|
Dagsordenens punkt 25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand:
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Det er en meget omfattende betænkning, der er forelagt Landstinget. Betænkningen er udarbejdet i samarbejde mellem en række grønlandske og danske instanser og underbygget ved et stort bilagsmateriale. Der er omdelt et langt forelæggelsesnotat. Jeg håber, tingets medlemmer har haft tid til at sætte sig grundigt ind i dette.
Jeg vil derfor hér kort søge at omtale de væsentligste punkter, der er fremført i betænkningen.
Vedrørende brandvæsenet:
Det er nødvendigt at se på, hvilke krav og standarder samfundet i dag og fremover stiller til et moderne brand- rednings- og miljøberedskab.
Uddannelsen af vore brandfolk vækker bekymring visse steder i landet. Lovgivningen er utidssvarende og trænger til en kraftig revision og ajourføring. Tilsynet med Brandvæsenet kan på grund af ressourcer og struktur ikke give kommunerne den nødvendige rådgivning og føre det tilstrækkelige tilsyn. Dette må derfor styrkes.
Vedrørende redningstjenesten :
Lovgivningen trænger til en ajorføring.
Der er markante niveauforskelle i vort beredskab sammenlignet med lande, vi normalt sammenligner os med. Der bør foretages en kritisk gennemgang med henblik på investering til forsvarligt niveau.
Beredskabet bør udbygges og lovfæstes til optimal sikring af af redningsindsatsen ved ulykker og katastrofer.
Katastrofemateriellet på vore sygehuse må vurderes kritisk med henblik på nyanskaffelser og uddannelse.Vort beredskab på sygehuse og det lægelige beredskab i lufthavne må tages op til vurdering.Der bør gennemføres en landsdækkende oplysningskampagne om sikkerheden til søs.
Der bør oprettes et redningsråd og et koordinationsudvalg.
Både brandvæsenet og redningsvæsenet er områder, vi håber, vi ikke får brug for. Erfaringen viser, at det får vi hvert år. Vi er dog i nyere tid blevet forskånet for større katastrofer med flystyrt og skibsforlis.
I Landsstyret ser vi med alvor på de rejste problematikker. Vi støtter derfor betænkningens anbefalinger. Jeg skal indstille til Landstinget, at man også tilslutter sig disse.
Afslutningsvis skal det siges, at noget af det nævnte kan gennemføres uden forøgede omkostninger, f.eks. ajourføring af lovgivningen på områderne. Andet vil indebære yderst beskedne omkostninger, f.eks. en styrkelse af tilsynet med brandvæsenet. At øge sikkerheden for forsvarlig indsats ved katastrofer til lands og til vands vil indebære ganske væsentlige udgifter. Og sidstnævnte må gennemføres i samarbejde med rigsmyndighederne.
Herefter vil Landsstyret arbejde videre med de rejste problemstillinger under hensyn til de ressourcer, vi har, og de ressourcer, man fra rigsmyndighedernes side nødvendigvis må stille til rådighed.
Jeg håber på en god og konstruktiv debat.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Dette punkt har været genstand for drøftelse i denne sal ved tidligere lejligheder, og nu forelægges sagen påny med begrundelser. Man kan ikke undlade at være enige i projektgruppens afsluttende anbefalinger, og vi støtter også disse fra Siumuts side.
Emnet har også været til genstand for grundig debat i Kommunalreformkommissionen, og betænkningen peger på man-
ge facetter, der kan danne grundlag for videreførelsen af arbejdet. Anbefalingerne er så klare, at det nu må være muligt at vurdere de kommunale brandvæsener vedrørende økonomi, arbejdskraft, materiel og ledelsesstruktur.
Det er også glædeligt for landstinget, at der nu foreligger forslag vedrørende mulighederne for redningstjeneste til havs, og på andre områder, materiel og de økonomiske konsekvenser, og ikke mindst placeringen af ansvaret. Alle disse nævnte ting vil danne grundlaget for sagens videre behandling.
