|
Dagsordenens punkt 26-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
MARPOL-konventionen er en international konvention, der på global basis regulerer alle former for ikke-landbaseret forurening bortset fra dumpning og udledning af skadelige stoffer, der er en direkte følge af udnyttelse af undersøiske mineralforekomster.
Ved ikraftsættelsen pr. 1. januar 1995 af Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet gældende indenfor tresømilegrænsen og Anordning af Lov om Beskyttelse af Havmiljøet gældende udenfor tresømilegrænsen implementeredes en række internationalt gældende regler, herunder MARPOL-konventionens, i grønlandsk lovgivning. Anordningens regelsæt om udtømning af affald fra skibe m.m. ikraftsættes dog først fra 1.1.1997.
MARPOL-konventionen regulerer alle former for skibsbaseret havforurening bortset fra dumpning. Konventionen omfatter regler til forebyggelse af forurening af havet fra skibe fra enhver form for olie, skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, skadelige stoffer i emballeret form, kloakspildevand og affald.
MARPOL-Konventionen består i dag af selve konventionsteksten fra 1973, ændret ved protokol af 1978, af to protokoller om indberetning og voldgift og af fem bilag, der giver detaillerede bestemmelser om alle former for udledninger i forbindelse med den normale drift af et skib. Bilagene er følgende:
Bilag 1: Regler om forebyggelse af forurening af havet med olie.
Bilag 2: Regler for kontrol af forurening af skadelige flydende stoffer der transporteres i bulk (kemikalietankskibe).
Bilag 3: Regler for forebyggelse af forurening med skadelige stoffer i emballeret form.
Bilag 4: Regler for forebyggelse af forurening med kloakspildevand.
Bilag 5: Regler for forebyggelse af forurening med affald.
Bilag 1 og 2 er obligatoriske og bilag 3-5 er fakultative.
Bilag fires regler om kloakspildevand kan ikke implementeres i Grønland hverken indenfor eller udenfor tresømilegrænsen, hvilket der blev taget højde for i såvel Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet som Anordning af Lov om Beskyttelse af Havmiljøet.
Hovedtræk i MARPOL-Konventionen er:
- regler om hvor og i hvilken mængde der må ske udtømning af en-
hver form for olie, skadelige flydende stoffer, kloakspildevand og affald,
- regler om etablering af modtageanlæg i havne,
- regler om at udtømning af forurenende stoffer og materialer skal ske gennem særlige, godkendte anlæg,
- regler om at der skal føres journal over alle typer af olie og skadelige flydende stoffer,
- regler om transport, losning og lastning af farlige stoffer i emballeret form og
- regler om indberetning af tilfælde af forurening og om kontrol med overholdelse af konventionen.
Endelig indeholder konventionen en række krav til konstruktionen af olietankskibe, idet der afhængig af størrelse og type kræves særlige ballasttanke m.m.
Den oprindelige MARPOL-konvention fra 1973, ændringsprotokollen fra 1978 og dens bilag er en helhed. Kun den oprindelige konvention og bilagene i daværende form er oversat til dansk. Materialet ajourføres løbende på engelsk, og er for indeværende på ca. 480 sider. Man har derfor været nødt til at vælge ikke at oversætte konventionen m.m., hvilket ej heller er skønnet tvingende nødvendigt, idet regelsættet allerede er indarbejdet i grønlandsk lovgivning, dog excl. det tidligere omtalte bilag 4 om kloakspildevand.
Ved den danske ratifikation af MARPOL-konventionen blev taget forbehold for Grønland, hvilket forbehold kan hæves helt eller delvis, idet det er muligt at opretholde forbeholdet for et eller flere af konventionens fakultative bilag.
Med ikraftsættelsen af anordningens regelsæt om udtømning af affald fra skibe fra 1.1.1997 og med den igangværende udbygning af modtageanlæg for affald fra skibe synes det tidligere tagne forbehold at kunne hæves delvist fra 1.1.1997.
Jeg skal på Landsstyrets vegne indstille til Landstinget, at forbeholdet for Grønland vedr. MARPOL-konventionen hæves delvist fra 1.1.1997 således, at dette kun opretholdes for kloakspildevand, konventionens bilag 4.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Siden 1. januar 1995 har vi haft en tidssvarende lovgivning på havmiljøområdet. Vores egen lovgivning gælder ud til tre sømil og den danske udenfor tre sømil. De ligner og supplerer hinanden.
