|
dagsordenens punkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Det er punkt 6, forslag til Landstingslov om
Grønlands ligestillingsudvalg, 1. behandling og det er formandskabet. I og
med at jeg skal fremlægge, vil jeg anmode næstformanden for Landstinget om at
overtage ledelsen af mødet.
Mødeleder: Emilie Lennert.
Det er Landstingets formand, der skal forelægge.
Bendt Frederiksen, Landstingsformand:
Formandskabet ønsker hermed at stille forslag til
Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i
det grønlandske samfund. Landstingsloven skal afløse den hidtil gældende
Landstingslov nr. 17 af 8. november 1985 om Grønlands Ligestillingsudvalg.
Under Landstingets forårssamling II 1994 var der
bred enighed om, at Formandskabet til indeværende samling skulle fremlægge
ændringsforslag til Landstingslov om ligestilling. Dette arbejde er nu færdiggjort
og resultatet er ikke blot et ændringsforslag men et forslag til ny
Landstingslov på ligestillingsområdet.
I overensstemmelse med det siddende ligestillingsudvalgs
ønsker er formålsparagraffen ændret, så den er mere tidsvarende og dermed
opfylder de krav der stilles til forholdet mellem kønnene i det moderne
samfund. I erkendelse af, at det grønlandske samfund ikke har de samme
forudsætninger og behov for ligestilling mellem kønnene som andre vestlige
samfund, foreslår udvalget formålsparagraffen formuleret således, at den
passer bedre til de specielle forhold, der gør sig gældende i dagens Grønland.
Der tænkes i den forbindelse især på livsmønstret
i den traditionelle grønlandske familie, hvor de særlige arktiske levevilkår
sætter naturlige begrænsninger i forhold til ligestilling mellem mænd og
kvinder. Dette sammenholdt med, at man i udvalget er af den mening, at
ligestilling i vid udstrækning allerede er gennemført, skaber behov for en ny
formulering af formålet med udvalgets virke.
Udvalget foreslår derfor, at der i
formålsparagraffen lægges vægt på "gensidig respekt mellem kønnene"
snarere end fremme af ligestilling. På samme måde foreslår man, at
Landstingsloven tager udgangspunkt i, at der sikres mænd og kvinder "lige muligheder". Man bibeholder den
gamle Landstingslovs ordlyd, for så vidt angår afgrænsningen af hvilke områder,
man ønsker særligt opregnet i bestemmelsen. Formålet skal fortsat rette sig
specielt mod disse områder i samfundet.
Målet er, at mænd og kvinder skal respektere og
supplere hverandre. Man skal i alle livets forhold være til gensidig støtte
for hinanden. Udvalget er af den mening, at et sådant formål opfylder de særlige
grønlandske forudsætninger mere præcist end formuleringen i den gældende
Landstingslov. Samtidig lægger man vægt på, at vedtagelse af en ny
Landstingslov ikke må betyde en forringelse af forholdene for personer af begge
køn i Grønland.
Endvidere indeholder lovforslaget små justeringer
i udvalgets konstituering. Disse justeringer har været nødvendige, idet flere
af organisationerne nævnt i den gamle lov enten har ændret navn eller er helt
ophørt at eksistere.
Endelig foreslåes sekretariatsfunktionen flyttet
over til Landsstyret. Udvalgets ønske er at blive henlagt under Landsstyret i
lighed med det danske ligestillingsråds placering under Statsministeriet. Man
mener, at en omplacering vil styrke udvalgets position og medvirke til at
synliggøre udvalgets arbejde i offentligheden.
Landstingets Formandskab skal på baggrund af
ovenstående og de omdelte bemærkninger til lovforslaget henstille, at
Landstinget drøfter forslaget indgående. En sådan drøftelse bør efter
Formandskabets mening, såfremt Landstinget er positivt stemt resultere i en
vedtagelse af lovforslaget i sin
foreliggende form.
Ane Sofie Hammeken, Ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side støtter vi og giver vores
tilslutning til forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige
muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund.
