|
Dagsordenens punkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingets næstformand Finn Karlsen
Vi går videre til første punkt på dagsordenen nemlig punkt 6 betænkning fra Kommissionen til revision af Landstingets arbejdsform som forelægges af Knud Sørensen.
Kommissionens
formand, Knud Sørensen, Landstingets Formand
Hermed kan jeg forelægge resultatet af Kommissionens arbejde, som startede umiddelbart efter slutningen af forårssamlingen 1995. Kommissoriet har åbnet adgang til at gå ind på alle områder, der berører Landstingets arbejde. Delkonklusioner er forelagt Landstinget under forårssamlingen 1996, og det resultat, og de anbefalinger, vi fremlægger i dag, bygger forståeligt nok på den accept, Landstinget gav ved den lejlighed. Kommissionen er nået til enighed om de anbefalinger, der fremlægges i dag for Landstinget.
Enigheden rækker ind i forhold af overordnet betydning såsom en styrkelse af Landstingets statsretslige position og bedring af Landstingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Kommisionsmedlemmer er endvidere nået til enighed om måden, hvorpå en adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt kan gennemføres helt.
Jeg tror, jeg kan udtrykke medlemmernes opfattelse således, at adskillelsen af alle opfattes som et værn for den embedsmand ,der som sekretær for Landstingets medlemmer og udvalg skal rådgive og oplyse. Den pågældendes loyalitet er defineret lang klarere, når lovgiver og Landsstyre skilles ad.
Kommissionens anbefalinger som udtrykkes under punkt 7 kan sammenfattes i følgende:
Landstinget opnår uafhængig af rådgivning gennem Landstingets Bureau, der samtidig søges udbygget. Det kan vi ikke komme uden om.
Landstinget får bedre tid til behandling af enkelt sager samt sikres en informationsadgang ,som skal være systematisk og kontinuerlig. Landstingets debatmuligheder og former i selve landstingssalen bedres og levendegøres.
Landstingets medlemmer skal sikres økonomisk, såvel som det skal gøres muligt, at familien i videst muligt udstrækning kan være samlet, om det er i Nuuk eller ved at det enkelte medlem rejser hjem i week-enden.
Vi vil med vedtagelsen af kommissionens anbefalinger stærk tilnærme den parlamentariske opbygning og funktionsform til de lande, vi gerne i denne henseende sammenligner os med.
Det er for kommissionens medlemmer ikke afgørende, at der i nogles øjne opbygges et såkaldt parallelt embedsmandssystem.
Det er nødvendigt med egne rådgivere, og det er meget tvivlsom, om man kan sammenligne rådgivningsfunktioner i et parlament med rådgivning til regeringsmedlemmer. Søg blot ud i Europa. Der vil man ikke undvære "egne" rådgivere i parlamentet.
Vi tror, at ændringerne for Tingets medlemmer vil blive særdeles følelige i en positiv retning, og embedsmændene ved, hvorhen loyaliteten skal rettes nemlig til tinget og kun tinget. Vi har vedlagt rapporten, nogle økonomiske overslag over konsekvensen af vedtagelse af forskellige forslag. Jeg skal anmode Landstinget om accept af kommissionens konklusioner og skal tilføje, at vi har fundet det mest praktisk at få en drøftelse i Tinget inden det præcist tilpassede forslag til ændringer i forretningsorden og eventuelt lovgivningen herunder finansloven, der vil følge af Tingets godkendelse af kommissionens forslag, fremlægges for Tinget. altså hvis der er tale om de økonomiske konsekvenser, såfremt man vedtager den her betænknings anbefalinger.
I overensstemmelser med drøftelsen i dag vil Landstingets Bureau i et aftalt samarbejde med sekretariatets lovkontor sørge for de nødvendige tilretninger.
Hermed er mit forelæggelse af betænkningen afsluttet, og jeg skal anmode tingets medlemmer om udtagelser og kommentarer. Og herefter går vi over til partiernes ordførere.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Nu vor vi nærmer os år 2000 skal vi til at fastlægge retningslinjerne for det Grønlandske landstings arbejdsform. Nogle af os der sidder på denne arbejdsplads har siddet her i adskillige år, men der er også nogle som lige er begyndt i dag på denne arbejdsplads. Men vi skal også regne med, at den arbejdsform som vi beslutter os til vil danne grundlaget for landstingets arbejdsform i de kommende år. Og ikke mindst skal de kommende landstingskanditater vide, hvilke krav der stilles på den arbejdsplads som de higer efter at komme ind i.
Landstinget er en folkevalgt forsamling.
På denne arbejdsplads sidder vi på vegne af mange mennesker, partier, organisationer eller forskellige befolkningsgrupper, og vi fremsætter tanker og målsætninger og forsøger at opnå resultater.
Dette er en styreform på grundlag af demokratiske grundprincipper, som under tiden kan være meget forskellige. Denne styreform kræver opsamlinger nogle gange meget forskelligartede tanker og meninger, hvor retfærdige beslutninger tages på grund af hvad et flertal kan blive enige om, men hvor man også skal være lydhør overfor mindretallets stemme og meninger.
Landstinget er landets øverste besluttende myndighed. Her udformes, debatteret og besluttes de love som vi alle samfundsborger skal følge.
Hele denne proces er en meget tidskrævende proces, men sådan skal det være når sagerne skal behandles grundigt, og når man skal nå frem til retfærdige resultater. Det er meget vigtigt, at landstingsmedlemmerne har de arbejdsvilkår. Udover gode kontorfaciliteter skal de betjenes godt på forskellig vis i deres arbejde når det gælder såvel kontorlokaler som personale. Udover at få tilført rigtige og relevante oplysninger skal de bistås af landstingets fælles sekretariat for at have realistisk grundlag for deres beslutninger.
Derfor må Landstinget fælles sekretariat, Landstingets Bureau, være bemandet således og have sådan tekniske hjælpemidler, at det sikres, at landstingsmedlemmerne kan fuldføre deres arbejde. Dette er en klar målsætning i det forelagte forslag. Landstingsmedlemmer som er valgt på baggrund af partierne får også opbakning og forskellige former for bistand fra deres egne partier.
Denne side af arbejdet udføres af partierne selv. Og partisekretariaterne forsyner deres partimedlemmer løbende med informationer og oplysninger, de skal bruge til at forsvare partiets interesser. Dette er en del af arbejdsformen, som man ikke kan komme udenom.
Men en af de vigtigste komponenter i Landstingets daglige arbejde er udvalgene under Landstinget. Udvalgene skal bane vejen for, at et flertal eller et enigt Landsting kan nå frem til retfærdige beslutninger.
Der stiles imod, at udvalgenes arbejde knyttes nærmere til Landstingets eget fælles sekretariat som erstatning til de nuværende forhold, hvor udvalgene bistås af folk, der er placeret udenfor Landstingets regi. Denne arbejdsform svarer til den praksis som benyttes i vore nabolande, og der har blandt andet været gennemført studier til Islands parlament, Altinget. Målsætningen i denne forbindelse er at gøre debatterne i selve landstingssalen mere smidige og livlige. Og det er noget, som vi alle ønsker. Men vi opnår forbedringer på dette område blandt andet gennem mulighed for forespørgselsdebatter.
