|
Dagsordenens punkt 57-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Kristine Raahauge, forslagsstiller, Siumut:
Jeg har stillet forslag om ændring af folkeskoleforordningen. Der har været forsøgsundervisning på forskellige områder, og det har været vellykket, og derfor vil jeg stille forslag om, at § 6, stk. 5 i folkeskoleforordningen ændres, således at engelsk-undervisningen bliver obligatorisk fra 6. klasse.
Mødeleder:
Forslagsstillerne er velkomne til at resumere deres forslag.
Jonathan Motzfeldt, forslagsstiller, Siumut:
Jeg har stillet forslag om at starte musikfag her i Grønland, og det er blevet behandlet både i Direktoratet og Udvalget, og jeg har stillet forslag om, at der skal kunne gives støtte til unge, således at der oprettes en fond, for at støtte unge der gerne vil rejse.
Mødeleder:
Jeg skal erindre om, at vi skal stemme når punktet er blevet behandlet, fordi der er to mindretalsudtalelser.
Lars Sørensen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Vi ved alle, at udviklingen er gået meget hurtigt her i Grønland, og hvis man vil følge med så skal man kunne tilpasse sig, også med hensyn til vores fritidsaktiviteter. Jeg mener, at jeg har ret, når jeg udtaler at samfundet føler, at man skal være fælles om nogen ting, og her tænker jeg på idræt. Man bør politisk støtte idrætten, idet det er vejen til, at man opnår positive resultater. Vi må kunne planlægge det nøjere. Jeg ved der er mange unge, som er uddannet indenfor idræt, og dem udnytter vi ikke i højere grad, fordi vi ikke har de fornødne konsulentansættelser, derfor stiller jeg forslag om, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne er fælles om, at ansætte eller give muligheder for, at der ansættes idrætskonsulenter i kommunerne blandt andet ved hjælp af de tips- og lottomidler som vi får.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak. Jeg har stillet forslag om, at emnet turisme indgår som et fast emne i undervisningen i Folkeskolen, og at der tages højde for det igennem lovgivningen. Vi ved at man i disse år har aktiviteter indenfor turisterhvervet, og at vi ønsker at fremme turisterhvervet. I den forbindelse har jeg ment, at det vil være på sin plads, at lade emnet turisme indgå, som et fast emne i undervisningen i Folkeskolen.
Mødeleder: Og udvalgets betænkning skal nu fremsættes af udvalgets formand, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, udvalgets formand, Siumut:
Jeg skal endvidere nævne, at Ruth Heilmann også har stillet et forslag om, at højskolerne benyttes mere i efteruddannelse af arbejdsløse, og til dem der mangler arbejdspladser. Det forslag er også behandlet i udvalget.
Da udvalgets betænkning er meget lang, og da alle nok har gennemgået den, vil jeg forkorte mit indlæg.
Første forslag er fra Landstingsmedlem Kristine Raahauge vedrørende forslag om ændring af folkeskoleordningen, således at engelskundervisningen bliver obligatorisk fra 6. klasse.
Hvis engelskundervisningen skal påbegyndes på betryggende vis fra 6. klassetrin, skal udvalget allerede på nuværende tidspunkt udtale, at det vil være nødvendigt med yderligere udviklingsarbejde om undervisningen, udarbejdelse af vejledninger og planlægning af kursusvirksomhed, således at det sikres, at engelskundervisningen kan gennemføres mundtligt på engelsk eventuelt med elevens modersmål som hjælpesprog.
Det er hensigten, at der vil blive udarbejdet en endelig rapport til Landstinget på efterårssamlingen 1997, som skal danne baggrund for beslutninger om eventuelle ændringer i rammerne for undervisningen i sprog i folkeskolen.
Ifølge ovennævnte plan vil der i fornødent omfang blive stille ændringsforslag til de gældende bestemmelser angående undervisningen i fremmedsprog på efterårssamlingen 1997 med forventet ikrafttræden i 1998.
Udvalget er derfor opmærksomme på fremmedsprogsundervisningens nødvendighed i folkeskolen, hvorfor udvalget henstiller, at yderligere tiltag ved sprogundervisningen i folkeskolen afventer den samlede redegørelse vedrørende fremmedsprogsundervisningen.
Og med hensyn til Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag om, at emnet turisme indgår som et fast emne i undervisningen i folkeskolen, skal vi udtale at til behandlingen
i udvalget havde Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke redegjort for de muligheder, de nugældende bestemmelser for folkeskolen giver.
Udvalget finder, at de gældende bestemmelser åbner muligheder for, at folkeskolen, dens lærere og elver alene eller i samarbejder med det stedlige turisterhverv i vidt omfang kan tage emnet turisme op i undervisningen.
Endvidere skal udvalget udtale, at der inden for de nuværende rammer, således er mulighed for at tage emnet op på flere niveauer og i flere sammenhænge.
Endvidere kan de enkelte kommuner i henhold til § 19 stk. 1. selv tage initiativ til eksplicit at indarbejde emnet i undervisningsplanens bestemmelser om undervisningens indhold i de enkelte fag. Den enkelte kommune har dermed mulighed for, gennem en lokal undervisningsplan, at fremme den lokale interesse for turismeerhvervet.
I Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 14 af 29. maj 1995 om folkeskolens fritidsvirksomhed, § 6 stk. 3, er der åbnet mulighed for, at kommunerne gennem deres ungdomsskoler kan etablere erhvervsintroducerende kurser samt erhvervsmæssige grunduddannelser, der kan give en grundlæggende uddannelse med sigte på specielle erhvervsområder.
Endvidere er der mulighed for, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan opfordre Inerisaavik/Pilersuiffik til at udarbejde et idé-katalog til undervisning af folkeskolens elever i emnet turisme.
Under henvisning til ovennævnte bemærkninger, om muligheder for at inddrage turisme i fag i folkeskolen, indstiller Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse, at der ikke tages yderligere skridt til at ændre eller udvide bestemmelserne på nuværende tidspunkt.
Udvalget henstiller til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, at direktoratet opfordrer Inerisaavik/Pilersuiffik til at udarbejde et idé-katalog til undervisning af folkeskolens elever i emnet turisme.
Endvidere opfordrer udvalget skolerne til at behandle emne turisme i emneuger m.v.
Vedrørende forslag om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter stillet af Landstingsmedlem Lars Sørensen, der er udvalget af den opfattelse, at idrætten har stor forebyggende betydning for både børn, unge og ældre, og indsatsen på dette område bør derfor styrkes.
Ansættelse af kommunale idrætskonsulenter kan da også allerede ske i henhold til § 29 i Landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992, om fritidsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at de kommunale myndigheder kan yde støtte til lokale idrætsklubber, herunder til aflønning af instruktører mv. Der er således mulighed for at yde tilskud til løn til konsulenter fra de lokale idrætsklubber i kommunen.
Det vil således ikke kræve en ændring af gældende bestemmelser, hvis kommunerne vælger at yde tilskud til aflønning af en konsulent. Derimod vil det kræve en ændring af forordningen, hvis Hjemmestyret skal yde tilskud til sådanne konsulenter, da det af § 27 fremgår, at Landsstyret kan yde tilskud til landsdækkende idrætsforbund.
Udvalget skal i den forbindelse nævne, at kommunerne modtager bloktilskud til fritidsvirksomhed. Bloktilskuddet fordeles efter aftale med KANUKOKA, således at kommuner uden idrætshaller, men med gymnastiksal eller minihal forlods tildeles 110.000 kr. Kommuner med idrætshal tildeles forlods 400.000 kr., mens det resterende beløb fordeles efter folketal, således at hver person boende i en bygd medtælles som 1 2 person.
Reformkommissionen har i sin betænkning anbefalet, at fritidsområdet forbliver en kommunal opgave. Det vil derfor være en begrænsning i kommunernes selvbestemmelse, hvis tinget beslutter, at alle kommuner skal ansætte en idrætskonsulent. De lokale forhold og behov spiller en stor rolle for de tilbud, der bør være på området. Det er derfor langt fra sikkert, at der i alle kommuner er behov for en fuldtidsansat idrætskonsulent.
Jeg skal henvise til forskellige redegørelser som er udarbejdet under forhandling med KANUKOKA og andre instanser.
Og herefter skal jeg komme med udvalgets bemærkninger. Flertallet i udvalget tilslutter sig Idrætten Råds bemærkninger, og skal på ovennævnte baggrund opfordre kommunerne til at udnytte de muligheder landstingsforordningen åbner, med hensyn til at støtte den lokale idræt, herunder aflønning. Her tænkes ikke kun på fuldtidskonsulenter, men også instruktører i enkelte idrætsgrene. Dette vil kunne medvirke til, at de unge mennesker, der har været på idrætshøjskoleophold, fastholdes i det lokale foreningsliv til gavn for dem selv og for lokalsamfundet.
Mindretallet bestående af IA´s medlem anfører, at kommunerne i henhold til fritidsforordningen mv. har lovmæssig mulighed for at ansætte kommunale idrætskonsulenter. Når dette alligevel ikke sker, skyldes det, at kommunernes midler ikke strækker til ansættelse af kommunale idrætskonsulenter. IA´s medlem af udvalget anbefaler derfor, at der gives mulighed for ansættelse af kommunale idrætskonsulenter, således at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne fordeler udgifter til disse med 50% til hver.
Et enigt udvalg vil samtidig opfordre til, at KANUKOKA, Idrættens Råd og Landsstyret i samarbejde undersøger, hvordan bloktilskuddet til fritidsvirksomhed anvendes, samt vurderer om den nuværende måde at fordele dette bloktilskud på bør ændres. Herunder bør drøftes, om dele af bloktilskuddet bør uddeles forlods til bestemte formål.
