|
dagsordenens punkt 56-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder, Bendt Frederiksen.
Jonathan Motzfeldt, formand for kultur- og undervisningsudvalget:
Udvalget har drøftet forslag fra landstingsmedlem
Aqqaluk Lynge om, udvidelse af den grønlandske sendeflade i KNR, der af
Landstingets Formandsskab er henvist til behandling i udvalget. Og det er på
denne baggrund, at udvalget har behandlet forslaget.
Under sagsbehandlingen har man drøftet Aqqaluk
Lynge's forslag der har relation til dagsordenens punkt nr. 50, vedrørende
Qanorooq.
Da spørgsmålet omhandler den generelle
ressorceanvendelse i forbindelse med KNR's grønlandsk-sprogede produktioner.
Med hensyn til TV-foreningernes bidrag til nyhedsformidlingen i Qanorooq
indstiller udvalget, at der gives bedre betingelser for TV- foreningerne til
direkte produktionsindslag fra kysten og at bevillingerne tilpasses hertil.
Således at de også bliver mere tidsvarende.
Iøvrigt mener udvalget, at KNR bør se nøje på det
oplagte samarbejdsmuligheder der er mellem KNR og de private videoproducenter
her i landet, så arbejdet forstærkes med sigte på udvidelse af den grønlandske
udsendelsesflade.
Som bekendt har udvalget følgende medlemmer:
Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, Emilie Lennert, Agnete Nielsen Atassut og
Ane Sofie Hammeken, Jonathan Motzfeldt Siumut.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning
vil fremkomme med et svarnotat.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur og undervisning:
Med hensyn til dette dagsordenenspunkt, er jeg
glad for udvalgets grundige behandling af Aqqaluk Lynge's forslag som er
foretaget i tilknytning til udvalgets drøftelse af dagsordenens punkt 50,
vedrørende KNR-TV's nyhedsformidling.
Landsstyret er enig med forslagstilleren Aqqaluk
Lynge i, at radio og tv er af stor betydning for det grønlandske samfund, ikke
mindst i relation til bevarelsen af det grønlandske sprog, men også af hensyn
til vor kulturelle og samfundsmæssige udvikling.
Det er vigtigt med en løbende debat om hvordan
området skal udvikle sig. Ligesom vi også må debattere og komme med forslag til
hvordan man kan udnytte de engang bevilgede økonomiske midler.
Vi ved, at der i mange steder i landet sidder
folk der har evne og vilje til at bidrage til, at øge den grønlandsksprogede
udsendelsesflade. Det være sig de lokale radio og TV stationer såvel som de
private video producenter. Derfor må Aqqaluk Lynge's forslag som landstingets
nuværende debat ses som et vigtigt element i at søge, at øge KNR's grønlandske
grønlandske udsendelsesflade i radio og tv.
Mødeleder:
Nu går vi over til partiernes ordførere og den
første er Ussarqak Qujaukitsoq.
Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Uden yderligere bemærkninger skal vi fra Siumut
udtale vor enighed med udvalgets grundlæggende synspunkter og begrundelser.
Dog mener vi fra Siumut, at man må ændre på
fordelingsnøglen indenfor den særlige konto på området med henblik på, at
forbedre mulighederne for TV-foreningerne og private TV-producenter. Vi skal i
den forbindelse bede landsstyremedlemmet for kultur om, at se nærmere på dette
spørgsmål.
Desuden skal vi bede om, at man ved nærmere
overvejelse om beskyttelse af private videoproducenters rettigheder i henhold
til international regler på området, idet disse producenter producerer ganske
udmærkede og seværdige indspilninger.
Malene Filskov, ordfører for Atassut:
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat
forslag om udvidelse af den grønlandske sendeflade i KNR. Vi støtter forslaget
fra Atassut om at KNR burde sende flere grønlandsksprogede udsendelser i
fremtiden.
