Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 01-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 3. oktober 1994 kl. 13.00

 

Dagsordenens punkt 1.

 

Åbningsdebat.

(Landsstyreformanden)

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Mødet er åbnet.

 

I dag har vi åbningsdebatten, men forinden vi går til dagsordningen, så har jeg to meddelelser.

 

Det første vedrører landstingsmedlem Otto Steenholdt, som har anmodet for­mandsskabet om fritagelse for lands­tingsarbejdet fra og med idag og frem til den 7. okto­ber 1994, på grund af deltagelse i folketingets åb­ningsdebat i morgen tirsdag d. 4. oktober 1994.

 

Formandsskabet har på den baggrund indkaldt Otto Steen­holdts 1. suppleant Daniel Skifte. Jeg kan oplyse, at Daniel Skifte opfylder valgbarhedsbetingelserne i ' 6 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landsstyret og Landstinget.

 

Jeg skal derfor spørge Landstinget om man kan godkende, at Daniel Skifte indtræder i Landstinget under Otto Steenholdts fravær?

 

Da dette er godkendt, skal jeg hermed byde Daniel Skifte velkommen og anmode ham om at indtage sin plads i salen.

 

Ligeledes skal jeg meddele, at landstingsformand Bendt Frederiksen også er fraværende i samme periode på baggrund af deltagelse i Folketingets åbning. Bendt Frederiksen har ikke anmodet om ind­kaldelse af sin suppleant. Derfor er der heller ikke indkaldt nogen sup­pleanter.

 

Og med hensyn til dagsordenen, så har Landstingets formandskab på baggrund af partiernes ønske besluttet at rykke dagsordenens pkt. 16, forslag til landstings­finanslov for 1995 fra tirsdag den 4. til torsdag 6. oktober 1994.

 

Ligeledes har formandsskabet besluttet at fremrykke dagsordenens pkt. 21, forslag til landstingslov om afgift på automatspil, dagsordenens pkt. 22, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af varer, dags­ordenens pkt. 23, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneaf­gift og dagsordenens pkt. 24, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat fra torsdag den 6. oktober til tirsdag den 4 oktober 1994.

 

Endelig har formandsskabet besluttet at fremrykke dagsordenens pkt. 38, forslag til Landstingets udtalel­se om ændringer i kriminalloven, som hænger nøje sammen med pkt. 21, fra torsdag d. 6 oktober til tirsdag d. 4 oktober. Da forslaget først bliver omdelt i dag, har formandsskabet samtidigt  dispenseret fra tidsfristen.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Landsstyreformanden indledte sin åbningstale ved at understrege, at denne åbningsdebat er den sidste chance for en grundig gennem­gribende debat i denne sal. Fra Siumut´s side er vi parat til at deltage i en sådan debat.

 

Fra Siumut´s side er vi glade for at landsstyret klart markerer, at tiden er inde til nyvurdere de økonomiske vilkår vi lever under med henblik på at revurdere befolkningens økonomiske vilkår gennem velgennem­tænkt og veltilrettelagt nytænkning.

 

Idet vi i princippet er enige i de fremførte synspunkter, skal vi blot tilføje, at det efter vor mening er nødvendigt, at man giver befolk­ningen størst muligt engagement og indforståelse med de kommende bestræbelser for at rette på de eksisterende tilstande.

 

Dette ønske udspringer af, at enhver fornyelse, hvor som helst og når som helst, sikres bedst ved, at man har befolkningen bag sig i sine bestræbelser på at rette op på eventuelle skævheder i samfundet. Denne frem­gangsmåde har vi oplevet i forbindelse med etableringen af vort nuværende hjemmestyre, og denne oplevelse er ikke blevet ringere med årene, der er gået siden da. Tværtimod er vi sikre og tror på, at Siumut fortsat i høj grad er medansvarlig for de fornyelser, der foregår i samfundet og i god samklang med den grønlandske be­folkning.

 

Gennem hele vort lands historie har vi hidtil set, at vi har været foregangsmænd vedrørende ressourcebevaren­de udnyttelse af havets ressourcer gennem velgennem­tænkt udnyttelsespolitik i samarbejde med vore nærmeste nabolande, nemlig Island, Færøerne og Canada. Det er nemlig den eneste måde, hvorefter vi kan regne med fornuftig og langsigtet udnyttelse af vore levende ressourcer.

 

Dette synspunkt skal vi også huske på når landsstyret nu taler om udvidet fiskeriaktivitet i fangstdistrik­terne. Udnyttelsesgraden må man vogte godt på, hvis operationen skal være til økonomisk gavn for disse distrikter. Det er glædeligt, at fangerne er meget hurtige til at omstille sig fra egentligt fangererhverv til fiskerierhverv. Dette viser, at fangerne går ind i nye muligheder med nye udfordringer og uden at sætte sig ned og klynke over dårlige tider. Denne holdning er en opmuntrende ting, som giver os allesammen fornyet styrke.

 

Derfor må man også sørge for, at fiskeriforsøgene i Østgrønland ved Ammassali­kom­rådet udnyttes optimalt og veltilrettelagt, således at fiskerierhvervet på disse områder kan blive et givtigt erhverv bl.a. ved god udnyttelse af erfaringerne fra Vestkysten. Vi er derfor glade for, at der er igangsat lignende tiltag for Avanersu­aq og Ittoqqortoormiit.

 

Når dette er sagt, må vi også nok engang gentage, at det er utopisk at forestille sig, at sælskind alene kan danne det økonomiske grundlag i fangerdistrikterne. Derfor må vi se fremad og opfordre landsstyret til nok engang at overveje mulighederne for effektiv udnyttelse af sælspæk i produktionsleddet.

 

Hvemsomhelst, som agter at være med i produktionssek­toren kan lette sine levevilkår, hvis vedkommende gives mulighed for at være med i veltilrettelagt erhvervs­struktur med lavest mulige driftsomkostninger. Dette har vi bevis på i forbindelse med fåreavlens udvik­lingspro­grammer. Igennem disse programmer har vi vist, at det er muligt at komme videre i udviklingen. Derfor appellerer vi til, at man for alvor overvejer bedre udnyttelse af sælspæk i produktionen, ikke mindst gennem de nye investeringsmuligheder, der åbner sig i SULISA. Vi kan ikke blive ved med at snakke om sagen fra år til år.

 

Hvis man har planer om reduktion af fiskeriflåden, skal vi udtale følgende : Vi forstår situationen således, at fiskeriressourcerne udnyttes på et bæredygtigt grundlag og med større rentabilitet end hidtil. En sådan reduk­tion kan kun med held gennemføres ved at fiskerne samarbejder med hinanden og er indforståede med hinan­den vedrørende de nødvendige ændringer på området. Hvis ikke til­pasningen sker på dette grundlag, risikerer vi blot, at flere og flere fiskere går i land.

 

Landsstyrets nye initiativer vedrørende jollefiskernes situation og vilkår ser vi frem til at diskutere i løbet af samlingen.

 

Vi skal dog på forhånd erklære, at jollefiskernes udnyttelse af de levende ressourcer indgår i vores ressourcebevarende politik.

 

Da landsstyret fremlagde de økonomiske målsætninger og midler hertil, pegede landsstyret på det gode i pris­reduktionerne indenfor KNI- og TELE-områderne, og det er vi enige i. Prisreduktionen på eltaksterne for virksom­hederne er en god vej at gå.

 

Vi vil derfor fra SIUMUT benytte lejligheden til at henstille til landsstyret om at videreføre undersøgel­ser med henblik på en generel nedsættelse af eltak­sterne.

 

Det blev endvidere understreget, at Buksefjordværket vil være medvirkende til nedsættelse af eltaksterne og dermed være med til at animere til etablering af nye arbejds­pladser.

 

Det er jo den sandhed, at levevilkårene kan forbedres betragteligt, såfremt vi i højere grad koncentrerer os om etablering af flere vandkraftværker på kysten. Det drejer i sidste ende ikke om at forbedre situationen for ganske få personer, men også af hensyn til dækning af inve­steringerne mener vi, at denne side af sagen må have så megen bevågenhed som diskussionen om anlæggelse af diverse landings­baner på kysten. Men vi skal jo komme tilbage til disse spørgsmål hver for sig. Så lad os diskutere disse separat fra hinanden.

 

Mulighederne for at hente indtægter fra turismen har aldrig været så lovende som nu. I denne henseende kan vi være med til at forøge mulighederne ved selv at organi­sere turismen godt, via åbenhed overfor omverde­nen og ved at byde turisterne på en venlig og imødekom­mende måde. Vi er enige med landsstyret i, at man skal satse på turisto­mrådet. Ja, landsstyreforman­den og et par andre som har været med som politisk folkevalgte siden 1971 husker ligeså godt som jeg, at det daværende Grønlandsmini­sterium i sin betænkning fra 1973 forudså, at turismen vil komme op på 35000 personer i og med, at Nuuk og Ilulissat får lufthavn for fastvingede fly. Det er en vurdering tilbage til ´73 og vi nærmer os da tallet.

 

Men det er meget vigtigt, at sådanne initiativer fore­tages på baggrund af at hinanden nærliggende kommuner efter deres turistforeninger, slædekøreforeninger, fåreavlerforeninger m.m. er med i denne udvikling. Fra Siumut er vi ikke i tvivl, at landsstyret har gode og reelle målsætninger på turistområdet. Dermed er vi heller ikke i tvivl om, at landsstyret også har et godt øje til de vilkår, som turisterne skal leve med til daglig i hoteller og restauranter.

 

Vi skal senere i samlingen vende tilbage til udnyttelse af ikke-levende ressourcer. Dette er nødvendigt. Desu­agtet står vi fast ved, at landstingsbeslutningen om, at en overvejendedel af råstofforvaltningen skal flyt­tes til Grønland fastholdes.

 

Men det vigtige for os er fortsat at tænke på miljø­problematikken, uanset at vi lægger megen vægt på skabelse af flere nye arbejds­pladser.

 

I forbindelse med kommunalreformkommisionens arbejde skal vi gerne godkende kommuner­nes udvidede muligheder, således at den kommune hvor der skal foregå råstofud­vinding, og andre kommuner for den sags skyld, skal få mulighed for at investere i aktier.

 

Med forholdene i Marmorilik i sin tid in mente vil et sådant skridt være stort og klogt.

 

Det er jo Siumut´s erklærede mål, at man stadig skal arbejde for at etablere nye arbejdspladser. Derfor håber vi meget på, at der kan opnås gode resultater gennem SULISA. Derigennem kan man håbe på, at initia­tivrige enkeltpersoner, selskaber m.v., men også hinanden nærliggende kommuner i fællesskab eller enkelte kommuner kan få mulighed at etablere nye arbejds­pladser. Der synes at være gode muligheder der. Som landsstyret siger er dette jo målsætningen. Derfor må kommunerne og andre uomgængeligt være imødekommende overfor de, som agter at etablere nye arbejds­pladser.

 

Det er jo en kendsgerning i dag, at mange unge lever uden be­skæftigelse. Det kan vi ikke acceptere.

 

Vi er ganske enige med landsstyret, når landsstyret siger, at erhvervs­uddannelsen skal styrkes. Dette hænger ikke alene sammen med at være i stand til at lære organisatorisk styring, arbejdsgange, teknisk udstyr, men det vigtigste er, at man giver dem mulig­heder for at udnytte deres færdigheder. Men alt dette koster natur­ligvis penge.

 

Men desuagtet må vi komme videre.

 

Vi ved naturligvis, at befolkningens andel af ældre er stigende, og at vi skal anvende midler til disse, og at vi er nødt til at betale for omsorg for de ældre. Man skal imidlertidig også huske på, at der mange ældre som er raske og rørige, som kan klare sig selv og disse er nu samlet i deres landsorganisation. Man kan samarbejde med dem i deres foreninger i samarbejde med kommunerne og hjemmestyret. På den måde kan man give raske og sunde ældre mulighed for at virke videre i samfundet, uden at man stopper dem i deres fortsatte virkelyst.

 

Allerede nu vil vi nu hilse landsstyreformandens er­klæring i sin åbningstale velkommen, om bestræbelser for at forbedre boligfor­holdene i bygderne selvom lands­styreformanden sagde, at dette spørgsmål vil blive taget op i for­bindelse med de kommende drøftelser omkring finans­lovene. Dette projekt er ganske nødvendigt. Det er jo desværre sådan, at så sent som det herrens år 1994 lider nogle under tuberkulose, og grunden hertil til­skrives bl.a. de dårlige boligforhold. Vi er nødt til at komme ud af denne problematik. Det hjælper ikke meget at helbrede en patient sålænge vedkommende skal vende tilbage til sin dårlige og usle bolig.

 

Vi forstår godt, at landsstyret agter at fremlægge landingsbaneplaner­ne efter nogen overvejelse og god planlægning. Her ligger jo også mange penge til an­lægsin­vesteringer, driftsmidler og følgeinve­steringer.

Vi skal i Siumut anbefale anlæggelse af en Atlantluft­havn i Nuuk, og vi er i Siumut rede til at være med til at træffe en beslutning, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt, men vi skal allerede på nuværende tids­punkt gøre gældende, at planerne om anlæggelse af lufthavne for fastvingede fly langs kysten ikke ud­sættes eller på anden måde kommer ud for forstyrrelse på grund af en landingsbane i Nuuk.

 

Prioriteringen indenfor anlægsarrangementer kan betyde nogen forsinkelser på visse områder mod, at man peger på andre emner, der trænger til opprioritering. Jeg kan f.eks. forestille mig hvis lufthavnen i Julianehåb bliver nedprioriteret kommer ønsket om at opprioritere vand­kraftprojektet i Qorfortorsuaq, fordi som lands­styrefor­manden har peget på finanserings­muligheder udefra. Men når det er sagt, må vi erindre os, at prioriteringen må ske på en forsvarlig økonomisk måde, men snarest.

 

Vi har allesammen været meget spændt på udfaldet af EU-forhand­linger, fordi mange har været skeptiske overfor eventu­elle positive resultater, men resultatet af forhand­linger er vi - fra Siumuts - side parat til at accep­tere.

 

Dermed er vi også parat til at acceptere de kommende års stramme økonomiske politiske dispositioner.

Her vil vi pege på, at pris- og driftmæssigpolitikkens fordele, der giver os en gunstig udvikling, hvad angår inflation og dermed også flere muligheder for etable­ring af arbejds­pladser.

 

Hvad angår Kommunalreformkommisionens forslag regner vi med at tage stilling under de kommende møder. Og vi bruger netop disse dage til en færdigbehandling af betænkningen.

 

Betænkningen vil herefter blive underskrevet onsdag eftermiddag og overgives lands­styreformanden.

 

Når man følger med i hvorledes kommunernes situation ser ud, kan man ikke lade være med at konstatere, at der er forhold som ikke er rare at have med at gøre, og som må munde ud i mulige lettelser i forbindelse med vedtagelsen af betænk­ningen. Men desuagtet vil der herefter restere en masse problemer, som vi er nødt til at være med til at løse fra landstingets side.

 

Her på slutningen af mit indlæg vil jeg vende tilbage til Landsstyrets ønsker om  etablering af nærmere samarbejde med de private. Fordi, som landsstyreforman­den har peget på, er størstedelen, op til 80 %, af de generelle arrangementer i vort samfund skabt af det offentlige.

 

Selvfølgelig ved vi, at der er områder, hvor de private ingen interesse har i at investere f.eks. undervis­ningssager, sundhedsvæsenet, sociale sager m.m. Disse ting er absolut samfundsop­gaver. Det hører med til det offentliges opgaver, dvs. Hjemmestyret og kommunerne at give den service, som befolkningen har behov for mens de private har deres egne premisser, alt efter behov og kundernes tilfredshed uden at tænke på førnævnte.

 

Men vi vil endnu en gang understrege, at Landsstyret's prisnedsættel­ser på flere områder, og nu Grønlandfly's nye billetpolitik i høj grad har medvirket til real­lønnens større værdi. Vi støtter en sådan politik, fordi den i sidste instans er den eneste måde at hente økono­miske gevindster til fordel for en familie, ældre og andre sociale politiske arrangementer.

 

Man kan selvfølglig også pege på muligheden for mange mennesker eller grupper, at købe aktier, når muligheden herfor foreligger i f.eks. TELE, KNI Service, Royal Greenland med flere fremover.

 

 

Med hensyn til disse dages debatter omkring kultur­husprojektet ønsker vi at udtale os til fordel for en  afklarende redegørelse for, hvordan huset skal bruges, fordi vi er glade for en igangsætning af arbejdet i samarbejde med de nordiske lande, Hjemmestyret og Nuuk kommune. I den forbindelse ønsker vi fra Siumut at Landsstyret undersøger muligheden for at tage Grønlandica med i projektets videre gennem­førelse uden udskydel­ser. Udskydelser af denne art vil kun medføre flere omkost­ninger fremover.

 

Siumut har absolut været ansvarlig for flere års ud­vikling i vort samfund og vi har set, at mange initia­tiver, gode og mindre gode, kun kan gennemføres ved gensidig hjælp og støtte. Disse ting kan kun udvikle sig videre, hvis vi bevarer de rette beslutninger og en retfærdig behandling af vor frihed. Her er vi enige i Lands­styreformandens ord om, at vi lever privilegeret med et af verdens smukkeste lande, med så rige mulig­heder.

 

Fra Siumut håber vi, at vi gennemfører samlingen i et godt samar­bejde, uanset forskellige synspunkter om vor fremtid. Vi ønsker også velkommen kære venner og kolle­ger.

 

Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:

Atassut skal byde de to gamle partier Siumut og IA velkommen tilbage. De er kommet tilbage, ligesom den fortabte søn under folketingsvalget. Vi vil gerne have bekræftet, at de herefter vil arbejde med deres gamle identitet her i Landstings­salen.

