|
Dagsordenens punkt 56-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag
den 30. oktober 1996 kl. 13,02.
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Vi tager punkt 56, Forslag om at der igangsættes undersøgelser om hvordan mulighederne er for fuldstændig selvstændiggørelse af Grønland. - Principdrøftelse. Forslagstilleren Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fremkommer med sit forslag.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har fremsat forslag om, at vi kan få mulighed for en fuldstændig selvstændighed i Grønland.
Efter mange år som koloni fik vi hjemmestyre i 1979, men vi sikrede ikke den fuldstændige ejendomsret over Grønland. Der er gået 17 år siden vi fik hjemmestyre, men hvornår bliver vi helt selvstændige. I disse år bliver det tydeligere og tydeligere, at den grønlandske befolkning har brug for en debat omkring emnet. Det er svært at forestille sig, at vore efterkommere også skal acceptere, at et andet land, der ligger 4.000 km væk, har overhøjhed over os i al evighed.
Derfor vil jeg foreslå, at undersøgelserne startes blandt andet med udgangspunkt i, hvilke hindringer vil der være i, at vi overtager justitsvæsenet, udenrigspolitikken og den fulde ejendomsret af landet, der alle hører under den danske stat under hjemmestyreordningen.
Hvad er fordelene for os, at den danske stat har ansvaret over disse, og hvad er fordelene for den danske stat ? Hvad er nødvendigt, hvis vi skal opnå fuld selvstændighed, og hvad er forhindringerne i det ? Grunden til, at jeg fremkommer med et sådant forslag, er ,at det er nødvendigt at virkeliggøre og forberede selvstændigheden, i stedet for at det grønlandske samfund bare snakker om det. Vi kan nemlig ikke blive ved med at være afhængige af nogen i al evighed.
Lars
Emil Johansen, Landsstyreformand:
Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har fremsat forslag om, at der skal igangsættes undersøgelser af mulighederne for fuldstændig selvstændighed for Grønland - altså en løsrivelse fra Rigsfællesskabet. Dette ønske er i forslaget formuleret således: ”Vi kan ikke blive ved med at være afhængige af nogen i al evighed.” Det er citat. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard kommer også i sit forslag nærmere ind på, hvilket indhold sådanne undersøgelser skal have.
Landsstyret er af den opfattelse, at sådanne undersøgelser tids nok vil kunne udfolde sig.
For at forstå udviklingen i Grønland er det nødvendigt at kende de kræfter, der styrer vores nation. Man skal forstå vores afhængighed af naturressourcerne, og at vi polarområderne har et sårbart miljø og et ekstremt hårdt klima. Det er også nødvendigt at kende vores historie, som adskiller sig fra andre nationers.
Et ønske om øget selvstændighed er kendetegnende for fremsynede nationer. Dette er et tegn og et bevis på en sund tankegang - en tankegang der heller ikke var fremmed for vore forfædre.
Dette ønske har for vort folk - allerede ved århundredeskiftet - været en drivende kraft for ønsket om at udvikle sig endnu længere fremad.
Vore digtere og forfattere har gennem dette århundrede i deres værker med stor iver set frem til den dag, hvor vi styrer vort eget land, og opildnet det grønlandske folk til at arbejde for denne sags komme.
Vi har nu genemgået en proces, hvor vi efter først at have været igennem forskellige styreformer har opnået hjemmestyre.
Vi har udviklet os fra et fangersamfund under en kolonimagt og er i dag en moderne velfærdsstat med hjemmestyre med de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige ambitioner, som karakteriserer de politiske processer i det grønlandske samfund.
Det faktum, at vi har opnået hjemmestyre, er en proces, som i stadig stigende grad øger Grønlands frihed og selvstændighed. Rigsfællessskabet er rammen om processen, og bloktilskuddet er den katalysator, der øger hastigheden.
Ingen skal være i tvivl om, at hvis Grønland ønskede løsrivelse fra Danmark, så kunne vi forhandle os frem til en løsning. Hvis dette er tilfældet, hvad er det så for en frihed vi ville få ? Frihed fra hvem og fra hvad ? Hvad ville en løsrivelse betyde for eksempel for sundheds- og socialvæsenet ? Ville friheden gøre os mere afhængige af den internationale finans- og bankverden ? Ville vi internationalt stå stærkere politisk eller juridisk ? Disse spørgsmål siger vi kort og præcist nej til.
Rent faktisk synes Rigsfællesskabet aldrig at have fungeret bedre end nu. Landsstyrets holdning er derfor, at der ikke er nogen aktuel begrundelse for at iværksætte undersøgelser, der i sig selv sætter spørgsmålstegn ved Rigsfællesskabets fundament.
Hjemmestyreordningen rummer meget fine muligheder for politisk handlefrihed og økonomisk selvstændighed. Grønlandske politikere styrer og administrerer Grønland på grønlandske betingelser. På alle områder, der er overført til Grønland arbejdes der på grundlag af grønlandske love. På lovgivnings- og administrationsområder, hvor kompetencen fortsat er i Danmark, må man overveje de politiske målsætninger. Nok har man høringsretten, som i praksis betyder en indflydelse på visse områder, men på andre er det Grønlands målsætning at fortsætte processen mod frihed og større selvstændighed og hjemtage det pågældende område. Vi forhandler således løbende nye kompetenceoverførsler, hvor det er fornuftigt - for eksempel på retsområdet og råstofområdet i disse måneder.
Grønland forhold til Danmark er af afgørende betydning for udviklingen af oprindelige befolkningers rettigheder internationalt. Det grønlandske hjemmestyre er et forbillede for andre, og hovedargumentet i denne forbindelse er, at selvstændighed ikke nødvendigvis medfører løsrivelse.
Hjemmestyre er en dynamisk proces. Hvordan og hvorvidt denne proces skal gå afgør vi afhængigt af hvilke kræfter, vi selv lægger i denne proces, samt hvilke resultater vi søger at opnå - ikke ved at igangsætte undersøgelser eller danne store arbejdsgrupper.
Mødeleder:
Johan
Lund Olsen forelægger nu sit forslag om at det lovgivningsmæssigt sikres, at
rent grønlandsksprogede får retskrav på at blive betjent på deres eget sprog
ved enhver henvendelse til det offentlige.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har fremsat forslag om at det lovgivningsmæssigt sikres, at rent grønlandsksprogede får retskrav på at blive betjent på deres eget sprog ved enhver henvendelse til det offentlige.
Inden jeg begynder at fremsætte forslaget, vil jeg bemærke, at jeg finder det mærkeligt, at forslaget, som har til hensigt at ændre det gældende regelsæt, bliver sat under punkt 56, selv det skal betragtes som et særskilt forslag. Men som sagt har jeg fremsat følgende forslag:
Som bekendt er det i § 9 i lov om Grønlands hjemmestyre bestemt at det grønlandske sprog er hovedsproget. Endvidere er det i stk. 2 bestemt at det grønlandske sprog foruden det danske sprog skal kunne anvendes i offentlige forhold. I takt med dels en omdannelse til aktieselskaber i de senere år af de store hjemmestyrejede virksomheder og til trods for målsætningen om at det grønlandske sprog skal have fortrinsstilling er det desværre blevet mere og mere almindeligt at den daglige brug af det grønlandske sprog i kontakten med de offentlige organer er blevet mindre. Netop i disse tider, hvor selv tanken om selvstyre ikke længere synes at være skammelig og hvor man åbent udtrykker ønske herom, kan det naturligt nok ikke accepteres, at forholdene desværre er blevet sådan.
Med henblik på præmier der sikrer at det bør være naturligt at anvende og styrke vort eget grønlandske sprog i offentlig sammenhæng samt i vor kontakt til de hjemmestyreejede virksomheder vil jeg foreslå at der som en tilføjelse til § 2 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning vedtages følgende bestemmelse:
”Enhver der retter henvendelse til Grønlands hjemmestyre, kommunerne samt de hjemmestyreejede virksomheder har krav på at blive betjent på grønlandsk såvel mundtligt som skriftligt.”
Det er et forslag til tilføjelse til § 2 og er fremsat som ændringsforslag, og så er der fremsat følgende bemærkninger til bestemmelsen:
”Formålet med bestemmelsen er at sikre at rent grønlandsksprogede borgere skal kunne betjenes i deres eget sprog i enhver kontakt med det offentlige. Bestemmelsen gælder foruden alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne også for nærmere angivne selskaber, institutioner m.v. som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Derved tilsikres bestemmelsen også at omfatte virksomheder hvis udgifter overvejende dækkes af Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne eller i de ved eller i henhold til lov har fået beføjelse til at træffe afgørelser på Hjemmestyrets eller kommunernes vegne.”
Eftersom nærværende forslag er udarbejdet som en tilføjelse til en allerede eksisterende lov, vil jeg afslutningsvis anmode om at dette undergives en behandling i henhold til Landstingets forretningsorden. Det vil sige som et konkret lovforslag. Jeg tillader mig derfor at gå ud fra at forslaget som en følge deraf ikke blot henvise til skriftlig besvarelse, men derimod undergives en reel behandling af det samlede Ting som af Landstingets Lovudvalg og at forslaget i givet fald bliver genstand for en afstemning.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat forslag om at man træffer en beslutning om at vores sprog bliver brugt i offentligt regi.
Jeg beklager også at det er blevet henvist til skriftlig henvendelse og jeg beklager også at man ikke har besvaret det yderligere, på grund af at det er henvist til skriftlig besvarelse, men derefter at man efterfølgende har besluttet, at det bliver behandlet i landstinget. Der har så været misforståelse mellem landsstyret og landstingets sekretariat.
Men uden at stoppe i det, så vil jeg i den forbindelse sige, at selv og på vegne af landsstyret er helt enig i at vi skal have klare regler om brugen af vores sprog her i Grønland og skal oplyse, at man fra landsstyrets sekretariat er i gang med at udarbejde nogle krav hvordan vi kan stille os.
