|
Dagsordenens punkt 10-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 18 oktober 1996.
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Til Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed, skal jeg på vegne af Landsstyret fremkomme med følgende forelæggelse:
I øjeblikket er der ikke noget lovgrundlag for pensionskasser eller for pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland. Der er imidlertid flere forhold, der nu skaber behov for lovgivning på dette område. Nemlig, det nye arbejdsmarkedspensionsordninger i Grønland samt for det andet; arbejdet på hjemtagning af pensionsforpligtelsen med tjenestemandsområdet.
Lovgivning for pensionskassevirksomhed eller det bredere område; forsikringsvirksomhed i Grønland, henhører under statens kompeteanceområde.
Landsstyret har overvejet, om vi skulle søge at hjemtage området, i henhold til Hjemmestyrelovens § 7, hvorefter et område, der ikke er nævnt i bilaget til Hjemmestyreloven kan overtages, såfremt Hjemmestyret og regeringen indgår en aftale herom, og Folketinget herefter vedtager en lov om overførsel af området.
I den forbindelse må vi imidlertid være opmærksom på følgende:
For det første, lovgivningen vil blive forsinket.
For det andet: området har nær sammenhæng med det selskabs- og erhversretlige område, hvor Landstinget på efterårssamlingen 1994 vedtog, at den grønlandske erhvervs- og selskabslovgivning skulle ajourføres, ved at sætte de relevante danske love i kraft.
Samt der skal etableres en tilsynsmyndighed med speciel ekspertise på dette område i administrationen.
Landsstyret finder det på denne baggrund mest hensigtsmæssigt, at området fortsat reguleres ved dansk lovgivning med de fornødne tilpasninger, og har derfor anmodet Erhvervsministeriet om, at udarbejde det udkast til kongelig anordning om ikraftsættelse af lov om forsikringsvirksomhed, der hermed forelægges for Grønlands Landsting. Det kan herefter senere overvejes at søge området hjemtaget.
Loven er, på linie med den erhverv- og selskabsretlige lovgivning, der er sat i kraft for Grønland efter Landstingets beslutning på efterårssamlingen i 1994, baseret på EU-ret.
Jeg henviser til det fremlagte notat, hvor der er redegjort nærmere for forslaget samt for dets konsekvenser for de etablerede pensionsordninger. Jeg vil i den forbindelse fremhæve følgende forhold.
Nogle danske forsikringsselskaber har i øjeblikket kontorer i Grønland. Disse kontorer fungerer som sags- og servicekontorer for de pågældende danske selskaber og deres virksomhed udøves i henhold til selskabernes danske koncessioner. Selv om lov om forsikringsvirksomhed ikke er sat i kraft for Grønland, er disse kontorers aktiviteter i Grønland i forvejen er reguleret af denne lov.
Ikraftsættelsen af lov om forsikringsvirksomhed, vil således ikke medføre nogen realitetsændring for disse forsikringskontorer, men der vil være mulighed for, at de pågældende selskaber kan oprette datterselskaber med hjemsted i Grønland, eller der kan oprettes nye forsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, hvis der er forretningsmæssigt grundlag herfor.
De grønlandske pensionsordninger, der vil blive omfattet af eventuel ikraftsættelse af lov om forsikringsvirksomhed er:
For det første tjenestemandspensionsordningen ved eventuelt forsikringsmæssig afdækning af pensionsforpligtelserne efter 1. januar 1998.
For det andet de nye arbejdsmarkedspensionsordninger på tjenestemandsområdet.
Finansministeriet har hidtil fungeret som pensionsforsikringsselskab, for Hjemmestyret og de grønlandske kommuner. Hjemmestyret og kommunerne har indbetalt et pensionsbidrag til Finansministeriet, der udbetaler pensionerne ved pensionering. Ministeriet har opsagt denne aftale til den 1. januar 1998.