 

Atassut byder også Landsstyreformandens åbningstale velkommen. Talen er ved sit politiske budskab meget tæt på Atassut's politik fra starten.

 

Som det er blevet sagt, har vi indledt vores sidste samling under denne valg­periode. Vi nærmer os stærkt valget til foråret, under hvilket vælgerne skal bedømme os.

 

Der kommer også en del nye medlemmer ind i Landstinget. De skal også være med til at bedømme, hvordan vi har brugt valgperioden.

 

Derfor har vi i dag grund til at kigge tilbage og spørge os selv, hvad vi har brugt valgperioden til og hvad vi har udrettet.

 

Valgperioden kan betegnes som kongressernes, samrådenes og undersøgelsernes periode. Med ikke alt for lange perioder har vi hørt, at der fra Landsstyret blev arrangeret kongres eller samråd. Og når vi fremsætter forslag har vi fået det svar, at den sag er under undersøgelse og må vente på undersøgelsernes resulta­ter.

 

Gang på gang har vi genkendt tidligere emner, sågar emner og samme råd­givninger fra Grønlandsrådets tid i 1960'erne, altså for 30 år siden. Derfor spørger vi os selv gang på gang, hvor har Landsstyret gjort af tid­ligere resul­tater og rådgivninger, siden de skal gen­tages?

 

Atassut må kalde den styreform for forhaling og spør­ger, er det fordi Landsstyret ikke kan finde ud af tingene, at de endnu engang arran­gerer konkres og samråd?.

 

Kongresser, samråd og undersøgelser i sig selv er nyttige og nødven­dige, blot de ikke bliver overdrevet.

 

Derfor må Atassut kræve, at vi under denne sidste samling må værdiggøre så meget som muligt af det, vi ikke har nået hidtil og ikke forhale videre med dårlige under­skyldninger. Det kan også se ud til at vi kan gøre det, hvis vi når at færdiggøre det forelagte dagsordens­for­slag.

 

Vi har materiale nok at tage beslutninger udfra. Lad os bruge dem, der har været tilstrækkelige kon­ferencer og samråd.

 

Det er en ganske bekostelig affære at gennemføre kon­ferencer og samråd. Hidtil har konferencer kostet millioner af kroner. Alt i mens lider borgerne. F.eks. en sygdom som tuberkulose, som ellers er ved at være udryddet, er begyndt at florere p.g.a. dårlige boligforhold i Kullorsuaq, mens de holder konferencer. Enlige mødre halvsulter sidst på måneden for at deres børn kan få nok at spise.

 

Atassut mener, at vi skal bruge pengene til at rette skævheder op i stedet for.

 

Den valgperiode som er ved at udrinde kan også kaldes aktieselskabs­dannelsernes år. En del aktieselskaber er dannet for at det skal se ud som mere privatisering.

 

Men Atassut har på et tidligt tidspunkt påpeget, at det på papiret kunne se ud som om, at vi er gået væk fra politisk styring, er det ikke rigtigt, så længe Hjem­mestyret ejer selskaberne 100% og Landsstyret er sel­skabernes generalforsamling.

 

Vi må give aktieselskaberne større spillerum til at forvalte deres områder med større frihed til selvstæn­dig udfoldelse og ikke for meget binding til Lands­styret. Og kun derved kan de få karakter af private virksomhed.

 

Atassut skal foreslå, at vi skal bort fra politisk styring. Politikerne skal være kontrolinstans som ejere. Men vi skal overlade den daglige drift til erhvervsfolk, som har forstand og erfaring på forret­ningsmæssig drift.

 

De forløbne år kan også benævnes som afskedigelsernes år. Der har været en hel del pludselige afskedigelser. De sidste afskedigelser er sket på en uacceptabel måde. Em­bedsmænd, som har arbejdet i så mange år, kan ikke afskediges på den facon, at de bliver glemt efter 3 måneder.

 

Nu er sagen overdraget til tjenestemandsforeningen og  tjenestemands­foreningen vil aldrig acceptere den form for afskedigelse. Derfor bliver det dyrt for Lands­styret, ligesom en afskedigelse under denne valgperiode har kostet Landsstyret 700.000 kr. Fra tidligere perio­de kender vi bl.a. et gyldent håndtryk til 5 mio. kr.

 

Atassut må kalde den slags ting som misbrug af skatte­borgernes penge. Atassut kræver, at sådanne penge bruges til at rette op på borgernes levevilkår.

 

Atassut er også i årets løb kommet med en stærk ind­vending imod et initiativ, som kunne have resulteret i, at universitetet kom under politisk indflydelse og eventuel afskedigelse.

 

Den nye styrelseslov vedrørende universitetet er ikke færdigbehandlet endnu. Atassut går i mod alt, hvad der kan have karakter af politisk indflydelse på universitetets styrelse.

 

Af disse grunde har Atassut udtalt mistillid til Lands­styremedlemmet for Kultur og Undervisning og det må vi gentage her. Derfor vil Atassut indlevere et forslag om forespørgel­sesdebat til behandling under denne samling.

 

Der er et andet område, som Atassut vil påpege, vi kan komme med et helt klart eksempel, nemlig Julemandes Værksted. De blev etableret for et par år siden med offentlig finansiering.

 

Der blev ansat to dygtige folk for at opbygge souvenir- og kunstfrem­stilling og markedsføring. De etablerede et godt samarbejde med vore kunstnere til gensidig glæde og kvalitetsforbedring, men disse folk blev også af­skediget.

 

Derved blev et værdigfuldt initiativ, som var i god gænge tabt på gulvet. De værdier, som de havde samlet, som kunne sælges til god pris, er tabt på gulvet. De gode varer blev solgt på udsalg. De værdier der er skabt ved arbejdet, blev spildt. Alt det blev smidt ud af vinduet. Og det hele skal startes forfra med endnu en bekostelig konference.

 

Al den starten påny kan kun sammenlignes med en ser­gent, som eksercerer med sine rekrutter og råber: "go - stop, go - stop".

 

Den form for styring skyldes, at Landsstyret har sat sig for højt på strå uden jordforbindelse. De sidder så højt, at de ikke en gang kan rådføre sig med deres folk, som har fingeren på pulsen ved deres daglige arbejde og blot tager deres beslutninger over hovedet på dem. Ovennævnte er meget dårlig købmandsskab.

 

Med hensyn til Julemandens Værksted må vi sige, at der  har været meget stor spild af penge. Der var tilskud til starten og tilskud senere. Så bliver der lukket for pengekassen.

 

Vi må lære, at det ikke er nok med økonomisk indsprøjt­ning ved start af virksom­heder, men må være forberedt på at give mere i etablerings­fasen. Der er mange virk­somheder, som må bruge op til 5 år, inden virksomheden bliver rentabel og stabil. Hertil må vi satse på et Erhvervsudviklingsselskab A/S.

 

Julemandens Værksted er nok det, der gør Grønland bedst kendt i omverdenen. Derfor må vi hurtigst muligt starte det igen i den gamle form.

 

Landsstyreformandens åbningstale indeholder mange, for  Atassut, positive budskaber, fordi den indeholder ideer, som er tættere på Atassut end tidligere.

 

Men Atassut er skuffet over, at den har for lidt bud­skab om, hvordan tingene skal virkelig­gøres. Den på­peger forbedringer. Men Atassut mener ikke, det er nok.

 

Under budskabet om forbedring af erhvervslivet nævnte Lands­styreformanden billigere el- og vandpriser for fiskeindustrien. Her gentager Landsstyreformanden, også en tidligere udtalelse om at give private en chance, men som ikke har båret frugt endnu, denne gang tydlige­re, som passer Atassut udmærket.

 

Foran omtalte billiggørelse gælder næsten udelukkende for Hjem­mestyrets virksom­heder. Vi må kræve, at den skal gælde andre, private virksomheder, som skaber nye arbejdspladser og de allerede be­stående.

 

Atassut har fremsat et konkret forslag på det område. Lad os begynde med hoteller og restaurationer. De har uforholdsmæssigt stort forbrug af el og vand. Vi har jo også i forvejen begrænset deres ekspansions­muligheder ved at afgiftsbelægge deres indtjeningsmuligheder.

 

Den tanke har stærk relation til udvikling af turisme-erhvervet. Det har Lands­styreformanden også omtalt, at der kommer flere og flere turister, men at vi må styrke modtagesystemet for at byde turisterne velkommen.

Skal vi rette disse ting op, må vi have en venlig politik over for hotel- og restaurationsbran­chen. Derved vil vi også dyrke turistvenlig politik. Turisme kan også give mange arbejds­pladser.

 

Det er udregnet, at nedsættelse af el- og vandpriser på linie med fiskeindustrien til hotel og restaurations­branchen vil koste omkring 9 - 10 mio. kr. Dem må vi finde og pengene vil komme tilbage ved større turist­strøm og flere arbejdspladser.

 

Der findes også energikrævende virksomheder, ikke mindst importbe­grænsende virksomheder. Det må blive de næste, fordi vi ikke har råd til at gøre det hele på en gang.

 

Når vi når så langt, bliver der færre konkurser, og det bliver mere attraktivt at starte arbejdspladsskabende virksomheder, som Lands­styreformanden også nævnte i åbningstalen.

 

Men vi må sætte spørgsmålstegn ved Landsstyreformandens  invitation til privates deltagelse i selskaberne.

Det er den ufravigelige regel, at investorer, også forventer profit med tiden.

 

Landsstyrets tidligere privatuvenlige politik har været medskyldig i stærk tilbagegang i det private erhverv. Som et eksempel kan vi gentage ekstra rejebeskatning, da trawlerejerne fik en god indtjening. Den har været medskyldig i trawlerejernes tilbagegang.

 

Der har været rekordagtig mange konkurser i de seneste år. Vi må spørge, om vi ikke burde have inviteret private noget før. Vi må spørge vores Landsstyre, hvor­dan de har tænkt sig, deres invitation skal honoreres?

 

Vi må også nævne, at vi ikke kan sikre de private reel indflydelse i selskaberne, hvis vi ikke giver dem aktiemajoriteten.

 

Specielt er der mange privathandlende, hvis forret­ninger er gået konkurs. Vi har set med al tydelighed, at mange private handlendes konkurser skyldes KNI's massi­ve konkurrence.

 

Vi må spørge Landsstyret, hvad de vil gøre ved det, hvis de mener noget med at give de private en chance.

 

Landsstyreformandens overordnede betragtning om Landets økonomi svarer ganske godt til Atassut's meninger, når vi ikke medtager vore tidligere bemærkninger.

 

Vi må ikke fravige balance i Finansloven. Afviklingsplanen for Landskassens gæld må vi fastholde. Vi må ikke efterlade vores gæld, som vi har skabt ved overinve­stering i de økonomisk gode tider til vore efterkom­mere.

 

Vi må udføre vore store investeringsbehov i de kommende år med megen omtanke. De må ikke overskride vores økonomiske formåen.

 

Inden vi tager beslutning om bevillinger, må vi tænke os om en ekstra gang og hele tiden have for øje, hvilke bevillinger der lønner sig bedst.

 

Landsstyreformanden omtaler i forbindelse med fornyelse af erhvervs­støtteord­ningen indførelse af støttemulig­heder for jollefiskerne. Det byder Atassut velkommen. Det er et af de forslag, som ventede et par år på færdiggørelse af undersøgelser og når vores tidligere forslag  bliver medtaget, kan vi give forslaget vores støtte.

 

 

Vi vil gerne høre, hvordan Landsstyret tænker sig at fordele de til bygderne ekstra penge på 224 mio. kr. for 4 års perioden. Ved simpel hovedregning er der ca. 4 mio. kr. i gennemsnit pr. bygd for fire år, det vil sige 1 mio. kr. pr. år pr. bygd.

 

Landsstyreformanden omtaler forbedring af sundhedsfor­holdene, og det glæder Atassut, men Atassut er ikke tryg ved personaleforholdene. På grund af rekrutte­ringspro­blemer for læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale, har de for lidt tid til omsorg for patienter­ne ud over plejen, og det er de selv kede af.

 

Det er meget vanskeligt at skaffe uddannede jordemødre til bygderne, og uuddannede men med naturlige evner arbejder hårdt og bærer et meget stort ansvar på deres skuldre.

 

Derfor må vi ikke blive tilfredse over forbedringerne inden vi har afhjulpet disse mangler, men må søge at nå så meget som muligt i samarbejde i stedet for, som man siger, at småskændes.

 

Til afslutning til vores indlæg vil jeg sige følgende:

 

Under min formandsperiode for Landsrådet har jeg i en af mine nytårstaler sagt, at borgerne tænker for meget på, hvad kan samfundet gøre for mig og hvilke pligter har samfundet overfor mig? Og tænker for lidt på, hvad kan jeg gøre for samfundet, hvilke pligter har jeg? Senere brugte Jonathan Motzfeldt det også som formand. Og den amerikanske præsident Kennedy råbte det samme i TV til nationen med 250 mio. mennesker. Det var stærkt. Det er ikke sådan at vi vil sammenligne os med Kennedy.

 

Hvorfor bliver dette gentaget? Fordi det er nødvendigt. Det er nødvendigt at blive ved med at sige det.

 

Atassut, som respekterer demokrati, frihed og selvbe­stemmelsesret, tror, at borgerne har vilje til at arbejde for sig selv og dermed for samfundet.

 

Vi har eksempler: Der er dannet beboerforeninger for at værne om deres boliger. Derved holder de deres boliger vedlige og sparer kommunerne for vedligeholdelse. Det er et meget rosværdigt initiativ.

 

Dette er kun et eksempel. Der er andre former for initiativer, og der må være andre former, hvor borgerne kan være samfundet behjælpelig med nyttige initiativer og ikke mindst til glæde for dem selv.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

I forbindelse med landsstyreformandens åbningstale i fredags, ligesom for at afslutte valgperioden, der kører nu, der har han nogle bud­skaber, som vi fra Inuit Ataqatigiit på flere punkter har nogle spørgsmål til og vil ikke undlade at kommentere disse bemærkninger, hvoraf vi skal være særlig opmærksom på nogle.

 

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores tilfredshed med den udvikling, der er sket i de første 15 år vi har haft hjem­mestyre. Alt i alt må man sige, at de resultater der er opnået ved direkte delta­gelse i landsstyrearbejdet, har haft en afgørende ind­flydelse på udviklingen. Udviklingen er sket på grønlandske præmisser, og vi har i dag hjemtaget alle de ansvarsområder, som var berammet i Hjemmestyreloven.

 

Vi må dog ikke i vores glæde over udviklingen glemme, at for hvert ansvarsområ­de vi overtager, følger der også et ansvar og en opgave, som skal varetages.

 

Det er derfor en sandhed uden modifikationer, når landsstyreforman­den siger, at vores fremtidige opgaver formodentlig hverken vil blive færre eller nemmere.

 

Vi er alle her enige om, at vi til stadighed bør arbej­de for en større økonomisk selvstændighed og at selve hjemmestyret til stadighed bør udvikles. Endvidere er vi også enige om, at det grønlandske samfund bør ud­vikles så vores levevilkår bliver sammenlignelige med de danske.

 

I lyset af, at ca. 50% af vores indtægter i dag kommer fra statens bloktilskud, er det svært at forestille sig, at vi opnår økonomisk selvstændighed i den nærme­ste fremtid, hvis vi ikke sætter alle vore samlede ressour­cer ind på at finde nye økonomiske aktiviteter. Ikke mindst i lyset af, at kun ca. 40% af landskassens samlede midler kommer fra eksport til udlandet, er dette en streng nødvendighed.

 

Vi må styrke vores udlandshandel, bl.a. ved at finde andre sam­handelspartnere ud over dem vi allerede har i dag, og ikke mindst må vi opdyrke andre produkter end fisk at handle med. Det er en opgave, der allerede er taget hul på, og vi er i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at det er en stor og tung opgave.

 

Inuit Ataqatigiit er enig med landsstyret i, at vores største opgave nu er at sætte gang i den erhvervsmæssi­ge udvikling, men henblik på at opnå større økonomisk og dermed politisk selvstændighed. Det er kort sagt den eneste farbare vej.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at en af vore fornemmeste opgaver også må være at beskytte de sam­fundsejede selskaber, som har stor og essentiel be­tydning for samfundets økonomi, og som samfundet via sine folkevalgte repræsentanter har afgørende ind­fly­delse på.

 

Vi har i de senere år indrettet de store hjemmestyree­je­de selskaber efter den almindelige aktieselskabslov­givning, og dermed givet dem plads til at agere mere smidigt. Det er vores overbevisning, at disse selskabs­dannelser er lykkedes og kører efter de intentioner selskaberne blev dannet efter. Disse selskaber kører i dag som fuldt ud samfundse­jede aktieselskaber og der er sket en klar opdeling mellem de kommercielle og de samfundspålagte opgaver.

 

Royal Greenland A/S blev som det første hjemmestyreeje­de selskab med landstingets billigelse omdannet til et 100% hjemmestyreejet aktieselskab i 1990. Selskabet har altså indtil i dag fungeret som aktieselskab i 5 år. Spørgs­målet er i dag i hvor høj grad vi skal invitere til privat aktieopkøb og indflydelse i dette selskab?

 

Vi mener, at følgende nedenstående hensyn må tages i diskussionen om evt. aktiesalg fra de hjemmestyreeje­de selskaber:

 

For det første bør det selvfølgelig først og fremmest vurderes, hvilke selskaber det er realistisk at sælge aktier fra og hvor attraktive disse aktier vil være. Kort sagt må man spørge om der nu også er købere til de aktier man sætter til salg.

