Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 57-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 20. oktober 1994 kl. 15.00

 

Dagsordenenspunkt nr. 57.

 

Betænkning afgivet af forfatningsudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har til Landstingets efterårssamling i 1994 fremsat følgende forslag.

 

Forslag om en principiel debat om den fremtidige lede­lelsesstruktur for de hjemmestyrejede aktieselskaber og de folkevalgtes roller.

 

Begrundelserne er følgende:

Den organisatoriske udvikling af hjemmestyret gennem de seneste år har medført, at størstedelen af de hjem­mestyreejede virksomheder er udskilt fra forvaltningen og videreført som aktieselskaber efter reglerne i aktieselskabs­lovgivningen.

 

I forbindelse hermed har der udviklet sig den praksis, at landstings­med­lemmer og andre politiske repræsentan­ter indsættes, som med­lemmer af selskabers bestyrelse med den begrundelse, at den på­gældende virksom­heds samfundsmæssige betydning nødvendiggør fortsat for­bindelse til det politiske system efter, at det er undtaget dem den direkte politiske og administrative styring og kontrol.

 

Der har fra forskellige sider været rejst kritik af denne fremgangsmåde som udtryk for en betænkelig sam­menblanding af forskellige interesser og kompetence både af hensyn til den pågældendes udøvelse af sine politiske beføjelser og ved varetagelse af ledelses­funktioner i sel­skaberne.

 

Hertil kommer de mere overordnede spørgsmål om, hvor­ledes Landstingets politiske styring og kontrol af selskabet gennemføres, og landsstyrets stilling som den direkte ansvarlige som generalforsam­lingsmyndighed for sel­skaberne.

 

Det nuværende system synes på mange måder at have fungeret tilfredsstil­len­de på trods af de indsigelser, der ud fra mere principielle betragtninger føres frem. Der synes dog til stadighed at herske nogen usikkerhed og tvivl om ordningen, hvilket ikke i længden er fore­net med hensynet til tilliden til de politiske admini­strative system og hensynet til de pågældende.

 

Der er derfor behov for at få klargjort og vurderet den nugældende ordning både principiel og i sin nærmere praksis.

 

Som forslagsstiller har jeg den opfattelse, at den udvikling af hjemmestyre­vir­ksomhederne hen imod en mere sædvanlig forretnings­mæssig drift fortsat måske i tæt samarbejde med de politiske myndig­heder, og samspillet må finde en form, som kan vinde almindelig forståelse og accept.

 

 

 

Bendt Frederiksen, formand for Forfatningsudvalget:

Jeg skal fremkomme med betænkning fra Forfatningsud­valget vedrørende forslag fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge om principiel debat om den fremtidige ledelses­struktur for de hjemmestyreejede selskaber og de folke­valgtes roller.

 

Forfatningsudvalget har følgende medlemmer:

Otto Steenholdt, Atassut, Lars Chemnitz, Atassut  

Johan Lund Olsen, IA, Jonathan Motzfeldt, Siumut og Bendt Frederik­sen, Siu­mut.

 

Forslaget er af Landstingets formandskab henvist til behandling i Forfat­ningsud­valget, som har behandlet forslaget på sit møde den 12. oktober 1994. Forfat­ningsudvalget har i denne forbindelse behandlet følgen­de problemstillinger, for det første:

 

Spørgsmålet om hensigtmæssigheden i at have en politisk repræsenta­tion i det hjem­mestyreejede selskabers be­styrelser.

 

For det andet. Spørgsmålet om inhabilitet for udvalgs­medlemmer, der tillige beklæder bestyrelsesposter i de hjemmestyreeje­de selskaber.

 

For det tredie. Spørgsmålet om kompetencen til at udpege formanden i et hjemmestyreeje­de selskabs be­styrelse.

 

Et enigt Forfatningsudvalg skal til spørgsmålet om hensigtsmæssig­heden i at have en politisk repræsenta­tion i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser udtale, at udvalget finder det naturligt, at der ud­peges landstingsmedlemmer i selskabernes bestyrelser til varetagelse af hjemmestyrets interesser som ejer af selskabet.

 

Udvalget finder det derimod uhensigtsmæssigt, at den samme person udpeges som medlem af et hjemmestyreejet selskabs bestyrelse og som medlem af landstingets finansudvalg. Der vil i visse tilfælde være risiko for kollision mellem hjem­mestyrets interesser på den ene side og det hjemmestyreejede selskabs interesser på den anden side.