Forslaget har en nær sammenhæng med dagsordenens
punkt 50. Spørgsmålet omhandler den generelle ressourceanvendelse i forbindelse
med KNR's grønlandsksprogede produktioner som vi drøftede den 28. oktober. Vi
støtter at Tv-foreningerne kan sende producerede indslag til Qanorooq. Og med
hensyn til Tv-foreningernes bidrag til nyhedsformidlingen er vi enige i, at vi
kan spærre betingelserne for Tv-foreningerne og bevillingerne tilpasses hertil.
Samarbejdsmulighederne med Tv-foreningerne burde
forstærkes med det sigte, at udvide den grønlandske udsendelsesflade.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit støtter i princippet
landstingsmedlem Aqqaluk Lynge's forslag om, at KNR-TV gør mere brug af
programmer produceret enten af Tv-foreningerne eller private
videoproduktionsselskaber. I så fald forslaget støttes af flertallet i
landstinget vil dette indebære en bevilling på to fronter. For det første, hvis
disse indslag er tiltænkt ænkt Qanorooq er det nemlig i første omgang
nødvendigt at bevilge midler til etablering af en tilbageførselskanal fra flere
Tv-foreninger, enten den lille håndfuld der har denne mulighed.
Produktioner fra Tv-foreningerne kan ligeledes
indgå i lighed med andre programmer. Derfor er det ønskeligt, at KNR's ledelse
eventuelt overvejer at indarbejde den slags programmer eksempelvis som en
sammenklip fra flere Tv-foreninger en gang om måneden. Ligeledes vil en
beslutning om udvidelse af indkøb af programmer have en forhøjelse af
bevillingen som konsekvens.
Bevillingen for 1995, til den slag indkøb er på
800.000-kr. Det samme er naturligvis tilfældet hvis flere programmer skal købes
fra det private produktionselskaber. Selv om i det første omgang er ønskeligt,
at KNR-TV selv producerer så mange programmer som muligt, er forslaget som sagt
støtteværdigt, og må om nødvendigt realiseres ved fremtidige
finanslovsbehandlinger.
Omkring brug af programmer fra vore stammefrænder
i Canada, er Inuit Ataqatigiit vidende om, at KNR i samarbejde med ICC er igang
med at afdække forhindringer af såvel teknisk som økonomisk karakter.
Til forslag om støtte til større brug af
sponsorerede udsendelser, kræver en tilretning i bekendtgørelsen om KNR's
vedtægter skal Inuit Ataqatigiit hermed venligst opfordre landsstyremedlemmet
om, at tage en forhandling med KNR's ledelse herom.
Selvom forslaget om landsdækkende
gættekonkurrence i TV som indtægtskilde er spændende, ønsker vi en nøjere
undersøgelse om forslagets eventuelle påvirkninger for foreningernes virke.
Med disse bemærkninger har vi givet vores mening
til kende om udvalgets betænknig.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:
Til Hr. Aqqaluk Lynge's forslag om at få
KNR-TV's grønlandsk-sprogede
udsendelsesflade til at udgøre en større andel, går Akulliit Partiiat ind for
udvalgets indstilling. For det første, at Tv-foreningernes muligheder for at afgive
produktioner fra kysten og at bevillingerne tilpasses hertil. Og for det andet,
at midlerne omkring KNR og det private videoproducenter omkring samarbejder for
at kunne fremkomme med grønlandskprogede produktioner.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg er helt enig i landstingsmedlem Aqqaluk
Lynge's forslag med henblik på at få KNR-TV's grønlandsksprogede
udsendelsesflade til at gøre en større andel end det er tilfældet i dag. Jeg
ved, at der i dag af...... en vis forvirring med hensyn til det sprog der
benyttes i de udsendelser KNR-TV bringer. Det er et politisk krav, at
udsendelsesfladen skal være tosproget. Og på den anden side ønsker man fra
befolkningens side, at den langt overvejende del af udsendelserne bør være
grønlandsksprogede.
Kravene og ønskerne indeholder begge økonomiske udgifter
og det er nok dette forhold der er det centrale problem i KNR's TV-afdeling.