 

For det andet må det i hvert enkelt tilfælde vurderes i hvor høj grad det grønlandske samfund er afhængigt af det enkelte selskab og i hvor høj grad vi er afhængige af at have fuld kontrol over selskabet. Vi ejer i dag en række selskaber, som har forskellig betydning for samfundets drift og som er lige så forskellige når vi snakker om egnethed med hensyn til evt. aktiesalg. Som eksempel på et selskab, som umiddelbart vil være at­traktivt på aktiemarkedet, kan nævnes Tele Greenland, hvor f.eks. KNI-Pilersuisoq nok ikke vil være lige så attraktivt.

 

For det tredje må man, i forbindelse med aktiesalg, først gøre sig klart med hvilket formål salget sker.

 

Det kan f.eks. være at et selskab har behov for kapi­tal­tilførsel, og potentielle købere i sådanne tilfælde kunne være investeringsselskaber og fonde, som ikke direkte er indvolveret i branchen.

 

Et andet eksempel kunne være, at der er behov for at etablere strategiske samarbejdspartnere med henblik på markedsføring på det internationale marked. Et aktie­salg kunne ske med henblik på etablering af et sådant makkerskab og med henblik på at inddrage selskabet i et medansvar.

 

For det fjerde bør gensidigt aktiekøb efter vores opfattelse holdes åbent som en mulighed. Vi bør ikke begrænse vores tankevirksomhed til kun at omfatte frasalg af aktier fra vore selskaber, men også inklu­dere mulig­heder for strategiske aktiekøb i selskaber i udlandet med henblik på at forøge den økonomiske akti­vitet.

 

Landsstyreformandens åbningstale er centreret omkring behovet for erhvervsud­vikling og behovet for at øge vores konkurrencedygtighed med udlandet på alle om­råder. Inuit Ataqatigiit er grundlæggende enig i dette syns­punkt, men vi skal samtidig pointere, at vi bør sætte alle kræfter ind på at bibeholde købekraften i løn­ningerne og fort­sætte vores omkostnings­dæmpende tiltag, med henblik på at lette familiernes dagligdag.

 

Inuit Ataqatigiit bemærker derfor med tilfredshed, at landsstyret varsler flere tiltag med det formål at lette tilværelsen især for børnefamilierne yderligere.

 

Til gengæld er det ærgerligt, at det endnu ikke er lykkedes os at omlægge boligbørnetilskudde­ne, således at en socialt mere retfærdig boligsikringsordning kan etableres. En fortsættelse af den nugældende ordning betyder, at selv familier med millionindtægter får tilskud fra det offentlige, tilskud som burde gå til de mange, som ligger i lavtlønsgruppen.

 

Vi håber at andre partier vil have disse forhold i tankerne, når vi skal behandle finansloven for 1995.

 

I forbindelse med debatten om den nødvendige erhvervs­ud­vikling, er det for Inuit Ataqatigiit væsentligt, at erhvervsudviklingen i bygderne indgår som et naturligt element, ligesom levevilkårene for byg­debefolkningen bør indgå som et ligeså naturligt element. Vi bemærker også med tilfredshed, at disse forhold i høj grad nyder landsstyrets bevågenhed. Finanslovsfor­slaget opererer med investeringer i bygderne og midler på bolig- og sund­hedsområdet, som aldrig før har været højere. Inuit Ataqatigiit er på forhånd indstillet på at godkende disse forslag.

 

I åbningstalens afsnit vedrørende fangererhvervet savner vi nogle meldinger om problemerne ved salg af sælskind. Vi skal dog her nøjes med at henvise til debatten, som vil foregå på Inuit Ataqatigiits foran­ledning den 21. oktober, hvorfor vi ser frem til lands­styrets bud.

 

Vi vil dog allerede på nuværende tidspunkt varsle, at vi under dette punkt også vil høre, hvad landsstyret agter at foretage sig med hensyn til USA's importforbud af sælprodukter. Vi skal opfordre landsstyret til, gennem den nye danske regering, at rette henvendelse til de amerikanske myndigheder.

 

Landsstyreformanden gentager i sin åbningstale sine nye synspunkter vedrørende etablering af en atlantlufthavn i Nuuk, hvor han ikke er i tvivl om rentabiliteten af en sådan lufthavn. Inuit Ataqatigiit skal understrege, at vi prioriterer udbygning af infrastrukturen i den øvrige del af landet. Hvis vi påtager os opgaver udover vores økonomiske evner, risikerer vi at stå i en situa­tion, hvor det kun er lufthavnen i Nuuk, der bliver udvidet, mens lufthavne i resten af landet må vente. Til sidst skal vi da også nævne, at de nuværende rejse­mulig­heder til og fra Nuuk er ganske tilfredsstillende.

 

Fremtidens samfund, fremtidens Grønland er også til debat i dag.

 

Åbningstalen koncentrerer sig som sagt om erhvervsud­vik­ling, arbejdspladser, udenlandske investeringer m.m.

 

Inuit Ataqatigiit er selvfølgelig fuldt ud enig i nødvendigheden af ovenstående. Vi skal dog erindre om, at de første resultater af den store levevilkårsunder­sø­gelse kommer på gaden i disse dage. Under­søgelsens resultater viser en række problemer, som vi bør være forberedte på i den kommende tid.

 

Undersøgelsen underbyger bl.a. en række tilkendegivel­ser vi er kommet med fra Inuit Ataqatigiit gennem årene. Indkomstfordelingen i samfundet er ligeså skæv som frygtet. Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at det i de kommende år bliver en stor opgave for politi­kerne at sørge for en indkomstudjævning, vi kan leve med.

 

Kort sagt er det de få der tjener de mange penge, mens det store flertal må deles om resterne.

 

Med denne skæve indkomstfordeling vores nuværende samfund er indrette efter, er det efter Inuit Ataqati­giits opfattelse svært at få øje på, hvorfor vi her­efter og i de kommende år ikke skulle gå ind med tiltag til en indkomstudjævning. Vi føler at dette er vores simple pligt.

 

På baggrund af disse oplysninger fra undersøgelsen skal vi derfor allerede her forvarsle om, at vi nu krafti­gere end hidtil vil kræve, at vores indkomstskattesy­stem indrettes således, at en progressivitet indføres. Dette er ganske enkelt en forudsætning, hvis vi vil en mere retfærdig fordeling af goderne og hvis vi agter at kanalisere midler fra dem, der allerede har rigeligt i forvejen til fordel for de mindrebemid­lede. Derfor finder vi det nødvendigt, at man efterlyser inve­sterings­mulig­heder udefra og investeringer. Som sagt kan mennesket ikke leve af brød alene. Derfor er det os magtpåliggende, trods vores forståelse for vigtigheden af den økonomiske vækst, at påpege og kommentere åb­ningstalens totale mangel på omtale af vort lands indre liv.

 

Som så mange andre sagsområder er det også fortsat bydende nødvendigt, at også vort lands indre liv, den kulturelle side af vores hverdag er udsat for løbende vurdering. Vi må alle til stadighed erindre os selv i vigtigheden af, at kultur også har at gøre med vores relationer til hinanden.

 

Med andre ord er det vigtigt at gøre sig klart, at kultur ikke alene har med kompositioner, digtning, teatervirk­somhed, forfattervirksomhed, billedkunst og billed­huggervirksomhed at gøre.

 

Kultur har mindst lige så meget at gøre med , hvordan vi opføre os overfor hinanden. Kultur er også res­pekt for andre mennesker og den enkelte individs integ­ritet. Mand og kvinde, voksen og barn og gammel og ung imellem.

 

Alle gode løfter mellem to mennesker kan brydes med rimelighed. Dette sker når forud­sætningerne brister.

Men det løfte, vi aldrig skal have lov til at bryde, er det, som nødvendigvis ikke behøver at stå på tryk. Det er, at hvert menneske ejer sig selv. Du har din fulde frihed, du har din identitet og selv­følgelig har du ansvar overfor dine med­mennesker.

 

Dette hensyn os mennesker imellem og respekten for individet bør være en uskreven del af vor samfundorden. Den slags leveregler kræver ikke forordning, bekendt­gørelse eller lov.

 

Dette betyder naturligvis ikke, at vi hver især skal være os selv nok. Til gengæld er det en forudsætning for et menneskeværdig sameksi­stens.

 

Er vi enige om, at lade dette være en naturlig del af vores samfunds­orden, kan vi gøre kål på vold, misbrug af vore medmennesker også af børnene. I et større perspektiv er dette en forudsætning for bekæmpelsen af enhver form for under­trykkelse og et ja til sam­hørighed og solidaritet.

 

Hvert folk er selv herre over sine værdinormer.

 

Demokrati som anskuelse kan tolkes på mange måder. Hvert folk kan selv beslutte hvilket ansigt deres demokrati skal have og kan selv drage grænsen for demokrati­ets udfoldelses­muligheder.

 

Vi kan som den grønlandske nation selv bestemme, at vores demokrati skal være en menneskelig livsform, der angår hvert enkelt i hans/hen­des daglige liv med andre menne­sker.

 

Vi kan selv beslutte, at solidaritet og retfærdighed indtager en vigtig placering, ja som samfundets rigdom, i vore hverdag. Noget som er vigtigere end få med­borgeres liv i overflod.

 

INUIT ATAQATIGIIT håber, at solidaritet og retfærdighed indtager en vigtig placering som samfundets rigdom.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat/Centerpartiet har nu været et parti i 4 år - en hel valgperiode - det har været en lærerig periode for partiet.

 

Et af de faste punkter i en valgperiode vi altid glæder os til er åbningstalen. Nu er vi kommet til sidste åbningstale.

 

Vi har i tidens løb i forbindelse med en afslutning af mødet midt i valgperioden kommet frem med hjertesuk, hvor vi høfligt over for landstinget gjorde op­mærksom på, at der under møderne bruges lidt for megen tid på snak om ting og sager, der er uden for emnet,. Feks. parti­tovtrækkeri og i vore øjne personfor­følgelse, der skete af og til.

 

I tidens løb har vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet tildelt ris og ros når der var behov for det. Indtaget anstændig oppositionsstilling, altså ikke opposition for oppositionens skyld.

 

Efter at have deltaget i åbningsdebatter under hele valgperioden oplevede vi fredag d. 30. september en åbningstale, der i al korthed angik erhvervslivet. Det betragter vi jo som det vigtigste område. Åbningstalen må betegnes som værende en hel ander­ledes åbningstale i ordets bogstavligste forstand. Opsamling og konkludering af gamle ideer.

 

En åbningstale, der er lige så deprimerende og glæde­lig.

Deprimerende fordi den ikke bringer noget nyt i verde­nen. Meget af det der blev sagt og skrevet er noget Akulliit Partiiat har råbt og bedt om allerede ved tilblivelsen som parti.

 

Og emnet privatisering, også af Hjemmestyret, blev bragt frem i tidens løb nærmest som floskel, når tanker og målet ikke er afstemt med økonomien.

 

En ny nuance er dog til at få øje på i den samme histo­rie i afslut­ningen, nemlig: Jeg citere; "Grønland er nu nået så langt, at internationale firmaer og investore bør have bedre muligheder for at arbejde i landet ved, at der skabes et erhvervs­miljø, der er interessant for dem.

 

Dette vil være et klart signal for os om, at fremtidens Grønland også er et Grønland, der er villig til at dele sine successer med den private sektor."

 

Og endelig,- en mindre offentlig dominans i erhversli­vet er denne gang ligesom troværdigt. Det kan man glæde sig over.

 

Glædeligt selvfølgelig fordi der skete det, der plejer at ske nemlig, at vore gamle ønske i Akulliit Partiiat nu bliver forstået og bragt frem som nye ideer.

 

Glædeligt, fordi vi aldrig før har observeret svingning i så høj grad som vi nu observerer. Nemlig at borgerlige kræfter af Grønland ikke har ændret holdning, mens de socialistiske kræfter i Grønland har nu forstået rea­liteterne og fortaget en 180 grader svingning. Men det vil tage mange år inden man vil tro på dem fra de store inve­store i udlandet.

 

Vi kan jo skue tilbage i tiden og konstatere, hvad der tidligere er sket på samme område, f.eks. rejeafgiften. Forslaget om bortfald afslået, med 2-3 år efter indført som en ny ide, pluselig var den kun på 1 %. Tænk på hvor mange arbejds­pladser man kunne have beholdt i stedet for konkurser og sammenlægninger af trawlerre­derierne.

 

Decentralisering, vi kunne ikke se igennem fingrene med den massive centrali­sering og ønskede decentralisering. Nu da det sker har vi i Landstinget givet udtryk for vort ønske om grundigere undersøgelser og velovervejede beslutninger desangående. Med Amutsiviits flytning og retur i mende.

 

Konkurrence på lige vilkår og dobbelt boligadministra­tion til en administration, der vil være billigere for samfundet. Det er sket, men istedet for vores ønske om at området varetages af kommunerne, varetages det nu af Ini A/S. Vi har ellers ønsket, at området blev varetaget kommunalt regi.

 

I forbindelse med infrastrukturdebat, har vi konkret fremsat forslag om billiggør­relse af billetpriser i luftpassagertrans­port, som nu er ved at vinde gehør.

 

Efter disse eksempler må vi fra Akulliit Partiiats side sige, at det vil være meget billigere for samfundet om man havde efterkommet ønskerne fra Akulliit Partiiats side noget tidligere.

 

Herefter har vi følgende bemærkninger punkt for punkt.

 

Femtidens Grønland.

 

Hvor står Grønland i udviklingen efter Hjemmestyrets første 15 år ? Svaret må i Korthed være, at de første 15 år har været optimistiske, fortrøstningsfulde og med massere af gåpåmod, men nu er det ligesom om, at bøtten er ved at vende, og det hele er ved at erstattes af usikkerhed og indre uro, fordi samfundets mod og op­timisme mere og mere er præget af, at folk nu er ved at vågne op fra sejrsrusen efter Hjemmestyrsordnin­gen, og nu er ved at opdage, at man i tidens løb er blevet spist af med falske forhåbninger, for nu er de ansvarlige begyndt at snakke om kendsgerninger.

I Akulliit Partiiat har vi også fra denne talerstol forsøgt, at gøre opmærksom på, at vi i samfundet slet ikke er forberedt på dagen i morgen.

 

Vi talte om ældre, der om få år bliver 2-3 gange så mange. Børn og unge har samme tendens. Nu er området med under overskriften som konstatering. Ja, tiden er ikke med os, hvis vi ikke tager højde for dagen i morgen. Vi følger ikke med i tiden, når vi ikke tager hensyn til fremtiden.

 

Vedrørende initiativer på råstofudvikling.

 

Vi kan konstatere, at der er nogen der ved, at vores under­grund rummer både olie, gas og mineraler. Derfor glæder vi os til at se, den af Landsstyrets lovede råstof­politiske redegørelse senere under Landstings­samlingen. Lands­styreformanden har jo sagt det samme tidligere. Vi ved alle sammen, at det er der. Men vi ved ikke om det er der er i et omfang hvor det kan betale sig at udvinde det. Og vi ved ikke om der er kapital nogen steder til at sørge for udvindingen.

 

Ved råstofdebatten i sin tid i Landstinget, fik vi håb i sigte om flytning af det administrative område inden for råstofområdet til Grønland. Men ak,- der er nu kaos og frustration i regeringerne i Danmark og i Grønland.

 

Mål og midler i erhvervsudviklingen.

 

Vi er i Akuliit Partiiat overordentlig glade for de forslag vi i sin tid fik under infra­strukturdebatten i Landstinget omkring prisnedslag i flypriser, nu er ved at vinde frem med den sidste beslutning i Grøn­landsflys bestyrelse. Endnu engang anbefales det ærede Landsting at følge denne linie.

 

Vedrørende turismeudvikling.

 

I Akuliit Partiiat mener vi, at intensionerne er i orden, men de er ikke afstemt med økonomien, jf. vores tidligere bemærkninger til projektet ved Apussuit. I øvrigt er der ikke plads til turister, sådan som infrastrukturen er bygget op i dag.

 

En erhvervsorienteret uddannelsespolitik.

 

Allerede ved kommunernes overtagelse af skolevæsenet per 1.1.80 har erhvervs­livet råbt om mere erhvervs­orienteret uddannelsespolitik. Spørg de fyrede Aqissiaq Møller og Hugin Christiansen om det. To personer, der har været med til at sætte skoleloven på skinner, og været med i bestræbelserne på, at skoleloven bruges og praktiseres ens over hele Grønland.

Bestræbelsene på daværende tidspunkt uforståeligt forsøgt sat en politisk kæb i hjulet for, der dog heldigvis ikke lykkedes. Det er ikke mindst de to fyrede herrer, som ikke ville vende ryggen til ansvaret på trods af pres fra politisk side, at bestræbelserne gennemførtes.

 

Mødeleder:

Jeg skal gøre opmærksom på, at man så vidt muligt ikke bruger talerstolen til at pege på bestemte personer.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det er ikke mindst de to fyrede herre som ikke ville vende ryggen til ansvaret til trods for pres fra poli­tisk side at bestræbelserne gennem­førtes. Iøvrigt fyringer, der medfører i mine øjne er et meget stort tab og ærgerligt for skolevæsenet.

 

På en af siderne er der en bemærkning om, at ungdommen motiveres og kvalificeres til at tage del i erhvervs­livets ledelse. Hvordan harmonere det med forholdene på Ilisimatusarfik ?

 

Vedrørende ansvarlig økonomisk politik.

 

Akulliit Partiiats prioritering af mål og opgaver er som bekendt forbedring af økonomien, og hvordan det kan opnås har vi ganske bestemte forslag til og sagt det mange gange tidligere.