På den anden side undrer man sig over, hvorfor
der bliver lavet en lovgivning, der skal være med til at sikre lige muligheder
for mænd og kvinder, idet der indenfor vilkår på arbejdsmarkedet, indenfor
aflønningsområdet, i valgloven samt i øvrige samfundsanliggender gives lige
muligheder for mænd og kvinder.
På trods af det mener vi i Siumut, at der
eksisterer områder, hvor mænd og kvinder ikke har lige muligheder for eksempel
inden for følgender områder:
- der ses bort fra gravide kvinder, der søger
arbejde.
- mænd deltager ikke i større grad i børnenes
opdragelse i hjemmene.
- ved besættelse af poster i forskellige
tillidshverv i udvalgene er der meget stor ulige fordeling af kvinder og mænd.
- der er for få kvinder i ledende stillinger.
- det er nødvendigt, at kvinder udviser vilje til
at påtage sig større ansvar til at deltage i vigtige samfundsspørgsmål med
henblik på også at arbejde som folkevalgte.
Det er derfor vigtigt med en lovgivning, der
sikrer, at kvinders og mænds muligheder ved gensidig respekt for hinanden.
Herved sikres det, at budskabet om kvindens og mandens gensidige respekt til
hinanden kommer ud til så mange personer som muligt.
Vi mener i Siumut, at nærværende
lovgivningsinitiativer utvivlsomt vil berøre familierne, familiemønsteret samt
børneopdragelsen, idet dette område bliver midtpunkt for det kommende arbejde.
Baggrunden for at vi mener, at dette bliver
tilfældet, skal begrundes i, at det er formuleret markant, at det kommende
arbejde skal udføres, hvor man tager udgangspunkt i "mandens og kvindens
respekt til hinanden" og i børnenes opdragelse, da det er sådan, at
opdragelsen kommer til at præge de voksne i høj grad.
Derfor kan nærværende lovgivningsinitiativ få
vidtrækkende følger på følgende måder:
- familielivet forstærkes, hvordan og på hvilken
måde den fremtidige opdragelse af børn skal ske, befolkningen får mulighed for
at følge med i udviklingen og udvalget skal gennem debat være med til at
opmuntre befolkningen til at deltage i samfundsdebatten, for det er således at
lovgivningsinitiativets hovedformål er, at kvinder og mænd får lige muligheder
i gensidig respekt.
Vi tilslutter os, i Siumut, forslaget vedrørende
sammensætning af udvalgets medlemmer og vi mener, at udvalgets
sekretariatsbetjening skal ligge i tilknytning til Landsstyreformandens
sekretariat.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at
forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og
kvinder i det grønlandske samfund overgår til 2. behandling.
Agnethe Nielsen, Ordfører for Atassut:
Da loven om Grønlands Ligestillingsudvalg,
herunder forslag om ændringer fra Ligestillingsudvalget blev drøftet under
Forårssamlingen i år, udtalte vi fra Atassut og Issittup Partiiat vor støtte
til ændringsforslagene.
Da fremgik det klart, at Ligestillingsudvalget i
sin funktionsperiode, har sat sig godt ind i samfundsforholdene og tidens
krav.
Af det nu fremlagte lovforslag bemærker Atassut
og IP, at forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de af udvalget
fremlagte ønsker.
Atassut og IP støtter forslaget om, at
Ligestillingsudvalget henlægges under Landsstyreformandens sekretariat, som
udvalget selv har ønsket, herunder støtter begrundelsen for dette ønske, idet
vi mener, det er den rigtige placering for videresendelse af udvalgets
indstillinger.
Under behandling af dette lovforslag vil vi fra
Atassut og IP ikke undlade at nævne, at vi under denne samling også skal behandle kommunalreformkommissionens
betænkning.
Vi har med glæde bemærket, at den mangeårige
diskussion om forskelsbehandling vedrørende mødediæter for husmødre, der
arbejder i kommunalpolitik, nu ser ud til at nå sin ende.