I forbindelse med åbningtalen har jeg også sagt, at det er på tide, at vi lovgiver omkring vores krav om vores brug af sprog. Derfor er jeg helt enig i Johan Lund Olsens forslag om dette.
Jeg kan oplyse, at man på dette tidspunkt er i gang med at forberede med at fremkomme med nogle forslag omkring dette fra landsstyrets side, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om landstingslov nr. 8, om det er den, der skal ændres, men det kan være at vi særskilt fremsætter en lov om brugen af vores eget sprog.
Desværre må jeg sige, specielt i den største by her i Nuuk, er vores brug af vores sprog sådan, at det grønlandske sprog nedprioriteres i forhold til det danske sprog, endog i hjemmestyrets egen administration, også i forbindelse med reklamer og andre offentlige henvendelser, så er det det danske sprog, der bliver brugt.
Jeg skal beklage, at der har været misforståelse med fremsættelsen af forslaget, men jeg skal sige, at jeg er helt enig i fra landsstyrets side, at vores grønlandske sprog skal bruges i højere grad. Det skal ikke være sådan, at det grønlandske sprog skal nedprioriteres i Grønland. Derfor vil arbejdet pågå i de relevante instanser og jeg skal varsle om, at man i forbindelse med forårssamlingen fremkommer landsstyret med et forslag herom.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Det er ikke første gang og heller ikke sidste gang vi drøfter dette spørgsmål her i salen, og det er det forslag, som Maliinannguaq Markussen Mølgaard har stillet.
Ideen om Grønland som en selvstændig stat bliver bragt på bane fra tid til anden fra borgernes side. I denne forbindelse har Siumut været bannerfører i bestræbelserne for at opnå en hjemmestyreordning. Partiet har da også hidtil siddet med en meget stor del af ansvaret for hjemmestyret. Derfor vil det ikke være underligt, hvis partiets mange støtter venter spændt på, hvilken holdning partier vil lægge for dagen i dag. Det er helt sikkert at man afventer holdningstilkendegivelserne blandt vore landsmænd heroppe og mange af vore landsmænd, som har bosat sig i Danmark. Det danske folk lytter også med til vore drøftelser her i salen.
Vi vil fremkomme med bemærkninger, som støtter landsstyreformandens klare og utvetydige tilkendegivelser i sit svar, som mange i dette land støtter, netop fordi de er så klare og utvetydige. Vi skal også fra vores side fremkomme med uddybning af hans begrundelser.
Siumuts grundlæggende holdning, som partiet fra sin spæde start klart har formuleret, går ud på, at vi vil medvirke til det politiske arbejde på baggrund af grønlandske realiteter. Denne linie følger vi den dag i dag. Vi forsvarer den og inviterer de øvrige partier til, sammen med os, at føre en realistisk politik, hvor vi selv styrer dette land og udarbejder vore egne love, hvorigennem vi udformer vores tilværelse med fødderne solidt plantet på vort lands klippegrund, for at sikre at befolkningen har et betryggende og godt hjem med positive målsætninger og intentioner. Her ligger grundstenen i vort hjemmestyre og det skal vi holde fast ved.
Vi er helt enige med landsstyreformanden, når han i sit svar til Maliinannguaq Markussen Mølgaard bl.a. siger, og jeg citerer: "Vi har gennemgået en udvikling fra et fangersamfund gennem kolonitiden og vi er i dag et samfund med gode levevilkår, som lever under en hjemmestyreordning. På denne politiske baggrund ønsker vi at fremme forskellige initiativer, hvor vi eksempelvis ønsker at se resultater på socialområdet, uddannelsen og kulturen."
Et af hjemmestyrets vigtige kendetegn er at vi har fået vort eget nationale flag og det må vi være stolte af og vise vort flag den fornødne respekt.
Når især vi, som har fulgt tingene på tæt hold siden hjemmestyrets indførelse, skal bedømme resultaterne gennem de seneste 17 år, må vi sige, at der er opnået meget. Vi kan allerede nu se gode resultater, der fulgte i kølvandet på den stærke aktion, som vi kom med fra starten af, på uddannelsesområdet. Vore dygtige unge mennesker er allerede begyndt at udnytte mulighederne for de gymnasielle uddannelser og er derved i gang med at gøre sig selv klar til at tjene samfundet.
Disse unge mennesker giver os begrundet håb om at vi har personlige ressourcer, som kan betjene samfundet på grundlag af grundig uddannelse.
Derudover kan vi nævne mange andre uddannelsesinstitutioner, som vi har skabt og som giver håb om, at vi vil få dygtige ledere på forskellige planer, og som med god samarbejdsånd kan skabe fremskridt på det sociale, kulturelle og økonomiske område.
Vi kan se at processen med overgang fra fangererhvervet til fiskerierhvervet fortsat pågår, hvor selv fangerdistrikterne er kommet med i udviklingen i dag. Vi gennemfører ordninger under hjemmestyret vedrørende de levende ressourcer med henblik på fortsat bevarelse af disse ressourcer til gavn for de kommende generationer.
Som led i vore helhjertede bestræbelser på boligområdet kan vi i dag med glæde se, at der eksempelvis er sket rivende udvikling i vores hovedstad, Nuuk, hvor der er opbygget en helt ny bydel med en befolkning på størrelse med befolkningen i Ilulissat, selvom vi i 1979 startede med kun at have et skur til skisportens udøvere i Nuussuaqområdet.
Når vi nævner de forannævnte eksempler, selvom man også kan nævne mange andre ting, skal vi også fra Siumut understrege, at alt tager sin tid. Verdenshistorien er meget lang. Alt hvad vi opstarter skal have tid til at modnes og det samme gælder når talen falder på total selvstændighed for Grønland.
Siumut har aldrig været modstander af total selvstændighed og denne målsætning udtrykker landsstyreformanden helt rigtigt med ordene, og jeg citerer: "At tilstræbe selvstændighed er kendetegn for et fremadskuende og resultatsøgende folk." Og det er vi helt enige i.
Spørgsmålet er imidlertid om tiden er inde til at arbejde seriøst i disse år med henblik på gennemførelse af total selvstændighed for vort land og det er et spørgsmål. Vi mener, at tiden ikke er inde i dag. Vi har opnået vores hjemmestyreordning gennem fredelig og ..... forhandling med de danske myndigheder. Denne vores hjemmestyrelov kan vi til enhver tid tilføre nyt indhold i takt med vore menneskelige, uddannelsesmæssige og økonomiske udvikling. Denne videreudvikling er i fuld gang med i dag.
Sommeren står for døren, blomsterne er begyndt at spire og begynder at springe ud. Det synger vi bl.a. i Siumut. En sådan udvikling skal vi fortsat på en rolig og velovervejet måde i takt med videreudviklingen af vore kvalifikationer og andre færdigheder. Vi er et lille folk, gennemsyret at optimisme, men samtidig er vi klar over de forhalende omstændigheder i vores videre udvikling. Da Kassassuk i et af vore sagn mødte styrkens ånd, fik han øjnene op for de ting, som har været forhalende for sin udvikling, hindringer for et godt og glad liv sammen med sine medmennesker, ting, som har forhalet et arbejdsomt liv og videre uddannelse. Det er en klar målsætning, som Siumut altid vil følge, at vi skal videreføre vores udvikling som ét stærkt folk.
I vores nyere historie har vi fået de bedste betingelser for en sådan videreudvikling. Derfor kan vi sagtens støtte landstingsmedlem Johan Lund Olsens eller andre, som kræver, at enhver borger i dette samfund skal betjenes venligt og korrekt ved sine henvendelser på det sprog, som vedkommende nu engang behersker. Vi må arbejde sammen allesammen for at løse sådanne problemer, uanset hvor vi er ansat.
Når dette er sagt skal vi også understrege følgende fra Siumut, nemlig målsætningen om total selvstændighed er yderst vigtig og vi må arbejde på den baggrund, at de bedste betingelser og muligheder. Derfor må arbejdet herpå foregå gennem dialog for og imod, og ikke mindst i god forståelse med vores rigsfælle, Danmark. Der er intet land i verden, som opnår selvstændighed, som landet kan håndtere alene. Dette gæder også de store nationer. Vore naboer i Nordamerika er sikkert også interesserede i at få at vide, hvad vi vil bruge vores frihed til. Canada og USA som vore naboer er nok klart interesserede i at vide, hvilke folkeslag og nationer vi agter at tumle rundt med.
Gennem vores internationale aftaler samarbejder vi allerede med mange nationer, bl.a. når det gælder fiskeri, miljøbeskyttelse m.v. Vi har stillet nogle krav til os selv, vores udenrigshandel, engagement i olievirksomhed, behovet for vort store lands betryggende beskyttelse og overvågning til lands som til havs. Alt dette spiller en rolle som grundlag for en solid og bæredygtig selvstændighed.
Vort nuværende samarbejde gennem de danske ambassader rundt om i verden foregår i dag let, smidigt og med gensidig tillid mellem det danske udenrigsministerium og hjemmestyret og dermed mellem hjemmestyret og den danske regering.
Man kan ikke forestille sig en selvstændighed uden kontaktflader udadtil. Tværtimod vil selvstændighed kræve endnu større krav til os selv, det være sig økonomisk, indlæring af fremmedsprog og andre uddannelsesmæssige krav, som en selvstændig nation skal kunne honorere i en verden præget af stadig accellererende konkurrence. Dette er en sund målsætning, som må munde ud i gode resultater for os selv, det grønlandske folk, alle der bor her i landet i forståelse med det danske folk, som vi skal kunne se lige i øjnene, som jævnbyrdige partnere, i forståelse med vore nabolande og ikke mindst for at sikre, at vi uden samvittighedskvaler kan videregive et godt samfund til vore efterkommere, et godt samfund, som er velfungerende økonomisk, kulturelt og menneskeligt.