 

I øvrigt vil vi i Landstinget i morgen efter dagsor­densforslaget første behandlede finansloven, hvorfor jeg her vil henvise til Akulliit Partiiat finanspolitiske og økonomiske bemærkninger, og vil derfor kort knytte benærkninger til over­skrifterne, der har med økonomi at gøre.

 

Et samfund som det grønlandske har to primære indtægt­skilder. Nemlig bloktilskud fra Danmark og eksportind­tægter. Samtidig har det grønlandske samfund et ønske om en høj levestandard. Også for de svagest stillede. Sådan som det grønlandske samfund er skruet sammen nu, er det alt sammen offentligt, dog i forskellige af­skygninger.

 

Vi har fra Akulliit Partiiats side hele tiden ønsket at få adskilt det offentlige fra det private, således at det private erhvervsliv får en reel chance og således, at det offentlige kan koncentrere sig om "rigtige" offentlige opgaver, så som sundheds­væsenet, fritidsom­rådet og kulturområdet.

 

Det er glædeligt at Siumut og Inuit Ataqatigiit endelig også har indset dette, og ønsker at privatisere det "private" erhvervsliv.

 

Fra Akulliit Partiiats side hilser vi dette initiativ velkommen, og ønsker blot, at gøre Landstyret opmærksom på, hvad det kræver at privatisere det private er­hvervs­liv.

 

For det første skal bestyrelserne ikke være legepladser for politikere, der ligesom ikke tjener nok ved at sidde i Landstinget og andre politiske organer. Men der imod bestå af fagligt dygtige folk. Naturlig­vis skal der være en repræsentant fra det offentlige, men denne skal være med som observatør.

 

For det andet kræver det, at "de sociale" dele af erhvervsforpligtelser­ne enten prisfastsættes og ydes virksomheden som tilskud, eller helt bortfjernes fra virksomheden. Også for de eventuelle investores skyld. Det jeg her tænker på, er bla. opretholdelse af uren­table produktions­anlæg. Beholder man det nuværende system, fortsætter det hele med at være uigennemskue­ligt, og så kan man sagtens sige, at der er gennemført takstreduk­tioner. Kommer selskaberne ud med et under­skud som følger her af, sætter man jo blot tilskuddene op eller over­skudskravene ned.

 

Udbygning af landingsbanestrukturen.

 

Med hensyn til Landsstyreformandens bemærkninger til udbygningen af landings­banestrukturen har vi fra Akul­liit Partiiats side bemærket, at der er blevet sået tvivl om beslutningsgrundlaget for den beslutning, vi traf på efterårssamlingen i 1993.

 

Vi vil derfor opfordre landsstyret til detaljeret, at redegøre for, hvori denne tvivl består, og hvorvidt den er berettiget. Vi mener fra Akulliit Partiiat side, at beslutningsgrundlaget skal være i orden, når vi i landstinget skal træffe beslutning om så vidtrækkende projekter, som der her er tale om.

 

Vi skal dog bemærke, at vi stadig kan tilslutte os grundideen.

 

Vi mener ligesom landsstyreformanden, at det er vigtigt at holde fast i, at der skal skabes størst mulig grøn­landsk beskæftigelse under anlægsfasen. Vi vil bede landsstyreformanden redegøre for, hvordan det kan sikres med den nuværende licitationslov.

 

Atlantlufthavn i Nuuk.

 

Med hensyn til anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, vil vi gerne se et mere detaljeret oplæg. Specielt mener vi, at dette spørgsmål bør kædes sammen med den grøn­landske deltagelse i flyvningerne mellem Grønland og Danmark.

 

Det må være en helt klar forudsætning, at Grønland, i tilfælde af, at etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk, får så stor en andel af besparelserne i det samlede trafiksystem som muligt, og her indgår flyv­ningerne mellem Grønland og Danmark.

 

Fremtiden kræver nytænkning, det er fuldstændigt rig­tigt. Det kan medføre Grønlands redning. At der kræves nytænkning har vi sagt mange gange i forbindelse med KNI-omstrukturerings­bestræbelserne.

 

Under samme periode har vi iøvrigt bl.a. sagt, Grøn­lands økonomi taget i betragtning, at vi ikke kan beholde traditioner for traditionens skyld, vi har i dag kun råd til gode traditioner.

 

Aller sidst:

 

Vi plejer at starte landstingsmødet som sædvanligt med forventningens glæde, og vil gøre vores bedste, pragma­tisk, uden binding til en partibog, der kan være utids­svarende, og tage stilling til sagerne efter, hvad vi selv mener, vil være bedst for samfundet.

Jeg vil gerne ønske medarbejdere og landsstyremed­lemmer  god arbejdslyst.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Paartiia:

Vi er et lille samfund, der bor i et meget spredt land. Det land vi bor i, har spændende livsbetingelser og derfor et det meget vigtigt, at dets politiske ledere tænker sig nøje om, i forbindelse med landets ledelse.

 

For selv at styre landet politisk, har vi bestræbt os på, at opnå hjemmestyre, og har opnået dette, og nu har vi haft den i 15 år. Det omfattende arbejde, der er udført, har været anstrengende, og der er mange opgaver i det, og jeg er ganske enig med landsstyreformanden, når han udtaler, at arbejdet ikke kan forventes at blive mindre i de kommende år.

 

Vi er en lille nation, men som nu kræver, at komme op på siden af andre landes civilisation. Vi er begyndt, at komme væk fra vores gamle kultur og er begyndt at følge påvirkningerne udefra, og det har nødvenligheds­vis medført mange forskellige krav til os.

 

Civilisationen har slået rødder, som ikke længere lader sig rykke op, og den kommer med mange forskellige budskaber. Og selv om alle budskaberne er af meget vigtig art, må jeg dog understrege, at budskabet om enhvers ret til arbejde og bolig, må siges, at være det vigtigste budskab.

 

Såfremt man skal leve trygt i et samfund, kan man slet ikke negligere de forhold, som jeg før nævnte som vigtig, og derfor er de, de vigtigste at have som overordnede målsætninger i disse år.

 

I dag er antallet af arbejdsløse og dem, der er ramt af boligmanglen blevt så stort, at det er blevet meget urovækkende.

 

Det er blevet vores slogan, at vil alle skal være sunde i år 2000, og det er et dejligt og attråværdigt mål, men lad os vide, at såfremt vi ikke har fået opfyldt de vigtigste krav som mennesker, nemlig arbejde og egen bolig, kan vi slet ikke opnå dette.

 

I dag er det ynkværdigt, at se, alle de unge mennesker, som man sætter sin lid til, stå uden arbejde og egen bolig, og det er dem, der skal videreføre landet for os.

 

Vi ved alle, hvor begrænsende de pengemidler, vi gerne vil bruge, er, og dette kræver ellers i sig selv, hvilke byggerier, der skal have højeste prioritet, men vi må erkende, at vi ikke følger dette op indenfor plan­læg­ningen. For, hvem mon der sover uroligt og er nervø­se i dag, fordi der til flere byer kun kommer helikop­tere, og ikke fastvingede fly? Hvem sover uroligt og er nervøse, fordi man i Godthåb, ikke har et stort og flot kulturhus? Det man er urolig for, er, at forholdende i erhvervslivet fremover risikere at komme i forfald, og ikke mindst fordi boligmanglen er alt for høj.

 

Jeg mener, at såfremt man skal opfylde landsstyreforman­dens udtalelse om arbejde, bolig, uddannelse og sundhed til alle, mener jeg det vigtigste er at opnå en god ordning indenfor erhvervslivet og boligpro­blematik­ken.

 

Initiativer indenfor erhvervslivet bliver i dag van­skeligere og van­skeligere at realisere; det skyldes, at man i begyndelsen af indførelsen af vort hjemmestyre førte en politik med en vis negligering af erhvervs­livets vigtighed. De forskellige erhvervsvirksomheders stemmer hørte man ikke godt nok efter, og dette har haft til følge, at mange i dag har måtte stoppe deres virksomheder på grund af manglende muligheder. Og lad mig sige det som sandt er, at landsstyrets nuværende slogan: "Lad de private få en chance", er en stemme, der kom alt for sent. Efter at have knock-out'et dem, er det langt værre, at søge at vække dem igen, end at kunne have støttet dem, mens de var i drift.

 

Derfor må ESU åbnes for andre erhvervsgrene, end at være gældende alene for fiskeriet og landbruget. Lige­sådan bør BSU blive en langt større mulighed indenfor boligproblematikken. Vi har i dag indset, at man ikke alene kan sætte sin lid til byggeri af udlejningsejen­domme, og det er nødvendigt, at folk, der ønsker at få eget hus, igen får denne mulig­hed. Ligesom, det har været, dengang vort land var rar at bo i.

 

Det er meget vigitigt med en stadig udbygning af turis­men. Og såfremt man skal udbygge turismen, er det meget vigtigt, at man tager hensyn til, og ordner forhold vedrørende spørgsmål af vigtig betydning. For når man taler om turisme, plejer vi gerne at sige, at vort land, er et land med en pragtfuld natur, og behagelig at være i.

 

Såfremt vi skal opfylde påstandende om en pragtfuld natur, og at landet er rart at være i med realiteter, må vi ikke alene tænke på naturen udenfor byerne, vi må også søge at realisere dette indenfor byerne, fordi vi ikke kan skjule, de reelle forhold i disse.

 

Det bør ikke være sådan, at turisterne kommer for at se et samfund med spiritu­sproblemer, som ikke har vilje nok til at ville renholde deres land. Jeg er af den mening, at vi ikke er hjulpet af en sådan livs­førelse i for­bindelse med ud­viklingen af turismen.

 

Vores vigtigste erhvervsgren, fiskeriet, er set under ét fyldt med problemer, men til trods herfor, er der ingen tvivl om, at den stadig­væk, vil være den vigtig­ste erhvervsgren, også på længere sigt. Derfor er det meget vigtigt, at erhvervet til stadighed har politi­kernes bevågenhed.

 

Vore produktionsvirksomheder i fiskeriet er blevet reorganiseret i forbindelse med omlægninger. Må jeg anføre, at dette efter min mening ikke er sket særligt vellykket. Jeg forestiller mig ofte pro­duktionsfor­holdene, for ikke så mange år siden. Når man kom til byerne og bygderne, ved selv de mindste bosteder, var alle mennesker travlt optaget med fiskeripro­duktionen. Der var ingen arbejdsløse. Hvordan har disse det i dag? De produktmuligheder, som folk, der ellers gerne vil producere, er blevet så begrænsede, at fiskeri efter produkt­mulighederne slet ikke længere kan betale sig, og folk, der i mange år har været beskæftiget i pro­duktio­nen, er bare blevet tilskuere, da deres arbejde nu kun er tilladt, til at blive udført på ganske be­stemte arbejds­pladser. Sådanne forhold, kan ikke få alene positive forhold til følge, mange produkter bliver efterhånden bare smidt væk, der er blevet mange arbejdsløse, og endnu en følge er, at vi derved mister mange indtægtspoten­tia­ler. Og det er fornyelse, for at kunne opnå det bedste for samfundet?

 

Flere og flere kommuner kommer ud i økonomiske van­skeligheder, dette skyldes blandt andre nyordninger, som jeg nævnte lige før. For at kunne modvirke dette, har landsstyret påbegyndt nyordninger, ved at flytte selv veldrevne arbejdspladser ud til forskellige kommu­ner. Man har lyst til at spørge, om dette virkelig kan betale sig for samfundet? Efter hvad vi ved, skal udflytningerne også have nybyg­gerier til følge, men også vanskeligheder med hensyn til arbejds­kraften. Derfor skal jeg anmode landsstyret om, grundigt at gen-overveje sådanne planer. Forholdene i dag, har allerede vist, at udflytningerne har kunnet medføre endnu større vanskelig­heder.

 

Vi går fremtiden i møde med bange anelser, det kan vi slet ikke skjule. Det bliver vanskeligere og vanskeli­gere for os at overkomme alle behovene for vor stadig voksende antal børn i samfundet, og når de stadig ældre menneskers behov nævnes, bruger vi mere og mere vendingen "det har vi ikke råd til".

 

Med hensyn til alle disse forhold, må vi ikke tage vore tanker som de eneste rigtige, men må nu også i højere grad undersøge samfundslivs­formerne i omverdenen. Ikke mindst deres erhvervslivsformer.

Må jeg som eksempel nævne, at såfremt vi kan samarbejde nærmere med, og i endnu højere grad med de nordiske

lande, er jeg ikke i tvivl om, at vi i erhvervslivet og i andre ordninger vil kunne få rigtig gode inspiratio­ner.

Jeg kan nævne, at vi her i landet har et garveri, som vi også her har problemer med. Garveriet søger at pro­ducere alene færdiglavede varer, selvom den ved, at der i de nordiske lande findes virksomheder, der har været drevet i mange år, og som den ikke kan konkurrere med. En virksomhed, der gennem sit samarbejde med skindprod­kutions­virksomheder rundt i verdenen har store erfarin­ger.

 

Jeg er af den mening, at såfremt vi skal forbedre vore muligheder her i landet, bør vi ikke alene basere os på konkurrence, men også på gode ordninger gennem samarbejde med andre virksomheder.

 

Må jeg til slut anføre, at landsstyreformandens lange og indholdsrige åbningstale, og som man i princippet er meget enig i, på mange områder, også pegede på nye muligheder, men at man, når man ser på de virkelige forhold, må finde åbnings­talen for smykket, og at den er for typisk for de politiske fremlægninger fra lands­styrets side, efter indførelsen af hjemmestyret. Man vil nemlig altid kun fremlægge det smukkeste, man kan finde frem, mens man på den anden side ikke har særlig lyst til, at få afdækket vore vanskeligheder i dag i fuldt omfang.

 

For at kunne udvikle samfundet, og for at kunne give borgerne de bedste betingelser i deres tilværelse, må vi snarest muligt begynde for alvor at tage initiativer indenfor erhvervslivet. Sådan udtalte lands­styre­manden sig blandt andet også i sin åbnings­tale. En meget vigtig udtalelse, som også lyder som en erkendel­se. Det er endda, en erkendelse med et budskab om, at man ikke har taget arbejdet alvorligt op.

 

Såfremt vi skal arbejde alvorligt og uanset, hvem vi er, gennemtænker vi vore tanker, og vi funderer alle for­skelligt, men alle vore tanker bør være dem, hvor man søger begrundelser. Ikke sådan at forstå, at fordi jeg er medlem af lands­styret, er mine meninger og holdninger, de eneste gode. Det er ikke sådan, men erfaringerne alene giver også det bedste grundlag til det politiske arbejde. Derfor er de, de bedste kapitler i det politiske arbejde.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg siger tak for partiernes indlæg omkring min åb­ningstale, og vil kommentere enkelte punkter.

 

Jeg har lagt mærke til, at Siumuts ordfører, som noget væsentligt præsicerede, at man ved udbygning af fi­skeripro­dukter, skal være påpasselig med, at man ikke skader fiskebestanden.

 

Jeg mener også det er af betydning, at udnyttelsen af de levende resourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag, således at man kan sikre, at man også har resourser i frem­tiden. Det kan kun sikres gennem en bæredygtig udnyttel­se.

 

Jeg har også lagt mærke til at Siumuts ordfører Jonat­han Motzfeldt bl.a. ønskede mulighede for undersøgel­se af mulighederne for vandkraftværker. Det vil vi tage til efter­retning fra Landsstyret.

Omkring udbygning, især på financieringsmulighederne, det vil vi medtage i vores overvejelser.

 

Vi fastholder udbygningen af landingsbanerne. Dette vil koste omkring 7 til 8 hundrede millioner kroner ialt.

Derudover så overvejer vi også bygning af vandkraftvær­ket, og der vil også ske undersøgelser, derfor er det korrekt, at hvis man ønsker, at man heller vil have et vandkraftværk i stedet for landingsbane, så skal man også prioritere, fordi man ved en overinvestering kan give samfundet alt for store økonomiske byrder.

 

I forbindelse med bygdeinvesteringer, var Siumuts politiske ordfører glad for det, mens Atassuts ordfører var inde på, at det ligesom ikke var nok.

 

Der blev sagt, at ifølge de planer, vi har, så har vi til den næst­kommende 4-årige periode, d.v.s. fra 1996 til og med 99, så har landsstyret planer om, at bruge 650 millioner til bygdeudvikling, deraf 224,1 mio. kroner til boligbyggeri, med gennemsnitlig 50-60 mio. kroner til boligbyggeri i bygderne.

 

Selvfølgelig er det ønskeligt, at beløbene kunne være højere, men vi skal gøre opmærksom på, at ved bolig­byggeri i bygderne har man også mulighed for at lave selv­byggerhuse, således at man derigennem har muligheder for, at bygge flere boligere i forhold til boliger, der bliver bygget i byerne.

 

Med hensyn til atlantlufthavn i Nuuk, så nævnte Siumuts ordfører, at når vi har grundlag for at tage en be­slutning, så vil Siumut være med til sådan en be­slutning, men præsicerede også, at en sådan plan­lægning, ikke må få indflydelse på landingsbanepla­nerne langs kysten.

 

Ja, det er korrekt, det finder vi også vigtigt, fra Landsstyrets side. Det er ikke sådan, at når man vil bygge atlantlufthavn, så vil man stoppe andre lufthavns­byggerier, - nej, vi mener, at det vil være den bedst mulig udnyttelse, hvis man udbyggede Nuuk lufthavn efter, at samtlige lufthavne langs kysten var blevet udbygget.

 

Jeg er også er glad for, at det foreløbige resultat af EU-forhand­lingerne er blevet godkendt af Siumuts poli­tiske ordfører, ligesom vores bestræbelser på at skabe et samarbejde med private virksom­heder. Der blev spurgt, i hvilke virksomheder vi evt. kan tilbyde aktie­anparter til private.

 

Derfor, sagt under eet, vil jeg takke for Siumuts ordførers, måske ikke for­bavsende, at det der med landsstyrets økonomiske intentioner, støttede den og udviste også ansvarlighed for landsstyrets politik.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører, og forinden jeg komme ind på dem, så vil jeg lige kommentere, at selvfølgelig er det også vigtigt, at kigge tilbage, men hvis man ser alt for langt tilbage, så kan det også være at man mister overblikket, og med hensyn til at dengang der har været grønlandsrødder, John F Kennedy for 30 år siden har sagt, og at man så vender tilbage til sådanne forhold, at man for lavet en politisk vurdering, det harmonerer ikke med forholdene i dag.

 

Forholdene er anderledes i dag, og derfor med hensyn til, at man skuer tilbage og vil vurderer dem, det gør at man kommer tilbage i udviklingen.

 

Ligeledes blev landsstyrekoalitionspartierne betegnet som nogle partier, der er blevet væk, men de kan ikke betegnes som sådan.

 

Jeg er overbevist om, at det grønlandske samfund er vidende om, hvilke partier er siddende ved roret, og hvilke partier sidder så trygt i sadlerne. Vi mener at vælgerne har bekræftiget dette ved sidste valg. Siumut og IA er overhoved ikke blevet færdigt. Vores samarbej­de både i Landsstyret og i Landstinger fortsæt­ter i og med at vi lavede en valgteknisk ordning med betegnel­sen Siumut Atagatigiit. Jeg beklager, hvis Atassut ikke længere kan få øje på os.

 

Men hensyn til Atassut og Akulliit Partiiat indlæg blev der sagt flere gange ligesom den ordlyd: At det er ellers os der vil lave dette, det er ellers os der har den mening. Det er vores meninger, det er vores ideer, det er vores politik.

 

Så vil jeg gerne spørge, hvorfor har I ikke gjort det, hvorfor har I ikke realiseret disse? Hvem har sendt jer sådan hindring, hvis I har haft sådan realistisk politik, så kan vi gøre det. I kan nok sige at vi har ikke flertal.

 

Der er ikke over­hovedet nogen partier der har flertal her i Lands­tinget. Men i og med man vil have samarbejdspart­nere og i og med at man udviser samarbejdsvilje og ikke sådan at når andre fremsætter nogen tilsvarende ideer at man ligesom bliver skuffet. Det er ikke den vej vi skal gå. Vi skal have et samarbejde, og det som jeg mener, det er godt at vi skal sige at det er ikke nok at tale. Man må også have de udsagn med arbejde og realitet. Det er ikke nok at sige sådan og sådan har vi sagt tidlige­re. Men det som vi skal blive vurderet som politisk er hvordan vi har kunnet realisere vores udsagn.

 

Atassut's ordfører påpeger også overfor landsstyret at vi har afholdt for mange kongresser og samråd. Jeg stiller mig uforstående overfor sådan en påpegning, fordi efter det jeg kan forstå så sætter Atassut også demo­kratiet i højsædet. I et demokrati, hvor der skal tages vigtige samfunds beslut­ninger giver man andre muligheder for at komme med hvilke som helst indlæg. Her i salen er der ikke andre der har mulighed for at kommen­tere. Det er vores politik, der finder vi det vigtigt at man får hørt bygderne i bygdepolitik, og forhørte dem og på andre områder, er det også tilsvarende.

 

Vi er også begyndt at bearbejde den kongelige grøn­landske handel, jeg mener det var i 1770 eller 1774, der har kørt siden 1774, da den skulle moderniseres, som havde meget stor betydning for den grøn­landske familier også for os, at vi i forbindelse med omstruktureringen indbød alle grønlændere i at samarbejde til alle byer, alle bygder og alle kommuner og får afholdt møder, det er konstruk­tivt åben demokrati. Ikke blot et demokrati hvor der bliver talt, det er en demokrati der har form og krop. Således at man derigennem kan få tilrettelagt den politiske form.

 

Jeg finder det også vigtigt at præcisere, at hvis man ser alting som noget deprimerende, især hvis samfundet af sine folkevalgte ikke er godt, hvis man betegner de som nogen deprimeren­de. Optimisme giver lyst til, deprimering giver ulyst. Derfor når vi fra landstyrets side er vidende om hvillke problemer der findes i samarbejde så vil vi hellere bruge vore kræfter for at rette op på forholdene i stedet for at sige at sådan og sådan så og så mange problemer har vi så og så meget har vi begrænsninger. Ja, vi har så og så mange pro­blemer, men vi har så og så mange muligheder for at rette op, det er den vej vi vil gerne følge. Og det har jeg prøvet på at præcisere i min åbningstale. Og flere indlæg kom også ind på at vores udsagn om, at man skal give de private en chance for fire år siden, at det er blevet en floksel, man gjorde dem en mulighed, men man må tage nogen konkrete og som Lars Chemnitz også nævnte i sit indlæg, at man skal have mere hotel- og restaura­tionsvenlig politik. Vi har lavet nogen lettelser for dem i løbet af 1991/1992 hvor landskassen har formind­sket sine indtægter med 10 mill. kr. Sagt på en anden måde, så har hotel- og restaura­tions­branchen årligt fået 10 mill., hvor landsstyrekoa­litionen har fungeret. Det er ikke blot et udsagn, men det er noget helt konkret som hvis den ikke har haft ind­flydelse på hotel- og restaura­tions­branchen, så kan tage en dialog med dem.

 

Landsstyret har overfor hotel- og restaurationsbranchen givet dem årligt 10 mill. kroner. Og vi har også nogen virksomheder som Nuuk Imeq her, det er meget vanskeligt at få dem betegnet fordi man ved ikke om man kan sige det er Nuuk Imeq. Men vi må sige at den sukker der bliver brugt i den virksomhed, at man der­igennem har givet dem en afgiftslettelse på 3 mill. kroner produktionslettelse i og med at KNI's monopol­handel på øl og sodavand er blevet ophævet pr. 1. april 1992. 1. april er godt nok ikke en aprils­nar, men det har været meget gavnligt for de handlende. Og fragt og fragtpriser er nu blevet nedbragt med 20% hvilket har haft indflydelse på mange forskellige områder på køb, man har fået materialerne på f.eks. boligbyggeri billigere, de eksportfremmende virksom­heder har fået et lettere økonomiske vilkår, derfor med hensyn til at man har givet de private en chance, det er meget omfattende. Det kan også ses i og med, at antallet af virksomheder der er gået konkurs er blevet min­dre. Der har således kun været halvt så mange som i løbet af 1991/­1992.

 

I 1991 har der været 42, i 1992 32 og i år der ved vi ikke engang hvor mange der er gået konkurs. D.v.s. at de privates vilkår er også blevet forbedret. Det kan de private virksomheder også se, hvis en virk­somhed har fået lettelse på 50 mill. kroner, hvis en hotel- og restaura­tionsejer har fået 10 mill. kroners lettel­ser, og hvis de har fået 20 mill. kroners lettelser i fragt, så ved jeg ikke hvordan de skal kunne forstå at der har været lettelser overfor dem.

 

Det nuværende landsstyre, i og med vores åbningstale, vil ikke blot give de private en chance, men vil også gerne give dem en plads i samfundsvirksomhederne. D.v.s. at som Lars Chemnitz sagde, de allerede er forpasset, og at det ikke .... Issittup Partiiats Nikolaj Heinrich udtalte at det ligesom om man har knock-outet dem og først bagefter prøver at genop­live dem. Jeg ved ikke om der laves sådanne boksekampe. Der er sket lettelser på mange forskel­lige områder. De hjem­mestyreejede virksom­heder har vi givet lettelser på forskellige områder. F.eks. fiskeriindustri­en har vi givet meget store lettelser i form af billigere el og vand og rejeafgift og fragtaf­gifter, således at de hjem­mestyreejede virksom­hed også får indflydelse på deres regnskab, således at man nu kan se at Royal Greenland kan bedre kan konkur­rere med tilsvarende virksom­heder i verden. Således at i verdens andre lande, som har næsten tilsvarende vilkår som os, i en tid hvor der er mange store problemer på fiskeindu­striområdet, at en tid hvor der sker konkurrencestop så er Royal Greenland nu placeret uden den er blevet byrde for samfundet. Derfor er det også korrekt at vi også dermed giver mulighed for, at andre kan købe aktier i Royal Green­land, tilsvarende vil vi også gerne give mulighed for at man kan købe aktier i Tele og andre hjemmestyreejede virksomheder.

 

Jeg skal præcisere at de private virksomheder i Grøn­land, at det er de privates egen opgave at sørge for et privat initiativ. Hvis det ikke er sådan, så kan man ikke betegne dem som private virksomheder. Vi kan give nogen muligheder fra Hjemmestyret og om man så bruger mulighederne eller ej, det er op til de private virksomheder. Vi åbner døren op til at private kan blive medejere i hjem­mestyreeje­de virksomheder, hvis de private ikke tager imod denne mulighed er det de privates eget ansvar. Det er meget interessante in­vesterings­områder vi åbner for.

 

Jeg må nok også præcisere at formålet er at hvis vi søger efter investorer udefra, så er det meget vigtigt at kunne vise at selvom der er tale om meget store virksomheder i Grønland, at også de private medejere således, at samarbejde med private også på den måde kan blive realiseret.

 

De år hvor landsstyret har fungeret som det Lars Chem­nitz betegnede som aktiesel­skabsårene, han nævnte også at det er afskedigelsernes år, men det har også været an­sættel­sernes år, f.eks. ansættelser i produk­tions­stederne f.eks. udflytning KNI ledelsernes langs kysten. Dem vi har ansat det er mange flere end dem der er blevet afskediget. Heldigvis. Fordi der sker ikke nogen af­skedigelser når en arbejds­givers forpligtelse er sådan, at når man er den ansættende, så er der også gjort for at afskedige dem.

 

Derfor med hensyn til afskedigelse af enkelte tjen­stemand, så må jeg sige at landsstyret følger de an­sættelses- og afskedigelsesprocedurer der findes, hvilket også er sket i forbindelse med de afskedi­gelser der er gennemført fra landsstyrets side.

 

Det kan være sådan, nogen gange kan det se ud som om, det som Lars Chemnitz har sagt at man vil gå videre men vi plejer at gå på tynd is, og nogen gange må vi også returnere. Det er ikke forbavsende, dem der ikke spør­ger vil overhovedet ikke indhøste nogen erfaringer. Dem der ikke vil gå på en ufarbar vej, vil nok ikke få at vide, om det kan lade sig gøre. Vi har villighed til risikoen at kunne bruge nye veje, det er den fremgang der findes, det er den vej man plejer følge med brug af egne erfarin­ger.

 

Derfor med hensyn til at vi i landsstyret har mistet jordfor­bindelsen, det tager jeg ikke meget indtrængende. Vi har jordforbindelse og vi har tilknytning til sam­fundet. Den vej følger vi. Men man kan nok sige som Atassut's og Akulliit Partiiat's ordfører kom ind på, at hvorfor har vi overtaget deres politik. Det er helt korrekt at når der er tale om succes, så vil man være medejer, men når der er noget der ikke lykkes, så vil man ikke. Der må man sige at når landsstyrets politik er ved at blive vellykket så de vil gerne høste æren. Selv­følgelig kan vi også dele af æren, men vi vil gerne tage opgaven fra lands­styrets side og arbejde for at den bliver færdiggjort. Vi har for­skelligheder, nogen sidder nogen arbejder.

 

Når man kigger tilbage i historien, så var det meget værdifuldt, det som John F. Kennedy's udsagn blev fremført endnu engang, selvom hvordan rækkefølgen er at Lars Chemnitz nævnte at dengang han var landsrådsfor­mand for næsten 30 år siden, og det som Jonathan Motz­feldt har nævnt, og som Amerika's præsident Kennedy har sagt, den korrekte rækkefølge er at John F. Kennedy har været præsident fra 1960 til 1963. Og Jonathan Motz­feldt har været landsstyreformand fra 1979 til 1991.

 

Inuit Ataqatigiit's ordførerindlægspræcisering, der vil jeg lige sige at det stadigvæk er noget, der er ikke nogen der har lavet noget nyt hele tiden. Det er ikke det vi har forstået, men det der blev sagt at man vil blot lave noget nyt hele tiden, men det er en videre­førelse af den udvikling, vi startede der, den udvik­ling der foregår, og nu er det så det vi foreslår vi tager det næste skridt fremad.

 

Det er ikke så nyt, at denne udvikling startede allere­de i 1987 da KGH's produktionsafdeling Proeks blev omdannet til Royal Greenland. Denne proces har kørt siden da. Næste skridt er at de private kan købe aktier i aktiesel­skaber hvor hjemmestyret har aktiemarioteten.  Selvom det er noget man ikke bruger og man kan blive forbavset over.

Derfor kan man også sige sådan noget på den anden side, ligesom Akulliit Partiiat nævnte, at når Akulliit Partiiat har sagt det og det, så bliver det rea­liseret af landsstyret når der er gået flere år. Denne lyd har vi hørt fra Atassut flere gange. I løbet af de femten år så har lands­styret i deres politik denne udvikling, der er prøvet startet at man først får dem at vide, det er ikke rigtigt. Denne udvikling der startede i 1980-erne det er blot en videreførelse. Jeg mener at det er korrekt som Johan Lund Olsen nævnte, at hvilken selskaber er inter­essante i at blive medejer i aktierne og hvilke selskaber er interessante og attraktive, det er emne som vi ønsker bliver taget beslutning om i landstinget så man kan få den støtte at man giver de private her i landet og udefrakommende private mulighed for at de kan blive medejere i hjemmestyreejede virksomheder. Hvis vi kan blive enige om dette, så kan vi snakke om, hvor store andele af aktier der kan blive sat til salg, og i hvilke aktieselskaber man kan sælge aktier. Dermed kan vi vise til om­verdenen at vi giver de private en mulighed og således at den andel vi har i aktieselskaber kan blive frigjort og brugt til noget andet.

 

Johan Lund Olsen sagde også på vegne af IA, at vores egne aktiesel­skaber, de må gives mulighed for at købe aktier i andre virksomheder i verden. Jeg mener at dette er rigtigt, at de også selv kan gøre dette, fordi vi i 1991 da Royal Greenland, lige efter den er blevet omdannet til aktieselskab, at den købte en hel fiskeindu­stri i Danmark. Da den købte Pris og kompagni. Men jeg ved ikke om Royal Greenland er i gang med forhandlinger på nogle om­råder. Men det som vi gerne vil se, det er om vores egne virksomheder kan indlede samarbejder og blive medejer af andre virksomheder i verden.

 

Med hensyn til at man skal bibeholde købekraften og få dem udviklet, det er også meget vigtigt område at komme med nogen præciseringer.

 

I de år hvor det nuværende landsstyre har fungeret er der sket en stor udvikling, d.v.s. fra 1991 - 1994. Så har varepriserne og den for­brugerprisudvikling der har været fra 1991 til og med 1994, været på 1,70%. d.v.s der er sket en for­højelse på 1,70%. I denne tid så har man også fået lønningerne forhøjet fra 1991 - 1994 med 2,14%. d.v.s. at man har forhøjet købekraften. I forhold til Danmark er for­bruger­prisindexet blevet mindre, men tilsvarende er forhøjelsen af løn også været mindre. Det vi kan se, at vi har fået øget vores konkurrenceevne. Købekraften i lønningerne er også blevet forbedret.

 

Med hensyn til at man skal tage en grundlæggende be­slutning om atlantlufthavn i Nuuk, det er alt for tidligt på nuværende tidspunkt, fordi vi i landsstyret har planer om at vi i 1995 i løbet af de 2 - 3 første måneder vil frem­sætte be­slutningsgrundlag overfor landstinget. I den for­bindelse en vurdering af hvilke konsekvenser det vil have med en atlant­lufthavn i Nuuk i forhold til ud­viklingen langs kysten, herunder om man skal være bange for at atlant­lufthavnen i Nuuk vil skade udviklingen andre steder.

 

Men det man kan sige er, at man har fået undersøgt en atlantlufthavn i Nuuk, der vil koste omkring 225 mill. kroner, hvor stor arbejds­plads den vil oprette og om Grønlandsfly i og med den bliver medejer, eller samar­bejds­partner i atlantbe­flyvning, om den kan få en del af disse 60 mill. kroner indfortjening, for hvis det er korrekt at vi skal have 60 mill. kroner fortjeneste hvert eneste år, hvis vi skal få dem, og hvis vi kan få dem på baggrund af man anlægger en atlantlufthavn i Nuuk, så må man sige at man vil bruge den første lejlighed for at få den. Og hvis vi kan få den på baggrund af at man an­lægger en atlantlufthavn i Nuuk, så må man sige at man vil bruge den første lejlighed for at få den realiseret.

 

Med hensyn til undersøgelsen om familielevevilkårene, den har vi fået nu. Men vi er ikke blevet færdig med at analysere dem i lands­styret. I løbet af de kommende år, må vi i lands­styret træffe beslutninger om hvilke hand­lingsplaner vi skal have udarbejdet, og på baggrund deraf skal vi fremsætte politiske forslag.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat, omkring åbningsdebat­ten, som de hele tiden bruger, at man ikke fremsætter noget nyt. Det er heller ikke noget nyt, at de har sagt det. Det plejer Akulliit Partiiat hele tiden at sige. Jeg ved ikke, hvilke ting man vil betegne som nyheder  eller ej, det vil jeg ikke komme ind på, men jeg finder det lidt vanskeligt når Hr. Bjarne Kreutzmann siger, at de socialistiske partier har foretaget en 180 gr. svingning. Når man siger noget så modstridende, vil jeg gerne sige, om venstrepartierne, d.v.s. Siumut og IA, som har Lands­styrekoalitionen, vi har vores ansvar. Vi ved, hvilke økonomiske forhold der er herskende og hvilke samfundsvilkår, der er gældende og det er på baggrund deraf, vi fortsætter vores politik. For hvis vi kun fokuserer på økonomien alene, ville der være mange flere sociale byrder i Grønland og det er så kun dem, der skal have fortjeneste fra Grønland, hvis vi havde givet dem mulighed for at give dem det. Men vi vil ellers gerne have fortjenesten, men det skal ske på en mere afbalan­ceret måde, og der i ligger også for­skellen mellem højre- og venstrepartier­ne. Jeg mener heller ikke, at vi allerede nu skal blive deprimerede, for det vil være meget attraktivt og derfor vil der ikke være grund til at blive deprimerede.

 

Til Bjarne Kreutzmann kommentarer til flytning af råstofforvaltningen og at der er kaos mellem det grøn­lands­ke og danske vil jeg bemærke følgende. Man har fået en helt ny minister på råstofområdet, derfor er jeg ikke blevet deprimeret. Jeg mener, at vi kan få lavet en rimelig ordning på en rimelig tid, og jeg skal også sige, at den danske regerings nye minister for industri, ringede og sagde, at han gerne ville komme herop og snakke om de spørgsmål. Det vil sige, at de første skridt til at tage en politisk diskussion er ved at komme i gang. Han kommer nok i løbet af denne måned og her skal vi have en diskussion og tage en beslutning om, det næste skridt. Derfor er der heller ikke nogen grund til at blive deprimeret. At være optimist giver det bedste grundlag.

 

Uden at kommentere alt det, vil jeg afslutningsvis sige, at et samfund ikke kan ledes, hvis man blot taler om det, men i og med at man vil realisere mål og arbej­de for det, og at opmuntring også giver lyst og kræf­ter, mens depres-sion giver ulyst. Man skal ikke blot tale hele tiden, men lade os åbne Grønlands fremtid ved at høre deres meninger og holde samråd og konferencer, for vi skal se på nogen, der ikke kan eller ikke vil og som blot efterlyser nogen at skælde ud på.

 

Det er også korrekt, at man også giver kritik til Landsstyret. Ja, endda meget stor kritik og man plejer også give Landsstyret smæk. Men dem, der plejer at sige, at samfundet ikke kan, det kan jeg som Lands­styreformand ikke acceptere.

 

Tak for det i har fremsat i forbindelse med min åbningstale.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlem Marianne Jensen kommer med en besva­relse.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Under­visning og Forskning:

Først kom Siumut's ordfører ind på Kulturhuset. I den anledning skal jeg sige, at Hjemmestyret har givet en tillægsbe­villing på 3,4 mio. kr. og det har vi været meget igennem. Det så ud som om, at man har gjort noget helt utilladeligt i forhold til anlægsopgaverne, derfor må vi dreje debatten hen, således at vi mere snakker om  til hvilke formål kulturhuset skal benyttes. Vi ved, at kunstnere, skuespil­lere, musikere i forvejen er pla­ceret som brugere, men huset vil også give flere mulig­heder, der kan være indbringende. Efter beslutningen har vi brugt flere kræfter til at debattere, hvilke formål det skal bruges til. Der er flere muligheder, eksempelvis rejse­bureauer, hotelejere, andre erhvervsdrivende og de offentligt drevne virksomheder. Debatten kan foregå i form af seminarer og konferencer og der ud over vil man sikre Greenland Festival Center, således at Silamiut, musi­kere og kunstnere vil være med i dette arbejde.

 

De to ting vil sikre, at der i løbet af en 2-årig periode, d.v.s. til huset står færdigt, er mulighed for at planlægge, hvordan kulturhuset skal benyttes.

 

Siumut kom også kort ind på, at man er ked af at Grøn­landica samlingerne er sløjfet. Dertil skal jeg sige, at Grønlandica samlingerne ikke er indgået i 1. planlæg­ning og at man senere hen har tilføjet det. Men vi har måttet spare det væk. I forbindelse med under­skrivningen af byggeaftalen, indgik man den af­tale, at i løbet af foråret 1995 vil man have afklaret, om man vil kunne tilføje Grønlandica samlingen uden de helt store eks­traudgifter.

 

Jeg vil gerne være med til at man undersøger denne mulighed og samtidig med, at man også undersøger mulig­hederne for, at man kan give nogle bevillinger, således at Grønlandica samlingen kan realiseres i forbindelse med kulturhuset.

 

Fra Atassut og Akulliit Partiiat kom man ind på Ilisima­tusarfik-området. Dertil skal jeg sige, at styrelsen af Ilisimatusarfik er lovmæssigt fastsat og Landsstyret kan først træde ind, såfremt der begås lovovertrædel­ser. I forbindelse med forårssamlingen i 1995 vil man fremkomme med forslag til revision af lovgivning om Ilisimatusar­fik hvor vi også skal sørge for, at Ilisimatur­sarfik's styring lovmæssigt ikke bliver sat i så skæve forhold.

 

Uddannelsen har haft problemer siden starten og Lands­styret er nu gået i gang med tiltag, der vil få rettet forholdene op. Landsstyret vil gerne afdække forholdene således, at man også kan påpege, hvilke muligheder man kan gå videre med. Der har jeg nedsat en arbejds­gruppe under KIIP. Vi har drøftet tingene med konsulen­ter og vi har lavet seminarer og konferencer omkring Ilisima­tursarfik.

 

De studerende i Iliniarffik har udarbejdet et forslag  og der er udarbejdet en uvildig rapport omkring styrel­sen af Ilisimatursarfik. Disse tiltag har ikke været særlig dyre og vi håber, at resultatet af dette arbejde vil foreligge i løbet af næste år.

 

Til sidst vil jeg udtrykke glæde over IA's bemærkninger om vores sameksistens her. At man respekterer hinanden, at man har ansvar over for hinanden, at man har egen identitet. Det er vores alle sammens udgangspunkt i vores tilværelse.

 

Mødeleder:

Aqqaluk Lynge er ellers den næste taler, men Nikolaj Heinrich Issittup Partiiat.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

I debatten af Landsstyreformanden åbningstale vil jeg ... af forskellige partier og Lands­styreformanden præciserede i sit svarnotat, der mener jeg, at han også gav os mere lys i fremtiden.

 

Jeg vil lige til sidst kommentere de ting, når man først udtaler, med hensyn til boligbyggeri i bygderne, at man årligt vil bruge 50 - 60 mio. kr. Det er jeg meget glad for, idet man der har kunnet se et alvor­ligt problem og at man derigennem også vil bane vejen for at få det afhjulpet.

 

I den forbindelse skal jeg også udtale, at når man har fået dette, skal det også afdrages og derfor skal man også samtidig få udbygget erhvervs­mulighederne. Det kan man ikke komme uden om.

 

Siumut's ordførers indlæg er noget, som et rigt land fremlægger, for det er meget omfattende og hvis det skal realiseres, er det ikke helt så sikkert, at vi i sam­fundet har råd til det. At man kigger tilbage, kan man ikke undgå. Det er så det, jeg hele tiden har præciseret, for jeg mener, at hvis vi skal planlægge vores fremtid, så skal man også kigge på de ting, der er sket, så vi kan få tilrettelagt vores planlægning bedre.

 

Fra Akulliit Partiiat blev det nævnt, om vores politi­ske mål, at det har man overtaget fra de andre partier. Jeg har ellers næsten tilsvarende mening, men i mit indlæg har jeg ikke fundet det interessant at nævne det, men kun som et eksempel, at man i 90'erne, den produktions­virksomhed, som nu hedder Royal Greenland, at da det skulle laves om til aktieselskab, at da har jeg ønsket og krævet, at en del af aktierne også kunne sælges til de private, men dengang blev det sagt, at ejerskabet skal være hos det grønlandske samfund og nu, efter der er gået 4 år, så blev det fremsat fra Lands­styreformanden, at man har fået øjenene op for, at der er behov for sådan en efter 4 år. Det er blot et ek­sempel.

 

Lad mig blot udtale, med hensyn til kulturhuset, at da min kraftige påpegning ikke blev besvaret. Der vil jeg lige sige, at jeg overhovedet ikke har noget i mod, at vi laver et kulturhus og jeg støtter det også i princippet, men der er blot det, at grunden til mine overvejelser er, at jeg mener ikke, det er på sin plads, at i en tid, hvor vi har problemer i fiskeriet og hvor vi ikke har mulig­heder i minedriften, at man så kan få rea­liseret dette. D.v.s. i en økonomisk nedturstid, at man burde sætte sådan et til side, og det er det, jeg har haft noget i mod. Vi har ellers noget, der er behov for at yde penge til.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Ud over vores politiske ordfører, at jeg vil sige noget, det er et lille hjertesuk. Det vedrører især Landsstyremedlemmet for uddannelse. For som bekendt har Skipper­skolen haft nogle problemer med, at den skulle flyttes til Paamiut. Der er sagen nu nået så langt, at på den skole, er der meget stor utryghed. Jeg skal udtale, at jeg i princippet går ind for decentrali­sering af Hjem­mestyrets virksomheder og institutioner. Det er jeg enig i. Her i er der spørgsmål om sådan nogle uddannsels­es­systemer, om man kan få dem opsplit­tet, om hvordan det kan ske og om det også skal vur­deres.

 

Først skal jeg udtale, med hensyn til Skipperskolen, at man mister de grønlandsk sprogede lærere og hvis flyt­ningen indebærer dette, så finder jeg det betænkeligt og for det andet, at eleverne og på baggrund af dem, vil ske forringelser i uddannelserne, må man endnu en gang få debatteret udflytningsønsket.

 

Ligeledes har Finansudvalget på et møde for kort tid siden, omkring Landsstyrets hensigt, nemlig at social­rådgiverskolen skal flyttes til Ilulissat, diskuteret dette emne og IA's Landstingsgruppe har også prøvet at få dette vurderet. D.v.s. at Finansudvalget omkring denne sag med socialrådgiverskolen, har man sendt tilbage og jeg regner med, at vi må komme til at dis­kutere den på et senere tidspunkt, og at det evt. kan blive nødvendigt at få revurderet de 2 planlagte ud­flytninger.

 

Med hensyn til, at man vil flytte en del af socialråd­giver skolen til Ilulissat, må man udtale, at grunden til at man får dem centrali­seret her i Nuuk er, at man kan gøre brug af lærerne fra de store ud­dannelses­institutio­ner. Man har haft det mål, at man vil bruge de kræfter, så det vil være til gavn også for SPS, ikke mindst at Nuuk er en meget stor uddannelsesby, at jeg finder det ellers ærgerligt, for eleverne i forskellige uddannelses­institu­tioner giver også ideer og meninger til hinanden, for det er meget vigtigt med studiemiljø og på baggrund deraf mener jeg, at socialrådgiversko­lens udflytning også må undersøges nøjere og på bag­grund af, at de ting jeg allerede har sagt, at de grønlandsk sprogede lærere, hvis de ikke vil flytte med, eller ikke kan flytte med, hvilke problemer der kan blive skabt.  At hvis kvaliteten af studiet mind­skes er der behov for en revurdering.

 

Derfor med hensyn til Skipperskolen og Socialrådgiver­skolen, som Lands­styreforman­den har udtalt, at hvis det er en af de ufarbar veje, vi har kigget på, må vi revurdere dem.

 

Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:

Det bliver sagt, at de 2 partier slet ikke er forsvun­det. Hvad har Landsstyrefor­manden gjort, fordi der er så stor usikkerhed her. Det vi har bemærket her er, at Siumut's udtalelser må have haft en grad højere. Fra IA's side blev der sagt, at man gerne vil have en pro­gressiv beskatningen. Så de der har de største indtægter og netop dem der har viljen til at investere. Man kan nemt afskære dem ved at indføre progressiv beskatning.

 

Landsstyreformanden bemærkede, at det at man kigger for meget tilbage, kan resultere i, at man går tilbage i udvikling. Jeg vil gerne minde om, at det vi sagde, at  Atassut hellere vil gøre det og det, og det er vores budskab. Landsstyreforman­den kom tilbage til glæde og tvivl flere gange. Det er korrekt, at glæden ved arbejdet skaber flere kræfter og at tvivlen skaber svaghed, men Landsstyreforman­den brugte igen sin metode med at tillægge os nogle meninger, som vi ikke har. Vi er ikke i tvivl om, at vi har viljen til at investere. Det vi spurgte om er, hvordan Landsstyrformanden har tænkt sig, man skal bane vejen for en sådan investe­ring. Det vi har bemærket er, at det er udenland­ske investorer, man vil bane vejen for. Det er jo det, andre partier har været lidt betænkelige ved.

 

Der blev sagt, at vi nærmer os hinanden. Det er lige­som, Lars Emil får det til at lyde som om, at vi ikke må nærme os hinanden.

 

At man afholder seminar og konferencer, det er demokra­ti, men dertil skal jeg bare sige, at vi ikke har noget i mod disse arrangementer, men det er for mange. Der er behov for dem og de har en gavnlig virkning, men man kan også afholde for mange arrangementer af den slags.

 

Med hensyn til afskedigelser nævnte Lars Emil Johansen, at vi ikke har nævnt alle de, der er blevet ansat. Hvorfor skal vi komme ind på det, når vi ikke har noget imod ansættelserne? Hvis vi skal komme ind på alle de ansættelserne så ville vi komme til at tale ligeså længe som Lars Emil Johansen. Det er ikke nødvendigt.

 

Han sagde, siden 1990 er der færre og færre der er gået konkurs. Det er der ikke noget mærkeligt i - og Nikolaj Heinrik kommer ind på, at åbningstalen er at forskønne og det må vi også sige i forhold til landsstyreformandens eller Siumutformandens tale. Der blev der sagt, at vi har mulighed for, at vores købekraft bliver større. Selv­følgelig vil det glæde for den, der rejser med fly, de fleste af os her i Grønland har end ikke råd til at købe en flybillet. Det er sådan nogle ting, vi mener er at forskønne åbningstalen.

 

Til slut skal jeg bemærke, at min afsluttende bemærk­ning omkring John F. Kennedy. Det har ikke noget med tidsmæssig placering. Det må heller ikke betegnes som for­veksling af historiens forløb. Hvis jeg havde sagt, at John F. Kennedy havde sagt senere hen, det var ikke det jeg mente. Jeg remsede bare op hvem der har sagt disse ting. Det er der ikke tid til at komme med nogle kritiske bemærkninger om. Tak.

 

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri:

Ja, jeg vil blot komme med en præcisering for det der blev sagt. Noget som kan misforstås. Der blev sagt, at i julemandens værksted og at man har fået afskrivet julemanden. Vi smed overhovedet ikke juleman­den ud fra Grønland eller vi ophørte julemanden. Julemanden bor stadigvæk i Grønland og han bor for sin befolkning. Det må jeg præcisere meget også fordi det kan blive misfor­stået af udefra. Men jeg skal lige prøve på at redegøre for hvad der er sket i den sag siden. Man oprettede julemandens værksted, så oprettede man også center hvor Shop A/S i Nuuk, hvor det bl.a. er det Nuuks kommune og Nuuks private virksomheder som er medejere. Og den har ikke fungeret i henhold til den forretningsmæssige drift.

 

Derfor har man brugt en hel penge for at få den rettet op. Disse aktionærer er blevet enige at få afviklet dette selskab. Det bliver realiseret pr. 1. september. Da der skete dette, så besluttede lands­styret, at det resterende 320-325.000 kr. efter budgettet skal tilfalde Santa Claus of Greenland Foundation, således at det kan blive brugt til det kunstneriske område. Derfor håber landsstyret, at dette selskab som stadigvæk har gjort og som gjort med succes kan fortsætte.

 

Vi håber på, at bestyrelsen i Santa Claus of Greenland Foundation med hensyn til forskellige ting, der har med byrgelse, at når af­viklingen er færdig og når de har set hvad for nogle midler der er til resterende, at de så kan komme med noget. Men jeg skal præcisere, at landsstyret overhovedet ikke er kommet ind enten i ansættelse-/afskedigelsesområdet. Santa Claus of Greenland Foundation har sin egen bestyrelse eget selskab i hen­hold til aktieselskabslov­givningen, og deri er lands­styret overhovedet ikke indblandet. Jeg mener, på den anden side, at landsstyret ikke burde komme ind på forskellige virksomheder.

 

På den anden side, at man ønsker at landsstyret vil komme og blive indblandet, det er ligesom om, at man modsiger hinanden, men jeg må også sige, at samtlige har ønsket udfra Jakob Sivertsens forespørgsel i for­årssamlingen, så har man  ønsket, at købmand og kunst­nere og andre der er berørt, at man har samtale med dem omkring hvad for nogle beslutninger man skal have til fremtiden, således at det for­retningsmæssige kan fort­sætte. Det er ikke sådan, at man vil holde en meget stort anlagt konference. Det er en meget begrænset konference, der er tale om og vi regner med at den bliver gennemført i Sisimiut omkring den 15. november. Og der har man indkaldt repræsentanter fra kunst­nerforeningen, fra skolen, forretnings­drivende og dem der har med souvenir og produktion at gøre. Tidligere har disse ikke været samlet under et og få dem dis­kuteret om hvordan handlen kan foregå. Dertil kommer jeg med en lille præcisering og præciserer, at Juleman­den stadigvæk bor i Grønland og det vil vi stadig have gavn af her i Grønland.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatiggit kom ind på skolebørntilskuddet - at man ikke har ændret dem og Lars Chemnitz fra Atassut kom ind på at enlige mødre har ikke ret meget til mad i slutningen af måneden. De to problemer har berøringsflade med hinanden da vi skal fordele vores økonomiske ressourcer mere lige­ligt i Grønland og vi har derfor igangsat en levevil­kårsundersøgelse her i Grønland. Og det næste skridt bliver så, at vi laver en handlingsplan udfra det resultat man har fundet frem til i undersøgelsen. IA er lidt ked af, at vi ikke har kunnet realisere en mere ligelig fordeling. Hvis man ikke har flertal her i landstinget, da kan man ikke komme igen­nem med sine forslag.

