Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 58-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 29. Oktober 1996

 

Dagsordenens punkt 58

 

Betænkning afgivet af Landstingets udvalg for bygdeudvikling.

(Udvalgets formand, Evald Brønlund, m.fl.)

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.

 

 

Evald Brønlund, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg har stillet et forslag om forbedring af vejene i bygderne. Vi taler meget om at gøre vilkårene for bygdebefolkningen bedre, ikke mindst må vi arbejde på at tiltrække personale til bygderne. Men vi må ikke glemme, at vi også skal se på forholdene i bygderne som eksempel. Som eksempel kan jeg nævne, at der bygges mange selvbyggerhuse i bygderne. Alene dette er grund nok til at forbedre vejforholdene i bygderne, og mange af selvbyggerne slæber selv byggematerialet til byggepladsen og bruger mange kræfter hertil.

 

Vi ved alle sammen, at bygderne ikke altid er plane steder. Jeg vil derfor foreslå, at Grønlands Hjemmestyre deltager i finansieringen af vejene i bygderne med mindst 50% af kommunernes udgifter til forbedring af vejene i bygderne.

 

Når vi deltager i forbedringen af vejene i bygderne, vil vi også være med til at forbedre renovationsarbejdet både nat- og dagrenovation.

 

 

Peter Ostermann, Atasssut

 

Først undskyld, hr. formand, fordi jeg ikke deltog i mødet i går, fordi jeg var forhindret på grund af stærk forkølelse. Hvad angår de fleste af fåreholderstederne Qassiarsuk og de andre steder hvad angår servicering af sundhedsvæsenet og stedet i nærheden af Qassiarsuk, som blev forbedret her for et par år siden, der har de betydet, at de har fået bedre forhold. Uanset kommunegrænserne, så bør disse steder også serviceres ensartet, og jeg mener at både Qaqortoq og Narsaq kommunes samarbejde, det skal man ikke bare vente på, hvorfor jeg mener, at det også bør  debattere problemstillingen her i salen, således de får ensartede butiksforhold, ensartet servicering fra sundhedsvæsenet. Derfor vil jeg foreslå, at Narsaq og Qaqortoq kommune og måske Nanortalik kommune og fåreholderforeningen samarbejder om planlægningen for fåreholderstederne.

 

 

Hans Enoksen, Siumut

 

Jeg har stillet forslag om etablering af en ny KNI - butik i Qeqertarsuatsiaat, og det vil jeg fremlægge meget kort. Den nuværende butik er meget forfalden, og man har også udskudt etableringen af en ny butik, hvorfor bygdebefolkningen er blevet ramt meget hårdt. Jeg vil foreslå, at den nye butik kommer med i anlægsplanerne snarest muligt.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg har stillet to forslag og vil anmode formanden om, at jeg lige forkorter dem. Det første forslag er ekstra bevillinger til vejanlæg i bygderne, således at hjemmestyret bør give ekstra bevilling til det, og det andet forslag indeholder forbedring af produktionsanlæggene i bygderne. Der tænker jeg mest på bygder, som har gode muligheder for at fiske hellefisk. Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, at de på grund af dårlige indhandlingsmuligheder ikke kan producere disse produkter fuldt ud. Jeg finder det også uacceptabelt, at man f. eks. hvad angår fjordtorskene. De bliver sendt til hellefiskestederne til behandling. Det betyder så, at de på grund af transporten ikke kan produceres mere.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg har stillet et forslag om at byernes og bygdernes veje repareres i forbindelse med beskæftigelsesprojekter. I disse år hvor kommunernes økonomi har det svært, er tilskuddene til vejene faldende i de kommuner, hvor der ikke bygges meget, og som har det meget svært med økonomien. Det medfører ofte, at vejene forfalder og er meget dårlige både for bilister og fodgængere. Nogle af dem er så dårlige, at de giver dårlig image overfor de besøgende. Jeg ved, at kommunerne har ansvaret for eksisterende veje, og vi ved, at de bliver dårligere og dårligere, hvis man ikke har haft råd til reparation og vedligeholdelse i flere år. Derfor foreslår jeg, at der åbnes mulighed for, at kommunerne kan reparere vejene i forbindelse med beskæftigelsesprojekter, hvor hjemmestyret (er med til finansieringen?) og skal medfinansiere.

 

 

Mikael Petersen, Siumut.

 

Jeg har to forslag, der vedrører bygderne. Først er det udvikling af produktionsanlæggene i bygderne i Uummannaq distrikt. Samtlige bygder i Uummannaq kommune har mindre pro­duktionsanlæg, der udnyttes godt af fiskerne. Men det vil gavne endnu mere såfremt, der var bedre frost­lagre og indfrysningsforhold, som evt. giver flere arbejdspladser, som det er tilfældet for Ikera­saks vedkommende fremfor blot at fungere som indhandlingssteder.

 

 Jeg skal derfor foreslå udvidelse af frostlager og indfrysningskapaciteten i samtlige bygder, fordi der er fisk nok. Såfremt sådanne ikke eksisterer i en bygd, så bør man anlægge disse, således at man kan finansiere dem i 1997, 98 og 99. Mit forslag indeholder de enkelte bygder, hvor jeg blot vil henvise til mit forslag, som er omdelt skriftligt.

 

Mit andet forslag handler om forbedring af vejnettet i bygderne planlagt og finansieret i samarbejde med kommunerne. Det første forslag skal ske i samarbejde med Royal Greenland. For at vende tilbage til det andet forslag, som indeholder forbedring af vejnettet i bygderne. Vejnettet i bygderne drøftes men er endnu ikke udbedret tilfredsstillende i dag, ej heller er der nogen kontrol, udbedring eller udvidelse af disse. Jeg foreslår, at bygdebefolkningen får kurser i anlæggelse af veje i samarbejde med Bygge- og Anlægskolen og med efterfølgende prøveafholdelse. Og det skulle så være dem, der varetager opgaverne omkring anlæg af vejene og planering. Disse folk kan så også bruges i forbindelse med udførelse af større anlægsopga­ver i bygderne. Endvidere foreslår jeg, at man entydigt fastlægger mellem kommunerne, hjemmestyret, KNI og Royal Greenland, hvem der har ansvaret for vejene i bygderne. Med hensyn til udbedring af vejnettet i bygderne, må der laves et budgetforslag i samarbejde kommunerne, således at anlæggelse af veje i bygderne fremover kan udføres kontinuerligt.

 

 

Niels Mattaaq, Siumut.