Det samlede udvalg vil endvidere benytte lejligheden til nok en gang at henstille til såvel Grønlands Idrætsforbund som de lokale foreninger og kommunerne, at der i det daglige arbejde med idrætten også fokuseres på handicapidrætten.
Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse skal endvidere udtrykke sin fulde støtte til Landsstyremedlemmet i denne bestræbelser på at få Grønland direkte omfattet af tips- og lottolovgivningen. Og desuden skal udvalget anbefale, at fordelingen af tipsmidlerne tages op, når en ændring af tips- og lottolovgivningen er vedtaget i folketinget.
Jeg skal henvise til, at den danske minister for Kultur Jytte Hilden og Konrad Steenholdt er blevet enig om at løse dette problem.
Og med hensyn til forslag om, at højskolerne benyttes mere til efteruddannelse af arbejdsløse og dem der mangler uddannelsesplads stillet af Landstingsmedlem Ruth Heilmann skal udvalget indledningsvis udtale, at det anser det for yderst vigtigt, at alle initiativet, der kan medvirke til at mindske arbejdsløsheden bliver udnyttet. Dette gælder således også udnyttelsen af vores to folkehøjskoler, derudover at den almene vinterskole anvendes til særlige kurser for arbejdsløse.
Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler giver mulighed for afholdelse af sådanne kurser, og udvalget kan på baggrund af oplysninger fra et netop afholdt møde mellem forstanderne fra højskolerne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke forstå, at sådanne kurser allerede bliver afholdt.
Og til slut skal udvalget udtale, at i den forbindelse skal udvalget også henlede opmærksomheden på Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af ledige. Denne ordning giver ligeledes kommunerne vide muligheder for at støtte diverse tilbud til ledige såvel på højskoler som andre tilbud.
Vedrørende mit forslag om at starte et musikforslag her i Grønland, der skal jeg henvise til den lange redegørelse, og skal udtale at udvalget kan konkludere, at rammerne for etablering af musikundervisning i fritiden er tilstede, men at især den store mangel på kvalificeret undervisere gør, at intentionerne bag forordningen ikke kan opfyldes. Udvalget henstiller til kommuner om at tilbyde så meget musikundervisning som det er muligt.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har endvidere overfor udvalget redegjort for hvordan musikundervisningen på Færøerne er etableret.
Musikundervisningen bygger på lagtingslov om støtte til musikskoler af juni 1984.
Musikundervisningen på Færøerne foregår i musikskoler, og sker i tæt samarbejde mellem hjemmene, skolen, musikforeninger og andre interesserede.
Jeg har bedt om at få det undersøgt, og jeg er glad for at det er blevet undersøgt.
Og med hensyn fil finansieringsspørgsmålet, så er det sådan at elevgebyret for skoleåret 1995/96 er på 600 kr og leje af musikinstrumenter er på 200 kr. Elevgebyret for instrumentlejen har skolen til rådighed. Pengene bliver brugt til vedligeholdelse, og til indkøb af nye instrumenter. I dag ejer skolen instrumenter for ca. 400.000 kr og musikskolen på Suderø har i år 5 lærere som tilsammen underviser i 77 timer pr. uge, som musikskolen i Suderø har fået tildelt. 3 af 5 lærere er svenskere.
Jeg skal endvidere nævne, at det er kommunen der kører musikundervisningen, mens det færøske landsstyre og kommunerne deler udgifterne til lærerlønningerne. Musikskolelederen som koordinator får 6 % af musikskolelærerlønningerne efter samme fordelingsprincip.
Udvalget anser derfor musikundervisningsforanstaltningerne på Færøerne som et spændende arrangement, som måske kan bruges som arbejdsgrundlag ved eventuel etablering af en lignende ordning i Grønland.
Udvalget henstiller til landsstyret, at mulighederne for etablering af musikskoler i Grønland undersøges, herunder at lovgrundlaget for etablering af musikskoler undersøges.
Og til slut et forslag om oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands unge mennesker og alment engagerede borgere stillet af mig, Jonathan Motzfeldt.
Der er kommet svar til forslaget, og udvalget har udtalt, at man lægger vægt på, at der består tilfredsstillende muligheder for uddannelsessøgende og for borgere, der i kraft af en ansættelse i en virksomhed eller i det offentlige kan udvikle sin horisont og samfundsforståelse. Udvalget er imidlertid enig med Hr. Jonathan Motzfeldt i, at mulighederne for almindelige samfundsborgere til økonomisk at overkomme rejseaktiviteter med almene formål er meget vanskelige, uensartede og ufuldstændige.
Udvalget lægger vægt på, at de mange engagerede medborgere i det almindelige samfundsliv også skal have en reel mulighed for at udvikle deres samfundsforståelse og kendskabet til, hvordan man indretter samfundslivet andre steder. Især er det vigtigt for vore unge mennesker, at de uanset valg af bosted eller levevej kan opsøge og udvikle forståelsen for det verdenssamfund vi i stigende grad er en del af. Det vil imidlertid ofte være umuligt at overkomme økonomisk på grund af store rejseomkostninger.
Udvalget skal indstille til landstinget, at landsstyret anmodes om at udarbejde et konkret forslag til etablering af en fond, herunder forslag til formål, vedtægter, bestyrelse m.v. samt forslag til fondens finansiering. Udvalget indstiller, at en sådan fond finansieres ved indskud fra Grønlands Hjemmestyre, men med mulighed for, at kommuner, virksomheder, foreninger og andre interesserede kan indskyde midler i fonden.
Størrelsen af hjemmestyrets indskud i fonden må i givet fald besluttes af landstinget i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.
Udvalgets mindretal bestående af Inuit Ataqatigiits medlem i udvalget er af den opfattelse, at en oprettelse af en fond til at støtte rejser m.v. generelt er en god idé. Medlemmet er dog af den opfattelse, at det fremlagte forslag fra undertegnede, Jonathan Motzfeldt, ikke indeholder tilstrækkelig med konkrete oplysninger om fondens målgruppe til, at landstinget kan anmode landsstyret om at udarbejde et konkret forslag. Det er ikke hensigtsmæssigt at oprette en fond uden at have en klar afgrænsning af den personkreds, der kan modtage støtte fra fonden. En afgrænsning af personkredsen foreslås at være socialt dårligt stillede personer.
Medlemmet er endvidere af den opfattelse, at udvalget generelt mangler oplysninger om støttemuligheder til rejser, både i hjemmestyrets regi samt udenfor.
Hermed har jeg forelagt disse ting og skal bede om udtalelser.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Forslag om ændring af folkeskoleforordningen, således at engelskundervisningen bliver obligatorisk fra 6. klasse, stillet af landstingsmedlem Kristine Raahauge.
Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse har udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales, at der ikke foranlediges yderligere tiltag ved sprogundervisningen i folkeskolen på nuværende tidspunkt, idet udvalget vil afvente den endelige rapport vedrørende dette.
Landsstyret kan tilslutte sig denne anbefaling og kan oplyse, at rapport om forskning, pædagogisk udviklingsarbejde m.m. indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning og den sproglige integration i folkeskolen forventes at foreligge ved efterårssamlingen i 1997.
Efterfølgende vil der, i det omfang det er nødvendigt, blive stillet ændringsforslag vedrørende lovgrundlaget på folkeskoleområdet med henblik på udmøntning af rapportens anbefalinger.
Vedrørende forslag om, at emnet "turisme" indgår som et fast emne i undervisningen i folkeskolen, stillet af landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard, der har Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse udarbejdet en betænkning, hvori det konkluderes, at mulighederne for at inddrage turisme som en del af undervisningen i folkeskolen er tilstrækkelige med det lovgrundlag, der eksisterer i dag.
Landsstyret kan give sin tilslutning til denne konklusion.
Det foreslås endvidere i betænkningen, at Inerisaavik/Pilersuiffik opfordres til at udarbejde et idékatalog til undervisning af folkeskolens elever i emnet "turisme", herunder at skolerne opfordres til at behandle emnet i en emneuge.
Da de gældende bestemmelser åbner muligheder for et sådant initiativ, skal landsstyret tilslutte sig denne opfordring, og vil endvidere foranledige, at opfordringerne bliver videregivet.
Vedrørende landstingsmedlem Lars Sørensens forslag om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter skal landsstyret tilslutte sig udvalgets bemærkninger om idrættens forebyggende betydning.
Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed, fik idrætten da også sit eget kapitel.
Med hensyn til ansættelse af egentlige idrætskonsulenter i kommunerne er landsstyret enig med flertallet af udvalget og Idrættens Råd, der har haft forslaget til udtalelse, i at idrætten skal tage udgangspunkt i foreningslivet og de lokale behov og ønsker, hvorfor det er betænkeligt, hvis det samlede idrætstilbud i kommunerne hænges op på en enkelt person.
Det må være de lokale foreninger og kommunalbestyrelsen, der i samarbejde finder ud af hvilke behov, der er i den pågældende kommune. Et behov der meget vel kan ændre sig fra år til år.
I forlængelse heraf skal landsstyret fastslå, at det tilslutter sig kommunalreformkommissionens anbefaling om, at styrelsen af fritidsområdet skal være en kommunal opgave, hvorfor det ikke kan anbefales, at dele af tilskuddet øremærkes til lønninger til idrætskonsulenter.
