Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 44-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 22. oktober 1993

 

 

 

Dagsordenens punkt 44.

 

 

Beretning afgivet af Handels- og Industriudvalget.

(Formanden for udvalget, Jakob Sivertsen, Josef Motz­feldt, Aqqaluk Lynge, Nikolaj Heinrich, Peter Grønvold Samuelsen, Ole Lynge og Pavia Nielsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Kaj Egede, Siumut, formand for Landstingets Handels- og In­dustriudvalg:

Handels- og Industriudvalget har afholdt tre møder siden det blev etableret i foråret. 7 medlemsforslag blev hen­vist til udvalgsbe­handling, og udvalget har opdelt med­lemsforslagene i 2 emner. For det første medlemsforslag vedrørende pro­duktionsforhold og pro­duktsortement, og for det andet forhold vedrørende fangererhvervets vil­kår.

 

Udvalget har i forbindelse med drøftelse af produk­tions­for­hold og produktsortement indkaldt Royal Green­land A/S, der var repræsenteret ved to direktører, med hen­blik på at orien­tere udvalget.

 

Udvalget har i forbindelse med drøftelse af forhold om­kring fangererhvervets vilkår indkaldt direktoratet for Handel og Industri, der var repræsenteret ved direk­tora­tets souschef, til orientering af udvalget.

 

 

 

 

Forslag vedrørende produktionsforhold og produktsorte­ment.

Landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit har fremsat for­slag om særskilt indhandlingsstyring i bygderne.

 

Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut, har fremsat forslag om, at tilskuddene til drift af Royal Greenland A/S's bygdeproduktionsanlæg forøges.

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, har fremsat forslag om, etablering af et særligt selskab til varetagelse af f­angsterhvervets produkter.

 

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia, har frem­sat for­slag om, nedsættelse af en kommission til vur­dering af Royal Greenland A/S's driftsform.

 

Forslag vedrørende fangererhvervets vilkår.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut, har fremsat for­slag om, en debat om indhandlingspriser for sæl­skind.

 

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, har frem­sat forslag om, en redegørelse vedrørende fangerer­hver­vets vilkår.

 

Landstingsmedlem Pavia Nielsen Siumut har fremsat forslag om, forbedret produktion af sælkød i Grønland.

 

Indstillinger fra Handels- og Industriudvalget.

Handels- og Industriudvalget har efter drøftelse af for­slag fra landstingsmedlemmerne Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, Pa­via Niel­sen, Siumut, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit og Niko­laj Hein­rich Issittup Partiia, vedrørende produk­tionsforhold og produktsortement føl­gende bemærkninger;

 

Idet der henvises til forslag stillet af landstingsmed­lemmerne Ole Lynge og Aqqaluk Lynge, har udvalget no­teret sig, at Royal Greenland A/S, pr. 1. au­gust 1993 har etableret en selvstændig afdeling Royal Greenland Service. Af­delingen har blandt andet til opgave at ser­vi­cere bygderne samt varetage kontakten til den of­fent­lige sek­tor. Ved etablering af afdelingen har byg­depro­duk­tionsanlæggene samt henvendelser vedrørende bygder i pro­duktionsmæssige sammenhænge fået et fast kontakt­sted.

 

Derudover er Royal Greenland Service i gang med en plan­lægning af produktion af hjem­memar­kedsprodukter. Ud­val­get imøde­ser med forventning arbejdet i Royal Green­land Service.

 

Udvalget vil desuden opfordre udvalget for Bygdeudvik­ling til, at det fremover udarbejder en 5-årsoversigt over anlægsopgaver i bygderne, således at der tilveje­brin­ges et bredere overblik over hvilke instanser, di­rek­torater, kommuner osv. der har anlægsopgaver i byg­derne.

 

Udvalget vil efter drøftelse af Nikolaj Heinrichs for­slag vedrørende driften af Royal Greenland A/S vurdere driften som tilfredsstillende og vil i den forbindelse henstille at repræsentantskabet i Royal Greenland A/S fremover holder Landstinget orienteret vedrørende Royal Greenland A/S.

 

Udvalget har efter drøftelse af forslag, fra lands­tings­medlemmerne Jakob Sivertsen, Atassut, Peter Grøn­vold Samu­el­sen, Siumut, Pavia Nielsen, Siumut, ved­rørende fangerer­hvervets vil­kår og efter indgående diskussion vedrøren­de forhold om­kring driften af Great Greenland samt forhold omkring skindindhandling følgen­de ind­stillin­ger.

 

Udvalget har følgende indstillinger til Landstinget:

      -       at kvalitetssortering af skind skal foregå lo­kalt,

 

      -       at der skal afholdes kurser i kvali­tets­sor­tering,

 

      -       at nuværende betalingsordning med grundbeløb og efterfølgende bonus skal ændres i takt med at kvalitetssortering ændres til lokal kvalitets­sortering,

 

      -       at kvalitet 3 fremover opsamles lokalt, samt at konse­kvenser­ne af dette forslag un­der­søges,

 

      -       at kvalitet 1 og 2 fremover op­prioriteres med hensyn til pris,

 

      -       at der er behov for en undersøgelse af de drifts­mæssi­ge forhold af Great Greenland samt ­indhan­d-lings­mæssige forhold.

 

Med hensyn til udvikling af fangsterhvervets produkter indstiller udvalget, at Royal Greenland Service i for­bindelse med produktudviklingsarbejdet også undersøger mulighederne for anvendelse af sælkød.

 

Handels- og Industriudvalget har fået forelagt rede­gørelser om forskellige hjemmestyreejede, delvis hjem­me­styreejede og hjemmestyretilskudsstøttede virksom­heder.

Der blev forelagt redegørelser om følgende virksom­heder:

 

      -       Greenland Tourism A/S

 

      -       Grønlands Rejsebureau A/S

 

      -       Santa Claus of Greenland Foundation

 

      -       Royal Greenland A/S

 

      -       Great Greenland

 

      -       Nuna Plast A/S

 

      -       Qaqorsaasiorfik A/S

 

Udvalget har ligeledes i forbindelse med drøftelse af sælskindsindhandling samt i forbindelse med drøftelse af redegørelser om virksomheder haft landsstyremed­lemmet i samråd.

Udvalget har følgende medlemmer:

 

Landstingsmedlem Kaj Egede, (formand), Siumut

Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut

Landstingsmedlem Knud Sørensen, Atassut

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Jeg skal til slut bemærke, at udvalget har behandlet oplysningerne for enkelte virksomheder i et lukket møde.

 

 

 

 

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Handel og In­dustri:

Handels- og Industriudvalget har under denne lands­tings­samling afholdt sine første møder, og afgiver her sin første betænkning.

 

Udvalget har behandlet medlemsforslag indenfor forskel­lige emner og i forbindelse med udvalgets indstillinger vedrørende produktionsforhold og produktsortementer er jeg enig med Handels- og Industriudvalget, at det er posi­tivt at Royal Greenland A/S har etableret en af­de­ling - Royal Greenland Service - der primært har til opgave at servicere bygderne. Samt at Royal Greenland Service har igangsat planlægning af hjemmemarkedspro­dukter.

 

Handels- og Industriudvalget har i sin betænkning en række ind­stillinger der vedrører skindindhandling.

 

Jeg er enig med udvalgets vurdering af, at der bør gøres en indsats med hensyn til at højne kvaliteten ved de skind der indhandles, samt at der bør stiles efter at kun de bedste kvalitetsskind indhandles til Great Green­land.

 

En sådan målsætning vil kun gavne kvaliteten i Great Greenlands produkter.

 

Jeg er ligeledes enig med udvalget i, at indhandlings­prisen for skindkvaliteterne 1 og 2 skal opprioriteret, således der motiveres til, at kun de bedste kvali­te­ts­skind indhandles indenfor de rammer tilskudene har.

 

Udvalget indstiller således, at man i fremtiden skal opsamle kvalitet 3 lokalt, for derefter 1 gang årligt at fremsende dem til Great Greenland. Jeg mener dette for­slag skal undersøges grundigt, forinden forslaget evt. ef­fek­tueres idet man bør vurdere hvordan disse skind kan udnyttes.

