Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 09-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 17. oktober 1996 kl.14.18.

 

Dagsordens punkt 9

 

Forslag til landstingslov om valg til Kommunalbestyrelser, Bygdebestyrelser og Menighedsrepræsentanter.

 

2. Behandling

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslaget til landstingslov om valg til Kommunalbestyrelser, Bygdebestyrelser og Menighedsrepræsentanter. Forslaget var til 1. behandling under Landstingets forårssamling og har i den mellemliggende periode været til høring hos relevante myndigheder og institutioner, herunder samtlige Kommunal- og Bygdebestyrelser.

 

De fremkomne bemærkninger er indarbejdet i det foreliggende forslag, der indeholder en del tekstændringer, i forhold til det tidligere forlagte. Ændringerne er imidlertid med ganske få undtagelser, af redaktionel karakter, idet der ved gennemgangen er foretaget en del opstramninger og moderniseringer. Desuden er der forelagt en del ændringer, ud fra hensynet til ensartethed i lovene om kommunalvalg og landstingsvalg.

 

Der er sket en begrænsning af kravet til fast bopæl i kommunen fra 3 måneder til 6 uger, som indtil videre er teknisk er grænsen for, hvor sent valglister kan udarbejdes. Afsnittet om valg til menighedsrepræsentationerne er undergået en del forandringer i samarbejde med biskoppen. Der har ikke i den forbindelse været tilstræbt realitetsændringer, men det foreliggende forslag er blevet tydeligt mere integreret i den samlede lov, end tilfældet var det, i det tidligere forelagte forslag.

 

De bilag, som tidligere har været udsendt fra Landsstyret vedrørende afstemningssteder og antallet af medlemmer af kommunal- og bygdebestyrelser, vil fremover blive udsendt i bekendtgørelsesform. I denne bekendtgørelse, vil også indgå oversigten over de steder, hvor der kan vælges selv en menighedsrepræpsentation og antallet af medlemmer til repræsentatio­nerne.

 

Et flertal af kommunerne går ind for forslaget om, at kommunen fremover udgør een valgkreds. Kommunerne anbefaler, at den personlige stedfortræder afskaffes og støtter de øvrige forslag. Kommunerne lægger vægt på, at ændringsforslaget ses i sammenhæng med Landsstyrets målrettede plan om, at realisere bygdebestyrelsernes udvidede kompetancemulig­heder således, at bygdebestyrelsen reelt får større kompetance og ansvar på de områder, som vedrører den enkelte bygds udvikling.

 

Samtidig vil jeg fremhæve, at partistrukturen og forslaget om, at det fremover er muligt også at stemme på et politisk parti til et kommunalbestyrelsesvalg er medvirkende til, at sikre repræsentation fra bygderne.

 

Alle kandidater stilles lige, uanset om de bor i en by eller i en bygd. Jeg vil i den forbindelse minde om, at der fra Landstingsvalget er eksempler på, at kandidater fra en bygd, rent faktisk har opnået flere stemmer, end kandidater opstillet i byen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om valg til Grønlands Landsting, hvorfor jeg på Landsstyrets vegne indstiller, at begge forslag behandles i Lovudvalget inden 3. behandlingen. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets behandling.

 

 

Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:

 

Ved 1. behandlingen af nærværende forslag til landstingslov om valg til Kommunalbestyrelser, Bygdebestyrelser og Menighedsrepræsentanter, udtrykte vi fra Siumut vor princippielle tilslutning til forslaget.

 

Samtidigt ønskede vi, at forslaget, forinden 2. behandlingen skulle sendes til høring i befolkningen. Denne høring har fundet sted og vi har da også fra Siumut deltaget i den stedfundne debat om forslaget. På denne baggrund tilslutter vi os fra Siumut forslaget, med henvisning til en del af vore bemærkninger ved 1. behandlingen.

 

Fra Siumut tiltræder vi, at hver kommune bliver een valgkreds ved valg til kommunalbestyrel­sen. I denne forbindelse er vi tilfredse med, at der vil blive foretaget en forudgående høring af kommunerne om antallet af afstemningssteder, samt det antal medlemmer til kommunal­bestyrelsen og bygdebestyrelsen, der skal vælges i hvert enkelt valgkreds, hvorefter Landsstyret udsender bekendtgørelser herom.

 

Fra Siumut tiltræder vi afskaffelse af personlige stedfortrædere. Vi mener, det er en klar forbedring, set fra et demokratisk synsvinkel.

 

Vi er glade for, at der i paragrafferne 41 og 42, er klare regler for opgørelse af det samlede resultat for valgkredsen. Det fremgår heraf, at mandaterne fordeles på baggrund af det antal stemmer, som hver kandidat har opnået og stedfortrædernes placering opgøres på samme måde. Jeg forstår godt, at nogle bygdefolk er ængstelige for, at deres bygd, som følge af de nye regler, kan blive udelukket fra at have medlemmer i kommunalbestyrelsen fremover. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at hensigten med de nye valgregler, ikke er at udelukke nogen fra at opstille eller blive valgt til kommunalbestyrelsen, tværtimod er hensigten, at give alle i kommunen lige muligheder og lige vilkår i forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen.

 

Samtidigt vil nyordningen have til følge, at samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer føler et grundliggende ansvar for hele kommunen og dens fremtid. Og ikke føler sig som repræsentan­ter, enten alene for byen eller alene for bygden.

 

Landsstyret nævner i redegørelsen,at der er forelagt en del ændringer ud fra hensynet til ensartethed i lovene om kommunevalg og landstingsvalg. Dette er vi godt tilfredse med fra Siumut. I denne forbindelse har vi hæftet os ved, at følgende formulering i § 12 stk. 2, som var medtaget ved 1. behandlingen af forslaget til landstingslov om valg til Kommunalbestyrel­ser, Bygdebestyrelser og Menighedsrepræsentanter nemlig, og jeg citerer; ”Et parti i en kommunekreds, højst opstiller dobbelt så mange kandidater, som der skal vælges i kredsen”, citat slut, ikke optræder i det nu forelagte forslag. Da lignende formulering er med i forslaget til landstingslov om valg til Landstinget, ønsker vi fra Siumut en redegørelse for dette.

