|
Dagsordenspunkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 2. oktober 1997 kl. 13.05
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg skal hermed på Landsstyremedlemmet for Økonomis vegne fremlægge forslag til landstingstillægsbevillingslov II 1997.
Det samlede resultat af lovforslaget viser en forbedring på 21,3 mill. kr. og en samlet forværring i budgetoverslagsårene på 47,4 mill. kr.. Men Landsstyret vil fremsætte et ændringsforslag til forslaget til finanslov for 1998, som giver en forbedring på 27 mill. kr. i 1998, svarende til statens betaling til landingsbanen i Qaanaaq. Det betyder, at de samlede ændringer indebærer en lille forbedring på 1 mill. kr. for årene 1997 frem til år 2001.
Indholdet af tillægsbevillingslov II forslaget kan ellers kort beskrives som bestående af; øgede indtægter og budgetforbedringer, byggetakstforskydninger på anlægsområdet, øgede driftsudgifter samt endelig tekniske ændringer og formalisering af finansudvalgsbevillinger.
For nærmere at uddybe de nævnte hovedpunkter, kan jeg oplyse, at der i 1997 i alt søges 9,6 mill. kr. i øgede skatter, afgifter samt i mindre nettorenteudgifter.
Hertil kommer tilbageføringen af et lån på 16,5 mill. kr. til ombygning af M/S Disko. Denne tilbageføring er en følge af, at ombygningen af Disko er sket på kommercielle betingelser.
Byggetakstforskydningerne er især indenfor boligområdet og vedrørende landingsbaner. Landsstyret har måttet konstatere, at det ikke har været muligt at gennemføre det planlagte boligbyggeri og udbygning af landingsbaner således, som det har været forudsat i finansloven for 1997.
Forsinkelserne på boligområdet skal blandt andet ses i lyset af, at der på tillægsbevillingslov I blev genbevilget et større beløb samt at Landsstyret, som følge af forhøjet licitationsresultater har måttet udsætte nogle byggerier.
De forøgede driftsudgifter er indenfor det sociale område og sundhedsområdet, hvor der i alt søges ekstrabevillinger på ca. 27 mill. kr. til drift i 1997. I et vist omfang, er disse merudgifter dog indregnet i Landsstyrets forslag til finanslov for 1998.
Den sidste gruppe af ændringer, er af mere teknisk karakter samt en formalisering af de bevillingsmæssige beslutninger, der er truffet af finansudvalget, siden afslutningen af Landstingets forårssamling.
Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov II indebærer således en forbedring af DAU-resultat for
1997 med ca. 21,4 mill. kr. og DAU-resultatet vil herefter være på - 143.011.000,- kr..
Med disse bemærkninger, vil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Landstingets finansudvalg.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Ved gennemgang af forslaget til landstingstillægsbevillingslov, har vi i Siumut lagt mærke til, at størstedelen af de forelagte ændringer har været forelagt for finansudvalget og er blevet behandlet efter de gældende procedurer.
På Siumuts vegne, skal jeg nu fremføre vore bemærkninger til, hvad vi finder vigtigst, idet jeg henholder mig til de enkelte sagsområder.
Efter kommunevalget er der udpeget overvejende nye medlemmer af forbrugerrådene og vi finder det naturligt at afholde et seminar med henblik på, at de nye medlemmer kan følge med i ansvarsområderne. Som det også er blevet fremhævet i de forgangne år, så lægger vi i Siumut også vægt på ændringsforslaget om forsyning af grønlandsk proviant til grønlændere i Danmark, hvor man sikrer, at grønlændernes mulighed for at indkøbe grønlandsk proviant igennem >Iserit mamat’. Forslaget går ud på, at undgå, at forretningen ikke længere skal ligge inde med alt for gamle varer samt at sikre, at vore grønlandske medborgere, som opholder sig i Danmark, med henblik på lægebehandling eller bor på grønlænderhjemmene kan få forholdsvis nyt grønlandsk proviant.
Selvom man fastholder politiken om så lave lønstigninger, som muligt, modsvaret er omkostningsreduktion og forbrugerne, har der været lønforhandlinger i år. I foråret har det været nødvendigt med regulering af social- og sundhedsvæsenets område. Vi håber, at denne regulering kan få positiv virkning på personaleområdet.
Siumut finder det vigtigt, at de produceres Y vedrørende grønlandske forhold og ser gerne, at flere sådanne produktioner.
I Paamiut er der 70 Hjemmestyre-ejede tomme lejligheder. I Siumut er vi glade for og godkender fastsættelsen af bevillingen på 1,8 mill. kr., for derved at undgå tab af indtægt på opvarmning og pleje samt at undgå huslejeforhøjelser.
På denne baggrund, skal Siumut endnu en gang opfordre Landsstyret til at forsøge at finde en løsning med hensyn til anvendelse af den ledige boligkapacitet, til større gavn for det grønlandske samfund.
I Siumut er vi glade for den tilpasning af byggetaksten, der er foretaget med hensyn til, for samfundet uundværlige vuggestuer og børnehaver, og i den anledning, er vi også glade for, at der er afsat midler til udbygningen af daginstitution i Kangerlussuaq, et arbejde vi fra Siumuts side flere gange har fundet nødvendigt.
Ligeledes er Siumut glade for, at der som følge af diskussionerne vedrørende forbedring af handicappede i forhold til Grønland i uge 46 1996, fra Landsstyrets side er blevet foretaget, et betydeligt forbedringsarbejde.
Fra Siumut vil vi påpege, at vi finder det uforståeligt, at der i takt med de senere års hjemtagning er stadig flere psykisk og andre syge handicappede fra Danmark, stadig er stigende udgifter til de stadig færre patienter i Danmark. Vi kræver derfor, at få en forklaring for, hvilke faktorer, der forudsætter disse udgiftsforøgelser.
Behovet for forøgelse af antallet af elever i de eksisterende læreanstalter viser, at man arbejder i harmoni med Siumuts uddannelsespolitik, nemlig, at give flere unge uddannelsesmuligheder.
I år kan det konstateres, ud fra redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Uddannelse, at elevtallet på uddannelsesinstitutionerne er steget med 109 personer i perioden 1995 til 1997.
Med henvisning til vore bemærkninger til finanslovsforslaget for 1998 i forgårs, vil vi her ved behandlingen af tillægsbevillingslov II fra Siumuts side godkende forslaget om justeringen af bevillingen til leje af boliger. På den anden side, står vi uforståënde overfor, at bevillingen til samme konto ikke bliver forhøjet til næste år. Vi skal bede Landsstyret om at være opmærksom på, at dette forhold vil skabe problemer i forhold til optagelse af elever til næste år.
Fra Siumut støtter vi overførsel af uforbrugt bevilling til forsøgsfiskeri til forsøgsprojekt med rejefangstsortering ved det kystnære fiskeri, da formålet med dette projekt er, at være med til at sikre en bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer. Fra Siumut mener vi dog, at forsøgsfiskeriet, som foregår fra Qeqertarssuatsiaat og Kangatsiaq ved anvendelse af mindre fartøjer er placeret for sent på året. Vi er inde i efterårsperioden, hvor havet traditionelt er uroligt, derfor tvivler vi fra Siumut og har svært ved at gå ind for, at man kan vurdere bestandstørrelsen på dette grundlag. Derfor skal vi kræve, at Landsstyret virker for, at forsøgsfiskeriet fremover finder sted fra foråret og frem til efteråret.
Det er med beklagelse, at vi fra Siumut har noteret os, at mange Y projekter i byer og bygder vedrørende affaldshåndtering ikke er færdigbehandlet. Fra Siumut skal vi på det kraftigste kræve, at man prioriterer disse opgaver i kommunerne.
Med hensyn til sundhedsområdet, der har vi lagt mærke til fra Siumut, at det, der har været søgt fra Landsstyret om tilskud, som man ikke kan komme udenom, vi kan eksempelvis nævne et par ting, for det første, er vi glade for, at konstatere, at det ser ud som om rekruttering af personale er ved at gå i sin orden, men stadigvæk er der mange, der bliver ansat som vikarer. Men vi skal dog opfordre til, at Landsstyret gør sit til, at man arbejder for at ansætte permanent.
Med hensyn til at der er ansøgt 2 mill. kr. til bekæmpelse af tuberkulose i Sydgrønland og i Siumut finder vi, at det er på sin plads, og vi går ind for, at man bevilger disse midler. Og skal opfordre til, at man afsætter midler til eventuel, endelig ansøges om forøgede midler til patientbehandling. Ligeledes bemærker vi, at man sundhedsvæsenets side har iværksat tiltag, for at afdæmpe udgiftsniveauet.