 

I forbindelse med forslaget omkring en undersøgelse af driftsmæssige forhold af Great Greenland og indhand­lingsmæssige forhold, kan jeg oplyse, at den nye be­styrelse er i gang med at udarbejde en strategiplan for virksomheden Great Greenland. Denne strategiplan vil blive forelagt landsstyreformanden og landsstyremedlem­met for Handel og Industri primo december.

 

Jeg mener, at man med den nye bestyrelse har fået en professionel be­styrelse, der vil arbejde for at Great Greenland, som virksomhed kommer til at køre endnu bedre.

 

Jeg mener således, at vi bør afvente bestyrel­sens strate­giplan for Great Greenland, forinden der træffes endelig beslutning om, at der udføres en selv­stændig undersøgelse af d­rifts­mæssige forhold i Great Green­land og indhand­lingsmæssige forhold.

 

Afslutningsvis skal jeg lige udtale at vi i Landsstryet har lagt vægt på at Handels- og Industriudvalget i sin opstart har fået muligheder for en redegørelse omkring den forskellige virksomheder, således at vi kan få en statusredegørelse omkring 1. december.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg skal først bemærke at det ærgrer mig, at så stor en  debat om fangstdisrikterne ikke kan tranmiteres i fangstdistrikterne.

 

VI har fra Siumut følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget:

 

Vi har først og fremmest lagt mærke til at betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget bliver afgivet i fuld enighed blandt udvalgets medlemmer.

 

Mange medlemmer af Landstinget har fremsat dagsordens­for­slag til herværende samling der vedrører produktion, og mængden af dagsordensforslagene og deres indhold giver os et fingerpeg om nødvendigheden og behovet for en vi­dereudvikling af produkter, der kan produceres i bygder­ne.

 

Landstingsmedlem Ole Lynges forslag om etablering af en afdeling, der udelukkende skal beskæftige sig med bygder i Royal Greenlands A/S's regi er realiseret, og med hensyn til Pavia Nielsens forslag, arbejder Lands­styret på at forhøje Royal Greenland A/S's aktiekapital med henblik på en intensiveret produktudvikling. Disse ting er vi tilfredse med i Siumut.

 

Med hensyn til at Aqqaluk Lynges forslag om etablering af et selskab, der skal varetage en fuld udnyttelse af fangenes produktion, mener vi i Siumut, at det er nødvendigt i større grad at anvende fangernes produk­ter, og at der bør arbejdes seriøst med sagen.

 

Ud fra flere vinkler og ikke kun med henblik på hjem­memarkedsforsyningen. Vi bør utrætteligt arbejde for at finde nye markeder i andre lande, idet det ikke kun vil gavne fangerne, men landet som helhed.

 

Siumut støtter udvalgets standpunkt i forbindelse med Nikolaj Heinrichs forslag, men trods det mener vi, at det vil være mere passende at det er Royal Greenland A/S's bestyrelse, der ad de rigtige kanaler, som i

 

påkrævede tilfælde, der aflægger redegørelse eller beretning for Landstinget og ikke repræsentantskabet, der gør det.

 

Vi skal fra Siumut gøre det klart, at vi er opmærksomme på fangernes problemer, og da det på det internationale marked er praktisk talt umuligt at afsætte sælskind, er det vores erklærede mål at foretage forbedringer i mulighederne for udnyttelsen af fiskeressourcerne.

 

Vi er dog i forbindelse med indhandling af sælskind nået til et stade, hvor vi bliver ved med at kræve over for indhandlere om at minimere deres underskud. Vi skal være påpasselige med, at vi mod vore hensig­ter ikke skader fangerne, som vi vil hjælpe, ved at blive ved med at kræve noget hele tiden.

 

Siumut respekterer den frie forhandlingsret og de parter, der skal forhandle om sælskindspriser og vil ikke komme med bemærkninger desangående. Men da vi nu er inde i emnet, mener vi i Siumut, at afgørelsen omkring kvaliteten og sortering finder sted på ind­handlingsstedet.

 

De berettigede til at modtage sæl­skindstilskud er fangerne, og Landsstyret bør i den forbindelse foretage en adskillelse af drifttilskuddet til garveriet og tilskuddet til sælskindsindhandlings­priserne.

 

Vi skal til slut henstille, at garveriet indleder samarbejde med systuerne langs kysten m.h.p. at be­grænse antallet af skind, der lægger på lagrene.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Vi har følgende bemærkninger til de landstingsmedlem­mers forslag, der er blevet henvist til udvalget.

 

Det drejer sig om, for det første, om en særskilt indhandlingsstyring i bygderne, landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag om, at tilskuddene til drift af Royal Greenland A/S's bygdeproduktionsanlæg forøges. Lands­tings­medlem Aqqaluk Lynges forslag om etablering af et særligt selskab til varetagelse af fangsterhvervets produkter og endelig landstingsmedlem Nikolaj Hein­richs forslag om nedsættelse af en kommission til vurdering af Royal Greenland A/S's driftsform.

 

Da alle forslag vedrører produktion, skal vi kommen­tere dem under et. Vi bemærker indledningsvis, at alle forslagene er blevet gennemgået indgående i udvalget.

 

Til trods herfor skal vi klart udtale, at forslag, der tidligere er blevet fremsat, stadigvæk bliver fremsat igen. Vi konstaterer, at Royal Greenland har fået en særskilt bygdeafdeling m.h.p. bygdernes pro­duktion. Vi har fra vor side store forventninger til afdelingen og håber, at bygderne vil få gavn af det ved godt sam­arbejde fremover.

 

Herefter skal vi fremkomme med bemærkninger til de medlemsforslag, som vedrører fangerdistrikternes vil­kår, nemlig landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om en debat om indhandlingspriser for sælskind, Peter Grønvold Samuelsens forslag og Pavia Nielsens forslag vedrørende fangererhvervets vilkår og forslag om for­bedret produktion af sælskind.

 

Vedrørende udvalgets henstilling til Jakob Sivertsens forslag er vi ikke helt tilfredse med indstillingen, men kan være enige i den som en overgangsordning. Men vi skal udtale, at vi vil forfølge sagen indtil ud­valgets indstilling bliver realiseret, fordi vi er godt inde i fangernes utilfredsstillende vilkår.

 

Der­for ønsker vi, at vi til stadighed holder døren åben for at komme til de spørgsmål, som er baggrunden for medlem­mernes forslag. I dag er fangererhvervets vilkår så anstrengt, at Atassut ikke mener, at vi kan blive ved med at vente på, at en nyordning med sælskind­spri­ser bliver iværksat.

 

Derfor skal vi opfordre landsstyremedlemmet for Sundhed og Industri til at drage omsorg for at få realiseret udvalgets indstil­ling, ikke mindst med hensyn til priserne på sælskind.

 

Vi finder, at tiden er inde til at genindføre ind­hand­lingen af sortside- og klapmydseskind, skindene af disse sæler er vurderede som velegnede som betræk til møbler og lignende.

 

Men en produktion skal være om­sættelig, derfor ønsker vi en indgående undersøgel­se. Vi er ikke tilfreds med, at det kun skal sælges inden for Grønland, men vi må også undersøge hvilke mulig­heder, der er for at sælge det videre til ud­landet og indstiller, at dette forhold også skal indgå i under­søgelsen.

 

Vedrørende henstilling fra udvalget vedrørende Nikolaj Heinrichs forslag så vil Atassut kræve, at orientering vedrørende Grønland fra repræsentantskabet ikke kun omfatter Landstinget, men hele samfundet, således at flere kan få indsigt i Royal Greenlands drift. Vi finder dette nødvendigt.

 

Vedrørende Aqqaluk Lynges forslag så vurderer vi det­te, som meget interessant. Det er ikke nok, at vi kun skal handle med skind inden for vore grænser, hvis vi skal kunne udnytte fangernes produkter fuldt ud.

 

Vi ved, at der er interesse for produkterne, for sådan nogle produkter i udlandet, ikke kun i de akti­ske egne, men vi hører også om interesse for grøn­landsk produ­ceret mad også i varme lande.

 

Vi vil opfordre forskel­lige interesseorganisationer, der har med kontakt med ud­landet at gøre om at frem­komme med ideer, hvis de øjner nogle chancer. Vi ved, at der inden for ICC bliver arbejdet for et større handels­samarbejde, og for at vi også må udnytte alle chancer inden for det område også.