 

Fra Siumut er vi glade for, at der har været høring hos Menigheden, om forslaget til lov om valg til Menighedsrepræsentationerne og at der har været et tæt samarbejde med biskoppen.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut lovforslaget, idet vi håber, at få den førnævnte redegørelse.

 

Samtidig indstiller vi, at forslagene overgives til behandling i Landstingets Lovudvalg forinden 3. behandling her i salen. I tilknytning til lovens ikræfttrædelse, skal vi opfordre Landsstyret til, i samarbejde med kommunerne, at gennemføre en grundig kursusvirksomhed for bygdebestyrelser og deres administrative personale, vedrørende deres ansvarsområde og styring af deres sagsanliggender. Selvsagt skal kommunalbestyrelserne også fremover have pligt til flere årlige fælles møder med bygdebestyrelserne, med henblik på drøftelse af planlægning i bygderne.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Under forslagets 1. behandling i forårssamlingen havde vi i Atassut en generel udtalelse om sagen uden at gå i detaljer, idet vi havde fundet det vigtigt, at gennemgå forslaget grundigt inden 2.  behandlingen. Også fordi vi har ment, at der bør ske en høring. Her vil vi kommentere de punkter i forslaget, som vi mener bør justeres.

 

Under forslagets 1. behandling, gik Atassut ind for, at hver kommune bliver een valgkreds samt for, at suppleantordningen for de opstillede kandidater til kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, udgår.

 

Hvis forslaget om at kommunen bliver een valgkreds godkendes, vil en kandidat uanset bopæl i en bygd eller by kunne blive valgt. Da denne ordning vil være en skærpende  omstændighed for hver enkelt demokratiske rettighed, støtter vi den i Atassut, henset ordningen vil kunne medføre, at nogle bygder, som har et medlemskab i kommunalbestyrelser vil tabe dette. Det skal ikke opfattes således, at vi i Atassut søger at opnå, at nogle af bygderne med få vælgere fratages repræsentation i kommunalbestyrelsen, det er ingenlunde rigtigt.

 

Valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, uanset om de bor i en bygd eller by, er dem, der planlægger og prioriterer anlægsopgaver i kommunen, uden spørgsmål om en bygd er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

 

I tilfælde af, at en by har lavtprioriteret en bygd, må man betegne det som en ansvarsløs handling, som man ikke bør tolerere. Vi ved, at bygdebefolkningen i lighed med bybeboerne betaler skat, og at det har været et mål, at bygdebestyrelserne får større kompetance.

Vi ved også, at bygdebestyrelser netop er dem, der skal planlægge og prioritere anlægsopgaver i udviklingen af en bygd. Der er ingen grund til at frygte, at en udvikling af en bygd stopper ved, at man mister en repræsentation i kommunalbestyrelsen, da planlægningen jo foregår i tæt samarbejde med kommunalbestyrelsen.

 

Vi skal i Atassut understrege, at partisystemet og ordningen med kandidatforbund, er indført i Grønland og må anses, for ikke at ophøre uden videre. Når denne ordning således har været indført, er det nok svært at komme udenom een valgkreds for kommuners vedkommende. Partier og kandidatforbund, som opstiller kandidater, får valgt medlemmer på baggrund af stemmer, de opnår, hvorefter man ud fra det, fordeler medlemmer sådan, som det også er tilfældet i forbindelse med valg til Landstinget.

 

På baggrund af den nugældende lov, om valg til kommunalbestyrelser, fordeles repræsentatio­ner ud fra valgresultater i de byer og bygder, uden skelen til, hvor mange stemmer partier og kandidatforbund har opnået. Det må betegnes som udemokratisk og bør ændres.

 

Med disse bemærkninger til spørgsmålet om etablering af een valgkreds for hver kommune, skal vi her komme med bemærkninger til enkelte paragraffer, som vi mener bør ændres.

 

Vi er enige i ændringer af medlemsantallet i menighedsrepræsentationer som det bliver foreslået i forslaget, hvorefter man fastsætter antallet af medlemmer efter bygdens størrelse.

 

Menighedsrepræsentationer er vigtige, idet vi mener, at vi har forskellige problemer i menighedssammenhænge, og skal vi løse problemerne, er det vigtigt at man fremmer samarbejdet i befolkningen. I forbindelse med valg til kommunalbestyrelse vælges også menighedssrepræsentationer. Denne form for dobbelt valg kan afstedkomme ugyldige stemmer, i det kandidater til kommunalbestyrelsen kan forveksles med kandidater til menighedsrepræsen­tation og omvendt.

 

For at løse dette problem ønsker Atassut, at valget til menighedsrepræsentation adskilles fra politisk valg.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at vi forslaget inden 3. behandlingen overgår til Lovudvalget, til drøftelse inklusive vores forslag, som jeg ikke er kommet nærmere ind på her.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Under forårets første behandling af dette ændringsforslag her i salen, sagde vi blandt andet fra Inuit Ataqatigiit, at den vigtigste bestemmelse, vi også dengang skulle tage stilling til, og som nu forelægger i uændret form er, at hver kommune agtes ændret til en valgkreds.

 

Set i lyset af, at netop denne bestemmelse har en væsentlig betydning specielt for bygdebefolk­ningen og dermed måtte undergives en grundig behandling, sagde vi ja til at 2. behandlingen først finder sted nu, således at der også blev tid til den en ekstra høringsrunde.

 

Under denne høringsrunde sagde Landsstyreformanden her for lidt siden i sin forelæggelse, at kommunerne går ind for netop dette forslag, hvorfor vi også kan se, at Landsstyret fortsat fastholder det oprindelig forslag i § 5, der er sålydende. Og jeg citerer. ”Ved valg til kommunalbestyrelsen er hver kommune en valgkreds”. citat slut.

 

Da vi behandlede netop denne bestemmelse under forårssamlingen, påmindede vi ligeledes om, at der også havde været foretaget en afstemning blandt deltagerne omkring dette spørgsmål under sidste års bygdekonference i Qaqortoq, og at man derfor burde tage denne i betragtning, også i det videre arbejde.