Derudover må man også nævne, at man stiler imod forbedringer af udvalgenes arbejde ved at udvalgene til enhver tid løbende skal påse at landstingets beslutninger, bekendtgørelser m.v. efterleves efter deres ord og bogstav. Dette kan ikke undværes i denne form for arbejdsplads, og udvalgene kan også være med til at kontrollere at Landsstyret arbejder efter forskrifterne.
Landstingsmedlemmernes arbejde er meget omfattende allerede i dag. Når nærværende forslag bliver vedtaget bliver landstingets medlemmers arbejdsbyrde ikke mindre. Uanset hvad der besluttes vil følgerne blive længere og måske også flere landstingssamlinger.
Derfor må man også gøre noget ved familielivet for landstingsmedlemmerne, der kommer fra hele landet, og som er nød til at opholde sig i Nuuk i lange perioder. Landstingsmedlemmer der har mulighed for det, må gives mulighed for at rejse hjem i week-enden. Og for så vidt angår medlemmer, som ikke har praktisk mulighed herfor, må det være muligt at få familiebesøg. Vi må kunne klare sådanne arrangementer i takt med de forbedrede trafikmuligheder.
Vi har ved tidligere lejligheder drøftet revision af Landstingets arbejdsform, og nu fremkommer kommissionen med en konkret forslag, og eftersom vi i Siumut har været med til formulering af forslagene og er enige i målsætningerne, er vi også parate til at være med i relation til forslagets økonomiske konsekvenser.
Vi ønsker herefter at formandskabet færdiggøre arbejdet på grundlag af det forelagte forslag og også til at vore forannævnte bemærkninger med i overvejelserne.
Fra Siumuts skal vi erindre om følgende. Medlemskabet af landstinget er et fast arbejde, som skal passes til dagligt og på linie med alt andet arbejde. Vi er alle klar over, at det ikke kan udføres som en bibeskæftigelse. Vælgerne kræver at mødes med deres folkevalgte. At fremsætte deres meninger til deres folkevalgte, og bidrage til overvejelserne før der træffes beslutninger i selve Landstinget.
Når den foreslåede arbejdsform vedtages og tages i brug i praksis, vil landstingsudvalgenes rejseaktivitet mellem samlingerne blive forøget således, at udvalgene, som har ansvar for lovgivningsarbejdet, kan rejse mere for at indhente oplysninger. Grundlaget for alt dette er i forståelse med befolkningen og vælgerne at landstingsmedlemmerne sikres økonomisk og får et vederlag, som svarer til deres arbejdsbyrde.
Medlemmetskab af Landstinget i dag og i fremtiden må følges op af gode arbejdsvilkår samt smidig og hurtig bistand fra administrationen og andre. Vi betragter det fremlagte forlag som en stor forbedring og skal blot erindre om følgende. Landstinget kan til enhver tid ændre og eller justere sin arbejdsform.
Jakob
Sivertsen, Ordfører for Atassut:
Efter Hjemmestyrets indførelse skete der mærkbare ændringer i det politiske liv. Baggrunden herfor er hjemtagelser til Grønland af de fleste lovhjemlede områder fra Danmark. Det kan ikke skjules, at administrationen var øget som konsekvens heraf.
I dag har vi gode muligheder for forbedring af Landstingets betjening af borgerne end hidtil, og at tilsynet hertil foregår åbent og positivt Samtidigt at der er behov for nytænkning i omstruktureringen.
På baggrund heraf mener vi, at det er på sin plads, at man nu omstrukturerer politiske og administrative organer, sådan som Atassut såvel som andre partier havde påpeget tidligere.
Viljen til at give de folkevalgte bedre betingelser i udøvelsen af deres opgaver og forbedrede administrative forhold på niveau med de betingelser som er gældende for Landsstyret, hilser vi med glæde.
Når vi er medlemmer af Landstinget og Landsstyret, er vi alle folkevalgte som skal betjene borgerne på den bedste måde, derfor er det nødvendigt, at der gives gode betingelser til landstingsmedlemmerne hvad angår kontorfaciliteterne.
Vi i Atassut er glade for flere forbedringsmodeller i kommissionens betænkning vedr. revision af Landstingets arbejdsform, f.eks. at landstingsmedlemmer uden indblanding fra andre kan få rådgivning fra Landstingets Bureau. Det er et punkt, som man vil udvikle i fremtiden, og som er en nødvendighed, idet alle henvendelser fra landstingsmedlemmerne går via Bureauet og med store administrative opgaver til følge. Endvidere går vi ind for intentionerne med, at Landstinget får bedre tid til at tage enkelte opgaver op, og får dermed også tid til at undersøge forskellige oplysninger som har relation til den opgave, man har taget op.
Vi er ligeledes i Atassut opmærksom på, at kommissionen i sit arbejde havde vurderet andre forsamlingers arbejdsstrukturer i sit revisionsarbejde af Landstingets arbejdsform, og ikke blot havde set på modernisme, men havde vurderet hvad der kan betegnes som ulemper og hvad der kan betegnes som gavn. Her vil vi rose kommissionen fra Atassuts side.
Vi ved, at landstingsmedlemmer som sidder i forskellige udvalg ofte rejser væk fra deres familier udenfor selve landstingsmøderne, og intentionerne med at løse dette forhold finder vi som en naturlig ting.
Selvom det er fristende at komme med mere omfattende kommentarer til kommissionens store og indholdsrige betænkning til revision af Landstingets arbejdsform, skal vi her ikke kommentere hvert enkelt punkt, idet kommissionen havde nået til løsningsmodeller på baggrund af de forskellige medlemmers synspunkter. Her skal vi dog knytte bemærkninger til det som Atassut mener er relevante:
1) Atassut går ind for at Landstinget samles 2 gange årligt, da det er nødvendigt at betjeningen af borgerne foregår i rolig tempo, og ikke som nu i hast.
2) Landstingets arbejde i udvalgene skal adskilles fra Landsstyret. Her er det vigtigt, at Landstingets betjening af borgerne foregår uafhængigt.
3) Vi Ønsker, at indlevering af oplæg til Landstinget med 2 måneders frist skal fortsætte, idet det især er nødvendigt at have god tid til forslag med økonomiske konsekvenser. Vi ønsker i Atassut, at der gives mulighed for Landstinget til selv at kunne vurdere om et forslag har et hastende karakter.
4) Vi har tidligere i Atassut forelagt forslag om, at et kommende finanslovsforslag skal forelægges Landstinget på forårssamlingen, for derved at opnå kommunernes og borgernes deltagelse i debatten, og ikke mindst for at kunne give Finanvudvalget bedre tid til at bearbejde forslaget. Det er et ønske Atassut håber bliver til en realitet.
5) Vi ønsker, at der sættes en undersøgelse igang om afholdelse af landstingsmøderne, f.eks. mandag, onsdag og fredag pr. uge. Herigennem kan man nå frem til roligere forløb i selve Landstingsmødet og i udvalgsmøderne.
6) En eventuel vedtagelse af Kommissionens betænkning om arbejdsformen i Landstinget vil kræve større administrationsarbejde, som Atassut ønsker at man er forberedt på økonomisk.
7) Landstingsmedlemmernes indkvartering under samlingerne på hotellet er meget dyrt, og det er også begrænsende for deres udfoldelse. Vi vil fra Atassut anmode om, at der undersøges om billigere logi uden hensyntagen til at dette kan nås i år.