 

Afslutningsvis skal jeg sige tak, at der i forbindelse med åbningsdebatten og i forbindelse med debatterne om Finansloven, 1. behandlingen, at vore bemærkninger her er blevet imødekommet her i udvalgets betænkning uden mindretalsindstillinger.

 

Jeg mener, det er positivt, et skridt i den rigtige retning for et godt og kon­struk­tivt samarbejde, og på denne baggrund takker vi for det gode samarbejde, der har været i udvalget.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har med interesse set på den første betænkning, fra det i foråret nedsatte Handels- og Industriudvalg.

 

I denne betænkning fremgår blandt andet besvarelser til syv medlemsforslag, hvor nogle vedrører produk­tionsfor­hold og produktsortiment, mens andre vedrører fangerer­hvervets vilkår.

 

Hvad angår produktionsforholdende og produktsortimen­tet, skal Inuit Ataqatigiit udtale, at vi i det store og hele kan erklære os enige med de anbefalinger, som udvalget er fremkommet med, idet vi henset til disse specielt har hæftet os ved, at Royal Greenland A/S pr. 1. august i år har oprettet en ny afdeling, som vi forventer bliver positivt, og som herefter primært vil få til opgave at højne serviceringen af bygderne, hvad pro­duktionsfor­hold angår, samt fordi vi ikke mindst på­regner, at man fremover bedre end hidtil, vil til at igangsætte hjem­memarkedsproduktion af grønlandsk pro­viant.

 

Men henset hertil skal vi imidlertid ikke undlade at bemærke, at fordi Royal Greenland er et aktieselskab, så forudsætter disse ting jo også, at samfundet, når behovet opstår, skal bevilge Royal Greenland midler til de såkaldte samfundspålagte opgaver, hvilket vi anser som en ganske naturlig ting.

 

Inuit Ataqatigiit lægger afgørende vægt på, at der skal lægges større opmærksomhed på en hjemmemarkeds­produk­tion af grønlandsk proviant fremover. Det er således med tilfredshed, at vi kan konstatere, at Royal Green­land er villige og rede til at løfte denne opgave, efter at repræsentanter for virksomheden har været til samråd i udvalget.

 

Hvad angår skindindhandling og den problematik, der ligger heri, skal Iniut Ataqatigiit i første omgang udtale, at vi regner med, at de indstillinger, som udvalget frem­kommer med, bliver genstand for en nærmere undersøgel­se fra Landsstyrets side, og at vi her blandt andet skal henvise til de bemærkninger og henstillin­ger, som et enigt finansudvalg er fremkommet med under Tingets 2. behandling af TB II omkring sælskindsind­handlingen.

 

Finansudvalget udtalte således bl.a.: "I denne for­bindelse er det Finansudvalgets opfattelse, at sæl­skind, som betegnes som klasse 3 skind, overhovedet ikke bør sendes til Great Greenland i Qaqortoq, da de ikke anvendes i produktionen og blot oplagres rundt omkring i Qaqortoq med unødvendige omkostninger til følge", samt at "Finansudvalget henstiller, at Lands­styret sikrer, at der sker en reorganisering af sæl­skindsind­handlingen".

 

Det er Inuit Ataqatugiits opfattelse, at disse udtalel­ser er svære at komme uden om, men skal dog også ud­tale, at det over for Handels- og Industriudvalget er blevet op­lyst, at omkring halvdelen af klasse 3 skinde­ne alli­gevel finder anvendelse til småproduktioner såsom tøfler, huer, handsker og pynt til frakker og lignen­de, mens at over halvdelen ikke bliver anvendt til noget som helst.

 

Det blev ligeledes over for udvalget oplyst, at siden man indførte "bonusordningen" for indhandlingen af sælskind pr. 1. januar 1993, at sorteringen af kvali­tetsskind er ændret radikalt, idet man før ordningen fik flere af kvalitet 1 og 2 skind, mens billedet nu er vendt, således at op imod 70 % af de indhandlede skind nu er 3. kvalitetsskind, og at årsagen hertil kan henføres til, at man er gået bort fra en lokal kvali­tetssortering.

 

Med henblik på en fremtidig løsning af disse skævheder og forhold er Inuit Ataqatigiit derfor enige med ud­valget i, at kvalitetssorteringen af skind skal foregå lokalt, samt at der skal afholdes kurser i kvalitets­sortering.

 

Inuit Ataqatigiit skal således i forlængelse heraf atter engang henstille til, at Landsstyret sikrer en reorganisering af sælskindsind­handlingen således, at

det også sikres, at fangerer­hvervet får mere ud af deres indhandling af skind, end det hidtil har været muligt.

 

De foreliggende oplysninger, vi er blevet gjort be­kendt med, viser jo, at fangererhvervet mere eller mindre nu "taber" på skindindhandlingen, eftersom der er for mange skind, der bliver bedømt som 3. kvali­tetsskind.

 

Herudover skal vi opfordre til, at man nærmere under­søger, om der sker en sammenblanding af indhandlings­tilskuddene med driftstilskuddet til Great Greenland, således at der dermed udhules i de tilskud, der burde gå til fangererhvervet.

 

Idet vi iøvrigt kan se, at Landsstyret i deres svar til betænkningen udviser en vilje til bl.a. at under­søge vore bemærkninger hertil, og da det ligeledes op­lyses, at bestyrelsen for Great Greenland er i gang med en strategiplan for virksomhedens fremtid, skal vi på baggrund heraf foreløbig stille os tilfredse her­med, men skal dog udtale, at vi finder det ønskeligt, så­fremt Handels- og Industriudvalget blev holdt løben­de orienteret om de påtænkte initiativer.

 

Med disse bemærkninger, og da vi påregner, at Lands­styret er opmærksomme på disse i det videre arbejde, skal Inuit Ataqatigiit således tage betænkningen til efterret­ning.  

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat er fuldt ud enige i fem års over­sigt over anlægsopgaver i bygderne, således at der tilveje­bringes et bredere overblik over hvilke in­stan­ser, der har anlægsopgaver i bygderne.

 

Og dette hænger noget sammen med, at vi efterlyser, hvad der skal ske i bygderne. Akulliit Partiiat god­kender udvalgets følgende indstillinger, nemlig at kvalitetssorteringen af skind skal foregå lokalt, at der skal afholdes kurser i kvalitetssor­tering, at nuværende betalingsordning med grundbeløb og efter­følgen­de bonus skal ændres til lokal kvalitet og sor­tering, at kvalitet 3 fremover opsamles lokalt og kun en gang årligt fremsendes til garveriet, samt at konse­kvenserne af dette forslag undersøges, at kvali­tets­skind 1 og 2 fremover opprioriteres m.h.t. pris, og at Great Green­land Service i forbindelse med pro­duktudvik­lingsarbej­det også undersøger mulighederne for anven­delse af sælkød.

 

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til ef­terretning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til nærværende samling har flere landstingsmedlemmer fremsat forslag vedrørende produktionsforholdene i vort land, og disse forslag har så været til drøftel­se i Handels- og Industriudvalget.

 

Lad mig anføre, at det er mærkbart, at Handels- og Industriudvalget har behandlet de forskellige forslag på en udmærket måde, men har behandlet mit forslag uden at have forstået intentio­nerne deri.

 

Jeg skal ikke særskilt afgive større be­mærkninger vedrørende behand­lingen af de enkelte forslag, da jeg finder det bedst, at de en­kelte forslagsstillere selv afgiver bemærk­ninger til udvalgets stillingtagen til deres forslag, men jeg vil dog bemærke, at det med hensyn til ind­handlingen af sælskind, hvor ønskelig­heden af et mere direkte til­skud i priserne på disse til fangerne selv anføres er meget støtteværdige, og endvidere er tanken om, at prisen på prima skind burde forhøjes, ligeledes meget støtteværdigt.

 

Som den stør­ste vanskelighed i forbin­delse med skind­produktionen plejer at blive anført de skind, der bliver vurderet som skind af 3. sortering. De omtalte skind er af Great Greenland blevet sorteret som uan­vendelige og er blot blevet kasseret, og des­værre har der været alt for mange skind af denne sortering.

 

Vedrørende disse skind fore­slår udvalget, at 3. sor­tering fremover vil blive fremsendt til Great Greenland en gang årligt. Dette er noget betænkeligt, og især da det allerede er anført, at Great Greenland blot kas­serer sådanne skind, så bliver det spørgsmå­let, hvad skal disse skind så bruges til?

