Dagsordenens punkt 07-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Otto Steenholdt, formand for lovudvalget, Atassut
Jeg skal forelægge betænkning fra Landstingets Ombudsmand for 1995, men forinden vil jeg gerne på vegne af udvalget takke Ombudsmanden også for at vedkommende har fremlagt så god en beretning.
Landstingets Lovudvalg har gennemgået den af Landstingets Ombudsmand i henhold til Landstingslov nr. 7 af 13. Juni 1994 om Landstingets Ombudsmand § 10, stk. 2 ,afgivne årlige beretning om Landstingets Ombudsmands virksomhed.
Et enigt udvalg skal udtrykke tilfredshed med Landstingets Ombudsmands første beretning og bemærke, at det for Grønland er en historisk begivenhed at nå hertil i den demokratiske virksomhed.
Landstingets Lovudvalg har i forbindelse med udvalgsarbejdet haft indkaldt den fungerende Ombudsmand, der mundtligt over for udvalget har haft lejlighed til at redegøre for sin virksomhed og besvare spørgsmål fra udvalget.
Udvalget har med interesse noteret sig Landstingets Ombudsmands bemærkninger vedrørende uafklarede kompetenceområder, f.eks. bl.a. i forhold til Boligselskabet INI. Landsstyret har ifølge beretningen lovet at afklare spørgsmålet om, hvorvidt Landsstyret agter at inddrage Boligselskabet under Landstingets Ombudsmands kompetence efter ombudsmandslovens § 4, stk. 2 ved at lade Boligselskabet være omfattet af landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og landstingsloven om offentlighed i forvaltningen. Da afklaring af dette spørgsmål ikke ses at have fundet sted endnu, skal et enigt lovudvalg opfordre Landsstyret til at afklare dette problem snarest.
Videre skal udvalget gøre opmærksom på de problemer som Landstingets Ombudsmand har bemærket sig i forhold til specielt Erhvervsstøtteudvalget. Udvalget skal indstille, at der ved fremtidig lovgivning tages hensyn til de af Landstingets Ombudsmand rejste problemstillinger.
Med disse bemærkninger indstiller et enigt lovudvalg følgende:
Forslag
til landstingsbeslutning om Landstingets Ombudsmands beretning for året 1995
Landstinget tager Landstingets Ombudsmands beretning for 1995 til efterretning.
Udvalget har følgende medlemmer Jonathan Motzfeldt og Niels Mátâk Siumut, Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson og Otto Steenholdt, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut.
Ombudsmandens Landstingets beretning er et nyt kapitel i vores arbejdsform. Et sådan skridt i vores demokratiske system har været længe undervejs. Man har længe både fra Hjemmestyrets og kommunernes side længe udtrykt ønske om etablering af en sådan institution, som en nødvendighed i et så ungt demokrati som hos os.
Ombudsmandens beretning er da også en bekræftigelse på, at dette ønske fra de offentlige instanser, samt iøvrigt fra mange enkelt personer i dette land har været berettiget, og at behovet i høj grad er tilstede.
Vi kan godt forstå at Ombudsmanden har været afvisende overfor henvendelse vedrørende Hjemmestyrets aktieselskaber, da de ikke er indbefattet klart som Ombudsmandens arbejdsområder. Derimod anbefaler vi, at henvendelsen fra Ombudsmandens side til Landsstyret vedrørende INI A/S om, at dette selskab kommer ind under Ombudsmandens kompetenceområder modtages positivt fra Landsstyrets side.
Der er ingen tvivl om, at en hel række sager fra denne offentlige aktivitet med så mange politiske forgreninger kræver et arrangement af denne karakter. Det er også glædeligt og en rigtigt disposition, at vores Ombudsmand er blevet medlem af det europæiske Ombudsmandsarbejde, og dermed i Ombudsmændenes Verdensorganisation IOI.
