dagsordenens punkt 03-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Bendt Frederiksen.
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er
fastsættelse af tidspunktet for næste samling. Da jeg skal fremlægge, beder jeg
næstformanden om at lede mødet.
Mødeleder Emilie Lennert.
Det er dagsordenspunkt 3: Fastsættelse af
tidspunktet for næste samling.
Der vil blive forelagt af landstingets formand.
Bendt Frederiksen.
Jeg skal komme med en meget kort indlæg.
Formandsskabet skal indstille, at næste ordinære
samling bliver den konstituerende samling efter nyvalget i 1995 således, at det
nye landsting vil blive indkaldt af landstingets Nestor senest 45 dage efter
valget jvf. ' 1 i landstingsloven om
landstinget og landsstyret.
Med disse få ord skal jeg overlade forslaget til
landstingets behandling.
Kaj Egede, Siumut.
Formandsskabets indstilling om hvornår næste
samling skal finde sted.
Vi går ind for forslaget, og jeg vil gerne
benytte lejligheden til på vegne af Siumutgruppen i landstinget takke andre
partier, som vi har haft samarbejde med i de forløbne 4 år. Jeg håber, at vi
til trods uenigheder har kunnet arbejde godt udfra de demokratiske principper.
Og fra Siumutgruppens side vil vi også takke landsstyret
og ligeledes vore landstingskollegaer, som ikke stiller op igen. Dem vil vi
gerne sige særskilt tak til, og m.h.t. de resterende så glæder vi os til at
kunne mødes, hvis vi bliver valgt.
Knud Sørensen, Atassut.
Fra Atassut m.h.t. landstingsformandens
fremlæggelse omkring det der vedr. fastsættelse af tidspunktet for næste
samling. Selvom vi ikke rigtig kan finde ud af, hvornår man vil glæde os til at
mødes de andre, der vil blive valgt, og vi kan ikke undlade at nævne, at vores
landstingskollegaer, som vi har haft samarbejde med i de forløbne 4 år, tak
til og ligeledes til landsstyret og selvfølgelig også til medarbejderne her,
som vi har fået til at arbejde meget travlt, og nogen af dem meget inte, og vi
vil ikke undlade at takke til dem og vi mener også, at vi i løbet af de år
landstinget og landsstyret og medarbejderne er blevet kammerater, som vi ikke
kan glemme i vort liv, og vi håber også, at vi på et eller andet tidspunkt kan
mødes med smil til hinanden og kunne stadigvæk have en samtale som ganske
almindelige personer fordi vi partier har jo forskellige synspunkter, og vi har
også nogen uenigheder på forskellige mange områder.
Men det eneste vi gerne vil opnå, det er, at det
skal være det størst gavn for samfundet, at man har den bedste service, og det
håber jeg, at vi det grønlandske samfund til stadig vil have i fremtiden og
selvfølgelig vil vi også, at den nye kommende landsting vil have en god
service.
Mange tak for de 4 år, som nu snart er ved at
rende ud.
Ole Lynge, IA.
Fra IA m.h.t. landstingsformandens forslag så vil
vi blot følge dem.
M.h.t. at det er jo noget der sker efter et
nyvalg til landstinget, og vi vil også på vegne af IA m.h.t.
landstingsmedlemmerne og dem der afgår takke for dem hjerteligt m.h.t. vores
store samarbejde og vi håber også, at vi i fremtiden med hensyn til dem, der
stopper i landstingsarbejdet, kan leve sammen raske og sunde med deres
familier, og vi takker ligeledes samtlige partier for et godt samarbejde og vi
håber selvfølgelig også fra Inuit Ataqatigiit, at kunne mødes igen, og
ligeledes tak til administrationspersonalet og embedsmændene.
Vi mener også, at selv om vi kan have meget store
uenigheder, det burde ellers være sådan at der var flere punkter, hvor man kan
være uenige, men at man har kunnet imødekomme hinanden, at vores imødekommenhed
der også viser og det vil jeg blot indstille til det kommende landsting og
landsstyre om at følge og bruge i fremtiden.
Jeg vil også særskilt takke det landsstyre, der
har siddet her i denne valgperiode, for deres gode virke og rose dem og sige
tak.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Med hensyn til fastsættelse af tidspunktet for
næste samling og det, der blev fremsat fra formandskabet, det tager vi til
efterretning.
Og vi vil også gerne benytte denne lejlighed med
hensyn til vores landstingskollegaer, formandskabet, landsstyret og partierne,
partiernes sekretariat, embedsmændene og andre medarbejder vil vi gerne fra
Akulliit Partiiat i denne valgperiode, hvor vi første gang har siddet i landstinget
og som vi så er komme til at kende, både i de lykkelige og ikke så lykkelige
tider, som vi har gennemlevet, dem vil vi gerne takke og håber selvfølgelig
også, at vi kan ses igen til næste valgperiode.
Selvom når man ikke er medlem eller repræsenteret
i udvalg, så er det nogen gange vanskeligt at komme ind i arbejdet, så er
landstingsarbejdet glædeligt, selvom vi får skældt ud nogen gange.