 

I forhold til Landstingets øvrige udvalg, er det nemlig særegent for Finansudvalget, at der et tale om et udvalg, der ikke alene fører politiske drøftelser, men tillige træffer afgørelser. Finansudvalget træffer således bevillingsmæssige afgørelser på vegne af Lands­tinget mellem landstingssamlingerne og efter indstil­ling fra landsstyret i sager, der blandt andet vedrører selskabernes økonomiske forhold.

 

Det er forfatningsmæssigt tvivlsomt, om man kan op­stille specielle habilitetskrav til de folkevalgte. Ikke desto mindre finder udvalget det betænkeligt, at det udelukkende er etiske regler, der sætter grænser for, hvornår disse interessekon­flikter foreligger og hvorledes konflikten løses.

 

Forfatningsudvalget har drøftet spørgsmålet, om det udelukkende bør være op til det enkelte finansudvalgs­medlem at afgøre spørgsmålet om sin egen inhabilitet, eller om det bør være Landstinget, der tager stilling til, om der kan udpeges et finansudvalgsmedlem, der tillige er medlem af et hjemmestyreejet selskabs be­styrelse. Et enigt Forfatnings­udvalg skal henstille til Landstinget, at spørgsmålet afgøres i for­bindelse med Landstingets behandling af dagsordenspunkt 4 om ud­pegning af udvalgsmedlemmer og repræsentanter.

 

I spørgsmålet om kompetencen til at udpege formanden til et hjem­mestyreejet selskabs bestyrelse, skal fler­tallet i Forfatningsudvalget udtale, at det fortsat bør være landsstyret, der som generalforsamling, har kompe­tencen til at udpege bestyrelsesformanden. Et mindre­tal, bestående af Atassuts medlemmer i udvalget, fin­der, at kompetencen skal tilkomme bestyrelsen, således at bestyrelsen selv kan vælge en formand af sin midte.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Medlemsforslag fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge om en principiel debat om den fremtidige ledelsesstruktur for de hjemmestyreejede aktieselskaber og de folkevalgtes rolle, der har vi følgende bemærk­ninger fra lands­sty­ret:

 

Landsstyret har noteret sig, at Forfatningsudvalget i sin behandling af sagen er fremkommet med henstilling til Landstinget. Henstillingen går ud på, at Lands­tinget i forbindelse med udpegning af udvalgsmed­lemmer og repræsentanter generelt drøfter, hvorvidt det fort­sat skal være op til det enkelte medlem af Finansud­valget afgøre spørgsmålet om inhabilitet, eller om det bør være landstinget, der tager stilling til om der kan udpeges medlemmer af Finansud­valget, der tillige er medlem af et hjemmestyreejet selskabs bestyrelse.

 

Landsstyret hilser den forestående debat velkommen og har samtidig med tilfredshed noteret sig, at Forfat­ningsudvalget ikke med hen­stillingen har til hensigt at indskrænke landsstyrets generalforsam­lingskompetance til at udpege bestyrelses­medlemmer i de helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber.

 

Landsstyret skal iøvrigt i den forbindelse erindre, at landsstyret både har ansvaret for den departementale funktion og det dermed forbundne politiske ansvar.

 

Landsstyret finder det derfor nødvendigt at understrege vigtigheden af, at generalforsamlings­kompetancen og det deraf følgende ansvar ikke opsplittes, således som det ville være tilfældet, såfremt kompetancen til at udpege bestyrelses­medlemmer tillægges Landstinget, mens det politiske ansvar fortsat påhviler landsstyret.

 

En reminisens fra Landsrådets tid, som landsstyret i denne forbindelse skal opfordre til Landstinget at ændre, er kompetancen til at udpege bestyrelsesmed­lemmer i Grønlandsfly A/S's bestyrelse, mens det poli­tiske ansvar for forvaltning af generalforsamlings­funktionen påhviler landsstyret. Det er en uhensigts­mæssig og betænkelig fordeling af ansvar og kompetance.

 

Landsstyret kan af ovennævnte grunde fuldt ud tilslutte sig flertallets udtalelse i forbindelse med proceduren for valg af bestyrelsesfor­manden i hjemmestyreejede selskaber. De stemmer overens med almindelig praksis, at den der besidder en rettighed også har de dermed forbundne pligter og ansvar. Derfor må beslutningen om udpegning af bestyrelsesformanden i det enkelte aktie­selskabs bestyrelse være en naturlig del af lands­sty­rets forvaltning af dette ansvarsområde.

