi jo komme ind på det. Jeg vil blot tilføje, at man med hensyn til Atuakkiorfik og forbedring af produktionen af de bøger og at man i forbindelse med produktionen af disse bøger skal tage de svagtseende og blinde med i betragtning. Også fordi man indtil dato og de bånd man er i besiddelse af i Atuakkiorfik er meget få og udsendelsen af disse til kysten af disse. Hvor skal vi hente pengene fra. Vi plejer at sige sådan, når vi kommer ind på anlægsopgaver, altså de eksisterende planer, som vi muligvis har taget ud af, så vil det være beklageligt, men altså når vi altså har haft det, brugt det som valgflæsk, er vi, går vi ind for det en gang imellem her i salen, og nogle opgaver også bliver udskudt til ubestemt tid, blandt andet vandforsyningsanlægget i Nanortalik, og når, så kan man ikke sige hvor den ligger i prioriteringen. Det er disse forhold jeg vil påpege, og med hensyn til brug af midlerne og med hensyn til undersøgelse af de midler, vi bruger, så har vi også KNI, som vi har debatteret meget indgående her i salen, og det er disse forhold, vi skal tage med i betragtning her i arbejdet.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Landsstyremedlemmet for Boliger påpeger, at man skal bruge denne talerstol på konstruktive taler. Det er også derfor, at jeg. bl.a. kommer her op til talerstolen. Landsstyret har siden 1995, 1996 og 1997 lovet os, at disse problemer i Paamiut skal rettes op.

 

Vi har brugt denne her talerstol til at påminde om, at de har i sine at rette op på forholdene i Paamiut, og det er derfor vores bemærkninger om eventuelt etablering af et uddannelsesinstitu­tion, så kan jeg forstå her fra talerstolen, at man ikke behøver at bruger 50 mio. kr., men i stedet kun bruge 3 mio. kr. som kommunen har haft på dagsorden sammen med Landsstyret

 

Man skal ikke påpeget, at der er behov for 50 eller 100 mio. kr. i Paamiut. disse udlejningsbo­liger koster Landskassen på 1,8 mio. kr, hvis disse skal nedrives. Så må vi finde frem til andre løsningsmodeller og derfor har kommunen flere gange henvendt sig til Landsstyret, og disse henvendelser må vi tage med i betragtning.

 

Jeg er efterhånden så træt af, at Landsstyret efterhånden har brugt denne talerstol til at nedgøre vores kommune uden at vil rette op på disse forhold eller problemer.

 

Hvad angår et andet aspekt med hensyn til kommunen. Vi er bekendt med i debatterne her i Landstinget igennem flere år har vi haft kommunernes problemer til debat, altså de kommuner der er stoppet med udviklingen de har problemer som de har svært ved at komme over. Hvis disse forhold skal rette op, så må Landsstyret melde ud om, at det ikke kun er 4 byer der skal udvikles her i Grønland, der findes jo 18 kommuner her i Grønland, og det må stile efter at der bliver ligestilling mellem alle disse kommuner.

 

Altså disse kommuner kan jo ikke komme over deres problemer, hvis vi ikke ligestiller samtlige kommuner, og hvis der sker en skade på et eller andet niveau så stopper man i udviklingen. Hvis der ikke er et samarbejde, så opstår der enkelte kommuner der fremkommer som tabere, det er altså disse forhold der er tunge og som burde rettes op.

 

Nu må vi klart udmelde politisk, at de eventuelle uddannelsesinstitutioner skal koncentreres om kun 4 byer eller skal vi have kun 4 kommuner her i samfundet, det er det samfund vi gerne vil have meldt ud om. Uanset de mindre kommuner råber op eller uanset at kommunalbestyrelserne råber op, så bliver de ikke hørt med hensyn til den økonomiske side af sagen, og det er meget tungt for disse kommuner.

