|
Dagsordenens punkt 08-09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Otto Steenholdt, Atassut:
Vedrørende forslag til landstingslov om valg til Landstinget og forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. Ved 2. behandlingen i Landstinget af forslagene blev der fremsat en række ændringsforslag til lovforslagene. Lovforslagene med tilhørende ændringsforslag blev af et enigt Landstings henvist til behandling i Lovudvalget inden 3. behandlingen.
Lovudvalget har så behandlet førnævnte forslag. Betænkningen er omdelt til Landstinget, og vedrører ændringsforslag til §§ 35 og 37 om brevstemmer. Ændringsforslaget vil indebære at brevstemmer kan tages i betragtning selv om de ankommer til afstemningsstedet inden for tidsrummet mellem kl. 10 og 20 på valgdagen. Kun brevstemmer der ankommer inden kl. 10 tages i betragtning efter de nugældende regler.
Udvalget skal efter grundig overvejelse af forslaget indstille at Landstinget vedtager følgende ændringsforslag til § 35:
Stk. 1. ”Umiddelbart efter afstemningens afslutning åbnes de modtagne omslag af afstemningslederen, som undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et kryds ved den pågældende vælgers navn på valglisten, hvorefter konvolutten med stemmesedlen nedlægges uåbnet i stemmekassen.”
Stk. 3. ”Omslag, der først modtages efter afstemningens afslutning, kan ikke tages i betragtning.”
Stk. 4. ”Brevstemmer fra vælgere, der har stemt på valgdagen, kan ikke tages i betragtning.”
Vedrørende ændringsforslag til § 37 om ugyldige stemmesedler: Efter Lovudvalgets opfattelse er der dog ikke uoverensstemmelse mellem lovforslagenes formulering og ændringsforslaget, og jeg regner med, at der kommer flere kommentarer om disse.
For eksempel vil en stemmeseddel til et landstingsvalg efter de hidtidige regler blive kendt ugyldig såfremt den er forsynet med en række af krydser mellem en kandidat og selve afkrydsningsrubrikken. En sådan stemmeseddel vil efter de foreslåede regler være gyldig.
Om forslaget til adskillelse af valg til kommunal- og bygdebestyrelser og valg til menighedsrepræsentationer: Valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer har hidtil foregået på samme tid og samme sted. Det foreliggende lovforslag indebærer således ingen ændringer hvad netop dette angår. Derimod har valg til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser hidtil foregået på forskellige tidspunkter.
Til forslaget om fåreholdernes mulighed for fællesbestyrelse over kommunegrænserne: Landsstyrets Sekretariat har overfor udvalget oplyst at man er opmærksom på problemstillingen og der arbejdes med spørgsmålet i forbindelse med lovgivning på en række forskellige områder.
Og da har Lovudvalget følgende indstilling: Lovudvalget skal således indstille at lovforslagene overgår til 3. behandling med de foreslåede ændringer til § 35. Og så er der en mindretalsudtalelse, hvor Inuit Ataqatigiit ønsker at fastholde at den gældende valgkredsinddeling vedrørende valg til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser opretholdes og at forslaget til § 5 ændres i overensstemmelse hermed, således at hver kommune fortsat er opdelt i flere valgkredse.
Inuit Ataqatigiit foreslår følgende ændring til § 5, og jeg citerer:
§ 5. Ved valg til kommunalbestyrelsen er hver kommune inddelt i valgkredse som angivet i bilag 1 (bånd 282 slutter) i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 2. februar 1993 om ændring af bilag 1 og 2 i Landstingslov nr. 2 af 30. marts 1982. I hver valgkreds vælges det i bilaget nævnte antal medlemmer til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Hver bygd udgør et selvstændigt afstemningsområde og de i bygden valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen er samtidig medlem af bygdebestyrelsen.