For Landstingets daglige administration og ikke mindst for de enkelte Landstingsmedlemmer er det vigtigt at få helt klart at vide, at Ombudsmanden ikke kan tage stilling til Landstingets virksomhed herunder Landstingets Stående Udvalg eller Ad Hoc Udvalg; det ligger simpelthen uden for hans kompetenceområde.
Ombudsmandens rapport afspejler sig igennem de sager der er rejst til behandling fra alle dele af det grønlandske samfund. Det kan man se ved at studere de enkelte sager, der har været til behandling, og mange andre der er i venteposition.
I betragtning af den foreløbige kortvarige virksomhedsarbejde, og på grundlag af flere års politiske virksomhed i vores samfund, mener vi at institutionens berettigelse er blevet bekræftiget på en klar måde.
Og vi er bekendt med, at med en så ny institution i sit arbejdsområde ønsker Landstingets lovudvalg et nærmere samarbejde med Folketingets Retsudvalg; et ønske vi fra Siumut side støtter, således at samarbejdet mellem Landstingets lovudvalg og Ombudsmandsinstitutionen heroppe fortsat kan høste gode erfaringer fra denne kant.
Og uden for mit ordførerindlæg, så vil jeg gerne lige bemærke. Her i dag sagde Landstingets formand hjertelig tak til den afgående Ombudsmand Emil Abelsen for hans kortvarige, men velbegyndt arbejde i Ombudsmandsinstitutionen.
Vi vil fra Siumuts side tilslutte os denne hjertelige tak med at understrege, at vi er meget tilfredse med Emil Abelsen indsats i denne begyndelse af en virksomhed, der allerede har vist sin gode eksistens berettigelse under denne beretning. Hjertelig tak kære ven Emil, vi tager Anorakhætten af for din indsats.
Og vi tager den spændende og meget velskrevende til efterretning, og vi vil fra Siumuts side ønske god vind for Ombudsmandsinstitutionen fremover.
Anders Nilsson, Ordfører for Atassut.
Med denne beretning fra Landstingets Ombudsmand er en ny tid i Grønland sat på print. Den almindelige borger kan nu uden udgift få en kvalificeret hjælp, når han eller hun føler at Hjemmestyret eller en kommune har tilsidesat de regler for deres virke, som er fastsat af Landstinget.
Ombudsmandens betydning kan ikke alene måles på den beretning, der her er fremlagt. For selv om det er interessant læsning, der kan bruges som vejledning for kommunerne og Hjemmestyret til en bedre og mere korrekt administration, så ligger den største effekt i indførelsen af Ombudsmandsinstitutionen i selve den kendsgerning at Ombudsmanden findes og er en, der kan klages til.
Det ved enhver af de ansatte indenfor Hjemmestyret og kommunerne, og det har helt sikkert, allerede fra Ombudsmandens første dag betydet en mere korrekt sagsbehandling og betjening af borgerne.
Den fremlagt beretning skal ikke alene tjene som en offentlig gabestok for kommunerne og Hjemmestyret - en udstilling af dårlig og fejlagtig sagsbehandling. Beretningen skal også bruges af Landstinget, så vi kan læse, hvordan dårlig gennemtænkt lovgivning kan resultere i usikker og flakkende administration.
I Ombudsmandens beretning peges der specielt på to områder, hvor Landstinget bør tage stilling.
Det ene område angår boligselskabet INI A/S. Skal INI være omfattet af Ombudsmandens kompetence ?
I Atassut mener vi Aja. I forhold til borgerne er INI at sidestille med alle andre offentlige kontorer. Der administreres samfundsgoder af stor betydning for den enkeltes velfærd - naturligvis skal man kunne klage til Ombudsmanden og derved få undersøgt om en given sagsbehandling er foregået i overensstemmelse med de gældende regler.
Det andet område angår såkaldt kollegiale organer, hvor Landstingsmedlemmer besætter hele eller dele af organet.
Ombudsmanden nævner eksplicit Erhvervsstøtteudvalget, der i realiteten er et udøvende organ, og derfor logisk set ikke hører hjemme under Landstinget.