 

Denne talerstol har været brugt til de forskellige år til i forbindelse med Tillægsbevillingsloven, det er altså disse skævheder der bliver påpeget her som skal rette op, hvis de ikke bliver rettet op, så vil netop dette problem dukke op til næste år. Derfor er det ønskeligt, at samtlige kommune, at alle kommuner skal betragtes ens i forbindelse med udviklingen, og da vi burde gøre noget ved disse problemer netop nu, og det er også mit håb, at Landsstyret arbejder seriøst med disse problemer.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Det er rart når ens bestræbelser bliver tilgodeset og især med hensyn til 1. behandlingen af Tillægsbevillingsloven, som jeg også har været inde på omkring Kangaatsiaq kommune, og det er rart, at Landsstyret har forståelse for de problemer der er på området.

 

Man kan efterhånden bliver træt af, at Landsstyret her fra talerstolen stempler visse Landstingsmedlemmer som om de har misforstået det hele. Jeg mener, at man ligesom fordrejer tingene således at de ser ud som misforståelser og det må visse Landsstyremedlemmer tage op til overvejelse endnu engang.

 

Et af de punkter vi behandlede sidste år, det er istandsættelse af vejene i bygderne, og jeg husker tydeligt at flere medlemmer støttede dette forslag. Vi fik gode forhåbninger ud fra den debat vi havde dengang, men nu ser det ud som om, at man er i gang med at udarbejde en redegørelse omkring vejnettet i de forskellige kommuner, og vi kan sikkert vende tilbage til dette område når disse redegørelser foreligger.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur kom ind på minihaller og vandforsyningen i bygder der bliver udsat hele tiden på grund af de politiske prioriteringer der ligger til grund for det. Det kan der være noget rigtigt i, men jeg mener at det er et godt eksempel at nævne, at Landsstyret eller Finansudvalget i visse tilfælde bruger deres position og magt til at bevilge midler der ikke er budgetteret i visse tilfælde.

 

Lad os tage et eksempel, hvor man kom ind på spiritusproblemerne, hvorefter man umiddelbart etablerede Qaqiffik og det er jo blot spørgsmål om viljen på hvilke områder man vil prioritere, og såfremt man ønsker at prioritere bygderne med hensyn til vejnet, vandforsyningen og minihaller så vil det også være nærliggende at tro at det vil være muligt at finansiere disse ting.

 

Det kan også ses som en dårlig undskyldning at disse områder bliver udsat hele tiden. Hvad gør vi nu ?

 

Landsstyret fremsatte et ønske om at købe et hus som bolig for Landsstyreformanden på 2 mio. kr., og det er sikkert at disse penge bliver bevilget. Derfor må vi på en måde viser det sig, at vi tager selv Landstinget og Landsstyret alt for højtideligt. Når det drejer sig om bevillinger til disse områder bliver det altid prioriteret højst, og behovene i bygderne og i visse byer bliver udsat gang på gang.

 

Vi må derfor blive ved med at påpege sådanne forhold, vi kan ikke bare sige at det er dejligt vejr derude, at solen skinner. Vi må også se realiteterne i de enkelte lokaliteter langs kysten.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Peter Ostermann=s bemærkninger på Atassut=s vegne om Atassut=s forslag om en kombineret turist- og kollegikompleks, det støtter vi som en god idé, og i den anledning skal vi minde om, at vi netop på denne baggrund har fremsat forslag om sportscentre, at man eventuelt kan benytte en del af de midler der er afsat til turismen, og det er der en del opbakning om.

Men jeg håber, at denne gode idé bliver taget op i Landsstyret, så man kan løse et 2-sidet problem på engang.

 

M.h.t. køb af en bolig til Landsstyreformanden på op til flere millioner, det har vi regnet med indenfor de to sidste år.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Jeg vil komme med korte bemærkninger. Vedrørende Peter Ostermann=s  bemærkning o, at man ikke kan følge budgettet 100 %. Det er selvfølgelig rigtigt, der er afvigelser i positivt og negativt retning, men det er heller ikke det jeg er ude efter.

 

Det det drejer sig om er de store overskridelser hver eneste år og som vi påpeger hver eneste år også. Derfor har vi også sagt flere gange, at man i forbindelse med finanslovsbehandlingen skal fremkomme med realistiske tal og i stedet for at bruge tillægsbevillingsområdet som skraldespand for det man ikke tør sige under finanslovsdebatten.