Og hermed har jeg så fremlagt betænkningen vedrørende forslag til landstingslov om valg til Landstinget og forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Lovudvalget består af følgende medlemmer: Jonathan Motzfeldt og Niels Mattaaq, Siumut, Anders Nilsson og Otto Steenholdt, Atassut, og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
På Landsstyrets vegne vil jeg takke for Lovudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingslov om valg til Landstinget og forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Landsstyret kan tilslutte sig Lovudvalgets indstilling om den foreslåede ændring af § 35, og på Landsstyrets vegne vil jeg anbefale Landstinget at tage betænkningen til efterretning og følge anbefalingen fra Lovudvalget om at stemme for Landsstyrets forslag.
Kristine Raahauge, Siumut:
Vedrørende forslag til forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer skal jeg udtale: Ved 1. og 2. behandlingen af nærværende forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer tilsluttede vi os fra Siumut det forelagte forslag.
Idet vi iøvrigt tilslutter os landstingsudvalgets ændringsforslag tager vi fra Siumut betænkningen til efterretning i sin helhed. Med henvisning til vores bemærkninger ved 1. og 2. behandlingen skal vi meddele at vi stemmer for forslagets vedtagelse.
Vi skal benytte denne lejlighed til at gentage vores opfordring til Landsstyret til at virke for at der i tilknytning til vedtagelse af lovforslaget gennemføres kursusvirksomhed for bygdebestyrelser og disses personale vedrørende administrative opgaver, ansvarsområder og planlægningsopgaver i samarbejde med kommunerne.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Med hensyn til de to forslag skal jeg forkorte især vores indlæg til punkt 9. Vedrørende punkt 8, forslag til landstingslov om valg til Landstinget, er vi i Atassut glade for at man i Lovudvalget positivt har tilsluttet sig vort forslag til lovændringens 2. behandling, nemlig om, at brevstemmesedlerne betragtes som gyldige ved deres modtagelse på valgdagen samt at vi har taget til efterretning at udvalget efter en grundig gennemgang af vort forslag har vurderet at ændringen ikke medfører væsentlige virkninger.
Med hensyn til forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer: I forbindelse med forslagets 2. behandling havde vi stillet forslag. Idet vi henviser til disse skal jeg uden at uddybe det nærmere meddele at Atassut vil stemme for forslagene.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til denne fælles betænkning om de omhandlede forslag og det svarnotat Landsstyret har hertil her ved 3. behandlingen, idet opmærksomheden skal henledes på at vi specielt vil knytte vore bemærkninger til forslaget omkring nyordningen med én valgkreds i kommunerne.
Vi vil dog allerede her indledningsvis præcisere at vi for så vidt angår det sidstnævnte på grund af uenighed herom allerede via udvalgsbetænkningen har en mindretalsindstilling fra Inuit Ataqatigiit, som vi naturligvis fastholder, og som vi regner med bliver genstand for en særskilt afstemning. Mindretalsindstillingen vedrører den del af forslaget, der omhandler de nye regler, der herefter agtes gennemført med hensyn til valgene til såvel kommunalbestyrelserne som til bygdebestyrelserne.
Som bekendt er alle tilstedeværende her i salen ikke uvidende om at vort land er ganske stort med en lang kyststrækning og med et meget spredt bosætningsmønster. Set i lyset af disse kendsgerning har det derfor altid været sådan, netop fordi vi har ønsket at fastholde folkets enhed og deres samhørighedsfølelser til hinanden på trods af disse afstande, at vi til dato har indrettet vore valghandlinger til samfundets kompetente forhandlinger ud fra det bærende princip om at vore medborgere fra yderdistriktsområderne samt bygdebefolkningen også skal sikres en tæt medvirken for derved også at muliggøre at der garanteres en reel mulighed for direkte medindflydelse i den demokratiske proces for disse medborgere også.