Med hensyn til anvendelsen af tilskud fra tipsmidlerne til aflønning af kommunale idrætskonsulenter, så er det korrekt, at den nugældende tips- og lottolov samt den aftale, der er indgået mellem kulturministeriet i Danmark, Dansk Idrætsforbund og Grønlands Hjemmestyre, ikke giver mulighed for dette.
Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Ruth Heilmann om, at højskolerne benyttes mere i efteruddannelse af arbejdsløse og til dem, der mangler uddannelsesplads og udvalgets behandling af forslaget, der kan landsstyret tilslutte sig udvalgets bemærkninger om, at det er vigtigt, at alle initiativer og muligheder for, at mindske arbejdsløsheden bliver udnyttet.
Udvalget peger på flere muligheder, både indenfor højskoleområdet, fritidsområdet samt indenfor Socialdirektoratets område. Der er ingen tvivl om, at jo mere tværfagligt samarbejde, der igangsættes, jo bedre udnyttes midlerne.
Med hensyn til problematikken omkring økonomien i forbindelse med højskolekurserne vil landsstyret foranledige, at problematikken bliver inddraget i arbejdet omkring en kommende revision af forordningen om folkehøjskoler. Samtidig skal landsstyret dog opfordre kommunerne til at udnytte de allerede eksisterende muligheder for tilskud til sådanne kurser.
Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt om at starte musikfag her i Grønland, har Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse indstillet i sin betænkning vedrørende opstart af musikfag her i Grønland til landsstyret, at mulighederne for etablering af musikskoler i Grønland samt lovgrundlag for musikskoler bliver undersøgt.
Til orientering skal det nævnes, at musikskolemodellen på Færøerne vil blive undersøgt nærmere i løbet af den første del af 1997. Dette vil ske ved kontakt til det færøske landsstyre, musikskoleledelsen på Færøerne samt ledelsen af den lokale musikskole på Suderø.
Ligeledes vil landsstyret studere lovgivningen omkring musikskoler på Færøerne nærmere med henblik på eventuel lovgivning på området her i Grønland.
Landsstyret skal endvidere benytte lejligheden til at takke udvalget for dets opbakning af landsstyrets bestræbelser på etablering af en musikskoleordning her i Grønland.
Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt om oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands unge mennesker samt alment engagerede borgere.
Flertallet i Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse indstiller i betænkningen vedrørende forslag fra landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt om oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands unge mennesker samt alment engagerede borgere, til landsstyret, at der udarbejdes et konkret forslag til etablering af en rejsefond.
Landsstyret har fuld forståelse for intentionerne bag forslaget, men finder, at det vil være uhensigtsmæssigt, at det offentlige opretter en sådan rejsefond. Landsstyret er således af den opfattelse, at oprettelse af en rejsefond ikke er en opgave, der henhører under det offentliges opgaver. En rejsefond kan mere naturligt oprettes i private fora, eksempelvis i foreningsregi.
Udover disse principielle indvendinger er landsstyret af den opfattelse, at der er en række praktiske hindringer for en umiddelbar realisering af forslaget.
Af betænkningen fremgår det, at fonden skal uddele midler til støtte af borgeres rejseaktiviteter, således at disse borgere får større og bedre indsigt i samfundslivet andre steder. Det er således hensigten, at fonden principielt kan uddele støtte til alle ansøgere, uden hensyntagen til ansøgerens økonomiske formåen eller ansøgernes muligheder for ad anden vej at deltage i rejseaktiviteter.
Af betænkningen fremgår endvidere, at der påtænkes nedsat en selvstændig bestyrelse m.v. Det er fondens bestyrelse, der er tale om. Til betjening af denne fonds bestyrelse kan man vælge at oprette et selvstændigt sekretariat, eller man kan lade hjemmestyret varetage sekretariatsfunktionen. Uanset hvad man vælger, skal man være opmærksom på, at oprettelsen af en fond, som principielt kan uddele midler til alle, vil medføre en meget stor ansøgerskare og dermed et uforholdsmæssigt stort administrationsarbejde, både for sekretariatet og bestyrelsen for fonden. Dertil kommer, at det vil være meget vanskeligt for en bestyrelse at udvælge den skare af ansøgere, der skal modtage støtte, hvis der ikke er faste retningslinier for, hvem og til hvilke formål fonden kan yde støtte.
Landsstyret kan med de førnævnte begrundelser ikke tilslutte sig forslaget om oprettelse af en rejsefond i offentligt regi.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
I Siumut har vi med interesse nøje gennemgået betænkning afgivet af Landstingets Udvalg for Kultur og Undervisning, som tager sit udgangspunkt i en række medlemsforslag, og skal knytte følgende bemærkninger til betænkningen:
Landstingsmedlem Kristine Raahauge er fremkommet med forslag om ændring af folkeskoleforordningen, således at engelskundervisningen bliver obligatorisk fra 6. klasse.
Selvom vi kan tilslutte os udvalgets betænkning på dette område, skal vi fremkomme med følgende supplerende bemærkninger:
I Siumut lægger vi vægt på, at de offentlige myndigheders undervisnings- og uddannelsestilbud til alle tider må være med til at sikre erhvervsmæssig og økonomisk udvikling, således at vi er sikre på, at vi hele tiden er konkurrencedygtige overfor omverdenen i en verden, som stadig undergår løbende forandringer.
I denne forbindelse har vi taget beslutning om at vore børn til stadighed dygtiggøre sig i andre sprog med udgangspunkt i vort eget sprog og vores livsform.
Vi er kede af, at løbende forsøgsundervisning i det engelske sprog ikke har været muligt at gennemføre i alle henseender. Vi forstår, at de centrale myndigheders bevilgede midler til forsøgsundervisningen ikke har været tilstrækkelige, samt at forsøgsundervisningen har måttet stoppes på grund af økonomiske problemer i kommunerne.
Derfor skal vi opfordre landsstyret til at holde nøje øje med at alle, uanset hvor de bor, har lige muligheder og lige vilkår, når det drejer sig om uddannelse.
Vi tilslutter os fra Siumut udvalgets henstilling vedrørende Landstingsmedlem Malinanguaq Markussen Mølgaards forslag om, at emnet turisme indgår som et fast emne i undervisningen i folkeskolen. Fra Siumut er vi helt sikre på, at turisterhvervet kan udvikle sig til et bæredygtigt erhverv, som kan blive en af de bærende søjler i den økonomiske politik.
Turisterhvervet kan give landet udenlandske valuta og skabe nye arbejdspladser, og derfor mener vi, at man skal sørge for videreudvikling af dette erhverv. Fra Siumut lægger vi vægt på, at man skal gøre, hvad man kan for, at turisterne oplever vores kultur og vores natur som noget opløftende, og at man skal opleve disse med respekt. Samtidig skal vi gøre turisterne opmærksom på, at vi har den største respekt for vore naturomgivelser. Fra Siumut lægger vi også vægt på nært samarbejde med vore nærmeste nabolande i relation til turisterhvervet. På denne måde kan vi nå frem til prisdannelser, der honorerer kravene indenfor turisterhvervet. Skal man fremme sådanne ideer, er det på tide at udvide informations niveauet, inkl. skolesystemet.
Fra Siumut tilslutter vi os udvalgets henstilling vedrørende Landstingsmedlem Lars Sørensens forslag om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter. Siumut er ikke i tvivl om, at idræt er en af vejene til sundhed i krop såvel som i sjæl. Skal idrætslivet videreudvikles er det efter Siumuts opfattelse nødvendigt, at denne videreudvikling sker i samarbejde med idrætsfolkene. Derfor er vi tilfredse med, at udvalget har haft forslaget til høring hos Idrættens Råd.
Vedrørende Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om, at højskolerne benyttes mere i efteruddannelse af arbejdsløse, og til dem der mangler uddannelsesplads tilslutter Siumut sig udvalgets indstilling.
I Siumut er vi opmærksom på, at elever som ikke har besluttet at gå videre i uddannelsessystemet har behov for rådgivning med hensyn til andre muligheder. Et sundt menneske må kunne klare sig selv, og må derfor have mulighed for at få beskæftigelse og må have ansvarsfølelse overfor sin arbejdsplads og dens vedvarende bevarelse.
Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til at vurdere diverse lovregler vedr. arbejdsløse og gøre reglerne tidssvarende. I samme forbindelse skal vi opfordre til, at man er opmærksom på koordinering af uddannelsesmulighederne. Fra Siumut lægger vi vægt på, at de arbejdsløse og unge, som endnu ikke har truffet beslutning om, hvad de vil gøre, når de går ud af skolen, ikke går helt i stå.
Vi går helhjertet ind for udvalgets indstilling vedr. Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag om musikskole.
I Siumut er vi glade for at lokale sangforeninger florerer i disse år, og at der stadig er flere børn og unge, som følger dette eksempel. I Siumut ved vi, at der er mange personer, som har meget nemt ved at håndtere et instrument, men mangler mulighed for at videreudvikle deres færdigheder. Derfor er vi tilfredse med udvalgets indstilling til Landsstyret om at undersøge mulighederne for at videreudvikle området. Når nu vores kommende kulturhus Katuaq tages i brug må borgerne have mulighed for aktiv deltagelse i offentlig optræden og i den forbindelse må de have mulighed for at dygtiggøre sig.
Vedrørende Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag om oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands unge mennesker og alment engagerede borgere tilslutter vi os fra Siumut udvalgets indstilling, men skal knytte følgende bemærkninger. Fra Siumut lægger vi vægt på at alle borgere i vort land skal have lige muligheder for at rejse udenlands med henblik på at blive bedre orienteret om vores omverden. Derfor tilslutter vi os udvalgets indstillingen til Landsstyret som en selvfølge. Men desuagtet skal vi ikke undlade at nævne, at vi fra Siumut lægger vægt på at der findes en rådslagning sted med eksempelvis arbejdsgiverorganisationer som har feriefonde, og som har det samme formål, som det herværende forslag. Vi er åbne for at indgå i dialog, når der lægges konkrete forslag på bordet vedr. forslagets realisering.
