Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 01-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 30 september 1994 kl. 11.05.

 

Dagsordenens punkt 1.

 

Åbningstale.

(Landsstyreformanden)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Ærede medlemmer af Grønlands Landsting; kære medbor­gere. Landstingsfor­manden har netop åbnet Landstingets Efterårssamling 1994 - det nuværende landstings sidste lejlighed til en grundig debat om vor fælles fremtid.

 

Hvor står Grønland i udviklingen, efter hjemmestyrets første 15 år? Hvilke mål har vi for den videre udvik­ling af vort land? Og hvilke krav og muligheder står foran os, hvis vi skal nå vore mål?

 

De opgaver, der står foran os i de kommende år, vil ikke blive mindre eller lettere end de opgaver, der har præget hjemmestyrets første 15 år.

 

Vi er alle enige om, at vi ønsker flere og bedre valgmuligheder. Vi ønsker arbejde til alle, bolig til alle, uddannelse til alle og sundhed for alle. Vi ønsker at fastholde og udvikle vor kulturelle egenart. Vi ønsker større retfærdighed og social tryghed for alle. Vi ønsker bedre vilkår for de svagest stillede. Vi ønsker økonomisk vækst og en højere levestandard.

 

Vi ønsker med andre ord at bevare og udvikle de bedste sider af Grønland som et vel­færdssamfund. Disse ønsker og mål har været udgangspunktet for det politiske ar­bejde i det nuværende landsstyre. De må også stå øverst på dagsordenen i det videre politiske arbejde.

 

Men ønsker vi at udvikle vort samfund og skabe bedre levevilkår for befolkningen, må vi tage alvorligt fat om udviklingen af erhvervslivet. Der må udvikles et erhvervsliv, stærkt nok til at skabe de indtægter, der i fremtiden skal dække samfundets forsørgerbyrde og befolkningens ønsker om velfærd og vækst.

 

Statens bloktilskud til Grønland udgør i dag næsten 50 % af vore indtægter fra omverdenen. Til gengæld udgør eksportindtægterne blot 40 %. Der er altså langt fra tale om en selvbærende økonomi i Grønland. Ønsker vi et styrket indtægts­grundlag for befolkningens velfærd i fremtiden, må der ske en kraftig vækst i eksportindtje­ningen og i valutaindtjeningen.

 

Det vil være en udvikling, som tager mange år. Men tiden er ikke med os. Behovet for nye indtægter til samfundet vil stige fra år til år, alene som følge af stigende udgifter til et stigende antal ældre og børn.

 

Det er derfor landsstyrets opfattelse, at udviklingen af et stærkt erhvervsliv stiller krav til hjemmestyrets økonomiske politik og erhvervspolitikken. Konkurren­ceevnen må forbedres markant. Derud­over må den private sektor gives bedre vækstbetingelser, i form af en mere effektiv infrastruktur og en mindre offentlig dominans i erhvervs­livet. Og endelig må hjemmestyret fortsætte erhvervsud­viklingen på de områder, der rummer de bedste muligheder.

 

Landsstyret har i sit arbejde taget de første store skridt til at skabe bedre forudsætninger for økonomisk vækst i Grønland.

 

Først og fremmest har vi prioriteret vore anlægsinve­steringer til en bedre og billigere infrastruktur. Der er sket en modernisering og billiggørelse i energifor­syningen, med vandkraftværket i Buksefjorden. Der er gennemført en omlægning i transportsystemet og vare­forsy­ningen, med containeriseringen og omdannelsen af KNI. Der sker en teknologisk fornyelse i telekommunika­tionen. Der er gen-nemført t­akstreduktioner på el og vand for fiskeindustrien samt afgiftslettelser for erhvervslivet. Initiativer, som har muliggjort lavere priser for forbrugerne og bedre vilkår for erhvervs­livet.