Netop derfor og fordi vi altid har villet undgå den situation at risikoen for at yderdistriktsbefolkningen mere fremherskende skal gå i glemmebogen har vi som bekendt inddelt landet i valgkredse og frem for alt i enkeltmandskredse for yderdistrikterne, når vi taler om valg til Landstinget, og som der ikke er nogen intentioner om at ændre heller. Altså skal vi fra Inuit Ataqatigiit fastholde denne fremgangsmåde også for så vidt angår valgene til såvel kommunalbestyrelserne som bygdebestyrelserne.
Når talen således er om at gøre kommunerne til én valgkreds, hvilket vi ikke kan tilslutte os, vil Inuit Ataqatigiit derfor heller ikke undlade at henvise til det modsætningsfyldte i at man for så vidt angår valg til Landstinget nu opretholder yderdistriktsbefolkningens muligheder for direkte indflydelse og deltagelse, mens det modsatte er tilfældet når talen er om den store bygdebefolknings mulighed for samme, når disses indflydelsesmuligheder i stedet burde fremmes i de enkelte kommunalbestyrelsers arbejde, hvad er så egentlig grunden til at bygdernes direkte indflydelsesmuligheder skal indskrænkes.
Høringsresultatet inden denne 3. behandling havde nemlig dette meget klare budskab at 17 bygdebestyrelser ikke har noget imod at gøre kommunerne til én valgkreds, mens hele 27 bygdebestyrelser er klart modstandere heraf. En af de hørte bygder ville end ikke tage stilling til høringsspørgsmålene eftersom de allerede efter 2. behandlingen havde resigneret og taget det meget store landstingsflertal til efterretning, mens 10 bygdebestyrelser overhovedet ikke havde meldt tilbage. Eftersom de rette høringsparter i denne sag ikke kun er kommunalbestyrelserne men også bygdebestyrelserne, og de på indeværende tidspunkt har fortalt os landstingspolitikere hvad de egentlig mener om dette spørgsmål skal vi fra Inuit Ataqatigiit her til slut meget indtrængende appellere til at flere end ved sidste afstemning vil tilslutte sig vores ændringsforslag og stemme sammen med os eftersom dette som nævnt også ville være en efterkommelse af et overvejende flertal af bygdebestyrelsernes egne ønsker.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Med henvisning til vore udtalelser ved 1. og 2. behandlingerne af både punkt 8 og punkt 9 skal vi meddele at vi går ind for ændringsforslagene her ved 3. behandlingen og at vi stemmer for forslagene her ved 3. behandlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Vedørende forslag til landstingslov om valg til Landstinget skal vi fra Kandidatforbundet udtale at vi henviser til mine udtalelser ved 1. og 2. behandlingen. Da disse bemærkninger ikke på nogen måde er blevet berørt af Lovudvalget under sit udvalgsmøde den 21. oktober og følgelig heller ikke på mindste måde i betænkningen fra 25. oktober må jeg tyde det derhen at flertallet i Landstinget der har dannet Landsstyrekoalitionen ikke er interesseret i eller heller ikke finder det fornødent at vurdere mindretalsudtalelserne.
Derfor finder jeg det ikke fornødent at afgive min stemme vedrørende dette forslag, da jeg absolut havde regnet med, at der ville komme en begrundet udtalelse om mine bemærkninger fra udvalget. Spørgsmålet om hvorledes det samlede udvalg stiller sig med hensyn til disse spørgsmål er af interesse for dem der stiller op til valg uden for partierne, men nu har jeg forstået at mine bemærkninger i sagen ikke har interesse, da jeg ikke er medlem af noget parti.
Vedrørende forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer skal jeg udtale her ved 3. behandlingen:
Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine bemærkninger under lovforslagets 2. behandling understrege, at jeg fra Kandidatforbundet ikke vil medvirke til begrænsninger i borgernes rettigheder til at blive repræsenteret i folkevalgte organer, fordi såfremt forslaget bliver fuldt vedtaget i sin foreliggende form, bliver en del af bygdebefolkningens rettigheder til at blive valgt ind i kommunalbestyrelserne dem frataget. Endvidere kan bygdebefolkningens reaktioner via pressen med modstand mod lovforslaget bare sidde overhørig, og endelig viser den sidste høring, at der er klart flertal imod, at kommunerne fremover bliver én valgkreds. Derfor vil jeg ikke stemme for forslagets § 5 og vil stemme sammen med mindretallet.