 

Er det ikke så bedre allerede at kassere disse skind på indhand­lingsstedet. Den tanke, jeg her har opkastet, kan man selvfølgelig give visse spekulationer, men såfremt forholdene virke­lig er som foran anført, og man vil bespare forsendelsesomkost­ningerne, har tanken et grundlag til at blive fremsat, men vi ved, at de nævnte skind i mange tilfælde også kan finde anvendel­se f.eks. i forbindelse med mindre håndarbejder, hvor der her blot kan tages eksempler, såsom vantefremstil­ling, hjemmeskofremstilling og andre mindre syarbej­der, hvor de kan finde anvendelse, og vil det så ikke være bedre, at man fra indhandlings­stederne i Grønland begynder at sende disse skind direkte til de mindre skindsystuer langs kysten.

 

Som jeg allerede har anført, vil det være mere hen­sigtsmæssigt, at vi respekterer forslagsstillerne selv giver bemærkninger til deres forslag, og jeg vil be­mærke følgende vedrørende svaret på mit eget for­slag:

 

I min indledning anførte jeg, at Handels- og Indu­stri­udvalget havde behandlet mit forslag uden at for­stå intentionerne deri.

 

Såfremt forslaget er blevet misfor­stået kan det skyl­des, at jeg ikke har skrevet for­slaget klart nok, men i mit forslag skulle bud­skabet ellers skulle være, at der bør oprettes en kommission til en nøje gennemgang og vurdering af eksportproduk­tionen her i vort land.

 

Jeg har ikke foreslået en undersøgelse om forholdene inden for Royal Greenland, men jeg er dog vidende om, at en undersøgelse af Royal Greenland vil være natur­lig, såfremt der blev nedsat en kommission.

 

I 1988 blev produktionens organisation i vort land pludselig ændret, da man indførte en ordning med grund­lag i et aktieselskab, og da ordningen blev etableret uden yderligere først at tænke over andre mulige for­mer, har jeg siden grundet over, om denne ændring har været den rette hældning, og det er netop baggrunden for, at jeg stædigt fastholder mit ønske om nedsættelse af en kommission. Jeg må nu erkende, at vi ikke er fuldt ud sikre på, om vor nuværende ordning virkelig er den bedste løsningsform for vort samfund.

 

Ved åbningen af denne samling udtalte vor landsstyre­formand, at han selv kunne forestille sig, at såfremt produktionsvirksomhederne ikke er blevet samlet i form af Royal Greenland A/S i dag ville have nået et un­derskud endda omkring 800 mill. kr.

 

Det er nok mu­ligt, og såfremt tilfældet var blevet sådan, ville det have meget dyrt for samfundet. Men på den anden side har omdannelsen til aktieselskabsformen fået forskel­lige andre følger for samfundet mest for vore rå­vare­leve­randører, men som også har været nedgang for vore fiskere, især på disse områder.

 

Råvarepriserne er faldet mærkbart, vor udlandseksport er faldet mærk­bart, vi har mistet mange arbejdspladser i produk­tionsvirksomhederne.

 

De forhold, jeg kort har anført, har haft en stor negativ virkning på samfundets økonomiske forhold og har især fået følgevirksomheder, virkninger inden for følgende:

 

Råvareleverandøerne kunne ikke længere få deres absolut nødvendige økonomiske udbytte i fuldt omfang, og dette har bl.a. fået til følge, at andre arbejds­pladser efterhånden fik mindre arbejde at ud­føre.

 

Vi kan tage her værfterne som eksempler. Fiske­fartøjer­ne måtte tilføres beløb i 100 mill kr.-klas­sen for at kunne blive drevet videre, og ved siden af det faldt vor udlandseksportproduktion ganske mærkbart.

 

Mange arbejdspladser forsvandt, dette havde til følge, at Hjemmestyret og kommunerne mærkbart mistede skat­teind­tægter, men til gengæld begyndte de sociale ud­gifter at stige voldsomt. Andre talrige negative følge­virk­ninger af disse forhold kan vi ikke omtale hver for sig, men vi kan, såfremt vi er op­mærksomme og tænker os om, kan vi i dag se dem i blandt os.

 

Lad mig udtale, at jeg ikke på mindste måde efter­stræ­ber Royal Greenland, men at jeg til gengæld er glad for at høre det, der er oplyst vedrørende Royal Greenland, selv om man måske vil anvende andre vendin­ger, såfremt vi kunne sige det, vi ikke kan se på den anden side af billedet.

 

Lad mig understrege, at mit forslag om nedsættelse af en kommission munder ud i, at vi virkelig må få viden, om hvilken produktionsorganisationsform, hvor vor meget vitale udenlandseksportproduktion er den bedste for samfundet. Såfremt vi bliver overbevist om, at aktie­selskabsformen er den mest hensigtsmæssige, så er det den vej vi skal gå, men såfremt vi får et budskab om det modsatte, må vi så igangsætte politiske tiltag for at kunne indføre en ordning, der er til bedst gavn for hele samfundet.

 

Må jeg anføre at nærværende forslag ikke bare kunne betyde adskillige tusinde kroner, men kan såfremt en anden løsning findes, måske endda betyde beløb i flere ethundredemillioner kroners størrelse, og derfor er det nødvendigt at hilse nødven­digheden af.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage betænkningen fra Handel- og Industriudvalget til efterretning, og jeg vil til sidst anføre, at når jeg mærker, at man be­gynder at stille sig mere forstående for mit forslags vigtighed, vil jeg bringe forslaget op på bordet igen.

 

Landsstyremedlemmet for Handel og Industri:

Først skal jeg udtale, at i disse år, hvor fiskeriet og produktion af fiskene i Nordatlanten er i meget store vanskeligheder og der sker omstrukturering alle vegne og aktieselskabsformningen, at hvis man ikke havde indført dette, så vil der have været sket en anderledes

 

omstrukturering, og dette kan så være, at vi ikke kunne have forhøjet de penge, som vi ellers ville have mis­tet. Vi kan blot se de problemer vores nabolan­de har.

 

Med hensyn til Royal Greenlands bestyrelse så laver de en årlig rapport, og i den forbindelse fremsætter de også regnskaber. Derfor vil jeg blot henvise til disse, der vedrører handel, eksport og økonomi. Repræsen­tant­skabet kommer også med en redegørelse, og jeg har fået viden om, at den holder møde næste gang den 26. novem­ber og vil komme med en orientering over for samfundet.

 

Jeg er glad over, at samtlige partier og samtlige ordførerindlæg, omkring produktion af grøn­landsk pro­viant og brug af en ny ordning af bygdepro­duktions­stederne, er tilfreds med disse, og jeg skal også udtale, at vi i Narsaq ved brug af slagteri­et vil lave en ordning omkring en genproduktion. Det vil sige produktudvikling, og dette vil være til gavn med hensyn til hjemmemarkedsproduktion.

 

Med hensyn til Atassut ordførers indlæg omkring at man skal være vågen over for eksport, og man fra udlandet  gerne vil have grønlandsk proviant. Selvfølgelig hvis det er tilfældet, og hvis der er afsætningsmulig­heder, så må vi også gøre brug af disse. Jeg skal også udtale, at om snart 2 uger vil undersøgelsen om erhvervsud­viklingssel­skabet ske, hvilket der blev foreslået fra Atassut.

 

Med hensyn til fangererhvervets produktion og salg og forbedring af afsætningsmuligheder, så vil det, der kan være gavnligt, være nødvendigt, men det vigtigste her skal jeg lige nævne.

 

Med hensyn til sælskind så er vores største problem deri, at afsætningsmulighederne af eksport er meget begrænsede, samt at vi får meget store begrænsninger i salget, og vi må derfor prøve på at finde en niche, således vi kan få en større eks­port og salg. Der er temmelig mange, der arbejder imod os, og derfor har vi også store problemer med hensyn til produktion og afsætning.

 

Med hensyn til produkter der kan afsættes i stor stil, og hvis dette kan åbnes, og hvis vi kan finde dem, så vil vores problemer blive meget lettere.