Som bekendt gik et flertal af bygderepræsentanterne dengang imod forslaget om, at gøre kommunerne til en valgkreds. At afstemningsresultatet den gang havde dette udfald, kan Inuit Ataqatigiit vise fuld forståelse for, da vi også deler frygten for, at især de mindre bygder, og dermed de befolkningsfattigste steder, ved en fastholdelse af ordlyden i § 5, kan forventes at blive usynlige, og nogle helt forsvinde fra det arbejde, som kommunalbestyrelserne skal varetage fremover.

 

Derudover må det også befrygtes at bygderepræsentationen i kommunalbestyrelserne i de store byer så som i Nuuk, Sisimiut og andre, vil blive svær at sikre. På trods af, at der kan være fordele med at kommunerne herefter gøres til en valgkreds, skal vi imidlertidig ikke være blinde for ulemperne også. Netop derfor har Inuit Ataqatigiit ligeledes brugt sommeren til at indhente høringssvar hos vores partiafdelinger rundt omkring på kysten, og hvor høringssvarer­ne i korthed kan udlægges således:

 

Hensigten med at ville øge bygdebestyrelsernes muligheder for udvidet kompetence er særdeles vigtigt, som vi ikke skal slække på, og derfor er det da også ganske væsentligt, at undgå, at der tages skridt til at bygderepræsentanterne bliver helt usynligt i de forskellige kommuner.

 

Set i lyset heraf er det af afgørende betydning at have for øje, hvilken form for beføjelser og kompetence bygdebestyrelserne får, såfremt vi ligeledes skal kunne gå indfor forslaget om, at gøre kommunerne til en valgkreds.

 

Eftersom vores egen høringsrunde klart siger os, at intentioner med, at ville øge bygdebestyrel­sernes muligheder for at udvide beføjelserne og kompetence, indtil nu ikke er realiseret, må vi fra Inuit Ataqatigiit således sige, at vi ikke kan gå indfor den foreslået ordlyd i § 5, og at vi derfor vil stemme imod herved 2. behandlingen.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit således også her sige, at vi først ved næstkommende kommunal­bestyrelsesvalg i år 2001, vil kunne forsvare sådan en bestemmelse,  idet vi til den tid først regner med at Bygdebestyrelserne har fået en reel beføjelse og kompetence over egne anliggender.

 

Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit afslutningsvis ligeledes påpege det mærkelige i, at man i det hele taget arrangere den ene Bygdekonference efter den anden, når det alligevel viser sig, at man heller ikke agter at følge bygdernes ønsker.

 

Vi skal derfor også sige, at det resultat der her lægges op til, i alt for høj grad er en stor imødekommenhed overfor flertallet af de nuværende kommunalbestyrelsers, og at ordlyden i § 5 ikke harmonere med bygdernes interesser.

Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit foreslå følgende ændringsforslag til § 5: § 5 skal have foreslår vi følgende ordlyd. AVed valg til Kommunalbestyrelsen er der er hver kommune delt i valgkredse som givet i bilag 1, (der henvises til Landstingslov nr. 2 af 30. marts 1982), det er den nugældende det er en bemærkning i parentes.

 

I hver valgkreds vælges det i bilaget nævnte antal medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Og stk. 2 skal lyde således AHver bygd udgør et selvstændigt afstemningsområde, og det i bygden valgte medlem af Kommunalbestyrelsen er samtidig medlem af Bygdebestyrelsen.

 

Og med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit anmode om, at vores ændringsforslag bliver genstand for stillingtagen ved en afstemning, idet vi samtidig vil præcisere, at vi kan gå ind for de øvrige ændringsforslag, og at vi skal indstille, at disse ændringsforslag overlades til behandling i Lovudvalget forinden den endelige 3, behandling.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Vedrørende afskaffelse af den personlige stedfortræder forstår vi, at et flertal af kommunerne går ind for forslaget, og ligeledes, at ændringsforslaget har til hensigt at realisere tankerne om udvidelse af bygdebestyrelsernes kompetencemuligheder således, at bygdebestyrelserne reelt får større kompetence og ansvar på de områder, som vedrører den enkelte bygds udvikling.

 

Og at da vi er enige i de andre nævnte forslag og blot henviser til vores bemærkninger skal Akulliit Partiiat herefter indstille, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Idet jeg fra Kandidatforbundet skal henvise til mine udtalelser ved første behandlingen, skal jeg udtale, at jeg er glad for at vi i inden 2. behandlingen, har haft mulighed for at undersøge sagen nærmere.

 

Der er selvfølgelig forbedringer i lovforslaget blandt andet spørgsmålet omkring stedfortræder­lister, der er mere er en mere demokratisk form.

 

Hvad angår bygderne, så vil nogle af de repræsentanter der er fra bygderne blive fjernet i fremtiden. Dette er svært at acceptere.

 

I forbindelse med forelæggelsen er det blevet sagt, at et flertal af kommunerne går ind for forslaget, det kan man ikke blive forundret over, når man ved hvem der sidder i kommunal­bestyrelserne, idet flertallet af dem kommer fra byerne, så man kan på forhånd regne ud, hvilke beslutninger det er taget i de enkelte kommuner, men på den anden side er det helt klart at under Bygdekonferencen i Qaqortoq har samtlige repræsentanter ønsket, at den ordning, der er idag skal bibeholdes, det har jeg også fået bekræftet ved samtaler med bygdefolk.

 

Det er ikke til, at forundres over, da de kender forholdene i bygderne bedre, og fordi de repræsenterer kontakten gennem kommunalbestyrelsen til byen. Derfor er skal jeg kræve fra Kattusseqatigiit, at man bibeholder den ordning der er i dag med hensyn til medlemmer.

 

Når man bliver ved med, at udtale at det er vigtigt, at bygdebefolkningen skal prioriteres, så kan man ikke fratage nogle af deres beføjelser, det kan enhver, der finder bygderne for vigtige ikke acceptere.