Med disse bemærkninger tager vi udvalgets indholdsrige og letforståelige betænkning til efterretning, og vi takker direktoratets personale for deres pligtopfyldende indsamling af de oplysninger, der har været nødvendige til betænkningens indhold.
Siverth K. Heilmann, Atassut
Der er en del forslag, hvorfor jeg skal anmode formanden om at få lov til, at forkorte overskrifterne.
Værsgo.
Til Kristine Raahauges forslag har vi følgende bemærkninger.
Det er vigtigt for Atassut, at alle har lige muligheder for en god skolegang. Muligheder for fortsættelse til højere læreanstalter er ikke alene en menneskeret, men et godt grundlag af stor betydning for alle folkeslag i deres udvikling.
Derfor er udvikling af skolegang og uddannelse grundlaget for, at vi selv kan klare de voksende samfundsopgaver, aåldes at vi ikke skal hente arbejdskraft udefra i samme størrelsesorden som i dag. Landstingsmedlem Kristine Raahauges forslag er i tråd med Atassuts uddannelsespolitik. Dog er vi enige med Kultur og Uddannelsesudvalget i, at vi skal afvente rapporten vedr. den sproglige integration, pædagogisk udviklingsarbejde m.m., som kan forelægges under efterårssamlingen 1997.
Til Landstingsmedlem Malinanguaq Mølgaards forslag vil vi knytte følgende kommentarer.
Vi mener i Atassut, at turisme vil få en meget større betydning som erhverv i fremtiden end hidtil. Grønland indgår som et attraktivt mål for mange turister på grund af sin specielle natur. Naturens sjældne skønhed giver ikke alene os, men også turister en følelse af speciel art. Vi er principielt enige med forslagsstilleren, men man er tillige enige med udvalget i, at der allerede findes grundlag for, at turismeforhold kan indgå i undervisningen i folkeskolen. Vi støtter udvalget i, at man opfordrer Inerisaavik/Pilersuiffik til at udgive undervisningsmateriale om turisme til brug for undervisningen i folkeskolen, samt at man opfordrer folkeskolen til at tage turismeforhold op som et emne i forbindelse med en emneuge.
Til Landstingsmedlem Lars Sørensens forslag skal Atassut knytte følgende bemærkninger.
Forslag om ansættelse af sportskonsulenter kan Atassut støtte i princippet, men vi er enige med udvalget i, at der allerede er muligheder efter landstingsforordning nr. af 9. april 1992. Vi er enige med Lars Sørensen og udvalget med hensyn til forebyggende arbejde med unge og ældre gennem sporten, og vi anser det for vigtig, at man styrker arbejdet. Vi vil benytte lejligheden, ligesom udvalget, til at opfordre kommunerne til at gøre brug af forordningen i deres arbejde indenfor sporten og aflønning i kommunen. Vi har uddannede og dygtige instruktører ligesom vi har ikke-uddannede instruktører, som af egen interesse arbejder som sådan, og er til gavn i foreninger og borgerne.
Til Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Idet vi i Atassut har været med til arbejdet vil vi ikke komme med bemærkninger til Kultur og Uddannelsesudvalgets udtalelser andet end, at vi er enige med udvalget.
I Atassut er vi glade for, at Landsstyret tager initiativ til at medtage problematikken om økonomi omkring afholdelse af kurser i højskolerne i forbindelse med revision af forordning om højskoler.
Vedr. Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt har vi fra Atassut følgende kommentarer.
Det er glædeligt, at Landsstyret agter at undersøge muligheden for oprettelse af en musikskole i forståelse med forslagsstilleren ..og udvalgetY undskyld. I Atassut håber vi, at Landsstyret vil indhente nye gode oplysninger i forbindelse med deres undersøgelser, således at vi kan vende tilbage til sagen til næste år i Landstinget med godt grundlag.
Med hensyn til Jonathan Motzfeldts andet forslag om etablering af en fond har vi følgende korte bemærkning.
Udvalgets anmodning til Landsstyret om, at undersøge indholdet af forslaget anser vi for naturligt. Vi mener i Atassut, at det er af vigtighed, at sagen vurderes grundigt, hvorfor vi er rede til at være med til sin tid når sagen forelægges til vurdering.
Med disse forkortede bemærkninger har vi fremført Atassuts meninger, og med hensyn til indholdsrige betænkning vil vi også rette en tak til direktoratet og embedsmændene for det gode arbejde, og ligeledes til udvalget. Tak.
Malinanguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Tak. De 6 interessante forslag fra Landstingets medlemmer forelægges nu efter endt behandling i udvalget. Vi anser Kirsten Raahauges forslag om indførelse af engelskundervisning fra 6. klasse som interessant, idet vi mener, det er nødvendigt at der i disse år undervises i andre sprog, hvor kontakten til udlandet er voksende. Behovet for oplæring i fremmede sprog er stigende ikke mindst, hvad angår det engelske sprog, der er det mest udbredte. Også af hensyn til den voksende mængde turister, der besøger vort land.
Inuit Ataqatigiit mener, at undervisning i engelsk fremover, bør være betydelig mere udbredt end det er tilfældet i dag.
I den forbindelse er Inuit Ataqatigiit enig i, at man afventer redegørelsen, der vil være færdigudarbejdet i 1997 vedr. undervisning i fremmede sprog.
Inuit Ataqatigiit er i princippet ikke imod Jonathan Motzfeldts forslag om oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands unge mennesker og alment engagerede borgere. I dag er der jo mennesker, der gerne vil rejse, men har ikke råd, selvom sådanne rejser i omgivelserne vil styrke dem både fysisk og psykisk. Imidlertid åbnes der mulighed for alle at søge om støtte i en sådan fond i forslaget. Det drejer sig både om arbejdsløse og folk i høje stillinger. Dette har vi i Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere, idet vi mener, at ved oprettelse af et sådan fond, bør tage hensyn til dem, der vitterligt har behov for støtte, hvor man i den forbindelse skal tage hensyn til folks indkomstforhold.
Der er folk i dag, der umiddelbart ikke har mulighed for hverken at rejse ud af landet eller ud af bygden, fordi de ikke har råd dertil. Er man stadig samtidig arbejdsløs og modtager hjælp fra det offentlige er hjælpen lige nok til at leve for. Herom har vi haft en mindretalsudtalelse, idet vi mener, at såfremt der skal oprettes en fond for støtte til rejsende bør målgruppen være dem, vi nævnte lige før og ikke dem, der har høje stillinger og i kraft af at være velhavende selv har råd til at rejse.
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om oprettelse af en fond derimod er vi ikke enige i, at forslaget går videre i sin foreliggende form, hvilket Landsstyret også er imod.
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om oprettelse af en musikskole, fordi der ikke i dag er mulighed for specialundervisning i musik. Vi ved, at vi grønlændere er kendt for vore medfødte talent for musik og sang, hvorfor det er på tide at oprette en egentlig musikskole. Samtidig ved vi hvor alvorligt det er med manglen på organister i kirkerne. Inuit Ataqatigiit finder samfundets fortsatte udvikling nødvendig. Naturligvis bliver det i starten nødvendigt at tilpasse sig forholdene i vort land uden at bruge alt for store midler, hvorfor vi skal indstille, at man undersøger forholdene i Færøerne. Vi vil i den forbindelse ikke undlade at sige tak til de mange sangforeninger, der altid har skabt glæde i Grønland.
Forslaget om at emnet turisme indgår som et fast emne i undervisningen i folkeskolen har Inuit Ataqatigiit fuld forståelse for. Emnet turisme indgår jo endnu ikke i Landstingsforordningen om folkeskolen. Imidlertid kan faget iflg. redegørelse fra direktoratet naturligt indpasses i andre fag som samfundsfag. Det er naturligvis beklageligt, at emnet turisme ikke er med i lovgivningen om folkeskolen, hvor turismen i dag er et af de vigtigste erhverv. Vi ved også, at vi mangler materiale til brug for undervisning i turismeområdet. Vi er i Inuit Ataqatigiit derfor glade for, at man i Inerisaavik nu er i gang med at udarbejde materiale til brug for undervisning i faget turisme. Vi skal i den forbindelse opfordre skolerne i højere grad at beskæftige sig med emnet turisme for at skabe større engagement i samfundet. Dette har eksempelvis nogle steder været praktiseret i de såkaldte emneuger, hvilket Inuit Ataqatigiit anser som god og støtteværdige praksis.
Inuit Ataqatigiit har fuld forståelse for Ruth Heilmanns forslag om, at højskolerne i højere grad benyttes til efteruddannelse af arbejdsløse, og dem der ikke har uddannelsesplads. Inuit Ataqatigiit går ind for samarbejde mellem forstanderne af højskolerne og direktoratet i problematikken omkring økonomien i forbindelse med revision af nævnte landstingsforordning?? . De stigende antal arbejdsløse og folk der arbejder og skal på efteruddannelse.