 

Men i dag er der mange mennesker som ved brug af deres hjerne, der prøver på at finde alle muligheder omkring markeds­føring. Man får Dronningen som hjælp og alle mulige, men vi har meget vanskelige handelsvil­kår.

 

Derfor er det meget nødvendigt, at vores produkter er kvalitets­produkter. For hvis det ikke er kvalitets­produkter er det meget vanskeligt at opnå dette. Derfor med hensyn til udvalgets og flertallet af udvalgenes indstillinger omkring forbedring af kvalitet, er det en af vejene derhen af.

 

Jeg mener også i princippet, at vi må blive enige om, at kvalitetssortering af sælskind bør foregå kor­rekt og må gennemføres i henhold til aftale. Det vil sige, at med hensyn til det, der er blevet udviklet i de senere år omkring en aftale mellem KNAPK og Royal Greenland om, at man får kvalitetsvur­dering placeret centralt for at opnå den bedste kvali­tet, fordi det er således, at kvalitetsvurdering sker forskellig fra sted til sted, og derfor med hensyn til kvalitetsinteresse eller kvalitetsvurdering er blevet forværret end tidligere.

 

 

Mens det har været handelsfor­valtere i de tidligere år, og efter de er stoppet, kan man se, at det er gået helt i stykker. Det er derfor, at der blevet så mange kvali­tetsskind 3 i forhold til kvali­tetsskind 1.

 

Inuit Ataqatigiit udtalte, at det er skævt, men det er det, at man kommer over til faktiske forhold, at der kom sådan nogle. Men det er en af vejene, at kvali­teten bliver forbedret. Derfor sagde jeg i mit første indlæg, at udvalget fremsætter, at kvalitetsskind bliver betalt højere end et dårligt skind. Således vil fangere få flere penge, hvis de behandler deres skind med omhu. Det er et af måle­ne.

 

I den forbindelse vil jeg også lige udtale, at Great Greenlands bestyrelse har igangsat et arbejde med hensyn til forbedring, og at der også er et arbejde i bestyrelsen, og deres arbejde må respekteres, og derfor har vi også mulighed for at komme med stor rådgivning, men vi har også afgivet ansvaret på deres regi, og det skal vi også kigge lidt nærmere på.

 

Også fordi der fra Siumut er sagt, at man skal respek­tere forhandlings­retten, og at man så vidt muligt ikke skal komme ind poli­tisk. Jeg mener, at det er vigtigt, at man bibe­holder disse, og det er af stor vigtighed, at vi be­holder denne frie forhandlingsret.

 

Det blev også blandt andet fremført, at man må for­stærke handlen, uanset om det er intern eller ekstern handel. Det er korrekt. Man må forstærke handlen, og man kan måske opnå mere for­skelligartede produkter.

 

Det blev også fremsat fra Atassut, at ind­handlingen af sortside- og klapmydseskind til anden produktion er et af mulighederne. Selvfølgelig med hensyn til ud­vikling af nye produkter, så er der behov for bevil­linger. Det skal man ikke være i tvivl om. På nuværen­de tidspunkt med hensyn til bevilling af produk­tsudvikling i Great Greenland, det har været meget bekosteligt.

 

Det har været, at produktions­ideen har været god, men man har produceret noget, som er svært at afsætte, og som bruger mange ressourcer. Det kan være, at den dygtig­hed man har, at man mere målrettet får den ud­bygget, samt at man forbedrer en bedre handel, at man kan opnå en bedre handel med mange forskellige pro­dukter. Vi har jo begrænsede ressourcer.

 

Jeg skal til slut udtale, at selvfølgelig vil vi tage det, der blev fremsat omkring Great Greenland, til efterretning fra Landsstyrets side, og hvis vi finder behov herfor efter fremlæggelsen, at Great Greenlands ledelse kommer med en ny form, at vi laver en særskilt undersøgelse.

 

Jeg kan forstå, at udvalgets intentioner om, at det ikke er hensigtsmæssigt med alt for mange midler til administration i forhold til det solgte, men desværre med hensyn til markedsføring og salg så er der pro­blemer ud fra de allerede nævnte forhold.

 

Jeg skal også udtale, at i disse år er det meget mærk­bart, at man uden for vores omverden, så sker der en meget langsom forståelse for bedre og dygtig udnyttelse af sælskind. Men denne forståelse sker så langsomt, at det næsten ikke er mærkbart. Selvfølgelig skal vi arbejde for at få den i gang så hurtigt som muligt med alle mulige kræfter.

 

 

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil blot udtale med hensyn til mit forslag, at den er blevet velforstået ud fra Atassut og Siumuts ord­førere, samt at der sker en præcisering. Det er lige som om, at der er sket en større forståelse i ud­valget. 

Baggrunden er kort, at der ved opsplitning af KNI er sket det, at Royal Arctic Line skal sørge fra atlant­fragten, KNI-Detail skal sørge for butikkerne, og

KNI-Service skal sørge for servicen.

 

Jeg mener, at I har forstået denne, at Royal Greenland skulle sørge for eksport af fisk. Derfor har jeg opfor­dret Royal Green­land og Royal Arctic Line, at man laver et særskilt selskab med hensyn til grønlandsk proviant, man kan få fra fangererhvervet og selvfølgelig med andre produk­ter, således at vi kan få et klart billede med hensyn til eksport.

 

Jeg har forstået, at man vil lave nøje undersøgel­ser om ned­sættelse af et sådant selskab, og at det er også blevet præciseret i særskilt hen­stilling fra Finansud­valget.

 

I sommer, da der var ambassadørbe­søg her, da fik jeg senere orientering om, at der vil komme en kort rede­gørelse her. Disse har haft en god forståelse for en bedre byg­deudnyt­telse af ressourcer med hensyn til sæler og dettes pris, og hvis vi skal igang­sætte sam­arbejde med vores stammefrænder, så har de jo al­lerede i gåseøjne bredt både i Canada.

 

Det er på baggrund af en henvendelse fra dem, jeg har videresendt mit for­slag. Derfor mener jeg, at efter mit forslag er blevet kommenteret her, at den videreføres i

 

forståelse med hensyn til bestemte løsningsmuligheder omkring en bedre visning af fangererhvervsprodukter udadtil og bedre afsætning.

 

Kaj Egede, Siumut, formand for Landstingets Handels- og Industriudvalg:

Vores betænkning fra udvalget har vi forstået er blevet velmodtaget her i salen, og med hensyn til vores be­tænkning vil jeg lige komme med en præcisering.

 

I forbindelse med vores diskussion omkring sælskind, da vi skulle komme med så klar en betænkning, så har vi først diskuteret, om det er hensigtsmæssigt, at vi skal fremkomme med sådan noget fra Landstingets taler­stol.

 

Selvfølgelig også med hensyn til prisfor­hand­linger der sker mellem KNAPK og Royal Greenland, om vi ikke kommer for meget ind i deres regi, men udvalget er blevet enige om, at med hensyn til dette spørgsmål omkring bevil­linger til sælskind, som bliver ydet både fra Lands­kassen og Landstinget, at det er hensigtsmæssigt, at Landstinget også tager en stil­lingtagen omkring dette spørgsmål.

 

I vores sælskindsdebat omkring en anderledes transport af kvalitet 3 skind, der sagde de, at disse skal sendes direkte til garveriet, men vores hensigt er, at de skal vurderes med hensyn til de kvalitet 3 skind, som des­værre blot bliver opsamlet i garveriet, og som nu er oppe på omkring 300.000 skind. Hvordan man kan lave en løsning på dette område.

 

Vi har gennemgået næsten alt det, der er blevet nævnt her i debatten. At det kan blive transporteret til Qaqor­toq, at det kan sælges direkte ud til udlandet, og at det kan blive placeret til anderledes udnyttelse til pro­duk­tions­stederne. Man har endda været inde på, om det kan brændes. Vi efterlyser en under­søgelse her, også fordi vi skal undgå de unødige trans­porter og opsamlinger.

 

Vi har fået at vide, at omkring 65 % af sælskind bliver vurderet som 1. kvalitetsskind i ind­handlingsstederne, men efter der er lavet en anderledes ordning, så er det kun 10 %, som vurderes som kvalitet 1 skind, og kvali­tet 3 skind, som kun var på 10 %, bliver nu vurderet til at være 65 % af skinde­ne.