Det har tidligere været foreslået at nedlægge Erhvervsstøtteudvalget og overføre udvalgets funktioner til Landsstyret. Forslaget blev nedstemt, men Ombudsmandens beretning gør det aktuelt at tage dette problem op til fornyet debat. Det kan passende ske på den kommende forårssamling.
Så skal jeg tilføje at også vi fra Atassut skal rette en tak til Emil Abelsen for hans indsats, desværre blev det kort, men det er startet godt op, det skal du have tak for.
Med disse bemærkninger skal vi tage Ombudsmandens beretning til efterretning.
Johan Lund Olsen, Ordføre for Inuit Ataqataqiit.
Den første beretning overhovedet fra Landstingets Ombudsmand, og som iøvrigt er lidt af en historisk begivenhed i Landets historie, ved netop ved at være den første af sin art, er Inuit Ataqataqiit ganske godt tilfredse med, hvorfor vi heller ikke kan undlade at bemærke, at det iøvrigt er interessant læsning.
Inuit Ataqataqiit finder derfor også, at det er en god lejlighed ligeledes at opfordre samtlige tilstedeværende medlemmer af Landstinget til at gennemgå den, idet vi samtidig skal rette denne opfordring til alle interesserede medborgere også.
Ved læsning af beretningen bekræftes vi også i, at det ikke var helt galt, da vi i Landstinget i 1994 traf en beslutning at oprette Ombudsmandsinstitutionen, og at vi deri ser en bekræftigelse på at det grønlandske samfund, ikke kan være foruden denne institution.
Det er jo således at det er i Ombudsmandens primære opgave, at gå ind i de ofte ikke nemme sager, hvor i borgerne føler sig dårlig behandlet af det offentlige system, og hvor borgerne har udtømt alle klagemuligheder, for netop derved de sikre ,at borgerne får en korrekt og retfærdig behandling i deres møde med det offentlige system.
Landstingets Lovudvalg har ligeledes behandlet omhandlede beretning og afgiver betænkning herom. Heraf fremgår blandt andet ,at udvalget opfordrer Landsstyret, til at afklare forskellige problemer, som Ombudsmandens beretning også har peget på, specielt hvad angår boligselskabet INI A/S sagsområder, samt spørgsmål, der relaterer sig til de virksomhedsområder, som det nuværende Erhvervsstøtteudvalg er pålagt at løse.
Eftersom det ikke har undgået Inuit Ataqataqiit særlige opmærksomhed, at borgernes muligheder for klageadgange startede med 1990, og i takt med at de Hjemmestyreejede virksomheder er omdannet til aktieselskab, nu synes på vej til at blive udhulet og ikke mindst fra Ombudsmanden selv angives som problematisk, når han beretter at han i årets løb har modtaget en del klager over Hjemmestyrets aktieselskaber, uden at han har haft en mulighed, for at skride ind på grund af manglende kompetence,- så skal vi indstille, at dette tiltagende problem tages op i Lovudvalget, forinden forårssamling med henblik på eventuelt løsningsmuligheder.
Dette synes nødvendigt , eftersom endnu flere af Hjemmestyrets virksomheder påtænkes omdannet til rene aktieselskaber de nærmest år, og at vi netop med denne revision fra Landstingets side, har en særlig forpligtigelse til at sikre, at borgernes reelle klagemuligheder ikke udhules samtidig.
Såfremt dette ikke sker er der nemlig farer for, at vi derved fjerner os længere væk fra de intentioner og målsætninger, vi havde i starten med indførelsen af en Ombudsmandsinstitution, hvilket Inuit Ataqataqiit på ingen måde ønsker sig.
Og med disse bemærkninger, og da vi skal rette en stor tak til Ombudsmandsinstitutionen for veludført arbejde, skal Inuit Ataqataqiit hermed sige tak til dig Emil Abelsen .... ,og skal hermed meddelelse af Inuit Ataqataqiit godkender Lovudvalgets betænkning.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat.