 

Endelig tager landsstyret til efterretning, at For­fatningsudvalget har fundet det naturligt og hensigts­mæssigt fortsat at have en politisk repræsentation i hjem­mestyreejede selskabers bestyrelser. Dette stemmer overens med tankerne bag omdannelserne af de nettosty­rede virksomheder til aktieselskaber.

 

Ét af de overordnede formål ved selskabsdannelserne var nemlig, at Landstinget herved fik et aktivt erhvervs­politisk styringsinstrument, uden at vi slipper tøjler­ne i varetagelsen af samfundets interesser i de enkelte selskaber.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Forfatningsudvalget har afgivet nærværende betænkning på baggrund af landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag til dagsorden om en principiel debat om bestyrelsesmed­lemmer i hjemmestyreejede aktieselskaber.

 

Vi skal indledningsvis fra Siumut fremføre, at nær­værende punkt har en meget stor berøringsflade med punkt 9, som skal behandles af Landstinget under denne samling, der vedrører aktieselskabslov­givningen, og det vil være naturligt og være mere passende at involvere punkt 9, såfremt nærværende principdebat skal være udtømmende, sådan som vi også på et tidligere tidspunkt har fremsat ønske om fra Siumuts side.

 

Siumut skal som punkt et gøre opmærksom på, at udpeg­ning af bestyrelsesmed­lemmer er et generelforsamlings­anliggende.

 

Efter vort ønske fra denne sal er de hjemmestyreejede virksomheder i de seneste år blevet omdannet til aktie­selskaber. Med hensyn til disse selskaber mener Siumut principielt, at der skal lægges vægt på følgende for­hold:

 

For det første, at for at sikre, at selskaberne drives på kommerciel basis, skal der i selskabernes bestyrel­ser deltage personer med erfaring i kommerciel virksom­hedsdrift.

 

For det andet, de samfundsejede selskaber varetager vitale samfunds­opgaver, og for at sikre at selskaberne varetager disse vitale opgaver, skal bestyrelserne sammensættes således, at gennemførelsen af befolknin­gens ønsker varetages og sikres.

 

For det tredje, under hensyntagen til selskabernes størrelser og interesser i udlandet, skal det sikres, at selskabernes bestyrelser styrkes med deltagelse af personer med kendskab i kommerciel virksomhed i ud­landet.

 

Ud fra de førnævnte principper er det vor holdning i Siumut, at det ikke bør være altafgørende om de ud­pegede bestyrelsesmedlemmer er politikere eller har en anden placering i samfundet.

 

Efter at have sagt dette, skal vi også klart fremhæve, at politikerne ikke automatisk skal betragtes som diskvali­ficerede i forhold til førnævnte principper, tværtimod.

 

Som bekendt er de hjemmestyreejede virksomheder blevet omdannet til aktiesel­skaber i løbet af de seneste år, og kort sagt er vi midt i en overgangsperiode fra en gammel virksomheds­driftsform til en kommerciel drifts­form. Vi finder det derfor naturligt, ikke mindst i denne overgangsperiode, at der gives mulighed for at repræsentere politiske interesser, der giver mulighed for at følge med og øve politisk indflydelse.

 

Der skal ikke herske tvivl hos os, at generalforsam­lingen vil bruge sine erfaringer ved vurdering af kommende udpegninger af bestyrelsesmed­lemmer. Fra Siumuts side skal vi blot ønske, at der tages udgangs­punkt i førnævnte principper ved udpegning af bestyrel­sesmed­lemmer.

 

Vi mener i Siumut, at den kommende aktieselskabslov­givning, som ikraftsættes her i landet om ganske kort tid, klart vil angive be­styrelsesmedlemmers kompetance og ansvar. Med hensyn til habilitets­spørgsmål, der kan opstå blandt bestyrelses­medlemmer, hvor det kan fore­komme at modstridende interesser varetages, og som fremføres i betænkningen afgivet af forfatningsudval­get, vender vi tilbage til under behandling af sel­skabslovgivningen under punkt 9.

 

Med disse bemærkninger har vi fremført vore synspunkter til Aqqaluk Lynges forslag om principdebat om ledelse af selskaber og skal varsle med, at vi vil vende tilba­ge til betænkning afgivet af forfatningsud­valget på et senere tidspunkt under denne samling.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Atassuts landstingsgruppe har med megen interesse læst de spørgsmål, der er landstingets formandskab blev henvist til behandling i for­fatningsudvalget.