 

Jeg har stillet et forslag om bevilling til Upernaviks sydligste bygd, Upernavik Kujalleq. I øjeblikket er der ingen kajanlæg i Upernavik Kujalleq dvs. Søndre Upernavik. Kun pontonbroerne bruges som kaj. Der er også et indhandlingssted, hvor Royal Greenland står for driften.På grund af transportproblemer, så fyldes den op, så snart fiskerne begynder at fiske på høj gear. Der er krav om bygning af kajanlæg fra bygderådets side, og på den måde vil lastning og losning blive mere sikker. På den måde vil man sikre kajanlægget, der ikke ødelægges af isen og ikke skaber ekstra omkostninger om foråret og efteråret. Her i juli måned så er indhandlingsanlæggets fryselager endnu ikke tømt på grund af problemer med kajanlægget. I den periode kan jollefiskerne ikke fiske og indhandle.

 

 

Hans Enoksen, udvalgets formand, Siumut.

 

Jeg skal hermed fremlægge betænkningen. Bygdeudviklingsudvalget har afholdt møder den 9. 19. 21. og 26. oktober og drøftet de medlemsforslag til efterårssamlingen 1996 der er henvist til behandling i udvalget. Forslagene blev behandlet hver for sig, og for det første drøftede man medlemsforslagene fra Mikael Petersen og Anthon Frederiksen vedrørende indhandlings - og produktionsforholdene i bygderne. For det andet drøftede man forholdene omkring anlæg af veje i bygderne. Der var hertil henvist forslag fra landstingsmedlemmerne Ewald Brønlund, Anthon Frederiksen, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard og Mikael Petersen. For det  tredie medlemsforslaget fra landstingsmedlem Niels Mattaaq vedrørende anlæggelse af kaj i Upernavik Kujalleq. Og endelig drøftede man medlemsforslagene fra Hans Enoksen og Peter Ostermann blandt andet vedrørende butiksforholdene i Qeqertarsuatsiaat og Tasilikulooq. Udvalget har følgende be­mærk­nin­ger til forslagene.

 

Vedrørende medlemsforslagene fra Mikael Petersen og Anthon Frederiksen vedr. produktions­anlæg i bygderne er udvalget af den principielle opfattelse, at lige så længe der er grundlag for en bæredygtig udnyttelse af vort lands ressourcer, så skal der være mulighed for indhandling. Når dette er sagt så skal udvalget til medlemsforslagene udtale, at der grundliggende er meget stor forskel imellem et produktionsanlæg og et indhandlingsted. Medlemsforslagene vedrører anlæggelse af produktionsanlæg og indhanlingssteder i Nordgrønland. Som bekendt er hellefisken grundlag for fiskeriet her, ligesom hvor stor den fremtidige fiskeritryk skal være netop vurderes i disse år. Derfor skal udvalget henstille, at man venter på resultaterne af disse som skal være grundlaget for den fremtidige hellefiskfiskeri. 

 

Uanset hvor der skal anlægges eller renoveres et indhandlingssted eller produktionsanlæg skal behovet herfor vurderes. Vedrørende Mikael Petersens og Anthon Frederiksens forslag skal det præciseres, at når de indhandlede mængder og muligheder for at øge dem er begrænsede, så kan det ikke svare sig at etablere produktionsanlæg i alle bygder. Men udvalget skal præcisere, at man er af den principielle opfattelse, at man i det mindste bør arbejde for at der er et indhandlingssted i alle bygder, selvfølgelig på grundlag af,  hvad der indhandles.

 

Bl.a. med udgangspunkt i de tomedlemsforslag har Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug sammen med Royal Greenland udarbejdet et overslag. De foreløbige beregninger viser, at hvis der som foreslået anlægges et produktionsanlæg med tilhørende fryselager, indfrysningskapacitet m.m., så vil dette for samfundet betyde en udgift på ca. 100 mio.kr. Dertil skal lægges udgifter til udbygning af vand- og elforsyning og den nødvendige infrastruktur.

 

Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er sammen med Royal Greenland i gang med at undersøge det samlede investeringsbehov i hellefiskeområderne, herunder forædlings­graden, der i høj grad har indflydelse på de infrastrukturelle investeringer i vand og el samt på de generelle om­kost­ninger i fiskeindustrien og dermed også i bygdedriftsaftalen.

 

Udover de anlægsmæssige overvejelser har Royal Greenland A/S i forståelse med Landsstyre­området for Fiskeri, Fangst og Landbrug besluttet at prioritere fiskerne i hellefiskeområderne højt ved at øge indsatsen på transportområdet og foretage forbedringer på nogle af de områder, der kan let­te fiskernes hverdag f.eks. ved anskaffelse af kraner, trucks m.v.

 

Udvalget skal med henvisning til det igangværende arbejde og koordinering vedrørende forslagene præcisere, at koordineringen af anlæg af produktionsanlæg bør ske efter behov og ikke alene ud fra de lokale ønsker, men ud fra de samlede behov i hele Grønland. Udvalget skal specielt præcisere, at det i forbindelse med koordineringen er nødvendigt, at dette sker i tæt samarbejde med de berørte kommuner bl.a. vedrørende el, vand og vejforholdene og ikke mindst vedrørende placering. Bl.a. den manglende koordination mellem brugere og forsyningsvirksomheder (KNI, Royal Greenland, kommune, Nukissiorfiit) i forbindelse med ydbygningen af frysekapacitet, er årsag til, at disse kører dårligt og skaber unødige problemer.

 

Udvalget er enige om at indstille at man for at undgå isnings- og vandproblemer på indhandlingsseder i visse bygder undersøger, om knuste isskosser ikke kan bruges til isning. Vi ved jo, at isskosserne bruges meget, men det er redskaber til knusning, man her tænker på.

 

Udvalget skal bemærke, at der absolut er behov for forbedring af transportforholdende imellem indhandlingssteder og produktionsanlæg. Udvalget har derfor med tilfredshed bemærket, at der nu påtænkes at indsætte 3 transportskibe i Diskobugten og Nordgrønland.

 

Udvalget drøftede forholdene omkring anlæggelse af veje i bygderne. Uvalget skal påpege, at de eksisterende forhold er højst uacceptable. Velvidende, at byrde- og ansvarsfordelingen omkring anlæg af veje i bygderne forhandles imellem kommunerne og hjemmestyret skal udvalget henstille, at der findes en midlertid ordning uden at vente på forhandlingsresultatet. Bl.a.  kan det tænkes, at man for at opmuntre de kommuner, der har sat penge af til anlæg af veje, giver dem tilskud ligesom man gør det på boligområdet.