Jeg selv har ikke været bygdebeboer, men dog finder som meget vigtigt at alle bygdebeboerne selv fra de mindste bygder skal have mulighed for at kunne påtage sig medlemsskab og medansvar i kommunalbestyrelserne.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Med hensyn til den sidste ordfører så er jeg efterhånden ved at vænne mig til at Kandidatforbundet ikke stemmer med. Det bliver mere og mere almindeligt. Der kan jeg bare sige det sådan at de vil godt tale med, men de vil ikke være med til at tage et ansvar, men dem har vi også plads til. Flere ordførere blandt andet Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på at der var så og så mange der sagde ja, mens der var så og så mange der sagde nej, mens dem der sagde nej var 27 og de der gik ind for forslaget var 17. Jeg mener også at det er interessant at man har fremlagt for udvalget hvem der har sagt ja og hvem der har sagt nej. Når man så sammentæller hvor mange bygdebestyrelser der har været imod forslaget, hvilket man kan se af redegørelsen, er det 3?63 der går imod forslaget og 3.037 bygdebeboere har sagt nej og sagt at man først indfører denne form i år 2001 og dem der er usikre er endnu færre. Det vil sige, at det er 8.500 bygdebeboere, der er med i selve undersøgelsen. Man kan bruge statistikken på forskellige måder, og selv man kan være kreativ på den måde, så er det dog et absolut flertal af bygdebeboernes antal der går ind for at man bruger den foreslåede ordning, hvorfor Landsstyret indstiller, at man går ind for Lovudvalgets forslag, det vil sige flertalsindstillingen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
En af de ting vi har debatteret her i dag er et forslag om en undersøgelse af mulighederne for at få selvstyre. Der blev det påpeget at man blandede to forskellige forslag, mens en anden partiformand fik mulighed for det. De forskellige dagsordens punkter bør behandles hver for sig.
Om det skal være afgørende hvor mange mennesker der bor i en bygd, så må man også vurdere valgkredsene ud fra befolkningsgrundlaget. Det er en helt anden ting med hensyn til bygdebefolkningsantallet. Det er bygderne, der skal vurderes under ét, og respekteres som sådan.
Vi går ikke ud fra hvor mange beboere en by har når man opdeler den i valgkredse. Ved tanken om at man gør kommunerne til én valgkreds har begrundelse i at de forbedringer vi har vedtaget i 1994 ikke en gang er blevet realiseret. Vi er enige i at befolkningen stadig ikke er modent til selvstyre, men her i salen og måske især her i efteråret under samlingen har man gentaget én bemærkning, der siger at et absolut flertal. Når man bruger det så bruger koalitionen det overfor IA, hvor de også gentager, at vi gerne vil høre hvad mindretallet siger, men at det er flertallets mening der skal følges, men hvorfor vil man så ikke acceptere og bruge en flertalsbygdebestyrelsesindstilling.
Hans Enoksen, Siumut:
I forbindelse med den nye fremgangsmåde ved valgafvikling, der har jeg været imod. Min begrundelse herfor var at den løsning er sket hen over hovedet på bygdebefolkningen. Vi har også alle hørt at et flertal under bygdekonferencen gik imod, og da den var til høring var der endnu flere som ikke ønskede men man ville ikke høre deres holdninger. Den kan jeg selvfølgelig godt forstå, fordi der er mange som kommer fra byerne og ikke kender til forholdene i bygderne for bygdebestyrelserne og i kommunalbestyrelserne.