 

Vi er enige i de to første problemstillingers løsning, men den sidste problemstil­ling, nemlig kompetancen til at udpege formanden i et hjemmestyreejet selskabs bestyrelse, deler gruppen i to lejre. Et mindretal i gruppen mener stadig, at kompetancen skal tilkomme bestyrelsen, således at bestyrelsen selv kan vælge en formand af sin midte.

 

De mener selvfølgelig, at medlemmerne til bestyrelsen er valgt med den tanke, at de er velegnede til at varetage selskabets interesser.

 

Derfor må det være bedst for de personer, der bliver udpeget til bestyrelsen, at de kan vælge deres egen formand, uden at føle at denne formand er dem påtvunget udefra.

 

Men flertallet i Atassuts gruppe er enige i forfat­ningsudvalgets afgørelse. Derfor vil Atassut acceptere hele betænkningen fra forfatningsudvalget.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landstingsmedlem Hr. Aqqaluk Lynge har til denne sam­ling stillet forslag om en principdebat om den frem­tidige ledelsesstruktur for de hjemmestyreejede aktie­selskaber og de folkevalgtes rolle heri, hvortil også forfatningsudvalget har givet sit besyv med.

 

Inuit Ataqatigiit er glad for, at Aqqaluk Lynge derved har bragt et så vigtigt spørgsmål på bane, som Lands­tinget nødvendigvis må tage stilling til, netop i disse år, hvor op til flere af hjemmestyrets virksom­heder omdannes til rene aktiesel­skaber og derved stiller forskellige spørgsmål til, hvorledes de folkevalgtes rolle fremover herefter skal være i disse.

 

Som forslagsstilleren jo rigtig nok udtrykker det har der i de senere år fra forskellig side, det være sig fra presse samt medier, enkelte private erhvervsdriven­de samt enkeltpersoner, været rejst kritik imod de folkevalgtes rolle i disse aktieselskabers bestyrelser.

 

En kritik, der sommetider sågar har båret præg af en vis form for mistænkelig­gørelse, når alt kommer til alt også bevirker, at borgerne i samfundet unødigt bibrin­ges en forkert opfattelse af tingenes rette sammenhæng, og som til tider kan medføre en betænkelig usikkerhed med hensyn til tillid til virksomheden, og ikke mindst i forhold til de enkelte folkevalgtes bestyrelsesmed­lemmer.

 

I betragtning heraf er det således glædeligt for Inuit Ataqatigiit  at konstatere, at forfatningsud­valget har fundet det naturligt at der udpeges landstingsmedlemmer i selskabernes bestyrelser til varetagelse af hjem­mestyrets interesser som ejer af selskabet, eftersom en konstruktion af den art jo netop sikrer at samfundets interesser på bedste vis også varetages via vore folke­valgte.

 

Det ville unægteligt, ikke bare være skræmmende, men direkte i modstrid med samfundets og borgernes inter­esser, hvis vi udelukkende i disse selskaber lod pla­cere udelukkende glatte og strømlinede forretningsfolk, der alene tog hensyn til økonomiske interesser i disse samfundse­jede selskabsbestyrelser.

 

Da vitale samfundsmæssige interesser og den samfunds­mæssige rigdom i mange tilfælde administreres til daglig i disse selskaber, mener Inuit Ataqatigiit derfor, at vores hidtidige praksis omkring de hjem­mesty­reejede virksomheder og de folkevalgtes rolle heri, naturligvis bør fortsætte, også i de kommende år.

 

Hvis denne praksis skulle findes mærkelig og ude at trit med virkelig­heden, skal vi derfor minde om, at der i det danske folketing gennem længere tid har været og stadig er en lignende praksis, hvor danske folketings­politikere sidder som bestyrelsesmedlemmer i de stats­ligt ejede aktieselskaber.

 

Vi finder det herudover også naturligt, at landsstyret som hidtil skal kunne udpege formanden for et hjem­mestyreejet aktieselskab.

 

For så vidt angår spørgsmålet omkring inhabilitet, som andre habilitetsproblemer for udvalgsmedlemmer, der tillige beklæder bestyrelsesposter i de hjemmestyreeje­de selskaber, skal Inuit Ataqati­giit henstille til, at disse spørgsmål søges løst via de enkelte udvalgs forretningsordener, også via en forretningsorden for finansud­valget.

 

Med hensyn hertil skal vi imidlertid præcisere, at vi naturligvis forudsætter, at man af hensyn til etiske regler erklærer sig inhabil forud for behandling af en hvilken som helst sag, som direkte personligt som økonomisk har relation til én selv. Dette er ganske naturligt og svært at komme udenom.