Med henvisning til ovennævnte, vil vi fra Siumut, uden yderligere bemærkninger, udtrykke vor tilslutning til Landsstyrets ansøgninger på sundhedsområdet.
I Siumut er vi glade for, at ansøgning om etablering af landingsbane i Qaanaaq på 27 mill. kr,. er blevet behandlet positivt. Det vil betyde en forbedring på driftssiden på 1 mill. kr. i år og i de kommende 4 år. Ligeledes er vi glade for, at det har været muligt for turisterhvervet at afskaffe midlerne til ombygningen af Disko, uden brug af de tidligere bevilgede lån.
På sundhedsområdet, finder Siumut, at Landsstyrets ønske om tillægsbevilling overordnede omhandler ufravilligt udgifter. Selvom det er fristende at fremkomme med adskillelige eksempler på disse, vil vi fra Siumut her nøjes med at uddybe et par områder.
For det første bemærker vi med glæde, at det tilsyneladende er blevet nemmere at skaffe sundhedspersonale til landet.
Afslutningsvis finder vi, at man går ind for de omrokeringer i tillægsbevillingsloven, og med disse bemærkninger, skal vi fra Siumut indstille, at forslaget til tillægsbevillingslov II overgives til behandling i finansudvalget, forinden 2. behandling i denne sal.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Det meste af dette forslag til tillægsbevillingslov II, er tekniske ændringer og en opsamling af løbende tilpasninger til finansloven for 1997, i forhold til et konstateret forbrug. Sådan skal det også være, når tingene forløber, som de skal. Det er det, vi har en tillægsbevilling til.
Atassut har derfor kun få bemærkninger til det fremlagte forslag.
Konto 70.12.42; Først er det på sin plads, at nævne den bevilling på 16,5 mill. kr., som vi i foråret på tillægsbevillingslov I gav til ombygning af M/S Disko. Baggrunden for bevillingen var et tilbud om finansiering fra vores lokale bank, der efter Landsstyrets mening var for dyr. Og dertil skulle Landsstyret give en form for garantistillelse. Dette lån måtte kunne fås billigere og på mere rimelige betingelser, mente Landsstyret, og i den mellemliggende tid, har honoreret denne antagelse. Et dansk pengeinstitut har stillet den nødvendige kapital til rådighed, billigere og på bedre vilkår. Derfor kan vi i tillægsbevillingslov II tilbageføre bevillingen på 16,5 mill. kr..
Aktivitetsområdet 60-69; Sundhedsområdet. Sundhedsområdet søges tilført netto 15.132.000,- kr.. Det er, som for de foregående år, et udtryk for utilstrækkelige bevillinger, i forhold til et uafviseligt behov. Det er dog værd at bemærke, at man i Sundhedsdirektoratet i år, er blevet færdige i rette tid med at opgøre behovet for tillægsbevilling. Det er åbenbart, at man i Direktoratet for Sundhed mangler nogle styringsværktøjer, men det er et problem, man deler med flere andre direktorater, og det skal jeg vende tilbage til.
Konto 30.13; Socialdirektoratet søger om ekstra 13.560.000,- kr. til handicapområdet. Der er tale om en stor og uventet merbevilling. Socialdirektoratet har dog også redegjort særskilt overfor finansudvalget for ansøgningen. Der har været en uventet stigning i to hjælpeforanstaltninger til de handicappede, det er beskyttede boenheder og støtteperson-timer. Der har i denne forbindelse ydermere været uventede ekstraudgifter, som følge af en, efter direktoratets opfattelse uklar afgrænsning mellem, hvad der i den konkrete sag er en landskasseudgift og hvad der er en kommunaludgift i hjælpen til den enkelte handicappede. Dertil kommer et periodiseringsproblem til 4 til 5 mill. kr.. Det er udgifter, afholdt i 1996, hvor regningen først er kommet i 1997.
Af redegørelsen fra Socialdirektoratet, fremgår det, at man siden februar måned gennem flere møder med afdelingsledere og regionalkontorer har forsøgt at afgrænse problemet. Men også for Socialdirektoratet er det tydeligt, at man mangler de nødvendige styringsredskaber.
Et EDB-baseret system til registrering af bevillinger og støtteforanstaltninger, designet af det daværende Q-data er aldrig kommet i drift. I 1996 gav man op og gik tilbage til manuel bogføring.
Konto 40.11.11; Elevindkvartering. Fra Direktoratet for Uddannelse, er der en ansøgning om 3 mill kr. til elevindkvatering. Også her er der tale om en uventet stor merbevilling. Direktoratet har derfor udarbejdet en redegørelse til finansudvalget om baggrunden for ansøgningen . Der er ingen særskilt lovhjemmel for oprettelse og drift af kollegier. Man har fulgt den praksis fra statens tid, om at alle, der ikke er fastboende i uddannelsesbyen, skal sikres indkvartering. Alternativet til denne ansøgning, ville være at sætte omkring 100 studerede ud af deres boliger og dermed reelt tvinge dem til at afbryde deres uddannelse.
Direktoratet har bebudet fremsættelse af forslaget til en ny landstingsforordning om erhvervsuddannelser i 1998, hvor kollegieområdet forventes indarbejdet. Og direktoratet har indført nye procedurer, der skal sikre en bedre føling med udviklingen indenfor kollegieområdet.
Det er fælles for de tre ansøgninger om merbevillinger, problemerne opstår i forbindelse med direktoraternes satellitenheder; sygehuse, kollegier i forskellige byer og regionale kontorer.
Direktoraterne mangler den direkte indsigt i de daglige rutiner og den daglige bogføring. Fra Atassut skal vi henstille, at der bliver taget særlige skridt til at løse dette problem.
Q-data er nedlagt og erstattet af en intern EDB-afdeling, som måske kan sættes til at løse problemet, ved at opbygge de nødvendige on-line systemer til budget, bogføring og andre arbejdsrutiner. Det kan være, at den interne EDB-afdeling ikke er gearet til så store opgaver, og skal heller ikke være det, men så må der indkøbes assistance ude fra.
At det er muligt at løse problemerne, kan man forvisse sig om, ved at skele til KANUKOKAs informatikafdeling, der kører et fremragende on-line system for kommunerne. Et system, der er så godt, at fagfolk mener, det med fordel kan sælges til mindre danske kommuner.
Når vi på den ene side forlanger præcision i arbejdet, så må vi på den anden side forsyne direktoraterne med de nødvendige arbejdsredskaber.
Med disse bemærkninger, skal vi fra Atassut overlade det videre arbejde til finansudvalget, forud for 2. behandling her i salen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tidligere har man fra finansudvalget besluttet, at tillægsbevillingerne kun skal dække de mest nødvendige i og med, at finansloven skal være udtryk for at være velgennemført. Der er sket en traditionel gennemførsel af dette. Som eksempel kan vi nævne, at der er etableret nye stillinger og når de så bliver godkendt, bliver de så bare placeret på Y
Her kan vi nævne nogle områder, som kan bruges og som har fået økonomiske konsekvenser. Eksempelvis drejer det sig om 4 stillinger i Paarisa, der er blevet godkendt af finanslovsudvalget. Men Inuit Ataqatigiit mener, at man skal undgå sådanne ting, fordi finansforslaget skal være udformet på bedst mulig vis.
Ved forslag af tillægsbevillingsloven, har man ændret underskuddet med 21 mill. kr. til 143 mill. kr. i 1997 og det stammer fra anlægsopgaver på forskellige områder. Men på den anden side, er der stigende udgifter indenfor det sociale område på ca. 30 mill. kr..
Det kan være, at det har været nødvendigt, at man kommer frem med det på dette tidspunkt af året. Vi synes, det er kritisabelt. Vi skal jo regne med, at det er merudgifter, som kunne have været forudset. Der er kun tre måneder tilbage til årets slutning.
Vi vil gerne fremkomme med punkter omkring Landsstyrets ekstraordinære indstillinger efter Landstingets forårssamling i 1997.
Indledningsvis vil jeg fra Inuit Ataqatigiit påpege og fremkomme med mindretallets vurdering af Landsstyrets anmodning om at forhøje finansieringen af udgifter til repræsentative formål.