 

Den nye kommunalstyrelseslov og bygdebestyrelseslov trådte i kraft pr. 1. januar 1995, det  er her blandt bestemt, at bygdebefolkningen skal have større beføjelser og beføjelser og kompetence, men disse muligheder bliver ikke udnyttet i dag, blandt andet fordi Landsstyret ikke har udarbejdet klare regler omkring det.

 

Det er helt klart er, at når dette lovforslag bliver godkendt, så vil bygdebefolkningen når de vælger partier og når de stemmer på partier, miste muligheden for at blive repræsenteret. Vi kan ikke acceptere, at beføjelserne for bygdebefolkningen bliver formindsket.

 

Det er i orden, at man sammenligner med bygdebefolkningen og bybefolkningen for stemmer, men når man skeler til Landstinget, så er kun 1 ud af de 31 Landstingsmedlemmer fra en bygd, derfor bør de fortsat være repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Samtlige bygder bør være repræsenteret i kommunalbestyrelserne, idet man ikke bør sammenlægge bygder, som er i nærheden af hinanden med mindre de selv fremsætter ønske herom.

 

Med disse bemærkninger og uden at komme ind på de enkelte paragraffer skal jeg henstille til, at lovforslaget inden 3. behandlingen bliver behandlet i Lovudvalget med henblik på, at behandle spørgsmålet om, at bygderne skal være repræsenteret ligesom idag i kommunal­bestyrelserne.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Jeg siger tak til de fleste af bemærkningerne, dog ikke til dem alle. Jeg takker Siumuts,  Atassuts og Akulliits ordførere for at støtte forslaget. Jeg støtter de ændringsforslag, de har forelagt.

 

Jeg har på Siumuts ordfører fru Kristine Raahauge og Atassuts ordfører Jacob Sivertsen, forstået, at både Siumut og Atassut er tilfredse med ændringsforslagene.

 

Inuit Ataqatiqiit og Kandidatforbundet bruger lidt stærke ord, og giver udtryk for, at ændringsforslaget giver bygdebefolkningen mindre beføjelser.

 

Anton Frederiksen påstod, at der kun var et bygdemedlem ud af 31 her i salen, Det er ikke korrekt, vi er mange fra bygderne. Ser man iøvrigt valgresultaterne, så er viser det sig, at de der får flest stemmer, faktisk kommer fra og stammer fra bygderne.

 

Det, at man kommer fra en bygd, har ikke noget med at gøre, at man forbliver i bygden livet ud. Vi er mange fra bygderne her i salen, og såvidt jeg kan se, er vi mindst 8 medlemmer fra bygderne, måske lidt flere.  Bygdebefolkningen har rigtig mange muligheder for, at få medlemmer her i tinget. Det er rigtigt nok, at der p.t. kun er 1 medlem, som er blevet valgt i en bygd, mens der til gengæld er byer, som ikke har repræsentanter her i salen.

 

Fru Raahauge var inde på, at man sætter en øvre grænse for hvor mange der kan være medlem­mer af en kommunalbestyrelse. Dette vil man foretage en nærmere høring om efterfølgende.

 

Man kan måske undre sig lidt, men baggrunden for forslagt om krav til antallet af kandidater er, at selv om man er blevet valgt, så er der mange der trækker sig fra kommunalbestyrelsen i løbet af en valgperiode.­ Man frygter, at såfremt det kun er det dobbelte antal til en given kommunalbestyrelse, så vil man i løbet af en valgperiode komme til at mangle medlemmer. Knapt halvdelen af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer består af suppleanter.

 

Ved nærværende forslag får man en liste, så de næste der kommer ind, er de medlem­mer der har fået næstflest stemmer, efter dem der er kommet ind. Hvis man for eksempel her i Nuuk, som har 17 medlemmer, opstiller et antal på 34 personer, og 17 eller lidt flere end 17 trækker sig, vil det resultere i, at man sidst i en valgperiode kommer til at mangle medlemmer. Vi har i nærværende lovforslag vurderet fordele og ulemper.

 

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg skal jeg komme ind på fordi det også kom ind på bygdekon­ferencen i Qaqortoq. Da vi var arrangører af den, kender vi forløbet. Ud af de mange punkter der var på dagsorden under bygdekonferencen, var spørgsmålet om valg til kommunalbestyrel­sen blot et af mange.

 

Da vi nåede til dette dagsordenspunkt afholdte vi en afstemning. Ud af 48 medlemmer var 23 imod at en kommune blev til en valgkreds, men 20 var for og 5 undlod at stemme. Man må således sætte spørgmål ved IA`s påstand om, at der var et klart flertal for at man bibeholder den nuværende ordning. Man kan vel ikke sige, at bygdebefolkningen var klart imod, fordi knapt halvdelen af repræsentanter­ne fra bygderne meldte, at man var klar til at denne ændring. 

Af de indkomne høringssvar fremgår, at det er de større bygder, der går ind for forslaget, mens det er større byer og få bygder, som har stemt imod. Jeg skal nævne, at Sisimiut kommune var en af de byer, der stemte imod forslaget, og Nuuk kommune var en af de byer der stemte for. I Sisimiut og Nuuk kommuner har Inuit Ataqati­giits medlemmer stemt for at kommunen bliver én valgkreds. Det vil sige at dem der siger nej til lovforslaget her i salen har i kommunerne sagt ja og omvendt. Alting kan ikke males i enten sort eller hvidt hvad angår spørgsmålet her.

 

Til spørgsmålet om, hvorfor man skal afholde bygdekonferencer, når man ikke følger deres henstillinger, skal jeg blot tilføje:  hvorfor skal man foretage høringer i kommunerne, når man ikke følger deres høringssvar ?  Ud af 18 kommuner var der 9 kommuner der sagde ja, mens 4 sagde nej. 1 sagde ja eller måske nej, mens resten ikke svarede.

 

Et absolut flertal fra de kommuner der svarede, gik ind for forslaget, herunder Avanersuaq kommunea, Ittoqqoortoormiut kommunea, Uummannaq kommunea. Uummannaq kommunea har mange bygder. Andre kommuner der sagde ja var Qeqertarsuup kommunea, Kangaatsiaq kommunea, Nuup kommunea og Nanortalik kommunea. Aasiaat kommunea sagde lidt af hvert, lidt ja, lidt nej.