 

Principielt mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at ethvert medlem af landstinget skal have mulighed for at stemme om alle sager, også selvom de i en anden egenskab måtte have økonomiske eller andre interesser i afstemninger­nes udfald, når blot vil altid husker at holde private interesser samt økonomiske privat interesser ude af det der eventuelt stemmes om.

 

Med disse for Inuit Ataqatigiit vigtige meningstil­kendegivelser har vi således udtrykt os i forhold til Aqqaluk Lynges forslag herom, idet vi samtidig skal tage forfatningsudvalgets betænkning til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Først vil vi fra Akulliit Partiiat give udtryk for vores glæde over betænkningen fra forfatningsudvalget, og vil her knytte et par bemærkninger til betænkningen.

 

Som bekendt har Akulliit Partiiat ved tidligere presse­meddelelse og sidst her til åbnings­debatten helt klar holdning til emnet.

 

Vi mener at der, også i hjemmestyrets virksomheder, skal sidde bestyrelser bestående af fagligt dygtige folk. Naturligvis skal der være en repræsentant fra det offentlige, men denne skal være mere som observatør, altså i virksomheder, hvor hjemmestyret har medfinan­sieret.

 

Forfatningsudvalget har opstillet følgende problemstil­linger:

 

Den første er spørgsmålet om hensigtsmæssigheden i at have en politisk repræsentation i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser.

 

Og det andet, spørgsmålet om inhabilitet for udvalgs­medlemmer, der tillige beklæder bestyrelsesposter i de hjemmestyreejede selskaber samt spørgsmålet om kompe­tencen til at udpege formanden i et hjem­mestyree­jet selskabs bestyrelse.

 

Kort sagt må vi her helt klart udtale, at vi mener Finansud­valgsmed­lemmer, hvad enten man er formand eller udvalgsmedlem ved evt. medlemsskab selskabsbe­styrelse, udsættes for interessekon­flikt. Derfor mener vi, at det ikke er på sin plads, at man er medlem af selskabsbe­styrelse samtidig med, at man sidder i Finansud­valget.

 

Vi støtter flertallets indstilling i Forfatningsud­valget om, at det fortsat bør være landsstyret, der har kompetencen til at udpege bestyrelsesfor­manden.

 

I den forbindelse vil vi endnu engang pointere, at man også der må skele til habilitets­spørgsmålet.

 

Vi mener ligeledes, at Landstinget bør være den in­stans, der til enhver til tager vurdering om habilitet.

 

Med disse korte bemærkninger tager vi betænkningen til efter­retning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg er tilfreds med, at landstingsmedlemmer Aqqaluk Lynge har stillet forslag om en debat om de folkevalg­tes placering i de offentligt ejedes selskabers be­styrelser.

 

Den vigtigste målsætning for selskaber uanset hvad, bør være at selskabet skal kunne hvile i sig selv, og endda bør der være mulighed for at drive selskabet på en sådan måde, at selskabet kan udvide sin kapacitet. På denne baggrund søger selskaberne at sammensætte be­styrelserne, især med hensyn til formandsbe­sættelsen ved at søge at finde frem til den bedst egnede til jobbet. Da de offentligt ejede virksomheder blev om­dannet til at skulle drives således, at de skulle kunne hvile i sig selv, gik man i besættelsen af formands­posterne ikke udfra den forannævnte nødvendig­hed, grundig viden om selskabs­driften, men alene udfra en ledelsesform med politiske ansvarlige formænd eller bestyrelses­medlem­mer.

 

Når man ser på de almindelige ledelsesformer i sel­skaberne falder dette i øjnene, derfor er det på sin plads, at få en debat omkring dette.

 

Vi ved, at landstingsmedlemmernes opgaver primært plejer at være opgaver, der omfatter hele landet, og på denne baggrund sikrer arbejdsopgaverne i nedsættelsen af de forskellige udvalg efter, at udvalgene skal kunne beslutte en stillingtagen til bedst mulig gavn for hele landet. Men i selskaberne er den vigtigste opgave, at selskabet kan drives på den bedst mulige måde og endda få mulighed for at kunne ekspandere.

 

Det jeg her har anført viser min egen overbevisning, at det ikke er hensigts­mæssigt at have politikere, især ikke de mest fremtrædende politikere, placeret i sel­skaberne som bestyrelses­for­mand eller som medlemmer i bestyrelsen.