På FM 1994, da vi første gang debatterede havmiljølovgivningen, var der enighed om at indføre MARPOL-Konventionens bestemmelser i grønlandsk lovgivning. Dog var de skærpede krav vedr. affald fra skib et problem.
Der blev derfor afholdt møder med alle berørte parter: KNAPK, APK, Royal Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S og KNI Service. Parterne og Landsstyret blev enige om, at én af bekendtgørelserne om udtømning af affald fra skibe udenfor 3 sømil først blev sat i kraft 1. januar 1997. Dermed ville man have den fornødne tid til at tilpasse sig de ændrede regler til affaldshåndtering. Med denne ændring vedtog vi havmiljølovgivningen på EM 94.
Det, vi drøfter i dag, er at hæve forbeholdet vedr. MARPOL-Konventionen. Den er imidlertid i hovedtrækkene allerede gældende i henhold til lovgivningen og har været det siden 1. januar 1995.
Fra 1. januar 1997 bliver der i henhold til, hvad vi vedtog efteråret 1994 tale om fire områder til havs:
Indenfor 3 sømil: Der har siden 1. januar 1995 i henhold til Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet været totalforbud mod enhver udsmidning af affald; også husholdningsaffald. Udtømning af frisk fisk er tilladt.
Mellem 3 og 12 sømil: Kun udtømning af findelt affald er tilladt. Affaldet skal kunne passere en maskestørrelse på 25 mm.
Mellem 12 og 25 sømil: Det er tilladt at udtømme alle former for synkende affald, emballage o.lign. Forbud mod udtømning af flydende affald og af plastic.
Udenfor 25 sømil: Det er tilladt at udtømme alle former for affald også emballage o.lign., både flydende og synkende. Udtømning af plastic dog forbudt.
Det var reglerne i området mellem 3 og 12 sømil, man ikke mente at kunne leve op til umiddelbart fra 1.1.1995. Man ønskede og fik to år til en tilpasning. På disse vilkår vedtog vi nugældende havmiljølovgivning.
Fra årsskiftet kan man - populært sagt - ikke mere blot lempe affaldet ud over rælingen, så snart man er udenfor tre sømil. Man skal som hovedregel tage affaldet med til lands og aflevere det i modtageanlæg på kajen, d.v.s. opsatte affaldscontainere. Vi ved, at nogle byer sørger for at opstille og tømme containerne på kajen. Vi ved også, at andre måske ikke altid gør det. Vi har flere gange tidligere diskuteret havmiljø her i salen. Vi er enige om, at vi ikke kan bruge havet som losseplads. Vi ved, at der arbejdes med en affaldsplan. Det må være en selvfølge i dagens Grønland, at der også er affaldscontainere på kajen.
Vi kan ikke helt leve op til MARPOL-Konventionens regler. Det skal vi heller ikke. Og det har vi heller ikke gjort i vor havmiljølovgivning vedr. kloakspildevand. Disse regler er sikkert yderst fornuftige under andre himmelstrøg og andre samfundsforhold. Men ikke hos os.
Bortset fra det er der tale om regler, vi mener, vi kan og skal leve op til i en tid, hvor der tales meget om miljø - og endnu mere om det arktiske miljø.
Vi taler meget om bæredygtig brug af naturens ressourcer, vor ret hertil og om andre oprindelige folks ret. Vi kæmper for denne ret i internationale fora, og vi vinder gehør mange steder.
Det virker ikke troværdigt, hvis vi siger ét til møder og konferencer ude i verden og gør noget andet herhjemme.
Fra Siumuits side finder vi det derfor en selvfølge, at man som foreslået af Landsstyret hæver forbeholdet vedr. MARPOL-Konventionen delvist fra 1.1.1997.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har altid lovprist, at vi lever i Grønland, som har en omend barsk men smuk natur og ren luft, og vi kan opretholde livet af dets land og havdyr. På den baggrund er det nødvendigt for os alle, om vi bor i bygder eller byer eller opholder os i naturen, at vi alle gør en indsats for at undgå forurening af miljøet.
Vi arbejder alle intenst for at fremme turismen i Grønland med forhåbning om, at den i fremtiden vil give afkast til Grønlands økonomi. I vore bestræbelser for at fremme turismen, reklamerer vi om landets skønhed og dets renhed. Når vi engang når målet med intensiveringen af turisme i Grønland, og hvis vi ikke alle yder en indsats for at holde Grønland ren, så kan vi risikere at præsentere noget helt andet end det, vi hidtil har påberåbt os. Derfor er det vigtigt for Atassut at holde Grønland ren.