Med disse udtalelser støtter Atassut og IP
lovforslaget og indstiller, at sagen sendes videre til 2. behandling.
Ole Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Da dette emne sidst blev debatteret her i Tinget
i foråret, udtrykte IA et ønske om, at beholde ordlyden i den gamle lov om
Ligestillingsudvalg. Det er den ordlyd i formålsparagraffen, hvor vi i den
danske tekst skal foreslå en ombytning af udtrykket "mænd og
kvinder", som vil lyde således:
"at Ligestillingsudvalget, som har til
formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd i det grønlandske
samfund, herunder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse, på det
kulturelle området samt familielivet".
Vi henviste også til behovet for en debat i
befolkningen frem til en beslutning i Landstinget. Vi beklager, at man ikke
har taget vores synspunkter til indtægt ved denne forelæggelse og at der nu er
fremsat et udvandet forslag for Landstinget.
IA mener simpelthen ikke, at man kan sige at
ligestilling mellem kønnene ikke lader sig gøre i det grønlandske samfund, og
at man ikke kan leve op til de mål, der er sat. IA mener, at såfremt vi skal
udvikle Hjemmestyret og vi skal skabe et retssamfund, fordrer det i langt
højere grad ligestilling mellem kvinder og mænd i vores samfund. Vi finder det
desuden meget vigtigt, at målene er så klare som mulige, og at man intet opnår
ved at starte med et: "nej vi klarer den ikke, lad os sætte målene
ned".
Arbejdet med ligestilling er ikke kun at arbejde
for, at kvinder bliver ligestillet med mænd, eller at mænd bliver ligestillet
med kvinder.
IA mener stadig, at udvalget ikke har været sin
opgave voksen, når de gang på gang undskylder sig med, at vi med vor kulturelle
og erhvervsmæssige baggrund i fangerkulturen, ligesom ikke har muligheder for
at skabe ligestilling i vores samfund.
Vi mener, at udvalget har mange spændende opgaver
at tage fat på. Hvis vi betragter fangersamfundene i yderdistrikterne, da
finder vi, at kvinderne har yderst trange kår i deres daglig dag, som de
bærende kræfter i opretholdelsen af familien og boligforholdene.
Var det måske ikke på sin plads at
ligestillingsudvalget arbejdede med og havde forslag til skridt, der kunne
føre til en lettelse for disse kvinders tilværelse?
Var det ikke på sin plads, hvis
Ligestillingsudvalget havde nogle konkrete forslag til udveje for en mere
ligelig fordeling af pligterne for kvinder og mænd i vores daglig dag, som
psykisk og fysisk kan være hård? For som forholdene er i dag, er det oftest
kvinderne, der må overtage byrderne, når der opstår samlivsproblemer i
familien og dette er meget tungt for et samfund i udvikling.
En af opgaverne kunne f.eks. være at pege på
forbedringsmuligheder på forholdene for de mange enlige forsørgere i vores
samfund, for mere lige muligheder for uddannelse og personlig udvikling o.s.v.
Vi forstår, at en stor skare grønlandske kvinder,
som var med til en storstilet kvindekonference i Åbo, i Finland, i sommer,
finder behov for, at der udstikkes klarere mål og mere målrettet arbejde for
ligestillingen mellem kvinder og mænd i vores samfund.
Vi finder det beklageligt, at sådan en deltagelse
ikke resulterer i en klarere debat, på trods af at både presse, hele
Ligestillingsudvalget og repræsentanter for Landsstyret var repræsenteret og det
har kostet os mange ressourcer og vi havde gerne set en mere seriøs debat.
Vi forstår, at Landsstyremedlemmet for Sociale
anliggender og arbejdsmarked i sommer deltog på de nordiske ligestillingsministres
møde, og at Nordisk Råd nu arbejder med et samarbejdsprogram, der hedder
"Nordisk Ligestillingssamarbejde 1995-2000", og at dette arbejde
bliver fremlagt for Nordisk Råds på næste møde i Tromsø i november.