8) Vi vil gerne høre om hvor langt man er nået med hensyn til undersøgelse af eventuel etablering af kontorfaciliteter for landstingsmedlemmerne i deres valgkredse evt. i Hjemmestyrets egne lokaler, som havde været til drøftelse her i salen. Vi mener i Atassut, at såfremt Landstingsmedlemmernes kontorfaciliteter forbedres generelt, er det også nødvendigt i den henseende.
Med
disse ord går vi ind for Kommissionens grundige og veludarbejdede betænkning og
henviser til vore udtalelser i dens videre forløb.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ved den seneste grundlovsrevision i 1953 blev Grønland ikke alene indlemmet i det danske rige, idet der ved samme lejlighed blev skabt et reelt grundlag for en politisk styreform med hjemmel i grundloven. Først videre det gamle kendte politiske system med Landsråd og siden efter Hjemmestyrets indførelse med etableringen af et lovgivende Landsting.
I forhold til den tidligere styreform med Landsråd består den seneste ændring i, at vi nu siden 1979 har fået indført et parlamentarisk system hvor Landstinget dels har en lovgivningskompetance, men hvor Landstinget nu ligeledes udgør det parlamentariske grundlag for dannelse af et Landsstyre.
Med indførelse af Hjemmestyreordningen kan vi således da også sige, at vi da nu for første gang siden 1979 reelt har fået en mulighed for at leve op til grundlovens bestemmelse i § 3 om magtens tredeling, der jo som bekendt siger, at den lovgivende og den udøvende magt skal skilles ad. Samtidig med at domstolene ligeledes skal være uafhængige. Dermed kan også siges, at betingelser for et virkeligt demokrati i grundloven forstand også i vort land blev skabt. d.v.s et repræsentativt opbygget folkestyre med basis i en vælgerbefolkning.
Denne betænkning vi behandler i dag, vil vi fra Iniut Ataqatigiit tillade os at se som et stykke arbejde, der ligeledes søger at honorere grundsætningen i § 3 i grundloven om magtens tredeling, og som skal ses som udtryk for, at vort lands parlamentariske styreform er i en sund udvikling, og som vi derfor kan forsvare fuldt ud.
Vi skal fra IA ikke ligge skjul på, at vi er umådelige glade herfor, eftersom det er almindelig kendt, at vi allerede under efterårssamlingen i 1994 stillede forslag om behovet for en revision med sigte på dels at styrke Landstinget generelt som et lovgivende organ, og dels at dette blandt andet kunne ske ved at Landstinget oprettede sit eget udvalgssekretariat for derved at opnå mere ligevægtig betjening af Landstinget i forhold til den betjening som Landsstyret er udstyret med og har sit værktøj til.
Indtil i dag er det jo således, at Landsstyret i sin daglige embedsførelse og forvaltning har et stort antal medarbejdere der først og fremmest er ansatte af Landsstyret, og som forventes at være loyale overfor denne. Men som samtidig også er pligtige til at servicere Landstinget, også når Tinget til hver en tid skal samles. Dette forhold skaber selvsagt problemer for de ansatte, især i centraladministrationen.
De ansatte står i en dobbeltsituation, hvor konflikten ligger i hvem af arbejdsgiverne Landsstyret eller Landstinget der skal nyde godt af deres loyalitet. Ubalancen kan bl.a. illustreres ved en hurtig optælling af centraladministrationens telefonnumre. Heraf fremgår det at det samlede personale i direktoraterne udgør ca. 450 ansatte, mens der sidder 8 personer i Landstingets Bureau til betjening af hele Landstinget. Hele Landstinget tiltrådte i 1994 vores forslag om, at serviceringen og rådgivningen af Landstinget som i forhold til Landsstyrets personale må anses for at være minimal, burde rettes op i tråd med det demokrati, vi gerne vil forvalte. På denne baggrund nedsatte Landstinget i foråret 1995 en kommission som i dag fremlægger sin betænkning til debat.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit meddele, at kommissionens betænkning og anbefalinger efter vores opfattelse giver et godt grundlag for forbedringer af arbejdsforholdene for Landstinget og demokratiet.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også i Iniut Ataqatigiit har haft vanskelighed ved at tage stilling til forslaget om, at Landstinget i fremtiden skal holde to væsentlige længere møder end det vi er vant til i dag. Såfremt vores møder skal være lige så uoverskuelige som i dag og så koncentrerede, så er det set under et. Selv om vi ikke er helt enige i vores gruppe så går vi ind for som det eneste ved at vi får nogle roligere møder to gange årligt, hvilket vi går ind for. Således at vi også på den måde kan beskæftige os med Tingets reelle arbejdsopgaver på en mere fortløbende måde.
Når vi har sagt dette, så vil Iniut Ataqatiit heller ikke undgå at bemærke et ønske om at folk, som bliver nødt til at bo på hotel, som sommetider kan være meget trættende, også kan blive en ufordelagtighed for arbejdsgangen her i salen. Det skal vi heller ikke være blinde overfor. Men mange gange kan man finde nogle andre indkvateringsmuligheder uden for hotellerne, som på mange områder kan være meget billigere ved for eksempel, at man også har køkkenfaciliteter. Det bør man også prøve at bane vejen for at skabe.
Betænkningen henstiller, at Landstinget gennem deres udvalg og Landstinget som helhed skal styrkes, det finder vi meget støtteværdigt og deres formål er, at Landstinget kommer til at køre ud fra deres egne bestemmelser og sådan, at man også på en bedre måde kan holde øje med det, og det er ikke sådan at Landsstyret ikke prøver på at gøre det, men vort land er jo meget stort og meget vidtrækt og derfor kan medlemmerne ikke samles sådan uden videre, hvorfor det er nødvendigt, at man i henhold til § 3 skal opfyldes idet vi også skal have i baghovedet, at vi har en befolkning der lever meget spredt.
Og når vi går ud fra det, så har vi også i Landstinget nogen interesser f.eks. uden for landet f.eks. indenfor Nordisk Råd, som vi også vælger til her fra Landstinget. Grønland er medlem af Nordisk Råd, og derfor har tale og valgret, og det betyder så, at der kun er to partiers medlemmer, der bliver sendt til dette råd, selvom vi i forbindelse med i Nordisk Råds regi har mulighed for at vælge ud fra partiernes forskellige stillingtagen.
Og derudover så har .... og oppositionen, eller oppositionen har overhovedet ikke muligheden for at få repræsentanter her, idet det er Atassut og Siumut, der blot deler de to mandater til Nordisk Råd. Men såfremt at samtlige politiske farver også skal høres i Nordisk Råd, og såfremt det skal opnås, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit henstille, at man også tænker på, hvorvidt andre parter kan have repræsentanter i Nordisk Råd, således at tinget kan tage stilling til det.
Og vi vil foreslå, at man kan prøve det første gang, ved at man prøver at maximere, øge antallet af repræsentanterne i Nordisk Råd, og såfremt det ikke kan opfyldes, så kan de medlemmer de partier, der har medlemmer i Finansudvalget eventuelt kan få observatørstatus i Nordisk Råd.
Og hvis det kan opfyldes, så vil man opnå, at man repræsenteres mere alsidigt partipolitisk i Nordisk Råd. Og når vi har sagt de støttende bemærkninger til betænkningen, så kan vi også fra Inuit Ataqatigiit side sige, at de planer skaber grundlaget for et videre arbejde på demokratisk vis, set under et, til fordel for hele Grønlands befolkning.