 

Udvalget skal ligeledes opfordre til, at man i samarbejde med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut undersøger mulighederne for brug af skolens elever i forbindelse med anlæggelse af veje. I denne forbindelse skal udvalget ligeledes indstille, at man inddrager fåreholdernes erfaringer omkring anlæggelse af veje.

 

Udvalget har haft det svært med at tage stilling til Niels Mattaaqs forslag om etablering af et havneanlæg i Upernavik Kujalleq. Udvalget skal påpege, at begrundelser for forslaget og de til brug herfor modtagne oplysninger, er for mangelfulde. Udvalget skal indstille, at forslaget behandles i forbindelse med forårssamlingen, og at man indtil da indhenter de nødvendige oplysninger.

 

Vedrørende de to medlemsforslag fra Peter Ostermann og Hans Enoksen skal udvalget bemærke følgende:

 

Peter Ostermann foreslår, at der etableres en butik i Tasilikulooq-området, og at der findes en løsning på sundheds- og undervisningsforholdene. Selvom udvalget støtter forslaget, skal man præcisere, at sundhedsvæsenet servicerer alle beboede steder på tværs af kommunegrænserne. Udvalget skal ligeledes præcisere, at skolevæsenet er et kommunalt anliggende, som derfor må løses kommunerne imellem. Kommunerne har ansvaret for, at børnene bliver undervist, også fåreholdernes børn.

 

Vedrørende butik i Tasilikulooq-området skal udvalget opfordre til, at SPS, det vil sige fåreholderforeningen,  indleder forhandlinger med KNI om anlæggelse af en butik som fårehodlerne selv kan drive. Udvalget er af KNI blevet oplyst, at der under de nuværende forhold, ingen planer er om en etablering af butik i området.

 

Vedrørende Hans Enoksens forslag om en ny butik i Qeqertarsuatsiaat er udvalget af KNI blevet oplyst, at der er planlagt anlæggelse af en ny butik og  lager der igangsættes i 1999. Udvalget tager dette til efterretning og henstiller, at man ikke udsætter anlæggelsen, da de nuværende anstrengende butiks- og kontorforhold skal løses.

 

Udover behandlingen af de til udvalget henviste medlemsforslag skal udvalget påpege følgende:

 

Udvalget skal påpege, at man under udvalgets besøg i bygderne har bemærket den store forurening, bl.a. ved olie, der bare løber ud i vandet og ingen affaldsbortskaffelse, der er enkelte steder. Udvalget skal indstille, at man tager kontakt til kommunerne, som har tilsynsansvaret i forbindelse med forurening og affaldsbortskaffelse. Det skal præciseres, at problemet kan løses indenfor den eksisterende lovgivning.

 

Afslutningsvis skal udvalget henvise til sin rejserappport, som omhandler nogle forhold i bygderne indgående.

 

Følgende er medlemmer af udvalget: Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit, Jakob Sivertsen, Naimangitsoq Petersen, Atassut. Under Karl Lyberts fravær deltager Elisa Christiansen i mødet og undertegnede som formand , Hans Enoksen.

 

 

Lars Emil Johansen,  Landsstyreformand

 

Landsstyret har med glæde modtaget betænkningen fra bygdeudviklingsudvalget.

 

Landsstyret er ening med udvalget i, at udviklingen af indhandlingssteder og produktionsanlæg skal ske som en koordineret indsat mellem de forskellige relevante myndigheder og lokalområderne under hensyntagen til de indhandlingsmængder, som områderne kan bære. Som udvalget også påpeger vil en bedre og mere koordineret udnyttelse af infrastrukturen kunne afhjælpe mange mange af de problemer, som opleves i bygderne i dag.

 

Med hensyn til udbygningen af vejnettet i bygderne er Landstyret enig i, at der skal findes en løsning på problemet. Landsstyret skal understrege, at der pågår forhandlinger med Kanukoka om en løsning af problemet, men at Landsstyret samtidig vil undersøge mulighederne for en midlertidig løsning af problemerne.

 

Uden at kommentere de enkelte punkter yderligere tager Landsstyret betænkningen til efterretning og vil arbejde for, at der bliver fulgt op i de enkelte indstillinger, som er blevet fremlagt her, og også de indstillinger som partierne har støttet. Og med disse bemærninger tager jeg på vegne af Landsstyret betænkningen til efterretning.

 

Og vi går nu over til partiernes ordførere:

 

 

Lars Karl  Jensen, Siumut

 

I Siumut har vi med interesse gennemgået betænkningen afgivet af bygdeudviklingsudvalget, som vi lægger meget vægt på. Indledningsvis skal vi fra Siumuts side sige, at vi har hæftet os ved, at udvalget har udført et godt og gedignet arbejde og har behandlet de til udvalget henviste sager grundigt. Derfor vil vore bemærkninger fra Siumut alene være udtryk til støtte til  Udvalgets betænkning.

 

Vedrørende landstingsmedlemmerne Mikael Petersens og Anthon Frederiksens forslag om indhandlingsfaciliteter i bygderne, er vi enig med udvalget, når udvalget siger, at koordinering  af anlæg af indhandlingsfaciliteter må foretages efter behov uden smålig skelen til, hvor man bor men alene på baggrund af en helhedsbetragtning.

 

Fra Siumut støtter vi forslaget om, at man kan løse isningsproblemet af råvarer ved brug af isskosser. Vi støtter, at denne mulighed bliver efterprøvet. Ligeledes tilslutter vi os fuldt ud, at der er behov for løsning af råvaretransportproblematikken og vi tilsiger vores medvirken til løsning af problemet.

 

Fra Siumut støtter vi afsættelse af særlige bevillinger til anlæg af bygdeveje som flere landstingsmedlemmer har foreslået.

 

Vi tilslutter os også til forslaget om at undersøge mulighederne for at udnytte eleverne i Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut i forbindelse med anlæg af veje.

 

Vi tilslutter os udvalget indstilling vedrørende forslaget fra landstingsmedlem Niels Mátâq, og ser frem til at komme tilbage til forslaget ved forårssamlingen på baggrund af yderligere oplysninger.

 

Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Peter Ostermann tilslutter vi os udvalgets indstilling om, Fåreavlerforeningen optager forhandling med KNI med henblik på en etablering af en butik i Tasilikulooq.