 

Derfor mener jeg, at vælgerne også vil være med til at vurdere hvordan disse for­delinger skal foregå og så­fremt vi skal give mere til de mindre bemidlede så må andre der har større indtægter miste nogle ting. Hvordan skal vi forholde os til dem der kommer til at tabe noget ved sådan en ordning?  Jeg mener, at vi derfor har brug for en klar planlægning og at der tages en beslutning her i landstinget om, hvordan vi skal gøre arbejdet.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Først blev betegnet, som om vi ikke har noget nyt og at vi har sagt, at venstreflø­jen har lavet en kovending på 180 grader. Det er ikke noget nyt for os, det har vi ellers ventet på i mange år. Men det er første dag den kommer frem. Vi sagde heller ikke, at det er nogen nyhed, vi sagde, at de er endnu kedeligt, at vi ikke før har kunnet se den realitet. Dvs. venstrefløjen har lavet en 180 grader drejning. Lars Emil Johansen har ellers sagt, at vi sagde, at vi ikke forventede at nogen der ville investere. Det var ikke det vi sagde. Vi sagde, at indenfor en overskuelig række, vil vi først få vores muligheder indenfor en årrække. Jeg har tre spørgsmål, som landsstyreformanden ikke kom ind på. Det ville jeg lige minde om for det første.

 

Vi sagde, vi er enige med lands­styreformanden i, at grønlandsk arbejdskraft så vidt muligt bruges i for­bindelse med anlæggelse af landingsbaner. Vi vil anmode landsstyreformanden om, at man undersøger det, samt at han oplyser hvordan det kan sikres i henhold til licitations­lovgivningen. Omkring lufthavnsområdet, da sagde at der i forbindelse med 1999, da har man det udgangspunkt, at man så tvivl om beslutningsgrundlaget i 1993 og det vil vi gerne have oplyst.

 

Det tredje mener jeg er blevet besvaret. Det var om­kring Atlant­lufthavnen i Nuuk, hvor vi anmodede om at man fremkom med yderligere nærmere oplysninger. Og jeg mener, at landsstyreformanden har besvaret det.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Atil Attasuts bemærkning om at man ikke har kunnet finde vores partier skal jeg komme med en kommentar. Da der var folketingsvalg den 21. september lavede Siumut og IA et valgteknisk samarbejde og sige vores partimedlemmer overhove­det ikke har mistet os.

 

Vi fik et meget stort flertal af vælgerne, men det vist sådan, at Atassut ikke har kunnet finde os fordi vi har skjult os så godt fordi når vi laver skjul og når barndommen så plejer vi at bruge denne sang. Og her med hensyn til vores samarbejde i folketinget, så er det ligesom om vi har gemt os for Atassut, men vores parti­fæller faldt også lige på en studs og derfor viste valgresultatet helt klart - det er vist jer som er ved at blive senile, at det må være blevet vurderet, at I overhovedet ikke har nogen viden om hvordan man leger skjul.

 

Men med hensyn til det som Atassuts ordfører nævnte, så skal jeg lige sige, at I er kommet mere til venstre. Det er med hensyn til levevil­kårsundersøgelsen som blev orienteret af alle ved sidste uge og her er det jo de ting vi påpeger, at man overhovedet ikke kan komme udenom og når man kigger på den planche dér, at det tal der er meget sigende, sagde at omkring halvdelen af samfundets borgere har et meget lavt årsindkomst. Og det på baggrund af at vi i vores indlæg nævnte og lad os nu på det kommende år med hensyn til det meget skæve fordeling af indtægter, men lad os få dem diskuteret i løbet af de kommende år.

 

Vi fra IA kræver overhovedet ikke noget på nuværende tidspunkt også fordi vi skal have færdigbehandlet finansloven for 1995. Vi kræver ikke, at der sker nogle ændringer på det område, men det er, at vi indkalder andre partier til at skabe en debat. Debatten må jo også fortsætte fra nu af fordi valgperioden snart er ovre og vi kommer snart til at have et nyt valg og her er vi med hensyn og vælgere og vores samfunds­borgere - vi henvender os til dem og at det må give vores støtte fordi disse tal helt klart viste og selv­følgelig så vil vælgerne også være meget opmærksomme på de tal fordi der er behov for er eller andet være måde på det område.

 

I mit første indlæg har jeg glemt at nævne det fra jeres side, med hensyn til vores kommende initiativer til det kommende år så skal vi også huske meget nøje at med hensyn til barselsorloven, hvordan vi kan få den forlænget. Jeg mener, at man til den kommende tid - det kan jo være her til finanslovsdebatten og til førstebe­handling af finansloven om et par dage, at vi der kan komme med noget omkring barselsorloven - og i den forbindelse vil vi indbyde de andre partier at være med i arbejdet.

 

Hvis mødrenes deling med børn så bliver forkortet så meget, så må vi også sige hvad for en grund der er og lave nogle ordninger og derfor siger vi fra IA, at vi eventuelt kan pege på en forlængning af barsels­orloven.

Her til åbningsdebatten kom man  meget ind på udvikling af vores muligheder og at hjemmestyrets egne virksom­heder aktier kan blive sat til salg til private. Det kom vi også meget ind på, men fra IA finder vi det meget vigtigt, og vil endnu engang gentage at selskaber - udfra selskabers betydning for landet, at den kommen­de tid så må vi have vurderet hvor stort samfundsbe­tydning selskaberne har. Og vi diskuterer meget nøje - og jeg kan også fornemme, at man fra landsstyrets side er man ikke nået ud til det - det var til - ikke blot til overmorgen men til det kommende, at man vil tage nogen beslutninger og at der skal ske en dialog på det område med hensyn til aktiesalg.

 

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Når man hører på debatten udefra så kan det måske lyde lidt underligt, at man er meget tilbageholdende med fisker- og fangerer­hvervets vilkår, men det er jeg ikke for­undret, for det er her til landstingssamlingen så skal vi komme meget ind på fiskernes og fangernes vilkår og der vil man også tage nogle beslutninger, der skal være gældende for fremtiden. Men jeg har også lagt mærke til, at samlige partiordførere kom ind på ressourcer både på fiskeri- og fangstområdet, at vi skal være påpasselige og at der skal ske en bedre udnyttelse af disse. Jeg håber også, at vi i vores kommende debat kommer ind på forholdene for fiskeri- og fangerer­hvervet. Det er korrekt, at man på vores muligheder for fi­skeriet og fangere er blevet mindre på grund af mindre ressourcer.

 

Men uanset dette, så kan man også håbe på, at nogle ting der kan erstatte dette, det fokuserer man meget på her, f.eks. turismen. Med hensyn til fangerfore­ningerne og fiskerforeningerne og slædekørefore­ningernem, der vil man have et meget stærkt samarbejde med dem, og der til må vi håbe, at vi også skal have nogle indtægter, som kan erstatte det begrænsede fiskeri vores mulig­heder og som Siumuts ordfører allerede er kommet ind for, da er jeg også meget glad for man her vil have et udstrakt samarbejde med slædekørenes forening, således, at man der kan få sikret, at på de begrænsede mulig­heder, hvor man har på fiskeri- og fangsterhvervet på den måde kan blive erstattet af andre indtægter. Sådan nogle foreninger er allerede også blevet tilfældet og jeg kan også sige, at jeg i 1971 har været med­virkende til at oprette den allerførste slædekøreforening og at man derigennem næsten har set fra mig og at man der­igennem også kan give samfundet nogle økonomiske mulig­heder. Jeg håber også at dette kan ske som et tillæg til fiskeri- og fangererhverver. Det kan vi arbejde med i fremtiden også.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Det er ikke underligt, at vi nu igen begynder at snakke om åbnings­talen og medtager helt andre ting. Men efter min opfattelse er det sådan, at vi har fået indført hjemmestyre i 1979 og i de forløbne år har vi over­taget ansvarsområder fra staten. Og i takt hermed har vi rekonstrueret de store offentligt ejede virksom­heder. Her i dette arbejde er vi nået dertil, som landsstyreformanden også nævnte i sin åbningstale, at vi skal finde ud af, hvordan vi skal arbejde videre med disse ting.

 

Det har et budskab, som partierne ellers nævnte, ikke er nogen nyhed, men der blev alligevel sagt, at der nogle nyheder indenfor det, ved at man rekonstruerede disse virksomheder og derved skabe mulighed for ind­tjening.

 

Derudover har man fra landsstyrets side været inde på, at man vil bevilge midler til videreundersøgelse om­kring råstofsområdet og videreudvikling af turismen. Det fremgår også i finanslovs­forslaget.

 

Derudover vil jeg specielt nævne, at man nu vil rette forholdene op omkring bygdeområderne og at landsstyret er meget opmærksom på disse forhold. Jeg mener, at man skal støtte disse initiati­ver. Det er ligeledes an­læggelse af veje og elværkerne i bygder­ne.

 

Derudover har jeg bemærket, at landsstyreformandens åbningstale også indeholder, at man har vilje til at bevilge flere midler til uddannelsesområdet og jeg mener, at vi fra Siumuts side altså må kræve, at man sætter realiteter bag ved disse løfter ved at give større bevillinger og større muligheder indenfor ud­dannelsesom­rådet.

 

Jeg vil i forlængelse af disse ting nævne, at Inuit Ataqatigiits medlem i finansud­valget kom ind på, at finansudvalget ikke har kunnet gå ind for, at man laver et uddannelsescenter i Ilulis­sat. Der må jeg under­strege, at Siumuts medlemmer i finansud­valget har støttet denne tanke, men har været i mindretal, hvor­for man har stoppet sagen. Jeg synes at man skal under­strege, at landsstyret i forbindelse med deres rede­gørelse har fået lands­tingets accept på, at man flytter uddannelses­centret til Ilulis­sat og at elevservice også skal flyttes til Ilulissat. Jeg synes ikke der er nogen grund til at man sætter spørgsmålstegn ved disse ting. Det vil resultere i, at uddannelsescentret måske ikke når at åbne 1. august 1995. Jeg mener det er vigtigt, at man i forbindelse med tillægsbevillingen burde sørge for at det bliver gennemført.

 

Atassut og Inuit Ataqatigiit og landsstyremedlemmet for sociale anliggender kom ind på boligbørnetilskud. Som bekendt er det to ting: En boligsikring og et bolig­børnetilskud. Jeg mener at man kan løse dette problem uden de store problemer. Vi må erkende at der er brug for boligbørnetilskud, fordi der er mange mellemind­komster. Men med hensyn til de familier med de større indkomster vil der være nogle midler at bespare ved at man flytter disse ting til boligsikringen, så kan man tilgodese flere der har behov for det, bl.a. enlige mødre.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Vi skal ikke lege skjul, men for at vurdere nøje de ord der er faldet og i den forbindelse mener jeg, at lands­styrekoalitionen, det vil sige Inuit Ataqatigiit og Siumut, i vigtige spørgsmål må vurdere deres uenighed. Jeg mener at de vigtige spørgsmål man er uenige om, det er ved­rørende aktieselskabsformen, at virksom­heder kan ejes af andre virksomheder, som landsstyreformanden fremsatte og for det andet må man også sige, at an­læggelse af lufthavne og ikke mindst, som det blev sagt fra landsstyrefor­manden, ikke blev besvaret eller kommenteret, nemlig at Inuit Ataqatigiits fremførsel omkring ny beskatningsform. Jeg mener at når vi kommer til andre dagsordenspunkter, så kan vi komme ind på dette. Men her fra landsstyrefor­mandens fremlæggelse må man sige, som noget vigtigt, at det er konkurren­ceevnen til lande som vi har eksport med og som vi plejer at sammen­ligne os med, at man får formindsket omkostnin­gerne og hvis vi skal opnå det­te, så har landsstyrefor­manden helt korrekt, nemlig omkring lønnen, og jeg mener at man der ikke bør ske en diskrimination omkring om arbejdstagerne er på land eller til søs. Jeg mener hvis der skal ske en ordning på det, så er det meget vigtigt i sådan en handlingsplan, at hvis vi skal tænke på konkurrence­evnen og for­mindskelse af om­kostningerne, skal man selvfølgelig undgå at ændre på levevilkårene og dette kan opnås ved at man får formindsket andre omkostninger, således at lønmodtagernes omkostninger kan blive formindsket og få forøget deres købe­kraft.

 

Da der er meget kort så skal jeg lige komme meget lidt ind på med hensyn til fiskeriet, at selvom ideen ikke er ny, så mener jeg at man i den senere tid, ifølge min mening, så er der behov for at få det op igen, nemlig de nordatlantiske fiskeriorganisa­tioners sidste møde i Halifax omkring fiskeressourcerne, så fremsatte de grønlandske delegationer og de diskuterede den og at man til fremtidens politikere må have i overvejelserne, nem­lig at når vi snakker om fisk, hvilke ressourcer, fordi vi til stadighed er usikre over og at vi har et meget stort behov for et tidsvarende fiskeriundersøgel­sesskib her i Grønland.

 

Ikke kun når man tænker på os alene, men når man tænker på andre lande, som har samme fiskerierhverv som grund­lag, således at man der­igennem kan få rådgivning og nye ideer omkring fiskeriet, såle­des at vi også dér kan sikre vores fremtid og i den forbindelse mener jeg, at man må tænke i sådanne baner, og vi må nok helt aktivt få det realiseret.

 

Med hensyn til fisk, så har vi med hensyn til EU-for­handling, der kan vi sige fra Akulliit Partiiat, at vi er meget enig med og at vi vil kommentere det mere nøje, når vi kommer til at diskutere EU-aftalen.

 

Daniel Skifte, Atassut:

Inuit Ataqatigiits formand med hensyn til bemærkninger vedrøren­de Atassut, kom han ind på folketingsvalgets resultat, at han kom ind på at det er børns leg som skjul. Derfor er jeg forplig­tet fra Atassut at påpege dette, at valgets resultat, uanset hvor meget man leger skjul udadtil eller hvor meget man vil gemme sig, det er helt klart, at Atassut i forhold til sidste folke­tingsvalg, fik 12% fremgang. 8% til Siumut og Inuit Ataqa­tigiit fik 9% tilbagegang og Akulliit Partiiat fik omkring 22% tilbagegang. Det er de korrekte tal, som ikke er taget ud af luften og som skal fremsættes uden at man leger skjul med dem.

 

Derfor med hensyn til at Inuit Ataqatigiit næsten leger og at de fremsætter sådan noget, det kan jeg ikke acceptere, når de siger sådan fra den ærede talerstol, at det er nogle ting jeg gerne vil præcisere. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt at kunne sige noget ud fra det korrekte.

 

Og som noget andet vil jeg påpege, som Akulliit Partii­at har efterlyst, men som jeg har ellers ..... Inuit Ataqatigiits ud­sagn omkring ind­førelse af progressiv beskatning til det kommen­de år. Da lands­styreformanden ikke kommer med nogen besparelser, så vil jeg, ligesom Hans Pavia Egede, også fra Atassut efterlyse dem og håber at kunne høre dem, fordi det er af meget stor be­tydning, dette spørgsmål.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener at man må stoppe diskussionen om, at nogle partier er blevet væk. Jeg mener ikke at man skal bruge denne talerstol til sådan nogle formålsløse diskussioner. Man kan ikke sige at Inuit Ataqatigiit og Siumut er blevet væk. Det er overhovedet ikke tilfældet. Og Lars Chemnitz kan heller ikke sige, hvordan kan jeg vide det når jeg ikke har været til stede. Jeg har på baggrund af, at jeg har været væk i 6 uger fra formandsstolen for Siumut, at Siumut vil blive væk. Det skal man overhovedet ikke være bange for og det viste også valgets resultat. Man plejer heller ikke at blive helt væk. F.eks. Lars Chemnitz har også været væk flere år fra denne og han kom så tilbage og kom ind igen som Atassuts politi­ske ordfører, så jeg mener at sådan skaber man tvivl over­for vælgerne, det er ikke nogen politisk snak. Det må man stoppe med.

 

Nikolaj Heinrich kom ind på, at han ligesom satte spørg­smålstegn ved, at da man skulle lave nogle aktieselskaber, at han den gang har ønsket at private gives mulighed for at købe aktier. Jeg ved ikke rigtigt om Nikolaj Heinrich har sagt dette, men jeg skal også sige, hvorfor man ikke har gjort det tidlige­re. Det jeg kan huske er, at da man skulle lave Royal Greenland om til aktieselskab, så var Nikolaj Heinrich imod og så kan man spørge om, hvorfor man på et tidligere tids­punkt ikke har solgt nogen aktier. Hvilken som helst salg skal man have vurderet, hvilke kvalitetsvarer man vil sælge.

 

For seks år siden havde Royal Greenland omkring 400 mio. kr. underskud på driften og den fik omkring 400 mio. kr. til anlæg fra landskassen, og dengang var det ikke attraktivt at kunne tilbyde dem til salg, også fordi hvis man solgte aktier, så kan man nok ikke få nogen gode penge for dem. Derfor har vi fra landsstyret denne metode, at hvilken som helst skal være vel forbe­redt, også skal være .... med hensyn til samfundet, i stedet for at de blot skal sælges ud med fortjeneste.