 

Et lavere omkostningsniveau vil også være nøglen til økonomisk vækst og erhvervsud­vikling fremover. Der skal være lyst til at investere i Grønland og det bliver der kun, hvis vi kan tilbyde et konkurren­cedygtigt omkost­ningsniveau. Det kræver b­landt andet en konkurren­cedyg­tig lønudvikling, højere produktivitet og lavere om­kostninger til kommunikation, transport, el og varme­. Endvidere vil et lavere omkostningsniveau give et bedre grundlag for at afvikle de sub­sidieord­ninger, som læg­ger beslag på store dele af finanslovens udgiftsbudget.

 

Samtidig med intiativerne til en forbedring af konkur­renceevnen har vi investeret store beløb i erhvervsud­vik-lingen. Specielt i turismeud­vikling, på råstofom­rådet og i udviklingen af en levedygtig fiskerisek­tor.

 

Landsstyret har prioriteret turismeudviklingen som et indsatsområde, og resultater­ne viser sig nu. Fra 1993 til 1994 er antallet af turister fordoblet og turister­hvervet forventer yderligere 5000 flere turister til næste år. Vor smukke natur er et af de bedste råstof­fer, vi har. Værner vi om naturen, står vi med en res­source, som al-drig forgår. Dermed også et erhvervs­grundlag, som kan blive en af vore vigtigste indtægt­skilder.

 

Den videre udvikling af turismen stiller krav om, at transporten bliver billigere, at turistbran­chen styrkes med nye uddannelser og at kapaciteten i modtagesystemet udbygges.

 

Vi har også øget aktiviteterne på råstofområdet, med vore egne aktiviteter i hjemmestyrets Råstofkontor og hos selskaber som Nuna Oil A/S og Platinova A/S. Vi så natur-ligvis helst, at der allerede i dag var en mi­neindustri i gang. Det er dér, indtægterne og arbejds­pladserne ligger.

 

Vi ved, at vores undergrund rummer både olie, gas og mineraler. Derfor må vi fastholde og udvikle interessen for Grønland som et land med rige muligheder. Udvik­lingen på råstofområdet vil blive nærmere belyst i landsstyrets råstof­politiske redegørelse senere under lands­tingssamlingen.

 

 

Endelig vil jeg fremhæve Grønlands Erhvervsudviklings­selskab A/S, SULISA, som et nyt initiativ for udvik­ling. Både i det eksisterende erhvervsliv og med in­vestering i nye virksomheder. Selskabets ledelse og forretningsplan er nu på plads og de kommende års akti­viteter vil vise, hvor store udviklingsmuligheder vi har, for selv at skabe en erhvervsudvikling ved siden af fiskeriet, turismen og råstofområdet.

 

Det er vigtigt, at konkrete udviklingsprojekter og dan-nelsen af nye virksomheder foregår på de præmisser, som nu engang gælder i erhvervslivet. Det skaber de bedste chancer for, at den nødvendige risikovillighed og for­retningsmæssige indstilling kan bruges rigtigt, til at skabe levedygtige virksomheder.

 

Omdannelsen af de hjemmestyreejede virksomheder til selvstændige aktieselskaber er i sig selv et vigtigt led i erhvervsudviklingen, idet selvstændiggørelsen af Grønlands store virksomheder er en forud­sætning for, at de kan blive en del af den private sektor og at vi kan bruge selskaberne til at tiltrække kapital udefra og skabe vækst i erhvervslivet.

 

Vi har investeret betydelige ressourcer i skabelsen af virksomheder, som kan overleve og udvikle sig på et økonomisk sundt grundlag.

 

Aktieselskabsdannelserne har givet virksomhederne hand­lefrihed til at styre efter en sund økonomi i virksom­heden. Samtidig har klare resultatkrav skabt en øget omkostningsbevidsthed, både i og uden for virksomheder­ne.

 

Dernæst har udskillelsen af de hjemmestyreejede virksomheder skabt en større gennem­skuelighed i hjemmestyrets aktiviteter. Det er blevet nemmere at skelne mellem forretning på den ene side og politik på den anden side.