Med hensyn til vores vælgere, som vi har gavn af,
dem vil vi selvfølgelig også takke, og med hensyn til dem, der vil stille op
til landstingsvalget og dem vi skal have en valgkamp med i partierne, dem skal
vi nok have god valgkamp med og tak til alle.
Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:
Med hensyn til fastsættelse af tidspunkt for næste
samling, så vil jeg blot tage det til efterretning, for jeg ved ikke om jeg vil
blive medtaget til den, fordi det er jo vælgerne der skal fastsætte den, også
fordi vi ikke kan sige om vi er raske til fremtiden. Derfor kan vi som vi
sidder her ikke sige et hundrede procent at vi også efter valget vil sidde her
i landstingssalen.
Jeg vil også takke landstingsmedlemmerne,
landsstyremedlemmerne, vore venner, som vi i løbet af de fire år har opnået et
godt samarbejde med. Selvfølgelig vil der være nogle kedelige ting, men
generelt så bliver det jo lykkeligt til sidst og det vil jeg have en meget stor
tak til og ikke mindst vil jeg rette en stor tak til Atassut, fordi jeg har et
tæt samarbejde med de andre partier, fordi det har været en meget stor lettelse
for mit ensomme hverv og ikke mindst med hensyn til de tre, der har sagt at de
ikke vil stille op til valget igen. Det har lettet mig meget i mit arbejde og
mange tak til dem.
Embedsmændene og de samarbejdspartnere jeg har
haft i de forskellige udvalg og dem jeg har haft en godt samarbejde med, dem
takker jeg hjerteligt. De dygtige medarbejdere, som har været meget travle og
kunnet følge med, og som altid har haft en godt resultat, og ikke mindst
tolkene, som her i samtlige samlinger, som nok har det vanskeligste erhverv,
som nok er dem, der er travlest, dem vil jeg sige en særskilt tak til.
Med disse bemærkninger takker jeg inderligt til
jer allesammen og jeg vil sige, at vi håber at kunne mødes igen.
Bendt Frederiksen, landstingsformand:
Jeg vil blot herfra udtale, at med hensyn til det
jeg bliver fremført, også fordi vi skal gøre det i henhold til loven, der har
vi forstået, at efter valget og inden der er gået 45 dage, så vil landstingets
første samling blive åbnet af landstingets nestor og hvis der er to, der er
nestorer, så vil den ældste beslutte hvornår landstingssamlingen kan starte.
Tak.
Ved afslutningen af efterårssamlingen 1994 har vi
også afsluttet denne sidste valgperiode. På vegne af formandskabet vil jeg
have lov til at sige hjertelig tak til alle medlemmer af både landsting og
landsstyre for et godt samarbejde i de år, der er gået, men selvfølgelig også
under nærværende samling.
Vi har i løbet af disse år haft ikke helt lette
opgaver at løse og har forsøgt at løse dem efter evne, og til alles glæde har
vi kunnet løse de fleste af dem, og jeg kan endda nok tillade mig at sige, at
vi har realiseret dem i fuld fordragelighed.
Efter at have arbejdet efter evne og i henhold
til vor forretningsorden i de knap fire år under ti samlinger, vil jeg have
lov til i dagens anledning, at fremkomme med følgende bemærkninger til mine
ærede medmedlemmer.
Vi, der har været folkevalgte medlemmer af
landstinget i disse år samt landsstyremedlemmerne, har allesammen forsøgt at
arbejde for vort elskede land efter evne, som dets gode sønner og døtre, som de
vælgerne har tillid til, idet vi er på det rene med at vore beslutninger i
landstinget bliver grundlaget for vor samfundsmæssige udvikling.
Derfor med hensyn til sidst at vi har kunnet være
sammen i denne sal, i udvalgene, under vore rejser og i mange andre
sammenhænge, vil jeg gerne på vegne af landstingets og landsstyrets medlemmer
sige tak til og på vegne af formandskabet vil jeg rette en tak til dem.
Med hensyn til medlemmer uden for Nuuk, kom godt
hjem og hils jeres familier, der nok har savnet jer nogen gange, og hils dem
fra formandskabet.
Og til slut, vi der ikke stiller os igen, til
dem, der skal have valgkamp, så vil vi ønske dem en god og dynamisk valgkamp.
Tak.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Kære venner, kære kollegaer. På vegne af
landsstyret vil jeg gerne takke for, at vi i vores valgarbejde, så har man
kunnet give os gode opgaver. Jeg skal særlig takke for den enighed, der har
været i landstinget når vi har drøftet samfundstunge sager og vedtaget
grundlæggende ændringer i vores samfundsstruktur.
En særlig tak for den enighed, der har været i
landstinget under behandlingen af de årlige finanslove og jeg vil heller ikke
undlade at sige tak til den enighed, der har været i landstinget omkring omstrukturering
af KNI og dermed også med hensyn til EU-forhandlingerne, hvor landstinget i
enighed har taget en beslutning og dermed vil jeg også rette en tak til, at man
i forbindelse med kommunalreformkommissionen har i enighed taget en beslutning
omkring ..... og synes, hvis jeg skal også udtale noget, så er der også nye
toner på råstofområdet, hvor landstinget i enighed har taget en beslutning, og
det vil jeg gerne takke for.