I forbindelse med opnåelse af beskyttelse af havmiljøet og i takt med ikrafttrædelse af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet indenfor 3 sømil grænsen pr 1. januar 1995 implimenteredes en række internationalt gældende regler i Grønland, hvor også regelsæt om udtømning af affald fra skibe ikraftsættes den 1. januar 1997.
Selv om det ikke er nødvendigt at komme med udtalelser til det grundige og interessante forslag fra Landsstyret, vil jeg dog i relation til Grønlands barske natur og isfyldte farvand påpege vigtigheden af, at skibe, som bruges til forsyning af brændstof, fortsat er tilpasset vore farvande for derved at imødegå eventuelle grelle konsekvenser af en eventuel forurening af havet. Vi kan ikke undvære vore farvande i vor eksistens.
Når vi taler om beskyttelse af havmiljøet i Grønland, kan vi ikke overse andre landes forurening af deres farvande. Da havet er strømfyldt, kan en eventuel forurening et andet sted afstedkomme konsekvenser for vore farvande. Hvis vore erhververe i havet skal sikres, så må Landsstyret tænke på beredskab.
I takt med udbygningen af byerne vil kloakudledningen også øges. Og som alle ved, har disse udmunding i havet. Her vil vi henstille til Landsstyret at være vågen overfor en eventuel forurening af havet ad den vej.
Det er bydende nødvendigt med et tiltag for at imødegå stigende grad af affald i naturen i form af udsmid af dåser og andet metalaffald i yderdistrikterne. Det pynter ej heller i naturen.
Vi ved, at kommunerne alene ikke kan klare opgaverne, og derfor vil vi anmode Landsstyret om at undersøge indførelse af presser til tomme dåser og lignende affald til eventuelt genbrug, som vi ved har været brugt i Island i land tid.
Fremtiden ser nu ikke udelukkende sort ud. I de senere år er det blevet kutyme at renholde byer og bygder i samarbejde med borgerne og virksomhederne imellem, også med god effekt og med gode erfaringer. Den ide, som er en god løsning, støtter vi i Atassut, idet vi ved, at børn sammen med deres forældre er glade for at være med i sådanne tiltag. Børnene er jo vor fremtid, og vi bør lære dem at holde Grønland ren.
Med disse bemærkninger støtter Atassut Landsstyrets ønske om delvis ophævelse af forbeholdet i MARPOL-konventionen fra den 1. januar 1997, hvor regelsæt om udtømning af affald fra skibe sættes i kraft.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal fra Inuit Ataqatigiit først meddele, at vi støtter Landsstyrets indstillinger om, at Grønlands forbehold vedrørende fuld tilslutning til MARPOL-konventionen ophæves.
Vi mener blandt andet på baggrund af de forventede olieaktiviteter, at det er nødvendigt at beskytte havmiljøet, og at den om-
fattende skibstrafik i vore farvande nødvendiggør, at vi tilslutter os og følger internationale aftaler på området. Vi skal dog spørge om, hvorledes det kontrolleres eller tænkes kontrolleret, og om lovgivningen overholdes. Hvem, der har ansvaret for denne kontrol, og om der er sanktionsmuligheder i forbindelse med overtrædelse af lovgivningen.
For at opnå en mere optimal beskyttelse af vores havmiljø mener Inuit Ataqatigiit, at det næste, vi må tage fat på, er vores egen udledning af affald gennem kloaknettet. Især i de større byer har vi en direkte og ubegrænset udledning af affald gennem kloaknettet, som ikke kan fortsættes i evighed. Vi beder Landsstyremedlemmet for Miljø om at overveje metoder til rensning af kloakvand, før det ledes ud i havet, og at benytte først givne lejlighed til at præsentere forslaget herom for Landstinget.
Afslutningsvis skal vi også opfordre til, at der sker overvågning af eventuel radioaktiv forurening af især kysterne ved Østgrønland og området ved Pittufik, selv om det ikke indgår i den her debat.
Vedrørende de østgrønlandske kyster ved vi, at der i havet i det nordlige Rusland er sunket og dumpet adskellige fartøjer, som brugte atomkraft som drivmiddel, og at forureningen fra disse fartøjer sandsynligvis vil kunne nå de østgrønlandske farvande. Vedrørende risikoen for at farvandet omkring Pittufik kan være forurenet i forbindelse med B-52 styrtet i 1968, har vi allerede drøftet dette flere gange her i salen. Derudover er det nødvendigt at overvåge den forurening, der sker ved udledning af spildevand fra atomkraftværker i Skotland. Vedrørende alle ovennævnte forhold er der mulighed for at samarbejde med internationale organisationer, som vi allerede samarbejder med.