Siumut vil sin sædvane tro deltage i den videre debat omkring de forannævnte forhold, men hvis man spørger om Siumuts nuværende folkevalgte agter at sætte total selvstændighed på dagsordenen i dag, så må vi på baggrund af det i dag forelagte, svare, at sagen for os ikke har første prioritet indtil videre.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Det er ikke underligt, at høre det fremsatte forslag i dag. Jeg har været udsat for mange spørgsmål i alle de lande jeg har været i. I har fået hjemmestyre, hvornår får I selvstyre? Det er det spørgsmål jeg altid får stillet.
I det gamle landsråd har det været sjovt at kunne vurdere, kunne drøfte hvornår vi kunne få selvstyre. Det så ud som det hele var ved at være klar, men uden egentlig udformning.
Da vi egentlig begyndte at udforme det, har vi haft en meget behagelig opgave, og den opgave har jeg betragtet som det første skridt henimod målet. Og det er egentlig meget rart, at befokningen bliver mere og mere interesseret i vores arbejde, når der nærmer sig folke- afstemningerne. De ønsker, at landet skal være mere selvstændigt, det var et dejligt arbejde og vi har opnået resultater og vi har været glade for det. Og der er gået 17. år da vi opnåede den glædelige resultat. Nu kan vi selvfølgelig også vurdere det igen efter 17 år, og stille det spørgsmål, vi har været i hjemmestyret, er vi i stand til, at være helt selvstændige. Det er vi slet ikke forundret over i Atassut.
Man må kunne til en hver tid stille det spørgsmål, men det skal også være nødvendigt når man skal spørge det og sige, vi vil gerne være med til, at vurdere tingenes tilstand, men det skal ikke kastes ud i krams og skal ikke udstilles, at det er partierne der gør det til en opgave. Men det er landets eget udvikling der skal afgøre, hvordan økonomi og alle andre nødvendige forhold i samfundet, der gør, at man kan tage den vurdering der er.
Vi må se på det økonomiske forhold. Vi kan sige, at bloktilskudet fra Danmark i dag, kan vi undvære dem i det øjeblik vi bliver helt stændige? Kan vi så bare kappe det også gå over til fiskeri? Men der ser vi, at vores fremtidige muligheder bliver værre og værre.
Vi har været kede af, at vores vigtigste erhverv desværre må behandles med varsomhed. Det bevirker, at mange virksomheder lukker og mange bliver arbejdsløse. Det skal man tage alt det forhold i betragtning så må vi sige, hvad har vi så?
Ja, vi undersøger f.eks. olieefterforskning, råstofområdet, det er de områder, som vi må satse på fremover. Hvis de skal erstatte vores levende ressourcer og forårsage den økonomiske støtte således, at vi har så meget i reserve, så vil der også være grund til, at vi også vurderer, hvordan vi fortsætter fremover. Men i den vurdering så må vi også tage det forhold, at vi har haft et andet land, vi har haft støtte til i mange år.
Ligesom vi har gjort det i forbindelse med indførelsen af hjemmestyret. Såfremt Grønland bliver fuldstændig selvstyret, at de så kan ske i fuld forståelse med Danmark. Efter der er gået 17 år, når vi skal vurdere sådanne forhold, så siger vi, at det er for tidligt. Det kan ikke ske, hverken i morgen eller i overmorgen. Det er lidt for tidligt.
Det suveræne landes forhold må vi også lige kigge på. Det må have kostet mange penge. Vi bor der kun lidt over 50.000 også der bor i så spredt, det skal vi selv kunne have kontrol over. Vi skal også kunne have kontrol over fiskeområdet, det skal også selv sørge for. I dag er det ikke os, der bekoster det grænseovervågning, men hvis vi skal være suverænt land, så skal vi også kunne forsvare os. Så må vi også tænke på forsvarsområdet, det kan vi for brug for fremover. Sådan nogen ting må vi tage op. Hvis vi skulle bekoste alle det ting, må vi også have det baghovedet, om vi overhovedet har råd til det.
Vi kan jo skele til vore nabolande. Færøerne, der er et parti der ønsker selvstændighed allerede fra 1948, men i dag der kan vi jo så se på, hvordan det gå, om de overhovedet er i stand til, at gøre det. Men det er ligesom denne tone er ved, at være neddæmpet på grund af økonomiske forhold der bevirker, at man kommer til, at se på det. Der er gået 50 år hvor de har haft tanken om selvstændighed, hvor de ikke har opnået det endnu. Og det forestiller sig nok heller ikke, at de kommer til, at ske imorgen eller i overmorgen.
Vi ser på Island, det kan være Island på grund af Islands specielle forhold har fået bedre muligheder for, at gøre det, fordi der har hersket specielle forhold. Det er ikke mærkeligt, at dette forslag fremkommer, men når forslaget fremkommer, så må vi altså vurdere og sige, det er ikke første gang, at dette forslag fremkommer, men det er for tidligt for Grønland for, at sige ja til fuldstændig selvstændighed for Grønland.
Det andet forslag er man meget enige i. Den gang vi indførte hjemmestyret der stod der allerede, at vores sprog er hovedsprog, det kan man ikke komme udenom, men vi er bare selv skyld i, at man ikke har været grundig nok til, at opnå det målsætning. Det er utroligt frustrerende, at vores medborgere henvender sig til offentlige instanser med tolk på. Vi må arbejde henimod, at vores sprog skal være det grundlæggende sprog, når man henvender sig, uanset hvor man henvender sig nu. Vi må alle sammen arbejde hen imod, at vores sprog bruges endnu mere, fordi det allerede i sig selv ligger i hjemmestyret.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Ethvert individ og ethvert folk besidder trangen og behovet for selvstændighed. Og det er hverken et spørgsmål om hudfarve, tro eller politisk overbevisning.
Inuit Ataqatigiit hilser den grydende debat om Grønlands selvstændighed velkommen og vil respektere den folkelige debat og ønsker den god vind.
Inuit Ataqatigiit har inderligt ønske om, at denne vigtige debat føres på en sober måde og uden fjendtlige udfald. Vi er på vej mod et selvstændigt Grønland og dette er et uomtvisteligt faktum. Spørgsmålet på nuværende tidspunkt er, hvilket veje der fører os til målet, hvor længe det tager og hvordan vi forstiller os slutmålet ser ud. Det er nødvendigt hele tiden, at ajourføre de mål vi har sat os som folk ligesom det er nødvendigt, at opdatere de politiske mål. Vi ved hvor stærke vi kan være, når vi har sat os et fælles mål.
Vedrørende Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om, at det lovgivningsmæssigt sikres, at rent grønlandssprogede får retskrav på, at blive betjent på deres ejet sprog, må vi sige, at vi finder placeringen af forslaget under dette dagsordenspunkt mærkeligt. Johan har stillet et konkret ændringsforslag til en eksisterende lov, som ifølge Landstingets forretningsorden skal behandles særskilt. Selvfølgelig har sprog- debatten relation til debatten om selvstændighed, men forslaget er et ændringsforslag til Landstingslov nr.8 af 13.juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at punktet nu bliver henvist til behandling i lovudvalget med henblik på fremsættelse i Landstinget til foråret.
Hjemmestyre lovens intensioner må for største parten vedkommende siges, at være opfyldt. Alle mulighederne, som loven gav er ved, at være udnyttet. Området der helt eller delvist stadig er under Dansk Juristiktion er Udenrigspolitikken, Forsvarspolitikken, Råstofområdet og Retsvæsen- og Politi. Uanset om man diskuterer selvstændighed eller ej er det nødvendigt, at tage stilling til, hvad der skal ske med disse områder f.eks. er retsvæsenskommisionen ved, at udarbejde en betænkning som Landstinget skal tage stilling til næste år.
Det er med andre ord blevet nødvendigt, at revurdere rigsfællesskabet. Danmarks større og større indlæmmelse i EU og den deraf følgende binden til andre aftaler aktualiserer også spørgsmålet.
Der er behov for en ny aftale mellem landene i rigsfællesskabet. Ser vi os om i den verden der omgiver os, ser vi Stater bryde sammen, folkeslag som organiserer sig på andre måder og konstruktioner, som ikke før er set. Efter vores mening giver den aktuelle situation plads til, at tænke utraditionelt. Det må være et mål, at det nuværende lande rigsfællesskabet Grønland, Færøerne og Danmark lave en ny aftale på grundlag af gensidig respekt og en accept af, at de er frie og selvstændige lande der samarbejder til fælles bedste. Dette mål er blandt andet i De Forenede Nationers pagt artikel 73, som Danmark selvfølgelig medunderskriver af. Og omtalte artikel siger blandt andet og jeg citerer, ”de, d.v.s. medlemmerne af FN påtager sig som et helligt hverv forpligtelsen til indenfor det nærværende pagt oprettet mellemfolkelig freds og sikkerhedssytem, at fremme til det yderste disse områders ikke selvstyrendes områders indbyggers velfærd og med dette formål for øje, at fremme selvstyre, at tage behørigt hensyn til folkenes politiske støtter og støtte dem i den fremadskridende udvikling af deres frie politiske institutioner og overenstemmende med hvert områdes og dets befolkninger særlige forhold samt disses forskellige udviklingsgrad”, citat slut.