Hvor afdelingen ikke har økonomisk evne til at kunne opfylde de krav og ønsker der stillet til afdelingen.
Idag er det helt umuligt, at få opfyldt alle
ønsker hvor det er nødvendigt med en stram økonomisk styring, også hvad angår
KNR's forhold.
Derfor må institutionen i lighed med andre
offentlige institutioner være nødsaget til, at leve med det, at disse år
nødvendiggjorte besparelser. Og dette må vi nok allesammen finde os i, at
stille os tilfreds med indtil videre.
Til trods herfor mener jeg, at KNR er for
samfundet en så vigtig en institution, at der ikke er grundlag for en
forringelse af den nu igangværende udvikling af institutionen. Vi ved hvor
store krav der er til udsendelserne især med hensyn til TV-personalet er i dag.
Og derfor kan det være vanskeligt, at kunne få opfyldt alle disse ønsker.
Derfor mener jeg efter at have set på hvilke
udemærkede måde samarbejdet med de lokale Tv-foreninger her i landet kan anvendes,
og at der må være ligeså gode muligheder til stede ved anvendelse af de
eksisterende arbejdspladser indenfor TV-mediet indenfor det allerede
eksisterende økonomiske rammer.
Der er ingen tvivl om, at vi grønlændere især os der
er enkeltsprogede alle ønsker, at TV-udsendelserne i stadig større omfang
bringes grønlandsksproget. Og de grønlandsksprogede TV-udsendelser er stadigvæk
så nye, og så forfriskende, at man søger det ikke undgår ens opmærksomhed. Så
er det bare ærgerligt, hvis de har undgået ens opmærksomhed. Må jeg som
eksempel nævne et eksempel fra sidste uges slutning, hvor underholdene den
grønlandskprogede udsendelse virkede på os. Og der er ingen tvivl om, at
grønlandsksprogede TV-underholdningsprogrammer og andre slags af udsendelser
følges af de grønlandske seere, både til konstruktivt adspredelse og med en
stor udbytte.
Jeg har anført, at KNR har en meget vigtig
funktion i det grønlandske samfund, for den hører netop til de institutioner
der i størst omfang bør kunne have mulighed for, at kunne tjene vor grønlandske
kulturliv. Og derfor er det langt fra ønskeligt, at forholdene der bliver
stillet ringere end det er idag. Vort land er jo meget stor i udstrakningen og
forholdene på stederne er så vidt forskellige, og derfor et det idag meget lidt
ønskeligt, under hensynet til selv de mindre forstyrrelser som bliver regnet
for tilbageskridt for radioens regionale afdelinger, der idag er til stor glæde
for befolkningen.
At KNR stilles ringere end idag må man forsøge at
undgå. Og man må idag til gengæld nu søge, at indrette vilkårene og forholdene
mere til befolkningens ønsker. Dette må radiostyrelsen planlægge nøje og
overække en plan til politikerne.
Til slut vil jeg give udtryk for, at jeg er enige
i de fem områder Aqqaluk Lynge påpeger som muligheder for at bane vejen for en
udvidelse af den grønlandske sendeflade. Og især med hensyn til det sidste vil
jeg udtale, at såfremt det virkelig ønskes at få vore ønsker opfyldt kan vi
ikke længere forlade os på de offentlige midler da muligheden for, at på egen
regning kunne yde et selv mindre bidrag. Dette kan også være en god ordning.
Derfor mener jeg, at radiostyrelsen bør kunne overveje denne løsningsmulighed.
Med disse bemærkninger vil jeg tage nærværende
betænkning til efterretning.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for kultur:
Det er nok ikke mærkeligt, at jeg her vil sige at
det er et enigt udvalgsbetænkning, hvor man har stor tilknytning til den fra
samtlige partier. Men jeg vil lige komme med en tilføjelse til det som Aqqaluk
Lynge har indstillet men som er blevet medtaget i betænkningen.