Der er udtalt behov for lovgivning på brandvæsenets område. Derfor er vi i Siumut ganske enige i behovet for fysiske ledere i forbindelse med tilfælde af brand og ved redningsopgaver. Ikke mindst er der behov for efteruddannelse af brandfolkene.
Brandfolkenes uddannelse omfatter samme emner, uanset hvor man bor i verden, nemlig livsfare i tilfælde af brand, ulykke eller anden form for for tilskadekomst. Derfor er det nærliggende at anbefale et tæt samarbejde med Danmark på dette område.
Det er interessant og fortjener at blive nævnt særskilt, at der er bemærkninger om foranstaltninger ved redningsaktiviteter, materiel og økonomiske byrder. Vi er mange, der endnu husker den største ulykke til havs i vort land, nemlig Hans Hedtofts forlis ved Kap Farvel i 1959. Det er en begivenhed, man ikke kan glemme. Vi husker også den efterfølgende usmagelige diskussion om skyldsspørgsmål.
I kølvandet på denne ulykke etableredes isrekognosceringen, som er til gavn for søfarerne. Og heldigvis har vi indtil dato ikke oplevet lignende katastrofer. I det forløbne år er trafikken til havs og i luften steget kraftigt.
Sikkerhedskravene strammes overalt i verden vedrørende alt slags trafik, og sådan skal det også være. Men til trods herfor foretages mange eftersøgninger, som tager megen tid for politiet, fiskeriinspektionen og andre berørte instanser, og som koster mange penge.
Den søfarende, fartøjsejeren, har ansvaret for sig selv og sine passagerer, når det gælder sikkerhedsudstyr i tilfælde af en faresituation. Ethvert menneske har ansvaret for sit eget liv og har ansvar for besiddelse af det nødvendige sikkerhedsudstyr ombord. Dette ansvar kan ikke overdrages til andre.
Da det er en bekostelig affære at anskaffe sikkerhedssudstyret og lære at bruge dette, må vi regne med bistand fra vedkommende søfarendes forening og de offentlige myndigheder i kommunen.
Landstinget, Grønlandsfly og andre har gentagne gange udtalt, at katastrofeberedskabet er utilstrækkeligt her i landet, hvis man skal være beredt i givne tilfælde.
Der er behov for beredskab i forbindelse med lufttrafikken. Vort land er meget udstrakt og befærdes så godt som over det hele samt overflyves hele tiden. Derfor er der behov for tilpasset beredskab, tilpasset ledelse, og ikke mindst tidssvarende udstyr og uddannet personel.
Der er ikke tvivl om, at man først og fremmest tænker på helikopterne når det drejer sig om redningstjeneste. I den forbindelse er det vigtigt, at have mulighederne, og disse muligheder må udbygges. Man kan forestille sig at der placeres redningshelikoptere med moderne udstyr i Ilulissat og Narsarsuaq for eksempel.
Men vi forestiller os optimal udnyttelse af sådan helikoptere til andre opgaver i samarbejde med Grønlandsfly, Sundhedsvæsenet og andre interessenter, idet de sikkert ikke bliver anvendt til redningstjenesten hele tiden.
I denne forbindelse må sygehusenes beredsskabsstjeneste inddrages i planlægningen såvel når det gælder udstyr som personel. Efter som alle nævnte foranstaltninger må sam-
menkøres, vurderer vi, at der er behov for et lovgrundlag.
Til slut skal vi bede landsstyret om snarest at rette henvendelse til de danske myndighederne vedrørende de her behandlede emner. Man må også igangsætte planlægningen i overensstemmelse med anbefalingerne i samarbejde med de relevante instanser her i landet. Alt dette koster penge, og den danske stat må leve op til sine forpligtigelser i den forbindelse.
Fra Siumut skal vi anbefale at Grønlandsfly, Grønlands Kommando, Politimesterembedet og Sundhedsvæsenet arbejder tæt sammen i forbindelse med færdiggørelsen af arbejdet.