 

Endelig har dannelsen af aktieselskaber givet virksomhederne bedre muligheder for at opbygge et samarbejde med andre i den private sektor. Det offentlige politiske og administrative system er ikke det bedst egnede til at indgå i forretnings­samarbejder med private investorer. Der kræves en handlekraft, som ikke kan afvente beslut­ningsprocesserne i det politiske og det administrative system.

 

Det vil efter landsstyrets opfattelse være naturligt, at vi som næste skridt i udviklingen inviterer private investorer med i vore selskaber. På den måde kan vi frigøre dele af den kapital, samfundet har bundet i virksomhederne, til brug for hjemmestyrets udvikling af fremtidens erhvervsmuligheder. Vi kan også tilføre samfundet ny viden om ledelse, teknologi og virksom­hedsudvikling. Endelig kan vi ad denne vej øge kend­skabet til Grønland, som et mål for investeringer i privat virksomhed.

 

En stærk privat sektor kræver privat kapital, privat initiativ, risikovil­lighed, professionel know how og ev-nen til at skabe en virksomhed ud af den den rigtige ide. Et privat medejerskab i de hjemmestyreejede aktie­selskaber ville fremme virksomhedernes selvstændiggø­relse og uafhængighed samtidig med, at der naturligt åbnes for nye forretnings­muligheder i kraft af en bre­dere deltagelse i selskabernes ledelse.

 

Samtidig må det politiske system arbejde for, at den politiske på­virkning af virksomhederne i fremtiden orienteres mod de rammer, lovene om de enkelte selska­ber fastlægger, og de bevillinger, vi yder som beta­ling for virksomhedernes samfundspå­lagte opgaver.

 

Vi har fra statens tid arvet et samfund, hvor myndig­hederne hverken krævede eller ønskede selvstændigt ansvar og initiativ hos den enkelte. Det må være en opgave for hjemmestyret, at arbejde for et opgør med dette problem.

 

Ved at frigøre den private sektor fra det offentliges styring og dominans giver vi vore igangsættere det nødvendige spillerum. Vi kan dermed bidrage til, at der i vort samfund skabes en god igangsæt­terånd. Lysten og modet hos den enkelte, til selv at prøve, til selv at tage et initiativ og prøve ideerne af i praksis, er nødvendige i en dynamisk og fremadrettet erhvervsudvik-ling.

 

Det, at vi stimulerer en igangsætterånd i samfundet, er med andre ord en forudsætning for det Fremtidens Grøn­land, landsstyret ønsker.

 

Det må være et særligt indsatsområde, at der i de kom-mende år bruges flere ressourcer på at uddanne Grøn­lands  ungdom til at tage del i erhvervsudviklingen. Processen med en gennemgribende revision af uddannel­sessystemet er igangsat. De kommende år fordrer en langt større indsats for at opfylde de fremtidige mål­sætninger.

 

Perspektivet må være, at ungdommen motiveres og kvali­ficeres til at tage del i erhvervslivets ledelse og ud-vikling, med en mere erhvervs­orienteret uddannelses­politik. På områder som økonomi, virksomheds­ledelse, tekniske og erhvervs­orienterede højere uddannelser er vi langt fra nået op på et niveau, som kan møde frem­tidens udfordringer.

 

Der må skabes bedre tilbud om efter- og videreuddannel­ser, så den arbejdende del af befolkningen er bedre kvalificeret til morgendagens krav. Der må også ske en erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteret udvikling i ud­dannelserne for de unge, så de er bedre rustet til at løfte arven fra vores generation og skabe Fremtidens Grønland.

 

Et andet område, hvor hjemmestyret aktivt kan bidrage til at fremme erhvervslivets udviklingsmuligheder, er at sørge for den bedst mulige erhvervslovgivning. Som et konkret initiativ fremlægger landsstyret derfor et forslag til modernisering af erhvervslovgivningen under denne landstingssamling. Landsstyret f­oreslår en ajour­føring af erhvervslovgivningen, så den i videst muligt omfang svarer til den danske lovgivning og dermed reelt erhvervslov­givningen i hele Vesteuropa. Det vil styrke vore muligheder for at tiltrække fremmede investorer. Det vil samtidig styrke mulighederne i fremtiden, for at grønlandske selskaber kan investere i udlandet.