Vi skal også glemme, at såfremt man ikke kritisere noget, og såfremt man ikke kommer ud for nogle problemer, så vil vores demokrati ikke være mange sure sild værd.
Men derfor er det nødvendigt med en positiv kritik, således at man på en ansvarlig måde kan gøre det, og dermed også ikke mindst på en vel med nogle vægtige begrundelse herfor, og det er netop formålet med dette arbejde, hvorfor vi derfor fra Inuit Ataqatigiit side støtter Kommissionens betænkning.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat må her give udtryk for sin mening om rimeligheden af at styrkelse af Landstingets statsretslige position og bedring af Landstingsmedlemmernes arbejdsvilkår.
Ligesom adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt kan gennemføres helt og derved sætte loyalitetsspørgsmålet på plads.
Også fordi konsekvensen vil iøvrigt være, at Landstinget får bedre tid til behandling af enkeltsager og Landstinget sikres en informationsadgang, som skal være kontinuerlig.
For det andet, Landstingets debatmuligheder - og former - i selve landstingssalen bedres og levendegøres.
Og til slut, Landstingsmedlemmer sikres økonomisk, således at familien i videst muligt udstrækning kan være samlet. Det vil sige, at familiemedlemmerne i videst mulig udstrækning kan være sammen, - og når det er sagt, skal vi også nævne, at intentioner om, at der holdes to møder årligt, den støtter vi, således at arbejdsformen kan foregå på en ikke så hektisk måde.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har fra Kandidatforbundet nøje gennemgået den vigtige og omfattende betænkning afgivet af Kommissionen om Landstingets arbejdsform.
Der må gives udtryk for, at uanset at Landstingets nuværende arbejdsform synes tilfredsstillende, så mangler vi dog især i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven og udarbejdelse af forordninger i stort omfang muligheden for, at kunne henvende os til jurister eller økonomisk uddannede og kyndige folk, for at kunne indhente råd og vejledning.
Derfor er der en vigtig grund til, at være enig i Kommissionens indstilling om, at Landstinget får egen rådgivningsfunktion i sit Bureau, hvor tingets medlemmer kan få hjælp af hensyn til opgaver af teknisk og praktisk karakter. Vi varetager vigtige opgaver for samfundet, og derfor er det vigtigt at kunne varetage opgaverne grundigt, og med den fornødne tid til rådighed.
Det er ligeledes grund til, at være enig i Kommissionens mål om tre uegentlige møder samt at de forskellige udvalg anvender 2 ugedage til møder efter Formandsskabets bestemmelser. Fra Kandidatforbundet er jeg interesseret i, at Landstinget får en smidigere arbejdsform, og at tinget grundigere kan følge med i de arbejdsopgaver der bliver pålagt Landsstyret.
Selvom jeg har sympati for Kommissionens forslag om to årlige møder på i alt 20 uger, har jeg dog med hensyn til de økonomiske konsekvenser, og på grund af mødernes varighed mindre tid til vælgerne, svært ved at gå ind for forslaget, da jeg mener, at det i Landstingsarbejdet er vigtigt med vælgerkontakt og dette bør dyrkes mere.
Jeg er derfor mere stemt for en økonomisk mindre bekostelig ordning, hvor møderne spredes over hele året, hvor man derved man også får bedre tid til kontakten med vælgerne. Jeg er enig i Kommissionen i indstillingen om, at man for at kunne befæste Landsstyrets pligt, til at sikre de stående udvalgs rolle i det politiske arbejde om fornødent gennem lovændring pålægger Landsstyret om omgående, og inden og inden ikrafttræden af en bekendtgørelse eller anden afledet regeldannelse, at informere Landstinget ved Landstingets Bureau herom.
Selvom Sekretariatsbistanden fra de forskellige direktorater i dag kan virke tilfredsstillende, er der dog grund til at støtte forslaget om, at udvalgene får eget sekretariat, for at sikre en mere tilfredsstillende arbejdsgang for udvalgene og parterne i Landstinget.
Derfor er det hensigtsmæssigt og rigtigt, at der oprettes et kontor under Landstingets Bureau med juridisk- og økonomisk uddannet personale. Det er tilstrækkeligt, at alle sager til drøftelse i Landstinget fra Landsstyret bliver afleveret til Landstingets medlemmer mindst 14 dage før mødets afholdelse. Jeg støtter Kommissionens indstilling om, at taletiden ved forespørgsler forlænges til det dobbelte i forhold til den nugældende bestemmelse.
Det er vanskeligt at gå ind for forslaget om at Landstingsmedlemmerne kan få gratis hjemrejse i weekenderne, især når man tænker på medlemmerne fra yderdistrikterne, der har vanskelige transportforhold, og da en sådan ordning vil medføre forøget rejseudgifter.
Med disse bemærkningerne vil jeg tage betænkningen til efterretning.
Mødeleder:
Formanden for Kommissionen Knud Sørensen, fremkommer med en besvarelse.
Knud Sørensen, Landstingets formand:
Samtlige partiers udtalelser tolker jeg derhen, at man går ind for Kommissionens anbefalinger omkring forretningsordenen for Landstinget. Nogle af indlæggene har været længere og andre har været kortere, men de har alle godkendt det.
Siumuts ordfører har klart udtalt, at man går ind for Kommissionens anbefalinger udfra det arbejde som Kommissionen har udført. Og det må forstås på den måde, at vedkommende har været med i udvalgskommissionsarbejdet, og har fuldt forståelse for, hvordan Landstingets arbejdsform bør være i fremtiden. Og som vedkommende sagde, det er jo ikke en beslutning der skal gælde til evige tider, idet Landstinget selv kan ændre den, hvornår det skulle være.
Men man har forståelse for, at de anbefalinger, der er fremkommet er mest tidssvarende. Jeg vil ikke komme med yderligere kommentarer desangående, og jeg siger tak for den støtte der er kommet derfra.
Med hensyn Atassuts ordfører, med hensyn til de forskelllige punkter, hvor man har sagt, at man går ind for Kommissionens arbejde, som er et grundigt arbejde, med andre ord Atassut går ind for Kommissionens arbejde, og de anbefalinger som er fremkomne.
Men der er dog forskellige punkter, som vedkommende har påpeget. Jeg har svært ved at forstå, når vedkommende siger, at det er vigtigt, at Landstinget ikke skal være bundet. Hidtil er det jo sådan, at Landstinget ikke er bundet af nogen, heller ikke af lovgiver fra andre lande, så det den udtalelse, har jeg svært ved at forstå.
Vedkommende satte også spørgsmålstegn ved at medlemsforslagene skal være fremkommet to måneder i forvejen. Det har jeg også svært ved at forstå.
Og samtlige anbefalinger.
Med hensyn til 14 dage, så forstår jeg det derhen, at man er enig her i - når og hvis anbefalingen bliver godkendt - så vil der være mere tid for alle parter, således at de enkelte medlemmer kan få den støtte, de har behov for fra embedsmændene i hver sag, og så forhøre sig om, hvor langt væk den og den sag er nået, om den er ved Landsstyret eller hvor den nu er. Man vil så kunne fremkomme med forslag, som er velbegrundet og grundigt undersøgt.
Landstingets sekretariat får også den kompetence, at kunne stoppe eller afvise forslag fra Landstingsmedlemmerne. Men hvis de er velbegrundet og gennemarbejdede, så kan skal man ikke regne med at de bliver afvist.