 

Vi har god forståelse for landstingsmedlem Hans Enoksen´s forslag om opførelse af en ny butik i Qeqertarsuatsiaat eftersom dette projekt har været udsat op til flere gange. Derfor er vi i Siumut glade for at erfare, at KNI-Pilersuisoq agter at opføre både ny butik og lager på stedet i 1999, og fra Siumut støtter vi fuldt ud udvalgets indstilling om, at dette projekt realiseres som planlagt.

 

Udover medlemsforslagene peger udvalget på nødvendigheden af løsning på affaldsproblemerne i bygderne og det er vi fra Siumut helt med på går ind for udvalgets indstillinger i denne anledning.

 

Med disse bemærkninger tager vi Bygdeudvalgets betænkning til efterretning og takker udvalget for veludført arbejde.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Vi har følgende bemærkninger til Bygdeudvalgets betænkning.

 

Vi har i Atassut i vor politiske arbejde prioriteret højt, at borgerne har trygge forhold i samfundet uanset om de bor i byer eller bygder, og det er grundlaget for vores arbejde i Landstinget.

 

Vi skal her understrege i Atassut, at indhandlingssteder er de centrale i bygdebefolkningens indtjening i særdeleshed.

 

Som en glædelig ting har mange bygder i årenes løb fået udført forskellige anlægsarbejder som vi i Atassut har støttet. Det er glædeligt, hvorfor vi her synes at udviklingen i bygderne bør fortsætte, idet, der stadig i dag findes bygder der har behov for forbedringer hvad angår bolig, skoler, vandforsyning, servicehuse, sundhedsforhold og beskæftigelsesmuligheder angår.

 

Vi er enige i Atassut med landstingsmedlemmerne Mikael Petersen´s og Anthon Frederiksen´s forslag vedrørende produktionsanlæg i bygder, ligesom vi i princippet er enige med Bygdeudvalgets synspunkter, da man må vurdere ressourcegrundlaget i forbindelse med udbygning af anlæggene i bygderne.

 

Vi er således enige med udvalget i, at man fremmer produktionsanlæg i bygder med ressourceanlæg idet, vi i Atassut mener, at transport af indhandlede fisk ofte går meget trægt.

 

Royal Greenland A/S og Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i fællesskab taget initiativ til at forbedre transportmulighederne som vi i Atassut er forventningsfulde overfor.

 

Derudover støtter vi etablering af kraner og trucks i forsøg på, at forbedre betjeningen af fiskerne i deres indhandling af fangster, da det er almindelig kendt, at kvaliteten forringes med manglende hjælpemidler.

 

Udvalgets ønske om et bedre samarbejde mellem KNI, Royal Greenland A/S, kommunerne samt Nukissiorfiit når der sættes ind for forbedringer af produktionsanlæg og bedre udnyttelse af installationer som i forvejen findes i bygderne, støtter vi i Atassut.

 

Af hensyn til råvarernes kvalitet som skal transporteres fra bygderne vil der altid være behov for ismaskiner og vi ved, at disse kræver store forbrug af vand og elektricitet. Derfor støtter vi udvalgets forslag om, at undersøge landets egne ressourcer som iskosser kan bruges i knust tilstand til isning af fisk. Hvis det kan realiseres kan det være med til at billiggøre produktio­nen.

 

Flere medlemmer har stillet forslag om forbedring af vejene i bygderne. På baggrund af at forslagene havde i flere tilfælde været til genstand til debat her i salen, er det nødvendigt at finde en løsningsordning for finansiering af disse veje. Vi ved, at bygderne har større behov i dag end tidligere for veje i forbindelse med anlægsopgaver og kørsel af dag- og nat renovation.

 

Vi ved i Atassut, at Hjemmestyret og KANUKOKA har forhandling igang med hensyn til byrdefordelingspørgsmål mellem Hjemmestyret og kommunerne. Da det er uvist hvornår forhandlingerne finder en løsning støtter vi udvalgets henstillinger om, at Hjemmestyret giver støtte til kommuner som i forvejen har sat penge af til forbedringer af veje, idet, vi er klar over, at ansvarsbyrden til anlæggelse af veje i forbindelse med etablering af forbrændingsanlæg er et stort problem.

 

I forbindelse med landstingsmedlem Niels Mátâq´s forslag om etablering af et kajanlæg i Upernavik Kujalleq beklager vi i Atassut, at udvalget ikke har drøftet forslaget mere indgående på grund af manglende oplysninger. Det pågældende forslag har stor betydning for Upernavik Kujalleq i forbindelse med forsyning og i forbindelse med indhandling af fisk, og der er beklageligt, at sagen må udskydes på grund af manglende oplysninger. Vi ved i Atassut, at der er behov for supplerende oplysninger fra brugerne af disse nemlig, KNI A/S og Royal Greenland A/S i forhold omkring kajanlæg i bygderne, især af hensyn til de økonomiske konsekvenser.

 

Idet udvalget har udført et velgennemtænkt arbejde i forbindelse med Peter Ostermann´s og Hans Enoksen´s forslag, er Atassut enige i, at Fåreholderforeningen i Sydgrønland optager forhandlinger med KNI. Idet udvalget har udført et velgennemtænkt arbejde i forbindelse med Hans Enoksen´s forslag skal vi i Atassut ikke komme med kommentarer.

 

Vi vil fra Atassut understrege vor vilje til at samarbejde i sager der vedrører udviklingen i bygderne.

 

Med disse bemærkninger tager vi Bygdeudvalgets betænkning til efterretning fra Atassut´s side.

 

 

Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi med interesse har gennemgået Bygdeudvalgets betænkning og dertil hørende ni forslag fra landstingsmedlemmer. Til forslagene fra landstingsmedlemmerne Mikael Petersen og Anthon Frederiksen om forbedring af forholdene omkring indhandlings- og produktionsanlæggene i Uummannaq og Ilulissat distrikter, må man bemærke følgende.

 

Når man tager begge forslagene i betragtning under ét, viser de foreløbige beregninger, at hvis der som foreslået anlægges et produktionsanlæg med tilhørende fryselager, indfrysningskapaci­tet med videre, vil dette for samfundet betyde en udgift på ca. 100 millioner kroner. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at der i tilfælde med så store investeringer bør ske en koordineret prioritering på landsbasis. Naturligvis skal ovennævnte tages med i prioriteringen ud fra behovets omfang.

 

Vi er i særdeleshed enige i Bygdeudviklingsudvalgets ønske om, at vort lands ressourcer udnyttes således, at bestanden bevares. Dette er en klog politik, der er velovervejet for fremtiden.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit side bemærke, at vi støtter tanken om at undersøge muligheden for at benytte knuste iskosser til isning.