 

Hjemmestyret har ikke mulighed for at skabe udviklingen af en stærk privat sektor alene. Tværtimod må vi imøde­se, at en stadig større del af landskassens udgifter fremover vil gå til at løse egentlige samfunds­opgaver på socialområdet, sundheds­om­rådet, uddannelsesområdet og i generelle konkurrenceevneforbedringer. Landstinget bør derfor indrette politikken efter et nyt syn på hjem­mestyrets rolle i Fremtidens Grønland, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i, hvad den offentlige sektor og den private sektor hver især er bedst til.

 

Hjemmestyret må i en sådan arbejdsdeling koncentrere sig om befolkningens tarv og at give erhvervslivet de betingelser, der kan fremme en økonomisk vækst i den private sektor.

 

De grundliggende problemstillinger og udviklingsmål, jeg har fremhævet, er grundigt belyst og analyseret i den landsplanredegørel­se, lan­dsstyret fremlægger senere under denne landstingssamling. Med stabiliseringen af landskassens økonomi og med initiativerne til forbe­dring af erhvervslivets vækstbetingelser har lands­sty­ret taget fat om en langsigtet løsning af problemerne. I landsplan­redegørelsen vil det være nærmere beskrevet hvilke krav, en målrettet indsats for økonomisk vækst vil stille til hjemmestyrets politik.

 

Landsstyret har i hele valgperioden gennemført en soci­alt afbalanceret politik, når finanslovens udgifter skal prioriteres. Vi har vist, at selv med begrænsede økonomiske rammer kan det lade sig gøre. Både at skabe de nødvendige overskud til afvikling af landskassens gæld, at gøre en indsats for de svagest stillede, at skabe forbedringer i befolkningens levevilkår og at forbedre erhvervslivets vækstbetingelser. Nøglen til disse resultater har været et lavere omkostnings­niveau i samfundet, til gavn for familierne såvel som virksom­hederne.

 

Men det stiller krav at fastholde denne balance i hjem-mestyrets økonomi. Det er nødvendigt, at ambitionerne ikke overstiger sam­fundets økonomiske formåen. Derfor har landsstyret fastholdt, at landskassens udgifter skal afpasses efter ind­tægterne. Resultaterne af den sociale balance i landsstyrets økonomiske politik kan blandt andet ses i den kendsgerning, at inflationen har været historisk lav - i gennemsnit under een procent om året fra juli 1991 til juli 1994 - så der er skabt reallønsforbedringer for alle de store lønmodtager­grup­per, selv med lave lønstigninger.

 

I landsstyrets forslag til finanslov for 1995 har vi fastholdt denne økonomiske politik. Hovedlinierne i finanslovforslaget er derfor:

 

- Landsstyret fastholder et overskud på 150 mill. kr. hvert år til afvikling af landskassens gæld.

 

- Landsstyret bevarer en balance i finansloven, som tager hensyn til samfundsøko­no­mien og de svagest stil­lede i befolkningen. Derfor indeholder finans­lovfor­slaget ingen skattestigninger, ingen afgiftsstig­ninger, ingen huslejestig­ninger, ingen stigninger i forbrugs­taksterne og ingen forringelser i de sociale ydelser. Derudover er der indarbejdet kon-krete initiativer og forbedringer, på tværs af de enkelte lands­styreområder.

 

- Landsstyret fortsætter beskæftigelsesindsatsen, den målrettede erhvervsudvikling samt et højt investerings­niveau på de områder, hvor vi kan forbedre infrastruk­turen og nedbringe omkostnings­niveauet.­

 

Jeg skal ikke foregribe Landstingets forhandlinger om finansloven for 1995, som påbegyndes i næste uge. I stedet vil jeg, som bidrag til Landstingets åbnings­debat, fremhæve vigtige elementer fra finanslov­forsla­get sammen med præsentationen af enkelte af de forslag og redegørelser, landsstyret fremlægger til denne        la­ndstingssamling.