Det er vigtigt at få oplyst, hvordan udgifterne på de 5,5 mill. kr. er fordelt. Vi fik fortalt, efter indstillingen til finansudvalget, vedrørende de specielle områder, at udgifterne til repræsentative formål er på 1,2 mill. kr. i finansåret og at Landsstyret har fundet, at det for lidt i forhold til det budgetterede. Udover det bevilgede 150.000,- kr. i forårssamlingen, anmodede Landsstyret om yderligere bevilling på 250.000,- kr. således, at det samlede beløb bliver på 1,6 mill. kr. på de repræsentative område for Landsstyret. Det vil Inuit Ataqatigiit ikke være med til og vi fastholder dette med mindretallets beslutning. Vi vil benytte denne lejlighed til at opfordre, at Landstingets revisionsudvalg konkret undersøger, hvor vidt medlemmer af Landsstyret har forbrugt deres konto til repræsentative formål. På trods af de forskellige ting, har jeg gæld til landskassen Y
Kangatsiaq Kommune har en gæld til Landsstyret, som skal afdrages med 1,3 mill. kr., derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiits side forespørge, hvorfor Landsstyret ikke har Y forespørgslen, hvor Landsstyret har ikke tidligere taget indstilling til at fritage den omtalte kommune af sit lån fra landskassen. Det gælder også for Qeqertarssuaq Kommune, der har måttet ud og optage lån på ekstra 3 mill. kr.. Paamiut Kommune bør også have en tillægsbevilling og i denne her sammenhæng, skal vi minde om, at uddannelsesinstitutionerne bør spredes ud, fordi de byer, der har fået de forskellige uddannelser, har så store vanskeligheder ved at give boliger til de uddannelsessøgende. Til løsning til dette tiltag, vil Inuit Ataqatigiit anbefale, at Landsstyret tager initiativ til at etablere en filial i Paamiut til det pædagogiske seminarium i Ilulissat. Denne anbefaling falder i tråd med ønsket fra uddannelsesinstitutionen i Ilulissat og med sådan en ordning, kan man reducere udgifterne til eleverne. Og på den måde vil man kunne bruge de uanvendte lejligheder til disse formål.
Landsstyret kom ind på, at boligbørnebidraget og barselsbidraget vil andrage et mindre forbrug på 7,5 mill. kr., det er beklageligt. Grunden må skyldes manglende orientering til borgerne om muligheden af disse rettigheder. Landsstyret har en informationsafdeling, som har fået en bevilling på 3 mill. kr. pr. år sidste år, hvorfor har Landsstyret ikke kunnet magte at informere befolkningen om disse reelle ting, når de ved og snakker om at deres levevilkår er forværret?
Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at mange mødre ikke udnytter deres ret til at få barselsbidrag og dermed ikke benytter deres ret til at udnytte deres orlov fuldt ud. Det er ønskeligt, at få at vide fra Landsstyret, hvilke begrundelser, der er årsag til denne sag. Hvis det er tilfældet, kan man jo ikke acceptere det.
Hvad er årsagen til, at det har været nødvendigt at forhøje førtidspensionisternes beløb med 6 mill. kr.?
Vi har i forvejen arbejdsløshed. Så er sundhedsdistrikternes indstilling med hensyn til disse ting, er det nødvendigt at få oplyst, på hvilke grundlag, de bliver indstillet til førpension. Er disse tal nu også reelt?
Med hensyn til krabbefiskeri, er der afsat 3 mill. kr. i år og Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud, at det bliver forhøjet med 1,3 mill. kr., men efter at have sagt det, så vil vi med beklagelse sige, at midlerne, der end ikke er omdelt og det har vi først lige fået at vide, fordi der var for mange ansøgninger. I ansøgningerne drejer det sig om ca. 14 mill. kr..
Vi vil gerne opfordre Landsstyret til at man i forbindelse med anden behandling af tillægsbevillingen, at man forhøjer disse beløb således, at man hurtigst muligt sørger for fordelingen af disse beløb. At man siger til landskassen, at så og så mange penge vi skal bruge her, det skal jo gerne udmøntes til gavn for samfundet.
Der blev forbrugt for mange penge på sundhedsområdet omkring vikardækningen. Vikardækningen er et udgiftskrævende område, men det kommer også forstyrrende ind i prioriteringen af patienterne, og det må Landsstyret prioritere endnu engang.
Med hensyn til Tandlægebetjeningen der har det kostet 900.000 kr efter hvad Landsstyret har oplyst, men vi vil gerne have oplyst, hvilke tiltag der skal for at få dækket den forringede service indenfor tandlægeområdet.
Med disse bemærkninger går vi indfor at det bliver behandlet i Udvalget for Økonomi.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Med sædvanlig stor interesse har jeg gennemlæst Landsstyrets forslag til Landstingstillægbevillingslov 2 I modsætning til hvad vi kunne konstatere i forbindelse med behandlingen af Finansloven, lader det fremsendte til at være det Landsstyret mener.
Generelt om tillægsbevillingslove vil jeg sige, at der kan søges bevilling, hvis der er tale om forhold som på ingen måde kunne være forudset ved behandlingen af de ordinære finanslove. En tillægsbevillingslov er ikke en ekstrabevillingslov eller en efterbevillingslov, da samfundets prioritering af de tilrådeværende midler er sket med vedtagelsen af selve Finansloven.
Kort sagt: En tillægsbevillingslov er ikke en skraldespand for hvad man ikke turde fortælle Landstinget under behandlingen af Finansloven.
Der bør således ikke ske systematiske overskridelser som det desværre igen i år er tilfældet i denne tillægsbevillingslov, men det vil jeg komme ind på et senere tidspunkt.
Vedrørende konto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration, i den forbindelse vil jeg spørge om sagen er godkendt i Finansudvalget. Hvis den er så bør det være anført på budgetbidraget. Hvis den ikke er så kan jeg ikke acceptere at stillingsændringen får virkning med tilbagevirkende kraft. Det er generelt yderst uheldig at lovgive med tilbagevirkende kraft og dette er jeg modstander af. Stillingsændringen kan tidligst få virkning fra den dag Finansloven er stadfæstet.
Vedrørende konto 10.06.15 som vedrører Forbrugerrådet, finder jeg ideen om at afholde et forbrugerseminar interessant, men igen må jeg spørge om sagen er godkendt af Finansudvalget. Er den ikke det kan forbrugerseminaret ikke afholdes i oktober med landskassefinansiering for på daværende tidspunkt er nærværende bevilling endnu ikke godkendt.
Jeg synes allerede de 2 første budgetbidrag tegner et billede af at Landsstyret tror de har tiltaget sig den lovgivende magt og finder at de selv er bevilgende myndighed. Det er ikke tilfældet, det er Landstinget der er såvel den lovgivende magt som bevilgende myndighed. Det er den same problemstilling som jeg rejste under Finanslovsdebatten vedrøre konto 10.13 Erhverv.
Vedrørende konto 22.10.12 Drift af udlejningsboliger, lejetab, vil jeg spørge om hvor grænsen går. Forstået på den måde, at vi har vedtaget at der skal være omkostningsbestemte huslejer, men at vi nu i et enkelt tilfælde, og det er absolut forståeligt nok, går ind og ændrer på dette.
Hvad så næste gang når der opstår en situation, f.eks. at der i en boligblok bor mange dårligere betalere. Går vi så også ind eller lader vi de resterende gode betalere betale en højere husleje ? Jeg finder emnet meget interessant, specielt set i lyset af vores afskrivningsdebat i forgårs under behandlingen af Finansloven.
Vedrørende konto 22.10.21 Restanceudlån, husleje, afdrag vil jeg blot sige, at det netop illustrerer ovennnævnte pointe.
Vedrørende konto 22.11.11 60/40 byggeri der vil jeg gerne forespørge til hvad de høje kvadratmeterpriser skyldes.
Vedrørende hovedkonto 60 Direktoratet for Sundhed og Forskning, og i den forbindelse synes jeg at det nærmer sig en farce. Det er ikke hver efterårssamling vi har disse massive budgetoverskridelse der er hver evig eneste efterårssamling. Hvad er det der sker ? Eller hvad er det der ikke ske ? Er området forkert budgetteret jævnfør mine indledende bemærkninger ?
Det spurgte jeg også om for 2 år siden og igen sidste år, og hver gang har svaret været nej. Hvad skyldes det så ? Manglende økonomisk styring eller manglende vilje til økonomisk styring ? Dette her er en systematisk overskridelse og jeg ønsker undersøgt til bunds, hvorledes dette kan ske igen, år efter år. dette bør være en opgave for Landstingets revisionsudvalg og der bør under nærværende samling fremlægges en redegørelse å området før vi kan tage stilling til tillægsbevillinger på dette område.
Vedrørende konto 60.01.01 Direktoratet for Sundhed og Forskning administration og konto 60.10.11 PAARISA. Forebyggelse og sundhedsfremme kan jeg heller ikke helt forstå at kontoret skal genetableres. Jeg kan ikke erindre mig at kontoret er blevet nedlagt, hvilken bevillingen på Finanloven da også indicerer, at det ikke er tilfældet. Og det vil jeg vil gerne have en nærmere forklaring herpå.
Med disse bemærkninger går jeg ind for, at sagen bliver behandlet i Finansudvalget forud for 2. behandlingen her i salen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
På Kandidatforbundets vegne har jeg som sædvanlig grundigt gennemgået forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2.