Indledningsvis skal jeg sige, at Akulliit Partiiat tager Landstingets Ombudsmands beretning til efterretning.
Vi har været spændt på den første beretning; vi har jo budt Ombudsmandsinstitutionen velkommen med kyshånd, da det er en ny mulighed for beskyttelse af hver enkel borger.
Vi er godt tilfredse med beretningen og ønsker Landstingets ombudsmandsvirksomhed fortsat god arbejdslyst.
Nogle uafklarede kompetenceområder, f.eks. i forhold til INI A/S, tager vi til efterretning, og håber, at dette område bliver afklaret så hurtigt som muligt.
Vi giver udvalget ret i, at der med hensyn til erhvervsstøtteudvalget ved fremtidig lovgivning tages hensyn til de af landstingets ombudsmand rejste problemstillinger . Med disse få ord tager vi beretningen til efterretning, og går ind for udvalgets få indstillinger. Vi vil også fra Akuliit Partia i dag tilføje idet vi først i dag har fået orientering herom og derfor ikke er med i vores ordførerindlæg, nemlig at den institution vi i enighed har nedsat og ansat en til at varetege.. nemlig... vi er glad for den institution som også beskytter det enkelte menneske,vil vi også fra centerpartiet gerne vil takke Emil Abelsen for hans veludførte arbejde.
Anton Frederiksen, kandidatforbundet.
Først skal vi fra kandidatforbundet ikke undlade at komme ind på at Emil Abelsen , i sin kortvarige ansættelsesperiode, har nået et så godt resultat hvilket jeg gerne vil takke ham for ,og jeg har her fra kandidatforbundet gennemgået ombudsmandens beretning samt lovudvalgets betænkning samt lovudvalget indstilling .Det er glædeligt, at landstinget har etableret sin egen ombudsmandsinstitution da der derved blev opfyldt et stort behov og det at der nu , igennem ombudsmanden , kan tages stilling vedrørende hjemmestyret og kommunernes administation og at der derved er skabt mulighed for at borgerne, der mener at de er blevet uretfærdigt behandlet , nu har mulighed for at få behandlet klagen ved ombudsmandsinstitutionen. Det fremgår af beretningen, at selve institutionen er meget ny , at der i det første år er kommet ikke helt så få klagesager fra borgerne, hvorved det kan ses, at behovet allerede har været tilstede i en årrække. Det er beklageligt, at der på grund af et for stort arbejdspres ikke har kunnet gennemføres rundrejser i landet for træffetider for samtaler med borgerne og inspektion af instititutioner ikke i 1995 har kunnet gennemføres, men vi må håbe , at rejsen kan gennemføres i løbet af tiden . Der er et stort behov hos befolkningen for at kunne tale ansigt til ansigt med myndigheder og personer. Med hensyn til ombudsmandens kompetenceområde, her specielt med hensyn til INI a/s, skal jeg støtte lovudvalget i udvalgets opfordring til landsstyret om at få afklaret dette problem snarest muligt. med hensyn til ombundsmandens kompentenceområde eller ressort så er det ønskeligt at få at vide hvilken stilling driften af 100% hjemmestyrefinanciede aktieselskaber får .Af beretningen fremgår det bl.a. at sager vedr. hjemmestyreejede aktieselskaber, af hvilke der er rejst flere klager i en årrække , ikke kunne behandles af ombudsmandsinstitutionen,da de ikke er omfattet af ombudsmandsinstitutionens kompetenceområde . Med hensyn til samarbejde med ombudsmandsinstitutioner i andre lande vil jeg mene at det vil være befordrende for institutionen at få etableret udveksling af erfaringer gennem etableret kontakt.Ombudsmandens institution er ny i vort land og der er allerede store erfaringer med en sådan institution i andre lande og derfor bør tanken om at ombudsmanden at knytter kontakter og samarbejde, styrkes .Med disse bemærkninger vil jeg tage ombudsmandens årlige beretning til efterretning .