 

Det er således, at i og med at kvalitetsadmini­strerin­gen er blevet flyttet til centralt hold, er der sket en radikal ændring. På den anden side hvis man kigger lidt tilbage omkring ind­handlingen og forbe­dring af kvalitet af skindene, så er ansvaret for ind­handlingen blevet flyttet til Great Greenland, hvor det tidligere blev drevet af KTU og KGH, men man må desværre se, at op­lysning og kursus af indhandlerne har været alt for lille.

 

Vi sagde klart fra udvalget, at der skal af­holdes kursuser i kvali­tetssortering, og indhandlerne må kunne have en tæt dialog, hvis der skal ske en større kvali­tet. Udsprin­get i disse har været at ind­handlingstil­skud så vidt muligt kom fangerne i hænde, når vi be­sluttede i Lands­tinget omkring ind­handlings­skind, så træffer jeg det også ud fra, at det er fangerne, der skal have det.

 

Derfor har vi også undersøgt, hvordan forholdet er med hensyn til ind­handlingen i dag, og hvordan indhand­lingen var dengang. Og hvordan tilskuddet ellers skulle være. Vi har for­stået, at hvis der skal indhandles 50.000 skind, og hvis det skal sorteres med hensyn til, at der kun er 10 % kvalitetsskind 1 og 65 % kvalitets­skind 3. Det vil sige, at man ikke vil bruge 4 mill. kr., som er blevet afsat.

 

Hvis man skulle bruge denne gam­mel­dags sortering, så vil man have brugt over 1,7 mill. kr. mere, end man har afsat til bevilling. Det vil sige, at vi skal have fundet nogle løsninger for at få sæl­skindene trans­porteret til det rette sted.

 

Med hensyn til Aqqaluk Lynges forslag, der skal jeg lige udtale, at udvalget har haft en god forståelse for det, og der er sket en omfattende debat. Det kan være at man har udtalt det lidt uklart i betænkningen. Fra Royal Green­land Service fik vi orientering om, at Royal Greenland Service, som i dag er blevet oprettet, at den især fokuserer omkring produktudvikling af grønlandsk pro­viant, som ikke er så fremherskende samt med hen­blik på en eventuel eksport.

 

Det der blev udtalt fra lands­styremedlemmet omkring produktudvikling i slag­teriet i Narsaq. Det kan måske være sådan, at vi plejer jo at sige, at det er et slagteri, og der tænker vi, at det kun er et slagteri, men det er jo ikke kun et alminde­ligt slagteri, men det er produktionssted for kød med afsætning til formål.

 

Det vil sige produktforhold og afsætning i helt sær­skilte selskaber, og det er det, som skal udersøges i samarbejde med KNI og Royal Greenland A/S.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrichs forslag, at den ikke er blevet forstået, der mener jeg, at udvalget har forstået intentionerne i forslaget, og udvalget har under en diskussion ikke fundet det hensigtmæssigt, at man vendte tilbage til de gamle traditionelle former, samt at det er meget vanskeligt at få erstattet Royal Greenland A/S. Vi mener også, at det er hensigts­mæssigt med dagens realiteter, og vi har udtalt, at der ikke er behov for, at man sætter spørgs­målstegn ved dette og  Royal Greenlands orientering gennem sine regnskaber, selv om det står klart, så vil man have mere uddybende redegørelse fra repræsentant­skabet.

 

Til sidst skal vi fra udvalgets side udtale, at det nye Handel- og Industriudvalgs første opgaver vedrører det interne forhold i Grønland omkring sæl­skind og pro­duktions­steder i bygderne.

 

Det er det, som vi har foku­seret på, men vi regner selvfølgelig i Handel- og Industriudvalget med, at vi i fremtiden også vil foku­sere nærmere på handel, afsæt­ning og omkring forhold i KNI.

 

Der mener jeg, at disse også kan blive behandlet i udvalget, og jeg mener også, at udvalget vil få orien­tering om Grønlands eksport. Det finder vi også ønske­ligt og vil i den forbindelse opfordre, at man følger med i EF-forhandlingerne.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg mener, at vi nok må blive enige om til næste gang Handel- og Industriudvalget kommer med en betænkning, at det skal være længere, idet vores anden formand kom med en længere indlæg, end der er blevet nævnt i be­tænkningen i sit andet indlæg.

 

Jeg vil lige komme ind på med hensyn til at vi ikke har forstået Nikolaj Heinrichs forslags intentioner, så kom han med en meget uddybende for­klaring omkring Royal Greenland A/S's overgang til aktieselskab, og det er lige som om, at man beskylder Royal Greenland for

 

at det grønlandske sam­fund har fået problemer i fi­skeriet, at det er Roayl Greenland der har skylden fordi den er overgået til et aktieselskab. men jeg mener at de faktiske forhold lige netop på dette er, hvor der er sket en radikal ændirng i forholdene, så er der sket en mærkbar fald af fi­skeressourcerne.

 

Torsken som ellers skulle indhandles til fiskeproduk­tionerne og som Roayl Greenland i forbindelse med sin eksport skule have indtægter af, er faldet mærkbart og i den tid har vi i vore salgssteder i udlandet været en voldsom valutauro således at de indtægter vi ellers skulle have haft, har vi haft meget store tab.

 

Det kan være at jeg har misforstået dette, men jeg har forstået det derhen at hvis man skulle vende det hele om, hvor­dan dette ellers ville have været hvis man i forbindel­se med at man lavede Roayl Greenland A/S, at der var kommet temmelige mange fisk til vore farvande.

Det ville nok have til meget stort gavn for samfundet.

 

Det regner jeg fuldstændig med, vi kan også blot se vore nabolande som har deres erhverv i fiskeriet. Det er dem der også er blevet ramt meget hårdt ligesom vi nok vile have været ramt lige så hårdt som dem, hvis vi ikke havde lavet dem om til aktieselskab.

 

Det er blot disse præciseringer jeg kommer med, men jeg skal udtale med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at de kom med forslag om at man medtager indhandlingspriserne til Great Greenlands drift, at de finder det vigtigt at man får det undersøgt, men det er også i forbindelse med sådan en ordning at vi laver en samlet bevilling i Lands­tinget at vi til finanslovforslaget kommer med en tillægsanmærkning til finanslov 1992 omkring driften af Great Greenlands sælskindsindhandling, at det skal være smalet. Først når disse er blevet adskilt, så skal det komme udenom dette. Det står klart i den kommende finanslovs tekstanmærkninger.

 

Jeg må også udtale med hensyn til Aqqaluk Lynges for­slag at Atassut i princippet har den forståelse at med hensyn til sælkød og mere indtjening til fangererhver­vet at vi skal arbejde mere ihærdigt, det må vi samles om det er korrekt at med hensyn til sælskindspriserne enkeltvis at vi nok var kommet ind under KNAPKs for­handlings regi men det ville nok ellers have været glædeligt for organisationen at man ligesom her i Landstinget får blødt op på det grundlag man har med hensyn til de kommende forhandlinger, således at vi også herigennem vil afhjælpe fangererhvervet.

 

Vort landsstyremedlem sagde at det er lige som om at man i den ordning i forbindelse at man overkom til faktiske rige forhold, så er der temmelige mange der bliver skubbet fordi sælskind der nu koster 220 kr. de er også skyld i at vi har været i dette for det er jo flertallets mening der tæller.

 

Fordi det er sådan at når et sælskind kun koster 220 kr. så vil fangerne få udbetalt bonus, få en opkræv­ning. Det kan også være sådan at uanset hvor godt eller hvor lidt sælskind bliver behandlet, at det så kun koster 200 kr. at man blot afleverer skindet næsten ubehandlet.

 

Jeg ved ikke om det er alt for længe, men jeg kan afslutningsvis sige at men hensyn til at man bliver nødsaget til at overgå til sådan en en produktkvali­tetssor­tering så er det at man får lastet samtlige skind og får dem sendt samlet. Derfor er der stort behov for at kvalitetssorteringen sker lokalt.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Først så skal jeg beklage at vi her til forårssmalingen ellers har fremsat et debatoplæg omkring sælskind så ville man nok have undgået denne meget omfattende debat fordi dengang ville Landstinget måske have taget klart stilling, derfor er det meget ærgeligt.

