Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 05-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 24. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 5.

 

Redegørelse vedr. Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd.

(Formanden for den grønlandske delegation)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

Mødet er åbnet.

 

I dag så har vi otte dagsordenspunkter til behandling. Men forinden vi starter så kan jeg oplyse, at i dag så fylder FN, De Forenede Nationer, 49 år.

 

Og så går vi over til dagsordenen. Det første det er dags­ordenspunkt 5. Redegørel­se vedr. Vestnordens Parla­mentariske Samar­bejdsråd.

 

Kaj Egede, Siumut, formand for den grønlandske delega­tion:

Som følge af den særlige parlamentariske situation på Færøerne affødt af valg i utide til Lagtinget og efter­følgende besvær­ligheder med regeringsdannelse og sam­mensætning af forskellige udvalg, måtte det planlagte 10'ende årsmøde i Vestnordens Parlamentariske Samar­bejds­råd i Illulissat 24. til 28. juni 1994 desværre aflyses. Et endagsmøde kom i stedet i stand og afhold­tes ekstraordinært uden for det vest­nordiske område, nemlig i København den 14. september 1994.

 

På mødet deltog foruden de tre vestnordiske landes delegationer en særlig indbudt observatør fra det norske sekretariat for Nordisk Ministerråd med henblik på Norges mulige optagelse i Vestnordens Parlamentari­ske Samarbejdsråd. Der havde op til mødet i København været udstukket forskellige følere fra især vestnorsk side om mulig­heden for udvidelse af samarbejdet i Vestnordens Parlamentariske Samar­bejds­råd til også at omfatte Nordnorge, der i vid udstrækning har de samme interesser som det øvrige Vestnorden. Her tænkes især på fælles udnyttelse af havressourcerne.

 

Den grønlandske delegation nærer dog betænkeligheder ved en sådan ud­videlse, idet man må huske på, at Vest­nordens Parlamentariske Samarbejdsråd er et - som navnet siger - parlamentarisk organ formaliseret i en Charter vedtaget af de tre lande. Rådet er således et forum, der består af folkevalgte parla­men­tarikere, som træder sammen med henblik på at rekomman­dere de enkelte regeringer at foretage sig dette og hint. I Vestnorge og nordnorge eksisterer ikke et folkevalgt organ, udfra hvis midte en delegation til VPS kan vælges. Vedtagne rekom­mandationer i Vestnordens Parlamen­tariske Samar­bejdsråd kan som følge af denne mangel på parlament ikke stilles til en regerings­magt, idet en sådan ikke findes i det omtalte lokalområde. Samti­dig skal det dog be­mærkes, at vest­norske og nordnor­ske fylker, kommuner eller lignende naturlig­vis er velkomne til at indgå i samarbejde med de vestnordiske lande på konkrete om­råder, blot mener man ikke at et sådant samar­bejde på nuværende tidspunkt bør formaliseres og ophøjes til egentlig norsk medlemsskab. Dette emne vil blive belyst nærmere i de afsluttende bemærkninger.

 

Mødet i København den 14. september fandt sted i en god, positiv ånd, der lover godt for fremtidens arbejde i Rådet. På mødet deltog udover mig selv også Johan Lund Olsen, IA og Peter Ostermann, Atassut, som supple­ant for Konrad Steenholdt. Andre deltog ikke p.g.a. andet arbejde, Otto Steenholdt, Atassut og Bendt Fre­deriksen, Siumut.

 

På trods af den positive ånd, hvorunder mødet fandt sted, er der dog tegn til en stigende bekym­ring i for­bindelse med den usikker­hed, de tre nordiske landes mulige indtræden i EU giver anledning til. Senere vil jeg komme tilbage til dette emne.

 

­Det blev efter ind­stilling fra vores delega­tion ved­taget, at Grønland bevarer sin tur i mø­deræk­ken og således overtager formands­kabet og værtsskabet for det 11'te årsmøde i 1995. Tid og sted for årsmødet aftales på det planlagte midtvejsmøde på Island i februar 1995.

 

Et særligt spørgsmål rejser sig i kølvandet af mødet i København, nemlig hvad med fremtiden?

 

Nu har Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd ek­sisteret i 10 år, og vi må nok erkende, at vi endnu ikke har formået at få samarbejdet til at fungere tilfredstillende og slagkraftigt. Blandt andet har Rådet i de forløbende 10 år vedtaget en mængde rekom­mandationer på forskellige områder, som ikke er blevet fulgt tilstrækkeligt op af de enkelte regeringer. På mødet i København vedtoges derfor at afskrive et stort antal rekommandationer. Man vedtog således at afskrive rekom­mandationer, der allerede er gennemført, eller rekommandatio­ner der af den ene eller den grund ikke har vundet genlyd i de enkelte regerin­ger og således er standset inden gennemførelsen.

 

Med afskrivningen af disse rekommandationer, er samar­bejds­rådet klar til at "starte på en frisk".

 

Tiden er inde til at samarbejdet effektivi­seres, idet det i høj grad er aktualiseret som følge af ændrin­gerne i det nordiske samarbejde. Jeg tænker her specielt på arbejdet i Nordisk Råd, der i de senere år har været rettet mere og mere mod øst, specielt de Baltiske lande. Samtidig er flere af de nordiske lande som nævnt tidligere på vej ind i EU, således at samarbejdet i Nordisk Råd i fremtiden vil være domineret af Nordens rolle i Europa. Alt dette vil ske på bekostning af det vestnordiske område, der vil få svært ved at blive prioriteret med vægt, når det gælder fordeling af økonomiske midler, men også for så vidt angår almene politiske beslutninger.

 

Der vil i takt med, at EU's position i Norden udvides opstå et øget behov for profilering af det vestnordiske område. Det vestnordiske område risikerer at blive isoleret mere end nogensinde, såfremt vi ikke evner at forbedre samarbejdet landene imellem. En styrkelse af samarbejdet kræver som sagt et øget engage­ment fra de vestnordiske regeringer, en øget prioritering i de enkelte parlamenter, såvel i politisk som i økono­misk henseende. Det er ønskeligt, at samarbejdet forbedres ved, at de enkelte regeringer udpeger samarbejdsmini­stre i lighed med den eksisterende ordning i Nordisk Råd. De udpegede  samar­bejdsministre bør deltage i de parlamentariske møder uden stemmeret for ad den vej at skabe en mere direkte forbindelse med de endelige beslutningstagere, d.v.s. de enkelte regeringer. Samti­dig bør sekretari­ats­funktio­nen styrkes, således at opfølgningen af rekomman­datio­nerne og beslut­ningerne kan ske løbende. Jeg tænker mig i den forbindelse et centralt placeret sekretari­at med deltagelse af samt­lige lande.