 

For at styrke levevilkårene og erhvervsmulighederne i bygderne har landsstyret i forslaget til finanslov indarbejdet en fortsat udbygning af indhandlingsfaci­liteterne,  udbygningen af sundhedsbetjeningen, forbe­dringer i KNI Pilersuisoq A/S's bygdefaciliteter, ud­bygning af el- og vandforsyningen, miljøforbedringer samt en øget indsats for en forbedring af boligforsy­ningen i bygderne. Lands-styret foreslår, at bevillin­gerne til boligformål i bygd-erne fordobles, allerede med virkning fra 1995, så der i de næste 4 år anvendes i alt 224 mill. kr. til en for-bedring af boligstandar­den og boligforsyningen i bygderne.

 

Landsstyrets særlige beskæftigelsesindsats, som i de se-nere år har givet samfundet en betydelig merbeskæf­tigelse, er videreført og udbygget i forslaget til finanslov. Der er i 1995 afsat i alt 80 mill. kr., til en fortsættelse af Projekt Råvarekøb, til mandtimeord­ningen og til renoverings- og anlægsopgaver. Den sam­lede be­skæftigelseseffekt af landsstyrets forslag er beregnet til mellem 400 og 600 helårsstillinger i 1995. Det svarer til en reduktion af den gennemsnitlige le­dighed pr. år med 20 - 25 procent.

 

 

I finanslovforslaget har landsstyret endvidere sikret bevillinger til en udvidelse af landings­banestrukturen, som Landstinget tilsluttede sig under efterårssamlingen i 1993. Flytrafiksy­stemet er vort væsentligste bindeled mellem landsdelene og et effektivt og konkurrencedyg­tigt trafiksystem er en vigtig forudsætning for vækst i erhvervslivet.

 

Det er samtidig vigtigt, at anlægsarbejderne tilrette­lægges efter den størst mulige grønlandske deltagelse. Det er derfor en klar målsætning, at der i valget af udbudsform og i anlægstakten tages hensyn til de grøn­landske virksomheders kapacitet og de lokale arbejds­kraftressour­cer. Beskæftigelsen for den grønlandske arbejdskraft skal være størst mulig.

 

Et af de første skridt i udbygningen af landingsbane­strukturen må være, at der træffes beslutning om en fornuftig rækkefølge i anlægsar­bejderne. Landsstyret vil derfor fremlægge et omfattende og uddybende materi­ale til landstingssamlingen, som kan anvendes i Lands­tingets prioritering af udbygningsrækkefølgen for de nye regionale landings­baner­.­

 

Med etableringen af regionale landingsbaner i Vestgrøn­land vil der være skabt en væsentlig forbedring. Dels for trafikken internt i Grønland og for landsdelenes trafikforbindelse til omverdenen. Dels for erhvervs­livets udviklings­muligheder i de enkelte landsdele.

 

Det er samtidig landsstyrets opfattelse, at en yderli­gere effektivisering og en billiggørelse af trafiksy­stemet må prioriteres, da et effektivt trafiksystemet er af afgørende betydning for erhvervslivets udvik­lingsmuligheder.

 

Landsstyret fremlagde under efterårssamlingen 1993 en rapport, som viser en betydelig samfundsøkonomisk ge­vinst ved at investere i anlæggelsen af en atlantluft­havn i Nuuk. Rapporten viser, at da ca. halvdelen af alle passagerer i atlantbeflyvningen skal til og fra Nuuk, vil en direkte beflyvning af Nuuk i sig selv være en god investering. Dertil kommer, at Grønland som mål for udenland­ske investeringer bør have en direkte fly­forbindelse til og fra vores hovedstad. Det er derfor landsstyrets opfattelse, at fordele og ulemper ved etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk bør analyseres nøje, så det allerede til næste år bliver muligt at tage stilling til, om vi skal gå ind i et sådant pro­jekt.