Jeg vil også blot pege på, at landstingsmedlemmerne - vi landstingsmedlemmer - bør lære, at vi kan sende vore forslag hele året rundt om det er dag eller nat. Hvis vi lærer det, og forstår det, så vil vi også kunne tilrettelægge vores arbejdsgang på bedste vis. Det må vi lære.
Atassut ordfører var også inde på spørgsmålet omkring, at der, hvis forslagene bliver godkendt, vil blive en større administration. Og hvis vi skal opnå en bedre arbejdsgang, så kan vi ikke komme udenom om, at vi skal ansætte flere personer, så må man også vurdere de økonomiske konsekvenser heraf.
Både Atassut og IA var inde på spørgsmålet om ophold på hoteller. Frem til i dag,så har man forsøgt, at placere de medlemmer efter deres ønsker. Nogle af medlemmerne har man forsøgt at placere i vakantboliger. Det er et arbejde som udføres af Landstingssekretariatet, og så plejer man blive enige om hvordan og hvorledes.
Vi forhandler også med andre f.eks. hoteller og andre. Vi påregner også, at vi fortsætter denne praksis i fremtiden - det er jo ikke alle der har plads på hotellerne. Men vi regner med, at vi fortsat vil kunne gøre det således at vi installere jer der, som I ønsker.
Det næste spørgsmål har ikke indgået i Kommissionens arbejde, men vil blive undersøgt. Men jeg siger tak for, at man Atassut har godkendt og er glad for, at I ville godkende forslaget.
Inuit Ataqatigiits ordfører, kan jeg også forstå er gået op i sit arbejde i Kommissionen. Selvfølgelig har vedkommende også nævnt de forskellige forslag som Inuit Ataqatigiit har stillet i forbindelse med Kommissionen arbejde. Altså vi ønsker jo alle, at vi har et godt arbejdsmiljø i forbindelse med vor udførelsen af vores opgaver. Men jeg forstår det derhen, at man internt i gruppen har været uenige, men at man så alligevel har brugt demokratiets principper, og truffet flertalsafgørelser i forbindelse med de par møder, der har været tale om.
Spørgsmålet omkring Nordisk Råd som blev stillet som et spørgsmål, det vil Sekretariatet undersøge, og komme med en skriftlig besvarelse. Jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit for den støtte de har givet.
Akulliit Partiiat har også klart godkendt forslagene, og det er jeg også taknemmelig for, det vil jeg ikke kommentere yderligere.
Med hensyn til Kandidatforbundet og Anton Frederiksen, der var vedkommende lidt usikker på spørgsmålet omkring, at der skulle være møder i i 20 uger, idet vedkommende var betænkelig ved ikke at have mulighed for, at kunne tage ud til sine vælgere.
Hvad skal man så bruge de resterende 7 måneder til ?
Hvis det skulle være tilfældet, kan man jo udnytte de resterende måneder. Jeg mener, at det er nogle floskler, der er blevet udtalt.
Men vedkommende har godkendt de øvrige forhold, men omkring spørgsmålet omkring weekendophold på hjemadressen,der må det jo være sådan, at det nok ikke gælder alle, der vil hjem på weekend, og det er også et spørgsmål omkring trafikforhold, og der er også et spørgsmål omkring clearing.
Altså det vil med andre ord kunne sige, at de, der vil hjem på weekend, skal fredag eftermiddag cleare med hinanden. Hvis ikke ,der har været clearet, er man nødt til at være tilbage, således at det er klart til arbejdet i tinget om mandagen. Jeg mener der ikke er noget i vejen for, at man får den mulighed også i forhold til øvrige parlamenter. Også fordi folk får bedre muligheder.
Vi ved, at de forskellige forslag også vil have økonomiske konsekvenser, og det er der taget højde for at Landstingets godkendelser af ændringer i forretningsordenen indgår i Finansloven for 1997. Og vi vil snarest muligt, og ud fra de vurderinger vi skal udføre, så skal de indgå i de fortsatte finanslovsarbejde.
Vi må påregne, at det, der nu godkendes, kommer til at gælde pr. 1. januar 1997, men vi skal jo ansætte forskellige personer, så det vil ikke fungere lige fra starten af. Vi vil lige fra starten af gøre det så godt som muligt i henhold til de beslutninger der er truffet i Landstinget.
Jeg takker tinget for, at de går ind for de anbefalinger, som er blevet fremsat af den Kommission, som tinget har nedsat. Følgende har været medlemmer: Knud Sørensen som formand, Jonathan Motzfeldt, Agnethe Davidsen, Siumut, Otto Steenholdt Atassut, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Som jeg allerede under velkomsten sagde altså det er en enorm opgave og den der udfører arbejdet får løn herfor. Det er jeg glad for. Tak
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak. Som vi før var inde på, så har vi ikke været helt enige i Inuit Ataqatigiit, hvorfor jeg alligevel vil fremkomme med min mening. Selvfølgelig, når vi tænker på, at arbejdet skal foregå på en rolig måde, og har forståelse for at møderne forlænges, så har jeg et hjertesuk.
I det man, når man lægger det hele sammen, og inkludere rejsedagene, så er det ikke kun fire måneder, det vil komme helt op til 6 måneder. 20 uger er lig med 5 måneder, og så når man så medregner rejsedage og ventedage, og især når man bor de steder, hvor der ikke er flyvepladser for fastvingede fly, så må kan man sagtens forestille sig, at man er væk hjemmefra i 6 måneder.
Men som Landstingsformanden nævnte, og hvis man så skal påregne, at tage hjem på weekend en fredag eftermiddag, og skal være tilbage igen søndag eftermiddag, så er det i dag sådan, at såfremt vi skal holde en weekend hjemme, så skal vi afsted herfra om torsdagene, og så kan vi altså først være tilbage tidligst om mandagen. Og sådan er rejseforholdene i dag. Og man kan sagtens forestille sig afhængig af hvor i Grønland man bor, så har man overhovedet ikke muligheden for at tage hjem.
Og tager man familieforholdene med i betragtning, og har man små børn i familien, så vil det overhovedet ikke være morsomt. Hvilket betyder, at man skal være hjemmefra i mindst 2 1/2 måned til et møde.
Og man giver mulighed for, at man engang om året kan medtage familien, men man må også huske på, at såfremt man har skolesøgende børn, så skal man også tænke på deres skolegang, fordi man kan jo ikke lade dem rejse frem og tilbage, og så må man også tænke på ægtefællens arbejdsplads.
Det må være meget dejligt, at være hjemmehørende i Nuuk, således at man har sit, sin private bolig og ægtefælle her i Nuuk, og at man allerede har voksne børn, men såfremt man skal rekruttere flere yngre folkevalgte her i salen, så vil det virke som en bremse for dem, der eventuelt kunne tænke sig at komme ind i politik.
Det vil være meget lidt attråværdig for eventuelt unge mennesker, at stille op, men som menneske, som personligt, så har jeg tænkt, at fire korte samlinger vil være mere ønskværdig fra min side, sådan at - som Anton mulighed var inde på det - således, at man får bedre mulighed for lidt oftere, at vende tilbage til vælgerne, som jo er ens egen baggrund.
Således at man, i stedet for de lange ophold her i Nuuk, så vil man få mulighed for at komme tilbage til vælgerne, der hvor man er blevet valgt, og det er også derfor at jeg flyttede herfra til Nordgrønland for at være i nærheden af mine vælgere. Det er mit hjertesuk, som jeg lige synes i skulle høre.