Det er nu engang dyrt at være i besiddelse af forældet udstyr. Der sker fortsat ulykker som følge af for dårligt udstyr. Denne situation risikerer vi at komme ind i i brandvæsenet og ikke mindst i redningstjenesten, hvis ikke vi er i besiddelse af et bedre beredskab end i dag.
Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut det forelagte og anbefaler, at vore bemærkninger indgår i sagens videre behandling.
Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:
Forbedring af indsatsen og arbejdsforholdene i brand- og redningstjenesten har været samtaleemne i mange år, men en mere målrettet indsats og bedre koordinering har nok været hæmmet af, at f.eks. redningstjenesten hører under staten, selvom dette ikke har afstedkommet alvorlige problemer for den daglige udførelse af opgaverne.
Bedre koordinering vil betyde bedre udnyttelse af materiel og større sikkerhed.
Dog må vi fra Atassut side udtrykke vores beundring for den beundringsværdige måde, kommunerne, politiet, kommunefogderne og Grønlands Kommando hver især har løst deres opgaver på - ofte under hårde vilkår.
En anden vigtigt faktor er uddannelse af personel både i brand- og redningstjenesten. Atassut anser dette område af største vigtighed - et område, der skal organiseres centralt i tæt samarbejde med rigsmyndighederne. Atassut foreslår derfor, at der i samarbejde med rigsmyndighederne etableres en uddannelse for personel i brand- og red-
ningstjenesten, hvor bygdepersonel også indgår.
Grønlandsfly er også en meget vigtig faktor i dagens rednings- og evakueringsopgaver, idet selskabet stiller materiel til rådighed i nødsituationer.
Projektgruppen har nu forelagt sin omfattende og indholdsrige betænkning samt forslag til ændring i brand- og redningstjenesten. Betænkningen er grundigt bearbejdet med klare belysninger af eksisterende forhold og dertil hørende problemstillinger og ændringsforslag.
Når man ser på den rivende udvikling, der hidtil er sket i vores samfund, samt især på den igangværende udbygning af lufttrafikken, så er Atassut helt enig med projektgruppen i, at tiden er inde til at gøre brand- og redningstjenesten tidssvarende.
Mange brandfolk har i mange år frivilligt stillet deres arbejdskraft til rådighed for samfundet til ringe betaling og i et arbejde, der er farligt, og i værste fald kan koste livet eller førligheden. Nu er tiden inde til forbedring af deres forhold især vedr. materiel og uddannelse.
Dette kan generelt også siges at være tilfældet omkring redningstjenesten. I det daglige udføres arbejdet af politiet i tæt samarbejde med Grønlands Kommando. Også her er der stærkt behov for forbedring af forholdene, herunder uddannelsen, som faktisk mangler i dag, samt en større grad af beredskab.
Det er ikke længere acceptabelt, at politiet i en situation under en eftersøgning eller igangsætning af en søredningsopgave kan være afhængig af, hvad der ligger af både i en given havn, eller om der overhovedet findes egnede både i en given bygd, Det er et godt skridt i den rigtige retning, at politiet nu er igang med fornyelse af materiel til søs.
En væsentlig forbedring af katastrofeberedskabet er også højaktuel i en tid, hvor lufthavnene anlægges, hvor der snakkes om atlantlufthavne hér og dér, og i en tid, hvor vi satser meget på turisme.
Der ligger en omfattende opgave foran os, og det er vigtigt for Atassut, at det videre arbejde og den endelige beslutning er grundigt forberedt. Derfor er Atassut enig i Landsstyrets anbefalinger og skal foreslå, at Landsstyret og Regeringen nedsætter et hurtigt arbejdende embedsmandsudvalg til kulegravning af projektgruppens indholdsrige betænkning samt forslag, idet vi i Atassut har den holdning, at man derved vil nå frem til et forslag, der vil fokusere på, hvad vi i dag og fremover har kræfter til at løse.
Da vi har sagt, at det er en omfattende opgave, vi har foran os, skal vi yderligere foreslå, at Landsstyret overfor rigsmyndighederne foreslår, at der etableres en fælles brand- og redningstjeneste således, at den store opgave kan blive løst i fællesskab.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi er alle klar over, hvor vigtigt det er at have brandvæsen og redningstjeneste i det langstrakte Grønland. Det er derfor af afgørende vigtighed at have en smidig ordning i planlægnings- og beredsskabstjenesten.