Landsstyreformand Lars Emil Johansen.
I sin betænkning har landstingets lovudvalg bl.a. nævnt at udvalget med interesse har noteret sig landstingets ombudsmands bemærkninger vedrørende uafklarede kompetenceområder , f. eks i forhold til boligselskabet INI a/s og landsstyret har ifølge beretningen lovet, at spørgsmålet om , hvorvidt landsstyret agter at inddrage boligselskabet under landstingets ombudsmandens kompetence efter ombudsmandsloven § 4 , stk. 2 ved at lade boligselskabet være omfattet af landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og landstingsloven om offentlighed i forvaltningen.
Det jeg forstår er, at landsstyret træffer en afgørelse omkring, hvorvidt boligselskabet INI a/s skal inddrages under ombudsmandens opgave. Altså det er nok det man gerne vil vide i forbindelse med alt det jeg har citeret.
I den forbindelse skal jeg udtale følgende: at der ved ikrafttrædelsen af landstingslovene om landstingets ombudsmand og offentlige i forvaltningen anmoder a/s Boligselkabet INI om at fastsat om landsstyret vil fastsatte bestemmelse om at boligselskabet skulle være omfattet af loven om offentlighed i sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning og som følge heraf tillige af ombudsmandens virksomhed. I den forbindelse har lovkontoret på den baggrund udarbejdet et udkast til en bekendtgørelse, der fastsætter, at offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven skal gælde for Boligselskabet INI, når det har fået beføjelelse til at træffe afgørelse på Hjemmestyrets eller en kommunes vegne .
I henhold til landstingsloven om landstingets ombudsmand omfatter ombudsmandens kompetence ,selskaber som landsstyret lader omfatte af offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven. I forbindelselse med forberedelsen af dette har bekendtgørelsesudkastet været til høring hos såvel boligselskabet som landstingets ombudsmand .Såvel Ombudsmand som boligselskabet har meddelt ,at de kan tilslutte sig bekendtgørelsesudkastet , men anfører samtidigt at der i forbindelse hermed ønskes en afklaring af Hjemmestyrets fremtidige pligter og rettigheder som myndighed og ejer .D.v.s som departement og generalforsamling . Overfor Boligselskabet i relation til kontrollen med selskabets overholdelse af gældende ret. Derudover anfører ombudsmanden , at det i samme forbindelse bør overvejes at fastsætte regler om boligselskabets arkiv og journalforhold henset til muligheden for i praksis at sikre anvendeligheden af reglerne om aktindsigt.
Landsstyrets lovkontor forventer at have en afklaring heraf i den nærmeste fremtid, senest med udgangen af 1996, hvorefter et bekendtgørelsesudkast vil kunne forelægges landsstyret .
Denne korte redegørelse kommer jeg med fordi både udvalget og forskellige talere efterlyser spørgsmålet om landsstyrets stillingtagen.
Selvom ombudsmanden endnu ikke er trådt tilbage, men har indgivet sin afskedsansøgning siger jeg foreløbig tak , vi skal nok sige tak til dig senere hen når du trækker dig tilbage. Du har startet en vigtig opgave ,som er af stor betydning for hele det Grønlandske samfund hvor ombudsmanden er jo placeret som borgernes beskytter, hvis den enkelte borger ikke føler at de er retfærdigt behandlet fra det offentlige , fra kommuner og andre. Det er en opgave , vi har fundet som en af de vigtigste lige siden begyndelsen af 90'erne . Du har startet det op og vi takker dig fra landsstyret . Når du er færdig som ombudsmand ved årets sidste dag skal vi nok takke dig.
Otto Stenholdt , Formand for udvalget.