Dette vil ikke berøre den enkelte tjenestemand. De enkelte tjenestemænds pensionsrettigheder er hjemlet i landstingslov om Hjemmestyrets og kommunernes tjenestemænd.
Men lov om forsikringsvirksomhed vil skabe grundlag for, at Hjemmestyret, hvis det findes hensigtsmæssigt, kan afdække pensionsforpligtelsen i et forsikringsselskab med hjemsted i Grønland, når pensionsforpligtelsen fra 1. januar 1998 skal overtages fra staten.
Personaledirektoratet har indgået aftale med SIK, PIP, Attaveqaat, ANP( Fiskerilicenskontrollørforeningen) samt SSK, som er arbejdslederforeningen, om indbetalinger af pensionsbidrag og om midlertidige administrationsordninger (indbetalinger til bankordninger) indtil lovgrundlaget for oprettelse af egentlige pensionsordninger er blevet etableret.SIK har aftalt med Grønlands Arbejdsgiverforening, at de private arbejdsgivere påbegynder indbetaling af pensionsbidrag til SIK´s pensionsordning, når lovgrundlaget er blevet etableret.
Lov om forsikringsvirksomhed vil betyde, at de midlertidige pensionsordninger må tilpasse sig lovens krav således. For det første kravet om koncession for at udøve pensionskassevirksomhed.
For det andet kravene til ledelsen af pensionsordningen. For det tredje kravene til egenkapital.
For det fjerde kravene til investeringer af midlerne, samt for det femte kravene til regnskabsaflæggelse og tilsyn med videre.
De nævnte krav, herunder kravene til ledelsen af pensionskassen og kravene til investeringen af midlerne, skal sikre, at pensionsordningen drives forsvarligt således, at pensionsopsparingen bevares og forøges til udbetaling af pensioner til pensionsordningens medlemmer. Der kan derfor ikke slækkes på disse krav.
Specielt kravene til ledelsen af pensionsordningerne, aukturmæssig bistand og revision med videre, vil medføre, at pensionsordningerne vil få højere administrationsomkostninger, end hidtil, hvor de kun har fungeret som opsparingsordninger. Der er derfor behov for en passende overgangsperiode, hvor pensionsordningerne kan tilrettelægge deres administration mest hensigtsmæssigt efter lovens krav, og eventuelt indgå tekniske samarbejdsaftaler med andre pensionsordninger, pensionsforsikringsselskaber eller banker, samt få bragt deres vedtægter i overensstemmelse med lovens krav.
Pensionsordningen af 1. maj 1995 har i sit høringssvar givet udtryk for, at lovforslaget vil medføre uforholdsmæssigt høje administrationsomkostninger for en lille pensionsordning som denne. Det er Landsstyrets opfattelse, at der ikke kan slækkes på kravene til ledelse, auktuarmæssig bistand og tilsyn med videre, men at overgangsperioden indtil 31. december 1998 sikrer tilstrækkelig tid til, at pensionsordningen kan indrette sin virksomhed efter lovens krav, herunder finde den billigst mulige administrationsform.
Finanstilsynet har i den forbindelse givet tilsagn om, at tilsynet er indstillet på at drøfte nærmere med pensionsordningen, hvilke muligheder den har indenfor lovens rammer.
I udkastet til kongelig anordning, er der fastsat en overgangsperiode på 2 år, altså indtil 31. december 1998, for de bestående pensionsordninger, aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i Grønland. I denne periode følges de hidtil gældende regler, indtil koncession efter loven er udstedt.
Herudover er der i anordningsudkastet taget hensyn til, at de grønlandske pensionsordninger er relativt små. Kravet til egenkapital er lempet således, at egenkapitalkravet er fastsat til 3 % af de pensionsmæssige hensættelser, imod lovens krav om mindst 4,5 mio. kr. i egenkapital og ikke 4,5 %. Endvidere skabes der hjemmel for Finanstilsynet til at dispensere fra kravet, idet de grønlandske pensionsordninger jo er i en opbygningsfase.