Formålet er også på smukkeste vis området i overskriften for FN´s år for oprindelige folk, som lyder - A new partnership- et nyt partnerskab. Opgaven er at udnytte FN´s 10 år for de oprindelige folks som just er startet til, at kreere en aftale mellem landene om et nyt partnerskab. Grønland, Færøerne og Danmark kunne endnu en gang etablere en afkoloniseringsmodel med international gennemslagskraft til inspiration for staterne og de oprindelige folk. Debatten om Grønlands selvstændighed, som nu føres uafhængigt af partiinteresser bør værdsættes. Det viser, at trangen til selvstændighed bor hos hvert enkelt individ og hvert folk. Det er kun et spørgsmål om, hvordan denne følelse bliver udtrykt. men lige væsentligt er det, at diskutere, hvilke veje der skal betrædes for, at opnå selvstændigheden. Ligesom der er et behov for, at diskutere, hvordan man forestiller sig denne selvstændige nation ser ud. Blandt andet skal der tages stilling til følgende, hvem skal være vores samarbejdspartnere? hvilken rolle skal Danmark spille? skal Færøerne inddrages? skal et selvstændigt Grønlands internationale stilling være? og hvilket samfund vil vi skabe?
Malînánguaq Markussen Møjgaards forslag til denne Landstingssamling er et ønske om, at få afdækket disse områder. I ønsker, at debatten ude i samfundet gives et så godt grundlag som muligt, og en realisering af Malînánguaqs forslag vil øge vores allesammens viden om de faktiske forhold. Det skal dog understreges, at grundlaget for denne afklaring må baseres på den folkelige bevægelsesarbejde. De arbejdsgrupper der nu er etableret ved godt selv, hvad deres behov er. De resultater som befolkningen selv opnår, er af stor værdi for samfundet. Dette skal dog ikke forhindre Landstinget som lovgivende myndighed i, at afdække, hvilke lovgivningsmæssig barrierer der er. Retten til eget land og retten til eget sprog, hører til de fundamentale menneskerettigheder. Det er dog vigtigt, at understrege at en selvstændig nation ikke kan udformes på grundlag af had til andre. Det er kun muligt, at opnå gode resultaterhvis arbejdet får selvstændighed baseres på oprigtighed og selvtillid.
Verdens historien viser også dette med al tydelighed. Vi er vel selv de mest grundlæggende menneskerettigheder bliver respekteret i mange lande. Derfor skal selvstændigheds bevægelsen ikke ses som et isoleret Grønlandsk fænomen. Det er et internationalt arbejde, som også skal komme andre folkeslag til gode. Et selvstændigt folk og et selvstændigt land har også internationale forpligtelser kort sagt, er et selvstændigt Grønland ikke kun et anliggende for staten Danmark.
I debatten om Grønlands selvstændighed savner vi stadig ideer og meningstilkendegivelser om, hvad det er for et samfund man ønsker, at skabe. Det er ikke muligt, at snakke samfundsforandringer uden , at have visioner om fremtidens samfund.
Et selvstændigt Grønland bør styres af sin egen befolkning på sit eget sprog. I et selvstændigt Grønland bør udnyttelsen af ressourcerne baseres på lighed og solidariske principper. Et selvstændigt Grønland skal være et land, som er rart, at besøge for folk fra andre lande, med en veluddannet befolkning, som tror på sig selv. Og Grønland bør være et land, som kender sine internationale forpligtelser og som forsvarer andre oprindelige folk.
Når rigsfællesskabet tages op til debat og når spørgsmålet om Grønlands eventuelle selvstændighed berøres, er det næsten altid underforstået, at et selvstændigt Grønland automatisk vil miste de økonomiske tilskud fra udlandet. Det behøver ikke nødvendigvis, at forholde sig på den måde.
Det vigtigste mål for de samarbejdende lande i federationen må være, at man samarbejder på, at gøre alle landene i federationen økonomisk selvbærende. Aftalen skal indbefatte på hvilken måde de økonomiske tilskud skal falde.
Hvis man skal være helt ærlig, må man vel også tilstå, at den økonomiske belastning af Danmark, som bloktilskuddene udgør, det er under 2% af statsbudgettet og det er til, at overskue. Bloktilskuddene til sammen udgør formodentlig mindre end de fordele Danmark drager af rigsfællesskabet både økonomisk og militærstrategisk. Og en af de helt centrale spørgsmål er derfor, hvordan vi sikrer landets fremtid i økonomi.
Nogle aktører i den aktuelle debat mener, at Grønland sagtens kan klare uden de nuværende bloktilskud, fordi vi lever over evne. Der er intet belæg for sådanne udsavn. Antallet af mindre bemidlede overstiger langt antallet af velbjergede. Og de mindre bemidlede har behov, som langt overstiger det nuværende bloktilskud.
Det er en lige så stor opgave, at sørge for udjævning af indkomsterne, som det er, at sikre landets økonomi. Der er mange andre emner, at tage fat på, egendomsretten til jorden, sikkerhedsmæssige spørgsmål, det kriminaljuridiske område, ledelsen af erhvervslivet og den politiske ledelse er alle elementer i den forestående debat, som Landstingsmedlemmerne bør deltage i.
Inuit Ataqatigiits mål er et selvstændigt Grønland. Hjemmestyreordningen er et skridt i mod selvstyre. Inuit Ataqatigiit skal arbejde for international anerkendelse af vores ret til eget land.
Knud Sørensen, mødeleder
Og inden vi går videre, så skal jeg lige nævne, at formandskabet med hensyn til Johan Lund Olsen, der har formandskabet behandlet hvor den skulle placeres, fordi oprindeligt hvad den besluttede, at den skulle administrativt besvares og da der var klaget omkring dette, så besluttede man efter behandlingen i formandskabet, at den skulle behandles under punkt 56, hvorfor Johan Lund Olsen blev varskoet omkring dette og han havde på det tidspunkt intet i mod, at hans forslag blev behandlet under punkt 56. Og dette blot til orientering.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
De to forslag her, har vi ikke behandlet på samme måde, som andre forslag. Vi har ikke nogen skriftlig besvarelse, idet vi ligesom Siumut ikke har haft en besvarelse fra Landsstyreformanden og vi har erfaret, at den først lige er blevet omdelt her i salen.
Men Akulliit Partiiat har nogen helt konkrete meninger om disse to punkter. Og det kan siges meget kort, hvis vi har grund til, at blive selvstændige, så skal vi nok blive selvstændige. Idet selvstændighed også kræver et ansvar og med det ansvar indebærer det også at befolkningen kan styres og at man kan sikre sig, at man har et grundlag.
Og hvis man så stiller sig selv det spørgsmål, skal vi opnå selvstændighed? Og svaret må så være, ja, når der er grundlag for, at opnå selvstændighed og når grundlaget er der, så skal vi forhandle det med rigsfællesskabet. Og hvad har vi i dag, til at opnå selvstyre? Olie, hvor er den henne? Guld, hvor meget? Fisk, gad vide hvilke fisk, vi kan finde i vores farvande i morgen. Lad os vende tilbage til spørgsmålet når vi har grundlag for, at have selvstyre.
På serviceområdet prøver vi, at klare os på den bedst mulige måde. Mange af de nødvendige ting bliver sparet væk. Vi trænger til mange nye investeringer, men vi har kun den samme økonomi, som vi skal få til, at slå til alle mulige, men det er helt på sin plads, at man stiller et spørgsmål om hvor vidt vi skal opnå selvstyre.
Men kort sagt, når vi har grund til, at kunne opnå selvstyre, så skal vi nok opnå det. Men som før nævnt, så havde vi troet, at punktet her blot skulle adminitrativt besvares, men det er helt korrekt, at vi skal værne om vores sprog. Og når forståelse af forslaget her, så er det fuldstændigt korrekt, at den nedprioritering af sproget her, det ser man lidt alt for ofte her. Men efter min mening, så er den nedprioritering som vi allesammen mere og mere kritiserer, og vi også begyndt, at rette os på os selv d.v.s. kort sagt, den nedprioritering den er vi ved, at komme over - heldigvis.
Med disse korte bemærkninger vil jeg sige tak for muligheden, at jeg også selv har måttet kommenteret det.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet mener jeg, at Landstingsmedlem Malînánguaq Markussen Mølgaards forslag er meget interessant og er på sin plads, at den blev fremsat for, at få undersøgt om Grønland har mulighed for, at opnå selvstændighed, som jo i forvejen er i gang. Derfor støtter jeg dette forslag fuldt ud, fordi denne tankegang ikke har nogen undertoner af danskerhad eller hverken racehad og aldrig har haft en sådan intention, derfor synes jeg, at man skal arbejde grundigt med denne opgave.
Med hensyn til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag, der har jeg støttet den i fuld forståelse, hvilket jeg også er i forbindels med i fredagsforespørgsel har efterlyst det. Derfor er det helt nødvendigt, at rent grønlandsksprogede grønlændere får mulighed for, at blive betjent hos de offentlige bedre og det kan man ikke komme uden om. Derfor må hjemmestyrets og kommunernes forvaltninger foregå som eksempler og selvfølgelig må der også ske lovmæssige tilpasninger i den forbindelse.
Desværre er Landsstyreformandens besvarelse til Malînánguaq Markussen Mølgaards blivet omdelt umiddelbart før mødet startede og der blev slet ikke omdelt nogen besvarelse til Johan Lund Olsens forslag. Og jeg synes, at det er lidt svært, at acceptere i henhold til forretningsorden for Grønlands Landsting og det må man have i erindring fremover.
Med disse korte bemærkninger, støtter jeg de to vigtige forslag.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
For at starte med det sidste indlæg, så synes jeg, at vi ikke har overtrådt nogen regler. Efter min forståelse så er der ikke nogen krav til tidsfrist med hensyn til besvarelser.
Nu har vi fået et frisk input med hensyn til debatten omkring sprog. Med hensyn til sprogdebatten så synes jeg, at der er stort ønske om, at være selvstændige. Den musik spiller stadigvæk her i Landstinget, jeg synes det lyder, som en smuk musik.