 

Den politiske dialog i Grønland og på Færøerne har traditionelt været rettet mod Danmark og Rigsfælles­skabet i højere grad end mod de øvrige vestnordiske lande. Det samme gælder handelsmæssigt samarbejde i Vestnorden, på trods af tidligere ytrede ønsker om øget samarbejde på netop dette område. Jeg tænker i denne forbindelse særligt på udviklingen i godstrafikken mellem de Vest­nordiske lande.

 

I 1993 androg fragtraterne mellem Grønland og Island 83 % af raten mellem Danmark og Grønland. Denne forskel gav en øget interesse i samhandel mellem de to lande, specielt når det gjaldt voluminiøst gods, der kunne produceres til nogenlunde samme pris i Europa og Is­land. Imidlertid er der i 1994 sket ændringer i frag­traterne, således at den samme rate nu udgør 102 % af raten mellem Danmark og Grønland. Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd har den opfattelse, at forskellen skyldes en skjult fragtrateforhøjelse. Sådanne skridt er naturligvis ikke til gavn for en øget sam­handel mellem de to lande. Vest­nordens Parla­mentari­ske Samar­bejdsråd besluttede på mødet i København at følge et forslag fremsat af et grønlandsk delegations­medlem om at nedsætte et hurtigt­arbejden­de parla­men­tarisk udvalg, der i samarbejde med sekretariaterne skal belyse pro­blemets omfang og som skal tage initiativ til et møde mellem landenes trafikministre med henblik på at træffe forberedelse til løsning af problemet.

 

Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråds samarbejds­stilling var et andet vigtigt punkt på debatten under mødet i København. Som nævnt i indledningen har tanker om udvidelse af Vestnordens Parlamentariske Samarbejds­råd til også at omfatte Nordnorge været fremme. På den baggrund vedtoges et forslag frem­sat af den islandske delegation om at nedsætte en arbejds­gruppe bestående af to repræsen­tan­ter fra hvert land til at revidere samar­bejdets stilling indenfor VPS. Arbejds­gruppen skal undersøge de idéer, som er fremkommet om ændringer af det vestnordiske samar­bejde og en eventuel udvidelse af det til også at omfatte andre områder i Nordat­lanten. Der tænkes specielt på Nordnorge og Skotland med om­kringliggende øer.

 

Arbejdsgruppen får tillige til opgave at vurdere Rådets stilling generelt, set ud fra de ændringer i forholdene i Vestnorden og i det øvrige Norden, som er indtruffet i den 10-årige periode, hvori Rådet har eksisteret. Udvalget skal afgive rapport til Rådets medlemmer med henblik på debat om det fremtidige arbejde på næste årsmøde.

 

Et forslag til rekommandation stillet af den islandske delegation blev også vedtaget. Rekommandationen drejer sig om nedsættelse af en arbejds­gruppe, hvori Vest­nordens stilling i forhold til Europaunionen skal diskuteres, særligt med henblik på Norges, Sveriges og Finlands snarlige indtræden i fællesskabet.

 

Endelig vedtoges en ændring af Rådets forretningsorden, som skal lette sekretaria­ternes arbejde i forbindelse med forberedelse og afholdelse af årsmøder i fremtiden.

 

Som jeg sagde i indledningen bar mødet i København præg af en positiv stemning, som dog krakelerer en smule i lyset af Europaunio­nens fremtidige indflydelse på vores del af verden, såvel direkte som inddirekte.

 

Allerede i forbindelse med statsministerredegørelsen på Nordisk Råds 44. session i Stockholm udtrykte den islandske statsminister David Oddson sin bekymring over især Vestnordens fremtidige stilling i det øvrige nordiske samarbejde, såfremt Norge, Sverige og Finland indtræder i EU. En bekymring, som vi bør dele, idet også Grønland i givet fald vil blive ramt af den nye virkelighed. Der er for mig ingen tvivl om, at Det nordiske samarbejde i Nordisk Råd, på trods af for­skellige løfter om det modsatte under en eller anden form vil komme til at opleve en skyggetilværelse, når eller hvis disse tre lande indtræder i EU. Især Norges eventuelle indtræden i EU bør give anledning til øget agtpågivenhed.

 

Norge er den største konkurrent på det for os altaf­gørende fiskeeks­portområde. Norges indlemmelse i Unio­nens fælles told- og fiskeripo­litik er af allerstørste vigtighed for Grønland og det øvrige Vest­norden.

 

Der er således al mulig grund til at styrke samarbejdet i Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd. Det er på tide at se på, hvad der kan ændres, og især forbedres i samarbejdet med henblik på at skabe en tydeligere profil i forhold til det øvrige Norden og Europa. Da Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd dannedes i 1985 var virkeligheden en anden, meget har ændret sig i de forløbne år. Jeg er derfor glad for, at der er taget initiativ til ned­sættelse af føromtalte arbejdsgruppe. Jeg venter mig meget af arbejdsgruppens rapport.

 

En styrkelse af det vestnordiske samarbejde som fore­slået i det foregående vil uundgåeligt medføre behov for øgede midler. Det er derfor nødvendigt at få klar­lagt landstingets holdning til Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd og særlig til spørgsmålet om styrkelse af Rådet.

 

Det er mit ønske, at Landstingets partier vil fremkomme med deres synspunkter omkring nærværende redegørel­se, særlig for så vidt angår den del, der omhandler styr­kelse af Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråds samarbejde. Det er lige­ledes mit håb, at Landstinget vil tage nærværende redegørelse til efter­retning. Som bilag vedlægges den vedtagne rekommandation, ned­sættel­sen af arbejds­grupperne, liste over afskrevne rekomman­dationer samt ændrin­gen i Rådets samar­bejds­orden.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg redegørelsen om Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd til behand­ling i Landstinget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg har noteret mig, at redegørelsen om Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd ganske klart afspejler den proces der for tiden foregår inden for flere om­råder af det nordiske samarbejde, nemlig hvorledes samarbejdet skal udvikle sig i fremtiden.

 

Bestræbelserne for en nærmere tilknytning til IO har aktualiseret sådanne drøftelser.