Jeg takker for alle indlæggene på vegne af udvalgets medlemmer . Det er meget smukt Der er jo også tale om en beretning som giver anledning til at fremkomme med de fineste udtalelser . Opgaven , sagen, er jo meget ny . Det ser jo ud til, at det stadigvæk skal udvikles .Sådan ser det ud for mig og for udvalget ; der vil være sager, som man skal tage stilling til hen ad vejen , det er det spændende . Akuliit partias ordfører sagde at vores betænkning ikke indeholder spørgsmål om ombudsmandens tilbagetræden .Det er rigtigt, jeg har først i går aftes fået at vide at han trækker sig tilbage. Med disse bemærkninger takker jeg for de udtalelser der har været fra partierne og kandidtatforbundet.
og så er det
Johan Lund Olsen, inuit ataqatigiit
Tak
Jeg skal lige komme med bemærkninger til et par punkter. Idet vi har bemærket at man især til erhvervstøtteudvalget der har ombudsmanden påpeget dette som et problem. Og fra Inuit ataqatigiit , atassut , akuliit partia og kandidatforbundet da har man taget en klar stilling til det ,hvorfor man også bør revurdere problemstillingen , men Siumut var lidt uklart inde på det , hvorfor vi også gerne vi høre hvad Siumut mener om netop dette punkt,men jeg vil også lige komme ind på, at vi i vores ordførerindlæg var inde på ,at der i disse år er flere og flere hjemmestyrevirksomheder ,der bliver omdannet til aktieselskaber Vi ved allerede på nuværende tidspunkt, at Amutsivit også eventuelt skal omdannes til et aktieselskab og landsstyret er allerede begyndt at tænke på ,at Great Greenland også er en af de virksomheder som eventuelt kan omdannes til et aktieselskab og da mener vi fra inuit ataqatigiit´s side, at såfremt man ikke skal formindske borgernes muligheder for klager, så må man til foråret grundigt arbejde med dette i lovudvalget, hvorfor vi må pålægge lovudvalget at gå i gang med dette arbejde . Det vil da være ærgerligt at intentionerne omkring .. at de så begynder at gå væk fra meningen med det .
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Vi har allerede gået ind for formandens indstillinger og landsstyreformanden har svaret på problemet omkring INI a/s , hvorfor vi også er tilfredse med det. Omkring det problem der vedrører erhvervstøtteudvalget. Som udvalget også har påpeget det og som atassuts ordfører også var inde på ,da regner jeg med at arbejdet stadigvæk fortsætter med hensyn til at undersøge sagen. Med hensyn til Siumuts og Inuit ataqatigiit´s bemærkninger da har landsstyret mulighed for at påtage sig forskellige arbejdsopgaver og igangsætte forskellige tiltag , hvilke lovressort de end hører ind under . Det har vi allerede fået oplysninger om , og til trods for det så har vi under vores ordførerindlæg påpeget at der stadigvæk er en masse arbejdsopgaver som man fremover skal løse .Vi har allerede fået en liste over hvilke opgaver der stadigvæk venter på at blive behandlet og da må vi sige at da kommer man i berøring med forskellige problemstillinger fra et menneske bliver født til det afgår ved døden.
Og som før nævnt, som landsstyreformanden også var inde på, så viser denne liste, at vi virkelig har behov for en ombudsmand og det viser alene antallet af de sager som ombudsmanden har modtaget . Med hensyn til de forskellige opgaver, der er, så kan borgerne også se hvilke punkter de også kan klage over og hvilke problemstillinger man også har været inde på . Sådanne eksempler kan ses i beretningen således at borgerne også nu kan se, hvilke klagepunkter de eventuelt kan indgive overfor ombudsmanden , derfor er denne beretning jo offentlig tilgængelig . Vi vil henstille til at den bliver omdelt til så mange som muligt.
Mødeleder:
Og dermed er punkt 7 nemlig godkendelse af beretning fra Landstingets Ombudsmand færdig, og herfra kan jeg understrege , at beretningen er beretningen fra 1995 er blevet godkendt af Landstinget.