Inuit Ataqatigiit støtter Lars Sørensens forslag om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter. Vi er klar over, at der i den eksisterende landstingsforordning herom allerede er mulighed for en sådan ansættelsesforhold, men samtidig ved vi, at kommunerne ikke benytter sig af denne mulighed, fordi de ikke har midler dertil. Det er årsagen til vort forslag om, at kommunerne og hjemmestyret giver mulighed for ansættelse af idrætskonsulenter ved at modtage flere midler til støtte for fritidsvirksomheden. Dette kan ske ved, at kommunerne og hjemmestyret deler lønnen til den ansatte. Selvom vi i udvalget har understreget, at man her ikke vil påtvinge kommunerne til at ansætte idrætskonsulenter, undrer det Inuit Ataqatigiit, at grupperne i Siumut og Atassut får vores forslag til at lyde som om vi ville forpligte kommunerne til at ansætte. Dette til trods for, at vi hele tiden har udtrykt ønske om at åbne for en uforpligtende mulighed. Naturligvis er det op til kommunerne selv om de vil ansætte en idrætskonsulent i samarbejde med idrætsforeningerne. I vort forslag forestiller vi os naturligvis, at tilskuddene fra hjemmestyret øges fremover og ikke mindskes. Vi er også sikre på, at kommunerne vil være glade for en sådan mulighed. Vi er bekendte med, at mange idrætsforeninger kæmper for deres eksistens, og at mange frivillige ledere mangler lokal konsulentbistand. Nogle af idrætskonsulentens opgaver kunne nemlig være koordinering af samarbejdet mellem idrætsforeningerne i byen og bygden, herunder sørge for flere muligheder for kursusvirksomhed for trænere, styrkelse af foreningsarbejdet, og yde større konsulentbistand for idrætsudøvere udenfor idrætsforeningen, så som ældre, handicappede og mindre børn. Vi ved jo hvor mange opgaver fritidskonsulenter i kommunerne har ud over deres arbejdsområde. Vi ved også, at idrætsforeningerne har store økonomiske vanskeligheder, ikke mindst under de indledende kampe til mesterskaberne. I denne forbindelse ville idrætskonsulenten have større indflydelse ved henvisning til mulighederne for at søge om tilskud. Samtidig vil der skabes større samarbejde mellem Grønlands Idrætsforbund i særdeles hvad angår klager over manglende oplysning om antallet af medlemmer. Inuit Ataqatigiit er klar over, at mange idrætshaller har en stram økonomi, hvor idrætskonsulenten kan råde til bedre drift. Inuit Ataqatigiit mener, at forslaget om en sådan forebyggende indsats bør modtages positivt, hvor vi i disse tider samtidig retter kritik om alkohol og rusmiddelmisbrug, og det undrer os, at forslaget ikke blev modtaget positivt fra Landsstyrekoalitionen og idrættens råd. Man har allerede bemærket, at det er en kommunal opgave, men Inuit Ataqatigiit har allerede udtrykt, at muligheden i den eksisterende lovgivning ikke bliver benyttet af kommunerne, fordi de ikke har midler dertil. Og da der ikke er tale om idrætsfolk alene, men også ældre og handicappede har vi støttet forslaget, hvilket vi kan gøre ved at yde ekstra støtte udover den støtte vi allerede yder. Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at vi allerede har idrætskonsulenter som er uddannet i Danmark. Mange af disse personer bruger dog ikke deres uddannelse i dag, fordi de ikke kan leve af det. De har en anden beskæftigelse, og dermed ikke tid til at rådgive idrætten. Inuit Ataqatigiit mener, at vor image i vores omverden bør være større og støttes. Og her hvor vi konstaterer manglende godkendelse af vores forslag, skal vi indstille, at Hjemmestyret og kommunerne i fællesskab giver mulighed for, at kommunerne gennem de kommende tips- og lottomidler får mulighed får at ansætte idrætskonsulenter. På denne måde mener vi, at der ikke vil ske tilbagegang, men derimod fremgang, hos idrætten ikke alene for idrætsudøverne, men også for motionister. Med disse skal Inuit Ataqatigiit henstille til gennemførelse af de nævnte tiltag.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg vil anmode formanden om, at jeg lige retter op på tekniske problemer. Der er på side 2 de 2 første afsnit skal streges ud.
Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger til betænkningen. Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Kristine Raahauge om ændring af folkeskoleforordningen, således at engelskundervisningen bliver obligatorisk fra 6. klasse, der siger betænkningen, at det er hensigten, at der vil blive udarbejdet en endelig rapport til Landstinget på Efterårssamlingen 1997, som skal danne baggrund for beslutninger om eventuelle ændringer om rammerne for undervisningen, nemlig sprog i folkeskolen. På denne baggrund går vi ind for udvalgets henstilling om, at der afventes den samlede redegørelse vedrørende fremmedsprogsundervisningen.
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag om, at emnet indgår som et fast emne i undervisningen i folkeskolen mener vi er meget støtteværdigt. Turisme er jo i øjeblikket den eneste sikre mulige indtægtskilde for samfundet. Altså sikre i gåseøjne. Derfor går vi kraftigt ind for udvalgets henstilling om opfordring til de rette instanser om udarbejdelse af et idekatalog til undervisningen af folkeskolens elever i emnet turisme. Vi henviser også denne art af oplysningskampagne til emneugerne. Det er jo også den art af samfundsvigtige områder vi regnede med ville være relevante, da der i sin tid skabtes klassens time i folkeskolen.
Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Hr. Lars Sørensen om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter mener Akulliit Partiiat, at det er et godt og fornuftigt forslag, der vil betyde meget for forebyggelsesarbejdet blandt børn og unge. Forslaget minder mig meget om det Akulliit Partiiat i sin tid fremkom med, nemlig tilskud til kommunerne, øremærket til fritidssektoren, idet vi af erfaringen ved, at i og med de konstante besparelsesbestræbelser i kommunerne ofres fritidssektoren, og dermed går det direkte ud over børn og unge. Forslaget her er mere fokuseret på sport, og det er godt nok. Når der i forbindelse med fritidsbekæftigelse nævnes sport handler det i bedste fald lige så meget om disciplin og opdragelse. Derfor betragter Akulliit Partiiat forslaget som et område, der må behandles seriøst som værende vigtig. Derfor må vi fra Akulliit Partiiat opfordre alle kommunerne til at udnytte mulighederne indenfor det kommunale system, og få det ud sådan, at alle ved hvilke muligheder, der gør sig gældende ved bloktilskudsordningerne. Akulliit Partiiat mener dog, at de eksisterende muligheder ikke er gode nok. Det kan jo ”skjules” i form af manglende oplysning til borgerne. Et forhold vi kender indenfor ældreområdet, idet oplysning om ældres muligheder bevidst eller ubevidst er meget forskellig fra kommune til kommune. Dette forhold har Akulliit Partiiat påpeget i et andet forum. Derfor synes vi stadigvæk, at der er behov for øremærkede tilskud til fritidssektoren. Det kan ske i form af det forslag fra Hr. Lars Sørensen, eller en anden øremærket form til for eksempel fritidssektoren, hvor kommunerne selv bestemmer, hvad de skal bruges til. Kendsgerningen er jo, at vi så længe som muligt må beholde alle de frivillige, der virker indenfor ungdomsarbejdet, mens de endnu har lyst. Det er jo dem, der knokler uden tanke for betaling.
Vedr. forslag fra Fru Ruth Heilmann om, at højskolerne benyttes mere til efteruddannelse af arbejdsløse, og dem der mangler uddannelsesplads, forstår vi at der er muligheder inden for området, men at den der sætter en kæp i hjulet tit er hjemkommunen, der ikke vil yde lommepengetilskud under opholdet.
Vi støtter tanken om, at landstingsforordningen revideres, og at KANUKOKA hjemmestyret og kommunerne forhandler om kursernes pris samt lommepengeordningen.
Vedrørende forslag : Lad os starte musikfag her i Grønland fremsat af Jonathan Motzfeldt skal vi udtale, at vi finder forslaget meget interessant. Musik og sagn gør jo dagen tålelig trods strabadser og problemer, musikken gør en stærkere og giver nye kræfter og gå-på mod, sådan tror jeg, at mange ude i samfundsrækkerne vil sige. Akuliit giver forslaget 3 stjerner, men konstaterer, at udvalgets ønsker undersøgt om rammerne for etablering af musikundervisningen er til stede. Det er dog afhængig af hver enkelt kommunes økonomi, hvor stort et tilskud, der kan gives fra kommunen. Vi skal helhjertet opfordrer landstinget til at gøre noget ved den store mangel på kvalificerede undervisere. Det betragter vi, som værende det grønne parti, at være medvirkende til, at den næste generation finder balance og åndelig inspiration. Derfor støtter vi udvalgets henstilling vedrørende hr. Jonathan Motzfeldt forslag og støtter, at grundlaget for etablering af musikskoler i Grønland undersøges.
Vedrørende hr. Jonathan Motzfeldts forslag om oprettelse af en fond, der skal støtte ferierejser for vort lands unge mennesker og alment engagerede medborgere er vi glade for udvalgets tilslutning til intentionerne. Vi vil dermed støtte tanken om, at landstinget og landsstyret anmodes om at udarbejde konkret forslag til etablering af en rejsefond. Med de bemærkninger godkender vi og tager betænkningen til efterretning.
Anton Frederiksen , kandidatforbundet.
Jeg har fra kandidatforbundet med interesse gennemgået forslaget fra landstingsmedlemmerne samt udvalgets betænkning.
Vedrørende landstingsmedlemmet Kristine Raahauges forslag vil jeg anføre, at jeg fra kandidatforbundet har interesse i undervisning i fremmedsprog ikke mindst, at engelsk foregår i fuldt omfang her i landet. Såfremt vi skal have forbindelsen og kommunikationen i orden med udlandet, ikke mindst af hensyn til samhandlen, kan vi fremover her i landet ikke undvære, at der bliver undervist i fuldt omfang i dette sprog. Derfor er jeg tilfreds med udvalgets vurdering, og jeg påregner, at der forelægges et ændringsforslag af forordningen til efterårssamlingen 1997 .