 

Man kan således ikke firkantet sige, at man ikke har fulgt de indstillinger der er. Vi har fulgt  Kommunalreformkommissionens indstilling, hvorfor jeg hvorfor jeg kan se, at der vil være nogen hindringer for at gå ind for lovforslaget her.

 

Med disse bemærkninger vil jeg sige tak til alle som er gået ind for forslaget, og hvad angår de enkelte spørgsmål, der er blevet stillet, regner jeg med og ønsker at lovudvalget vil behandle disse forinden 3. behandlingen af forslaget.

 

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Jeg mener, at det er på sin plads, at jeg udtrykker min holdning med hensyn til kommunalvalg spørgsmålet. Jeg ønsker at uddybe, hvad jeg mener omkring den kommunal valglov. Jeg skal gøre opmærksom på at jeg støtter de fleste af forslagene, men at jeg uenig i spørgsmålet om at kommunen bliver til én valgkreds.

 

Bygdebestyrelserne har fået mulighed for kompetence, men den er ikke realiseret. Med hensyn til større kompetence til bygdebefolkningen og bygdebestyrelserne, indgår også spørgsmål omkring økonomien.

 

Når der er begrænsede midler, har kompetencen ingen reel mening. Til trods for, at Landstinget har lovgivet om bygdebestyrelsernes kompetence pr. 1. januar 1995, er jeg bange for at økonomien stætter begrænsninger.

 

Som det er i dag, vil det nok også være i fremtiden, at de valgte varetager alle opgaver i hele kommunen. Det jeg er bange for er, at når vi ikke har direkte repræsentation fra bygderne, vil de begrænsede midler administreres skævt i forhold til bygderne. Da bygdeudvalget var på rundrejse i Diskobugten var man nervøs for netop dette. De har ikke engang kompetence til selv at indkøbe hjul til en trillebør.

 

De store kommuner støtter det nye forslag fordi de på den måde kan forbedre muligheden for at få større indtægter, mens vi, der kommer fra små bygder, er bange for den nye ordning. Det er også de større bygder, der går ind for forslaget. Altså man siger ja til os om at få større kompetence, men med de begrænsede økonomiske midler har det sådan set ingen mening.

 

Med hensyn til kommunerne er nogen for og nogen imod. Det kan man ikke forundres over. For eksempel er det glædeligt for mig at man siger nej i Sisimiut og ønsker at man opretholder den hidtidige ordning. Jeg vil gerne citere Atassuts ordfører, der siger, at nogen tænker på forholdene i yderdistrikterne, og at vi ønsker at udvikle yderdistrikterne.

 

Vi mindre bygder er også nervøse for, at vi får mindre indflydelse når vi ikke har direkte repræsentation i kommunalbestyrelsen. Jeg stopper her i første omgang og håber på, at I vil tage dette til efterretning. Det er ikke sådan at vi kun er bekymret for de mindre bygder, det må være en beslutning, der vedrører alle bygder.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Selv om man ikke har været inde på dette punkt i debatten her, er der et problem, som har været vendt i Kommunalreformkommissionen, og som Landsstyreformanden har kendskab til. Det problem, der har været berørt, har været fåreholderstederne, fordi fåreholderne bor i tre forskellige kommuner, og dermed også har henvendt sig for at få en afklaring på deres beføjelser.

De har gennem deres forening rettet henvendelse til Reformkommissionen.Efter vores viden pågår arbejdet stadig, og befolkningen anser det af stor vigtighed, hvilket også fremgår af de drøftelser, der har været under Kommunalreformkommissionens arbejde.

 

Problemet er, at denne befolkningsgruppe bor i tre forskellige kommuner og desuden har nogen forskelligartede problemstillinger som befolkningsgruppe. Vi skal minde om, at dette arbejde skal fortsætte, og at det ikke må gå i glemmebogen.

 

Med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse til Inuit Ataqatigiit skal vi tilføje og understrege, at det arbejde vi nu prøver at få igennem også har grundlag i Socialreformkom­missionens arbejde, hvad angår bygdebestyrelserne og deres beføjelser. Grundlaget for selve spørgsmålet er, at bygdebestyrelserne ønsker større beføjelser fra kommunerne, og såfremt det lykkes, således at det ikke kun er rådgivende organ som bygderåd, betyder det, at ansvaret overgår til bygderne.

 

Uanset hvilken ordning man går ind for, er det bedste at ansvaret kommer ud til de der virkeligt lever med det til dagligt. Da vi er et folk, som drømmer om og stiler mod et selvstyre

må vi også stole på at bygdebefolkningen selv kan styre deres bygd, når de overtager ansvaret og når kommunen bliver en valgkreds.

 

Selv om Hans Enoksen har sin tvivl, må vi her  i salen stole på at bygdebeboerne selv kan tage det ansvar som skal til. Jeg ved godt at folk der kommer fra bygder også har store evner, også som politikere, hvorfor vi også her i den forbindelse gerne vi have dem ind.

 

Jakob Sivertsen, som vi også i reformharbejdet havde et godt samarbejde med, havde et godt indlæg,  og også det der kom frem fra Siumut, stemmer meget overens med Kommunalreform­kommissionens arbejde og konklusioner.

 

Jeg mener, at forståelsen over for bygderne kommer klart til udtryk her. Vi har drøftet det meget nøje, men er kommet frem til et godt resultat. Vi kan ikke gå ind for Inuit Ataqatigiits forslag om at bygderådene fortsætter til år 2000, hvorfor vi vil stemme imod fra Siumuts side.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Først til sidste taler skal jeg lige bemærke, at vi i vores fremsatte forslag  ikke nævnte bygderåd. I vores fremsatte ændringsforslag kom vi ind på bygdebestyrelser. Som måske alle de tilstedeværende her husker, var flertallet af os også medlemmer i 1994, da landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 blev vedtaget.