 

Lad mig her præcisere, at jeg overhoved ikke tænker på de enkelte politikers egen­skaber. selvfølgelig hvis man har egenskaberne, så er det helt i orden, at man er pla­ceret der.

 

I  betænkningen har man først og fremmest beskæftiget sig med medlemmerne i Finansud­valget og på denne bag­grund har man vurderet, at det ikke er hen­sigtsmæssigt at have disse placeret i bestyrelserne.

 

Jeg er ganske enig i denne vurdering i Forfatningsud­valget.

 

Det bliver mere og mere almindeligt, at forskellige virksomheder, der er ejet af det offentlige bliver omdannet til aktieselskaber og får selvfølgelig i denne forbindelse nedsat bestyrelser, hvor bestyrelsesho­norarerne dels kan blive bestemt til at ligge langt over, hvad der almindeligvis findes for sådanne.

 

Jeg mener, at man også må få grundigt revurderet disse be­slutninger. Med­lemmerne får efter erfaring udbe­talt honorarer på mange tusinde kroner for ganske få timers mødevirksomhed gennem et år. Dette synes jeg ikke er rimeligt.

 

Må jeg tilslut anføre, at jeg beklager, at Atassuts henstilling om, at bestyrelserne internt skulle kunne udpege deres formand, hvilket er fuldt hensigtsmæssigt og rigtigt, ikke er blevet støttet af de andre udvalgs­medlemmer under foregivende af, at de ikke forstod forslaget.

 

Såfremt selskaberne skal drives som rigtige aktiesel­skaber, er sådanne ordninger vejen, for når man om­danner virksomheder til aktiesel­skaber, skal det ikke være sådan, at man bare lader som om det er blevet aktiesel­skaber.

 

De offentlige virksomheders omdannelser, der her i sagen allerede er taget en beslutning om, og derfor bør disse drives på den rigtige måde for sådanne virksom­heder. Denne må også anerkendes af de politikere, der har været med til at træffe denne beslutning.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg vil takke for den brede enighed om spørgs­målet.

 

Der er tidligere blevet drøftet, hvorvidt de folkevalg­te skal være medlemmer af hjem­mestyreejede selskabers bestyrelse. Jeg mener, at der her er foregået en fyldig debat, for der er et punkt, som man synes er meget ømtåleligt.

 

Jeg vil gerne stille kritikerne et spørgsmål. Hvorfor skal der ikke være mulighed for udpegning af politik­kere bestyrelser. Uanset hvor gode resultater de for­skellige selskaber opnår, så stopper man i det øjeblik fordi vedkommende, bestyrelsesmed­lem eller medlemmer er folkevalgt, men jeg mener tværtimod, at der er grund til at glæde sig over for dette.

 

Spørgsmålet om partiernes repræsentation i eksempelvis Finansud­valget afgøres af det enkelte parti internt. Så hvis de enkelte be­styrelser har udført en kritisk ledelse, må man være kritisk over dette, og fremkomme med kritik, hvis der er grund til det. Man må engang imellem huske vedkommende på at tage den rigtige ka­sket, såfremt der er behov herfor.

 

Politikerne er mennesker som alle andre, og de skal vurderes efter deres menneskelige værdi. Der er selv­følgelig mennesker, der ikke egner sig til deres job, men der vil selvfølgelig være nogle folk, der ikke vil egne sig til bestyrelses­medlemsposter og derfor vil jeg fremhæve følgende:

 

Det første, spørgsmålet om partiernes repræsentation i ek­sempelvis finansudvalget afgøres ene og alene i de partier, der i kraft af deres størrelse er berettiget til at have plads i det pågældende udvalg. Det er partiernes beslutning.

 

Og det næste, evt. habilitetsspørgsmål vil kun vedrøre person­lige interesser, og vil i givet fald udelukke pågældende medlem eller medlemmer i sagens behandling.

 

Og som det tredie, spørgsmålet om medlemsskab og/eller for­mands­skab i hjemmestyreejede/­delvis hjemmestyreejede og/eller private selskabers bestyrelser afgøres alene på  ge­neralforsam­lingen.

 

Og som det fjerde, der er intet lovligt pålæg for en begrænsning af landstingsmed­lemmers med­lemsskab endsige formandsskab i de hjemmestyreejede selskabers bestyrel­ser. Der er ingen pålæg herom i lovgiv­ningen.

 

Med disse ord vil jeg gerne takke, at man har taget Forfatnings­udvalgets betænkning til efterretning.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Herværende forslag til dagsordenen under denne samling har fået en sagsbe­handling, som ikke helt harmonerer med forslagets indhold. Det vil jeg gerne vurdere således.