Det er fastsat, at i forsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, udpeges bestyrelsesrepræsentanten for det offentlige af ministeren efter indstilling fra Grønlands Landsstyre.
Endvidere er kravet til det mindretal, der kan kræve ekstraordinær i general- eller delegerforsamling, indkaldt ændret fra en tiendedel til to tiendedele, altså anordningens § 1 nr. 5, lovens paragraf 108 andet punktum. Sulinermik Inuussutissarsiortoqartut soraanniurussusiaqalernissamut Aningaasaateqarfiat, ved SIK, har i sit høringssvar foreslået, at kravet skærpes, så mindretallet skal være på mellem tre tiendedele til fem tiendedele, for at kunne kræve ekstraordinær generalforsamling indkaldt. Det er Landsstyrets opfattelse, at to tiendedels reglen, giver en rimelig afvejning af hensynet til mindretallet og hensynet til omkostningerne, ved at afholde ekstraordinære general- eller delegerede forsamlinger.
Endelig er der foretaget de nødvendige lovtekniske tilpasninger således, at formelle meddelelser offentliggøres i Atuagagdliutit på linie med Statstidende, straffebestemmelser er tilpasset kriminalloven med videre.
Med disse ord indstiller jeg, at Landstinget anbefaler anordningsudkastet.
Mikael Petersen, ordfører for Siumut:
Som det fremgår af forelæggelsesnotatet, er der i dag ikke noget grundlag for pensionskasser eller pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland.
Behovet for snarest muligt skabelse af et lovgrundlag er imidlertid blevet aktualiseret ved, at der er etableret nye arbejdsmarkedspensionsordninger i Grønland og at der arbejdes på hjemtagning af pensionsforpligtelsen på tjenestemandsområdet.
Den midlertidige bestyrelse for SIK´s pensionsordning, SISA, det er lønmodtagernes pensionskasse, har i længere tid efterlyst snarlig skabelse af lovgrundlaget på området, idet mangel på lovgrundlag hidtil har medført betydelige indtægtstab for pensionsordningen, der går ud over pensionskassens konsolidering og som i sidste ende kommer til at gå ud over pensionsbidragsyderne i relation til pensionskassens fremtidige ydelser til disse. Derfor er vi fra Siumut enige i, at lov om forsikringsvirksomhed ikraftsættes for Grønland så hurtigt som muligt ved kongelig anordning med de nødvendige tilpasninger, idet afventning af hjemtagelse af området i henhold til Hjemmestyrelovens § 7 på nuværende tidspunkt, vil være en forsinkende faktor for de nyetablerede grønlandske arbejdsmarkedspensioners mulighed, for at virke i praksis. Herefter kan man jo til enhver tid overveje, at søge området hjemtaget. Hovedsagen er, at etablere et brugbart lovgrundlag snarest muligt.
I kølvandet på ikraftsættelse af lov om forsikringsvirksomhed, kommer vi ikke udenom, at de midlertidige pensionsordninger må tilpasse sig lovens krav om koncession, ledelse, egenkapital, investering af midlerne samt kravene til regnskabsaflæggelse, aukturbistand, tilsyn med videre.
I betragtning af, at de grønlandske pensionsordninger er relativt små, er vi glade for, at der i udkastet til kongelig anordning er fastsat en overgangsperiode på 2 år, indtil 31. december 1998, for de bestående pensionsordninger, aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i Grønland således, at de hidtidige gældende regler, følges som i dag, indtil koncessionen efter loven er udstedt samt, at egenkapitalkravet er fastsat til 3 % af de pensionsmæssige hensættelser, imod lovens krav om mindst 4,5 mio. kr. i egenkapital.
Endvidere skabes der hjemmel for Finanstilsynet til at dispensere fra kravet, idet de grønlandske pensionsordninger jo er i en opbygningsfase.