 

Der er for mig ingen tvivl om, at en atlantlufthavn i Nuuk i sig selv vil være et væsentligt skridt i at til-byde bedre udviklingsmuligheder for erhvervslivet i hele Grønland, forudsat at analysen bekræfter projek­tets økonomiske forsvarlighed og at der kan tilveje­bringes en gunstig finansieringsmulighed. Samtidig ser jeg, med det øvrige landings­baneprojekt, ingen fare for, at erhvervslivets udviklings­muligheder i andre dele af landet derved forringes.

 

I 1995 skal der forhandles overenskomster på hele det offentlige arbejdsmarked. Der er i de senere år skabt forhandlingsresultater, hvor lønstigningerne under eet ikke har overskredet samfundets betalingsevne. Der har samtidig været plads til en lønudligning mellem den grønlandske og den tilkaldte arbejdskraft. Disse re­sultater er skabt i enighed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ud fra en fælles forståelse af vores økonomiske situation og ud fra en solidarisk enighed om, at der nu må skabes lighed på arbejdsmarkedet.

 

En udvikling af Grønlands konkurrenceevne til et ni­veau, som tåler sammenligning med andre lande og vore konkurrenter, vil som noget af det væsentligste kræve en lavere vækst i lønudgifterne end hos vore kon­kurren­ter. En sådan lønudvikling må til gengæld modsvares af en fortsættelse af den omkostningsdæmpende politik, så lønmodtagernes realløn ikke forringes.

 

Landsstyret er derfor af den opfattelse, at der skal indledes et samarbejde mellem alle arbejdsmarkedets parter om en ansvarlig lønpolitik. Det vil være et af vore væsentligste redskaber til at skabe vækst i er­hvervslivet og i beskæftigelsen. Behovet for forbedrin­ger i konkurrenceevnen gør, at der må udvises større kreativitet og mere fantasi, end vi tidligere har været vant til, for at finde samfundsøkono­misk holdbare løs­ninger.

 

Landsstyret har ført en økonomisk politik, som tilgode­ser  den grønlandske familie, på trods af de trange økonomiske vilkår. Det er landsstyrets opfattelse, at der må skabes yderligere forbedringer i familiernes vilkår. Derfor har landsstyret gennemført en levevil­kårsundersøgelse, der skal dokumentere problemerne og pege på mulighederne for forbedringer. Landsstyret finder, på baggrund af under­søgelsen, at der bør arbej­des konkret med forbedringer for småbørnsfamilierne, mere familievenlige arbejdstider og bedre økonomiske vilkår for børnefamilierne generelt. På baggrund af landsstyrets finanslovforslag og lovforslagene, netop på familieom­rådet, vil der være lejlighed til at drøfte forbedringer, allerede under denne samling.

 

Resultatet af Grønlands forhandlinger med EU om en ny fiskeriaftale vil blive fremlagt for Landstinget under denne samling. Fiskeriaftalen sikrer, at der for de kommende 6 år er skabt ro om denne del af finansloven, endda med en stigning i EU's årlige betalinger på ca. 25 mill. kr. Der er, som noget nyt, aftalt muligheder for et konkret fiskerisamarbejde mellem grønlandske selskaber og rederier fra EU. Hvis Grønland forstår at udnytte disse muligheder, kan der udvikles et samarbej­de om fiskeri efter nye arter i vore farvande, som kan skabe nye indtægter, nye arbejdspladser og større bred­de i fiskerier­hvervet. På den baggrund er det lands­styrets håb, at Landstinget vil tages positivt imod aftalen.