Med disse ord tilslutter vi os Landsstyrets anbefalinger.
Bjarne Kreutzman, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi forstår, at Marpol-Konventionen er en international konvention, der på global basis regulerer alle former for ikke-landbaseret forurening, bortset fra dumpning og udledning af skadelige stoffer, der er en direkte følge af udnyttelse af undersøiske mineralforekomster. Efter at have studeret hvad Marpol-Konventionen består af, samt hvilke hovedtræk den har, indstiller Akulliit Partiiat ophævelse af forbehold som foreslået.
Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Fra Kandidatforbundet skal jeg uden yderligere bemærkninger udtrykke, at jeg er enig i indstillingen til Landstinget fra landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning, at forbeholdet for Grønland vedrørende Marpol-konventionen ophæves delvist fra den 1.1.1997, således at dette kun opretholdes for kloakspildevand.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg skal starte med at sige tak for den godkendelse, der er fra samtlige talere.
Vedrørende planlægningen af andre former for affald, kommer vi ind på under næste dagsordenspunkt. Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på det nu, men skal ved denne lejlighed komme ind på nogle forhold, som jeg ikke havde regnet med indgik her.
Med hensyn til kloakudledninger til havet, hvor IA og Atassut opfordrer til, at man gør en indsats, skal jeg udtale, at man indtil flere gange har drøftet dette i hjemmestyreregi og i samarbejde med andre. Der har man vurderet, at når der er et så vidtstrakt land- og havområde, er forureningen begrænset, hvorfor man ikke har fundet det nødvendigt med rensningsanlæg. Men vi er i landsstyret i princippet enige i, at havet ikke skal bruges til affald, og vi er rede til at undersøge spørgsmålet indgående.
Det er også et spørgsmål om, hvordan man planlægger på de enkelte lokaliteter. Men i forhold til andre forureningsspørgsmål, så har man ikke betragtet det som et afgørende problem.
Inuit Ataqatgiit stiller ligeledes spørgsmål om, hvorledes man kan føre kontrol med, om man overholder aftaler eller konventionsbestemmelser, hvem der har ansvaret og spørgsmål omkring sanktionsmuligheder.
Når vi har så stort et havområde, vil det altid været et problem, om man kan udføre den fornødne kontrol. I henhold til gældende lovgivning er vi selvfølgelig forpligtet til, at denne kontrol udføres. Heri er der delt ansvarsområde mellem grønlandsk havområde, dansk område eller internationalt område. Kontrol udføres fra skibe og fly. Der er selvfølgelig behov for i miljøarbejdet i de kommende år at komme yderligere ind på disse spørgsmål.
Med hensyn til spørgsmålet omkring olie- og mineralefterforskning er det stadigvæk et dansk anliggende, et rigsanliggende. Vi er sammen med den danske miljøminister blevet enige om, at erfaringerne på området efterhånden skal overføres til Grønland.
Med hensyn til sanktionsspørgsmålet fremgår det allerede klart af vores forordning, hvilke regler, der gælder for de områder, som vi har ansvaret for. Med hensyn til rigsfællesskabets ansvarsområder og de internationale ansvarsområder er der også bestemmelser vedrørende sanktionsmuligheder.
Jeg siger tak for Landstingets opbakning.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatgiit
Først siger jeg tak for svar på vores spørgsmål. Selvfølgelig håber vi, at vi kan have en omfattende kontrol, således at det offentlige både i Grønland og i Danmark samarbejder omkring dette. Jeg vil også nævne, at jeg er enig med Siumuts ordfører i, at når vi drøfter miljø og miljøbevarelse, er det et stort emne, vi tænker på. Når vi siger, at der ikke må forurenes, så må vi også se på os selv således, at vi ser på hvad vi gør her i landet. Det er helt på sin plads.
Til slut vil jeg gerne opfordre til at man igangsætter en oplysningskampagne omkring disse gode regler, især overfor de søfa-
rende.
Og dermed er punkt 26, forslag til Landstingets udtalelse om ophævelse af forbehold vedrørende Marpol-Konventionen, færdigbehandlet, og vi går nu videre til punkt 23, Redegørelse om forslag til handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland.