dagsordenens punkt 02-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Det første punkt på dagsordenen er punkt 2, redegørelse
for dagsordenen. Punkt 21, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov
om afgift på automatspil.(1. behandling). Punkt 38, forslag til landstingets
udtalelse om ændringer i kriminalloven. Punkt 22, forslag til landstingslov om
ændring af landstingslov om ind-og udførsel af varer. (1. behandling) Punkt
23, forslag til landstinglov om ændring af landstingslov om havneafgift.
(1.behandling) Punkt 24, forslag til landstingslov om ændring af
landstingslov om indkomstskat.
Med hensyn til det første dagordenenspunkt, er
det mig der fremlægger forelæggelsesnotatet. Derfor vil jeg bede 2.
næstformanden om at lede mødet.
Mødeleder: Ole Lynge
Emilie Lennert, 1. næstformand:
Formandskabet har på sit møde den 4. september
1994 taget stilling til de forslag, der er indkommet fra landstingsmedlemmerne
og landsstyreområderne.
Der er til efterårssamlingen 1994 indkommet 56
forslag fra landstingsmedlemmer og partier, 39 forslag fra
landsstyreområderne og formandskabet samt 11 forslag fra landstingsmedlemmer
og landsstyre som enten er udsat eller skal genoptages fra tidligere samlinger.
Der er dermed indkommet ialt 106 forslag fra landstingsmedlemmer,
partier, landsstyreområder og formandskab.
Af den omdelte henvisningsliste fremgår det,
under hvilken form medlemsforslagene bliver taget op. Svarene til de forslag
som er henvist til skriftlig besvarelse hos landsstyremedlemmerne er, hvor
nødvendig høring er foretaget, blevet udarbejdet og omdelt til medlemmerne
forud for dette møde. Andre forslag er henvist til de landstingsudvalg, som
sagen vedrører eller til andre punkter hvor formandskabet skønner at der er
sammenfald i forslagene.
Formandskabet skal beklage at der har indsneget
sig en fejl i henvisningslisten, idet rubrik nr. 69: Forslag om indsamling af
ilanddrevne fiskekasser og om initiativer til at undgå forurening af vore
kyster af fiskekasser, fremsat af landstingsmedlem Konrad Steenholdt, står
opført som henvist til besvarelse fra landsstyremedlemmet for sundhed og miljø.
Forslaget skal retteligt besvares af landsstyremedlemmet for for handel og
industri.
Fra Landsstyret har formandskabet modtaget en
anmodning om at følgende overskrifter ændres:
1) Dagsordenens punkt 35: Forslag til landstingsforordning
om hjælp fra det offentlige, ændres til Forslag til landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige.
2) Dagsordenens punkt 36: Forslag til
landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
ændres til Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning
om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Ændringerne skyldes at
det er ændringsforslag til allerede eksisterende forordninger og ikke helt nye
forordninger.
3) Dagsordenens punkt 39: Forslag til
landstingsforordning om aktivering af hjælp fra det offentlige og takstmæssig
hjælp, ændres til Forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige,
som er en bedre dækkende titel.
4) Dagsordenens punkt 44: Forslag til
landstingslov om anlæg af regionale landingsbaner, ændres til Redegørelse om
anlæg af regionale landingsbaner. Ændringen skyldes at der er nogle ting af
teknisk karakter som endnu ikke er endeligt afklaret.
5) Endelig skal formandskabet anmode om, at
dagsordenens punkt 6: Forslag til landstingslov om Grønlands Ligestillingsudvalg
ændres til Forslag til landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder
for mænd og kvinder i det grønlandske samfund.
Formandskabet skal indstille at ændringerne
godkendes af Landstinget.
Formandskabet har ladet udarbejde et bilag til
denne redegørelse. Af bilaget, som er udarbejdet på baggrund af formandskabets
indstillinger på mødet den 4. september 1994, fremgår hvilke forslag der er henvist
til behandling under et andet dagsordenspunkt der i forvejen er sat på
dagsordenen.
Til slut skal jeg nævne, at der er mulighed for
fremkomme med fredagsforespørgsler. Disse afleveres i Landstingets Bureau
senest mandag middag og vil blive besvaret førstkommende fredag.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at
dagsordensforslaget vedtages med de nævnte ændringer. Punktet vil iøvrigt
kunne tages op igen, såfremt der måtte opstå behov herfor.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Siumut har følgende bemærkninger til den
forelagte redegørelse vedrørende dagsordenen til landstingets efterårssamling.
Siumut er ikke enig i, at punkt 33, nemlig forslag til landstingsforordning
om ænndring af landstingforodning om fridtidsvirksomhed medtages som dagsordenens
punkt under herværende efterårssamling, idet vi i Siumut, som også tidligere
nævnt, mener at behandlingen af dette punkt bør afvente resultaterne af levevilkårsundersøgelsen.