 

Der er brug for, at fiskerierhvervet får nye udviklingsmuligheder. Den væsentligste udviklingsmulighed består i at sikre fiskerierhvervet en langsigtet økonomisk levedygtighed. I det havgående fiskeri er strukturtil­pasningen ved at være gennemført, med mærkbare forbe­dringer i rederiernes økonomi som et synligt resultat. Derimod står vi fortsat foran en løsning for det inden­skærs fiskeri, som både sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og et levedygtigt erhverv. Det er        land­sstyrets opfattelse, at der også hér må ske en reduk­tion af den samlede kapacitet, af hensyn til er­hvervets levedygtighed i fremtiden.

 

Det er glædeligt, at fiskeriet efter hellefisk er i udvikling. Det betyder øgede indkomster til mange fami-lier i Nordgrønland, hvor de alternative erhvervsmulig­heder er begrænsede. Det betyder flere råvarer til fabrikkerne, til gavn for beskæftigelsen og eksporten. Og endelig har de udenskærs hellefiskeressourcer en stor betydning for vore fiskeriaftaler med andre fi­skerinationer. De giver rederierne mulighed for at fiske med fortjeneste i andre farvande. Alene i 1993 har fiskeriet i fremmede farvande skabt 140 årsindkom­ster for besætningsmed­lemmerne, uden behov for offent­lige tilskud.

 

For så vidt angår jollefiskernes vilkår i udøvelsen af deres erhverv, fremsætter landsstyret senere under sam-lingen forslag om en fornyelse af erhvervsstøtte­forord­ningen. Landsstyrets forslag indeholder blandt andet den forbedring, at der indføres støttemuligheder for jollefiskerer­hvervet.

 

Landsstyret vil til denne landstingssamling fremlægge en redegørelse om fangerer­hvervet. Redegørelsen vil understrege budskabet om, at erhvervets langsigtede udvikling fortsat kræver en bæredygtig udnyttelse af fangstdyrene.

 

Den bæredygtige udnyttelse af vore ressourcer er også vigtig, af hensyn til respekten for Grønland som et miljø- og ressourcebevidst land. Betydningen heraf kan måske være vanskelig at se med første øjekast. Men det er landsstyrets opfattelse, at den internationale aner­kendelse af vores politik, netop på dette område, er af uvurderlig betydning for udviklingen af vore sam­han­delsmuligheder og den støtte, vi kan opnå hos vore samarbejdspartnere.

 

 

Vi lever i et verdenssamfund, hvor udvekslingen af varer, infor­mationer og kultur sker med stor hastighed på tværs af landegrænser­ne. En udvikling, som stiller store krav til et folk, der ønsker at være en del af verdenssamfundet. Vi må bruge det internationale sam­arbejde til at udvikle andre landes kendskab til Grøn­land og vores viden om andre samfund.

 

Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse vil bygge på disse ud­gangspunkter. Grønlands engagement i det inter­nationale samarbejde har nået et omfang, som gør det nødvendigt at forstærke og løbende justere den over­ordnede strategi for vort udenrigspolitiske engagement. Derfor vil landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse indeholde forslag til mål og prioriteringer i det in­ternationale samarbejde. Forslag til, hvordan vi i verdenssamfundet bedst kan fremme vore interesser og øge kendskabet til Grønland.

 

I erkendelse af, at der ikke er sket en gennemgribende revision af rammerne for kommunernes virke siden kommu­nalreformen i 1975, har landsstyret fundet tiden inde, til at se kommunernes organisation, deres virke og relationerne mellem kommunerne og hjemmestyret i et nyt lys. Landsstyret tog derfor initiativ til nedsættelse af Kommunal­reformkom­missionen.

 

Det er med forventning, landsstyret ser frem til kommu­nalreformkom­missionens afsluttende betænkning og de lovforslag, der ledsager denne. Kommunalreform­kommis­sionens forslag til den fremtidige byrde- og opgaveforde­ling, en ny styrelseslov for kommunerne og en afklaring af kommunernes fremtidige deltagelse i erhvervspro­jek­ter vil være en god afslutning på dette arbejde. Vi er dermed nået langt i moderniseringen af hele den offent­lige sektor.

