|
Dagsordenens punkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Danmark står overfor at skulle ratificere Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende Olieforurening og har forespurgt, om der skal tages forbehold for Grønland, eller om Grønland ønskes omfattet.
Arbejdet med forslag om forbedrede globale foranstaltninger vedrørende olieforurening på havet påbegyndt på baggrund af Exxon Valdez-ulykken i Alaska i 1989, hvilket arbejde resulterede i den nu foreliggende konvention, hvis sigte, som det fremgår af dennes titel, er et globalt samarbejde vedrørende olieforurening.
Konventionen omfatter beredskaber, indberetninger og internationalt samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet og teknisk. Den påregnes især at ville danne grundlag for assistance til udviklingslande og lande, der ikke har indgået regionale olieforureningsberedskabsaftaler.
Konventionen skønnes ikke at få praktisk betydning for Grønland, idet der er indgået aftaler om olieberedskab med den danske stat, de øvrige nordiske lande og med Canada, og Grønland pålægges ikke forpligtelser, der går videre end de forpligtelser, vi allerede har, i henhold til førnævnte aftaler.
Jeg skal på Landsstyrets vegne indstille til Landstinget, at Grønland omfattes af Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende Olieforurening.
Herefter er det Laanquaq Lynge, Siumut:
Laannguaq Lynge, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi gerne gennem mange år virket for bevarelsen af naturens oprindelige renhed her i landet. Fra Siumut har vi også alle dage været klar over, hvilken negativ indflydelse der kommer ud af forureningen af den sarte arktiske natur, når der forekommer olieforurening af havmiljøet, havnene, gennem oliedepoter samt olieraffinaderier. Alt det gør det nødvendigt at gøre alt for, at olieforurening ikke finder sted.
Men hvis ulykken trods alle forsigtighedsforanstaltninger skulle finde sted, er vi fra Siumut i klar over, at det gælder om at minimere de negative virkninger mest muligt. I Siumut mener vi, at vi fra Grønlands side skal gå ind for det internationale princip om, at det er forureneren, der må være pligtig til at betale for forureningen.
Derfor mener vi i Siumut, at vi skal udtale os til fordel for det forelagte forslag, idet det forelagte er i god harmoni med hvad vores hidtige aftaler med den danske stat, de øvrige nordiske lande og Canada vedrørende olieforureningsproblematikken.
Derfor går vi fra Siumut fuldt ud ind for, at Grønland helhjertet tilslutter sig beredskabet, arbejdet for og samarbejdet omkring olieforureningsproblematikken.
Siverth K. Heilmann, Ordfører for Atassut:
Vi er fra Atassut af den formening, at man ikke kan komme uden om beredskab ved eventuelle olieforureninger i hav- eller vandmiljøet, såfremt olieforundersøgelserne i Grønland bliver en succes, og olieudvindingen dermed bliver en realitet.
Derfor er vi i Atassut enige med Landsstyrets indstilling til Landstinget om, at Grønland omfattes af Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende Olieforurening.
For at fiskeriet, som er vores vigtigste erhverv, ikke skal lide store tab, må man i videst muligt omfang forebygge forureningen af havmiljøet omkring Grønland. Vi vil i Atassut påpege de andre landes og især Englands omfattende fortsatte dumpning af forskellige og farlige kemikalier i havet, idet det siges, at der er beviser for, at disse i stigende grad når Grønlands kyster.
Derfor vil vi fra Atassut opfordre opfordre vores Landsstyre til at rette henvendelse til den danske regering om, at den gør noget ved sagen, idet man i Nordisk Råd er bekendt med dette alvorlige problem, og fordi henvendelsen om at få stoppet disse forureninger ved dumpninger hidtid ikke har givet resultater.
Tilsidst vil vi i Atassut tilslutte os Landsstyremedlem Marianne Jensens tidligere forelæggelse vedrørende skrotning af gamle skibe, som er sunket, i det vi mener, at denne mulighed er en oplagt emne i Landsstyrets særskilte forhandlinger om bloktilskudet med den danske regering. Tak.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Under dette års forårssamling havde vi blandt andet som punkt 49 en drøftelse af Landsstyrets redegørelse om olieefterforskningsaktiviteter, og vi traf for første gang efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 en principbeslutning om olieforskning i vores offshoreområder til havs.
I denne forbindelse sagde vi derfor fra Inuit Ataqatigiit også, at betingelsen for at vi kunne gå ind for en olieefterforskning i vores offshoreområder var afhængig af, om miljøet blev prioriteret meget højt, og ikke mindst af, at der forlods blev taget de nødvendige forholdsregler mod eventuelle oliespildssituationer og om beredskab i forbindelse med blowout situationer.