 

 

Peter Ostermann, Atassut

 

Vi kan ikke hele tiden snakke negativt. Vi er ved at anlægge landingsbaner, det går godt for fiskeriindustrien, og der er arbejdspladser, og vi ved og Lars Sørensen er også bekendt med, at Hjemmestyret og kommunerne har nedsat en arbejdsgruppe. hvordan vi bedre kan udnytte de eksisterende boliger så de ikke står hen ubeboet.

 

Selvfølgelig er der også problemer i Paamiut som må løses. Kandidatforbundet har sagt, at Landsstyret og Finansudvalget har en stor mat, således at de er istand til at realisere alt hvad de kommer i tanke om, men det er ikke en lige rar arbejdsmetode vi bruger.

 

Når der fremkommer en sag til Finansudvalget så kræver vi, at der bliver fremlagt en planlægning, vi kan bare ikke se at der er etableret disse forhold.

 

Der blev sagt om bygderne. Der er afsat 2 mio. kr. til anlæggelse af vej i bygderne i 1998, det er ligesom disse forhold vi skal tage med i betragtning i vores arbejde.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger

 

Først skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit har fremkommet med en uddybende bemærkning, således at jeg kan undgå en misforståelse, idet det ord jeg citerede også kan forstås på en anden måde, hvis man altså læser hele afsnittet igennem.

Det er derfor mig en glæde, at de fremkom med denne uddybende bemærkning. Derfor vil jeg åben her beklage denne misforståelse der er sket fra min side, og for Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensens bemærkninger vedrørende Paamiut og som vedrører boligmassen i Paamiut vi jeg ikke kommentere nærmere, Peter Ostermanns bemærkninger vil jeg ikke gentage og går ind for det, og hans påmindelse om bl.a. etableringen af landingsbaner også fordi det er gode initiativer der er i gang.

 

Jeg skal også lige påminde om, at denne samarbejdsaftale mellem Paamiut og Hjemmestyret er sket før Lars Sørensen blev borgmester i Paamiut. Det er også mit håb, at Lars Sørensen har i sinde at skulle realisere det indhold der er i samarbejdsaftalen.

 

Hvad angår Anthon Frederiksens bemærkninger så må jeg understrege hvad angår bygdeveje. det drejer sig ikke kun om, at det er 2 mio. kr, men der findes i 1998 5-6 mio. kr. allerede ved denne måneds begyndelse så har vi underskrevet en samarbejdsaftale med KANUKOKA. derfor vil jeg lige kommentere disse bemærkninger selvom det ikke lige står i Finansloven denne sag vi snakker om.

 

Ligesom alle andre sætter jeg pris på, at skulle stå her på talerstolen. Selvom dagsordenspunktet er Tillægsbevilingsloven, så kan man forlede til at snakke om alle mulige andre ting, så kan man måske forbedre i fremtiden den form for debat her i Landstinget som også vedrører styringen af dette, således at vi bedre kan koncentrere os om selve emnet.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Grunden til at jeg har ønsket at komme på talerstolen igen,  der har jeg en mulighed for at gøre det i henhold til forretningsordenen.

 

Og jeg vil tilføje til Peter Ostermanns bemærkning at man ikke kan følge budgettet 100 %, det er nok ikke helt korrekt. Eksempelvis kan vi blot nævne sidst, at der sidste år eller var det i foråret, hvis jeg har husket forkert så må i rette mig, da vi der blev afsat 2 mio. kr. til projekteringen af Atlantlufthavnen i Nuuk. Så nemt kan Finansudvalget foretage sig sådanne ting.

 

Derfor må I ikke tide omkring de planer der hele tiden bliver udsat, og sige at vi nok skal komme tilbage til disse planer senere hen.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Det er Atassuts ordfører der fik mig til at komme herop på talerstolen. Jeg mener at vi skal fremkomme med rigtige oplysninger. Han kom ind på røgeri  i Paamiut. Når vi tænker på er dette røgeri bekostet af Royal Greenland A/S.