 

I hjemmestyret har vi gennemført en omstilling og mo­dernisering af de sagsom­råder, vi har overtaget fra staten. I kommunerne står man tilsvarende over for en  omstilling. Og med landstingets beslutning om Lands­tingets Ombudsmand, sammen med de nye love om sagsbe­handling og indsigt i den offentlige forvaltning, har vi forbedret borgernes retssikkerhed over for det ad­ministrative og det politiske system.

 

På trods af de mange store og svære opgaver, Grønland står overfor i fremtiden, er vores land et godt sted at leve i. Vi er privilegeret med et af verdens smukkeste lande med så rige muligheder, at vi kan imødese frem­tiden med glæde.

 

Vi er nået langt i vore bestræbelser på at skabe et samfund, hvor der er plads til at alle borgere, uanset hvilke behov de har, kan få et trygt og meningsfuldt liv. Et liv, hvor de menneskelige værdier kan blive brugt til at skabe fremtiden.

 

Men vi kan komme langt videre i Fremtidens Grønland.

 

Det kræver, at vi tør tænke i nye ideer og omsætte disse ideer til virkelighed, så det giver en større handlefrihed for os alle.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at vi er nået til en fase i erhvervsud­viklingen, hvor vi må skabe mere plads til de private. Vi må gå aktivt ind i en politik, hvor den private sektor i samfundet får en langt større rolle som medspiller i den erhvervs­udvikling, som blev indledt, da vi omstrukturerede de gamle monopolselska­ber til moderne virksomheder.

 

Landsstyrets forslag er derfor, at vi nu inviterer den private kapital med i den videre udvikling af disse virk-somheder. Vi har bevist, at vi kan skabe levedyg­tige og spændende aktieselskaber her i landet.

 

Når vi i denne sammenhæng taler om privat indsats, tænker vi ikke kun på vore egne firmaer og investorer. Grønland er nu nået så langt, at internationale firmaer og investorer bør have bedre muligheder for at arbejde i landet, ved at der skabes et erhvervsmiljø, der er interessant for dem.

 

Dette vil være et klart signal fra os om, at Fremtidens Grønland også er et Grønland, der er villig til at dele sine succes'er med den private sektor. Samtidig vil det også kunne frigøre dele af den kapital, samfundet i dag har bundet i virksomhederne, så den kan bruges til andre erhvervsfremmende investeringer.

 

Vi tror på, at et sådant samarbejde med den private sektor samtidig vil kunne tilføre samfundet ny viden om ledelse, teknologi og virksom­hedsudvikling.

 

Vort land er et godt og spændende sted at leve og virke i. Lad os skabe muligheden for, at det også vil være sådan i fremtiden. Vi må aldrig glemme at skabe nye og dynamiske muligheder for vores ungdom, vore borgere og vores velfærds sikkerhed.

 

Fremtidens Grønland er en udfordring til os politikere om at tænke nyt, frem­adrettet og utraditionelt. Lad os tage denne udfordring op - også på områder, der før har været tabu.

 

Lad mig afslutte min åbningstale med at lykønske Kirken og hele befolkningen med, at vi i Grønland er blevet et selvstændigt stift, med vores egen grønlandske biskop.

 

Jeg vil også ønske Hr. Otto Steenholdt og Hr. Hans Pavia Rosing tillykke med deres genvalg som Grønlands medlemmer i Folketinget.

 

Endelig skal jeg udtrykke landsstyrets forventninger og vilje til et godt samarbejde med den nye regering i Dan-mark. Vi håber, at den positive udvikling i Danmark fort-sætter og ser frem til at møde de nye ministre i den gode samarbejds­ånd, der altid har kendetegnet for­holdet mellem regeringen og landsstyret.

 

Med disse ord skal jeg afslutte min åbningstale til Landstingets efterårssamling 1994. Der ligger et stort arbejde foran os alle og jeg ønsker alle landstingets medlemmer en god landstingssamling.

 

Punktet sluttet.