 

Efter min egen opfattelse egner forslaget sig ikke til en behandling i Landstingets Forfatnings­udvalg uden det har været igennem en debat her i tinget. Den har derfor fået den sædvan­lige behandling i udvalget iblandet noget juristeri.

 

Og jeg skal som en tilføjelse hertil udtale, at jeg er enig med Siumut ordførerens indlæg, at det nok ville have været bedst at få den placeret til et andet punkt.

 

Hensigten med mit forslag har været at sikre en bred enighed om vigtigheden af de folkevalgtes rolle i bestyrelserne i de offentligt ejede virksomheder.

 

Vi i IA har forstået, at omstruktureringerne af offent­ligtejede virksom­heder til aktieselskaber skulle be­tyde, at de folkevalg­tes muligheder for afgørende indflydelse skulle begrænses.

 

Baggrunden for forslaget skal således søges i, at der har været forskellige røster fremme specielt omkring KNI-omstrukturerin­gen, hvor man helst så de folkevalg­tes rolle reduceret for at fremme den videre forret­ningsmæssige drift af sel­skaberne.

 

Netop denne udvikling har jeg personligt erfaringer med i KNI-omstruktureringen og jeg må indrømme, at det kan være et problem af finde tilstrækkeligt med emner til bestyrelsesmed­lemmer i aktiesel­skaberne hos den fast­boende befolkning for alle er klar over, at der er begrænset ressourcer i befolkningen, når det drejer sig om personk­redsen, f. eks. hos de private handlende.

 

Landstingsmedlemmernes virke i de forskellige bestyrel­ser må alene vurderes på grundlag af disse medlemmer varetager Landstingets og landsstyrets interesser på betryggende vis.

 

Udvalget udtaler sin principielle enighed om politisk repræsen­tation i aktiesel­skaberne, men sætter spørgs­målstegn ved, hvilken kreds af landstingsmed­lemmerne, der så er de mest egnede til at sidde på bestyrelses­posterne.

 

Jeg skal til oplysning meddele, at Finansudvalget har fået vurderet habilitets­spørgsmålet, specielt med henblik på en enkelt medlems private interesser, set i forhold til den enkeltes ret til at stemme om sagerne.

 

Dette spørgsmål har Sekretariatet Lovkontor besvaret ved brev af 4. august 1993, hvor det fremgår,­ at Lands­tingets ståen­de udvalg betragtes som politiske institu­tioner, og ikke som forvaltnings­organer, hvilket be­tyder, at forvaltningslovens bestemmelser om inhabili­tet ikke finder anvendelse på Landstingets Finansud­valg.

 

Spørgsmålet om inhabilitet er således spørgsmål, som finansud­valget selv kan løse ved at udvalget laver en forretningsorden.

 

Disse bemærkninger har jeg følt trang til at komme med, selvom det ikke har noget at gøre med mit forslag.

 

Afslutningsvist vil jeg gøre det klart, at jeg lægger vægt på, at den nuværende ordning fortsætter. For det første, at landsstyret som generalforsamling og ejer vælger bestyrelsesmed­lemmer og bestyrel­sesformænd. For det andet, at det offentliges interesser sikres gennem etablering af repræsentantskaber i større virk­somheder.

 

Debatten om dette spørgsmål bør fortsætte. De virksom­heder, det her drejer sig om, har allesammen forbindel­se til landskassen og dermed også Finansloven gennem et låneforhold eller gennem lands­kassetil­skud. Og sådan regner jeg med, at man fra Lands­tinget ikke vil stoppe sådan en styring.

 

I fremtiden vil nogle af selskaberne også indgå for­skellige samarbejds­former og danne forskellige andre selskabsformer og nogle af selskaberne vil endda have afsluttet deres mellem­værender med landskassen. Dette bør ellers diskuteres.I disse tilfælde vil kommer­cielle interesser og sociale interesser altid kollidere.Det er  spørgsmål, som debatten må dreje sig om.

 

I denne debat deltager IA naturligvis, idet vort land og vort liv jo ikke bare drejer sig om cold bussiness, men drejer sig om at se på samfundet med menneskeværd for øje.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Det er mest for at komme med en rettelse. Førstst vil jeg udtale til det sidste, der blev udtalt fra Aqqaluk. Jeg er fuldstændig enig i, at vi ikke altid skal køre udfra cold bussiness, men udfra menne­skeværd.