 

Vi skal selvfølgelig have landingsbane til sidst. Vi glæder os utroligt meget til det, men vi siger også, hvis vi havde haft Landstingsmedlem før  har vi nok været ind af de første der fik det, hvis man havde taget udgangspunkt i de reelle problemer der findes.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger skal jo også fremkomme med rigtige oplysninger, hvor han kom ind på, at de boliger der skal nedrives, at disse boliger er uden trykvand eller kloakafløb. Hjemmestyrets boliger der er ca. 100 eller ca. 70 er udstyret med trykvand og kloakafløb.

 

Det er det vigtigste at vi skal udnytte disse boliger bedst muligt således at det bliver billigst for samfundet. Det vil være dyrest for samfundet, hvis man kun koncentrere udviklingen i de enkelte byer, kun i få enkelte byer, og jeg må understrege, at vi er taknemmelig for alt det positive ting der sker, men borgerne i Paamiut er blevet enig om, at vi ikke længere kan vente på Hjemmestyret.

 

Når vi retter en henvendelse, så er det ligesom om, at det kommer ind af det ene øre og ud af det andet øre. Paamiut borgerne har besluttet os, at gøre en indsats for at komme ud af byens problemer, eventuelt med samarbejde ud fra det. Det vi kræver er, at de problemer vi har bliver fremlagt korrekt her fra talerstolen.

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Tak for at jeg må få ordet. Med hensyn til Kandidatforbundet må jeg lige rette, at man i forbindelse med undersøgelse af eventuelt mulighederne for forlængelsen af landingsbanen i Nuuk. Ikke fordi at det er Finansudvalget der selv har placeret det, det er ikke korrekt.

 

Lars Sørensen sagde, at Paamiut nok for længst havde fået landingsbane, hvis de havde haft et Landstingsmedlem tidligere. I forbindelse med prioriteringen af disse landingsbaner så har man sagt, at de områder der har is omkring 6 måneder om året skal have 1. prioritet.

 

F.eks. i Paamiut så kan der ske skibsanlæg hele året rundt. Vi skal prioritere islægsområderne højest og jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit er interesseret i, at etablere en uddannelsesinstitu­tion i Paamiut, selvom man sagde nej til samling af sømandsuddannelserne i Paamiut.

 

 

Mødeleder:

 

Og således er vi færdige med selve debatten og vi skal igang med selv afstemningen.

 

Det første punkt vi skal stemme om det er punkt 10.10.

Et mindretal indstiller, at bevillingsansøgningen ikke tiltrædes mens flertallet indstiller at ansøgningen tiltrædes.

De der stemmer for mindretallets indstilling bedes rejse sig

6.

De der stemmer for flertallets indstilling bedes rejse sig

22.

De der undlader at stemme bedes rejse sig

ingen.

 

De ændringsforslag nr. 4 og 5, hvor der er mindretalsudtalelse.

Mindretallet indstiller, at bevillingsansøgningen ikke tiltrædes, mens flertallet indstiller at ansøgningen tiltrædes.

De der stemmer for mindretallets indstilling bedes rejse sig

7.

De der stemmer for flertallets indstilling bedes rejse sig

21.

De der undlader at stemme bedes rejse sig

ingen.

 

Og der stemmes om ændringsforslag punkt 1; 2; 3 ; 6,  Kulturoplysning; 7;  8, Engangstilskud, Produktionsanlæg ; 9, Rentetilskud; 10, Sundhedsdistrikter, Sygehuse ; 11, Sundhedsdistrikter, Bygder ; 12, Trafikpolitisk Seminar.

De der stemmer for et enigt udvalgs indstilling bedes rejse sig

28.

De der stemmer imod bedes rejse sig

ingen.

 

Således er behandlingen af punkt 12 Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 1997 færdigbehandlet, og skal gå videre til 3. behandlingen.

De der stemmer for, at den går videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form bedes rejse sig

28.

 

 

Punktet slut