Fra Siumut finder vi disse nævnte tiltag, som gode og fornuftige dispositioner.
Vi tiltræder forslaget om, at der i forsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, udpeges bestyrelsesmedlemmer for det offentlige af ministeren på området efter indstilling fra Grønlands Landsstyre.
Vi er enig med Landsstyret i, at to tiende dels-regelen i relation til ekstraordinære generalforsamlinger og/eller delegeret møder, giver rimelig afvejning af hensynet til mindretallet og hensynet til omkostningerne ved sådanne møder i vort meget vidtstrakte land.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at lov om forsikringsvirksomhed ikraftsættes for Grønland ved kongelig anordning i sin forelagte form.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Det har været længe, og med rette, en stærk irritationsmoment, specielt for SIK, at der for tiden ikke er lovgrundlag for forsikringsvirksomhed her i landet, da SIK for længst har været klar med sin pensionsordning.
Det er kendt, at Landsstyret arbejder på at få skabt lovgrundlag på området og Atassut forstår, at det kræver overtagelse af lovgivningskompetencen på området, før vi kan etablere vor egen lovgivning på området.Dette vil efter Landsstyrets oplysning tage nogen tid, og som vil betyde, at der vil gå længere tid, før der kan skabes lovgrundlag.
Atassut forstår, at det haster med at få skabt lovgrundlag for, at de pensionsordninger, der allerede er etableret, kan begynde at virke. Derfor er Atassut enig med Landsstyret i, at den foreslåede anordning sættes i kraft her med de tilpasninger, der er nødvendige.
Atassut skal iøvrigt anbefale overfor Landsstyret, at man arbejder på indførelse af pensionsordningsforsikring, der gælder for alle her i landet. Vi er et lille samfund, hvorfor det er vigtigt, at vi, som på mange områder, er solidariske i dette spørgsmål.
Med disse bemærkninger, går Atassut ind for, at anordningsudkastet sættes i kraft.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ved ikraftsættelse af denne lov, kan man påbegynde at samle midler ind til lønmodtagernes pensionskasse.
Derudover kan man etablere et forsikringsselskab med hjemsted i Grønland. På denne baggrund går Inuit Ataqatigiit ind for, at loven bliver gældende i Grønland.
Vi mener også, at der er behov for større konkurrence blandt forsikringsselskaberne, så det er til fordel for kunderne.
Med henblik på senere at udarbejde en lovgivning i Landstingets regi, skal vi opfordre Landsstyret til at indlede forhandlinger med den danske regering.
Vi regner med, at forberedelsesarbejdet pågår indtil den 31. december 1998, og vi skal opfordre til, at man i den forbindelse medtager SIK´s krav i arbejdet.
Det er fristende, at man i henhold til Hjemmestyrelovens § 7, kan kræve lovgivningskompetencen hjemtaget. Det giver sig selv. Men i henhold til redegørelsen, er det for tiden vigtigere, at loven hurtigst muligt gøres gældende i Grønland og derefter forbereder kompetencen overføres til Grønland. Med disse bemærkninger, går Inuit Ataqatigiit ind for indstillingerne.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat konstaterer, at der på nuværende tidspunkt, ikke er noget lovgrundlag for pensionskasser eller pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, og at det, der nu skaber behov for lovgivningen er for det første de nye arbejdsmarkedspensionsordninger i Grønland, samt arbejdet på hjemtagning af pensionsforpligtelsen på tjenestemandsområdet.
Men vi må jo ganske rigtigt indrømme, at lovgivningskompetencen henhører under Statens kompetenceområde.
Vi konstaterer ligeledes, at der er et lovområde, der nemt kan overtages, nemlig Hjemmestyrelovens § 7, hvorefter et område, der ikke er nævnt i bilaget til Hjemmestyreloven kan overtages, såfremt Landsstyret og regeringen indgår en aftale herom, og Folketinget herefter vedtager en lov om overførsel af området. Men sådan en transaktions konsekvenser er, som nævnt i forelæggelsenotatet følgende:
For det første: lovgivningen vil blive forsinket.