 

Samtidig må vi betegne tankerne om at forbedre transportområdet indenfor det eksisterende indhandlings- og produktionsapparat i Nordgrønland som et skridt fremad i form af anskaffelse af tre transportskibe.

 

Følgende landstingsmedlemmer har under denne samling fremkommet med forslag om forbedring af vejforholdene; Evald Brønlund, Anthon Frederiksen, Maliinannguaq M. Mølgård samt Mikael Petersen.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at der foretages forbedringer af vejforholdene i bygderne, hvor Hjemmestyret er medfinansierende ud fra kommunernes anlægsplaner for vejanlæg i bygderne. Omkring finansiering af disse, bør en fifty/fifty eller en 60/40-deling overvejes som den praktiseres i boligbyggeriet. Ved en sådan ordning kan ikke alene kommunernes økonomiske byrder afhjælpes, men ikke mindst have absolut tiltrængt afhjælpning af renholdelse af mange bygder som konsekvens.

 

Det er vigtigt, at bygdeboerne medinddrages direkte i dette arbejdet ligesom allerede indhøstede erfaringer i fåreholderdistrikterne for lavteknologiske vejanlæg bør tages med i arbejdet.

Til uddannelsesinitiativerne er det vigtigt, at  Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut tages nøje med i overvejelserne.

 

Omkring forslag fra landstingsmedlem Niels Mátâq om etablering af kajanlæg i Upernavik Kujalleq er vi enige med udvalgets henstilling om, at forslaget udsættes til forårssamlingen i 1997 således, de nødvendige undersøgelser først kan indsamle eller gennemføres.

 

I princippet er Inuit Ataqatigiit enige i landstingsmedlemmet Peter Ostermann i dennes forslag om forbedring af forholdene omkring sundhedsbetjeningen, skoleforholdene og vareforsyningen i fåreholderdistriktet Tasilikulooq.

 

Som det nok er Landstinget bekendt så har vi igennem årene forsøgt at få gennemført de nævnte forbedringer i området, dels ved dagsordenens forslag i landstinget og direkte henvendelser til de involverede kommunalbestyrelser og sundhedsvæsenet.

 

Ikke desto mindre kan vi ikke komme uden om de at udvalget påpegede kanaler til den slags initiativer. En ansættelse af en tids medhjælper i området kan efter vores mening skabe samarbejde med de involverede kommuner imellem i samarbejde med Sundhedsdirektoratet.

Aflønning af vedkommende og omkostninger i forbindelse med denne udøvelse af dette arbejdet kan sundhedsvæsenets afdelinger i regionen deles om via tilskud fra direktoratet.

 

Omkring skoleforholdene mener vi ligesom i udvalget, at det er de berørte kommuner via det fælleskommunale samarbejdsorgan i nøje samarbejde med beboerne der skal komme med løsningsforslag om forholdene. Om nødvendigt kan et evt. forslag sendes til landstinget via direktoratet.

 

Omkring medlemsforslag om etablering af en egentlig butik i det nævnte område kan forslagsstilleren ikke være uvidende om KNI-Pilersuisoq efter Inuit Ataqatigiit´s forslag i 1991, siden 1994 ellers har drevet brændstof - og dagligvaredepot i Qallimiut. Denne udmærkede ordning er desværre blevet lukket af KNI her i sommer.

 

Inuit Ataqatigiit skal ikke lægge skjul på vores mening om, at forslagsstilleren via sit medlemskab KNI-Holding´s bestyrelse i det mindste kunne have arbejdet for fortsættelse af denne depotordning. Dette kunne være sket ved at tage ordningen under KNI-Pilersuisoq en udarbejdelse af en servicekontrakter med Hjemmestyret. Denne løsning anmoder vi Landsstyret om at overveje.

 

Omkring landstingsmedlem Hans Enoksen´s forslag om opførelse af en ny butik i Qeqertarsuat­siaat er vi enige med udvalgets indstilling. Vi kan ej heller her komme uden om nøje prioritering på landsbasis.

 

Sluttelig skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi tilslutter os Bygdeudvalgets evt. bemærkninger og understregninger overfor kommunerne videresendes til de respektive kommuner.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for Bygdeudviklingsudvalgets betænkning og tager den til efterretning.

 

 

Bjarne Kreutzmann , Akulliit partiat.

Tak vedrørende hr . Mikael Pedersen og hr Anthon Frederiksens forslag vedrørende indhandlings- og  produktionsforholdene i bygderne  vil akulliit partiat støtte udvalgets henstilling om at afvente resultatet af undersøgelsen om hvor stort hellefisktrykket er. Vi mener at  hvor der skal anlægges  eller renoveres et indhandlingssted eller produktionsanlæg  skal behovet vurderes og må planlægges fornuftigt og reelt. Det er jo fremført at  de foreløbige  beregninger viser at et sådant produktionsanlæg med tilhørende fryselager, indfrysningskapaci­tet med videre vil betyde en udgift på ca. 100 millioner kroner endda  eksl. andre nødvendige udgifter akulliit partiat mener at det er en fortrinlig ide med knuste isskosser til isning hvorfor vi støtter tanken om undersøgelser i den retning. Hvad angår uacceptable vejforhold i bygderne skal akulliit partiat  indstille at der findes en midlertidig ordning uden at afvente forhandlings­resultatet af byrde - og opgavefordelingen  mellem kommunen og Hjemmestyret. Angående forslaget Hr. Niels Mátâq støtter vi udvalgets henstilling om at forslaget tages op igen til forårssamlingen og at man indtil  da  indhenter de nødvendige oplysninger  vi tager hermed resten af udvalgets bemærkninger og dermed betænkningen til efterretning.