 

Netop derfor er det vigtigt, som det nævnes i rede­gørelsen, at tage fat på spørgsmålet udfra en del af det nordiske og internationale samarbejde der har betydning for Vestnorden og Nordatlanten.

 

Jeg mener, at det er nødvendigt, at man i disse over­vejelser forholder sig meget realistisk til den korrek­te udvikling i de internationale relationer. Det er ligeledes vigtigt, at denne debat foregår på et om­hyggeligt grundlag og med et visionært sigte.

 

I landsstyret er vi ligeledes opmærksomme på de mulige konsekvenser de nordiske landes øgede tilknytning til EU kan få for de Vestnordiske lande. Men det er samti­digt vores indtryk, at de nordiske lande er indstillet på at sikre, at det nordiske samarbejde omkring Vest­norden ikke svækkes.

 

På ministerrådssiden har en lignende debat foreløbigt udmøntet sig i en beslutning om at inddrage kystnorge i det regionalt politiske samarbejde, og det er lands­styrets opfattelse, at det nordiske samar­bejde også på andre områder af betydning for Vestnorden, er blevet styrket.

 

Her tænker jeg bl.a. på samarbejdet indenfor de arkti­ske og mil­jømæssige emneområder.

 

Vi må imidlertidigt være meget opmærksomme på, at evt. ændringer i samar­bejdsformer ikke må belaste det gode samarbejdsforhold, som Grønland har etableret til EU.

 

I behandling af rekommendation 4/1993, fra Vest­nordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd, der opfordrer til koor­dinering af det Vest­nordiske handelsaftaler med EU, EFTA og andre parter, har lands­styret derfor be­sluttet, at Grønlands deltagelse i første omgang be­grænses til en beskrivelse af vores EU-aftaler, mens vi først i 1995 vil vurdere en deltagelse i et egentligt udvalgs­arbejde. Og det er rekommendation 4 af 1993.

 

Jeg kan også kort omtale, at ideen om etablering af et Vestnordisk Ministerråd blev drøftet mellem de vest­nordiske Samarbejdsministre under Nordisk Råds sidste session i Stockholm. Her enedes man om, at der ikke på nuværende tidspunkt var grundlag for en egentlig for­malisering af et Ministerråd, som det kendes fra Nor­disk Ministerråd, men at man istedet skulle sikre en løbende koordinering af Vest­nordiske interesser i nordisk ministerråd.

 

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at det er en spændende og væsentlig diskussion, der er igang i Vestnordens Parlamentariske Samarbejds­råd, og at jeg ser frem til, at vi i Landsstyret kan drøfte redegørelsen efter endt behandling i Lands­tinget.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med drøftelserne af redegørelse vedrøren­de Vestnordens parlamen­tariske Samarbejdsråd sidste efterår, fremførte vi dels fra Siumut, at Samarbejds­rådet bør styrkes, og dels at Samarbejdsrådets virke­felt bør øges, blandt andet ved at de deltagende landes tegeringer repræsenteres under Samarbejdsrådets møder.

 

Vi har i Siumut bemærket, at Samarbejdsrådet har ønsket at indføre et egentlig formaliseret ministerråd, som det kendes fra Nordisk Ministerråd, idet Samar­bejds­rådet har ment, at dette vil styrke Rådet i dets frem­tidige arbejde.

 

Landsstyret har i deres svarnotat anført, at der på nuværende tidspunkt ikke er grunlag for en formali­sering af et ministerråd, sådan som det kendes fra Nordisk Ministerråd, men at man i stedet skulle sikre en løbende koordinering af vestnordiske interesser i Nordisk Ministerråd. Siumut er enige i Landsstyrets svar.

 

Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd har på sin møder blandt andet drøftet takster på forsendelser mellem Island og Grønland med henblik på at harmonisere prisforskellene. Dette er een blandt Samarbejdsrådets arbejdsopgaver hvor Samarbejdsrådet på et møde i Køben­havn har anbefalet overfor de respektive parlamenter, at der tages stilling til om parlamenterne skal ned­sætte et hurtigt arbejdende udvalg, hvor arbejdsgruppen skal afdække problemets omfang og i sidste ende anbe­falede de respektive landes trafikministre om at holde et møde sammen, for at løse problemet.

 

Ligeledes er der fra Islands side foreslået, at andre lande, fortrinsvis de skandinavi­ske lande, at forinden disse bliver medlemmer foretages en indgående vurdering af mulige konsekvenser i en arbejdsgruppe, som vi støtter bliver nedsat. Samarbejdsrådet vil tage stil­ling til spørgsmålet på baggrund af undersøgelsesresul­taterne.

 

Vi går ligeledes ind for, at Samarbejdsrådet har taget stilling til at forskellige aftaler og rekommendationer skulle ophæves.

 

Idet vi samtidig bemærker, at vort land bliver vært under Samarbejds­rådets næste møde, tager vi uden flere bemærkninger redegørelsen til efterretning.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Redegørelsen indeholder mange aspekter, som gavner samarbejds­ånden i rådet. Især vil vi fremhæve i rede­gørelsen nævnte interesse fra Norge for at være med i samarbejdet ved at sende en observatør til det sidste møde. Et medlem af Nordisk Råd, en suveræn stat, som også i det meste lever at havets ressourcer, kan kun gavne rådets arbejde ved at blive medlem af Samarbejds­rådet. Rådet kan kun blive styrket ved at tage imod tilbuddet, især når man tænker på indflydelse i andre nordiske lande. Atassut vil anbefale at der arbejdes for at få Norge ind i samarbejdet. I redegørelsen nævnte betænkeligheder er kun af tekniske art og kan løses ved forhandlinger.

 

De oplysninger, Handel- og Industriudvalgets medlemmer under deres rejse i Nordnorge har fået oplyst vedrøren­de anvendelsen af sælskind og spæk som råvarer til produktion, er fantastisk interessante. Vi er overbe­vidst om, at et tættere samarbejde, vil give os et finger­peg om hvordan disse råvarer udnyttes bedst til gavn for vort samfund.

 

Samarbejdet er nu gået i 10 år med en del erfaringer rigere for alle parter. Der har været en del kritiske bemærkninger undervejs som karakteriserer samarbejdet som en kaffeklub. Men under rådets møder drøfter man opståede problemer bramfrit og meget åbent og sådanne situationer kan ikke undgås, hvis samar­bejdsånden skal bestå. En kritisk vurdering er en nødvendighed engang imellem. Det er på sin plads, at ønske medlemslandene tillykke med samarbejdet i de forløbne år. Vestnordens fond har gavnet samarbejdet og det kan vi jo ikke komme uden om.