Med god forståelse for de foreslåede og ansøgte ændringsforslag og omrokering af bevillinger vil jeg stemme for forslaget i dens principper. Efter at have gennemgået forslaget grundigt som jeg har sagt, så mener jeg at have grund til at afgive bemærkninger til de enkelte dele.
For det første: Strafrenter til boligstøttelånene, hvor man på grund af restancernes stigning ønsker strafrenterne forhøjet med 2 mio. kr.
For den andet: Afsnittet om en vurdering af tilbagebetallingerne af de kommunale lån fra landskassen.
For det tredje: Vedrørende vejene i bygderne.
For det fjerde: Anlægsopgaverne
For det femte: Danmarkskontoret
For det sjette: Kollegier til de uddannelsessøgende
Og jeg har følgende bemærkninger til ovennævnte:
Af forslaget fremgår det klart, at inddrivelse af huslejen for Hjemmestyrets udlejningsejendomme fra før 1985 går meget dårligere end den påregnede indtægt på 7 mio. kr., da man for 1996 og 1997 regner med kun at indkassere 2,5 mio. kr. Dette synes ikke mærkeligt da restanterne efter 1995 har fået nye lejeudgifter at betale.
Ikke mindst med hensyn til boligstøtterestancerne kan man se, at man som følge af de stadig stigende restancer på papiret søger at pynte på tallene i form af strafrenter, hvilket ikke stemmer overens med virkeligheden da der bl.a. er anført følgende:
Og jeg vil gerne anmode formanden at citerer noget, hvilket jeg nu får lov til og jeg citerer APå baggrund af den hidtige udvikling i 1997 søges om en forhøjelse af bevilling til påligning af strafrenter, idet den nuværende bevilling ikke modsvarer de reelle strafrenter på boligstøtteområdet. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med en stigning i restancemassen i de seneste år, hvilket har afledte effekter for niveauet for påligning af strafrenter i 1996 og i indeværende Finansår@., citat slut
Derfor bør en af vejene til at sikre rimeligere boligvilkår for de enkelte familier være helt eller delvis afskaffelse af strafrentesystemet, og derved baner man også vejen for, at restanterne bedre vil kunne følge med i afbetalingen af deres restancer. Man må vide, at jo større restancerne bliver og der bliver lagt strafrenter oveni, bliver det endnu sværere at kunne følge med i afbetalingen.
Dette gælder også i de enkelte kommuner, der har økonomiske problemer. Et tydeligt eksempel herpå er Kangaatsiaq kommune, der må ses på helt specielt. Det er den nyeste kommune her i landet og har stort behov for støtte til at kunne udvikle sig. Jeg vil her med tilladelse fra den nævnte kommune citere fra kommunens skriftlige henvendelse til Landsstyremedlemmet for Økonomi af den 8. august 1997:
Og jeg vil igen anmode den ærede formand om tilladelse til at citere, og jeg citere AKommunen har endda gennem sine sparebestræbelser måtte lade dette gå hårdest udover socialforsorgen og børne- og ungdomsarbejdet@ og det første er afsluttet her, men den fortsætter og citat følger, der bliver endvidere citeret nu
ASom følger af kondemneringen i trawlerflåden er Kangaatsiaq kommune blevet ramt, da en i Kangaatsiaq kommune hjemmehørende trawler, der var en skatteindtægtskilde er blevet solgt, og derudover bliver de mindre rejefiskefartøjer færre og færre, hvor de i dag kun er tre A, citat slut og endvidere endnu et citat
AI dag har Kangaatsiaq kommunes nye kommunalbestyrelse bestræbelser i gang for at søge at skaffe nye varige arbejdspladser, og den mangler pengemidler i disse bestræbelser. Endvidere er Kangaatsiaq kommune anderledes end andre kommuner på den måde, at kommunen er nødt til at sende 65 ældsteskoleelever til skolegang i andre kommunr og derved må betale 3,5-4 mio. kr. i udgifter til andre kommune, hvilket svarer til 30 % af vore skatteindtægter.A, citat slut.
Endvidere skriver kommunen, at kommunen har skrevet brevet efter at have holdt møde med Landstingets Finansudvalg og at ansøgningen om berostillelse i en periode af betaling af gæld og renter til landskassen er sket efter Finansudvalgets opfordring herom. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at Finansudvalget med grundlag i sin gode forståelse for kommunens vanskeligheder tager stilling til denne svære sag vedrørende kommunen.
Jeg skal videre minde om, at tilskud til økonomisk vanskeligt stillede kommuner i finanslovforslag for 1998 vedrørende kommunen end ikke svarer til det, kommunen må betale til landskassen, og derfor er jeg ikke tilfreds med Landsstyrets henvisning til dette tilskud.
Og igennemsnit så har fiskerne tjent 4000 kr. om året, og det er sådanne forhold udvalget også bør have i baghovedet.
Vedrørende den tiltrængte renovering af vejene i bygderne stillede jeg et forslag i 1996 i forbindelse med behandlingen af Fnianslov 1997, at der afsættes midler i loven til formålet.
Finansudvalget henstillede dengang til Landsstyret at tage drøftelser med KANUKOKA herom, og derfor ønsker jeg fra Kandidatforbundet orientering om, hvor langt man er kommet med disse drøftelser og hvilke planer der er.
Vedrørende forsinkelser i anlægsarbejderne begrundede man dette på et tidligere tidspunkt med, at der eksisterer problemer i planlægningen af anlægsarbejderne mellem Hjemmestyret og kommunerne, men nu giver man de alt for høje kvadratmeterpriser i byggeriet skylden for forsinkelserne. Vedrørende dette ønsker jeg, at Landsstyremedlemmet forelægger en redegørelse for Landstinget om, hvordan planlægningsproblemerne indenfor byggeriet, Hjemmestyret og kommunerne imellem er blevet løst.
Vedrørende kontorerne i Danmark oplystes under forårssamlingen 1996 i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget, at der er opstået problemer med Hjemmestyreejede kontorlokaler til og med den 1. april år 2001.
I den forbindelse skrev jeg dengang således i mine bemærkninger:
Og endnu engang skal jeg anmode formanden, at jeg selv citerer mig selv her fra talerstolen, og jeg skrev dengang og citat starter nu AJeg skal forslå at man undersøger, om omtalte lejligheder ikke kan stilles til rådighed for Sundhedsforvaltningen. Det er jo bekendt, at der kan eksistere problemer i forbindelse med de landsmænd, der kommer til Danmark for behandling i Sundhedsvæsenet der A, citat slut.
Jeg husker ligeledes, at et af landstingsmedlemmerne fremkom med et lignende forslag og udtalte, at Landsstyret vil undersøge sagen nærmere, og derfor er det af interesse at få at vide, hvor langt man er kommet med sagen. Ligeledes er det rart at få at vide, om nedsættelsen af huslejeudgiften i år på 5,35 mio. kr. til 250.000 tusinde kr. næste år har sammenhæng md føromtalte sag.
Vedrørende kollegiepladser til de uddannelsessøgende fremgår det af forslaget at de største kollegieproblemer eksisterer i Ilulissat og Nuuk, og derfor vil jeg henstille, at man snarest indleder et samarbejde med de respektive kommuner til løsning af kollegieproblemerne i disse byer.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at forslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i Finansudvalget.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg siger tak til de bemærkninger der er komme, og vil komme med følgende:
Debatten her er en fortsættelse af fra drøftelserne ved vedtagelsen af Finansloven, og vi må sige, at der ikke har været andre muligheder. Når man drøfter Finansloven, så bruger man også, så har man netop også brugt disse bemærkninger.
De specielle spørgsmål der er blevet stillet, dem vil man få besvaret. Først skal jeg nævne, at man det beløb der vedrører tillægsbevillingen 2 og beløbet der er inde i det, størstedelen af dem skal nu behandles i Finansudvalget. Kun få af dem har allerede været behandlet i Finansudvalget, og godkendt, hvorfor en stor del af dem skal behandlet af Landstingets udvalg, og tage stilling til de endelige besvarelser til ansøgningerne. Derfor skal jeg henstille, idet der bl.a. også blev nævnt, hvor der bl.a. også fremsat i forbindelse med de mange tomme boliger i Paamiut, således at man undersøger muligheder for en bedre udnyttelse af dem.
Sådan en melding vil Landsstyret også følge sådan en henstilling og tage det som en arbejdsopgave, således at man på en bedre måde kan udnytte de tomme boliger i Paamiut. Man var bl.a. inde på, på vegne af Siumut og Inuit Ataqatigiit således at man eventuelt kunne bruge dem indenfor uddannelsessektoren. Disse syn er jo fremadsynethed, hvorfor man også bør være åbne overfor dette forhold.