Vores bygdemand Hans Enoksen påminder os om, at det man kan overlade af kompetence til bygdebestyrelserne, er mange ting. Problemet er, at den bestemmelse som er blevet vedtaget her i Landstinget ikke er blevet realiseret. Bygdebestyrelserne fik ret store muligheder for at overtage beføjelser, men som Hans Enoksen har bemærket, er det ikke blevet realiseret. Og der er ikke arbejdet på få det realiseret. Derfor er vi imod § 5 om at slå kommunen sammen i en valgkreds.

 

Vi ønsker, at man retter op på bygdebestyrelsernes kompetence, og først når det sker, vil vi stemme for at den nuværende § 5 ophører. Men nu er det sådan at man skal gå ind for § 5 i den foreliggende form, så vi regner med at vores ønske ikke kan blive realiseret. Vi vil endnu en gang gentage at man frem til år 2000 må arbejde for at bygde­bestyrelserne i henhold til loven fra 1994 også får reel kompetence.

 

Men som Hans Enoksen konstaterede, er den ikke realiseret, så må vi sige, at vi ikke vil stemme for § 5 i sin foreliggen­de form, hvorfor vi har fremsat et ændringsforslag. Dertil skal jeg bemærke at Inuit Ataqatigiit  har ret til at fremkomme med ændringsforslag. Som bekendt er forslaget 1. behandlet og det er først 2. behandling vi er i gang med. Mellem 1. og 2. behandling har loven ikke været behandlet i lovudvalget.

 

Derfor er vores eneste mulighed for at fremkomme med et ændrings­forslag her i landstingssa­len. Jeg vil også tilføje at bygdebestyrelserne i dag også kontormæssigt har meget dårlige forhold.

 

Da vi vedtog loven i 1994, blev det lovet at man skal afholde kurser og at de lokalemæssige forhold blev bragt i orden. Men det er ikke blevet realiseret, og derfor ønsker vi meget at vores ændringsforslag også bliver bragt til afstemning. Jeg vil også nævne at man stolt fremhæver demokratiet her fra talerstolen, men når det så bliver nævnt så er det kun flertallets ønsker der skal respekteres i flertallets navn.

 

Det er også vores tanke at flertallet af bygderne i forbindelse med Bygdekonferencen bliver fulgt. Demokratiet gælder åbenbart ikke for bygderne hvad angår flertallets bestemmelser. Det burde være sådan. Der har været en høring hos kommunalbestyrelserne. Den bestemmelse man ønsker at ændre, burde man udelukkende have hørt bygdebestyrelserne om, men det skete ikke.

 

Derfor vil jeg viderebringe vores ændringsforslag til § 5, som vi ønsker der skal stemmes om, og det er også omdelt til samtlige medlemmer her i landstingssalen.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet:

Undskyld at jeg ikke var opmærksom på, at der var så mange bygdemedlemmer, men så vidt jeg erfarer, så er der kun et medlem der i dag bor i en bygd. De forhenværende bygdeboere var måske dem landsstyreformanden mente. Har man boet i en bygd for 25-30 år siden, og  det er korrekt at de har boet i bygderne for så mange år siden men gør det ikke nu, må jeg  sige, at i dag er forholdene helt anderledes end dengang. Derfor har deres bemærkninger om at de kommer fra en bygd ikke noget på sig.

 

Det er helt på sin plads at de forhenværende bygdebeboere er blevet medlemmer af Tinget her, men det at man har boet i en bygd, kan ikke sammenlignes med at man nu bor i en bygd. Det er også underligt, at jeg der aldrig har boet i en bygd, tager mere vare på deres tarv end dem der før har boet i en bygd.

 

Deres selvbestemmelsesret og at de fremover stadig skal have selvbestemmelsesret støtter jeg  hvorfor jeg også støtter, at de fortsat skal have medlemmer i kommunalbestyrelsen ligesom Inuit Ataqatigiit og Hans Enoksen også var inde på.

 

Akulliit Partiiat kom selvfølgelig med sit sædvanlige korte indlæg om at bygdebefolkningen skal nedtrappes, ligesom det også fremgår af nogen af kommunalbestyrelserne ikke længere får bygdemedlemmer.

 

Til den forhenværende bygdebeboer Jonathan Motzfeldt: Det hedder nu bygdebestyrelser, men Jonathan Motzfeldt omtalte dem to gange fra talerstolen som stadig værende bygderåd, men talen om bygderåd det har allerede været forældet før 1994. Og derfor støtter jeg Inuit Ataqatigiits forslag omkring den nye formulering af § 5, det er et godt grundlag for dette ændringsforslag.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Hr. Anton Frederiksen kan ikke være dommer over hvem der er bygdeboer. Den eneste der kan bestemme det, er en selv,  og jeg håber ikke at Kattusseqatigiit mener at de, der ikke har boet der, ikke er grønlændere. Det er en meget overfladisk tankegang. Det passer heller ikke med vores tankegang, at de der ikke bor i Grønland ikke kan kaldes grønlændere.

 

Jeg mener at kommer helt væk fra dagsordenspunktet. At man er alene om at hjælpe bygdebeboerne, det hører ingen steder hjemme. Jeg mener ikke at man kan sidde sådan nogen bemærkninger overhørig. Hvormeget har man ikke udbygget bygderne siden Hjemmestyrets indførelse. Man skal kende sin historiske baggrund, hvis man vil kritisere. Det er ikke første gang at jeg bemærker dette til hr Anton Frederiksen.

Udbygningen  af bygderne før og efter 1979 er vidt forskellig. Bygderne er blevet udbygget meget siden 1979. Jeg synes at vi skal gå bort fra den tankegang. Her i valgloven tænkes ikke på at man skal fokusere på en bestemt befolkningsgruppe. ”Lad os hjælpe de svage bygdebeboere” : det er en alt for gammeldags tankegang! Vi må bort fra den tankegang og styrke dem ud fra egnethed og ikke ud fra hvor man kommer fra.

 

Det er med den baggrund man har udarbejdet dette lovforslag. Når man lægger vægt på en fortalelse om bygdebestyrelse eller bygderåd, viser det bare at man ikke har ret meget at sige.