Som den salige Storm P. sagde, "det er svært
at spå, især om fremtiden", derfor er det også vanskeligt for mig at kunne
sige, hvor mange af os der her vil mødes igen i det nye landsting og hvem af
os og hvor mange, der vil vende tilbage til denne landstingssal og se dem efter
nyvalg til landstinget, og hvor mange af os, der her vil blive nødsaget til at
sige farvel til landstingsarbejdet. Men ét er sikkert, de medlemmer, der ikke
genopstiller til valget, vi vil ikke møde dem i det nye landsting.
Det er de medlemmer, der officielt har meddelt,
at de ikke genopstiller. Til dem vil jeg på vegne af landsstyret sige en
hjertelig og velment tak for deres arbejde her i landstinget.
Således en varm tak til landstingsmedlem og
tidligere landsrådsformand Lars Chemnitz, landstingsmedlem og medlem i formandskabet
Emilie Lennert, landstingsmedlem og landstingsformand Bendt Frederiksen,
landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoq og endelig landstingsmedlem Agnethe
Nielsen, for det store arbejde de har udført for Grønland i alle de år de har
været aktive i politik. På vegne af vores medborgere takker jeg.
Og med hensyn til vores landstingsformand vil jeg
lige komme med nogle bemærkninger. Fangererhvervet giver det grundlæggende i
vores samfund. Derfor har det for mig som landsstyreformand været min store
stolthed, at den øverste lovgivende forsamling kan have en landstingsformand
af en æret fanger.
Det er et agtet erhverv, som du dermed gør mere
ærefuld. Landsstyret takker for det gode arbejde, som du har udført som
landstingsformand og vil blot ønske dig, at når du fortsætter dit fangererhverv,
kan udføre det ligeså godt og dejligt, som du har gjort det som
landstingsformand.
Vi skal ikke sige farvel til jer allesammen.
Landsstyret vil fortsætte. Jeg ved ikke om det er en nyhed. Landsstyrets
arbejde vil fortsætte, hvor det er hele landsstyret og med samme medarbejdere,
hvis der ikke sker noget alvorligt, så vil der indtil man nedsætter et nyt
landsstyre, så sidder landsstyret.
Der sker godt nok lidt ændringer, godt nok ikke
på medlemmerne, men med hensyn til resortområderne. Fordi vi i dag har sagt, at
vi vil lave en anderledes resortordning, at dem, der har hørt under
socialdirektoratet kan blive flyttet til at høre under sundhedsdirektoratet,
og nogen af dem til handelsområdet.
Vi har diskuteret, at dem der vedrører spiritus
og produktion af spiritus flyttes under handelsdirektoratet, og dem der
vedrører alkoholmisbrug og behandling af dette flytter under
sundhedsdirektoratet.
Men jeg har en meget anderledes og kontant
meddelelse. Med baggrund i den vedtagne og ikrafttrådte ændring i valgloven
skal jeg benytte min hermed tilkomne ret til at fastsætte valgdagen for valg
til landstinget.
Loven trådte i kraft ved sin vedtagelse, det vil
sige pr. 1. november 1994, og med hjemmel i valglovens paragraf 5, stk. 3 har
jeg i dag derfor besluttet, som et ting, hvor landsstyreformanden kan tage en
beslutning, at der afholdes nyvalg til landstinget lørdag den 4. marts 1995.
Det vil sige den sidste dag inden udløbet af indeværende
valgperiode til landstinget. Det vil sige sidste dag i denne valgperiode det er
4. marts 1995. Det vil sige vi bruger valgperioden fuldt ud og afholder valg
lørdag.
Og i henhold til valgloven skal man indkalde
landstinget, af landstingets nestor, senest 45 dage og det vil så sige den 19.
april og i henhold til den nye valglov er samtlige partier, der i dag har
siddet i landstinget, berettiget til at deltage i landstingsvalget. Nye partier
kan kun opstille kandidater, såfremt partiet er anmeldt til valgnævnet med 927
underskrifter inden lørdag den 28. januar 1995 kl. 12.00.
Derudover kan valgberettigede personer opstille
til landstinget som enkeltkandidater eller i kandidatforbund og som har
opfyldt valglovens bestemmelser.
Partilisteanmeldelser og enkeltkandidaters
kandidatanmeldelser skal afleveres til valgbestyrelsen inden lørdag den 11.
februar 1995 kl. 12.00, altså inden denne dato.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne sige til
landstingsmedlemmer, som stiller op til valgkamp i den sidste dag, dem takker
jeg endnu engang for det gode samarbejde vi har haft i de forløbne fire år, og
jeg vil også ønske alle de politiske partier en god og fair valgkamp. Mange
tak.
Mødeleder: Bendt Frederiksen:
Ja, og således er
efterårssamlingen, hvis der ikke sker noget helt ekstraordinært ved
afslutningen er denne valgperiode slut. Og dermed er vi også igennem vores møde
for idag.