 

 

Anton Frederiksen, kandidatforbundet

 

Jeg vil indlede med at sige at jeg uden at anføre særskilte bemærkninger vedr. alle   forslagene  fra landstingsmedlemmerne vil jeg afgive bemærkninger genrelt, da alle forslagene vedrører bygderne. Jeg er fra kandidatforbundet glad for at 3 medlemmer fra udvalget har haft lejlighed til en rundrejse i diskobugtbygderne i sommer. Det ville have været ønskeligt om udvalgsmed­lemmerne havde foretaget rejsen mens rejsetidspunktet var det værste for forholdene, nemlig marts-april måned, men på grund af forskellige omstændigheder har det ikke kunnet lade sig gøre. Forholdene i bygderne i Ilulissat kommune er sådan at de er værst om forsommeren hvor der ikke længere kan indhandles til produktionsanlæggene i Oqaatsut Ilimanaq, da reklingpro­duktionen bliver standset på dette tidspunkt således at fiskerne i Oqaatsut og Ilimanaq ikke længere kan indhandle i deres bygder selv om der ikke er mangel på hellefisk. Endvidere bliver nogle fiskere desværre nødt til at dumpe den fiskefangst de ikke kan indhandle og som eksempel  herpå hørte vi i pressen i forsommeren at en fisker fra Ilimanaq har måttet dumpe ca. 8 tons af sin fangst da han ikke har nogen mulighed for at indhandle fangsten. Når produktionen går om vinteren i Oqaatsut og Ilimanaq indhandles alene hellefisk på mindst 2,5 kg og resten af  fangsten på mindre end 2,5 kg. bliver ikke anvendt til produktion uanset at det også er velegnet til videre  forarbejdning. Derfor bliver råvarer til produktion tabt på gund af manglende indhandlingsmuligheder, selvom der kan være mangel på råvarer andre steder i vort  land. Dertil skal anføres f.eks hvis der i Oqaatsut og Ilimanaq uden at bruge alt for mange midler anskaffes en lille pakkemaskine til  rekling til 70-80 000,- kr. vil det for bygderne skabe en øget beskæftigelses - og indtjeningsmulighed for bygdebefolkningen uden at man begynder at tale om millioninvesteringer. Det må forståes således at en sådan lille ordning vil skabe meget  bedre beskæftigelses- og økonomiske muligheder for bygdebefolkningen uden at man begynder at tale om millioninvesteringer. Hvem siger da også at alle produktionsanlæg på en gang skal udvides  og renoveres for  sådanne mindre ordninger kan man i større  omfang tilfredsstille efterspørgslen og ønsket om Grønlanske produkter til det interne marked her i landet  ved større imødekommenhed i tilladelser  dertil uden at man på dette område opfylder alle  krav der stilles fra EU.

 

Endvidere mister reklinger en del af kvaliteten ved transport  fra bygderne til byerne således at de mister produktionskapaciten og velsmagen i et betydeligt omfang. Derfor er det nøvendigt at Grønlænderne selv færdigbearbejder deres produkter. Under konferencen for bygdebefolk­ningen i 1992 var et af  ønskerne at produktionen  af Grønlanske i bygderne bliver øget og intensiveret  og under konferencen i 1995 udtalte  landsstyremedlemmet for fiskeri , fangst og landbrug følgende. Jeg citerer når ”ønsker og forslag der utivlsomt bliver mange her i konferencen er blevet fremsat er der ingen tivvl om at landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug vil arbejde videre på at få dem realiseret”

 

Derfor vil jeg spørge om hvor langt man er kommet i landsstyreområdet for fiskeri , fangst og landbrug i arbejdet med at få disse  realiseret  og hvilke tiltag drejer det sig om  og hvor langt er man kommet med disse. Man skal ellers mene at bygdeudviklingsudvalget under sin rundrejse i forsommeren ville have hørt den information bygdebefolkningen ville kunne give om fisketransportforholdene f.eks. når man tager Oqaatsut eller Ilimanaq der ikke mangler råvarer til produktion i form af  hellefisk bliver fjortorsk transporteret  fra Aasiaat Kommune til videre forarbejdelse i de nævnte  bygder. Følgelig udtaler lederne af produktionsanlæggene at fjordtorskene i forbindelse med transporten delvis bliver så dårlige at størstedelen af disse  må kasseres. Derfor  får transport af råvarer til produktion et andet  sted  ikke altid  heldige følger når råvaren ikke er blevet frosset ned. Det ville være det bedste for produktet såfremt råvaren bliver viderebearbejdet i nærheden af det sted hvor det bliver fanget i sær om forsommeren og sommeren . Endvidere kan  det anføres at såfremt man videre vil arbejde for bygdeudvikling og såfremt man vil sikre beskæftigelse i bygderne behøver man ikke at kræmme med udgifterne til renovering af trængende produktionsanlæg i de bygder der har muligheder for derved kan der sikres  et betydeligt antal arbejdspladser og  derved igen sikre forbedret produktionskapacitet. På den anden side kan der spares mange penge  til transportom­kostninger bygderne og byerbe imellem. Hvorfor kan vi ikke tage tiltag til forbedringer af produktionsforholdene i bygderne med efterfølgende bedre vilkår for mange familier når vi på den ene side kan sikre KNI 107 millioner kr. i rede penge fra landskassen og hvor landsstyre­koalitionen anfører at bygdebefolkningen har en høj prioritet i arbejdet .

 

Det er dog glædeligt at der vil blive sikret 3 togtefartøjer til brug for transport i Nordgrønland, men hvad vil det hjælpe når produktions- og indhandlingsanlæg i bygder, der har sådanne gang på gang må lukke når de bliver fyldt op og fiskerne standser fiskeriet på grund af manglende indhandlingsmuligheder når fartøjerne må standse rundfarten på grund af isvanskeligheder. Man skal ikke glemme at Nordgrønland ind imellem har islægning over et halvt år og at det største transportbehov  ligger i islægsperioden  hvor transport  til søs ligger stille. Defor vil det  være det bedste for bygdebefolkningen og det grønlanske samfund at få forbedret produktionsforholdene i bygderne. Vi taler hele tiden om at nå den højest mulige beskæftigel­sesgrad i samfundet, at vi skal nå den bedst mulige forædlingsgrad af vores exportprodukter,  men hvad sker der.

 

Der købes store fabrikker i Tyskland og Danmark i Europa skaffer vi mange mennesker arbejde  til trods for at der stadig her i landet fyres mange mennesker  fra produktionsanlægge­ne samt..... og man agter at lukke flere fabrikker . Under bygdekonferencen i 1995 udtalte formanden for Royal Greenland bl.a.  og jeg citerer: ”Når man skal tænke på Royal Greenland a/s  sidste generalforsamling i 1994 kom ejerne , og det er Hjemmestyret med den udmelding at såfremt der kommer et overksud i koncernen bør dette overskud anvendes til skabelse af flere arbejdespladser i landet og til en mere intensiv viderudvikling af fiskeproduktionen i Grønland. A Sådanne udtalelser er gode i sig selv , men det er meget ønskeligt at få at vide hvor langt man er kommet med sådanne tiltag og at sådanne bliver redegjort for bygdebefolk­ningen. Selvfølgelig er det vigtigt for landet og for økonomien at sikre afsætningsmulighederne i videreeksporten af produkterne, men hvorfor skal vi skabe så megen beskæftigelse i andre lande ved at tage arbejdet fra vore egne medborgere. I forsommeren kritiserede man endda  at Grønlanske produkter, d.v.s. grønlanske proviant ikke engang kan videreslæges gennem KNI, da man lagde store hindringer i vejen for videresalget af sådanne varer for en Grønlansk producent af disse varer .