Vi er alle klar over de mange skæve forhold i
vores samfund. At vi må bearbejde vore holdninger gennem bedre undervisning og
information og at en debat er nødvendig for at ændre på mænds og kvinders
roller for at opnå ligestilling. Vold er alt, alt for udbredt i vores samfund -
og vi skal erkende, at det er kvinderne, der skal ligestilles, det er dem, der
skal opnå samme status som mændene i vores samfund. Man opnår ingen
ligestilling uden mændenes deltagelse. Derfor må der større oplysning til
drenge og mænd om deres pligter. Der ligger store opgaver for os i Grønland.
For at afslutte dette skal IA foreslå, at
formålet, som er formuleret i den gamle lov, bibeholdes. Vi så helst, at en
fornyelse på dette ligestillingsområde blev gjort i det nye Landsting og efter
nedsættelsen af det nye Ligestillingsudvalg. Vi mener desuden fortsat, at ligestillingsarbejdet
bør ligge i et relevant ressortområde, som f.eks. Social- og arbejdsmarkedsdirektoratet,
vi behøver jo ikke at efterligne danske forhold altid.
Til slut skal vi foreslå, at dette forslag
behandles i et relevant udvalg, f.eks. Retsudvalget, før en videre behandling
Landstinget.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Med henvisning til Akulliit Partiiat's
bemærkninger ved forårssamlingen II 1994 støtter Akulliit Partiiat forslag til
Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i
det grønlandske samfund.
I det gamle samfund var vores kultur og
overlevelsesinstinkt indrettet således, at mand og kvind havde hver sit
ansvarsområde i samfundet, såvel opdragelsesmæssigt som moralsk. Vi mener, at
en sådan samfundsstruktur på visse områder stadigvæk er nødvendig afhængig af
lokalkultur.
Ligestilling er herhjemme i tidens løb gjort til
et problem i takt med de europæiske kvinders vækkelse rent politisk.
Ændringsforslag er faktisk opfølgning af drøftelserne i 1994.
Ændringsforslaget er faktisk identisk med
Akulliit Partiiat's indstilling ved forårssamling II 1994, med følgende samme
konklussioner, som Akulliit Partiiat fremsatte dengang:
1. At samfundet ikke har samme forudsætninger og
behov for ligestilling mellem kønnene som andre vestlige samfund.
2. At ligestilling i vid udstrækning allerede er
gennemført.
3. At mænd og kvinder skal respektere og supplere
hverandre.
4. At forslaget indeholder naturlige små
justeringer.
5. At sekretariatsfunktionen flyttes over til
Landsstyret i lighed med det danske Ligestillingråds placering under
Statsministeriet.
Derfor indstiller Akulliit Partiiat vedtagelse af
lovforslaget i sin foreliggende form.
Mødeleder:
Landstingets formand kommer med sin besvarelse.
Bendt Frederiksen, Landstingsformand:
Det fremgår at flertallet af partierne her i
salen støtter forslaget til Landstingslov om udvalg til sikring af lige
muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund. Uden at fremkomme med
ændringsforslag.
IA's ordfører kom ind på, mht til
formålsparagraffen, at IA ikke er enig i ændringsforslaget omkring formålsparagraffen
og at man ønsker, at forslaget evt. kan behandles i Retsudvalget. Jeg kan
forstå, på IA's ordfører, at man i forbindelse med Forårssamlingen ønskede, at
sagen skulle sendes til debat ude i samfundet. Dertil skal jeg sige, at man
under Formandskabet har den sidende formand i Ligestillingsudvalget,
som man altid har givet lov til at reje
ud og lave debat.
Der har været møder i Nuuk, Avanersuaq, Ilulissat
og Sisimiut hvor man hørte befolkningens meninger, således er ønsket om debat i
samfundet til vis grad opfyldt.
Inden vi går videre i behandling af dette
forslag, der sagde at man i udvalget ikke har været sin opgave voksen og at man
ikke er enige med hensyn til placeringen. Dertil kan vi sige at man indtil nu
i udvalget har måttet klare sig med en
medhjælper.