Vedrørende landstingsmedlemmet Malinguaq M. Mølgårds forslag er det anført, at direktoratet for kultur, uddannelse og kirke, efter forslag fra udvalget vil opfordre Inerisaavik/ Pilersuiffik til, at udarbejde en idekatalog til undervisningsbrug om turisme i folkeskolen. Opfordringen fra udvalget til folkeskolen er ganske udmærket, og det er vigtigt at eleverne, i løbet af undervisningsugen særskilt beskæftiger sig med turismen.
Vedrørende landstingsmedlem Lars Sørensens forslag skal jeg støtte forslaget fra kandidatforbundet, da der i dag i de enkelte kommuner endnu ikke bruges idrætsrådgivning, da kommunerne ikke har midler hertil, og da det meste af hjemmestyrets tilskud vedrørende idrætsformål til kommunerne anvendes til driften af idrætshallerne. Derfor er jeg enig i Maliinanguaq M. Mølgårds mindretalsudtalelse i, at man bør stile efter at undersøge mulighederne for ansættelse af idrætskonsulenter i kommunerne, således at udgifterne deles mellem Hjemmestyret og kommunerne med 50% til hver .
Ligeledes finder jeg fra kandidatforbundet landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag interessant, da der bør skabes bedre muligheder og bedre hjælp til de arbejdsløse, og de der mangler uddannelsespladser . Efter hvad vi kan se i dag, er der kun et begrænset antal af disse, der får mulighed for videreuddannelse i højskolerne, selvom der har været mange om at søge om optagelse på højskoleophold. Derfor må man fremover søge at få afklaret de
mulige forhindringer for videre dygtiggørelse, for at øge antallet af unge indenfor disse, og for at øge højskolernes kapacitet bedst muligt . På baggrund af det bør udvalgets anbefaling til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke støttes .
Vedrørende landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt forslag skal jeg fra kandidatforbundet anføre, at jeg støtter forslaget fuldt ud. Der er meget interesse for og megen udøvelse af musik her i landet, men musikudøverne her i landet er først og fremmest de, der på grundlag af interesse og i forvejen gode evner udøver musik, mest efter at have opøvet sig selv. Selvom vi i forvejen har denne gruppe er det i dag en stor mangel, at vi ikke har en musikskole, for når en sådan etableres vil der kunne skabes gode muligheder for undervisning og musikudøvelse med anvendelse af mange forskellige instrumenter. F.eks. har vi i dag et problem med organisterne i kirker i byerne og bygderne. Der er mange ting vi har behov for i dag, behov vi kunne få opfyldt og have råd til, såfremt vi ikke havde for mange andre investeringskrævende planer. Det er glædeligt, at mange sangkor gennem deres foreninger, og ind imellem med ledere uden egentlig uddannelse i dag, udfører stort og prisværdig arbejde. Derfor er udvalgets anbefaling til landsstyremedlemmet om, at man undersøger mulighederne for dette område i forbindelse etablering af en musikskole meget støtteværdigt
Endelig er jeg, med hensyn til landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt´s andet forslag af den mening, at i stedet for at danne en fond, fortsat skal opretholde de bestående ordninger, nemlig med hensyn til rejserabatordninger for de ældre, de handicappede og de særlige tiltag for billiggørelse af rejser. Med disse bemærkninger vil jeg tage redegørelsen til efterretning.
Landsstyremedlem Konrad Stenholdt
Siger tak
Jeg vil gerne starte med, at sige tak til landstingets udvalg for kultur og uddannelse for det grundige arbejde som det har udført. Det er dog lidt ærgerligt, at formanden ikke har fremlagt hele betænkningen, men blot resumerer den. Af betænkningen fremgår jo, selv på dato og paragraffer, hvilke muligheder, der findes i lovgivningen i dag, og fordelingsnøglerne til tilskud til idrætshaller mv er også blevet nævnt. Det er en meget grundig redegørelse. Jeg vil gerne derfor takke udvalget for, at det gennem sin betænkning har villet besvare de 6 forslag meget grundigt, og har gjort status over, hvor langt vi er kommet i dag. Istedet for at besvare samtlige forslag udfra de enkelte partiers ordføreres indlæg, vil jeg i stedet komme med en mere generel besvarelse.
Jeg konstaterer med hensyn til Kristine Raahauges forslag, at alle støtter indstillingen fra udvalget. Hvis vi vil træffe beslutning om Folkeskolen og integreret undervisning, da skal det være på grundlag af grundig forskning omkring spørgsmålet, og i den forbindelse har vi, fra landsstyrets side afgivet løfte om at vurdere de obligatoriske fag heri også undervisningen i fremmedsprog. Dette løfte skal vi ikke løbe fra, og udfra det vil vi til næste år fremkomme med en redegørelse. Jeg kan konstatere, at samtlige partier ønsker at afvente denne redegørelse. Når man er gået ind for at afvente en redegørelse, så kan man ikke, sådan indenfor et år komme med dette forslag, men jeg forstår, at samtlige partier støtter indstillingen.
Med hensyn til, at emnet turisme skal indgå som et obligatorisk fag i folkeskolen. Som forslagsstilleren var inde på er det rigtigt, at det ikke indgår i emnedage eller emneuger, men når man får en ide i forskellige kommuner, måske om idræt eller jagt eller andet, så har lærerrådet, hvis de kan være enige om det, mulighed for at beslutte, at der skal bruges en uge til dette emne. Det gælder dem, der lige er startet i skolen, og helt op til afgangsklasserne og jeg vil fra min side også opfordre samtlige folkeskoler til at udnytte de muligheder, der allerede er, selvom de ikke indgår som faste punkter. Det er vigtigt, at man lige fra starten i folkeskolen følger med i turismeudviklingen og udnytter de muligheder der er, for at oplyse om spørgsmålet, og jeg konstaterer, at denne holdning støttes fra samtlige ordførere
Med hensyn til ansættelse af kommunale idrætskonsulenter, da er det rigtigt, at man ikke kan komme udenom forslaget, men status i dag bør også indgå i overvejelserne, og da vi var inde på økonomien omkring TB 2, og jeg gjorde rede for idrætshallen i Ilulissat, da redegjorde jeg også for de midler, der afsættes til fritidsaktiviteter. Størstedelen af midlerne bliver brugt til driften af idrætshallerne. Som jeg har sagt, så bliver de afsat fra år til år, men i og med, at der bliver flere og flere haller, så vil de der skal bruge dem, få mindre og mindre, i forhold til midlerne.
Jeg har i den forbindelse også udtalt, at Ilulissat Kommune selv har købt idrætshallen, og det er den førtse kommune, som ejer idrætshallen. Derfor har jeg sagt, at vi må vurdere og drøfte situationen omkring anvendelsen af midlerne til - og fordelingen af , midlerne til idrætsaktiviteter. Med hensyn til tips - og lottomidlerne, der i øjeblikket kommer fra Danmark, vil det være således, at gennem en ændret lovgivning, så vil der være mulighed for, at vi selv administrerer disse midler, men selvfølgelig er det et spørgsmål om store midler der kommer tilbage til Grønland. Der pågår jo forhandlinger så lad os lige være forsigtige med ikke at drøfte det for meget. Selvfølgelig foregår forhandlingerne i tæt samarbejde med de berørte instanser indenfor idrætten.
Forslaget fra forslagsstilleren Lars Sørensen bør også indgå i vores overvejelser og spørgsmålet, om hvorvidt vi skal fordele midlerne i forbindelse med ansættelse, og om kommunerne skal give 50% og Hjemmestyret 50% eller måske en anden måde . Og så skal selve spørgsmålet op, om hvorvidt det ikke går udover andre aktiviteter . Det er mærkbart, at det er problem i forbindelse med de områder, hvor der er idrætshaller. Kommunal reformkomissionen er ikke færdig med spørgsmålet omkring fritidsvirksomhed. Forordningen eller loven herom skal også tages op i reformkomissionen, hvor de vil komme med et forslag, og når kommissionen endnu ikke afgivet sin betænkning, så vil det ikke være på sin plads at ændre på lovgivningen. Jeg mener, at vi bør afvente kommunalreformkomissionens indstillinger, således at vi eventuelt kan tilpasse forholdene til forholdene i dag.
Med hensyn til forslaget om, at højskolerne benyttes mere til efteruddannelse af arbejdsløse, mener jeg, at man i forbindelse med betænkningen har vurderet det grundigt. Jeg forstår, at samtlige ordførere går ind for indstillingen, og det vil gerne takke for.
Med hensyn forslaget til Landstinget om, at starte en musikskole i Grønland, der konstaterer jeg, at der er støtte dertil, og at der er forskellige initiativer i gang, og jeg forstår, at man også støtter, at man undersøger forholdene på Færøerne og Island, der har underskrevet en kulturaftale, som vil træde i kraft ved årsskiftet 1996/1997. Heri indgår det også, at vi skal prøve at drage nytte af hinandens erfaringer. Arbejdet er gået i gang. Jeg forstår at samtlige partier også støtter disse initiativer.