Der må skabes bedre vilkår i videresalgsmulighederne for egne velsmagende og sunde Grønlandske madvarer  ligesom beboerne i  Akunnaaq  for nylig , i utilfredshed med forholden varslede at ville foretage en aktion for bedre at kunne anvende deres produktionsanlæg der på årsbasis kun har én åbnings- og drifttid på 2-3 månemder . Sådanne tiltag  bør støttes i højere grad af politekerne. Med hensyn til bygdevejen er det uomtvisteligt nødvendigt med Hjemmestyrets deltagelse i financieringen. Kommunerne alene evner økonomisk ikke opgavenerne . Her er der gode erfaringer, dels med anlæg af bygdearbejde gennem mandetimeordningen som man har indhentet i  visse bygder, som f.eks i Ilimanaq, hvor man har anlagt en smuk og velegnet vej ved brug af cement og ikke asfalt.

Til slut vil jeg, med hensyn til forslagene fra Niels Mataq, Hans Enoksen og Peter Ostermann  der er jeg enig med udvalgets indstillinger, med disse bemærkninger vil jeg  gerne henstille at man genovervejer betænkningen og ønsker at udvalget  følger hvor langt man er kommet med de satte mål fra bygdekonferencen  og så er det bygdeuklingsudvalgets formand Hans Enoksen der fremkommer med en besvarelse. Jeg siger tak. Jeg er glad for og takker for, på vegne af udvalget at landsstyret både har støttet betænkningen og indstillet at opgaven følges op efter indstillingerne og det er også tydeligt at der er stor enighed hos samtlige partier og jeg kan forstå at man også går ind for udvalgets betænkninger jeg tror ikke vi er uenige med kandidatforbundet i at vi skal støtte  bygderne, vi skal jo udvikle deres produktionssteder fordi vi ved jo allesammen at man ikke man skal udvide og udbygge bygdeanlæggene på en gang.

 

Men dette skal ske i et godt samarbejde både med kommunen, Royal Greenland og fiskerne, fordi vi har jo flere gange oplevet, at fordi man på manglende samarbejde kommer skævt ind i de forskellige arbejdsopgaver.

 

Kattusseqatigiit påpegede også disse fartøjer, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved dem, idet de ikke kan bruges om om vinteren. Vi ved jo også i Bygdeudvalget Bygdeudviklingsudvalget, at der er islag om vinteren i Nordgrønland, men vi støtter netop anskaffelsen af de 3 fartøjer, fordi de kan benyttes om sommeren.

 

Og for at komme over de problemer med de fyldte anlæg, så ønsker vi et større samarbejde, således at vi kan finde den bedste løsning, og såfremt det kun er en virksomhed der laver planlægningen, så kommer man skævt ind i arbejdet, og jeg takker til samtlige partier fordi for den støtte partierne har givet, men jeg kan ikke give svar på det spørgsmål, fordi jeg mener jeg mener at Landsstyremedlemmet for Fiskeri, kan svare på de stillede spørgsmål. Tak.

 

 

Mikael Petersen, Siumut.

 

Først angår udbygning af udbygningen af produktionsanlæggene med hensyn til frysere, der vil jeg lige kommentere udvalget og partiernes ordførere.

 

Det er selvfølgelig korrekt, at samtlige involverede skal korrigere deres arbejde med planlægningen, ligesom at man skal se på samtlige eller hele Grønlands behov under et.

 

Men de enkelte stillere skal ikke være sådan, at de bliver udbygget på bekostning af resten, men såfremt der er mulighed for etablering af samtlige, så og man så kommer til at mangle et elværk til, så kan man ikke udnytte de fiskeressourcer der er, men det skal lige understrege at Royal Greenland selv. Uanset hvor ønsker at etablere et fryseri så skal Landsstyret være imødekommet overfor dette ønske, det er meget vigtigt.

 

Der er mange fiskeressourcer i Nordgrønland, hvor man andre  steder i Grønland mangler den ressource, såfremt der er mulighed for at udnytte ressourcen, så bør vi gøre det og vel af mærke, at det sker på en bæredygtig måde.

 

Hvad angår bygderne nord for Uummannaq, der er bygdeanlæg, men desværre i dag så bortkaster man en masse fisk ikke kun hellefisk, selvom de måske kunne udnyttes andre steder i de andre grønlandske produktionssteder.

 

Og derfor bør man også tage alle disse forhold med i den samlede vurdering, lad os ikke forhale udviklingen, men men udnytte den levende ressource på en bæredygtig måde, og til sidst så vil jeg takke for de henstillinger omkring bygdevejene, og den udvikling der vil ske i samarbejde med Bygde- og Anlægsskolen.

 

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Jeg er ikke særlig glad, idet der ikke er støtte til mit forslag fra udvalget og Landsstyret. Men jeg forstår alligevel, at Atassut støtter mit forslag i princippet, som jeg også har sagt, så har vi drøftet dette spørgsmål i meget lang tid, og bør nu finde frem til en løsning.

 

Der er tale om fåreholdere, der bor uden for byer og bygder, som ikke uden videre kan komme ind, og ikke uden videre kan komme i en butik, eller har ikke hvor børnene også skal bo på kollegium, og ikke uden videre komme til læge. Jeg mener at man også burde taget højde for disse forhold.

 

Til jeres ordfører, at jeg ved at der har været et depot i ..... som KNI Pilersuiq A/S havde, men vi kan ikke uden videre i dagligdagen blande os i KNI Pilersuiq A/S daglige drift. Men den var jo også placeret langt væk fra de fleste fåreholdersteder omkring  .... og  .......

 

Bygdeudvalget rejse jo meget rundt, så  jeg vil opfordre dem udvalget til, at undersøge forholdene, så de måske på den måde kan få større forståelse for forholdene. Jeg vil forfølge forslaget, og vil vende tilbage til det senere hen.

 

 

Niels Mattaaq, Siumut.

 

Med hensyn til mit forslag om anlæggelse af et kaj i Upernavik..... Jeg vil gerne starte med at sige tak til alle svarene med hensyn til mit svar. Jeg ved at det er en enorm opgave der er tale om.