 

Det fremtidige virke må styrkes og nedsættelse af arbejdsgruppen er ideelt . Atassut støtter ideen og opfordrer landsstyret til at arbejde for ideen.

 

Vi mener, at pågældende landes samarbejde er nødvendig også i fremtiden, selvom nogle af de nordiske lande bliver medlemmer af EU. Samarbejdet må styrkes for at komme ud af opståede problemer.

 

Nordisk Ministerråds medlemmer har i de seneste år været megey optaget af de baltiske landes kommende udvikling. Under sådanne diskussioner må det være en klar holdning, fra Vestnordens side at fremhæve, at man fra Nordisk Råds side ikke glemmer påbegyndte opgaver, inden man vælter det hele over på de baltiske lande. Det skal man holde fast ved.

 

De nordiske lande har allerede udvist store initiativer overfor de baltiske lande. I denne situation er det nu nødvendigt at fortælle de nordiske lande om hvilke store erhvervsmæssige problemer man kæmper med i Vest­norden-landene. Der må fremkomme nogle løsningsmodeller fra Vestnorden der fortæller hvordan og hvorledes og eventuelt bede om flere pengemidler til Vestnorden Fonden.

 

Under mødet i København fremkom der en oplysning om fragtraternes store forskelle imellem henholdsvis Grønland/Island og Grønland/Dan­mark. Disse oplysninger finder vi meget interessante, derfor finder vi ned­sættelse af en hurtigarbejdende gruppe støtteværdigt da vi er overbevist om at løsningen kan etablere en større handel landene imellem.

 

Under det nævnte møde er der vedtaget en rekommandation om at der medsættes et udvalg til kulegravning af vores forhold til Europaunio­nen i speciel be­tragtning af hvis Norge, Sverige og Finland skulle melde sig ind i unio­nen. Vi støtter rekommandationen idet vi har den op­fattelse at der er vigtigt på forhånd at belyse den slags forhold før problemerne melder sig.

 

Samarbejdsrådet har også bemærket at det er vigtigt at vore respektive landsstyrer og regeringer tager rekom­mandationerne mere alvorligt. Dette er uundgåelig hvis formålet om større samarbejde skal bære frugt.

 

Og med dette som udgangspunkt er det nu på tide, at Vestnordens kontor eller sekretariatsforhold rettes og udvides.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Specielt i disse år hvor der sker store ændringer i Europa og især i det nordlige Europa, nærmere betegnet de Nordiske lande, er det vigtigt for Inuit Ataqati­giit, at betone vigtigheden af Grønlands medlemskab af Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd.

 

Som bekendt har Finland, Sverige samt Norge forlængst tilkendegivet ønske om indtræden i EU og vi hørte således fornylig, at et flertal af vælgerbefolkningen i Finland ved en folkeafstemning allerede har ønsket indtræden i EU. Af andre nordiske lande der står for tur med en folkeafstemning for en indtræden i EU er herefter Sverige, der foretager en afstemning før Norge, der inden årets udgang skal have afgjort sit tilhørsforhold.

 

Netop Norges stillingtagen og placering efter folkeaf­stemningen er af særlig relevans for Grønland og hvis udfald vi skal være nøje opmærksom på, hvilket jo også blev nævnt af formanden for den grønlandske delegation i VPS.

 

Norge der jo som bekendt er den største konkurrent til os på fiskeri­eksportom­rådet, vil jo ved en eventuelt indtræden efter afstemningen få en afgørende betydning for vort lands fiskerimæssige interesser, der let kan gå hen og blive ubehagelige for os.

 

Netop på grund af dette forhold er det derfor Inuit Ataqatigiits mening, at det er desto mere vigtigt end nogensinde før, at de Vestnordiske landes samarbejde styrke og intensiveres, da vi jo alle som et fællestræk har fiskeriet som hovederhverv og ligeledes har sammen­faldende interesser for så vidt angår udnyttelsen af andre levende ressourcer i vore havterritorier.

 

De Vestnordiske lande Grønland, Færøerne samt Island skal således i de kommende år optræde mere samlet og synliggøres, for derved ved fælles anstrengelse at forsvare vores interesser mere, nu hvor EU får større og større indflydelse i de Nordiske lande.

 

Inuit Ataqatigiit finder det derfor kun naturligt, at det samarbejde der i 1985 resulterede i Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd styrkes yderligere. Vi skal imidlertid sige, at vi endnu ikke finder tiden moden til at udvide kredsen på nuværende tidspunkt med eventuelt andre lande eller regioner, da vi finder at kræfterne i højere grad bør bruges, netop på det be­stående samarbejde og til en styrkelse heraf.

 

Samarbejdsrådets seneste forslag fra mødet i København i september måned, der har til hensigt at der bør nedsættes arbejdsgrupper der skal se nærmere på, hvor­ledes dette samarbejde blandt andet kan styrkes og som formanden for den grønlandske delegation har gennemgået vil Inuit Ataqatigiit således tilslutte sig, eftersom det er nødvendigt at vi nøje følger den hastige ud­vikling der sker ude omkring os, for på den måde at undgå at vi bliver agterudsejlet, samt fordi at det er nødvendigt at se nærmere på hvordan og hvorledes man kan foretage forbedringer i vores bestående samarbejde.

 

Inuit Ataqatigiit skal med disse korte bemærkninger og idet vi ligeledes billiger landsstyreformandens svarno­tat til disse, tager vi redegørelsens andre dele til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat konstaterer, at Vestnordens parlamen­tariske Samar­bejdsråd har set muligheden for udvidelsen af samarbejdet i Vest­nordens parlamentariske Samar­bejdsråd til også at omfatte Nordnorge.

 

Rådet anbefaler dog ikke en sådan udvidelse, da der i Vest-og Nordnorge ikke eksisterer et folkevalgt organ, der giver mulighed for, at rekommandationer kan stilles til en regering. Vi har dog i Akulliit Partiiat den mening, at der bør indgås samarbejde på konkrete om­råder.