En anden ting som Siumut også var indepå, at med hensyn til DAU, der var man blandt andet inde på, at man for at tilpasse til forholdene idag, så kan man ikke komme udenom, at man tager disse ændringer.
Det er korrekt at en del af udgifterne allerede er blevet brugt. F.eks. handicapområdet, og det nye, hvor man allerede har brugt midlerne i 1996, men hvor regninger først kom frem i 1997. Det er korrekt, og det passer også med Atassut ordførerindlæg og andre ordfører, vi må have klarere lovgrundlag for at kunne foretage sådanne ting. Og i den forbindelse så må kommunerne og Hjemmestyret have en klar fordelingsnøgle når der skal afholdes udgifter i fællesskab. Men det er korrekt at en del af midlerne allerede er blevet brugt på et tidligere tidspunkt.
Atassut=s ordfører var ligeledes inde på en ting som jeg også vil kommentere. Jeg mener at det er vigtigt, at man redegøre nærmere for det. Atassut=s ordfører var inde på den store, det meget udstyr man har indenfor edb, selvom det går godt nogle steder, så går det mindre godt andre steder.
Og ser man ud fra det vi læser i edb, så sker det også at der sker en stor handel indenfor edb-udstyr, hvor man reklamerer med at de har de bedste materialer indenfor edb-systemerne, og der sker hele tiden fornyelser. Og man siger også at man har gode erfaringer med hensyn til edb-brugen i KANUKOKA, og det er lykkedes så godt at man eventuelt også kan bruge det overfor de andre kommuner.
Og med hensyn til de meldinger som Atassut er kommet med indenfor edb, så vil vi også fra Landsstyret side arbejde aktivt for ar det bliver realiseret, og det er også underligt at høre, at når man nu lever i et edb-alderen, så er der stadig en del som foretager beregninger og laver regnestykker med de bare hænder.
Og i forbindelse med Atassut=s ordførerindlæg og de andre partiers, så er det glædeligt at man nu har fundet en god løsning med hensyn til M/S DISKO og det er korrekt, at man ved udchartering af DISKO har betydet en besparelse herfra.
Men Atassut bemærker ligeledes som er meget korrekt og som vi også i Landsstyret også har bemærket, at de banker her i landet, der har der giver de et dårligere forhold i forhold til hvad bankerne i Danmark kunne tilbyde, det har vi også bemærket.
Inuit Ataqatigiit ordfører=s bemærkninger, de har jo gennem deres Finansudvalgsmedlem også fulgt med i arbejdet, hvorfor arbejdet også vil fortsætte af den vej.
Hvad angår børnetilskuddene der påpeget Inuit Ataqatigiit, der skal jeg med hensyn til det Inuit Ataqatigiit har påpeget nævne, at man i forbindelse med barselsorlov m.m., hvor der er brugt færre penge i forhold til de bevilgede, det har sin årsag efter hvad der blev sagt, man har nu engang sat en oplysningskampagne overfor borgerne, og der er pjecer m.m., de er ikke kommet helt ud til befolkningen endnu, og disse initiativer har man god forståelse for, således at kommunerne og andre bruger af disse, og når denne oplysningskampagne har fået nogle resultater, så regner vi med at midlerne afsat til barselsorlov m.m. på en bedre måde vil kunne bruges af befolkningen.
Med hensyn til kommunerne som man var indepå, så skal jeg lige komme tilbage til Bjarne Kreutzmann bemærkninger omkring 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration. Det er en eksisterende stilling som blot er en teknisk tilretning på en eksisterende stilling som blot har fået en anden benævnelse, og netop dette er blevet godkendt af Finansudvalget.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiit=s bemærkninger om repræsentationsudgifter, den grønlandske betegnelse afleder forståelsen der hen af den bliver brugt til receptioner, sprut med meget mere, men det er ikke tilfældet. Og nogle gange er der jo stor interesse for Grønland, og Landstinget og Landsstyret får besøg af udlændingene ligesom vi også har haft et kongeligt besøg, og alle disse ting er jo ikke receptioner, men det er jo, vi skal jo også repræsentere befolkningen på en pæn måde, hvorfor det ikke kun er middage om aftenen med gæsterne, men vi må jo også give dem nogle repræsentative gaver således at de har en god erindring om Grønland.
Og alle disse ting er jo også en del af Landsstyrets opgaver, vi kan ikke have et Landsstyre der er uvenlig over for udenlandske gæster. Det samme oplever vi jo, når vi besøger andre folkeslag. Vi bliver også behandlet godt, og grønlændere er jo også et venligt folk, vi lader ikke vores gæster blot spadsere ud af vejen uden at give dem nogen opmærksomhed. Vi vil også kunne give dem gave, selvfølgelig indenfor bevillingerne, og det samme gælder også vores medgrønlændere, dem vil vi også gerne have lov til at give gaver når det er nødvendigt.
Derfor har jeg nu redegjort nærmere for repræsentation. Og i forbindelse med det nye Landsstyre og mine undersøgelser, så har jeg undersøgt hvor meget repræsentationsudgifterne er i forbindelse med enten receptioner, gaver og mere, således at jeg også kan følge med i hvilke udgifter der er, hvorfor jeg har undersøgt kontiene.
Med hensyn til kommunerne kan jeg nævne at Qeqertarsuaq kommunes problemer, der har man arbejdet på at løse problemerne, således at man i 1997 først behandle forhøjede Qeqertarsuaq kommunes lån i Hjemmestyret forhøjede det med 3 mio. kr., således at Qeqertarsuaq kommunes gæld til Hjemmestyret er 3,6 mio. kr.
Og i den forbindelse blev det også nævnt og ønsket at man for 1997 sætter 1 mio. kr. til side for på den måde, at man så kan være åben overfor de problemer Kangaatsiaq kommune har.
Konti 20.10.41. Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq. der får nu en mulighed for at få en støtte fra Landskassen, og såfremt man ikke er tilfreds med det i udvalget, så kan man jo også vende tilbage med sagen, og bl.a. Kandidatforbundet har også påpeget netop dette, hvorfor jeg også herved har kommenteret det.
Og jeg kan se, at jeg er enig med Kandidatforbundet i, at kommuner som Kangaatsiaq der har store udgifter ved at sende skolesøgende børn til andre bygder, der vil være en del af dem, som man i forbindelse med Kommunalreformkommissionens arbejde også vil være vågen overfor sådanne problemer, og netop denne sag er man vågen overfor, og jeg er også glad for, at Kandidatforbundet også kommer ind på det, således her ved begyndelsen af drøftelserne vedrørende TB 2.
Og jeg skal heller ikke undlade at bemærke som Kandidatforbundet før har været inde på, nemlig strafrenten, d.v.s. for folk der ikke vil betale deres regninger så får de jo en strafrente. Denne udvej bliver brugt hvor det er nødvendig, og det gælder så for folk som vilkårligt er kommet i restance, det kan jo ikke være tilfældet at de rettidige betaler skal have større byrder.
Men når man selv er skyld i, at man kommer i restance, så må man jo også betale for det, hvorfor det også er en sanktionsmulighed. Og selvom der måske er nogle der har klaget over det, så kan det jo også godt være, at man oplever nogle tilfælde, hvor der ligesom i gåseøjne sker et Avådeskud@.
Med hensyn til de bemærkninger om sundhedsvæsenet. Det er endnu ikke blevet behandlet i Finansudvalget, og det nævnte beløb skal jo undersøges nærmere i Finansudvalget, hvorfor at de ting der vedrører sundhedsvæsenet skal behandles i Finansudvalget, man har nævnt at de midler der er ansøgt om kan man ikke undgås, hvorfor det bliver behandlet grundigt i udvalget.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak for drøftelserne her, selvom det måske er en fortsættelse af Finanslovsforslaget, men der er en anden ting jeg er enig i, at man behandler en Tillægsbevillingslove 2 gange om året, det må vi tage op til revision, således at man eventuelt ud over Finansloven måske kun behøver en Tillægsbevillingslov, det er noget vi bør lære og det vil også være positivt, hvorfor vi også vil have det i baghovedet.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg har et supplement til landsstyreformandens svar.
Siumut=s ordfører har sagt, at der affaldshåndteringen i bygderne er der interesser for. Og jeg skal gøre opmærksom på forbrændingsanlægget i Qaqortoq, og at opførelsen af det, vil ske som det første her i Grønland.
Selvfølgelig ved vi, at Nuuk allerede har et, men ved brug af den nye ordning skal vi anlægge et nyt i Qaqortoq, efter landstingets indstilling, og vi arbejder for det i landsstyret. Vi har allerede godkendt igangsætningen i Qaqortoq. Der er små udskydelser, men planlægningen har været omfattende.