Jeg har fundet det mere hensigtsmæssigt, at disse
bliver kommenteret til sidst fra Landsstyrets side. Jeg vil sige, at
Landsstyret har stor vilje til med hensyn til de private videoproducenter og
Tv-foreningerne i større omfang er en mulighed for at afhjulpe manglen.
I den forbindelse er vi også enige i, at
videoproducenterne indenfor de økonomiske rammer kan danne grundlag for en
aftale, og at den kan blive afklaret hvor det blandt andet ønskes fra Siumut's
ordfører.
Aqqaluk Lynge sagde, at man eventuelt kan finde
nogle muligheder for at kunne veksle med vores stammefrænders udsendelser. Jeg
mener, at når vi har set vores stammefrænders udsendelser, så er det meget af
det vi tager og kigger på med interesse. Det samme er tilfældet med produkter
fra vort land.
Og med hensyn til at produkterne kan udvikles, så
kan vi udbygge dette........ og dette vil vi støtte fra Landsstyrets side.
Med hensyn til forslagstilleren Aqqaluk Lynge, er
vi også enige med udvalget, at man bruger forskellige muligheder. Og med andre
interessante programmer som kan være underholdene må der banes vej til.
Med hensyn til at vi fra Landsstyret og med
hensyn til KNR's bestyrelse, der vil vi blot opfordre til at de kan komme med
noget. Og jeg vil blot udtale, at vi har viljen til et samarbejde.
Aqqaluk Lynge, forslagstiller:
Jeg takker hermed for at udvalget og endelig også
Landsstyret har arbejdet med denne opgave som jeg har stillet. Og jeg hører også,
at den vil blive videresendt.
Jeg vil hermed blot præcisere, at jeg ikke har
anmodet Landstinget om, at finde nogle omkostninger yderligere. Men jeg vil
blot sige, om der indenfor de rammer der er afsat, ikke er behov for en
nytænkning og det så essensen i mit forslag. Og det er at KNR-TV og ikke alene
KNR-TV, men også radio, at de ved reklameproduktion for virksomheder får
midler ved sponsorering. Og derved finde ud af hvordan man kan videreudbygge
sponsorordninger og hvilke muligheder det kan have.
Jeg har med hensyn til KNR-TV blandt andet sagt,
at f. eks. naturudsendelser fra f.eks. fra Danmark og andre virksomheder som
kan sælges, at man kan gøre brug af dem og derved få indtægterne forøget. Men
jeg forsår ikke helt om man har taget stilling til en del af emnerne, fordi jeg
har fremsendt fem forskellige forslag.
At man kan undersøge mulighederne for en eventuel
indførelse af en licensordning for lyttere og seere.
Det er dette der vedrører økonomien, og jeg mener
klart, at man med hensyn til det sidste ikke har taget en beslutning derom.
Med hensyn til udsendelser fra Canada og Alaska,
og som er inuktitut og er børneudsendelser fik KNR-TV da den blev etableret
nogle udsendelser fra Canadian Broadcasting Corporatin CBC. Det er det jeg har
stillet til undersøgelse og spurgt om,
er om det ikke kan sendes her. Og jeg håber også, at løsningen vedrørende dette
er lige om hjørnet, fordi jeg har fundet ud af, at der med hensyn til
journalisterne har rettigheder til deres arbejder. At man i denne udveksling
mellem KNR og CBC af produkter har haft vanskeligheder mellem ICC og KNR
omkring ophavsrettigheder, og på baggrund deraf har stoppet disse udsendelser.
Jeg vil også gerne have, at man lægger mærke til,
at private videoproducenter, at Inuk Video ApS direktør's skrivelse er blevet
uddelt til Landstingsmedlemmerne, hvor man siger, at der er for få økonomiske
midler, med hensyn til at man skal løse en opgave på vegne af KNR.