Med hensyn til oprettelse af en fond, der skal støtte studierejser for vort lands ungdom, og almindeligt engagerede borgere stillet af landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, har vi fuld forståelse for det, men vi mener i Landsstyret, at det ikke er en offentlig opgave, men vi vil gerne medvirke til andre initiativer. En af vores bevæggrunde er, at der er forskellige aktiviteter, der er for eksempel feriefrirejsespørgsmålet, hvor vi er i gang med forskellige forhandlinger. Feriefrirejsen arbejder vi for at afskaffe, og jeg mener, at det vil være farligt, hvis vi afskaffer dette, og i stedet starter noget der ligner, en slags afløser. Vi vil gerne lade døren stå åben for, at man kan ansøge om at komme på studierejser. Vi bruger 1,5 mio. kr. om året på forskellige rejser og kulturaktiviteter i andre lande. Der er altså muligheder for, at unge kan tage på studierejser pr. ansøgning, som også skal fortsætte, men oprette en fond, der gælder alle lige fra børn til ældre, mener vi ikke er en offentlig opgave. Vi er dog enige i, at fortsætte drøftelser om en eventuel oprettelse af en fond.
Som sagt er det nogle meget vigtige overskrifter, men vi må være taknemmelige for at udvalget har besvaret forslagene meget grundigt, og derfor fremkommer jeg med denne korte redegørelse, uden at gå i dybden med de enkelte ordførerindlæg. Jeg takker for, at man fra partierne går ind for indstillingerne og forslagene fra Landsstyret.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg takker selvfølgelig for, at mit forslag om oprettelse af musikskole bliver støttet. Vi er mange der udøver musik og ikke kun os, men andre som også har musikaktiviteter bør også have muligheder ikke mindst unge. Jeg takker for, at man nu vil gå igang med at arbejde for oprettelse af musikskole.
Med hensyn til mit andet forslag mener jeg, at det nok er landet forkert. Det burde nok ikke være behandlet i Kulturudvalget, så jeg trøster mig selv med, nu hvor det er afslået, at man ellers støtter det, men at det er en forkert adresse det er havnet på. Det er ikke Kulturudvalget der skal behandle det, det må være en anden instans. Da vi gik i gang med sagen kom man ind på en hel del spørgsmål omkring uddannelsesstøtte, støttemuligheder for unge. Det er ikke det mit forslag gik ud på. Inuit Ataqatigiit var ved at ramme essensen i mit forslag, nemlig personer som ikke har råd til at rejse, og ikke har haft muligheder for at rejse i mange. Jeg vil ikke stoppe op ved dette afslag, så jeg har sagt, at det er mærkeligt for mig, at man på den anden side af vejen i Nuuk kommune i Rådhuset har en rejsefond, således at samtlige kommunens borgere hvert år har mulighed for at søge om at rejse internt i Grønland eller til Danmark. Der sådan en fond som Nuuk kommune har.
Som jeg sagde i første omgang så ved jeg, at sagen ikke bliver stoppet her. Vi bruger en masse penge på turisme og andre aktiviteter, men hvad med medborgere som aldrig rejser og ikke har mulighed for at rejse. Det må være sådan, at vi kan oprette en fond. Det er heller ikke alle personer, der skal have den her mulighed, der skal være en bestyrelse og finansiering. I Nuuk kommune er der jo en fond, der er et gode for borgerne i kommunen, og det burde vi kunne tilbyde samtlige borgere i Grønland, og jeg forstår, at man ikke slutter her, og jeg vil forfølge sagen senere hen.
Ruth Heilmann, Siumut:
Først vil jeg gerne sige tak til Jonathan Motzfeldt, idet han under mit korte fravær har redegjort for mit forslag, mens jeg lige var optaget af et andet møde.
Vi anser højskolernes virke for at være meget vigtig her i Grønland, og der er ingen tvivl om, at de bliver brugt flittigt. Ikke mindst når man tænker på turisterne udefra kan vi se, at Sulisartut Højskoliat bliver benytte fuldt ud. I forbindelse med mit ophold i Sisimiut opholdt jeg mig på Knud Rasmussen Højskoliat, og det var i den forbindelse, at jeg fik ideen til at stille dette forslag.
Essensen i mit forslag er, at man kan få et tilbud til de arbejdsløse og også udnytte højskolerne på en bedre måde. En af årsagerne til arbejdsløshed kan være manglende uddannelse, derfor bør man prioritere uddannelse frem for alt andet. Det er ikke kun vigtigt, at man har en afgangseksamen fra folkeskolen, man bør også have gode karakterer, men der er mange, der blot går ud af folkeskolen og senere ikke har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, hvorfor de så også bør have mulighed for at møde andre mennesker og udvide deres horisont, og dermed også komme til stole mere på sig selv og blive mere udadvendte. På den måde kan man også udnytte højskolerne, og højskolerne bør også udnyttes mere af folk fra ydredistrikterne.
De bemærkninger, der er faldet her under debatten er jeg glad for, og i forbindelse med den dårlige økonomi som højskolerne kan have, så vil gerne opfordre til at man også prøver på at afhjælpe deres økonomi. Med hensyn til de forordninger fra 1980, da er jeg enig i, at man undersøger disse på sådan en måde at de tilpasses forholdene i dag. Det er blevet nødvendigt. Og så kan man i samarbejde med KANUKOKA og kommunerne rette op på dette problem.
I samme forbindelse vil jeg også gerne kommentere, at da man indførte betaling for voksenundervisning i aftenskolen medførte det problemer, således at det også har resulteret i, at man har stoppet en masse aftenskoleundervisning. Jeg vil gerne opfordre til, at Landsstyremedlemmet undersøger dette problem.
Jeg vil også gerne sige tak for den gode modtagelse mit forslag har fået af samtlige partier, ligesom Kultur- og Uddannelsesudvalget også har støttet mit forslag, og det vil jeg også sige tak for her.
Kristine Raahauge, Siumut:
Først med hensyn til mit forslag her, så vil jeg gerne takke samtlige partier for deres principielle støtte, og jeg ser frem til, at der kommer en redegørelse efter endt undersøgelse på sagen her.
Med hensyn til Lars Sørensens forslag og Siumuts manglende støtte til forslaget, så vil jeg gerne redegøre nærmere for det.
Selvfølgelig støtter vi forslaget i princippet, men årsagen til, at vi ikke støtter dette forslag er, at man allerede har mulighed herfor inden for nuværende lovgivning. De kommuner, der har idrætshaller, har modtaget 400.000 kr., hvor man også har mulighed for at få yderligere tilskud afhængig af indbyggerantal helt op til 800.000 kr, hvorfter kommunerne selv kan bestemme, om de skal bruge dem til idrætskonsulenter eller idrætsfolkenes rejser, eller om de kan bruge tilskuddene til andre ting, eventuelt leje af idrætshallerne. Nogle kommuner giver mulighed for fri benyttelse af hallerne og giver ikke større tilskud til rejser.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:
Mit forslag med hensyn til idrætskonsulenter har udgangspunkt i vores erfaring om, at man ikke kan komme uden om idrætten, når man snakker om forebyggelse. Under vores samling har vi snakket meget indgående om forebyggelse, men partierne Siumut og Atassut vil ikke være med til at påtage sig ansvaret. Jeg mener at det er vigtigt, når man siger forebyggelse, at man også tager et ansvar.
Ved at ansætte idrætskonsulenter er jeg overbevist om, og det er nok det jeg er blevet mest skuffet over, at det vil lette idrætsorganisationernes arbejde. Vi siger jo også, at idrætten er den vigtigste fritidsbeskæftigelse i Grønland. Disse idrætskonsulenter kunne koordinere den daglige drift af de forskellige sportsforeninger, og deres relationer til organisationen og de forskellige foreningers økonomier. Vi ved godt, at de forskellige sportsforeninger har så store økonomiske vanskeligheder, at de i forbindelse med sportsudøvelsen ikke har større kræfter til at udøve selve sporten.
Derfor er jeg meget skuffet over de to partier. Og jeg vil gerne opfordre dem til at tage stilling til mit forslag igen, fordi de selv var inde på, at man ikke kan komme uden om mit forslag, men der mangler blot den del der siger, at man tager et medansvar. Det vil jo lette arbejdet på mange områder for eksempel inden for sundhedsvæsenet og mange andre ting.
Såfremt vi kører mere koordineret, så vil det også betyde, at man skaber muligheden for sund fritidsbeskæftigelse også for børnene og for de unge. Vi kan ikke pålægge kommunerne, at ansætte nogen, men de vil give en mulighed for, at kunne gøre det, og jeg er helt overbevist om, at såfremt de enkelte kommuner fik muligheden herfor, så vil de tage imod forslaget med kyshånd, således at de bliver lettet i deres meget problemfyldte dagligdag.
Og som Landsstyremedlemmet allerede sagde, så kan man ikke komme uden om mit forslag her, og hvor jeg ønsker, at den bliver støttet af samtlige her. Dagligdagen i samfundet bør gå mod det bedre, og det er det mit forslag også indeholder.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Hr. Lars Sørensens forslag og i forbindelse hermed Landsstyremedlemmets udtalelser, der vil jeg gerne lige kommentere sidstnævnte, idet han nævnte hallerne, og hvor han var inde på, at man ikke skal ændre støtten til disse.
I den forbindelse så mener jeg, at dem der har berøring med disse haller, der har jeg forstået det sådan, at man skal have en undersøgelse omkring disse, og så vil jeg gerne opfordre til, at man også skeler til tilskuddene til hallerne. Det er meget dyrt for forbrugerne, at leje hallerne, men heldigvis så kan man i kraft af støtten til hallerne, holde lejeudgifterne på et minimum d.v.s. til sportsforeningerne. De voksne kan have råd til, at leje sig ind hos hallerne, fordi de tjener penge, men børnene har jo ikke råd, og deri kan der opstå en forskel, og lige netop dette bør man også skele til, idet børnene, hvis forældre måske ikke rigtig har råd, skal have lige vilkår. Såfremt de skal have lige vilkår, så bør man også gøre noget ved denne gruppe, således at de mindre bemidlede, og de velfunderedes børn får lige vilkår for at kunne benytte sig af hallerne.