Vi skal beklage i landsstyret, hvad angår bygdeforbrændingsanlæg, ikke det har været taget mere alvorligt i kommunerne. Og på baggrund af det, og med tilslutning fra landsstyret, er landsstyret opfordret til at optage forhandlinger med KANUKOKA, især med hensyn til bygdevejene. Også fordi disse veje har en betydning for anlæggelse af bygdeforbrændingsanlæggende.
Med glæde kan jeg sige, at disse forhandlinger er foregået mellem landsstyret og KANUKOKA. Og vi håber i landsstyret, at man på sigt at der vil være kommunal interesse for disse initiativer.
Siumut anbefalede overfor landsstyret om at tænke på, hvad angår planlægningen af budgetteringen i sundhedssektoren, og når der sker ting som ikke er forudsigelige, at man hensætter reserver.
Men i forbindelse hermed er der jo bundne konteringer i øjeblikket, så den eneste mulighed er at skulle ansøgning om tillægsbevillinger. Vi håber, at vi kan snakke om det. Og der er mit håb, at landstingets finansudvalg kan tage det op, bl.a. med hensyn de forskellige initiativer.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat har fremsat flere spørgsmål. Jeg skal henvise til tillægsbevillingsloven, idet der er uddybende bemærkninger hertil. Endvidere skal jeg bemærke, at vi finder det væsentligt i landsstyret, ikke mindst i de senere år, at der sker forbedringer indenfor økonomiplanlægningen i sundhedsvæsenet og det er mit indtryk, at der sker forbedringer indenfor dette område, ligesom Atassut=s ordfører Anders Nielson var inde på, idet Anders Nilsson, ligesom andre, som er medlem af sundhedsudvalget, også har nær tilknytning hertil, og har lagt mærke til tingenes tilstand.
Jeg vil sige til Bjarne Kreutzmann: Hvis du mangler yderligere oplysninger, så er du velkommen, ligesom alle andre landstingsmedlemmer. Du er også velkommen til at komme til mig eller til mit direktorat.
Anders Nielson, Atassut var inde på, hvad angår økonomistyringsværktøjer, indenfor sundhedsvæsenet er en mangelvare, også i andre direktorater. Det er helt rigtigt, at vi ikke mindst har vi administrativt kigget på det, hvordan vi ved hjælp af forskellige værktøjer kan følge med.
Disse sager pågår, men effektiviteten og økonomien er et spørgsmål. Men det er vores inderlige håb, at disse muligheder vil blive brugt så hurtigt som muligt, idet disse er vigtige i forbindelse med landstingets opfølgning af deres sager.
Inuit Ataqatigiit=s ordfører fremførte, at udgifter til vikarer indenfor sundhedsvæsenet er forhøjet. Det er jeg helt enig i, idet selv om vi skal være taknemlige for, at der er flere og flere der er interesseret i vikarordninger. Men den store udskiftning, den er ikke så god i det daglige arbejde indenfor sundhedsvæsenet, og medfører en mere besværlig arbejdsgang, og en forringet service. Derfor er det mig en glæde, at Inuit Ataqatigiit nævnte den lønmæssige side af sagen.
Jeg har løbende orienteret udvalget og landstinget og landsstyret om disse forhold, og det er mit indtryk, at vi skal debattere det uddybende, hvilke behov vi form af arbejdskraft her i Grønland. Hvordan kan vi gøre attraktivt. Det er også mit håb, at denne debat fortsætter.
Med disse foreløbige bemærkninger skal jeg fremføre, at jeg som alle andre landsstyremedlemmer, hvad angår andre spørgsmål, og som kræver uddybning, som sædvanlig er klar til at fremkomme med uddybende bemærkninger efter behov, også i forbindelse med landstingets finansudvalgs arbejde.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Siumut=s ordfører var også inde på, og ønsker at man tidligere afholder forsøgsfiskerier. Ja, vi forsøger at gøre det, men på grund af nogle forskellige forhold, kan vi ikke altid gennemføre det efter planerne. Men vi forsøger mest muligt at gøre det efter planerne, hvorfor vi hele tiden prøver på at opfylde det.
Inuit Ataqatigiit, ved Josef Motzfeldt, efterlyser hjælp til indkøb af redskaber til krabbefiskeri, og hvorfor man ikke har fordelt midlerne endnu. Til det skal jeg blot sige, at midlerne er ved at blive færdiggjort arbejdet, netop i disse dage.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Siumut=s ordfører vil jeg gerne takke, fordi han ønsker at der bliver gjort noget ved de tomme boliger, og kommer med en opfordring til landsstyret om det.
I Inuit Ataqatigiit har vi stillet nogle konkrete forslag om, hvad disse boliger kan bruges til, nemlig ved at flytte en filial af en uddannelsesinstitution. Og landsstyremedlemmet sagde, at disse ting vil blive medtaget i deres videre undersøgelser.
Vi må jo også huske på, at vi sidste år i landstinget, om efteråret, der indstillede landstingets finansudvalg overfor landsstyret, at man gjorde noget ekstraordinært overfor forholdene i Paamiut. Og med hensyn til 1998, og de bevillinger der er givet til Paamiut fra Landskassen, så er der bevilget 8 mio. kr., men det meste af beløbet vil blive brugt til at sanere flere boligblokke, og til at sanere flere familiehuse.
Men skal man se på erhvervsfremmende initiativer og andre blivende arbejdspladser, så må man med henblik på at befolke de tomme lejligheder, så er jeg glad for at landsstyreformanden også inddrager det i sine videre undersøgelser. Men lige nu ser det ud til, at man nu skal have nogle konkrete ting omkring de arbejder der er blevet igangsat allerede sidste år.
Med hensyn til at man er mere sygelige for at realisere erhvervsfremmende initiativer, der forstår vi det sådan, at Siumut støtter dette.
Hvad angår repræsentationskontiene, så skal jeg selvfølgelig sige, at vi også i Inuit Ataqatigiit er venlige mennesker, men hvad angår repræsentationsudgifterne, så må man jo også undersøge, hvad midlerne bliver brugt. Det er også helt korrekt, d.v.s. at det er revisionsudvalget der skal se på kontiene.
Men vi siger også tak til de svar vi har fået af de forskellige landsstyremedlemmer. Men overfor landsstyremedlemmet for fiskeri, så vil vi komme med et hjertesuk om, at man så sent som i oktober måned, d.v.s. i efteråret nu, endelig tager sig sammen til at ville fordele midlerne til hjælp for indkøb af grej til krabbefiskeri.
Men ser man på de enkelte mennesker, som har økonomiske problemer, der har landsstyreformanden ret i, at vi i Finansudvalget også vil komme ind på restancerne. Men det vi gerne vil have svar på er, om Finansudvalget, som også har en baggrund for 29 andre landstingsmedlemmer, idet der allerede på tidligere tidspunkt har været bevilget, at Kangaatsiaq=s lån gøres rentefrit, hvorfor man ikke har realiseret det. Det er spørgsmål.
Men kommunernes tilsynsråd, som også følger med i kommunernes økonomi, om de løbende følger med i kommunerne, det kan være én af udvejene. Men efter det nye kommunevalg, og valg til bygdebestyrelserne, så har flere kommuner haft skjulte, økonomiske problemer. Og det er først nu, at man er ved at få det afdækket, hvorfor kommunernes tilsynsråd må være en udvej, som vi påpegede det fra Inuit Ataqatigiit.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut=s side har vi indstillet, at vores indstilling blev modtaget fra landsstyrets side. Vi er meget taknemmelige for, at det blev modtaget med god vilje.
Der er flere bygdeforbrændingsanlæg, som giver problemer. Der gives bevilling til et forbrændingsanlæg i Attu var på kajen i 2 år. Og da det endelig blev sat på plads, blev det opklaret at der var skader under opholdet.
Vi forstod, at selv om forbrændingsanlægget var udnyttet godt nok blev det oplyst, at nogle af tingene ikke kan brændes, såsom rævepelse, de kan ikke brændes det anlæg.
Og et forbrændingsanlæg der skulle sættes i Kangerluk er blevet sat blev sat i Qeqertarsuaq kommune.
Jeg vil også gerne sige tak for, at man kommer med forslag om, hvad de tomme boliger i Paamiut kan bruges til, og landsstyreformandens velvillige indstilling til sagen. Det er jo et stort problem, at man ikke udnytter boligmassen i Paamiut. Til Tuusi=s bemærkninger, selv om det måske ikke kan vedrøre Tuusi=s bemærkninger.