Og Inuit Ataqatigiit bemærkning omkring
formålparagraffen, at man med hensyn til konsulentbistand kan gøre tingene
bedre. Der har man altså ikke kunne finde de ressourcer der er nødvendige. Med
vedtagelsen af dette lovforslag, der foreslår at udvalget kan flytte til et
bestemt landsstyreområde. Med hensyn til formåls ønsket om at sagen skal behandles
i retsudvalget det vil jeg ikke have noget imod, fordi vi kan mærke at der kan
laves en omfattende debat omkring ligestilling af mænd og kvinder, fordi mænd
også siger at de har lidt for stramme
regler derhjemme, at de bliver skæld ud hvis de ikke har vasket op. Det er
sådan nogle ting der kan drøftes og som Inuit Ataqatigiit's ordfører sagde, er
det rigtigt at det ikke kun er kvinderne der kan gennemføre ligestilling,
mændene skal deltage.
Jeg takker for at der er generel tilslutning fra
partierne.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
I et samfund hvor der skal sikres lige muligheder
for mænd og kvinder. Så har udvalgets forslag som af næsten samtlige partier i
landstinget, blot ikke af et Inuit Ataqatigiit, blev støttet er at dette
arbejdsområde kommer til at høre under Landsstyret. I den forbindelse skal
jeg udtale af hensyn til bestemmelserne, så er dette landsstyreformandens
opgave. Det opgave han får fra Landsstyret, at bestemme hvor en sag skal høre
under hver enkelt Landsstyreområde. Derfor med hensyn til den beslutning som
der blev fremsat fra Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat, at der blev
indstillet fra udvalget, at den kommer til at høre under Landsstyret, det har
jeg forståelse for. Der hvor den skal høre under, om den skal høre under landsstyreformanden
eller om det er landsstyreformanden der skal bestemme hvor den skal placeres,
afgøres selvfølgelig udfra den debat det her der skal man tage denne stilling.
Jeg mener det er af meget store vigtighed de to ting
der blev nævnt og som er attraktive at behandle udvalget. Lad mig nævne ændringen
af sekretariatsfunktionen som det første.
Jeg mener at det der blev sagt fra Siumut at der
ses bort fra gravide kvinder der søger arbejde, at det må sikres at det ikke
længere bliver tilfældet og at fremtidens mænd og kvinder får muligheder for at
kunne søge arbejde på lige vilkår. At man tager den beslutning, det er en
meget stor og vigtig opgave.
Og derudover at man så vidt muligt fordeler
pligterne, fordi at man fra partiet mener at der er for få kvinder i ledende
stillinger, det vil jeg også påpege som et vigtigt punkt og at mænd deltager i
større grad i børnenes opdragelse i hjemmet, det er også en vigtig opgave som
også skal løses.
Selvfølgelig tager vi dette til efterretning
omkring flytning af sekretariatsfunktionen til Landsstyret, så skal vi henhold
til loven om Landsstyret tage beslutning om hvor den skal høre under.
Otte Steenholdt, Atassut:
Inuit Ataqatigiit sagde at Landsstyremedlemmet
for sociale anliggender og arbejdsmarked har været med til Nordisk Råd og at
det der hedder Nordisk Ligestillingssamarbejdet 1995 til 2000 og dette
arbejde bliver fremlagt for Nordisk Råd på næste møde i Tromsø i november. Det
undrer mig lidt. Jeg har fået oplæg til dette møde, men jeg har ikke set sådan
overskrift, så vil jeg gerne høre. Er det en ting der skal tages med i juridisk
udvalg. I den grønlandske version, står der at den skal fremlægges eller tages
beslutning om, hvorimod i den danske står der vil blive fremlagt.