Jeg håber, at KNR nøje vil vurdere denne
problematik. At de private videoproducenter, så vidt muligt ikke kommer til at
konkurrere med KNR og at det må overvejes, for det er oplagt, at disse
video-producenter ellers kunne hvile i sig selv, hvis de kunne få en aftale med
KNR om, hvilke opgaver de kan lave, indenfor de givne rammer og de tekniske
faciliteter. Selvom det ikke er helt nye udsendelser, men at man får undersøgt
de muligheder, de har, med hensyn til deres videoproduktionsfaciliteter og de
kan udarbejde sådanne produktioner.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke:
Jeg skal udtale med hensyn til det sidste, at man
evt. kan indføre en licensordning for lyttere og seere. Vi ved, det er brugt i
mange andre lande og at den også giver et stort indput i radioens og tv'ets
økonomi. Derfor med hensyn til denne mulighed, har vi nævnt flere gange i
Landsstyret og vi har også haft nogle indgående drøftelser med KNR's bestyrelse
og direktion. Men fra Landsstyrets side har man indtil dato, ikke gerne set, at
man udover den almindelige skattebetaling giver sådanne nogle lignende skat til
familierne.
Men her i den analyse og revurdering, for der er
forskellige ting, vi skal have vurderet, som der bliver overgivet til KNR, både
til bestyrelsen og til Landsstyret og i den genvurdering, der sker, så håber
jeg og mener jeg, at man kan vende tilbage til dette spørgsmål, uden at man
forbigår dem.
Jonathan Motzfeldt, Formand for udvalget:
Jeg mener, at det man har prøvet at opnå
forståelse, og det som Aqqaluk Lynge har nævnt, omkring lytter og seer skal
betale for licens. I henhold til reglerne så er nyhedsformidling og
underholdningsformidling og andre kulturelle formidlinger. Det der skal betales
fra det offentlig, det bliver betalt som sådan og man må håbe, at det er blevet
færdiggjort. Der skal en lille udbygning og man må også sige, at man udover den
afgift man betaler, i og med at man er medlem af en forening, at den videre
licensbetaling... De har lignende licensbetaling, de private lokal tv'ere.
Men f.eks. omkring nyheds og underholdningsområdet,
så har man sagt fra det offentlige, at det ikke er på tide at disse skal
forhøjes, men debatten fortsætter og der er også næsten lignende, at man evt.
kan indføre kirkeskat. Det diskuterer man til stadighed, men det er man også
tilbageholdende med fra politisk side, at hvem som helst, som betaler, som bor
her, at servicen i kirken, at den fungerer, som den gør nu.
Jeg vil til slut udtale, at med hensyn til den
private videoproducent, som f.eks. Inuk Video og der er vist også andre, at hvis
man skal give dem større muligheder, så
er det også helt sikkert, at bevillingerne til KNR, som også bliver brugt der,
at hvis der sker en forøgelse, at hvis de kan øremærkes, til at man kan slås om
bevillingerne, så kan man opnå større konkurrence, og dermed få en bedre
kvalitet, også fordi man kan forøge konkurrencen der.
Det kan også være, at KNR selv indenfor de
bevillinger, hvor f.eks. disse midler kan indføres til et af Landsstyremedlemmernes
konti, så de kan øremærkes til videoproduktion, så man kan evt. opnå en god og
rimelig konkurrence.
Mødeleder:
Ja og således er dagsordenspunkt 56, betænkning
afgivet af Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg, med hensyn til Aqqaluk
Lynge's forslag færdig.
Så er også vores åbne møde færdig for i dag.
I morgen den sidste åbne mødedag for Landstinget,
så har Landstinget, jeg ved ikke hvor mange dagsordenspunkter, det er, men det
er noget, vi skal behandle, men det er punkt 53, pkt. 61, pkt. 14 og 15.
Dagsordenspunkt 8 og 6, 30, 32, 50, 34, 41, 39, 28 og finanslovspunktet,
dagsordenspunkt 16 og fastsættelse af tidspunkt for næste samling. Det er det,
der skal diskuteres. Men der står her, at mødet først starter kl. 13.00.
Således er det åbne møde slut.
Punktet sluttet kl. .