 

Derfor takker jeg for, at man ikke fuldstændigt afslår mit forslag, og idet jeg håber, at man går i gang med arbejde fra 1997. Jeg siger tak.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg siger tak, som forslagsstiller er jeg glad for, at at forslag også som forslagsstiller fra IA med hensyn til renovering af bygdevejene, der er jeg glad for, at man støtter det.

 

Med hensyn til Anthon Frederiksens indlæg, så mener jeg at det bør støttes, f.eks. dem fra .... skal hjælpes. Vi ved at Royal Greenland får omkring 40 mio. kr. til bygdeudvikling, og det giver anledning til, at tænke også med hensyn til de mange der bor i bygderne, om bygdebefolkningen ikke selv kunne administrative disse midler i forbindelse med opstart af forskellige aktiviteter.

 

De taler jo om, at de ved hvilke ressourcer der er i farvandene omkring bygderne i deres respektive bygder.

 

Med hensyn til initiativ fra ., så er man tilbøjelig til at mene, at det er en god måde, også fordi folk frivilligt tager tingene op. Det vil jeg gerne fremføre, og jeg fra Inuit Ataqatigiit håber vi på at .... befolkningen god vind i sejlene.

 

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Jeg vil også som forslagsstiller takke for det svar der er fremkommet, det er omkring anlæggelse af bygdeveje, idet man vil fortsætte arbejdet hermed. Og jeg forstår udmærket, at vi er flere Landstingsmedlemmer, som ikke længere er tilfredse med forholdene, hvorfor vi har stillet forslag, og jeg håber at anlæggelse af bygdeveje i den nærmeste, at problemet med anlæggelse af bygdeveje bliver løst i den nærmeste fremtid.

 

Landstingsmedlem Mikael Petersen har ret i ret, når han udtaler at der omkring bygderne er tilstrækkelig med råvarer, vi bør ikke stiltiende lade være med at fange dem, når transport­problemerne fra by til by, så går det ud over bygdebefolkningen, når bygdebefolkningen ellers har råvarer, men alligevel ikke kan udnytte dem.

 

Det medfører også, at vi mister mulige indtægter for samfundet, idet det medfører at man er nødt til at udbetale sociale ydelser når fiskeren ikke kan indhandle og fabriksarbejderen ikke kan arbejde, især i marts og april måned hvad angår islagsområderne.

 

Det er for at løse op for disse problemer, at jeg har stillet forslaget. Det er ligeledes meget vigtigt, at vi samarbejder i Landstinget  og kommer i forståelse med hinanden, for at løse problemerne tilfredsstillende.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg siger tak. Først med hensyn til fåreholderstedet. Det er en halv det skulle hedde ....

 

Med hensyn til at anlægge et depot omkring der, der skal jeg gøre opmærksom på, at beboerne har en forening, hvis mening man har hørt, og det er flertallets ønske der er blevet opfyldt.

 

KNI Pilersuiffik og har netop gennemgået en serviceaftale med Grønlands Hjemmestyre. En af årsagerne til at KNI Pilersufik skulle fortsætte, det er at man skulle være behjælpelig, med hensyn til til at indgå aftaler søges aftaler, og som vi ved bekendt er forslagsstilleren Peter Ostermann næstformand i KNI, KNI holdning.

 

Man skal nok ikke kunne regne med, at det vil være en rentabel butiksdrift der vil være tale om i, men det kunne ellers være blevet etableret i forbindelse med serviceaftaler.

 

 

Peter Ostermann Atassut.

 

Jeg vil gerne gentage, at vi ikke kan blande os i den daglige drift af KNI Pilersifik A/S. Mit forslags essensen i mit forslag er, og det mener jeg også at Bygdeudvalget ikke har forfulgt den.

 

Det er aktiviteter der kan udføres uden at der er blandet alt for mange instanser ind. Jeg har påpeget disse forhold, forslagets essens er, at kommunerne Narsaq, Qaqortoq eventuelt fåreholderne eventuelt forhandler om at løse problemet.

 

Der ligger ikke meget mere idet, hvis vi skal etablere noget, så skal det foregå igennem forhandling.

 

 

Hans Enoksen.

 

Til Mikael Petersens ord, jeg tror ikke vi er uenige, men forslagsstillerne står jo fast ved deres forslag, det kan har jeg god forståelse for. Han var også inde på de midler man har, og de ressourcer der er.

 

Der er masse ressourcer ved Uummannaq, det er vi også vidende om, men vi skal også være forsigtige såfremt vi bare bruger løs af ressourcerne, der kan vi sagtens se hvad det kan resultere specielt med hensyn til hellefiskebestanden.

 

Man siger jo, at med hensyn til hellefiskefiskere specielt ved Ilulissat, så fisker man mere end det dobbelte i forhold til hvad biologerne anbefaler, og med hensyn til en eventuelt nedsættelse af kvoten, så er det meget vigtigt, at man også tænker på produktionsanlæggene. Og når man nedsætter kvoten, og når man ved det på forhånd, så kan det ikke være på sin plads, at vi udbygger produktionsanlæggene, og udbygger dem, vi altid støtte at vi hjælper bygdebefolknin­gen, men på den anden side, så må vi også tænke på de levende ressourcer.

 

Og man kan jo også benytte de kommunale produktionsudvalg også af Landstingsmedlemmer­ne, og med hensyn til Peter Ostermanns forslag, der kan vi godt forstå, og ved at børnene skal undervises, og der vil man gerne henstille, at de berørte kommuner samarbejde omkring for at løse problemet, og såfremt de ikke selv kan løse problemet, må de kontakte Landsstyret for en løsning af problemet.

 

Og hvad angår anlæggelse af en butik, så er det meget vanskeligt for os i udvalget, at løse problemet, fordi vi ikke kan pålægge KNI ovenfra til at gøre noget, det kan vi ikke gøre fra udvalget, og såfremt der er underskud i driften, så skal man selvfølgelig finde en løsning, og såfremt det har været tilfælde, så har vi da god forståelse for KNI´s beslutning, såfremt til har været tilfælde, og med disse korte bemærkninger, så vil jeg sige, at der ikke er større uenighed omkring punktet her, og det vil jeg sige mange tak for.

 

 

Mødeleder:

 

Og dermed er punkt 58 Betænkning afgivet af Bygdeudviklingsudvalget færdigdebatteret.

Og vi går nu videre til punkt 23 som omhandler redegørelse for affaldsplanen i Grønland, og her er det en betænkning, der skal forelægges, og det er udvalgets formand, der skal forelægge, og det er Jonathan Motzfeldt.