Til det skal vi sige, at vi i Siumut også allerede har været inde på sagen, og dengang man drøftede at flådestationen i Grønnedal eventuelt skulle flyttes, så har vi også foreslået at de flyttede til Paamiut, netop for at udnytte de tomme boliger. Og jeg er glad for, at man også kommer yderligere ind på, hvad de tomme boliger kan udnyttes til.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat:
Jeg siger tak til de få svar til mine mange spørgsmål, selvom jeg havde ønsket at få mere uddybende svar, men der er stadigvæk mulighed, det kan være at jeg kommer med yderligere spørgsmål under 2. behandlingen til de spørgsmål jeg ikke har fået svar på.
Men jeg vil gerne sige tak for de svar jeg har fået fra Landsstyreformanden, nemlig det svar jeg har fået til et spørgsmål. Og ligesom jeg siger tak til det svar jeg har fået af Landsstyremedlemmet Marianne Jensen.
Men jeg mener, at det er for billigt, at blot springe henover problemet, og invitere mig til sit direktorat, men under min fremlæggelse her fra talerstolen har jeg sagt, at man år efter år kommer ud fra de samme problemer, hvad er årsagen til at vi hele tiden kommer tilbage til de samme problemer, og overskridelser hver eneste år. Og at jeg også indstillede at man afdækker hele problemstilling under et.
Men jeg mener ikke, at sådanne ting er grundlag for at besøge direktoraterne for at få svar på spørgsmålene. Vi er ikke sagsbehandlere her. Vi har lov til at stille spørgsmålene her fra talerstolen, og jeg vil gøre det ganske kort før jeg bliver al for streng.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Når man efterlyser hvor langt man er kommet med en given sag, og det er heller ikke underligt, at man i forbindelse med udarbejdelsen og behandlingen af Finanslovsforslaget, det resulterer i, at der dukker en masse spørgsmål op, hvorfor jeg også under mit indlæg også stillede en del spørgsmål.
Og selvfølgelig siger jeg også tak til de svar jeg har fået til de forskellige spørgsmål, men jeg mener at samtlige Landstingsmedlemmer er interesseret i, at de ting vi forrige år eller tidligere år har drøftet her i salen og har truffet en beslutning om desværre ikke hører nærmere om, hvordan det så er gået.
F.eks. det vi traf en beslutning om eller det der blev fremsat under sidste års forårssamling, nemlig administrationsbygningerne i København. Vi havde en større drøftelse her i salen, men vi har endnu ikke hørt hvad der så er sket siden da. Det kan godt være, at Landsstyret har drøftet det siden da, og det kan også være at Landsstyret har kendskab til hvad der er sket med det, men de enkelte Landstingsmedlemmer, der ikke har medlemmer i de forskellige udvalg, vi har meget svært med at følge med i hvad der sker, hvorfor det ikke er underligt at vi bruger talerstolen her til at stille forskellige spørgsmål.
Det er også vores ret til at få at vide, hvor langt man er kommet frem med en given sag. Vi har behov for at blive informeret. Det er uhensigtsmæssigt at vi kun via pressen bliver informeret om givne sager hvorfor jeg også vil henstille overfor alle, at de sager som kører i Landsstyret, således at vi bliver informeret om, hvad der er sket med de forskellige opgaver, eventuelt skriftligt, så kan man også opnå at vi følger med i sagernes gang, og sandsynligvis vil man også komme til at spare alle de mange spørgsmål der bliver stillet herfra talerstolen såfremt der kom nogle skriftlige redegørelser skriftligt overfor Landstingsmedlemmerne, således at man bliver informeret om, hvordan sagerne bliver kørt, at en given sag er kommet så og så langt, en given sag er måske blevet henlagt, alt den forskellige information der måtte tilkalde os.
Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Jeg siger tak til Siumut=s ordfører da vedkommende klart spurgte, at vi ..... en ansøgning på 3 mio. kr. Tillægsbevillingsloven, så vil efterfølgende vil gøre det næste år. Det er helt klart, at vi i Landsstyret har planerne om i forbindelse med 2. behandlingen af Finansloven 1998, at vi så fremkommer med et forslag hvad angår finansieringen.
M.h.t. ansøgningen om 3 mio. kr. var jeg inde på forleden dag hvordan den sag er opstået. Da vi så fik Landskasse regnskabet for 1996, da vi m.h.t. kollegiebelægningen, at vi har haft et overforbrug på 50.000 kr. Allerede for nogen tid siden fik vi vished for, at vi har yderligere behov for 3 mio. kr.
I det de boliger der oprindelig var tiltænkt beboerne i den pågældende by har måtte omlægges til nye værelser. Vi har en procedure i tilfælde af, at en ansøgning om optagelse i elevplads kan afslå i fordi man ikke har en bolig til vedkommende det kan ikke accepteres, og det er derfor vi har haft behov for at ansøge om de 3 mio. kr.
Der er måske nok nogle der vil mene at de 3 mio. kr. er for mange, men det gode ved det er at flere og flere unge har valgt uddannelse som et springbræt for deres liv og vi ønsker inderligt her i salen at vi har brug for de dygtige unge, og at vi har behov for de uddannede grønlændere. Derfor mener jeg, at politikerne skal følge med i denne problematik. Og det lade jeg mærke til, at samtlige partier støtter det.
Og Atassut ordfører var klart inde på det også, at vi skal planlægge fremtidens lovgivningsmæssige områder.
IA ordfører sagde og det er jeg også glad for, ja vi skal skeler hele tiden til de boliger i Paamiut, og vi har haft flere henvendelser fra Paamiut om at undersøge hvad man kan bruge disse boliger til.
Vi har en dokumentation på, at vi har taget initiativ herved, at vi er flyttede en Søfartsskole fra Ilulisat til Paamiut, således at socialpædagoguddannelse kan flyttes tilbage til Ilulissat. altså vi har også taget højde for, at vi skal bruge disse boliger, altså vi har stadig intentioner om decentralisering af uddannelsesstederne fra Nuuk. Ja det er altså disse baggrunde vi har haft for disse initiativer.
Men på den anden side følger vi bedre med i udviklingen af de uddannelsesøgendes antal. Jeg plejer at tage et eksempel, nemlig dengang vi havde en torsk så blev der etableret mange slagterier i mange bygder, og da torsken forsvandt stod det bygningen tomme. Det er også disse forhold vi såvidt muligt skal prøve på at undgå, og i vores nuværende planlægning, at vi skeler hele tiden til, at der skal være bolig til de kommende uddannelsessøgende.
Og det var det IA=s ordfører var inde på. Vi skal nok fra Landsstyreområdet være opmærksom på den statistiske side af sagen.
Vi har godt nok ingen nuværende planer om, hvilke uddannelse vi kan flytte til Paamiut, men som Landsstyremedlemmet sagde, så skal vi samarbejde om disse undersøgelser.
Kandidatforbundet nævnte med hensyn til Kaangaatsiaq=s økonomiske problemer, det er en tilbagevendende begivenhed, at uddannelsessøgende 65 uddannelsessøgende måtte flyttes til andre byer, og det er disse uddannelse der koster 3,5 til 4,5 mio. kr. af skoleelever, således at en kommune bliver nødt til, at bruge en del af bloktilskuddet til at betale for de skoleelever der bliver henvist til en anden kommune. Den sag har vi overladt til KANUKOKA om at undersøge om der kan være et samarbejde mellem kommunerne, så vi kan danne baggrunden for disse undersøgelser.
Vi er klar over problematikken og m.h.t. så kan vi ikke forbigå de kommuner der lever under disse forhold og skal finde en fremtidig bedre ordning.
Med disse bemærkninger vedrørende Tillægsbevillingsloven siger jeg tak til de ordførere der har været fremmer, og har vished om, at de forskellige partier har lagt mærke til disse.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Det er kun for at sætte en lille misforståelse på plads. Jeg må være det Landstingsmedlem Anthon Frederiksen hentyder til med de lejligheder der skulle stilles til rådighed for Sundhedsforvaltningen i København.
Efter forslaget blev stillet gik der ganske kort tid, så blev hele boligblokken lejet ud til andet sted, og det blev indarbejdet i den næstfølgende tillægsbevilling, så Anthon Frederiksen har selv været med til at stemme for at løse dette problem, så det passer ikke at det ikke er blevet bekendtgjort her i salen.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg siger også fra Landsstyrets side tak til de uddybende bemærkninger der er kommet og til slut skal jeg også lige nævne, at m.h.t. kommunernes lån fra Landskassen, og de tilbagebetalingsydelser det sker efter hensigten og kommunernes tilsynsråd holder også øje med at det sker efter planerne.
Vi ved også m.h.t. Maniitsoq og Ilulissat kommune, at de afholder deres tilbagebetalinger, og ligesom man også mærker at kommunerne også selv arbejder for at løse deres problemer, og det samme gælder også for Kangaatsiaq og det samme gælder også aftalen med Qeqeertarsuaq kommune og vi regner med, at forpligtigelserne vil blive betalt tilbage efter planen.