Peter Ostermann, Atassut:
Vi ved godt, hvad det er vi snakker om. Også muligheden for yderligere at udbygge det, det er jo ikke så mærkeligt, og det er jo det, vi har talerstolen til.
Men jeg er glad for at Landstingets formand lige påpegede en del ting i forhold til vores ordførerindlæg. Men lad mig lige vende tilbage til , at vi kom til at bruge udtrykket en demokratisk vis, det var noget der havde sneget sig ind.
Men Landstinget og Landsstyret har eksisteret sammen siden 1979 eller siden Hjemmestyrets indførelse, men selve sekulariseringen eller adskillelsen startede da Økonomidirektorat blev stiftet og Landstingsformanden blev etableret. Men når vi gennemfører nuværende betænkning, så vil der ske en endelig adskillelse af Landsstyret og Landsting, og det har vi også lagt vægt på fra Atassuts side, selvom vi måske har brugt en lidt uheldig formulering af det.
Hvad angår fristen på 14 dage for til indsendelse af forslagene, har vi anset det som en fordel, frem for den nuværende 2 måneders frist, det vil vi godt have en vurdering af.
I dag er det sådan, at når vi i dag sender fremsender et forslag to uger før, så oplever vi nogle gange, at de punkter der, skal besvares administrativt, de ikke engang er blevet skrevet. Men selvom de to måneder er lang tid, vil vi anse det som en forværring såfremt fristen bliver forkortet til 14 dage, men hvis man ikke vil gå ind for det, er der ikke noget at gøre ved det.
Men hvad angår indkvartering, og den der vil bo på hotel ,de skal have lov til at bo der, men hvad angår hoteludgifterne, det koster 40.000-50.000 kr om måneden for en person. Og når det så er 10 måneder eller 22 uger, og såfremt, der er er alt for mange der skal bo på hotel, så vil vi få¨mange mange hoteludgifter, selvom det måske vil være nogle taknemmelige hotelejere. Men vi må dog tænke på, at eventuelt kan indkvarteres i lejligheder, eventuelt hos nogle i byen, det må vi kunne finde en løsning på.
Men vi savner, at Finanslovsforslaget allerede fremsættes under forårssamlingen. Og en af de ting vi lægger vægt på, der er et par ting.
For det første Finanslovsforslaget er meget vigtigt, fra de små børn til de ældre både med hensyn til serviceydelser, og andre ting som vedrører de enkelte personer. Vi samles under efterårssamling, hvor vi så først erfarer hvilke indhold Finanslovsforslaget har.
Og forud for den tid har vi ikke mulighed for, at foretage en høring blandt befolkningen om deres stillingtagen til de forskellige Finanslovsforslag. Dengang Grønlandsministeriet eksistererede, selvom vi ikke kun har de bedste tanker om det, rejste vi om foråret rundt i kommunerne for at forhandle om omkring anlægsopgaver mm.
Den mulighed eksisterer ikke længere i dag, desværre, og derfor resulterer det ofte i, at der kommer en masse repræsentanter fra forskellige kommuner her til Nuuk. Der er noget i forholdende mellem landsstyret og kommunerne, som man bør rette op på.
Derfor vil jeg gerne have, at man tager stilling til, at man grundlæggende behandler finanslovsforslaget om foråret, således at vi får mulighed for at drøfte indholdet med borgerne, således at vi om efteråret, når vi kommer tilbage her igen, så har vi allerede haft mulighed for at drøfte forslaget med kommunerne, således at man også på den måde kan opnå bedre resultater.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Hvis jeg har begået en enkelt fejl, hvad angår et ord. Når man bruger et helt andet sprog, så har man problemer, især når der er spørgsmål omkring politiske spørgsmål. Det må så være mit eget ansvar. Vi ved at vi kan formulere tingene meget forskelligt. Jeg mener ikke det er en meget stor fejl jeg har begået.
Det skal ikke forstås på den måde, at jeg prøver at se ned på landsstyret. Jeg mener det er korrekt, det vi har påpeget. Vi bor på hotel. Når vi er færdige kl. 23.00, så har vi ikke noget at spise. Så må vi sulte og mangler krafter til dagen derefter. Når man arbejder med tunge sager, så er det et problem. Men for dem, der er hjemmehørende her, er det nok ikke et problem. Men når man oplever sådanne forhold gang på gang, så bliver det et problem, når man ikke en gang er i stand til at lave kaffe eller te, eller når man ikke en gang kan få smørrebrød. Det er netop derfor at vi anmoder formandskabet om, at man på en eller anden måde løser dette problem.
Det er jo ikke kun Nuuk-borgerne, der er medlemmer af det grønlandske landsting.
Jeg skal ikke gentage Peters udtalelser omkring tidsfristerne, som Peter var inde på. Nogen gange er der ingen skriftlige besvarelser. Nogen gange må vi selv rette henvendelse til landsstyreområderne. Vi ved ikke hvad konsekvensen er, hvis der skulle komme forslag 14 dage i forvejen. Så når vi ikke kender konsekvenserne, så skal vi ikke blot sige, lad os så bruge den gamle fremgangsmåde. Vi kan jo ikke på forhånd træffe en afgørelse om, uden at vide konsekvenserne.
Endnu en gang vil jeg gerne beklage, at jeg har lavet en teknisk fejl. Jeg har jo et helt andet sprog, som jeg arbejder med til daglig.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Altså forlængelse af møderne har jeg forståelse for, både fra Siumut, og det har vi også påpeget i Siumut. Det ville jo gå ud over familielivet, altså de lange fraværsperioder er jo et problem for tilværelsen i familierne. Med hensyn til det politiske arbejde kan man jo også citere en af vore digtere, som siger, at I nye unge må I også skele til de udfordringer, vi har haft. Jeg mener det er vigtigt med en smidig ordning på det område.
I forbindelse med forslaget om ændringer omkring suppleanter. Hvis man forlænger mødeperioderne, så må det også have konsekvenser i valgloven med hensyn til at suppleanterne kan indtræde, således at arbejdsgangen kan være fortløbende. Sådanne forhold kan vi komme ind på i forbindelse med andre spørgsmål.
Jeg er også tilbøjelig til at være enig med Inuit Ataqatigiit omkring deres udtalelser. Jeg er også enig med formanden i spørgsmålet omkring Nordisk Råd, bl.a. gennem landsstyret og gennem vores arbejde i Nordisk Råd.
Med hensyn til Jakobs udtalelser, så forstår vi det derhen, at både landsstyreområderne og landstinget ikke skal kæmpe om deres ansatte og arbejdsområder. Der må være en instans, som landstinget selv kan rette henvendelse til.
Og med hensyn til ..... udtalelser omkring noget, som ikke vedrører vores forretningsorden af i dag, nemlig spørgsmålet omkring administrative muligheder i vore respektive kommuner. Vi vil gerne opfordre til, at man ser nøjere på dette spørgsmål. Altså folkevalgte må også kunne træffes af vælgerne, ikke kun i hjemmet, men også andre steder.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Fra Inuit Ataqatigiits side vil jeg gerne have lov til at sige, som Atassut også var inde på i sit ordførerindlæg, og jeg kan tilføje, at når vi forud har drøftet vores forretningsorden, så har vi også før været inde på, at vi kan førstebehandle finanslovsforslaget under forårssamlingen, således, at vi kan vende tilbage til vores vælgere, og ikke mindst kommunerne, som bliver berørt af selve lovforslaget.