 

Inuit Ataqatigiit og andre efterlyste nogle tiltag. Dertil skal jeg sige at Landsstyret og KANUKOKA har indgået samarbejdsaftale om, hvordan bygdebestyrelsernes kompetence kan realiseres i henhold til styrelsesloven.

 

Det er planlagt, at der udarbejdes modulpakker omkring uddelegering til bygdebestyrelserne og  dygtiggørelse af medarbejderne i bygderne, således at man sikrer en forsvarlig sagsbehand­le alle steder. Opgaverne skal løses på den bedste og billigste måde og man skal satse på bedst mulig udnyttelse af de eksisterende ressourcer, herunder de lokale ressourcer.

 

I henhold til styrelseslovens kapitel 3, undersøges mulighederne for at etablere lille-kommuneordninger, da fremgangmåden kan være forskellig i mindre kommuner og i de store.  I den forbindelse skal man også undersøge hvilken kompetence de enkelte bygdebestyrelser  skal have.

 

Otte kommuner har meldt sig som pilot-kommuner, det er kommunene: Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Maniitsoq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiaanguit og Upernavik.

 

I Landsstyrets Sekretariat har man i Indenrigsafdelingen udarbejdet handlingsplan for hvordan  et pilot-projekt skal tilrettelægges. Det er planen at man starter med Kangaatsiaq, derefter i Nanortalik. De øvrige kommuner vil ingå i planen senere. Sagen pågår, og der er god dialog mellem Landsstyresekretariatet og KANUKOKA.

 

Med disse bemærkninger takker jeg endnu engang for flertallets indstilling og for at man går ind for vores indstilling fra Landsstyret, Jeg vil selvfølgelig bemærke, at enhver har ret til at fremkomme med ændringsforslag som landstingsmedlemmerne kan tage stilling. Jeg mener at den indstilling er kommet tydeligt frem, hvorfor jeg slutter her.

 

 

Niels Mattaaq, Siumut:

 

Jeg siger tak og har også nogle kommentarer til landstingsloven om kommunalbestyrelser.

 

I forbindelse med forslaget til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer er årsagen til at jeg bedt om at komme på talerstolen, at jeg har erfaret at flertallet har i sinde at stemme for lovforslaget.

 

Vi ved, at der i det man kalder yderkommunerne, er mange problemer, og jeg går ud fra, at der er tilsvarende problemer i andre byer. Derfor vil jeg komme med nogen kommentarer i forbindelse med kommunernes høringssvar til forslaget om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.

 

Det er kendt at jeg kommer fra et yder­distrikt, nemlig Upernavik, som har mange bygder. Bygderne har også været genstand for en høring. De ønsker en forbedring af deres levevilkår og kommunalbestyrelsen har taget den stilling til dette.

Kommunal­bestyrelsen er ikke enig i dette forslag selv om Upernavik ikke har været specielt nævnt her fra talerstolen, men i en sådan kommune med mange bygder, er man mest tilbøjelig til at have medlemmer fra hver eneste bygd. Såfremt kommunen gøres til én valgkreds lukker man af for, at de mindre bygder får repræsentanter i kommunalbestyrelsen. Man ved godt at dette forslag rammer befolknin­gen over hele Grønland, og lad os lige minde om at byerne i Grønland har meget, meget forskellige antal bygder.

 

For eksempel har Upernavik 10 bygder. Andre har bygder meget nær ved selve byen. For Upernavik betyder det, at når vejret er godt bruger man 10-15 dag på at rejse rundt i kommunen, og der bliver brugt mange midler på sådanne rejser.

 

Med disse få bemærkninger vil jeg meddele, at når vi foretager en afstemning omkring lovforslaget vil jeg undlade at afgive min stemme.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

 

Det er nødvendigt at komme op på talerstolen igen på grund af Kandidatforbundets udtalelser. Hr. Anton Frederiksen, du skal ikke bestemme hvor jeg kommer fra. Anton Frederiksen er i sin forelæggelse kommet ind på nogen ting, der trænger til en præcisering. Hvor han blandt andet på side 2 kom ind på: Vi fra Kattusseqatigiit ønsker ikke at bygdebefolkningen fratages deres beføjelser. Det kan enhver som slår på sin status som bygdebeboer ikke acceptere.

 

Men lovforslaget fratager ikke bygdebefolkningen nogen rettigheder, det er blot loven om valg, der vil blive ændret. Du sagde, at du var den eneste som støtter bygderne. Jeg har gennem 17 år brugt kræfterne på at opnå bedre forhold. Det er da meget rart, at vi ikke skulle gennem de hårde forhandlinger som vi tidligere har været igennem. På den måde er det politiske arbejde meget nemt for jer, specielt hvad det administrative område angår.

 

Hans Enoksen citerede mig ved at nævne fire enkelte ord. Inden du citerede de fire ord kom du ikke ind på de forudgående ord. Jeg sagde ”valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer uanset om de bor i bygd eller by, er dem der planlægger og prioriterer anlægsopgaver i kommunen uden spørgs­mål om en bygd er repræsenteret i kommunalbestyrelsen”. Det sagde jeg helt klart.

 

Jeg kan nævne et eksempel. Vi har to bygder, hvor der er to husstande, men med et fjernsyn på 16 kanaler og telefon og egen butik. De har ikke medlemmer i kommunalbestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde den service, der er for disse bygder.

 

Til Niels Mattaaqs bemærkning om at det vil ramme hårdt: det forstår jeg ikke rigtigt. Jeg fastholder, at jeg som politiker altid vil være forpligtet til at varetage bygdernes interesser. Jeg synes, at hvis man skal fremkomme med alle de negative ting, så er det et tegn på at man er meget usikker på sig selv, man er bange for at påtage sig opgaverne. Jeg er ikke bange for at nogle af bygderne måske kommer til at miste deres repræsentanter i kommunalbestyrelsen.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

For at der ikke skal være misforståelser ved 2. behandlingen har vi i sinde at stemme for Landsstyrets forslag og stemme imod Inuit Ataqatigiits forslag uanset om man kalder dem bygderåd eller bygdebestyrelser.