 

Med hensyn til fremtiden, mener Akulliit Partiiat som nævnt flere gange i forbindelse med andre emner, at Nordvestatlantiske lande bør stile til et større mål og skabe et samarbejdsorgan med fællesressour­cer, som andre lande har brug, det har vi, som fælles punkt og kan bruges, som sanktionen når det bruges rigtigt, mod andre organisatio­ner ude i verden, og således kunne mange andre samarbejds­mulig­heder endvidere findes fremover i takt med samarbejdspartnere bliver stærkere i forhold til andre lande eller organisationer.

 

Hvis der ikke gøres noget andet, eller ikke findes anden for for samarbejde, taber vi, efter Akulliit Partiiats mening chancen, og så løber det hele ud i sandet, specielt i forbindelse med EU's større rolle i Norden.

 

I Akulliit Partiiat mener vi fortsat, at der bør stræ­bes efter  skabelse af samarbejds­organ som våben, i form af Nordvestatlantiske lande, der sammen kontrol­lerer fiskeressourcer og markedet af disse.

 

Tanken om en hurtigarbejdende samarbejdsgruppe støtter vi fra Akulliit Partiiat.

 

Selvom det er fristende at holde en længere tale om emnet, tager vi med de få ord redegørelsen til orien­tering.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

I forbindelse med de fleste af landstingets møder kommer der redegørelse om arbejdet i Vestnordens parla­mentariske Samarbejds­råd. Må jeg uden at fortie det anføre dette, at når jeg læser redegørel­sen, ikke klart har kunnet forstå, på hvilke områder og om hvad samar­bejdsrådet mellem disse lande har udført deres arbejde.

 

Vi ved, at vi i de berørte lande lever uden større økonomisk velstand i disse år, og at det derfor kan være vanskeligt at give rådgivning overfor hinanden forret i arbejdet, men at man i den forbindelse modsat kan blive nødt til at give især handelsmæssig konkur­rence med hinanden forret. Derfor er gensidig rådgiv­ning næppe et arbejde, man for alvor udfører i Rådet. Dette kan man heller ikke mærke i rede­gørelsen.

 

Det bør ikke fortsætte sådan. Man må begynde at arbejde alvorligere med formålet, og ikke bare arbejde med det, men søge at få vist håndgribelige resultater.

 

Må jeg som et eksempel tage, at sælspæk ikke har været indhandlet i mange år her i landet. Vi hører ellers positive muligheder med hensyn til spækken, dels hvor man fortalte om anvendelsesmuligheder indenfor medici­nalindustrien.

 

Da spørgsmålet dukkede op i Vestnordens parlamentariske Samar­bejdsråd, hvem tog så initiativ til et samarbejde om denne mulighed? Der skete ingen tiltag, og de mest initiativrige vandt dermed i denne sag.

 

I redegørelsen er blandt andet andre anført muligheden for Norges indtræden i samarbejdsaftalen mellem de pågældende lande, og når man læser redegørelsen kan man mærke, at vore grønlandske repræsentanter har svært ved at acceptere at tiltræde dette ønske. Jeg er helt overbevist om, at det er meget vigtigt med Norges repræsenta­tion, fordi erhvervslivet i det nordvestlige Norge har lighedspunkter med erhvervene her i landet.

 

Men når man tænker på de forskellige muligheder, er Norges muligheder langst bedre i forhold til vore. Derfor mener jeg, at såfremt der skal være samarbejde og gensidig rådgivning, har Norge de bedste muligheder for at kunne være med i dette arbejde. Derfor må vore grønlandske repræsentanter i dette samarbejde under­søges denne sag grundigt.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage nærværende rede­gørelse til efterretning.

 

Kaj Egede, den grønlandske delegations formand:

Jeg takker først for bemærkningerne til Samarbejds­rådet. Man kan mærke, at man støtter at samarbejdet fortsættes og styrkes, selvom der er visse røster der siger, at der er opnået for lidt. Det kan der være noget om. Samarbejdet har kørt meget begrænset indtil nu og skal nu moderniseres således, at man kan arbejde hurtigere.

 

I forbindelse med fremlæggelsen og de bemærkninger der er knyttet dertil, vil jeg bemærke, at det blev sagt så det kan lyde som om, at man er imod Nordnorge. Dette skyldes at Norge ikke har anmodet om optagelse som en hel stat, men har bedt om medlemskab for Vest-Nordnor­ge. Ud fra dette har man drøftet på hvilke måder Norge kan indlemmes i samarbejdet.

 

Vi har ikke noget imod at der på det erhvervsmæssige plan eller andre områder indgås et nært samarbejde med Nordnorge. Jeg mener, at det vil være på sin plads for Landsstyret at overveje, eller at man via Nordisk Råd og  Ministerråd, erhverspolitisk kan overveje et samar­bejdsorgan som vedrører Grønland, Nordnorge og de andre nordiske lande.

 

Det misforstås også med hensyn til Samarbejdsrådet i Vestnorden, så drejer det sig om flere samarbejdsråd. Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd, det er det vi for det første snakker om, og for det andet ligger Vestnordens Komite, og som det tredje ligger Vestnorden Fond.

 

Det er tre vidt forskellige organer, og sommetider er det sådan at man sammen­blander disse ting. Det vi drøfter nu er altså Vestnordens Parlamentari­ske Samar­bejdsråd.

 

Landsstyrets besvarelse kan vi godt forstå som medlem af Samarbejds­rådet. I forbindelse med Nordens indlem­melse i EU, der har vi interesse i eller i at være vågen over om det kan skabe nogle problemer, og at Landsstyret som det selv sagde, at de vil sørge for at der bliver taget stilling til dette. Det vil vi afvente med spænding.

 

Jeg er som formand lidt ærgerlig over at Landsstyret finder det betænkeligt, at der bliver etableret et Vestnordens Ministerråd. Grunden til at vi har ønsket det er, at der for få år siden har trafikministrene fra de nordiske lande samarbejdet omkring et samråd omkring flytrafikken i disse Vestnordiske områder, og har derved opnået en bedre ordning og billigere priser ad denne vej. Og det er nu så realiseret.

 

Vi har ellers også håbet på, at de forskellige fagmini­stre kan indgå et tættere samarbejde og derved også ind på andre områder f.eks. skibstrafikken og fiskeri.

 

Jeg håber at Landsstyret også fremover vil tage en revurdering af dette område. Og i takt med ændringen i samarbejdet i Nordisk Ministerråd, så er det vigtigt at Landsstyret tager løbende vurderinger af dette sam­arbejde.