Jeg mener, at når vi nu har gået ind for, at vi skal have to længere møder årligt, så kunne man derved også meget nemt komme til en ordning, således at vi kan førstebehandle finanslovsforslaget om foråret.
Vi ved jo, at man begynder at forberede næste års finanslov, påbegynder arbejdet allerede medio januar, hvor de forskellige direktorater udarbejder forslaget og om hvilke tanker, de har med hensyn til at udarbejde næste års finanslov. Men det vi er blevet enige om her er, at vi skal have to længere møder på årsbasis, og det vi har tænkt på i kommissionen, der skal forårssamlingen foregår fra medio februar til medio april og jeg har allerede sagt det lige før, at forberedelserne til finansloven allerede starter i januar måned. Så er det bare et spørgsmål om, at vi kan sige til landsstyret, det er jo os landstingsmedlemmer, som har pålagt landsstyret arbejdsopgaver, så kan vi sige til landsstyret, at når vi tænker på både befolkningen, borgerne og kommunerne, så bør det være sådan, at før vi er færdige under forårsmødet, så skal de før medio april allerede forelægge deres finanslovsforslag overfor landstinget. Jeg kan ikke se at det skal være så besværligt. Derfor mener jeg, at Atassut og Inuit Ataqatigiit er helt enige indenfor denne mulighed, men lad os høre hvad landsstyret har at sige til dette punkt.
Og så vil jeg gerne lige kommentere det vi også er glade for, nemlig det spørgsmål vi stillede om repræsentanter i Nordisk Råd, hvor landstinget har to repræsentanter, der må jeg også minde om, at det er os her i landstinget, der vælger disse to repræsentanter. Vi vælger to medlemmer her under et lukket møde, således at disse to personer bliver valgt hvert eneste år. I Nordisk Råds bestemmelser står der, at medlemmerne fra de enkelte lande, hvor der står, at man skal bestræbe sig på at få så bred en dækning af partifarverne i repræsentantskabet.
Men efter valget i 1995, så er det Siumut og Atassut, der har medlemmer dér, det er jo også dem, der danner koalition.
Men der er en opposition, som eventuelt under Nordisk Råds samlinger ville kunne få mulighed for at blive hørt. Det er derfor, vi så venligt har bedt om at blive hørt, således at man venligst kan tage en stillingtagen til dette synspunkt. Kommissionens formand har jo også nævnt, at man gerne ville undersøge det, ligesom Jonathan Motzfeldt også har været åben overfor spørgsmålet.
Og så skal jeg også lige kommentere, at de to møder, vi skal afholde, de bliver jo lange. Det må vi erkende. Men vi ved et år har 12 måneder og intentioner er, at vi kommer til at afholde to møder ti uger om foråret og tilsvarende om efteråret, i alt, som Maliinannguaq var inde på, det er fem måneder i alt alene til møder. Og når man inkluderer rejsedage m.m., så er det et halvt år.
Men jeg mener, at det er en arbejdsopgave, vi har, og jeg mener også, at vi må huske på, at det er på vegne af vores vælgere og på vegne af vores valgkredse, der skal vi holde øje med landsstyrets arbejde, det er en af vore vigtigste arbejdsopgaver. Derfor har vi jo yderligere seks måneder at holde kontakt med vores vælgere i vores valgkredse.
Jeg vil blot erindre om, at det vigtigste er, også for Inuit Ataqatigiit, at vi arbejder for samfundet og vores vælgere, således at vi holder øje med landsstyrets arbejde på vegne af landstinget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Der har været forskellige kommentarer omkring forelæggelsen af finansloven. Det vil jeg gerne komme med nogle kommentarer til.
Jeg har bemærket, at det drejer sig om finanslovsforslaget, og der var nogen, der udtalte, sig omkring spørgsmålet om førstebehandlingen, og det vil jeg gerne komme med nogle kommentarer til.
Hvis man skal førstebehandle forslaget om foråret, så er det sådan, efter min vurdering, at så ville der nok ikke være nogen problemer omkring det, altså hvad angår 1997, hvis vi skulle forelægge den i foråret 1997.
Som forholdene er i dag, så vil der være nogle overgangsproblemer, så jeg har svært ved at komme med et løfte om fra nu af om, at det ville kunne lade sig gøre.
Men hvis det fremsættes som et ønske, så vil der nok ikke være nogen problemer alligevel, men nu kan man lige så godt indrømme, at der vil være nogen overgangsproblemer, bl.a. omkring tallene, bl.a. hvor sikre de beløbsstørrelser, der er, vil være.
Hvis det er sådan, at der er tale om en 1. behandling og hvis udgangspunktet skal være, hvilke politiske grundprincipper, man vil arbejde ud fra, og hvilke generelle holdninger man har, uden at komme ind på detaljerne, så vil der nok ikke være nogen problemer. I forbindelse med efterårssamlingen kunne man så tage 2. og 3. behandlingen. Hvis man når frem til sådan en arbejdsgang, så vil der ikke være nogen tvivl om, at de enkelte medlemmer får mulighed for at kunne undersøge tingene i stedet for, at man i én måned, ikke engang en måned, så får man bedre mulighed for at undersøge tingene grundigt fra de enkelte medlemmers side, også de enkelte detaljer. Det kunne man så gøre mellem 1. og 2. behandlingen.
Det vil også være en forbedring i arbejdet for landstinget. Altså generelt set, hvis man kunne førstebehandle forslaget på hovedpunkterne, hvorefter man så kunne anden- og tredjebehandle det om efteråret. Hvis det er det man vil nå frem til, så vil landsstyret drøfte det, og jeg tror heller ikke der vil være de helt store problemer, hvis man når frem hertil.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg stoler på kommissionens arbejde, så har jeg undersøgt arbejdets indhold med interesse med hensyn til mere og mindre tid overfor vælgerne. Selvfølgelig har kommissionen taget det op til revision. Kommissionen skriver således, arbejdet i landstinget kan strækkes i løbet af året, så ville man have mere tid til deres vælgere. Det var bl.a. disse forhold, at jeg mest går ind for spredning af møderækkerne og derudover så kan det blive billigere for landskassen, også fordi vi snakker om besparelser her i salen en gang imellem. Når vi så snakker om os selv, så glemmer vi at snakke om besparelser.
Når vi begynder at snakke om besparelser, så er det mest vælgerne vi tænker på, men hvad vi selv angår, så er ordet "besparelse" næsten et tabu-emne.
Der står bl.a. i kommissionens betænkning, kommissionen mener, at økonomiske forhold ikke skal være afgørende for en ny ordning, så det betyder, uanset ......, så burde vi sætte et spørgsmålstegn ved det fremlagte forslag.
Hvis vi fra finansloven kan fjerne bevillinger, som vedrører bygder bl.a., og bevilger os selv bl.a. weekendrejser, så kan jeg ikke gå ind for det, idet jeg mener, at det, der er påkrævet under arbejdet, det går jeg helt ind for, der vedrører bl.a. administration og selve landstingsarbejdet, men ................., dem skal vi kunne spare væk. Tak.