Og når vi nu skal arbejde videre i udvalget vedrørende tillægsbevillingen her, så vil jeg gerne henstille og ud fra de erfaringer vi allerede har, at Finansudvalget har som regel meget travlt, og efterlys der også flere informationer og oplysninger fra de forskellige Landsstyreområder.
Men jeg vil også henvise til den mulighed at de forskellige Landsstyreområder også kan kaldes til samråd, hvorfor jeg også vil henstille at man bruger denne mulighed, således at man får afdækket de forskellige problemstillinger på et tidligere tidspunkt eller hurtigere.
Og det samme gælder for de forskellige andre udvalg, og det er nok også den bedste løsning, og således at de forskellige udvalg kan tilkalde de forskellige Landsstyremedlemmer til samråd i udvalget og især i Finansudvalget.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet.
Malinannguaq
Marcussen Mølgaard, Inuit
Ataqatigiit.
Tak. Med hensyn til uddannelserne og de bemærkninger der er faldet, vil jeg gerne tilføje noget.
Med hensyn til udnyttelse og bedre udnyttelse vil være ordet i fremtiden, og i de central uddannelsespladser og pladsmangel i disse, manglende kollegieværelser, uddannelseslokaler og deslige.
Arktisk Station i Qeqertarsuaq har vi kendskab til forhold der er under et universitet i Danmark kan benyttes meget bedre her i vort land. Der haves en meget stor viden i denne station, der vedrører arkiv, der vedrører naturen og land- og havområder her I Grønland, som vi ellers meget bedre kan udnytte forefindes der.
Og som Naturinstituttet ...... bedre kan udnytte, da der allerede forefindes indkvarteringsmuligheder. I vintermånederne bruges de ikke i videre udstrækning. Der kommer nogle studerende fra Danmark, og her kan man med et bedre samarbejde kan vi invitere udenlandske forskere, og det er derfor jeg her fra talerstolen vil sige, at vi bedre kan udnytte denne station.
Hvad angår kommunerne er jeg meget glad for, at der blev sagt fordi det vil være relevant at undersøge hvad angår Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq kommune.
Vi kender jo Maniitsoq og bl.a. Ilulissat har haft problemer og er kommet over deres problemer, men hvis man skal komme over sine problemer vil det helt nødvendigt at skulle fremme erhvervet.
Det vil være glædeligt, hvis man kan forlænge afdragsperioderne, men det
er ikke kun det, så må vi tage andre forhold med i betragtning i disse vanskeligsstillede kommuner, således at vi også politisk arbejder på at rette op på disse forhold, idet det ikke nødvendigvis, at vi ikke udelukkende skal fokusere på afdragsordningerne.
Dette vil jeg understrege, også fordi vi hele tiden har sagt, at der skal være erhvervsfremme i Kangaatsiaq kommune og det er mit håb at man vil tage det med i betragtning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Og for ikke at forlænge mødet, vil jeg lige svare Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen efterlyste muligheden for at bruge Landsstyret til redegørelser skal bruges noget mere, således at man bedre kan følge med i sagerne i Landstinget.
Hvis jeg ikke har hørt forkert i radioavisen, at man især i de senere år er der fremkommet masser af redegørelser fra Landsstyret til Landstinget f.eks. kan jeg nævne at vi under forårsmødet har fremkommet med en omfattende redegørelse. Under næste samling har vi også lovet, at vi vil fremkomme med en redegørelse vedrørende psykiske handicappede, og til næste samling har vi også lovet at vi vil fremkomme med en redegørelse hvad angår forebyggelsesarbejdet overfor Landstinget. Og vi har også lovet at vi til EM 1998 vil fremkomme med en sundhedspolitisk redegørelse.
Det er vores intentioner, at vi skal være åbne overfor Landstinget og det ansvar er vi bevidst om, og jeg er også bekendt med at muligheden for at bruge Landsstyret til uddybende redegørelser bruges flittigt.
Derudover har de enkelte Landstingsmedlemmer velkommen til at konsultere os. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med TB 2 som vi behandler hver eneste år, der må vi kunne lærer noget af, idet de forskellige problemstillinger der nu dukker op de samme problemer eksisterede også sidste år. Såfremt vi ikke finder en løsning så vil vi også til næste år have de samme problemer.
Det betyder, at Landstingstillægsbevillingsloven 2 det indeholder problemer som kommer hvert eneste år, og til det kan jeg sige at det er forhold i Paamiut, dem drøftede vi også i 1995, dengang blev der sagt, at man skal foretage sig noget vedrørende dette, og dengang lovede Landsstyret at det ville ske, og det samme skete for 1996 og det samme gælder så også for i år.
Og når så de enkelte kommuner så foretager en henvendelse så sker der også, at der ikke findes sådanne planer.
Men hvad angår problemerne indenfor sundhedsvæsenet, de samme problemer eksisterede i 1995, 1996 og i år. Og det samme gælder problemer indenfor det sociale område. Hvis man skal løse problemerne skal man ikke nøjes med at komme med en redegørelse og vi må komme med noget konkret herfra.
Jeg mener, at vi må lære herfra, vi skal ikke kun bruge talerstolen her for at finde en løsning, hvis man skal finde en løsning på problemerne, så må man komme både borgere og kommunerne i møde, og holde møder med dem.
Og jeg vil opfordre overfor Landsstyret, at de ikke prioriterer deres udenlandsrejser alt for højt, men prioriterer deres arbejde for kommunerne, således at de kommer ud til dem for at finde en løsning på de forskellige problemer der er. På den måde regner jeg med, at man reelt kommer til at arbejde på at løse problemerne.
Men Landstingstillægsbevillingsloven er den der fortæller os om de eksisterende problemer, og behovet for at disse problemer bør løses.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Tak. Hvorfor skal middagsradioavisen eller aftensradioavisen fortælle os, hvilket ting Landsstyret er kommet med en redegørelse. Det er Landsstyrets opgave, at indenfor deres egne ressortområder, at komme med forklaringer og redegørelser.
Jeg mener at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har misforstået det jeg er kommet ind på. Det er resultatet af de ting vi har drøftet her i salen jeg gerne vil høre om. Jeg spørger ikke om at Paaviraaq skal komme med en skindredegørelse, men disse redegørelser siger vi selvfølgelig tak for og bruger disse som beslutningsgrundlag.
Men det jeg efterlyser her er en redegørelse, hvor langt man er kommet med en given sag.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat.
Jeg skal prøve at gøre det kort. I dag har vi drøftet en masse spørgsmål og svar, og til spørgsmålet om, at det også bliver besvaret, og jeg må med hensyn til Marianne Jensen, og det der har været fremme i radioavisen idag. Man har været inde på de mange redegørelser fra Landsstyret overfor Landstingsmedlemmerne, men det er ikke et spørgsmål om, hvor mange svar der er kommet i forhold til hvor mange spørgsmål der er blevet stillet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg har ikke nogle yderligere tilføjelser, og jeg mener også at jeg er kommet med en besvarelse på de spørgsmål der er blevet stillet, og så skal jeg blot til allersidst tilføje, at det også er min plan, at jeg i højere grad vil komme ud til kommunerne, og efter min tiltræden er det min intention er det min intention at jeg også igennem kommunernes Tilsynsråd og i samarbejde med dem, vil arbejde på, at komme ud til samtlige kommuner, således at jeg også kan indlede drøftelse om de forskellige arbejdsopgaver der ligger der.
Og så skal jeg også tilsidst komme ind på, som vi ikke har været inde på, som vedrører forsinkelse af givne anlægsopgaver, og det Landsstyret gang på gang oplever når man bygger boliger i byer og bygder, det er de store kvadratmeterpriser, og som resultat af det så bliver anlægsopgaverne forsinket.
Og nu kan vi også se at det er samtlige der er blevet omdelt, og ser vi på anlægsopgaverne i bygderne, så er der i bygderne i Qaqortoq og Maniitsoq bygder der er kvadratmeterprisen på omkring 15.000 kr, det er alt for højt, og vi må også få afklaret årsagen til det.
Kvadratmeterpriserne i byerne er den tildels så høje at den ligger på omkring 14.000 kr. det er helt uacceptabelt set ud fra alles synspunkt, og det er også en af årsagerne til at givne anlægsopgaver bliver forsinkede.
Og således bliver også arbejdsopgaverne og viljen til at gøre det arbejde færdigt, det er hindring til det. Det er også kommunernes opgave, at holde øje med det, og så holde priserne nede, og såfremt vi kan se at kvadratmeterpriserne er for nedadgående så kan vi også gøre vores til for at opgaverne bliver udført.
Mødeleder.
Og dermed er punkt 12 Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997 færdig ved 1. behandlingen og vil blive behandlet i udvalget for inden 2. behandlingen.