I den periode, hvor vi har haft hjemmestyre og når man gransker den og når man kigger tilbage til Landsrådsperioden, hvor man har haft debat omkring hjemmestyret i slutningen af 50érne, så kommer der nogen eksempler på, at når folk i deres barndom, i deres ungdom har en forventning om, at blive voksen og det minder meget om vores debat omkring selvstyre her i dag. Men uanset, hvor meget de unge glæder sig til, at blive voksne, så må de vente til de bliver voksne. Og det må så også gælde for vores debat om selvstyre. Vi må være tålmodige til den tid og så tage forholdene i dag med i den betragtning.
Den tankegang, som jeg har haft lagt vægt på, blev også nævnt. Der er en konsekvens for hver handling og det skal man også kunne begrunde. Vi må kune handle, som vi også kunne begrunde. Hvorfor handler jeg sådan? Vi må kunne helt klart begrunde vores handlinger. Den tankegang der bunder i, at en handling også udløser en konsekvens, der vi sige, at man ikke skal spille om et folks fremtid. Vi må have et godt grundlag for, at komme videre i den næste skridt. Det var netop det vi gjorde i forbindelse med vores forhandlinger om hjemmestyre, da vi følte, at vi var klar til, at tage det skridt, så realiserede vi det. Enhver handling skal begrundes. Så må vi også sige i dag i 1996, hvis selvstændighedstanken begrundes i, hvori bunder det, er Danmark så tung, at danse med? Har Danmark mishandlet Grønland? Eller har Grønland økonomisk grundlag for, at blive selvstændig? Dertil må vi sige,-nej. Danmark har ikke undertrygt Grønland. Danmark har på alle måder været et behageligt samarbejdspartnere. Selvom der har været nogen svære forhandlinger, så kan man altid komme overens med de ting, der sker ikke nogen undertryggelse.
Og for det tredje, Grønland har ikke nogen økonomisk mulighed for, at blive selvstændige. Det må vi kunne helt klart erkende i dag.
Med hensyn til Hr. Josef Motzfeldt, der er der nogen velbekendte toner der kom frem, da desværre Inuit Ataqatigiit var imod dengang, men der kunne jeg forstå, at man peger på, at Danmark kommer længere og længere ind i EU. Også må man så undersøge det nøjere. Om det så skader så meget, at det begrunder i, at vi må skille os ad fra Danmark. Det må vi begrunde grundigt. Det blev ikke begrundet helt klart, på hvilke områder, at Danmarks indlemmelse i EU skader Grønland. Jeg har ikke fået nogen klart svar på dette, ud fra det der blev fremsat i dag.
De tre grundlæggende tanker, for det første - en handling udløser en konsekvens - for det andet - ud fra demokratisk mandat der må det være det helt grundlæggende spørgsmål. For godt over et år siden var der valg til Landsting. Mine øjne og ører stod åbne under valgkampen . Det vi fremkom med overfor samfundet og det samfundet bemyndigede os til hørte jeg . Hvad er der for nogle ting vi blev bemyndige til ? og jeg mener ikke at kunne sige at samfundet har bemyndiget landstinget til at fremsætte selvstændighedstanker . Så omfattende spørgsmål må blive behandlet efter et nyt valg . Det er demokrati. Her i landstinget er vi ikke blevet bemyndigede til at skulle rokke samfundets grundlag . Hvis vi ikke kan vente på det så må vi spørge vælgerne og se hvad de siger .Det gør vi altid i demokratiets navn for at få et mandat fra samfundet for at tage større skridt i vores historie. Dengang da vi skulle ud af EF da rejste vi hele kysten rundt og afholdt møder alle steder for at høre samfundets melding og når vi så har hørt det så arbejdede vi for at komme ud af EF og vi realiserede det og det gjorde vi også dengang umiddlebart før indførelsen af Hjemmestyret da rejste vi også rundt hele kysten og hørte samfundets mening . For at høre hvilket mandat samfundet ville give os . Og da vi så først havde gjort det udløste vi handlingen .
Det gjorde vi også i forbindelse med omdannelsen af vores Hjemmestyreejede a/s- selskaber.
Hvis vores Hjemmestyre skal ændres så kræver det også et mandat fra Hjemmestyret
og det gælder i alle samfundsvigtige opgaver . Uden et mandat fra vælgerne kan vi ikke starte en så vigtig opgave. Og til det 3. vigtige spørgsmål at vi ikke bare skal læne os og sige at der er et godt rigsfællesskab . Vi må også kunne se på de skæve forhold i vigtige spørgsmål som råstofområdets overførsel til Grønland ,hvor vi har krævet at det blev overført til Grønland , hvor Danmark har nølet i langt i ... sløseri . Der har ikke været større vilje til det . Det har måske også været nødt til at Rigsfællesskabet har været oplevet som skævt i stort ansvar mellem Landsstyret og den danske regering , hvis man skal opnå et godt samarbejde, hvor man kræver de områder hjemtaget fra Danmark , hvor Grønland er parat til at modtage. Vi har ikke oplevet at vi har drevet dårligere i forhold til det vi har hjemtaget fra Danmark, tværtimod har det været mere posiitivt og jeg synes at jeg skal benytte lejligheden til at sige at den danske regering har vilje til at honorere endnu bedre at vi har overtaget nogle områder uden skuffelser og også med hensyn til retsvæsenet at vi også kan overtage det på den måde . Efter det jeg kan forstå så er det Siumuts ordfører hr. Jonathan Motzfeldt da han kommenterede vores Hjemmestyreområde så sagde han at selvstændighed er ikke en af dem der har prioritet og Atassut kom også ind på at vores Hjemmestyreperiode er også et af de første skridt henimod selvstændighed . Inuit ataqatigiit siger også at vores Hjemmestyreperiode er et af de første skridt til selvstyre . Jeg vil ikke provokere mere der , men Siumut , Atassut og Inuit ataqatigiit siger i enighed at det første skridt henimod selvstændighed ,det er Hjemmestyret og jeg synes at jeg har grunlag til at sige tak til inuit ataqatigiit´s ordfører Josef Motzfeldt i og med at han understregede at det ikke har noget som helst at gøre med racediskrimination eller noget som helst , det har stor vigtighed at de der snakker om selvstyre ikke skal have racisme som grundlag og det er , synes jeg , meget vigtigt at tanken om selvstyre ikke har noget grundlag i racisme og jeg siger mange tak for det og jeg håber at de andre der har denne tanke i baggrunden også tager det til efterretning.
Det bunderi ikke i racisme ,men i det med at man har hjernecellerne og jeg er meget glad
for at Josef Motzfeldt understregede det og jeg er også meget enig i det selvom jeg måske også kan selv have udtrykt i og med at Josef Motzfeldt siger at når man har sat sig noget så skal man selv opnå det uden at det går ud over, tak for det Josef Motzfeldt .
At noget mislykkes , det er farligt at planlægge udfra noget der er mislykket fremover , både for planlæggeren og for den der bliver planlagt for . Afslutningvis vil jeg også .... 4. maj 1978 i forbindelse med behandlingen af Hjemmestyreområdet da vil jeg lige citere mine egne ord og jeg synes at det vigtig . Dengang talte jeg dansk på Folketinget og jeg skal prøve at oversætte til dansk : det selvstændige Grønlandske samfund opstår ikke fra dag til dag og indføres ikke kun ved et oplæg i en kommission, det opstår kun igennem en udvikling i folket og Hjemmestyret er et trin i denne udvikling , en mulighed for at komme videre og netog det år i 1978 , i forbindelse med åbningsdebatten i Folketinget , så drøftede man også
Hjemmestyreindførelsen og Maliinguaq M. Mølgårds begrundelse mindede lidt om det jeg sagde dengang . Det er både ydmydgende og sløvende for os Grønlandere at vi snart sagt på alle områder er afhængige af fremmed indsats , livet går videre og vi har stadigvæk disse tanker i baghovedet og jeg er glad for at denne debat er foregået pænt og uden at indblande følelser .
Jonathan Motzfeldt,ordfører for Siumut
Jeg kan også mærke at punktet her det kan vi behandle stille og roligt det kan jeg mærke .
og inuit ataqatigiit , i forbindelse med fremførelsen af deres forslag og så den holdning de har , som landsstyreformanden også fremfører , det er netop det grundlag vi skal føre debatten omkring punktet her og det har vi også ,fra siumuts ,side ønsket og det er også en del sund samfundsudvikling , således at vi kan drøfte sådanne spørgsmål åbent og såfremt man ser nogle forhindringer , jeg kender at dem skal vi over eller også skal vi finde en anden vej for at komme over problemet og landsstyreformanden sagde netop i sit svar her at indenfor vores Hjemmestyre , og såfremt der er nogle ting vi skal rette op på dem skal vi stidgvæk kunne påpege og det går vi også. En af de ting der beviser det er netop spørgsmålet omkring råstofkontoret. Vi ved at der har været nogle konflikter indenfor dette område , men der er stadigvæk forhandlingsvilje parterne imellem og med hensyn til det der har vi ønsket at , uden at blande Rigsfællesskabet ind, at råstofforvaltningen den skal overdrages til Grønland . De er ikke et spørgsmål om at rigsfællesskabet går i stykker fordi ansvaret bliver overdraget til Grønland og en af beviserne er alle de mange ressortområder vi har overdraget siden Hjemmestyret blev indført da kører disse områder på en langt bedre måde end dengang den danske stat havde ansvaret for dem , men de mange danske politikere der besøger Grønland understreger altid atde kan se at det allerbedste er hvis Grønland selv styrer sit eget land . Den holdning spreder sig og det er helt på sin plads at vi også kommer ind på det .
I forbindelse med Johan Lund Olsens forslag der har landsstyret lovet at tage forslaget op igen , det er vi også glade for således at mennesket her kan henvende sig hvorsomhelst på sit eget sprog og få svar på sit eget sprog.