Knud Sørensen, Formand for Kommissionen til Revision af Landstingets Arbejdsform:
Først med hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaards udtalelser. Der er med hensyn til disse udtalelser nogle fordele og ulemper. Vi kan jo ikke stille alle tilfreds, men det bedste er at vi følger flertallet.
Selvfølgelig er det en stor opgave at være folkevalgt og vi har måttet lide afsavn, og det er ødelæggende for medlemmerne og ikke mindst for familierne. Det er vi fuldt ud klar over. Det er netop derfor man forsøger at gøre tingene lettere, også for familierne, fordi det er en stor opgave at være folkevalgt. Selvfølgelig er man ikke tvunget til at stille op, men så må man også selv vurdere de konsekvenser, der vil være i forbindelse med at være folkevalgt, bl.a. også den familiemæssige side af sagen.
Som jeg forleden har sagt, hvis man ikke har den fornødne støtte fra familie og venner, så er det en tung opgave. Sådan har det altid været, også i disse år.
Hvis man vil stille op, så må man også gøre sig klart, hvad er det for et ansvarsområde, hvad er det for nogle opgaver. Det er demokratiets principper, der er tale om, også for den enkelte.
Med hensyn til udtalelserne fra Atassut om de to måneders frist, så har jeg selvfølgelig forståelse for det. Det er selvfølgelig rigtigt, at der undertiden mangler skriftlige besvarelser. Det er nok bl.a. begrundet i, at Landstingets Sekretariat ikke er selvstændigt som sådan. Det er bl.a. derfor man søger at styrke dette område. Også for at opnå, at så vidt muligt alle sager fra de enkelte landstingsmedlemmer skal behandles gennem sekretariatet. Én af de ting man søger at opnå er, at skriftlige besvarelser skal besvares af landstingsformanden efter at have forhørt sig hos de enkelte landsstyreområder.
Med hensyn til den 14-dages frist for indlevering af forslag, så vil det blive behandlet efter 14 dage. Jeg mener, at det vil være en god måde at løse tingene på. Men vi landstingsmedlemmer er alt for utilbøjelige til at forhøre os hos de enkelte områder. Man spørger ikke landsstyremedlemmerne om, hvorfor er det og det ikke sådan. Der er faktisk kun fredagsforespørgslerne, der er tale om. Hvis man benyttede sig af de muligheder der er for at stille spørgsmål, så er der nok ingen tvivl om, at der ville være færre forslag. Hvis man agter at stille et spørgsmål, hvis man så stiller et spørgsmål til et landsstyremedlem, ville forslaget så være velbegrundet. Det er bl.a. af hensyn til disse forhold der gør, at man ikke indstiller to måneders fristen.
Med hensyn til finanslovsforslaget mener jeg, at landsstyremedlemmet for økonomi er fremkommet med et klart svar. Det var jo Atassut, som efterlyste det ,og Inuit Ataqatigiit er jeg overbevist om vil støtte det. Måske vil det ikke komme på plads allerede til foråret 1997, men det vil være et skridt på vejen hvad angår det kommende år.
Med hensyn til Nordisk Råd. Danmark har jo 20 repræsentanter i Nordisk Råd, men hvad angår Grønland og Færøerne, så har man nedsat det til 16, så af hensyn til rigsfællesskabet. Hvis man skal forfølge den her sag, så må man jo tale med rigsmyndigheder, hvis der skal ændres på dette forhold.
Atassut var også inde på de beklagelige ting, som var gode nok i sin tid, da der var et grønlandsk ministerium. Altså det at man taler med kommunerne om, hvilke tiltag man agter at foretage. Vi er jo gamle kommunalbestyrelsesmedlemmer, så vi ved at det er en god fremgangsmåde.
Anthon Frederiksen var kort inde på spørgsmålet omkring det forhold, at man bør have mere tid til sine vælgere. Det kan man jo ikke komme udenom. Men vi må have in mente, at det afgørende i forbindelse med landstingsarbejdet, det er landstingsmøderne, samlingerne.
Anthon Frederiksen har vist også misforstået et forhold, hvor han har forstået det på den måde, at det skal gennemføres uanset hvor meget det koster. Sådan er det ikke. Midlerne skal bruges til det, de skal bruges til, og det er udførelsen af landstingsarbejdet. Hvis det koster det og det, så skal det betales. Hvis vi skal til at skære ned på landstinget, så vil vi også begrænse demokratiet. Det skal vi passe på med. Vi skal passe på. Men vi ved at demokrati koster penge og hvis landstinget skal arbejde fornuftigt og grundigt, så kan det godt være dyrt, men det kan i sidste ende være billigere for samfundet. Det må vi også huske på.
Med hensyn til møderne, 10 uger, 2 gange 10 uger og en der sagde et halvt års tid. Det er selvfølgelig lang tid. Det kan vi nok alle være enige om. Men spørgsmålet er: Skal vi så være 10 uger her, hvis vi ikke har nogle dagsordenspunkter? Eller skal vi opfinde nogle dagsordenspunkter bare for at fylde de 10 uger ud? Altså spørgsmålet er, hvilke sager er der fremkommet fra landstingsmedlemmerne og landsstyret, men grænsen ligger i de 10 uger og det skal behandles indenfor de 10 uger. Hvis man kan være færdig før den tid, så er der jo ingen grund til at man opholder sig her.
Jeg siger tak til de kommentarer, der har været, idet det er besluttet, at betænkningen fra Kommissionen til Revision af Landstingets Arbejdsform er blevet godkendt. Jeg siger tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Eftersom jeg er koordinator på det nordiske samarbejde, så vil jeg gerne komme med en kommentar.
Der pågår nye ordninger i forbindelse med det nordiske arbejde og samarbejde. Det vedrører bl.a. Nordisk Råd og ny forretningsorden herfor. Det vil blive behandlet under Nordisk Råds møde i november måned med henblik på godkendelse.
I samarbejde med vore repræsentanter i Nordisk Råd, har vi fremsat de ønsker vi har i forbindelse med den nye ordning, og vi påregner det vil kunne medtages i den nye ordning, der vil være tale om.
Med hensyn til forslaget til den nye forretningsorden, der er den ikke afsluttet, men gennem gode kontakter har vi fået et foreløbigt udkast forleden og dem har jeg videresendt til vore repræsentanter, således at de kan komme med kommentarer til disse.
Det jeg blot vil sige er, at vi fra landsstyrets side er rede til at forsøge at opnå de eventuelle ønsker, der ville være fra landstingsmedlemmernes side og jeg håber vi kontaktes om disse forhold om kort tid.
Peter Ostermann, Atassut:
I dag står der i vores forretningsorden, at vi skal komme med uddybende bemærkninger af forslagene med hensyn til finansloven.
Når finansloven bliver fremlagt, så kommer alle de små forhold frem og skal vi skal lige huske på alle de ting vi kommer hjemmefra med . Det er en tanke fra IA og Atassut at det er et rammebeløb vi skal bruge til anlæg og uddannelse med videre som på forsøgsbasis kan fremlægges til foråret, således at vi kan vende tilbage til vores medlemmer og høre deres mening . Selvfølgelig kan der være begyndervanskeligheder men jeg er glad for at er tilslutning til denne ide.
Dermed er pkt. 6 , betænkning til revision af landstinget arbejdsform færdigbehandlet og vi går nu videre til pkt. 22 , forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation , første behandling. Og det er landsstyremedlem for Sundhed, miljø og Forskning Marianne Jensen der skal forelægge.