Hvad brandvæsenet angår er forholdene i dag sådan, at der findes både rige og fattige kommuner. Som følge af pengemangelen er visse kommuner sakket agterud i deres brandtjeneste, selv om de nok så meget ønsker at holde den i tip top stand.
Dette rammer bygdebeboerne mest. Bygdebeboerne har også i lighed med bybeboerne behov for grundig efteruddannelse fordi en ulykke eller en brand gør lige meget skade, hvad enten den sker i en bygd eller by.
Selv om mindretallet i projektgruppen anbefaler, at brandvæsenet varetages centralt og ikke af de kommunale myndighederne, er vi indstillet på at drøfte det, da vi mener, at det er forkert at stille de mindre bemidlede ringere i sager, der omfatter liv eller død, mens man stiller de rigere kommuners borgere bedre hvad brandvæsenet angår.
Inuit Ataqatigiit finder sådanne forhold at være fuldstændig ugrønlandske. Det er kommet til vores kundskab, at brandvæsenet til fulde ønsker dette, og ikke ønsker at være under kommunalt regi.
Den i betænkning fremførte udtalelse om, at den gældende lovgivning vedrørende brandvæsenet er utilsvarende, er vi enige med og går ind for den fremkomne anbefaling af ajourføring af uddannelses- og tilsynsområdet.
Rådgivning af brandvæsenerne bør være bedre, end den er i dag. Derfor går vi ind for tanken om oprettelse af en brand- eller redningsstyrelse i Hjemmestyrets regi. I den forbindelse skal vi som følge af den gældende ordning med uddannelse af brandinspektører i Danmark opfordre til, at denne uddannelse hjemtages til Grønland.
Vi ved også i den forbindelse, at brandkorpsene tæller endog meget stabile og dygtige brandmænd, som egner sig godt som lederemner, men på grund af krav om danskkundskaber aldrig har fået chancen til at blive brandchef. Derfor mener vi, at man skal se at komme bort fra denne tingenes tilstand. Hvilken nytte gør det, at en person taler udmærket dansk, men har begrænsede evner til at lede et brandvæsen. Her betyder det mere, at man til fulde behersker redningsarbejdet og ledelsen af dette.
I betænkningen kan vi se, at der er et stor behov for ajourføring af brandvæsenets ledelsesstruktur, lovgivning, uddannelse og modernisering af materiellet, og at man bør præcisere regler og formål på rednings- og miljøområdet.
Projektgruppen vedrørende redningstjeneste anbefaler vedrørende redningstjenesten anskaffelse af to S 61 helikoptere til stationering i Ilulissat og Narsarsuaq. Hvem skal svare udgiften, og hvem skal stå for deres drift?
Med disse bemærkninger går vi ind for Landsstyrets forelæggelse, ligesom vi skal opfordre til forhandling med rigsmyndighederne om de fremlagte spørgsmål og synspunkter.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået Landstingets udtalelse om betænkning afgivet af Projektgruppen til udarbejdelse af redegørelse om og forslag til ændringer i brand- og redningstjenesten.
Vi husker den fremlagte betænkning fra Kommunalreformkommissionen til Landstinget på efterårsmødet i 1994. Da var brand- og redningstjenesten ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Kommissionen foreslog, at der nedsattes en projektgruppe, der skulle udarbejde en redegørelse således, at området kunne indgå i den samlede vurdering.
Projektgruppen er så nu kommet med en omfattende betænkning, der afslører store svagheder katastrofeberedsskabs- og redningstjenesten.
Det er et meget omfattende område, og det er betænkningen præget af, hvad der gør det fristende at komme frem med en lang bemærkning om den.