Med hensyn til Lars Sørensens forslag så var jeg allerede inde på det i mine bemærkninger, at det ikke nok med de initiativer hjemmestyret har omkring fritidsbeskæftigelse. Ganske vist siger man, at man allerede har muligheder, og det er da også rigtig nok, men som jeg allerede var inde på, kan disse muligheder i ”gåseøjne” skjules, fordi man ikke får ensartede oplysninger fra kommunerne, og til slut skal jeg blot nævne, at under åbningsdebatten var vi til sidst inde på, hvor vigtigt forebyggelse er. Og det var vi allesammen enige om. Og det er disse ting, vi skal sætte kød på. Vi var jo allesammen enige om, hvor vigtig forebyggelse er i samfundet.
Malînánguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Jeg siger tak.
Jeg er også glad for, at mit forslag omkring turisme er blevet vel modtaget, nemlig spørgsmålet om, at den indgår som et mere fast emne i undervisningen. Hvis det skal være sådan, at vi ikke skal regne med, at det er udefra kommende, der skal drive turisterhvervet, så må vore børn have mulighed for, at lære hvordan de kan indgå senere hen i forbindelse med turismen. Derfor er jeg glad for, at der er forståelse for dette forslag, og at forslaget bliver støttet og at det eneste veterinær .....? udarbejder undervisningsmateriale og heromkring.
Med hensyn til spørgsmålet omkring kommunalt idrætskonsulenter, der siger Landsstyremedlemmet blandt andet, at det kan være farligt, at der kun er én enkelt person, der har ansvar omkring idrætsspørgsmål. Altså vi har i vores ordførerindlæg sagt, at det ikke er hensigten, men det der er formålet er, at de frivillige der arbejder med idræt, at de har nogen konsulenter til at rådgive sig. Også fordi vi mener, at de med denne støtte og konsulentbistand kan give endnu flere frivillige til, at arbejde med idræt.
Som Kristine Raahauge på vegne af Siumut har udtalt, så siger man indtil flere gange, at der er muligheder i forvejen. Så må man spørge, hvem har idrætskonsulenter i Grønland? Vi har ikke hørt om nogen kommuner, som har idrætskonsulenter. Med andre ord, der er ikke råd til det, derfor har man ikke idrætskonsulenter. Det er blot et spørgsmål om, hvor stor vilje Landstinget har for, at realisere det. Jeg mener det er et godt forslag, som vil kunne realiseres og give kommunerne muligheder. Det er blot et spørgsmål om, hvad vi gør. Vi der deltager i idræt eller andre, alle ved hvor svært det er, at prøve at skaffe midler til idrætsstævner. Altså vi kunne afsætte særskilte midler, således at kommuner der gerne vil ansætte idrætskonsulenter, kunne få den fornødne støtte. Altså kommuner der gerne vil ansætte, ikke samtlige som sådan.
Derfor fastholder vi, vores mindretalsindstilling, og hvis den ikke bliver godkendt så vil vi forfølge sagen, hvor man blandt andet har været inde på spørgsmålet omkring kommunalreformkommisionsarbejde og spørgsmålet omkring lotto og tipsmidlerne, de veje vil vi gå.
Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut
Når vi stiller forslag, så vil vi jo gerne opnå, at det bliver godkendt, men vi må på anden side også tænke på indholdet af forslaget, og om man er i parti med vedkommende eller ej. Her tænker jeg på Lars Sørensens forslag i henhold til fritidslovgivningen, så er der muligheder i kommunerne. Og så må man også erkende, at der er mange kommuner, som på grund af økonomiske problemer ikke har midler til, at ansætte sådanne konsulenter.
Nu vi er i gang med, at forbedre forholdene forskellige steder langs kysten, så kunne vi jo forfølge den her sag og gøre en indsats. Jeg mener også, at udvalget klart har opfordret hertil nemlig, at der er en mulighed i forvejen. Man burde ikke en gang til udtale sig i for lange passager.
Vi kunne selvfølgelig også bruge en masse snak omkring sådan et spørgsmål, jeg mener der bliver for lange debatter, selv om man har forståelse for et forslag og svaret er blevet klart, at man så forfølger sagerne.
IA finder det meget vigtigt med høringer. I den forbindelse har man forhørt sig hos Idrætsrådet, som klart har sagt, om Lars Sørensens forslag, at det ikke vil forfølge Lars Sørensens forslag. Man har undersøgt forskellige muligheder, man har undersøgt forholdene omkring lotto og tipsmidlerne, altså for at forbedre forholdene. Altså muligheden er ikke tilstede endnu. Man skal først ændre på ordningen og lovgivningen iøvrigt.
Vi der er medlemmer af kommunalbestyrelser og i Landstinget, vi må kunne, når vi kender konklusionerne, så må vi også kunne forstå det. Vi der har interesse indenfor idræt og de mange frivillige, som arbejder indenfor idrætten, de er prisværdige, fordi de arbejder med forebyggende arbejde, og det er jo ønske fra Landstinget.
Til slut vil jeg endnu en gang sige, at der er en mulighed i lovgivningen i forvejen, og vi skal opfordre til, at kommunerne i højere grad benytter sig af det. Og i min egen kommune, der vil vi prøve, at opnå dette. Altså kort sagt, de der har muligheder, lad dem benytte sig af det.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke
Med hensyn til Lars Sørensens forslag skal jeg sige, at der kan jeg se, at der er en mindretals udtalelse i udvalget. Det er ikke underligt, at man stopper op ved det. Jeg mener ikke der er anledning til, at være uenige i større grad. Vi er ikke uenige om, at forebyggende arbejde både i Landstinget og Landsstyret, så har man allerede fra Landsrådets tid oprettet mange idrætshaller. Det er en forståelse for denne tankegang, det skal ikke lyde, som om vi har stoppet vore initiativer. Jeg skal også opfordre forslagsstilleren til, at tænke over, hvis vi nu ansætter idrætskonsulenter i 17 forskellige kommuner og kommunerne betaler 50% og hjemmestyret 50%. Sådanne tiltag kan kun blive færdige, når man forhandler med KANOKUKA og kommunerne. Vi kan ikke hen over hovedet på kommunerne beslutte, at man kan ansætte idrætskonsulenter og kræve af kommunerne, at de skal betale 50%. I de kommuner der er idrætshaller så er der halinspektører ansat.
Derudover så er der fritidsinspektører for, at man kan vide noget om fritidsmulighederne, og hvis tinget skal fortsætte, så skal de samarbejde. Om midlerne kommer fra landskassen eller kommunen, så skal de benytte disse midler til, at drive hallerne og aktiviterne. Man må ikke tænke, at der blot ved ansætter idrætskonsulenter, så kommer vi over problemerne. Men altså med hensyn til fritidslovgivningen i dag, så har vi allerede disse muligheder, altså der er i samtlige kommuner folk ansat. Jeg går ikke imod Lars Sørensen forslagsstilleren i hans forslag om ansættelse af kommunale idrætskonsulenter, men lovgivningen skal jo behandles i reformkommisionen. Derfor er det min vurdering, at det er for tidligt, at træffe afgørelser herom. I og med vi har ladet sagen gå videre til kommunal reformkommisionen. Derudover så er der jo spørgsmålet omkring tips- og lottomidlerne. Dette spørgsmål er nok afklaret til den tid og jeg mener, at det forslag, der er stillet også kan indgå i vurderingerne i forbindelse hermed. Jeg mener ikke der er grundlag til, at være uenige eller ”skændes”.
Altså, jeg tilbyder, at den indgår i det videre overvejelser, men lad os lige afvente vurderingerne omkring lovgivningen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til mit forslag så er det ikke hensigten, at jeg vil hidse nogen op. Mit forslag går ud på, at en mulighed skal være åben, idet jeg ved, at der er en mulighed, men der er ikke afsat midler. Derfor har jeg klart stillet et forslag om, at man kan komme over problemet med den manglende finansiering. Landsstyremedlemmet sagde i første omgang, at man ikke kan være uenig i mit forslag, men så går han imod det alligevel. Jeg kan så forstå, at formålet er, at KANUKOKA også skal høres, og det vil vi også sige tak for fra Inuit Ataqatigiit.
Knud Sørensen, Landstingsformand:
Hermed er betænkningen fra Kultur- og uddannelsesudvalget afsluttet, og vi skal gå til afstemning omkring mindretalsforslag. Indstillingerne fra Inuit Ataqatigiit og det lyder: Mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit's medlem anfører, at kommunerne i henhold til Fritidsforordningen m.v. har lovmæssig mulighed for ansættelse af kommunale idrætskonsulenter. Når dette alligevel ikke sker, skyldes det, at kommunernes midler ikke strækker til ansættelse af kommunale idrætskonsulenter.
De der stemmer for, bedes rejse sig:
7.
Og de, der stemmer imod, bedes rejse sig:
20.
De, der undlader at stemme bedes rejse sig:
Ingen.
...at jeg ved Jonathan Motzfeldts forslag forstår det derhen med hensyn til oprettelse af en fond at den er blevet afslået, og han vil senere hen uddybe den, og vil fremsætte den senere.
Hermed er behandlingen af Betænkningen afgivet af Landstingets udvalg for Kultur- og Uddannelse afsluttet, og vi går videre til punkt 58, som er Betænkning afgivet af bygdeudviklingsudvalget.