 

Mødeleder:

Udover partiordførerne har Josef Motzfeldt bedt om ordet.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd og som det nye skridt og den mulighed, det er, at man medtager Nordvestnorge som et medlem. Det har man ellers følt, at partierne ellers kan gå ind for det, men at man ikke har dem forberedt indmeldelsen, udover Atassuts ord­fører.

 

Inden næste måneds udgang, så skal Norge have en folke­afstem­ning omkring EU-medlemskabet og det man kan være bange for i den forbindelse så er partierne tilbagehol­dende med at reagere, fordi den kan .... om, at ikke mindst Norges mulige medlemskab i EU, så kan Grønland og Island og Færøerne på de videnskabe­lige undersøgel­ser blive placeret på et sted, hvor der kan herske nogen usikkerhed om.

 

Jeg mener, at det er vigtigt, at ministerrådets ind­stilling, at man til næste måned, når Nordisk Råd i Tromsø, fordi det er sådan jeg har taget at man tager en stilling til det, at man tager en principiel stil­lingtagen, som Atassuts ordfører sagde kan de måske eventuelt løses de problemer, at man f.eks. for Norges vedkommende bliver medlem af EU, at man på det offent­lige med hensyn til uddannelsen og den know how man har, det er noget man ellers gerne vil beholde.

 

Det blev ellers kort sagt, som formanden for samar­bejdsrådet sagde, at Norge er en konkurrent for os og Island på fi­skeriområdet, men vi har et så tæt sam­arbejde på fiskeriom­rådet, at f.eks. så kan man indgå en dialog omkring prisfast­sættelser og man kommer også frem med tankerne omkring sam­handel af fiskeriressour­cerne og det er lige som om, at man derigennem har lempet på hemmeligholdelsen af prisfast­sættelsen efter at Berlinmuren er faldet og dermed, hvis at man før Norges eventuelle indmeldelse i EU, så kan vi også tage noget til Nordvestnorge, og det kan også være muligt den anden vej, og derfor er det et oplagt emne at tage stilling på nuværende tidspunkt.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Der er tre tydelige spørgsmål, som jeg vil kommentere i ord­førernes be­mærkninger og derefter kommer jeg lidt ind på Josef Motzfeldts bemærkninger.

 

Det første jeg vil knytte nogle bemærkninger til, er det Atassuts ordfører Konrad Steenholdt bemærkede, at man ønsker at man hører det vestnordiske ministerråds meninger. Jeg skal lige understrege, at det er et parlamentarisk samarbejdsråd.

 

Med hensyn til landsstyret kan ikke prøve at komme udenom lands­tingets indstillinger. Når indstillingen først er godkendt og anmodet om at det skal realiseres, så kan landsstyret først gå i gang med at arbejde. Det vil sige, at landsstyret kan ikke bemyndiges henover hovedet på landstinget. Hvis disse rekommen­dationer skal realiseres, så må de fremsættes i landstinget og tages stilling til. Forinden kan landsstyret ikke gå i gang med at realisere disse rekommendationer for Grøn­land,  udenom den øverste lovgivende samling.

 

For det andet vil jeg gerne bemærke, at Norges eventu­elle medlemskab af EU. Først mener jeg selv at der ikke er store chancer for at man beslutter medlem­skab af Norge i EU. Selv­følgelig er det et gæt, men med hensyn til vores placering, så er Norge også placeret på lignende måde. Lad os nu lige se om Norge virkelig opnår flertal for medlem­skab af EU. Hvis Norge bliver medlem i EU, hvad vil det så få af konsekvenser for Grønland? Det har vi i landsstyret haft nogle inter­essante overvejelser om.

 

Først skal jeg lige sige, de næste seks år vil dette problem ikke være et problem, fordi hvis landstinget godkender EU-aftalen, hvis den bliver godkendt, så vil forholdet mellem EU og Grønland være fastlagt ved en aftale frem til år 2000, så derfor vil det ikke skabe nogen problemer de næste seks år.

 

Spørgsmålet bliver så, hvor stort et problem vil opstå, hvis stater som Norge, bliver medlemmer i EU. Jeg vil hellere sige det på den måde, at Grønlands pla­cering i forhold til fiskerinationer, så må Grønlands placering styrkes, fordi konkurrencen bliver øget i forhold til Grøn­land, hvis stater som Norge bliver medlem af EU. Men det betyder ikke, at vi bliver pla­ceret i en umulig situation. Det kan siges på den måde, at såfremt vi går ind for aftalen for EU, så må vi sige, at vi har tid til at forbedre vores konkurren­ceevne de næste seks år. Det er et stort spørgsmål, som jeg ikke vil uddybe her, men de næste seks år vil vi, i forhold til vore konkur­ren­cer omkring fiskeprodukter, der må vi bruge de kommende seks år til forbedring af vores konkurren­ceevne, og det understreger jeg blot.

 

Det tredje spørgsmål vedrører delegationsformand Kaj Egede, at han er lidt ærgerlig over, at Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd eller indstillingen om Ministerrådet i Vest­norden, at man ikke har taget det positivt i landstinget. Jeg håber ikke det er forstået således, at et udtryk som at "man ikke finder samarbej­det som uvæsentligt". Nej, vi finder det meget væsent­ligt at Vest­nordnorge kan være medlem i dette samarbej­de, fordi der kan indgås mange forskellige samarbejds­områder, uanset om Norge bliver medlem i EU eller ej. Grunden til at vi afventer med etablering af et Mini­sterråd i Vest­norden, så mener vi, at de eksisterende muligheder kan udnyttes bedre. I forbindelse med Nor­disk Råd .... er med i samarbejdet i Nordisk Minister­råd, hvor Island, Færøerne, Norge og vi er med. Det behøves ikke at være nødvendigt, at nyt organ, der måske kan lave et admini­strativt merarbejde. Der har f.eks. været vestnordiske trafikministre indgået et samarbejde, som Kaj Egede selv nævnte, og vi kan måske lave lignende arrange­menter, hvor vi efterhånden udfor­mer en fremtidig samarbejds­form via den vej. Vi skal bl.a. møde nye regeringsmed­lemmer, så må vi til at starte forfra, fordi Færøerne har jo fået et nyt lands­ting.

 

Det spørgsmål som Josef Motzfeldt kom ind på omkring samarbejde om den viden i Norden. Jeg mener, at på det kommende statsmini­stermøde i Tromsø, så vidt jeg husker vil det ske den 14. og 15. november, der vil man også overveje at fremlægge disse ting, hvordan man kan sikre disse ting.