 

Lad mig også udtale, at jeg er fuldstændig enig med Lars Emil, at politikere også kan være dygtige besty­relsesmedlemmer og formænd. Selv­følgelig skal man også respektere dette, men vi har jo også lagt mærke til også i løbet af de seneste år, at man især ude fra har kritiseret, at det er fremtrædende politikere, som bliver placeret som be­styrel­sesformænd i hjem­mestyreejede aktieselskaber.

 

Jeg mener, at disse udsagn ikke blot må tilsidesættes i desideret forretningsmæssig drift, men  at dette         spørg­smål bør diskuteres.

 

Grunden til at jeg kommer op til talerstolen er, at jeg i mit første indlæg sagde, at jeg  beklagede at  Atas­suts henstilling om, at bestyrelsen in­ternt skulle udpege deres formand. Men jeg har nu for­stået, at Atassut har tilbagetrukket sin mindretalsud­talelser. Derfor vil jeg blot udtale, at jeg ikke har noget ønske om at debattere dette spørgsmål.

 

Mødeleder:

Ja, og således kan vi komme til, at man er enig i fra samtlige partier de henstillinger der er afgivet i betænkningen og jeg er overbevist om, at man vil tage spørgsmålet op i forbindelse med behandling af dags­ordenspunkt 9.

 

Og vi går så videre til næste dagsorden, det er punkt 30: Forslag til landstingslov om tilskud til afvikling af ud­dannelsesgæld.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

Torsdag den 20. oktober 1994 kl. 15.55.

 

Dagsordenens punkt 30.

 

Forslag til landstingslov om tilskud til afvikling af uddannel­sesgæld.

(Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og for­skning)

(2. behandling)

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Og det er landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og for­skning, der skal forelægge.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannel­se og forskning:

I forbindelse med 1. behandling i Landstinget den 7. oktober af Landstingslov om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld forespurgte IA´s Landstingsgruppe om, i hvilket omfang den hidtidige ordning har været benyttet af målgruppen, samt om intentionerne med ordningen omkring rekruttering af uddannet personale til bygder og yderdistrikter har fungeret efter hensigten.

 

Jeg kan oplyse, at der i 1993 var 13 personer, der modtog tilskud til afvikling af deres uddannelsesgæld, heraf var én bosat i en bygd eller et yderdistrikt.

 

Det samlede tilskud til afvikling af uddannelsesgæld var i 1993 på i alt kr. 165.400.

 

M.h.t. skolelærere, kan det oplyses, at der i som­meren 1992 dimit­terede 15 afgangselever, hvoraf 3 blev ansat i en bygd. I sommeren 1993 dimitterede 14 af­gangsele­ver, heraf blev 1 ansat i en bygd.

 

Antallet af afgang­selever, der dimitterede fra Grøn­lands Seminarium efter som­merek­sa­men 1994, var 25, heraf er foreløbig 4 ansat ved byg­deskoler. Alle 4 vil være berettiget til tilskud til afvikling af uddannel­sesgæld.

 

Alle eleverne på seminariet orienteres om de goder, der gives til lærere, der ansættes i bygderne, herunder også om det særligt høje tilskud til afvikling af uddannel­sesgæld.

 

Da der under Landstingets 1. behandling af forslaget til Lands­tingslov om tilskud til afvikling af uddannel­ses­gæld, fredag den 7. oktober 1994 ikke fremkom æn­drings­forslag fra partierne, fremlægges lovforslaget hermed i uændret form til 3. behand­ling.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

De nye fremkomne oplysninger til 2. behandling af lovforslaget tager vi til efterretning.

 

Atassut anbefaler, at forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form, dvs., at vi vil stemme for ved afstemningen.

 

Mødeleder:

Forinden næste ordfører skal jeg oplyse, at der kun er en, der har ord­førerindlæg, og vi skal så til afstem­ning, og derfor vil jeg bede landstings­medlemmerne, der ikke er i salen, om at indtage deres pladser.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det spørgsmål, IA har stillet i forbindelse med lovfor­slagets 1. behandling, er hermed besvaret, hvilket vi er tilfredse med, og vi vil hermed acceptere, at lov­forslaget, sådan som det er udformet, overgår til 3. be­handling.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og som lands­styremed­lemmet sagde i sit indlæg, er der ikke frem­kommet nogen ændrings­forslag. Herefter bedes de, der er for, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggen­de form, rejse sig. 25. Det er blevet god­kendt af samtlige til­stedeværen­de.

 

Vi går over til næste dagsordenspunkt.

 

Punktet sluttet.