For det andet: området har en nær sammenhæng med det selskabs- og erhvervsretlige område, hvor Landstinget på efterårssamlingen 1994 vedtog, at den grønlandske erhvervs- og selskabslovgivning skulle ajourføres ved, at sætte de relevante danske love i kraft.
For det tredje; der skal etableres en tilsynsmyndighed, med special ekspertise på dette område i administrationen.
Derfor er det for os, i Akulliit Partiiat helt klart, at den af Landsstyret påpegede mulighed, er vejen i det her tilfælde, nemlig at området fortsat reguleres ved dansk lovgivning med de fornødne tilpasninger, hvorefter det på et senere tidspunkt overvejes, hvorvidt området søges hjemtaget.
Akulliit Partiiat mener, at en sådan fremgangsmåde, som foreslået, vil være mere hensigtsmæssig for de nye arbejdsmarkedspensionsordninger og pensionsforpligtelsen på tjenestemandsområdet, hvorfor Akulliit Partiiat herved anbefaler anordningsudkastet.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg er fra Kandidatforbundet glad for, at man nu via lovgivningen, vil have faste rammer for forhold, som pensionsopsparingsfonde og forsikringsforhold. Det er blandt andet rigtigt, som ældreforeningen i Godhavn i løbet af sommeren har rettet en henvendelse til Landsstyret om, at der må gøres noget ved udførslen fra landet af de mange pengemidler fra forsikring og pensionsopsparing, der kunne have været i omløb her i landet.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at lov om forsikringsvirksomhed, nu ønskes at blive sat i kraft for Grønland pr. 1. januar 1997, ved en anordning, og det må støttes.
Gennem en lovmæssig sikring af området, vil man efterhånden kunne opnå, at pensionsopsparingsmidlerne vil kunne cirkulere her i landet og blive anvendt til gavn for landet.
Det er på sin plads, at forpligtelsen af, at skulle afholde pensionsudbetalingerne bliver overtaget af et i Grønland hjemmehørende forsikringsselskab pr. 1. januar 1998, og forholdene omkring realisering af etablering af et sådant, nøje bør undersøges. Derfor er jeg fra Kandidatforbundet helt enig i, at man nu vil arbejde på gennem en anordning, at få ikraftsat for Grønland lov om forsikringsvirksomhed.
At man vil undersøge forskellige muligheder for etablering af serviceydelserne, eksempelvis billiggørelse så meget som muligt af administrationsomkostningerne med videre i overgangsperioden indtil 31. december 1998, er jeg enig i.
Endelig må muligheden for at reducere egenkapitalen fra lovens krav på 4,5 mio. kr. godkendes. Under hensynet til de ringe antal af pensionister, er det rimeligt at acceptere, at en sådan mulighed i forbindelse med bestræbelserne for at få overført pensionsordningerne til landet.
Med disse bemærkninger, går jeg ind for udkastet til anordningen.
Lars Emil Johansen, Landsstyremedlem :
Jeg siger tak for indlæggene fra partiernes ordførere. Nu kan vi meddele den danske regering, at loven om forsikringsvirksomhed kan ikraftsættes for Grønland, med støtte fra samtlige partier. Jeg siger tak for indlæggene.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 10; Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed, godkendt af alle. Og hermed er punktet afsluttet.
Men inden vi går videre til næste punkt, skal jeg meddele, at der foran mig er et lille bord og en stol således, at næste taler skal være klar, når vi beder Jer om, at komme hertil, så skal I gøre det. Så kan vi spare tid og en masse ord.
Og vi går videre til punkt 53; forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, der er tale om 2. behandling, og det er Formanden for Udvalget Sivert K. Heilmann, der forelægger.
Punktet sluttet.