 

Til allersidst vil jeg med glæde sige, at VPS, det vil sige Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd, den eventuelle forkortelse af samarbejdsrådet, deres møde, der sker i 1995, er vi glade for at vores land er vært og vi håber, at vi kan vise et godt eksempel og jeg kan oplyse, at de nordiske statsmini­stre agter at holde møde i sommeren 1995 og jeg håber, at det kommende landsting og landsstyre viser vores land udadtil godt og klarer deres opgaver som vært for disse statsmini­stre godt.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg mener, at landsstyreformanden i sit indlæg kom ind på noget andre kan have vanskeligt ved at forstå, bl.a. medlemmerne. F.eks. så er der jo tale om et råd, det vil sige et rådgivende organ og de rådgiver så til regeringerne i medlemslan­dene og bl.a. f.eks. til Island, så arbejdet er jo noget som skal videreføres til deres regeringer.

 

Jeg mener at dette spørgsmål er væsentligt og vi må have fuld klarhed over, selvom vi blot fremkommer med rekommendationer, hvor når de hen disse rekommendatio­ner? Når man læser dem, så har man lavet en hel masse rekommen­dationer siden 1985 og i sidste møde blev det indstillet, at en del må afskrives, fordi man ikke har opnået noget og her kan vi bl.a. se en del af rekommen­dationerne, f.eks. rekommenda­tion 6 i 1993: Vestnordens Parlamentari­ske Samarbejdsråd henstiller til Færøernes lands­styre, Grønland landsstyre og Islands landsting, at lade foretage en undersøgelse af børn og småbørns­familiers vilkår i de respektive lande. Og denne rekom­mendation blev vedtaget som resolution fra altinget 6. maj 1994 og derefter står der skrevet hvad der er sket på Færøerne. Rekommendationen er under forberedelse til at sættes i værk. Og næste afsnit vedrørende Grønland, så er der intet foretaget.

 

Der er flere tilsvarende, som kan læses her og i den forbindel­se sagde vi lidt klart og hårdt, at sådanne rekommendationer fra råd, hvordan er det og hvortil skal det fremgår, selvom jeg allerede er medlem af dette, at når man tager sådan nogle papirer, så kan det også være synd, at f.eks. forslag som indeholder gode intentioner, at man ligesom har afskrevet dem fra Grønlands side og lad mig også lige udtale én ting, at man ud fra denne redegørelse, at selvfølgelig medlems­lande, så er de blevet enige om, at værtslandet skal overtage sekretaria­tet til næste møde.

 

Jeg mener at sådan en ordning ikke er til­fredsstillende længere og hvis man skal have sekretariats­funktionen, så er det jo landsstyret eller landstinget, der skal sørge for det og det må vi sige klart her, fordi her blev der klaget over denne, at man får en mere til­fredsstillende løs­ning omkring sekretariatsfunktionen. Derfor er det meget interessant det som Lars Emil Johansen nævnte. Hvad er det så vi skal lave? Hvad med f.eks. de rekom­mendationer, de kan måske eventuelt sættes i værk ved en forbedring af sekretariats­funktio­nen. Men her er der tale om det fremtidige arbejde og at det må styrkes.

 

Kaj Egede, formanden for den grønlandske delegation:

Det jeg gerne vil knytte nogle bemærkninger til er landsstyre­forman­dens og Atassuts ordføreres bemærk­ninger om at rekommen­dationer, hvornår skal de træde i kraft. Og jeg har forstået det sådan som formand, at de nye rekommenda­tioner, der kommer frem, de er uddelt hertil og det er en liste over de afskrevne rekommenda­tioner og der kan man også se rekommendationer fra 1992 og 1993, at de skal fastholdes. I det omdelte papir kan man klart se, at rekommendationer fra 1992 fra 1 til 6 uden 3  skal fastholdes, og Atassuts ordfører efter­lyser den under­søgelse omkring børns og småbørnsfamili­ers kår i de respektive lande. At den stadigvæk gælder er meddelt og jeg går ud fra, at den træder i kraft.

 

Jeg forstår det således, at man her i landstinget, at man i forbindelse med drøftelsen af redegørelse for Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, så er det sådan, at hvis de rekommendationer, man ikke er imod, træder i kraft, hvis landsstyret beslutter det.

 

Landsstyreformanden forstod jeg således, at der er etableret et sådant organ, men deres mødevirksomhed sker så at man laver andre arrangementer i forbindelse med Nordiske Ministerrådsmø­der.

 

Når der sker et regeringsskifte, så sker der jo en ny samar­bejdsform. Man må sikre, at det nye landsstyre også må følge med via deres sekretariat.

 

Atassut har også ret i, at sekretariatsfunktionen må styrkes. Det er ikke sådan at hvert enkelt land skal have sit eget sekretariat, men at man nedsætter et fælles sekretariat med deltagelse fra alle medlemslan­dene og således kan man opnå en bedre service på den måde.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg håber, at jeg har sagt det klart, at med hensyn til Vest­nordens Parlamentari­ske Samarbejdsråds rekommenda­tioner. Der er grund til at vi ikke sådan uden videre kan få dem trådt i kraft. Det er først når landstinget godkender dem. Altså sagt med andre ord, at Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråds rekommen­dationer må fremføres til landstinget og godkendes og først når dette er sket skal de først realiseres fra lands­styrets side.

 

Hvis vi skal begynde at arbejde i landsstyret ud fra nogle beslutninger, der er taget i Island og Færøerne, så vil vores forretningsorden blive anderledes, fordi vores arbejdsgivere det er jo landstinget her, og i den forbindelse skal vi udtale, at der overhovedet ikke er sket omkring børns og småbørns­familiers vilkår, det er at samarbejdsrådet ikke har fremført det til lands­tinget og som en opgave til landstinget, men som be­kendt, så har der været en omfattende undersøgelse af børns og småbørnsfamiliers vilkår i forbindelse med levevilkårs­undersøgelsen, så fokuserer man meget på børns vilkår og der blev også lavet mere analyse i Tasiilaq kommune omkring børns vilkår, men med hensyn til dette spørgsmål, at Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråds rekommendationer ikke er iværk­sat.

 

Med hensyn til sekretariatsfunktion, så er det jo et samarbejde på det parlamen­tariske område og derfor må der også rettes op på parlamen­tariske område også.