 

Det som Akulliit Partiiat nævnte, sagde hr. Bjarne Kreutzmann, skal jeg også udtale, at det kan også være sådan, at vi disku­terer samme emner, fordi det er et ens samfund vi vil arbejde for. Men vi sætter nogle forskellige lodder i vores vægtbalance. I de højreori­enterede partiers vægtbalance er de sociale udgif­ter mindre og her er det næsten kun forretningsmæssige og for­tjeneste man sætter på vægtskå­len. Her i vores landsstyre det er, at der skal være en vægtning i disse. Man skal heller ikke glemme, at man skal have fortjeneste. Man skal heller ikke glem­me de svagest­stillede og nogen ting, som samfundet har inter­esser i, for hvis vi havde haft alt til .... så kan samfundet måske have meget større problemer end det er tilfældet i dag.

 

Derfor er det vigtigt at sige, at tiden nu er moden til at tage næste skridt og som politiker finder jeg det lidt forunderligt, at nogle personer ikke rigtig ved hvad man mener. Decentrali­sering af virksom­hederne, som landsstyret står for, der er selv­følgelig nogle be­græns­ninger. Når man tænker på at G-60 's cen­trali­serings­politik har været så meget imod, da burde man næsten ellers sige, at en decentrali­sering burde kunne lykkes uden alt for store problemer, fordi når man har været så meget imod cen­tralisering, at man så er tilba­geholdende med decentralisering, så kan man næsten ikke finde ud hvilket ben man skal stå på.

 

Selvfølgelig er der problemer med hensyn til udflytning af Skip­perskolen og udflytning af Socialrådgiverskolen og andre virk­som­heders flytning. Men f.eks. omkring et uddannelses­center i Ilulissat, det som Aqqaluk Lynge nævnte, så kan man også gøre studiemiljøet mere grøn­landsk, og vi ved heller ikke hvordan man kan have gavn af et studiemiljø, ligesom Ilisimatusarfik har gavn af studiemiljøet her, og derfor med hensyn til et uddan­nel­sescenter i Ilulissat håber vi, at landsstyrets intentioner vil blive godkendt og jeg regner også med at vores intentioner om decentralisering af institutio­ner kan blive flyttet ud fra Nuuk til andre svagtstil­lede kommuner, således at man kan være parat.

 

De to ting man gerne vil have besvarelser på er fra Bjarne Kreu­tzmann og Hans Pavia Egede, og før jeg besvarer dem vil jeg gerne sige, at selvfølgelig vil jeg besvare dem, men landsstyre­formanden har ikke pligt til at besvare samtlige spørgsmål, der bliver stillet. Det er blevet sikret i forretningsordenen for Grønlands Landsting, at de ting vi kan svare på, de ting vi har lyst til at svare på, dem kan vi besvare, men nogle ting, som vi ikke finder egnet, dem kan vi lade være med at besvare.

 

Med hensyn til Bjarne Kreutzmann omkring licitations­loven, om den harmonerer, at man skal have grønlandsk arbejdskraft, da kan jeg ikke besvare det helt kort, også fordi forespørgeren ikke er tilstede. Jeg kan ikke forestille mig, at licitations­loven vil sætte nogle begrænsninger hvilke som helst opgaver, at man får grønlandsk arbejdskraft til at få dem udført. For det andet med hensyn til lufthavne, så vil landsstyret fremkomme med en rede­gørelse og her er det så lands­styremedlemmet for offentlige anliggender, der skal komme, og så vil man også komme med nogle helt klare besvarelser til spørgsmålet og derfor vil jeg gerne indstille overfor det ærede landsting, at man så vidt muligt ikke kører dialogen ud fra nogle ting, der er blevet fremsat fra aviserne.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits formand, Johan Lund Olsens overvejelser omkring progressiv beskatning, fordi Inuit Ataqati­giit hele tiden har sagt det, men vi må nok sige, at Inuit Ata­qatigiits og Siumuts koali­tionsaftale ikke er med denne, og hvis man skal have et nyt tiltag må man tage det med i forhandling af en ny koalition. Siumutpartiets stillingtagen er helt klart.

 

Vi mener ikke, at der er grundlag for at indføre sådan en ordning og at det blot vil medføre større øgede administrationer, at man får ændret personbeskatning ud fra deres indtægter. Det er noget uenighed mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut, men det har ikke nogen indfly­delse på den koalitionsaftale vi har lavet, fordi det er ikke med i aftalen.

 

Til slut skal jeg udtale og undskylde overfor Lars Chemnitz, at jeg taler meget længe, fordi der er nogle ting, som jeg har behov for at kommentere. Jeg skal sige, at jeg er fuldstændig enig med Lars Chemnitz i, at når man har forventninger, så har man mere lyst til at arbejde. Derfor opfordrer jeg landsstyret, at de viser noget mere positivt overfor samfundet og at man så vidt muligt ikke maler fremtiden helt sort. Lad os møde frem­tiden med løftet pande og med lyst og uanset at man skal siksak­ke fra venstre til højre, så skal jeg udtale, at Siumut kører ikke på vej mod venstre eller højre. Det kører fremad, Siumut. Og jeg skal også opfordre til, at landsstyrets arbejde ikke skal vur­deres ud fra de franske revolutionæres udsagn, men at det skal vurderes ud fra de resultater de har opnået.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg vil lige blande mig i debatten med ganske korte bemærknin­ger, selvom der har været mange bemærkninger fra Siumuts side. Arbejds­løsheden findes i Grønland, og hvis vi skal tackle den fremover, så vil jeg kræve, at man i forbindelse med bekæmpelse af arbejdsløs­heden også medtager arbejdsløsheden i bygderne, også i højere grad end det har været tilfældet.

 

Det er sådan at de fisk, der fanges i bygderne, stør­stedelen af disse produkter bliver transporteret til byerne uforarbejdet, selvom der findes arbejdsløshed i bygderne. Jeg mener at vi skal revurdere sagen og tilpasse forholdene endnu bedre, også ud fra de krav som EU har stillet med hensyn til produkternes kvali­tet.

 

Der blev i levevilkårsundersøgelsen helt klart vist, at der er stort behov i bygderne, derfor må man også af politisk vej være med til bane vejen for bekæmpelse af arbejdsløsheden i bygderne. Det vil jeg gerne anmode om.

 

Jeg vil også gerne kræve, at sundhedsvæsenet søges overfor bygderne, det er jo sådan, at enhver kan blive syg uanset hvor de bor og den sygdom der florerer i en af de nordligste bygder er det sådan, at man kan påpege en af vejene til at løse dette problem, at de sundheds­stationer i bygderne må forbedres fordi de er i meget dårlig stand. Det må vi allesammen være med til at arbejde på.

 

Det er mit korte bidrag til åbningsdebatten. Tak.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannel­se og forskning:

Siumutpartiet efterlyste mine reaktioner i forhold til det han sagde omkring kulturhuset. Tanken om, at vi må prioritere kulturen lavere i forhold til andre det er vi ikke enige i i landsstyret. Og det har den seneste debat også vist.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Uddannelse har altid en mærkbar indflydelse på de steder, hvor de er oprettet. Uddannelser har også haft indflydelse på Assiat, hvilket Aqqalut også har be­mærket. Derfor fastholder vi i landsstyret, at der også på det uddannelsesmæssige område skal ske bygning udenfor Nuuk. I og med, at vi mener det kan forsvares kvalitativt. Jeg vil endnu engang sige, at uddannelses­centret i Illulisat, der har lands­tinget taget en princip beslutning i forbindelse med for­samlingen og de sociale uddannelser gik man også ind på ville blive taget med i den. De er udfra landstingets beslutning. Nuuk skal ikke kun være uddannelsessted.

 

Tak til landsstyremedlemmet for for besvarelse om uddannelser. Jeg er ellers vidende om, at man skal debattere dette emne på et senere tidspunkt og at den skal med i finansloven og at den også skal med på TB III.

 

Men jeg har været forundret over, at man blot har overgivet sagen til finansud­valget og sagt, at disse ting skal overflyttes til uddannelses­centret i Illuli­sat. Jeg skal også præcisere, at ikke engang jeg er imod, at hjemmestyrets virksomheder decentraliceres også selvom der er tale om uddannelsesinstitutioner. Men jeg er imod, at man får oprettet et centralt ud­dannelses­center. Det har man taget beslutning om og det vil vi også have ansvar for. Men vi sætter spørgsmåls­tegn ved, hvilke uddannelsescentrer/-institutioner der skal flyttes, og det er på baggrund af dette papir, hvor det fremgår, at dele af socialråd­giverskolen, dvs. pædagogud­dannelserne skal flyttes, at vi stiller spørg­smålet om så vi får opfyldt vores mål i og med, at man får adskilt det allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner.

 

På den anden side er man også enig i at man kan få samlet syg­plejeuddannelserne i Paamiut, men hvis dette skal koste, at man derigennem også mister det grøn­lanske lærere samt kvaliteten af denne uddannelse formindskes. Hvis vi er bange for, at dette skal blive tilfældet, så mener jeg, at lands­styret må have et endnu større grundlag for en revurdering og det er så et stort samråd, jeg efterlyser. Jeg vil ikke skabe nogle ting, hvor der kan ske en stor tvist, men jeg er bange for, at de studerende her i dette spørgsmål vel vil blive dem, der vil blive ramt.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Landsstyreformanden kom ind på i sin åbningstale, at det han gerne vil have taget stilling til, det er, at om det offentlige stadig væk skal have den største dominans i erhvervslivet eller om der skal ske en ændring.

 

Man er enig i hele sagen, at den største byrde ikke skal ligge hos offentlige, men at man også skal in­vitere det private til at være med. Man nævnte også Royal Greenland f.eks., at man derigennem bl.a. hvis der ske en lettelse af aktiekapati­len så kan man få råd til andre ting. Det er sådan nogle forskellige over­vejelser, som bliver støttet fra partierne omkring spørgsmål med hensyn til uddannelse, institutioner. Det har man allerede taget nogle beslutninger om. Det er vi også enige i i Kultur- og undervisningsudvalget om pædago­guddannelsernes udflytning til Illulisat. Det er ikke noget nyt. Det har været formålet hidtil og samtlige partier har vidst det.

 

Derfor med hensyn til, at denne uddannelse også kommer ind til Illulisat, det er over­hovedet ikke nogen nyhed for os. Det er noget vi finder på sin plads, således at man også der kan gives mulig­hed, at den kan komme til at sidde i Illulisat. Lad mig også til slut udtale, at med hensyn til Grønlands videre fremtid, så skal man altså komme ind på spørgsmålet, der vedrører Grønlands placering med hensyn til EU eller til nordiske lande eller til Canada, hvordan vi skal placere os i frem­tiden.

 

Det er de ting vi ikke kommer ind på mere ind på bag­grund vi kom ind på meget små ting. Nogle ting som vi skal have med i vores valgkamp. For vi er allerede igang med valgkampen. Det kan vi ikke komme udenom. Men til de kommende år. Hvordan Grønland skal have stor åbning til sine naboer, hvor stort samarbejde vi skal have, og nu åbner Grønlandsfly i disse dage, at man har en direkte flyforbindelse til Montreal. Den blev åbnet i går og nu hvor vi nærmer os hinanden så meget, skal det også være tilsvarende på det be­folkningsmæssige område. Samtlige ting bliver åbnet i vores omverden og vi skal også huske på vi skal kun snakke engelsk. De kan ikke forstå os. Vi skal ikke kun snakke grønlandsk. Det har nogle udspring i ud­dannelserne, derfor med hensyn til de kommende års som allerede er igang, at vi får benene på jorden og at vi skaber denne debat og diskuterer den. Det er altså det vi ser frem til.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Som medlem i finansudvalget, da vil jeg understrege, at Peter Grønvold Samuelsen nævnte, at man sagt nej til flytning af socialpæ­dagoguddannelse til Illulisat. Det er ikke korrekt. Vi har været inde på det i landstinget tid­ligere, at man kan flytte nogle uddannelserområder til Illulisat.

 

Vi har undret os i denne sag. Dagen før landstingsmøde der kom et dokument til finansud­valget, hvor man beder om at afsætte midler, således at ud­dannelsen kan stoppe i august 1995. Alle tilstedeværende ved at finansud­valget arbejder således. Finansudvalget arbejder uden­for landstingssamlinger. Vi vil gerne vide hvorfor man vil haste sagen så meget igennem. Jeg har ønsket, at der skal laves en grundig planlægning med hensyn til hele Diskobugt området. Hidtil har vi taget nogle beslutninger omkring skolebyggeri. Og vi har så fået åbnet øjnene op for, at man ikke har fået brugt alle de midler til formålene, fordi man har manglet planlæg­ning. Vi har vedtaget bevillinger til skolebygninger Gangakteha-skole ????.

 

Men på grund af dårlig planlægning, da har man også på grund af problemer omkring anskaf­felse af materialer, da har planerne ikke realiseres. Vi har drøftet forbe­dringer i skolen i Abbilekdok- og Ugonjek-kommune ????. Sagen er end ikke startet og man har ikke villet gå i gang med anlæg af dette fordi planlægningen ikke har været i orden. Det vi gerne vil nå frem til, vi skal planlægge noget nøje også i forbindelse med landstin­gets møde. Og afsætte nogle midler således, at der kan igangsættes en planlægning selvom det ikke kunne starte 1. august 1995. Det er det - det er på grund af disse ting vi har sagt, at vi ikke kan gå ind for at man flytter uddannelsesområdet til Illulisat. Det vil jeg gerne klart sige.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har et par ting, som jeg vil komme med korte be­mærkninger. Det er, at man i forbindelse med bygdeplan­lægning, at man beholder produkterne i en bygd. I bygdeplanlægningsudvalget da drøfter man hvordan man skal planlægge og heldigvis har landstinget bevilliget op til 70 millioner kroner med henblik på forbedring af produktions­stederne i bygderne. Efter torsken og andre fisk er forsvundet.

 

Landstinget har besluttet, at disse produktionssteder skal forbedres og det må vi se - det kan vi ikke se bort fra og lad os bruge disse år til forberedelser. Det er Nordgrønland, at fiskeriet går godt i dag, hvorimod det går mindre godt i de sydlige kommuner. At det går godt i Nordgrønland må have den afsmittende virkning, at man også får fordelt midlerne mere lige­ligt.

 

Med hensyn til salg af aktier og - da må vi passe på vi ikke gør det så let vi blot sælger aktier. At vi blot sælger aktier er det ikke ensbe­tydende med, at vi kan frigøre de midler der bliver indbragt ved salg. Det er investorerne, der også har et ord at skulle have sagt. Flertallet af investorerne investerer fordi der skal laves udvikling indenfor det erhvervsområde. Og det kan være, at det rammer samfundsmæssige for­pligtelser, derfor mener jeg, at landsstyret er lydhør overfor det forslag vi har fremsat. Hvorfor skal man hele tiden se negativt på progressiv beskatning her.

 

Landstinget har lavet en levevilkårsundersøgelse. Hvad skal under­søgelsen bruges til? Vi skal disse under­søgelser til revurdering af forskellige områder. Jeg mener, at det ikke vil være på sin plads at hente flere skattepenge fra de mindre bemidlede. De midler der skal bruges til forretningsmæssig drift, er vi blevet enige om. Hvorfor kan man ikke give mere til de mindre bemid­lede, når de der har nok i forvejen tjener flere penge. Før i tiden er det sådan, at storfangerne får deres agtelse i og med, at de deler deres udbytte med de mindre bemidlede. Det er en af de kulturelle værdier vi burde satse mere på.

 

Som landsstyreformanden bemærkede før vil det ikke have indflydelse på lands­styrekoali­tionen, men en af de ting vi skal have i tankerne og spørge os hvad skal vi bruge resultaterne af undersøgelserne til.

 

Kaj Egede, Siumut:

Vi har snart i lang tid debatteret landsstyreformandens åbningstale her i efter­middag. De to ting - de grund­liggende ting i åbningstalen det er forbedring af produktions- og erhvervs­mulighederne og lettelse af borgernes levevilkår.

 

Det er to opgaver og de muligheder man har til at kunne lette på disse ting, det er, at man må lave en ordning på eltakstområdet. I løbet af flere år så har vi fra Siumuts side sagt flere gange, ikke kun for fiskeindu­striområdet, men at man også på landbaseredeindustrier får lettet eltaksterne, således, at vi derigennem også kan fortsætte vores ønsker med hensyn til oprettelse af arbejdspladser. Og dermed er det, at hvis vi skal give borgerne lettelser i deres levevilkår, at man måske betaler en rekordhøj pris på 2,65 kr/KiloWatt. Jeg mener, at man først derigennem kan få rettet op på forholdene.

 

Jeg håber, at man her til efterårssamlingen også med hensyn til sammenlæggelsen af finansloven kan nå det mål. Men i løbet af de to sidste år, så har man gennem­ført to meget vigtige undersøgelser. Det er undersøgel­ser af muligheder for oprettelse af vand­kraftværk og oprettelse af landingsbane. Vi har allere­de to rede­gørelser, rapporter. Jeg mener, at man må se disse to muligheder samlet og få dem vurderet til størst gavn for samfundet og dermed også få finansieret dem til gamle, således, at det kan blive gavnligt for samfun­det.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet og dermed er vi færdige med åbnings­debatten af landsstyreformandens åbningstale.

 

Jeg skal også lige sige at, vi har modta­get forslag om forespørgsels­debat. I henhold til ' 41 for forordnings og den tidsfrist der er, så kan jeg sige, at vi kan bruge den til i bureauet og allerførst vil den blive sendt til landstingsmed­lemmerne rapporterende som en orientering. Og således er vi færdige med vort møde for i dag.

 

Punktet sluttet.