Vi har overhovedet ikke nogen tvivl om det og vi støtter også punktet fuldtud og til slut vil jeg også lige komme ind på , idet jeg er meget glad for det at vi, i forbindelse med debatten her vedr. selvstændighed for Grønland, at man også var inde på FN og som inuit ataqatigiit også påpegede jeg er glad for at at det blev taget med . Det er sådanne ting -aftaler - som Danmar k også har vedtaget således at vi også kan komme ind på et eventuelt fortolkningsspørgsmål således at vi også kan undersøge hvorvidt der er forskel mellem den Grønlandske og den danske fortolkning, men som før nævnt så er vi overbeviste om at det hverken er første eller sidste gang vi debatterer dette spørgsmål , men indenfor Hjemmestyret så har vi også påpeget dette og ligesom landsstyreformanden for lidt siden sagde, så er spørgsmålet omkring råstofforvaltningen, den har på mange områder gjort ondt for os og drøftelserne omkring dette punkt er endnu ikke færdige .
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit
Tak
Jeg vil blot knytte nogle bemærkninger der vedrører mit eget forslag .
Det vil sige at man skal kunne betjenes på sit eget sprog når man henvender sig til det offetlige
og at det skal være retssikret . Jeg bemærker at samtlige partier og specielt at jeg er glad for at landsstyreformanden også støtter mit forslag.... hilser velkommen . Og i sit indlæg varslede han , hvornår det end sker , måske til forårssamlingen kan fremkomme med noget omkring dette punkt , men i forbindelse med mit forslag , som også fremgår fra vores ordførers indlæg så ønsker man at vores landstingets lovudvalg går i gang med denne opgave allerede nu , således at man kan fremkomme med et konkret forslag i forbindelse med forårssamlingen og vi håber at man fastholder dette . Jeg har bemærket at samtlige partier og inuit ataqatigiit - mine partifæller- støtter fuldtud og endda Atassuts ordfører Otto Stenholdt sagde Johan har fremsat et forslag der ikke er til at undsige. I § 9 hjemmestyreloven står der , omkring vores sprog , men fakta i forbindelse med mit forslag er således at det i de seneste år er det blevet mere og mere mærkbart , også i forbindelse med hjemmestyreejede virksomheders omdannelse til selskaber, at vores sprog bliver mere og mere svage . Vore Grønlansksprogede medborgere står meget svage og serviceringen af dem bliver mere og mere dårlig. Derfor har jeg påpetet at i og med at vi har en sagsbehandlingslov , hvilket også Otto Stenholdt bekræftede ,at dette ikke bliver afholdt fuldt ud . I og med at vi har en lov så foreslog jeg at det vi har fastsat i loven så skal vi altså have en tilføjelse i vores ... altså i loven at vi også skal betjenes på vores eget sprog . I den forbindelse skal jeg også nævne at for et mindretal i et samfund må det også være en naturlig ting at man lovgiver omkring denne ting , f.eks .samerne i nordnorge har sameting lovgivet om at deres eget sprog skal være hovedsproget i fornbindelse med henvendelse til det offentlige. Jeg synes også at det vil være på sin plads at lovudvalget også lige skeler til det i forbindelse med behandlingen mit forslag . Jeg vil også nævne at der ligesom er misforståelser omkring mit fremsatte forslag . Det er naturligt . Jeg husker tydeligt at vores landstingsformand , da mødet åbnedes, stod han her fra talerstolen og sagde at man har beklaget at mit fremsatte forslag ikke blev sat i dagsordenen, hvorefter der blev sagt at det alligevel skulle sættes ind i dagsordenen , men da jeg så undersøgte det nærmere senere hen at den er indføjet i forslag omkring undersøgelser af hvordan mulighederne for fuldstændig selvstændighed af Grønland uden at nævne mit navn.
Naturligvis er der sket forvirring omkring dette , men jeg vil blot, som forsagsstiller, være glad for at mit forslag bliver modtaget så åbent fra alle sider tak.
Josef Motzfeldt , ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil sige tak. Debattten her får ting til at flyve op , men vi skal jo se fremad og det er vi også glade for fra inuit ataqatigiit´s side .
Fra inuit ataqatigiit <s side er vi lidt forsigtige med at den debat som allerede føres blandt befolkning , hvor man allerede har nedsat arbejdsgrupper , uafhængigt af partifarver det initiativ hilser vi meget velkommen og anser det for at være fuldstændigt på sin plads . Forslaget som er fremsat af Maliinanguaq M. Mølgaard om at der igangsættes undersøgelser af hvordan mulighederne er for fuldstændig selvstændighed i Grønland og man prøver på at dreje forslaget hen at vi ønsker selvstændighed i morgen eller i overmorgen , men det er ikke tilfældet , men det initiativ der allerede er startet af befolkningen og med det for øje så er der stillet et spørgsmål om at man under landstingets regi igangsætter undersøgelser . Det er det forslaget går ud på og Atassuts ordfører var inde på at man ikke skal kaste i grams med en selvstændighed og blot vil tage æren for at være den der har stillet forslaget om netop dette punkt. Jeg mener ikke at man skal tænke så lavt i den retning , men at vi skal debattere spørgsmålet på en sober måde . Atassuts ordfører var også inde på Island har opnået selvstændighed selvom deres valutakurs er så lav , men selvstændighed har noget med folks egne ønsker , det har ikke grundlag i hvor mange indbyggere der er i et givet land , men tænker man på at det er for tidligt , men i forhold til hvad er den for tidlig. Man kan ikke drukne et folks ønsker om at debattere sådanne emner , især når de allerede er startet , men den selvstændighed som befolkningne ønsker lad os være med i debatten , måske ikke nødvendigvis her i salen , men som mennesker. Selve emnet skal nok tage form og den form skal vi hele tiden holde øje med . Og til landsstyreformanden vil vi gerne takke for hans bemærkninger om at Danmark nu indlemmes mere og mere i EU, således at vi bør revurdere forholdet mellem Grønland og Danmark, men bl.a. tænker vi også på at EU tænker på en monetær Union og et fællesforvar tænker de også på og tanken om at der altid er årsagerr til en handling og denne handling har årsag i de mål vi har sat os med Hjemmestyreloven så er der udover de ting der nævnt i §6og §7 og det er i dem vi skal tage udgangspunkt i det næste skridt vi nu skal tage efter vores mening, som vi endnu ikke har prøvet er at se .De suveræne stater de har også en forening idet vi ikke skal være de kræfter der er i befolkningen overhøring såfremt vi er dem overhørige bliver vi på et senere tidspunkt overraskede eller taget på sengen .
Maliinannguaq M. Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit
Tak. Jeg er som forslagsstiller glad for at tanken om fuldstændig selvstændighed bliver bakket op her i salen og at man fremover tænker på at man arbejder hen imod det . For lige at se tilbage igen da vi startede i inuit ataqatigiit for 20 år siden i Aasiaat da blev den første forening af inuit ataqatigiit startet , senere hen blev det til en hovedorganisation og i denne anledning vil jeg ønske Aasiaatboerne tillykke med det , siden dengang har man haft tanken om selvstændighed som hovedtanke og det har været hovedintentionen for dem der har siddet her i Landstinget men det har også hersket siden vi blev født . Det er blot et tilbageblik for mit eget vedkommende . Dengang vi startede da har vi måttet høre meget for at vi er racister . Jeg ved ikke hvor meget vi har måttet høre det , men det er glædeligt at man efterhånden bliver mere og mere forstående for vores principiele holdning således at samtlige partier , uden at skændes går ind for vores hovedprincip. Først vil jeg lige sige til Jonathan Motzfeldt at jeg hedder ikke Møller , men Marcussen Mølgaard til andre ordførere skal jeg sige at tiden ikke er inde til at arbejde for fuld selvstændighed fra Siumut og akuliiit partia ja selvfølgelig kan jeg være enig i det , men i mit forslag har jeg ikke satset på at vi skal vurdere hvordan vi er placeret lige nu for at få det klart belyst . Det er defor jeg har fremsat forslaget ikkefordi jeg har hensigter om vi skal være selvstændige imorgen eller i overmorgen ,men jeg har forestillet mig at undersøgelsen skal vise at vi udfra de fremkomne oplysninger kan starte en debat i samfundet såledeas at vi kan forberede os for alvor efter at vi har fået oplyst hvor vores svagheder er i samfundet . Hvis vi ikke ved hvor vores svagheder ligger så kan vi heller ikke vide hvilke ad hvilke veje vi skal prøve at blive stærkere . Det er derfor jeg har fremsat dette forslag og jeg skal også bemærke overfor Otto STenholdt at jeg ikke har fremsat forslaget for at tage æren for det . Jeg synes denne bemærkning er malplaceret i og med at jeg som partimedlem i 20 år har følt at det er på tide at vi tager spørgsmålet op til debat nu.
Otto Stenholdt spurgte om vi kan undvære økonomien og der er flere talere der understreger. Vi hører gang på gang at vi grøndlænderefår slynget det i hovedet når vi siger selvstændighed , Har I råd til det ? det er netop det vi skal undersøge til bunds i stedetfor at tale om selvstændighed så må vi konsolidere vores økonomiske situation og få klarlagt hvordan det hele hænger sammen og vi må også forberede os og specielt i dag med hensyn til vores placering omkring råstofområdet så er vi placeret således at vi er sådan lidt uafklarede , men hvad er der i vejen med at vi allerede på nuværende tidspunkt begynder at forberede os på at overtage dette område . Det er netop derfor jeg har fremsat mit forslag . Der blev sagt at såfremt Grønland ønsker selvstændighed så kan man opnå det via forhandling , men hvad opnår vi så derefter , hvad er frihed ?. Jeg anser som en stor frihed eller selvstændighed uafhængighed at mennesket der respekterer sig selv og respekterer sin egen identitet der siger A jeg har noget at have skulle have sagt i mit eget land A uden at være afhængig af andre . Det i sig selv er sundt og hvis man fastholder det personligt giver det grundlag til uafhængighed
Lars Emil sagde at jeg har brugt det i forbindelse med valg . Afslutningsvis vil jeg til Siumuts ordfører bemærke omkring Qassasuq, det har jeg selv været meget glad for at høre . For at Qassasuq kan komme af med alle sine hæmninger så må hele samfundet være med til at fjerne Qassasuqs hæmninger . Og helt afslutningsvis skal jeg sige at jeg har følt at mit forslag ikke får opbakning fra Siumut og Atassut og akuliit partia . Dertil skal jeg sige at vores bestræbelser på at blive selvstændige slutter ikke her og jeg håber at flere og flere i samfundet starter arbejdet i større omfang end det er tilfældet i dag.