Vi er udfra vore egne erfaringer bange for at vi kan få problemer når vi ikke har nogen til at forsvare os i kommunalbestyrelsen. Det er blevet sådan at bygdebestyrelsernes beføjelser skal øges, det er rigtigt, og det er ikke til at forundres over at bygdebefolkningen er gået ind for dette. Vi i bygderne har brugt en masse kræfter på at opnå rettigheder for at undgå at alt bliver styret fra byerne. Da vi endelig nu får større beføjelser, så vil også afskaffe muligheden for at vi har nogen til at støtte os fra vores egen bygd. Jeg taler ud fra de erfaringer jeg har.
Man vil ellers gerne forbedre serviceringen af bygderne, men det er som om det går den gale vej. Eksempelvis, hvordan er forholdene i INI A/S ? Før i tiden har vi kunnet sørge for at boliger som ikke bebos længere i løbet af kort tid bliver beboet igen. Før i tiden var det sådan at når vi indhandlede kunne vi få vores afregning med det samme efter kort. Idag er det sådan at der kan gå op til ti dage med afregningerne.
Mødeleder:
Landstingsformanden mener ikke at dette vedrører selve emnet.
Hans Enoksen:
Udtalelserne fra Landsstyreformanden om at flertallet af høringssvarene fra bygderne er gået ind for forslaget, men forholdene er meget forskellige, når man ser på Iginniarfik og Kangaamiut er befolkningsgrundlaget meget forskelligt.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Jeg synes at der har været undersøgt og der har været høring i samtlige bygder, så undrer det mig, at man har ”handlet hen over hovedet på bygdebefolkningen” som Hans Enoksen siger. I forbindelse med Bygdekonferencen blev det også debatteret, hvor næsten nogenlunde samme antal var for og imod. Det passer ikke at man prøver at trække noget hen over hovedet på bygdebefolkningen. Iginniarfik og Kangaamiut har forskellig holdning. Kangaamiut har sagt ja, hvorimod Iginniarfik har sagt nej. Vi kan også sammenholde det med Kangaamiut og Ittaajimmiit, hvor Ittaajimmiit har sagt ja med en befolkning på kun 22.
Når man kikker på bygdebefolkningen så er det flertallet af repræsentanterne i bygderne der sagde ja. Og jeg skal endnu engang nævne, at hvis man er bange for at en kommune bliver én valgkreds, hvordan kan man så tale om et folks selvstændighed. Der mangler logik.
Niels Mattaaq, Siumut:
Vi ved at visse byer har mange bygder og høringen er pågået i disse byer. I vores egen by, hvor der er mange bygder, har kommunalbestyrelsen sagt nej, og jeg holder fast ved det ud fra den betragtning at vore mange bygder, eller i hvert fald flertallet af vore bygder har været betænkelige ved at man laver kommunen til én valgkreds.