Vi er ligeledes vidende om at Kommunalreformkommissionens betænkning, som vil
bleve fremlagt der i Tinget, også i høj grad kommer til at berøre dette punkt.
Med disse begrundelser skal vi henstille til formandskabet, at punktets
behandling bliver udsat til landstingets næste møde.
Vi vil ligeledes fra Siumut foreslå, at punkt 47,
nemlig forslag om en konference om principperne vedrørende prisfastsættelse i
hjemmestyreejede aktieselskaber bliver
taget af som et punkt i dagordenen, idet der er taget højde for det rejste
spørgsmål i gældende lovgivning omkring aktieselskaber samt at der under herværende
landstingssamling bliver taget initiativer til en harmonisering af selskabslovgivningen.
I de gældende bestemmelser er direktionens ansvar fastlagt og dette ansvar
hænger nøje sammen med prisfastsættelserne. Vi begrunder vores foreslag
yderligere med at, prisfastsættelsesspørgsmål er reguleret gennem bemyndigelseslov
for aktieselskaber der har en samfundsmæssig betydning.
Vi skal til slut fra Siumut igen erindre formandskabet
om vort ønske om nødvendigheden af at der fremlægges er forslag til en
forenkling og rationalisering af udvalgene. Vi vil benytte lejligheden til at
spørge hvor langt man er nået med dette arbejde.
Med disse bemærkninger giver vi i Siumut vor
tilslutning til resten af dagsordenen og foreslår at vore ændringsforslag
behandles i formandskabet.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Vi har fra Atassut side selvfølgelig undersøgt
redegørelsen for dagordenen og herefter er vi blevet enige om, at vi vil gå
ind for den i den foreliggende form med de ændringsforslag der er fremsat her.
Vi ved bare at, man vil tage disse forslag op til revision i formandskabet
såfremt der kommer nye ting fra andre partier. Og vi vil være med til det i
kraft af, at vi er repræsenteret i formandskabet.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit tager i det hele taget
redegørelsen for dagsordenen og de heri overfor landstinget anbefalede
henstillinger til efterretning. I henhold til praksis er en del af
medlemsforslagene til indeværende samling af formandskabet henvist til
skriftlig besvarelse, heriblandt et forslag af landstingsmedlem Aqqaluk Lynge
med overskriften, forslag om at give landstingsmedlemmerne fri adgang til at
indsende forslag til behandling i landstinget. Det gælder for rubrik nr.75.
Efter at vores landstingsgruppe har gennemgået
den skriftlige besvarelse hertil afgivet af landstingets formandskab, vil vi
hermed anmode om at, dette dagsordenens forslag henvises til en egentlig
behandling som en del af det dagsordenens forslag der er optaget til debat som
punkt 49, nemlig, forslag om en principdebat vedrørende landstingets
arbejdsform og forretningsorden.
Af andre forslag der ligeledes er henvist til
skriftlig besvarelse er det af landstingsmedlem Josef Motzfeldt stillede
forslag om, en redegørelse om teenagere som hverken bogligt eller menneskeligt
har fået indfriet krav stillet af skolen eller samfundet. Inuit Ataqatigiit
skal ligeledes efter en drøftelse i gruppen af dette forslag herved anmode om
at, dette forslag også tages et dagsordenens punkt under denne samling, da vi
lægger vægt på, at landstinget også skal være særligt opmærksom på denne
problematik og i særdeleshed har øjnet for de særlige problemer for en del af
afgangseleverne har fra folkeskolen. Et forslag til dette forslag hører
ligeledes et ønske om, at vi under denne efterårssamling også i forbindelse
med behandlingen af forslag til finanslov for 1995, tager en samlet drøftelse
af etableringsplanerne af efterskoler, planerne med udlfytning af
Skipperskolen, socialpædagoguddannelsens fremtid også set i forhold til
hjemmestyrets udflytningsplaner som vi i forvejen har behandlet.
Med disse indledende bemærkninger tager vi som
sagt redegørelsen vedrørende dagsordenen til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat/Centerpartiet tager til
efterretning, at sammenfaldende forslag er henvist til andre punkter.
Akulliit Partiiat går ind for ændring af
overskrifterne vedrørende punkterne, 35,36, 39, 44 og 6 og indstiller derfor
godkendelse i landstinget. Og vi tager redegørelsen vedrørende dagsordenen til
efterretning. Med hensyn til punkt 33 og 47, vil vi komme med bemærkninger når
formandskabet har gjort rede for dem.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
De forskellige forslag til dagordenens punkter
der er stillet af forskellige landstingsmedlemmer til landstingets
efterårssamling har jeg undersøgt ved at gennemgå listen. Jeg skal uden at
skjule noget sige dertil, at jeg mener, at en del af de forslag der er blevet
henvist til skriftlig besvarelse ellers burde tages med som egentlige dagordenens
punkter. .........................................