 

Til Hr. Kaj Egede. Han sagde meget flot, at man allere­de har oprettet en .... Det er ikke sådan. Her taler jeg om Nordisk Ministerråd og her kan man også dis­kutere forhold, der vedrører Vestnorden.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg har også været med i møderne i Vestnordens Parla­mentariske Samarbejdsråd og har også været med til at sende rekommendatio­ner. Derfor finder jeg landsstyre­medlemmets udsagn vanskeligt at forstå, fordi vi plejer at sende dem til Færøernes lands­styre og til Islands regering, disse rekommendationer, og derfor er det vist sådan, at når de samles én gang årligt, så diskuterer ministrene disse rekommenda­tioner, der er blevet sendt til hinanden og har et samråd omkring hvordan disse rekommendationer skal tages fra Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd.

 

Det kan være at man ikke har diskuteret dem, men det kan være noget f.eks. Island kan godkende og andre ikke kan godkende og det kan også orienteres fra vores landsstyremed­lemmer til lands­tinget, at man har dis­kuteret rekommendatio­ner og her er vi uenige på det punkt og således kan det også videregives fra lands­styret til landstinget, fordi når vi diskuterer her, så kan vi se hvad det er for nogle slags rekommendationer, der fremføres fra Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd.

 

Og dengang da Jonathan Motzfeldt var formand, så blev vi enige om, at disse rekommendationer skal behandles i landstinget, fordi vi også ved, at disse rekommendatio­ner sendes direkte til landsstyret udenom landstinget. Man må have fuldstændig klarhed over det. Det kan være der er misforståel­ser omkring forretningsordenen, f.eks. at grønlænder­ne ikke har udført en del af rekom­mendationerne. Og når man kigger tilbage så vil der til det kommende møde i Tromsø, det største debat være omkring EU, og når man så hører, at hvordan færøerne, islæn­dingene vil have stillingtagen til det.

 

Jeg mener, at det er meget vigtigt spørgsmål, som også kan være meget vigtigt for Grønland i det kommende møde. Jeg mener, at selvom Grønland udfra afstemning, og denne afstemning skal vi respektere men uden at lukke af for nye ideer i mødet, så må det også fra­sortere både fordele og ulemper og evt. have overvejel­ser omkring medlemsskab eller ikke medlemsskab i frem­tiden.

 

Kaj Egede, formand for den grønlandske delegation:

Ganske kort. Landsstyreformanden sidste indlæg fremgår det, at disse rekommen­dationerne betragtes ikke som godkendt her i salen.

 

I den forbindelse så vil jeg fra samarbejdsrådets side haft den holdning, at nu er det omdelt til landstings­medlemmer og blev nævnt i forelæggelsesnotatet, så mener vi, at landstinget går ind for, at de træder i kraft.

 

Hvis det ikke er opfattet således, så vil jeg gerne stille spørgsmål til de enkelte partier: De rekommenda­tioner der nu er uddelte og de tidligere rekommendatio­ner den liste - om den er godkendt her i landstinget?

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur uddannelse og forskning:

Jeg træder frem som samarbejdsminister i Nordisk Mini­sterråd.

 

Hr. Kaj Egede, det ville være dejligt hvis de ting som blev fremlagt fra Kaj Egede, at hvis man tage en så klar stilling med hensyn til rekommendationerne, og det er det vi har savnet i landsstyret - hvilke rekommenda­tio­ner bliver pålagt at skulle udføres til landsstyret og hvilke ting der ikke er taget stilling til.

 

F. eks. når vi gennemgår rekommendationer indeholder meget politiske budskaber og indeholder store økonomi­ske konsekvenser. Derfor er det vigtigt i Landsstyret at have en klar melding om hvilke opgaver vi skal påtage os. Det vil være rart hvis de kan ske som Kaj Egede foreslog.

 

Jeg tager lige et eksempel frem. Det er rekommendation fra 1987, som indeholder ........- sådanne stillingta­gen der kan indeholde økonomiske konse­kvenser er det vigtigt, at landstinget får forelagt disse stillingta­gen og, at det så fremover kan ske selvom.

 

Da vil jeg også lige understrege, at hvis Norges parla­mentariske Samarbejdsråd­møde der har samarbejdsmini­strene i nordiske lande holdt møde, fællesmøde, og i forbindelse med det sidste møde i Nordisk Råd, der har vi også haft et møde. Netop dette spørgsmål: Om der kan etableres Vestnordens ministerråd? Det har vi drøftet, hvor vi fra Grønlands side har været åbne, hvorimod Island har været imod fordi man anser Island ikke er et suverænt medlem som i Nordisk Råd. Hvorimod Grønland og Færøerne har en anden status.

 

Her blev vi enige om, at de nordiske samarbejdsministre skal holde møder når, at vi til sådanne møder har en fastlagt dagsorden dog uden at nævne det som Vestnor­dens Ministerråd.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Med hensyn til rekommendationer og indstilling.

Det er meget interessant læsning, men jeg skal ikke skjule det som Atassuts ordfører, at en del allerede er gennemført og ikke kan bruges længere, og det er også godt.

 

M.h.t. mit sidste spørgsmål, det er at man har taget nogle initiativer omkring børns vilkår i Grønland, men det er måske derfra og den videresendelse til Lands­tingets andre medlemmer, det er så det man har manglet og det jeg har spurgt om.

 

Og i den forbindelse da skal jeg også lige udtale, at vi indtil dato så har vi forstået, at denne redegørelse når den fremsættes årligt til landstingsmedlemmer og godkendes, så mener vi ligesom Kaj Egede, at man så derigennem videresen­der rekommendationer til lands­styret og det er den opfattelse vi har haft indtil dato, men det er meget godt, at landsstyret i sit svar kom tilbage lige til dette, og hvis dette kan indebære hvordan man klargører den fremtidige forretnings­orden, så har dermed også opnået vores hensigt.

 

 

Mødeleder:

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Således er vi færdige med punkt 5 : Det er redegørelse vedr. Vest­nordens Parlamentariske Samarbejdsråd.

 

Den er færdigbehandlet og jeg mener at kunne sige klart, at de forskellige rekommendationer anser vi som værende godkendt fordi der ikke er noget der var imod og det forskellige rekommendationer bliver så videre­sendt fra landstingets sekratariat til landsstyrets sekratariat.

 

Vi går over til punkt 34: Forslag til landstingsfor­ordning om hjælp til vidtgående handicappede. Det er genoptagelse af 2. behandlingen.

 

Punktet sluttet.