Otto Stenholdt , ordfører for Atassut:
Inuit Ataqatigiit <s ordfører kom ind på økonomien . Jeg er lidt i tvivl om det er skrevet der og lad mig lige starte at man er tilbøjelig til at når man taler om Grønlands selvstændighed så er man bange for at man vil bremse op i bloktilskuddene . Tanken fremgår , hvis jeg ikke har misforstået noget, at lade Grønland blive selvstændig så må Danmark fortsætte med sine bloktilskud . Det har man ikke undersøgt . Her fremgår at det kun er 2 % af Danmarks
nationaløkonomi at man kan samarbnejde omkring selvstændighed vil det sige at i det øjeblik at vi bliver selvstændige så vil Danmark firtsat støtte os ? Jeg synes at det ikke harmonerer med vores tanker om selvstændighed.
Da Island blev selvstændig så kappede Danmark sit bloktilskud til Island. Vi grundigt sige, at vi tænker på, at blive selvstændige. Lad os undersøge mulighederne, ligesom vi gjorde det med indførelse af hjemmestyre. Vi skal ikke regne med, at den stat vi går væk fortsat bekoster vores omkostninger. Vi skal selv være klar til, at gøre det. Det er derfor jeg sagde, at vi ikke er klar i den sammenhæng.
Hvad Aasiaat borgernes tanker om selvstændighed, hvad Maliinannguaq har bemærket, det har jeg ikke nogen bemærkninger til, men lad disse tanker komme frem og lad befolkningen tage stilling til det. Det jeg har hæftet mig ved Maliinannguaq´s forslag er, heldigvis har vi det helt store skænderier hidtil, men du spurgte, hvordan står vi i dag? Det var det jeg ellers gerne ville have hørt i det her forslag. Forslagsstilleren burde selv have begrundet hvordan vores selvstændighed kunne klares. Det var det der manglede ved fremlæggelsen af forslaget.
Det jeg sagde om, at man ikke skal kaste krams om det, det fastholder jeg. Det at sige, at vi skal lade os blive selvstændige uden at begrunde det, virker det for os, at man kan kaster det ud i krams. Det er mit forslag i 1996, således, at måske kan opnå fra omkring år 2000, for at blive valgt i den valgperiode. Og vi har helt klart sagt, at det ikke er på tide til at gøre det. Derfor lægger vi vægt på, at det bliver begrundet tydeligere.
Maliinannguaq spørger også bl.a. ”hvad har vi så råd til?”. Det er Atassut begrundelser. Fremlæggeren besvarede det ikke selv, hun sagde ikke om vi har råd til det, og heller ikke hvordan vi skal undersøge dette. Det vi sagde er, når vi får olieudvinding, så må vi tage det næste skridt i forbindelse med vurderingen ligesom dengang vi vurderede i forbindelse med indførelse af hjemmestyret. Vi har taget det første skridt og det næste skridt kan vi så tage i forbindelse med at vi ved, at har så og så store olieforekomster og således, at vi har et godt grundlag, men hun spurgte bare, hvad har vi råd til?
Maliinannguaq sagde også som jeg er meget enige i, at vores økonomi halter meget i disse år. Alene det gør at vi ikke har råd til, at blive selvstændig i dag. Det er rart at snakke om uafhængighed, men hvis man har hang til noget og ikke tænker på ens egen vilje, så går det galt. Det skal man også have i baghovedet. Bare for at efterligne andre uden at tænke på egne evner, så resulterer det i nogle ting man fortryder senere.
For at kunne realisere selvstændighedstankerne, så er det den vej vi skal gøre, men et sæt som Josef Motzfeldt sagde, at Danmark vil bekoste Grønlands selvstændighed, det regner jeg ikke med. Men jeg vil i Folketinget stille det spørgsmål; ”Vil i bekoste Vores selvstændighed?”. Men jeg ved at svaret er; ”Bliver i selvstændige, så må I selv klare jer, det vil Vi ikke bekoste:”. Er man klar til at stille sådan nogle spørgsmål, så må man også være parat til at høre det svar der måske kan gøre ondt på én.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden:
Når man lytter til debatten her så er det meget glædeligt, at det ikke er en anledning til at kigge tilbage. Og jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at Inuit Ataqatigiit her forleden dag under behandlingen af Lovudvalget. Den tilbageviste de i forbindelse med, at de sagde, at det er for tidligt, at gøre kommunerne til én valgkreds, men snakker om selvstændighed for Grønland. Jeg mener, at det er en lidt usammenhængende snak her som Inuit Ataqatigiit fører.
Og jeg kom også til at smile lidt over, at når man har sagt nej til det første skridt til selvstændighed har man så virkelig selvstændighed for øje? Vi ved godt, at Inuit Ataqatigiit sagde nej til Hjemmestyret. Hvor ligger troværdigheden når man nu har sagt nej til det første skridt til selvstændighed, så er det heller ikke underligt, at man bliver vurderet som meget lidet troværdighed, idet, man nu siger noget helt andet 17 år efter indførelsen af Hjemmestyret.
Men uden at komme nærmere ind på det, så vil jeg også ind på det fordi, Kaassassuk er en af vore gamle sagn som vi har en figur af uden for hjemmestyrebygningen. Den danser de nye studenter rundt om hvert eneste år. Når kalder samfundet for Kaassassuk, så må jeg selv være ret overbevist om, at vide hvor de hindringer som Kaassassuk har. Vi behøver ingen kommission, vi behøver ingen undersøgelser. Det er det euforiserende stoffer som spiritus, manglende vilje til at arbejde som er hindringerne. Den vigtigste vej til at opnå selvstændighed er, at når vi holder op med at drikke for meget, når vi holder op med at tage euforiserende stoffer, og så længe vi ikke er kommet over disse problemer, så er det bare tale uden realisme bag sig.
Jeg fik en påpegning for ikke så længe siden, hvor der blev sagt, at det er fordi du selv er holdt op med at drikke at du siger sådan noget. Det er korrekt. Det er fuldstændigt korrekt, at efter at jeg er holdt op med at drikke, at jeg kan sige sådan noget. Sådanne hindringer bør vi fjerne. Vi skal gå den lige vej uden at slingre. Uden at gå den lige vej kan vi ikke opnå de mål vi har sat os. Det er også vigtigt, at man tager de ting man kan komme til at smile over for at opnå den vej man har stillet sig efter.
Vi ved jo allesammen, at når man ikke giver sig fuldt ud for det givne arbejde så opnår man heller ikke resultaterne.
Og der var engang et eventyr om helleflynderen og konen der. Det er en af de ting som også viser den vej. For ikke at samfundet ikke skal få et forkert indtryk af debatten så vil jeg fra Landsstyrets side sige, at vi skal nok opnå den selvstændighed ud fra den succes vi opnår. Vi skal ikke opnå selvstyre ud fra det fiaskoer vi opnår, men i kraft af, at de gode resultater er opnået, så nærmer vi os selvstændigheden. I den forbindelse er det ikke ophævelsen af Rigsfællesskabet. Det er ikke i kraft af, at Rigsfællesskabet skal ophøre, at vi opnår selvstændighed. Og såfremt Grønland opnår selvstændighed skal Grønland også fuldt ud økonomisk og uanset om det opnår det, så siger til Rigsfællesskabet, fordi Grønland er blevet familie med Danmark og familieskabet er noget vi værdsætter her i Grønland. Men jeg siger nej til undertrykkelse, jeg siger nej til at Danmark skal være storebror overfor Grønland. Det skal vi ikke acceptere og det skal heller ikke være sådan, at vi bare går væk fra det hele. Og uanset om hvor stor en øvrighed en storebror har, kan man altid opnå mere end hvad en storebror har opnået. Det er vigtigt med et Rigsfællesskab.
Og det er også vigtigt at understrege, at vi allesammen bør sige nej til undertrykkelse.
Jeg har med glæde konstateret, at nogle af befolkningsgrupperne i Danmark har taget initiativer omkring, at Grønlands sprog bliver et gymnasialt fag i Danmark. Danmark er begyndt at opføre sig som en del af et rigsfællesskab. Ligesom vi også lærer det danske sprog her så er der opstået vilje til også at lære det grønlandske sprog i Danmark. Det er noget man bør glæde sig over.
Til Siumut´s ordfører Jonathan Motzfeldt´s bemærkninger siger jeg tak hvad angår Råstofforvaltningen. Det er fuldstændig korrekt, at Råstofforvaltningen forbliver i Danmark. Der er ingen grund til, at et resortområde som den danske regering skal varetage. Grønland her erfaringer i hjemmestyreordningen og selv til at varetage sine interesser. Det understregede Jonathan Motzfeldt helt klart, og det er jeg glad for.