Akulliit Partiiat vil dog nøjes med at påpege, at specielt katastrofeberedsskabet er alarmerende her tænker vi specielt på f.eks. Sdr. Strømfjord og Narsarsuaq, hvor de rigtig store maskiner lander med hver gang flere hundrede passagerer. Her tænker vi på katastrofeberedskabsmandskabet, der er til rådighed. Jeg tvivler ikke på kundskaberne for dem, der er til rådighed og det forhold, der gør sig gældende for specielt den hjemmehørende del af mandskabet. Men det antal beredskabsfolk, der er til rådighed og den efter sigende store udskiftning af mandskabet, der jo er beskæftiget i mange timer, og samtidig skal være oplagte hele tide. Hvad med sygehus- anbringelsessted i tilfælde af flykatastrofe på stedet - og læger ? Og meget meget andet.
Akulliit Partiiat støtter kraftigt et udredningsarbejde til analyse af bl.a. de økonomiske konsekvenser og en handlingsplan. Vi synes, at den del af området skal belyses så hurtigt som overhovedet muligt.
Som en slags konkludering af et meget omfattende område vil vi nøjes med at anbefale betænkningens anbefalinger, der er indstillet af Landsstyret, nemlig:
1. En ajourføring af lovgivningen på alle de påpegede områder.
2. at tilsynet med brandvæsenet skal styrkes.
3. at der ses kritisk på resourcerne til rådighed for redningstjenesten.
4. at man vurderer katastrofeberedskabet på sygehuse og i lufthavne.
5. at brand- og redningstjenestens materiel bør udbygges til forsvarligt niveau og lovfæstes, og
6. at der oprettes et redningsråd og et koordinationsudvalg.
Vi går ind for forslaget, og vi ønsker vores brand- og redningsmandskab held og lykke fremover.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet er jeg meget ked af, at brand- og redningstjenesten ikke har fungeret tilfredsstillende.
For at kunne løse problemerne har man heldigvis nedsat en projektgruppe, da man kunne se, at problemerne er alvorlige og bør rettes op på.
Vi må derfor besinde os mere og tænke os grundigere om. Ved førstebehandlingen af finansloven for 1997 kunne vi se, hvor mange behov og vanskeligheder der er i samfundet og hvor mange løsninger, der er forsinkede. I går fik vi oplysning om fra Energitjenesten om de mange nødvendige vand- og afløbsledninger og andet, der er forældede og trænger til renovering og kræver mange penge til istandsættelser. Og her kan vi nu se, at brand- og redningstjenesten slet ikke fungerer tilfredsstillende, hvor der i betænkningen endda er oplyst vedrørende bygderne, og jeg citerer ”Oplysningerne om bygderne er så sporadiske og uensartede, at det ikke han været muligt at udarbejde statistik herom”. citat slut. Dette kan ikke påstås at være en udvikling i positiv retning.
Konsulenten i Brandtjenesten udtalte bl.a. i sin vurdering og sammenfatning, at brandtjenester der er udrykningsklare, skal kunne yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde under hensyn til bebyggelse, virksomheder, befolkning m.m. Der findes ganske gode eksempler på, hvor store vanskeligheder vi har indenfor brandvæsenet; som gode eksempler kan jo tages branden i Upernavik, hvor sygehuset totalt nedbrændte, kædehusbranden i Aasiaat, Bygge- og Anlægsskolens brand i Sisimiut, branden i Nuna Tek´s kantine i Upernavik, - og derfor tror jeg ikke man kan påstå, at brand- og redningstjenesten fungerer fuldt forsvarligt, ikke mindst med hensyn til de mange bygder.
Jeg er derfor enig i, at man først bør ajourføre det forældede lovgrundlag, at Hjemmestyret bør yde et økonomisk tilskud, ikke mindst med hensyn til uddannelse af brandpersonale, og at der er behov for oprettelse af et centralt styringsorgan for brand- og redningstjenesten.
Det er endvidere nødvendigt at arbejde for realisering af ansættelse af et stampersonel, der altid skal være udrykningsklar i brand- og redningstjenesten, og det er nødvendigt at forhandle brand- og redningsforholdene med Rigsmyndighederne, da staten endnu har ansvaret for den del af redningsberedsskabet.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Jeg vil gerne takke partiordførerne, idet jeg kan bemærke, at den lange, indholdsrige betænkning er blevet grundigt behandlet.