 

Ændringsforslaget her vil komme til at gælde til næste valg i 1997. Dengang vi talte om at indføre det kommunale selvstyre var der mange der var bange for om kommunerne overhovedet var i stand til at styre sig selv. Det vedtog vi dengang Anton Frederiksen måske gik i børnehave.

 

Men det vi opnåede dengang var at kommunerne selv kom til at styre deres egen økonomi også ved at selv kunne fastsætte deres skatteprocent. Og dette vil blive forstærket ved at vi går ind for nærværende lovforslag, hvorfor vi agter at stemme for Landsstyrets forslag og vil stemme imod Inuit Ataqatigiits ændringsforslag.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Når vi har sådan en åben debat, er vi ikke dem der uden videre går op og ned af talerstolen, især når vi går uden om selve dagsordens punkter. Men jeg anmodede om tilladelse til at kommentere noget der blev sagt her, nemlig det hr. Anton Frederiksen sagde om at Akulliit Partiiat vil lukke bygderne. Den diskussion er vi allerede kommet over.

 

Det har været en meget, meget stor gene for Akulliit Partiiat, da en journalist som allerede havde en partifarve i sit referat nævnte, at Akulliit Partiiat ville lukke bygder. Vi lever nu i 1996. Og når man så kommer til kort her på talerstolen, tager man ting op som har været sagt for mange år siden. Vi lever i Atomalderen nu, og vi taler ikke om nedlæggelse af bygder.

 

Som eksempel kan vi tage vores forslag om prislofter. Det var også et forslag til fordel for bygderne som Landsstyret også gik ind for efter vores forslag. Derfor må snakken om at Akulliit Partiiat vil lukke bygderne stoppe nu, også fordi det fordrejer dagsordenspunkterne. De ærede landstings­medlemmer gør jo sådanne ting, men det er korrekt at Akulliit Partiiat selvfølgelig kommen­terer punkterne meget kortfattet.

 

Når vi drøfter dagsordens punkter, gør vi det kortfattet og gerne kun de centrale punkter i lovforslagene. Derfor er jeg glad for at formanden også nævnte at Akulliit Partiiat som sædvanlig kortfattet men klart udtrykker deres meninger. Det siger jeg blot fordi jeg ikke lade være, men jeg går nu tilbage til vores dagsordens punkt.

 

Min stillingtagen til forslaget her har grundlag i høringssvarene, selv om jeg har haft et lille spørgsmålstegn ved forslaget hvad angår spørgsmålet om stedfortræderlisten, men det er i respekt over for flertallet.

 

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Jeg er meget glad for at der er så mange bygdebeboere her. Det er også fordi det har stor indflydelse på vores arbejde for bygderne. Men hvis I absolut vil være bygdebeboere, så overvinter på en bygd, så kan det være at I ændrer jeres mening.

 

I forbindelse med afstemningen vil jeg stemme for at forholdene ikke skal ændres og at bygderne har medlem­mer i kommunalbestyrelsen, derfor stemmer jeg mod forslaget og skal understrege at jeg vil stemme for IAs ændringsforslag.

 

 

Mødeleder:

 

Jeg ved at nogen er lidt stødte over at jeg har sagt nej til at give dem ordet for tredje gang, men deri ligger min forpligtelse. Således 2. behandling af forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer færdig, men inden da skal vi i henhold til § 36 i Forretningsordenen bede Inuit Ataqatigiit om at fremsætte et ændringsforslag.

 

I stk. 2 står der: Ændringsforslag kan kun fremsættes af Landsstyret, et udvalgs flertal og mindretal eller fire landstingsmedlemmer i forening. Og i stk. 3 står der: Ændringsforslag og de §§ de knytter sig til behandles først. Ændringsforslag kommer til afstemning først. Og i § 37 står der: Ændringsforslag skal være skriftligt formuleret og uddelt til Landstingets medlemmer det forslag ændringsforslaget vedrører kommer til behandling.

 

Det har Inuit Ataqatigiit opfyldt ved at fremsætte deres ændrings­forslag og det første vi skal stemme om er Inuit Ataqatigiits ændringsforslag:

 

  § 5.  Ved valg til kommunalbestyrelsen er hver kommune delt i valgkredse som angivet i bilag. Der henvises til Landstingslov nr. 2 af 30. marts 1982. I hver valgkreds vælges det i bilaget nævnte antal medlemmer til kommunalbestyrelsen.

  Stk. 2.  Hver bygd udgør et selvstændigt afstemningsområde og det i bygden valgte medlem af kommunalbestyrelsen er samtidig medlem af bygdebestyrelsen.

 

De der stemmer for dette ændringsforslag bedes rejse sig. 8.

 

De der stemmer imod ændringsforslaget bedes rejse sig. 21.

 

De der undlader at stemme bedes rejse sig. 2.

 

 

Og således er ændringsforslaget nedstemt.

 

Og vi skal stemme om forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygde­bestyrelser og menighedsrepræsentationer i forbindelse med 2. behandlingen.

 

De der stemmer for at det går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form bedes rejse sig. 21.

 

De der stemmer mod bedes rejse sig. 8.

 

De der undlader at stemme bedes rejse sig. 2.

Således er 2. behandlingen af punkt 9, forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrel­ser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, afsluttet. Det vil sige det går over til 3. behandling i sin foreliggende form. Men inden da skal det behandles i lovudvalget.

 

Og således er vi også igennem vores dagsorden for idag, men vi har dog et punkt hvor vi skal stemme. Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug har anmodet om at 2. behandlingen af punkt 52 udsættes på grund af travlhed.

 

Formandsskabet foreslår at punkt 52 behandles den 24. oktober og 2. behandlingen vil så ske til den tid. Og det er vedtaget.

 

Vi har følgende dagsorden imorgen, fredag den 18. oktober 1996: Punkt 10, Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttrædelse for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed, punkt 53, Forslag til landstings­forordning om støtte til fiskeri, fangst og landsbrug, punkt 14, Forslag til landstingsbevillings­lov 2/1996, og endelig punkt 24, Redegørelse om hjemtagning af psykiatrien. Derudvoer er der fredagsforespørgsler. Og således er landstingsmødet for i dag slut.