 

Vi har så forståelse at sådan en anderledes ikke vil ske til næste år, derfor beklager jeg også meget at mit forslag ikke har været behandlet her i foråret. Jeg mener også at der ellers har været behov for en sæl­skindsdebat i forårssamlingen.

 

Med hensyn til det jeg fremkommer med omkring sælskind­spriser at de blev behandlet med interesse, både fra partierne og udvalget, det takker jeg for, samt at den med brug af de rette kanaler, klart kommer med en ind­stillinger overfor Landsstyret om en løsningsmodel overfor landsstyremedlemmet.

 

I 1993 har det været meget vanskeligt for fangerer­hvervet at det kun er en del af sælskindsværdien især for fangere der udelukkende ernærer sig med fangst.

 

Vi ved at en 1/4 af vor befolkning har fangst alene som erhverv, deres vikår og derfor er det ellers meget vigtigt at der sker en forbedring med hensyn til deres vilkår.

 

I forbindelse med årsskiftet, men fangerne og lønmodta­gerne har jo også mange regninger især med hensyn til jolle og kutterfiskerne omkring brændstof, de bruger omkring halvdelen af deres indtægter til brændstof og når man tænker alt det her med at udbeta­ling af sæl­skind at det kun delvis er værdien der bliver uddelt.

 

Det kan jeg ikke acceptere fra min side, jeg har også forstået at samtlige fangererhvevere ikke kan tilfredse med disse fordi de mest grelle forhold det er at fan­gere som ellers anstrenger sig for at ernære sig ikke kan betale deres regninger at de så oveni for en stra­frente, d.v.s. en dobbelt straf, sådanne forhold kan ikke fortsætte.

 

Mødeleder:

Indlægget er for langt.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Så vil jeg prøve på ellers ikke at komme ind omkring forhandlinger, men jeg mener at man må præcisere om­kring at 80 - 85 % til sælskind så øger Landskassen til 80 - 85 % og 15 % bliver så dækket af de priser.

 

Jeg sætter i dag spørgsmålstegn ved, om KNAPK skal bruge mange ressourcer og mange dage for at opnå disse 15 % i en forhandling eller skal vi sige, at når vi allerede har øget 85 % tilskud at det så er Landstinget der tager beslutning omkring sælskindspriser. I finans­lovsforslaget plejer vi at beslutte om størrelsen af tilskuddene.

 

Hvis bevillingerne allerede er vedtaget er der så behov for en særskilt forhandling?. Jeg mener at det er noget man skal tænke over.

 

Vedrørende auktionssalg som ellers plejer at foregå i Glo­strup, og disse skævheder kender jeg allerede fra starten af. Mange skind fremsendes til auktion, og problemet er at man også medtager skind af dårlig kvalitet. Vi ved at forhandlingpartnere ikke er dårlige til at forhandling, de plejer allerede at se hvad for et værktøj de skal have.

 

Jeg mener at man endnu engang må prøve, fordi vi al­lerede har i landet har fundet ud af at det er meget vanskeligt at få dem afsat. Man kan måske evt. prøve dem en anderledes auktion, at man kun medtger kvali­tetsskind til auktioner som også at man medtager sæl­skindsjakker og frakker måske først der kan man opnå en større interesse for sælskind udefra.

 

Som jeg allerede har sagt vil jeg ikke komme med et langt indlæg og vil blot afsluttende sige at Lands­styret næsten tilsidesætter dem der sorterer skind, det er ikke dem der er skyld i at prisen for sælskind falder, men det er dem, at vi bliver presset udefra at prisen for sælskind falder.

 

Selvfølgelig er f.eks. de forhenværende handelsfor­valtere i bygderne, deres dygtighed falder ikke men det er i og med at sælskind bliver transporteret uden skyld til handelsforvalteren eller fangerkonerne at skindet bliver ødelagt, og jeg mener at sådan en fejl ikke skal overgå til fangerne eller dem der vurderer kvaliteten.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først må jeg komme med et kortere indlæg end betænk­ningen og ikke længere end mit eget partis ordførerind­læg.

 

Først så skal jeg med hensyn til Nikolaj Heinrich udtale og præcisere at Nikolaj Heinrich i sit indlæg sætter spørgsmål ved at i og med at Royal Greenland blev gjort til A/S at fiskerne og fiskeriet fik pro­blemer, men det faktiske forhold er som et ex. siden 1990 til og med 1993 at prisen på eksporterede rejer at prisen er faldet med omkring 1 kr., men vi kan også sige at heldigvis er mængden af de solgte rejer blevet forøget således at indtjeningen til rejefiskerne har været uændret, men vi må også huske på det at i og med at Royal Greenland blev gjort til et aktieselskab at det ikke var det der var skyld i problemerne, men at det var naturgivende der gav problemer i fiskeriet.

 

Jeg mener at man også lige bør præcisere at uanset dette så har Royal Greenland indtil nu oprettet mange arbejdspladser og vi regner selvfølgelig også med at Royal Greenland som samfundsejet stadigvæk vil arbejde for samfundet.

 

Siumurts ordfører nævnte i sit første indlæg at Royal Greenlands bestyrelse at man nok over for dem må kræve at de kommer med flere oplysninger overfor samfundet.

 

Jeg mener at vi også i den forbindelse må erindre om at Royal Greenland har et repræsentantskab og at dette repræsentantskab er blevet sammensat med repræsentanter fra Landstingets partier og med repræsentanter fra forskelige interesseorganisationer.

 

Jeg mener at man gennem dette repræsentantskab kan komme med yderligere oplysninger overfor borgerne omkring Royal Greenlands drift.

 

Vi ved også, at Inuit Ataqatigiits repræsentant i Royal Green­lands repræsentantskab kom med en oplysning til Inuit Ataqatigiits gruppe ved det sidste møde repræ­sentant­skabet afholdt den 26. - 27. september at repræ­sentant­skabet kommer med en årlig redegørelse eller rapport.

 

Med hensyn til en ny produktsortering omkring sælskind, det opfordrer vi overfor Landsstyret til overvejelse, og jeg mener også at ligesom udvalgsformanden at man blot må præcisere endnu en gang, at i og med at vi anbefaler dette omkring forskellige forhold der skal undersøges til Landsstyret.

 

Så har vi sendt dette fra udvalget f.eks. omkring at 3 skind hvordan de fremover skal ske med dem, og vi ønsker en undersøgelse samt at fangerne i og med en ny ordning, hvordan fangerne kan få mere for deres pro­dukter. Fordi vi mener at vore erhvervsudøvere i fan­gerne som i disse år allerede har meget store proble­mer, at vi på en eller anden måde må finde forbedringer og lettelser.

 

Med hensyn til Pavia Nielsen kom med at han var forund­ret over med hensyn til at vi fra Inuit Ataqatigiit har udtalt at vi gerne vil have mundersøgt om der sker er sammen­blanding af indhandlingstilskuddene med drift­stilskuddet til Great Greenland, der må jeg nok endnu en gang præcisere at vi kun ønsker en nærmere under­søgelse men at vi har den begrundelse at KNAPKs formand i dag overfor samt­lige landstingsmedlemmer har ønsket en nøjere under­søgelse af disse forhold.

 

Jeg har denne skrivelse i hånden, der blev sagt at der skal tages en beslutning om at indhandlings- og drift­stilskuddene til Great Greenland bliver adskilt helt klart, det er på baggrund af dette vi fremkommer med dette, om det er korrekt. Det vil jeg gerne have under­søgt.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut:

Jeg har ikke forestillet mig at skulle udtale mig specielt, men man kom ind på forskellige spørgsmål med hensynt til fangererhvervet og jeg føler mig forpligtet til at komme med bemærkninger hertil.

 

 

Vi har drøftet mange forskellige problemer i fangerer­hvervet og fangernes produkter har vi også drøftet, og man har gjort forskellige forsøg.

 

Årsagen til at jeg går på talerstolen er 1 ting. Det er at jeg forleden dag, rent tilfældigt, mødte ikke-grøn­lændere, nogen fra østen der har udseende som vi andre sorthårede og jeg kunne forstå på dem, for mig noget nyt, at disse personer er på indkøb af sælkød til forsøg og vedkommende forklarede at man vil lave forsøg med sælkød som en ingrediens til at lave pølser med.