Jeg skal her bemærke at jeg fastholder mine bemærkninger i forbindelse med 2. behandlingen, men her skal man også tænke på, at jeg respekterer bygdebefolkningens mening, hvorfor jeg vil undlade at stemme i den forbindelse.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Man skal ikke tro at jeg bare sidder og driver den af og stemmer for flertallet. Jeg vil stemme efter min egen overbevisning og det skal være sådan. Jeg repræsenterer selvfølgelig nogle vælgere og der vil jeg benytte min egen mulighed for at stemme efter min egen overbevisning og det vil jeg benytte mig af. Landstingsmedlemmerne har kun én bygdebeboer og det er Hans Enoksen og det kan man ikke lave om på. Hvis de forhenværende bygdebeboere ikke flytter tilbage til bygderne, kan de ikke betragtes som bygdebeboere. Hans har fremført helt eksakte forhold omkring bygdeforholdene, men desværre blev han afbrudt i sin tale. Sådanne forhold (formanden skal ikke kritisere) Vi kan ikke blive ved at acceptere sådanne forhold. Vi er alle ansvarlige også i forhold til bygderne, selv de mindste bygder bør have medindflydelse. Det er den eneste måde de har mulighed for at have indflydelse, og det kan jeg slet ikke acceptere.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg vil gerne betegne det her, som at man forbigår flertallet af bygdebestyrelserne der sagde nej, som at man forbigår denne beslutning. I henhold til mine erfaringer i bygderne vil jeg stemme imod uden at have det mindste samvittighedsnag.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Hans Enoksen har fuldstændig ret i det han sagde. Hans Enoksen har tidligere fremført det helt klart. Sidste år var der bygdekonference for bygdebestyrelserne og flertallet stemte imod at man etablerede kommunen som én valgkreds. Her i forbindelse med 3. behandlingen af lovforslaget har Lovudvalget haft høring efter bogen, det vil sige, i stedet for at gå ud til kommunalbestyrelsen er man gået direkte til bygdebestyrelserne for at høre hvad de siger. Der har et absolut flertal, som man er så glad for at sige her, sagt nej til dette forslag. Det vil sige to gange har man sagt nej til dette forslag. Hvis man ikke er døv så må man tage det meget klare budskab til efterretning. Og derfor har Hans Enoksen ret i at man nu er ved at handle hen over hovedet på bygdebefolkningen fra Landstingets side. Man kan ikke tyde det på anden måde.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Det er kutyme i forbindelse med 3. behandlingen at fire landstingsmedlemmer eller Landsstyret kan fremkomme med ændringsforslag. Da vi nok snart skal til at stemme om det, kan man ikke bare sige, at man tager noget ud fra den blå luft og hen over hovedet på bygdebefolkningen eller ikke vil høre bygdebefolkningen. Bygdebefolkningen anmoder om at de gerne vil have større medindflydelse. Det startede sidste år. Sådanne tiltag går i gang og er vejen til større medindflydelse. Derfor må vi sige at sådanne ting, der har været drøftet blandt andet i bygdebestyrelsen, hvor der har været udskiftning i bygdebestyrelserne og i kommunalbestyrelserne, dette arbejde er endelig færdiggjort. Derfor vil vi på vegne af beygdebefolkningen stemme for dette forslag med glæde.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Man kan ikke tilfredsstille alle. Under 2. behandlingen af forslaget her understregede jeg ellers at jeg ikke vil flygte fra mit ansvar. Jeg er også medlem af kommunalbestyrelsen.
Den udvikling bygderne er i gang med vil vi ikke bremse. Kommunen er forpligtet til at se hele kommunen som en helhed også bygderne. Såfremt kommunen nedprioriterer sine bygder, har den ikke opfyldt sine pligter, derfor vil jeg stemme for forslaget fordi uanset om bygderne mister deres kommunalbestyrelsesrepræsentanter, er det stadig mit ansvar også at arbejde for bygderne.
Anders Andreassen, Siumut:
Jeg vil under respekt for kommunalbestyrelsens beslutning også stemme imod forslaget. Man har holdt en afstemning i Ammassalik kommune, og der stemte flertallet imod forslaget, hvorfor jeg vil respektere det og stemme imod forslaget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem:
Jeg tror nok der blev sat spørgsmålstegn ved begrebet et absolut flertal. Det er også min pligt at sige at i foråret under 1. behandlingen blev man enige om at man skulle bruge resten af foråret og sommeren til at foretage en høring i befolkningen hvorfor vi uden at være tilbageholdende har foretaget en høring, hvorefter de så har meldt tilbage. Ud fra den tilbagemelding har mit bagland med et absolut flertal besluttet at stemme for forslaget.
Mødeleder:
Vi skal foretage afstemning. Jeg skal i henhold til vores forretningsorden meddele, at der kræves et absolut flertal og det er det der bruges. Og nu skal vi til at foretage en afstemning. Først er der en mindretaludtalelse, hvor Inuit Ataqatigiit....