At den teknologiske udvikling i offshore olieefterforskning siden da i mange lande nu også er så langt fremme, at risikomomenterne med tiden er reduceret kraftigt samtidtig med, at efterforskningen i de arktiske områder i særdeleshed er blevet nemmere, og at sikkerheden er sat i højsæde, var da også en væsentlig grund til, at vi kunne sige ja i foråret.
Men da det som bekendt ikke er muligt at gardere sig imod eventuel olieforurening 100 %, og tiltrods for, at vi også ved, at et ukontrolleret oliespild kun forekommer en gang for hver ca. 6000 boringer, er det jo altid nødvendigt at sikre sig et beredskab her til lands også, selv om dette også synes sikret gennem internationale aftaler og konventioner.
Til trods for at Grønland som nævnt i forelæggelsen allerede er sikret et olieberedskab efter indgåede aftaler med den danske stat, de øvrige nordiske lande og med Canada vil vi fra Inuit Ataqatigiit alligevel sige, at der intet er til hinder for, at vi ligeledes omfattes af den Konventionen fra 1990, så vi er på den sikre sige, og da det kun er ønskeligt.
Det er som bekendt således, at vi i forvejen omfattes af de meget strenge regler, der er i den danske sølov, der for såvidt angår lovens kapitel 10 a og 10 b har sikret os imod eventuel olieskade.
Og med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig Landsstyrets indstilling i dette spørgsmål.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akuliit Partiiat:
I Akululiit Partiiat konstaterer vi, at spørgsmålet blot er, at Danmark står overfor at skulle ratificere konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og samarbejde vedrørende Olieforurening, og om der skal tages forbehold for Grønland, eller om Grønland ønskes omfattet.
Akuliit Partiiat vil kort og godt tiltræde Landsstyrets indstilling om, at Grønland omfattes af konventionen.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Kattusseqatigiit finder det overordentlig vigtigt, at der så vidt muligt aldrig bør ske olieforurening i vores rene havområde, som har stor betydning for vores erhvervsudøvelse især hvad fiskeriet angår.
Det er ligeså vigtigt, at der er beredskab og kontrol, som skal begrænse skadernes omfang, når der alligevel sker en olieforurening. I disse år bliver man mere og mere overbevist om, at der findes olie i Grønland, både til lands og til vands, og det har da også resulteret i, at man nu er igang med forundersøgelser.
Derfor er det overordentlig vigtigt, at der allerede nu er et solidt beredskab mod en eventuel olieforurening.
Derfor er det på sin plads, at der i 1990 er indgået en international Konvention, og det er også på sin plads, at denne konvention nu bliver ratificeret af Danmark.
Uden yderligere bemærkninger støtter jeg Landsstyrets indstilling om at Grønland bliver omfattet af Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende olieforurening.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, miljø og forskning:
Jeg siger tak til alle ordførere her i tinget, idet man går ind for, at Grønland bliver omfattet af Konventionen.
Som bekendt fik vi kompetence omkring miljøet her i Grønland 1. januar 1989 og vi kompetencen vedr. havmiljøet 1. januar 1993 ud til 3 sømil. Vi har allerede udarbejdet lovgivning for både land- og havmiljøet.
Det er aftalt mellem Grønland og Danmark, at Danmark i forbindelse med ratificeringen af internationale aftaler og konventioner skal høre Grønland, hvorvidt Grønland vil være omfattet. Det er også sket i denne her forbindelse, og jeg forstår, at alle går ind for, at vi skal omfattes af denne konvention.
Atassut påpeger et forhold omkring havforurening af kemikalier fra England, hvor man anmoder Landsstyret om at rette henvendelse. Det vil vi vurdere, og da der åbenbart er lidt usikkerhed omkring skrotning af forældede fartøjer i forbindelse med bloktilskudsforhandlinger med den danske regering, vil jeg gerne gøre opmærksomt på, at der her tænkes på beskyttelse af miljøet og initiativer også vedr. udtjente fartøjer. Her bør ske en stor større indsats, og jeg skal bemærke, at med overtagelsen af ansvarsområdet medfulgte ikke midler.
Derfor har jeg fremført mine overvejelser, og jeg skal her gentage, at vi i Landsstyret skal drøfte sådanne forhold i forbindelse med de kommende bloktilskudsforhandlinger, og hvilke mandat vores forhandlere skal have. Tak.
Mødeleder:
Dermed er behandlingen af punkt 27, Forslag til Landstingets udtalelse om International Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende Olieforurening afsluttet.