At formandskabet laver sådan en redegørelse
vedrørende dagsordenen har jeg ingen ændringforslag til. Og jeg mener at det i
princippet er blevet korrekt udformet, men af partiernes ordførere fremkom det,
set fra min side, at der er to ting som jeg allerede har nævnt mindst vil blive
ændret og det mener jeg er blevet fremsat med vigtig grundlag og derved blevet
ændret.
Emilie Lennert, 1. næstformand:
For det første vil jeg kommentere de bemærkninger
der blev sagt fra Siumut side. Fra Siumut blev der sagt med hensyn til udvalg, har
formandskabet lovet om en forenkling og rationalisering af deres arbejdsform.
Til forespørgsler der vedrører disse skal jeg
udtale, at denne sag køres af embedsmændene og at embedsmændene er blevet enige
om, at man hertil denne samling ikke vil fremlægge noget der vedrører dette,
men at man vil fremlægge dette til det kommende nye landstingsmedlemmer. Og
dette har man taget som hensigtsmæssigt og derfor må man sige at sagen pågår
endnu.
Med hensyn til de forskellige ting der blev
fremsat fra Siumut blandt andet vedrørende punkt 33 og 47, har jeg forstået det
sådan at man ønsker udsættelse af behandling af de nævnte punkter.
Det der blev fremsat af Inuit Ataqatigiit
vedrørende rubrik nr. 75, medtages som en del af punkt 49 samt Josef
Motzfeldt's forslag en redegørelse vedrørende teenagere som hverken bogligt
eller menneskeligt får indfriet krav stillet af skolen eller samfundet, hvor
man ønsker at disse bliver medtaget som egentlige dagsordenens punkter. Til
disse skal jeg udtale, at vi henhold til kutyme vil medtage disse punkter
tilbage til formandskabet og efter endt behandling deri vil vi fremsætte en ny
redegørelse for dagsordenen her i salen.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Med hensyn til udvalgene og vort ønske om
forenkling og rationalisering af landstingets forretningsorden blev fremsat
allerede for tre år siden. Nu er det gået et stykke tid før sagen er bragt i
orden. Selvfølgelig skal de opgaver som landstinget pålægger fremlægges af embedsmændene.
Jeg mener, at vi stadigvæk har mulighed for at ønske og foreslå at dette burde
kunne tages med. Jeg vil derfor foreslå, at man eventuelt kan samarbejde med
embedsmændene. Og det vil jeg henstille at gøre.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiit's forlag der
handler om forslag om principdebat vedrørende landstingets arbejdsform og
forretningsorden, er vi enige i fra Siumut. Og for det andet punkt's
vedkommende vil vi tage stilling herom når formandskabet har behandlet dette.
Mødeleder:
Den konstituerede formand vil fremkomme med et
nyt besvarelse.
Emilie Lennert, 1. næstformand:
Jeg skal oplyse, at denne opgave har været mere
omfattende end det vi havd forestillet os. Det er ikke kun ting der vedrører
udvalgene der skal behandles, men det er selve loven der også skal ændres ud
fra de behov der fremkommer. Og jeg kan oplyse at embedsmænd fra forskellige
direktorater deltager i dette samarbejde.
Mødeleder:
Ud fra Partiernes ordførerindlæg, især fra
Siumut, mener man at skulle fremlægge denne opgave i det siddende landsting. Og
jeg vil gerne spørge om, at man har noget imod at formandskabet holder møde med
arbejdsgruppen med embedsmænd den 8. oktober 1994 hvor formandskabet herefter
fremlægger eventuelle resultater fra dette møde?
Der er ingen der har noget imod dette.
Således er dagsordenens punkt 2, redegørelse
vedrørende dagsordenen færdig for denne omgang.
Forinden vi går videre til næste dagsorden, vil
jeg med hensyn til punkt 44 i dagsordenen der handler om redegørelse omkring
lufthavnene. Den er vist ikke rettet i den grønlandske udgave. Redegørelse om
anlæg af regionale landingsbaner. Det er blot en rettelse i den grønlandske
udgave.
Vi går videre til næste punkt i dagsordenen, og
det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Det er punkt 21. og det drejer sog om 1. behandling. Landsstyremedlemmet for
økonomiske anliggender skal fremlægge. Emilie Lennert anmodes om at lede mødet.
Punktet sluttet.