Vi kan måske tage nogle beslutninger her i salen,
men vi har ikke set denne overskrift, på nogen af forslagene.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først med hensyn til landsstyreformandens og
udvalgsformandens besvarelser, dem vil jeg først takke for. Og jeg har også
lagt mærke til at det eneste punkt man kan være uenig i, det er hvordan
ordlyden skal være i formålsparagraffen. Vores vurdering har været at det der
står i formålsparagraffen genindføres med en lille smule ændring, men dette vil
til det videre arbejde helst overlades til jurister om at for vurderet om man
skal følge det eller ej.
Derudover et af ønsker eller et af det ting vi
har sat spørgsmålstegn ved, fordi man også for at lette landsstyremedlemmernes
områder, arbejdsopgaver at sekretariatet bliver placeret under direktoratet
for social- og arbejdsmarked, det blot et forslag, men jeg forstår at
Landsstyret på senere tidspunkt intern vil tage beslutning om hvor under den
vil komme til at høre.
Jeg vil blot understrege at med hensyn til
sekretariats funktion for ligestillingsudvalget fra Inuit Ataqatigiit at det
vi har lagt mærke til ved svaghederne, fordi det er nok ikke kun
ligestillingsudvalget det her vedrøres, at man i princippet med hensyn til
forskellige arbejdsgrupper som hører under direktorater og landsstyreområder
det burde høre under formandsskabet, at vi har denne mening, men det vil vi
vende tilbage til i forbindelse med andet emne, når vi skal til at diskutere
forretningsordning for Grønlands Landsting, at vi kan komme ind på udvalgs- og
arbejdsgruppers sekretariats funktion, derfor vil jeg ikke tage punktet mere
indgående op, men jeg har fuldt forståelse for at det er helt nødvendigt, at
Ligestillingsudvalget har tilstrækkeligt ressourcer på
sekretariatsfunktionen.
Og vi forstår at de ting vi har nævnt med hensyn
til de ting der kan følges i udvalgets videre arbejdet, de ikke har kunnet
klares på baggrund af manglende ressourcer, derfor med hensyn til at så skal
vi blot ønske at vi til 2. behandling får noget vægtene af ordlyden i formålsparagraffen,
at dette sker i samarbejde med juristerne.
Det der blev fremsat omkring Nordisk Råd, det har
jeg fremsat udfra oplysninger vi har fået fra Nordisk Råd, selvfølgelig er Otto
Steenholdts rettelse, det har blot noget der indsigtsmæssig og som måske i
direktoratet i Landsstyreomådet kan komme mere med supplerende besvarelser.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
Jeg vil beklage, at vi har ønsket en høring i
vores direktoratet i og med at det også har deltage i Nordisk Ministerråd i
forbindelse med møderne i Ministerrådet og vi har fået en masse oplysninger,
derfor havde vi ellers ønske om, at blive hørt inden man fremlægger forslaget
til Landstinget, men det skete ikke.
Der har været omfattende møder i løbet af
sommeren omkring Nordiske Ligestillingsministre og man tager alvorlig fat på
dette spørgsmål blandt Nordisk ministre.
Der blev fremlagt mange forskellige ting der tage
ind af få ligestilling f.eks. noget vi ikke har her.
Vi ved kun meget lidt hvilket arbejde grønlandske
kvinder har, hvor meget indtjening de har, hvor de har taget deres uddannelser,
alle disse oplysninger har man i andre Nordiske lande, men det har vi ikke. Det
Otto Steenholdt kom ind på er at Otto der jo selv er medlem i Nordisk
Ministerråd.
Det er handlingsplan for ligestillingsområdet og
juridisk udvalg har ikke været tilfreds med disse og bedt om at det skal
revideres omkring dette og jeg vil anmode om tilladelse til at fremkomme med oplysninger
omkring formålene.
Der vil der ikke være noget til hinder for, at du
kan komme frem med dem.
1. De Nordiske kvinder vil gerne have halvdelen af ligeløn, og man har påpege
forskellige ting er at der indledes drøftelser mellem arbejdsgiver og arbejdstager
organisationerne med indblik på at det tilvejebringe aftaler, der modvirker
diskrimination.
2. Ethvert køn skal have lige store magt og
indflydelse i samfundet også på det politiske, det udenrigspolitiske og det
økonomisk plan samt i medierne.