De indstillinger, der er afgivet fra Landsstyrets side, er alle enige i. Det er jeg sådan set ikke forundret over, da fagfolk og alle berørte instanser har været inddraget i arbejdet.
Flere talere var inde på, at man i det videre arbejde skal inddrage de nærmere angivne punkter. Jeg vil gerne afgive løfte om, at de faldne bemærkninger vil indgå i Landsstyrets videre arbejde med sagen.
Som alle har været inde på, så har der været grundige undersøgelser omkring brand- og redningstjenesten, og udfra de oplysninger man har indhentet, har man fået et godt grundlag for det videre arbejde.
Undersøgelsen har vist, at brandvæsenet i de fleste kommuner fungerer tilfredsstillende, men at det stadig væk kan forbedres. Blandt andet skal lovgivningen ændres. Samtlige ordførere har støttet denne holdning.
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke vore brandfolk, der udfører et stort og ofte utaknemmeligt arbejde i mange henseender. Jeg vil gerne rose dem for deres indsats.
Hvad angår beredskabs- og katastrofeindsdatsen fremgår det blandt andet af betænkningen, at vi ikke har mulighed for at kunne sætte vores lid til nabolandene i katastrofesituationer.
Der er forskellige tunge sager, som vi må drøfte med rigsmyndighederne, og vi mener i Landsstyret, at det er en vigtig opgave man må påtage sig.
Med hensyn til forbedring af forholdene f.eks. omkring Sundhedsvæsenet m.v., er der forskellige instanser, som man skal kontakte i det videre arbejde. Vi er i Landsstyret opmærksomtmepå, at dette arbejde må koordineres og placeres mest hensigtsmæssigt. Det vil vi arbejde for i Landsstyret. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det er blevet foreslået, at der skal oprettes en en speciel styrelse. Det har vi også drøftet i Landsstyret, og blandt andet, om der skal være et en særskilt administration, eller om den skal placeres i en anden administration end den hidtidige. Konklusionen er, at vi ved og erkender, denne administration skal udbygges.
Uden at komme ind på de enkelte indlæg vil jeg til Siumut sige, at jeg med glæde har noteret mig, at ethvert menneske har ansvar for sit liv. I den forbindelse må det be-
mærkes, at alt for mange ulykker skyldes manglende beredskab fra personerne selv på grund af mangel på radioer, alarmsystemer m.v.
Vi er grønlændere, og ulykkerne sker især til søs. Vi er glade for at færdes ude i naturen, og det er vederkvægende for sjælen at rejse rundt, men vi må også samtidig væ-re klar over, at det er nødvendigt med et beredskab. Som Siumut udtaler, så koster det penge. Vi er tilbøjelige til at tænke, at det går nok, selv om vi ved hvor mange, der bliver ramt af ulykker. Det er derfor meget vigtigt, at folk selv i højere grad sørger for deres beredskab.
Siumut var inde på, at der skal lettelser til for de søfarende. Vi kan ikke på stående fod afgive løfte om økonomisk støtte, men vi kan afgive løfte om fra Landsstyrets side at undersøge mulighederne for, hvordan vi kan lette forholdene. Jeg ved også, at sådanne forhold bl.a. drøftes i KNAPK, nemlig spørgsmål omkring beredskab.
Der var spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit om, hvem der skal bekoste anskaffelsen af to S-61 helikoptere, som skal placeres i Narsarsuaq og Ilulissat. Deette skal forhandles med rigsmyndighederne.
Jeg vil endnu engang takke for den positive støtte og de, der har indgået i arbejdet med denne grundige betænkning vil jeg gerne takke for det grundige arbejde.
Knud Sørensen, mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 25, betænkning fra projektgruppen til udarbejdelse af redegørelse om og forslag til ændring i brand- og redningstjenesten færdigbehandlet, hvorefter vi går videre til punkt 48.