Med hensyn til Josef Motzfeldt´s bemærkninger om, at befolkningen og samfundet ønsker, at vi opnår selvstændighed. Ja, lad dem snakke om det, men vi er også en del af befolkningen, og vi har også lov til at sige vores mening. Det er derfor vi kommer frem med dem. Og når man siger, at samfundet ønsker selvstændighed, så må man også have grundlag for det. Hvem er de? Og hvor mange er de der ønsker selvstændighed? Vi ved godt, at der er enkelt mennesker som siger det højt og også snakker om det. Men på nuværende tidspunkt er der overhovedet ikke belæg for om det kun er få mennesker eller om det er hele befolkningen som bare ikke for sig selv siger, at de ønsker selvstændighed. Jeg mener selv, at debatten bliver bygget på en sober måde, men vi mangler den rigtige demokratiske mandat til, at bestemme over hvornår vi skal opnå selvstændighed.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg vil ikke fortælle om Kaassassuk, heller ikke om hans hindringer. Man kan mærke at koalitionen Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat siger nej til Maliinannguaq´s forslag om, at man undersøger forholdene. Selvfølgelig skal man have grundlag for at kunne undersøge forholdene, også i forbindelse med selvstændighed. Det kan man ikke modsige, men en sådan undersøgelse skal ikke forstås sådan, at vi skal adskille os fra Danmark imorgen. Undersøgelsen skal have det formål for at finde ud af de spørgsmål der ikke er besvaret i dag.
Det er på tide, at man går igang med disse undersøgelser. Derfor støtter jeg Maliinannguaq´s forslag.
Og Landsstyreformanden kom ind på, at samfundet ikke har givet mandat til at igangsætte sådanne undersøgelser. Jeg mener, at hvis det er sådan at det faktisk er på sin plads at spørge samfundet om man skal igangsætte sådanne undersøgelser omkring selvstændighed, fuld selvstændighed, og deraf kan man så udlede om man kan gå igang med den undersøgelse. Hvad mener samfundet om det spørgsmål, er det i orden?
Nu kan vi allerede på nuværende tidspunkt se, at der er igangsat initiativer for at opnå selvstændighed. Derfor synes jeg, at der er grundlag for at man fremsætter dette spørgsmål til samfundet og få det besvaret derfra. Derfor er det nødvendigt at spørge om landstingets skal igangsætte sådan en undersøgelse. Er svaret nej, så stopper vi, men er svaret ja, så skal en undersøgelse igangsættes.
Vi har opnået mange positive erfaringer med hjemmestyreordningen, men i og med indførelsen af hjemmestyreordningen, så er der nogle ting vi skal påpege, f.eks. forringelse af service omkring bygderne og forsyningen af bygderne. Derfor er det absolut nødvendigt med undersøgelsen.
Maliinannguaq Markussen Mølgård, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Til Otto Steenholdt har jeg lyst til lige at give svar idet, han prøver på at sige, at jeg har stillet et uforberedt spørgsmål, men såfremt Otto Steenholdt havde lyttet til mit forslag, så vil han have hørt mine bemærkninger meget klart. Det er netop disse spørgsmål som jeg ikke kender svaret på, det er derfor jeg stiller et forslag om, at der igangsættes nogle undersøgelser.
Det vil sige, hvad er det for nogen som er til hindringer for såfremt vi skal opnå suveræniteten her i landet. Indenfor Retsvæsenskommissionen, hvilke ting er der behov for her i Grønland? Og så længe Danmark har suveræniteten over Grønland, hvilke fordele har vi så her i Grønland, og på den anden side, hvilke fordele har Danmark ved at have suveræniteten over Grønland? Det er disse svar jeg efterlyser og såfremt vi skal opnå fuldstændig selvstændighed over Grønland, det er disse spørgsmål jeg mangler svar på, hvorfor jeg også efterlyser svar på dem, og jeg mener heller ikke, at jeg ikke er uforberedt med hensyn til mit forslag her. Jeg har gode argumenter for at stille herværende forslag.
Til landsstyreformanden skal jeg sige, idet han nævnte Inuit Ataqatigiit som værende dem, der sagde nej til hjemmestyret, og det er fuldstændig korrekt. Allerede dengang var vi ikke tilfredse med hjemmestyre, fordi vi ønskede selvstændighed. Det skal jeg klart her fremføre. Og hvor han bl.a. også prøvede på at begrænse vores troværdighed. Jeg mener, at Inuit Ataqatigiit hele tiden klart har givet udtryk for disse synspunkter, som jeg har fremført. Og jeg prøver heller ikke at fremhæve mig selv ved at stille dette forslag, som Otto Steenholdt var inde på, det er jeg meget utilfreds med. Det er overhovedet ikke et spørgsmål om hvem, der har stillet nærværende forslag. Jeg prøver heller ikke at fremføre mig selv ved at sige, at da det var mig, der oprindelig stillede det forslag. Det er slet ikke sådanne bagtanker jeg havde med mit forslag, men fordi jeg lægger vægt på, også fra mit inderste hjerte, at Grønland engang bliver selvstændigt.
Til Lars Emil Johansen skal jeg sige, at vi stiller ikke så store krav, ligesom konen og helleflynderen. Det er eventyret jeg tænker på. Det er konen, der stiller for mange krav. Det er slet ikke sådan det skal forstås. Jeg mener ikke, at det er at stille for store krav, når jeg ønsker at man sætter en undersøgelse i gang. Det er en undersøgelse, der skal være i gang igennem flere år. Lad os få afdækket hvilke problemer der er.
Til Anthon Frederiksen skal jeg sige, at spørgsmålet om at vi kan spørge vælgerne, men på den anden side kan jeg godt sige, at såfremt man ikke ønsker at vi spørger befolkningen, så kan man godt bruge kommunalvalget. Det er ikke et spørgsmål om vi direkte spørger vælgerne.
Men man var inde på at vi drikker for meget og at vi bruger alt for mange rusmidler. Men uanset om et folk er selvstændigt eller ikke selvstændigt og om de er suveræne eller ikke suveræne, de har samme problemer, som vi har, men siger vi det, så vil man blot sige, at vi er fuldstændig ude af stand til at opnå selvstændighed. Men jeg er fuldstændig enig med landsstyreformanden i, at vi bør bekæmpe disse problemer, men disse problemer eksisterer hos alle samfund.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Udover vores partiordførere vil jeg gerne bemærke for god ordens skyld, at Otto Steenholdt fremførte på en god måde Atassuts ånd. Det har været opfattet som en negativ bemærkning og det er derfor jeg kommer herop. Otto Steenholdt har fremført Atassuts ånd rigtigt.
I Atassuts holdning til selvstændighed lægger man vægt på, f.eks. i forbindelse med Qanorooq forleden, blev der fremlagt påstand om, at Atassut siger nej til selvstændighed. Allerede dengang i foråret, hvor spørgsmålet kom frem, har vi deltaget i debatten og allerede dengang har vi sagt, at spørgsmålet om Grønlands selvstændighed skal vi ikke bruge for mange kræfter på, fordi vi mener, at samfundets behov for kræfter ligger i ..... uddannelse, sundhedsvæsen, uddannelse af vores arbejdskraft, ældreområdet og andre. Det er disse områder vi skal bruge vores kræfter på, for at vi kan komme videre før vi begynder at tale om selvstændighed. Det kan vi bruge kræfter på senere hen. Vi skal først have rettet op på vores forhold i dag i Grønland. Derfor vil vi ikke tage en beslutning om et så vigtigt spørgsmål bare ud fra et enkelt forslag. Vi har aldrig villet skjule, at vi lægger vægt på rigsfællesskabet. Vi skal have generalforsamling om et års tid og det er meget tænkeligt, at vi kommer tilbage til spørgsmålet og så ud fra dette, så vil vi tage vores egen stilling. Andre skal ikke komme og tillægge os en stillingtagen udefra.
Det samme skal gælde spørgsmål fra Anthon Frederiksen og Maliinannguaq Markussen Mølgaard. De siger, at vi skal spørge samfundet om vi skal holde en afstemning om det. Nej. Jeg mener, at det skal debatteres. En afstemning i samfundet er et alvorligt tiltag. Hvis I skal stille sådan forslag. Jeg synes at det skal debatteres her i landstinget, men ikke stilles ud til samfundet endnu, men selvfølgelig vil I være velkommen til at stille dette forslag og så begrunde det, så vil vi deltage i spørgsmålet, men vi vil ikke deltage i unuancerede tiltag.
Knud Sørensen, mødeleder:
Således er punkt 56, der indeholder to overskrifter, først forslag om at der igangsættes undersøgelse om hvordan mulighederne er for fuldstændig selvstændighed for Grønland og forslag om at det nu lovgivningsmæssigt sikres, at rent grønlandsksprogede får retskrav på at blive betjent på deres eget sprog ved enhver henvendelse til det offentlige. Det blev også debatteret under samme overskrift.
I den anledning skal jeg bemærke, at i henhold til forretningsordenens § 30, punkt 3 har følgende ordlyd: "Forslag fra et medlem eller parti om lovgivning eller ændring af bestående lovgivning kan fremsættes med de i stk. 1 nævnte begrundelser som forslag til landstingsbeslutning om forslagets gennemførelse. Såfremt landstingsbeslutning herom vedtages af landstinget, påhviler det landsstyret at fremme forslaget ved fremsættelse af egentligt lovforslag."
Med hensyn til forslaget, så har landstingspartierne Siumut, Atassut og flertallet af medlemmerne siger, at de støtter forslaget. Derfor anser jeg at man har taget en beslutning omkring dette spørgsmål, at man anmoder landsstyret om at fremkomme med et lovforslag herom senere hen.
Således er behandlingen af dette punkt færdig. Afslutningsvis bemærkes, at man har medtaget dette punkt, selvom det er henvist til skriftlig besvarelse, i og med at formandens og formandskabets grundige arbejde, selvom forslagsstilleren sagde, at det virkede virvar, men så blev det alligevel debatteret meget grundigt.