 

Det var jeg meget interesseret i og vil opfordre Lands­styret til at være overvågne overfor nye former for produkter. I den forbindelse fortalte de at de har brugt sælspæk som medicin, hvilket de allerede har brugt sælspæk til medicin i 100 år og når andre kan få gavn af disse råvarer så må vi tage ved lære af disse mulighder og det er ønskeligt at Landsstyret så vidt muligt forsøger at finde mulighederne.

 

Der blev sagt en masse ting man kunne fristes til at kommentere, men der blev blandt andet sat spørgsmål ved om det er APK eller Landstinget der skal tage stilling til sælskindspriserne og jeg finder det vigtigt at der ikke skal tages skridt i den retning, fordi der skal være balance i forhandlingsretten.

 

Der kan opstå et tvivlsspørgsmål er det politikerne eller organisatio­nerne der skal have ordet for priser­nes afgørelse. Jeg vil opfordre til at man ikke kommer ind i disse baner fremover.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Når man hører denne debat er det ligesom om at man blot vil finde de problemer, man skal sige at man skal huske på en ting, i betænkningen blev det sagt at omkring halvdelen af skind er kvali­tetsskind - og at man måske i det seneste år så er første kvalitet faldet lidt ned.

Man skal også huske på, at de mennesker der arbejder med disse skind, meget gerne vil høre ros omkring deres arbejde. Det er dem vi skal støtte og sige tak fordi deres arbejde er mundet ud i sådan noget. Når man hører denne debat lyder det som om man blot efterlyser pro­blemer og vil finde nogle der kan påtage sig skylden.

 

I denne debat vil jeg udtale, at når man taler med lederen i Great Greenland, at sælskind der bliver indhandlet er kvalitetsskind. Skind der er udarbejdet i fangerdistrikterne er kvalitetsskind. Jeg mener at der må være plads til disse. Vi er selvfølgelig taknemmelig og glade for at vi ser den slags kvalitetsarbejde. Vi har meget dygtige kvinder som med deres iver for arbej­det kommer med nogle som kan være opmuntrene for sam­fundet.

 

Jeg mener også at man i overvejelserne må medtage

KNI-Service i et tæt samarbejde. Og hvis der er skæv­heder der, på det forskellige lokaliteter, så er der behov for drøftelser. Så beklager jeg, at man måske har misforstået Nikolaj Henrichs forslag.

 

Jeg kan se i debatten at med tilknytning til Aqqa­luk Lynges forslag omkring de indholdsmæssige så er den meget indholdsrig fordi han sagde: lad os finde på en anderledes afsæt­ningsmulighed, f.eks. med udenrigsud­valg. Og at man derigennem kan reklamere for vores produkter udadtil. Der kan man også medtage i vurderin­gerne som måske Nikolaj Heinrich har medtaget i sine overvejelser. Derfor mener jeg, at forslaget ikke blot er faldet ned på gulvet men den også har givet nye ideer, som blev fremlagt her i betænkningerne. Som også skal medgå i overvejelserne. Det er blot det som jeg lige vil på­pege.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Det er meget langvarigt møde i dag, og jeg har ikke regnet med at jeg ville komme herop igen, men efter flere ordførerindlæg, så har jeg fundet behov for at komme igen.

 

Med hensyn til mit forslag, der er dateret den 19. juli 1993 har jeg lavet en overskrift omkring nedsættelse af en kommission til undersøgelse af grønlandske produk­ter.

 

Jeg har ikke nogen begrundelser omkring aktieselskaber­ne eller Royal Greenland A/S, men min forslag går meget ind på disse forhold.

 

Lad mig udtale at med hensyn til Kaj Egedes og Pavia Nielsens udtalelser, dem forstår jeg fuldt ud. Pavia Nielsen sagde at i og med at fisken er væk samt at der har været dårlige forhold i udlandet omkring afsætning at det som Royal Greenland har opnået ellers kunne have været bedre. Det ligner dog det som jeg har haft som begrundelse i mit forslag.

 

Omkring valutaforholdende i verden og hvis det stadig bliver forværret og at vores eksport og indtjening derfra forbliver faldende, så vil den nuværende ordning være det at man giver til fisker­ne, det vil dale hele tiden. Til sidst vil der ikke være noget at give til fiskerne.

 

Fiskeriet vil dø til sidst i og med at vi vil bibeholde aktieselskabsformen. Produktionen har vi fået undesøgt meget nøje, d.v.s. KNI. Og den undersøgelse sagde, at hvis man omstruk­turerede således, så vil det grønlands­ke samfund spare omkring 300 mio. kr.

 

Denne analyse har haft et godt udlæg, også fordi vores eksport er af så stor betyd­ning. Vi må lave en meget nøje under­søgelse og analyse for at finde ud af, hvor­dan vi kan bane vejen for en bedre afsætning.

 

Det er netop det som jeg har essensen i vores forslag, som kan være til gavn for samfundets indtjening. Til det der blev sagt med hensyn til Johan, så er det kun rejerne som jeg foku­serer på når man diskuterer om­kring fiskeriet.

 

Men de forskellige fisk som bliver pro­duceret her i landet, det er det som jeg har baggrund i. Det er kor­rekt at fangernes indtjening i de nævnte ikke næsten har været uændrede. På den anden side så kan man ikke komme uden om omkostningerne også er steget. Fangernes egen indtjening er også blevet min­dre.

 

Landsstyremedlemmet for Handel og Industri:

Jeg håber, at jeg kan komme med en afsluttende bemærk­ning. Først har jeg lagt mærke til, at man ikke er imod, at vi her i Grønland omkring vores egne produk­ter, at vi på flere lokaliteter er igang med en forbe­dring og mere plan­lægning. Det er man ikke imod og man bør fortsat ud­bygge dette.

 

Med hensyn til sælskind, der mener jeg at partnerne mellem Great Greenland og KNAPK at disse forretninger ikke skal køre det for langt ud. Vi skal give dem mulighed for at lave deres egne for­retninger men vi skal opnå forbedret kvalitet og kursus og kon­takten mellem aftagere og modtagere af sælskind.

 

Endelig også at kvaliteten skal udbygges og forbedres således, at vi kan opnå udfra et forbedret produkt og selvfølgelig med hensyn til en bedre eksport. Det skal man sørge for. Det er mange ting der er blevet frem­draget her omkring sælskindsindhandling og salg af sælskind.

 

Med hensyn til i dag så er det meget vanskelige trans­portforhold, jeg mener at der nok er sket forbedring af transportforholdende i og med der er blevet etableret flyrute til Avanerssuaq.

 

Til sidst skal jeg udtale, at med hensyn til Great Greenland konto og indhand­lingstilskuddene er adskilt. Der er forskellige konti. Det er blot administrationen omkring indhandling af sælskind samt driften af Great Green­land. Det betales under et.

 

Selvfølgelig hvis man kan formindske priserne i trans­port og administrationen, så vil fangerne få mere for deres indhandlinger

 

Kaj Egede, Siumut, formand for Landstingets Handels- og Industriudvalg:

Med hensyn til betænkning fra udvalget har jeg for­stået at Landstinget samles omkring dette. Og at man samles omkring sælskind og at man gerne vil have at sor­tering og udbetaling skal foregå lokalt, der vil jeg komme med en præcisering fordi Landsstyret ikke nævnte det i sin kon­klusion.

 

Men selvfølgelig nævnte vi også at udvalget har ind­stillinger til Landstinget, og at der også sker en kvalitetssortering. Fra udvalget skal vi sige, at næsten samtlige ting som blev udtalt i udvalgsmøder­ne, det blev gentaget her i mødet. Men vores betænkning er den man samles omkring af alle.

 

Landsstyremedlemmet for Handel og Industri:

Jeg håber det ikke skal misforstås, at den omtalte kursusvirksomhed og oplæring finder sted i hjemkommu­nerne , samtidig at herunder skal foretages vurdering af disse. Det er ikke ensbetydende med, at disse tiltag skal ske i morgen, men disse ordninger vil blive af­viklet fremover.

 

Mødeleder:

Således er man igennem med pkt. 44 hvor Handel- og Industriudvalgets betænkning har været debatteret længe. Nu kan man blive færdig. Jeg vil gerne foreslå at man lige bytter om på rækkefølgen af dagsordenens punktere således, at vi tager punkt 50 nu.

 

Punktet sluttet.