3. At det tilstræbes at der er ved Nordiske
repræsentation i internationale organer er en lige kønsfordeling.
4. At det i overensstemmelse med den lovfæstede
ret skal sikres, at der for arbejde af lige værdi skal betales lige løn til
kvinder og mænd.
5. At bestræbelserne for at omvurdere og
omvurdere arbejdet og lønsætning for arbejdet med lige ansvar bør fortsætte med
stor styrke, fordi det opnåede resultater ikke lever op til målsætningen i det
tidligere samarbejdsprogram for ligestilling.
6. At den indsats der sker fra samfundets side
for at modvirke vold såvel mellem mænd som vold mod kvinder og børn
effektiviseres bl.a. gennem holdningsændringer gennemført ved kontinuerlig
undervisning og information om voldens skadelige virkninger.
7. At der i pressen og medierne i bred forstand
gennemføres etiske regler for fremstilling og omtalen af voldsofre om
nødvendigt ved lovgivning.
8. Og til sidst at mediernes fremstilling af
kvinder, mænd og børn ikke må indebære nogen nedvurdering. Det samme skal gælde
for underholdnings- og reklameindustrien. Det er formål hvis behandling jeg
har deltaget i løbet af sommeren og vil blive taget til vurdering igen i løbet
efteråret og jeg vil også foreslå at det
må gælde for arbejdet for ligestilling herop i Grønland mellem mænd og
kvinder.
Bendt Frederiksen, landstingsformand:
Jeg kan udtale, at jeg er lidt misorienteret især
med hensyn til landsstyremedlemmets sidste udsagn, at vi ikke har fået hørings-
og papirerne i vores sekretariat, derfor hvis dette ikke er blevet lavet så
vil vi gerne have Landstingets tilgiver os, det der blev sagt det hører vi
først nu.
Lad mig lige sige at det som Ole Lynge nævnte i
sit andet indlæg, at man ikke kommer det formålsparagraffen ordlyd, fordi Ole
Lynge nævnte også i sit at han regner med at formålsparagraffen vil blevet
udvandet lidt i forårssamling 2, så har vi på baggrund af vores indstillinger
på hvilket grundlag i udvalgets arbejde skal køre, derfor er jeg lidt forundrende
over at man har skrevet noget formål til at sikre at der gives lige muligheder
for mænd og kvinder i det grønlandske samfund og det kan siges at det omdelte
og om det er juristerne eller Landstinget der skal tage beslutning.
Dertil det kan jeg ikke rigtigt forstår, jeg er
enig at der man ikke ændre formålsparagraffen og at man tydeliggøre
udvalgsarbejdet og at det køres på baggrund af bedre grønlænder og når
landstingslovsforslaget blev godkendt af Landstinget så skal have sekretariats
funktion placeres. Vi har 8 medarbejdere i formandsskabet, der skal servicere
70 mænd og kvinder så hvem som helst kan ikke være forundret og at vi ikke kan
magte vores opgaver, derfor med hensyn til de ressourcer der findes i
formandsskabet og når alt disse ting falder på plads så kan man komme med en
berigtiget kritik at der er det og det sagde jeg ikke har været udført
tilfredsstillende.
Derfor vil jeg anden gang spørge om, man skal lov
videresende sagen til forfatningsudvalget eller som ønsket er Inuit
Ataqatigiit om den skal vurderes af juristerne fordi jeg mener at formålet
bliver besluttet udfra landstingets indstillinger.
Om at formålsparagraffen bliver behandlet
irelevant udvalg f.eks. i retsudvalget her skal jeg præcisere at man er enig i
at forslaget, går videre til det nævnte udvalg. Det er man ikke imod herfra,
således behandles denne sag i dette udvalg i retsudvalget forinden 2. behandling.
Mødeleder:
Og således kan vi går bort fra punkt 6 og går
videre til punkt 32 forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed og det er
landsstyremedlemmet for kultur der skal foreligge
Punktet sluttet.