Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 45-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 26. oktober 1993

 

 

Dagsordenens punkt 45.

 

 

Betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling.

(Udvalgets formand, Jakob Sivertsen, Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets Byg­deudvalg:

Udvalget har holdt møder den 10., 17. og 20. oktober.

Udvalget har haft følgende dagsordenspunkter:

 

      -       Landsstyrets forslag om renovering af bygdepro­duk­tionsan­læg og indhandlingsanlæg.

 

      -       Landsstyrets forelæggelse til udvalget vedrørende Fi­nansudval­gets indstilling om vandforsyningen i Søndre Upernavik (Upernavik Kujalleq).

 

      -       Landstingsmedlemmernes forslag til dagsordens­punk­ter til dette EM/93, som er henvist af Lands­tingets Formandskab til udvalgsbe­handling i for­bindelse med dagsor­denspunkt 45, som er følgende:

 

      -       Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om etablering af et indhandlingsanlæg i Sermili­gaaq i 1994,

 

      -       Landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag om etablering af bygdeelforsyningsanlæg hen­holdsvis i Nutaarmiut, Naajaat og Tus­saaq, samt

 

      -       Landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag om om­dannel­se af indhandlingsanlægget i Saat­tut til produktionsanlæg.

 

      -       Desuden har udvalget drøftet orienteringen fra Tele Attaveqaatit om udbygningen af bygdernes telefonanlæg.

 

På baggrund af ovenstående møderækker skal udvalget fremkomme med føl­gende betænkning:

 

Med tilfredshed går udvalget ind for Landsstyrets prio­riteringsplan for renovering af bygdeproduktions- og indhand­lingsanlæg (bilag 1).

 

Under Landstingets forårssamling indstillede vi overfor Lands­tinget i vores betænkning, at Landsstyret pålæg­ges at finde yderligere midler til renoveringsarbej­der -idet udvalget er af den opfattelse, at antallet af pro­duktionsan­læg og indhandlingsanlæg i bygderne, der ikke le­ver op til Fiskeri­kontrollens krav, er blevet så høj, at der er blevet tvingende nødvendigt med ekstraordi­nære bevillinger - og vores indstil­ling blev tiltrådt af alle partier.

 

Dengang lovede Landsstyret, at man vil komme tilbage til sagen til Landstingets efterårssamling i forbindel­se med behandlingen af finanslovforslaget. Hermed skal et enigt ud­valg - samtidig med at udtrykke sin taknem­melighed for Landsstyrets seriøse behandling af spørgs­målet - ind­stille overfor Landstinget, at Landsstyrets for­slag vedrørende renoveringer af byg­deproduk­tionsan­læg og byg­deindhandlingsanlæg god­kendes i sin forelig­gende form.

 

Endvidere har udvalget fået forelagt en redegørelse om forhol­dene omkring A.M.B.A.'erne i bygderne. Udvalget skal i denne forbindelse gøre opmærksom på overfor Lands­tinget, at udvalget har erfaret, at der arbejdes seriøst på at finde løsningsmo­deller for andelsfor­eningerne i bygderne. Derfor skal et enigt udvalg her­med ind­stille overfor Landstinget at godkende for­slaget om, at der afsættes midler til re­novering af A.M.B­.A'erne i bygderne, som foreslåbet i finanslovsfor­slaget for 1994. (Bilag 2).

 

Endvidere skal det oplyses overfor Landstinget, at landsstyreformanden - som er landsstyremedlem for byg­deplan­lægning - har fremsat en redegørelse om møde mel­lem Kangaatsi­aq Kommune, Royal Greenland A/S og Lands­styret for at finde frem til en løsning af forholdene i produktionsanlæggene og ind­handlings­anlægg­ene i Kan­gaatsiaq Kommune og om de løsningsmodel­ler, man blev enige om.

 

Man var bl.a. blevet enige om at fore­slå, at det plan­lagte etab­lering af et produktionsanlæg i Nia­qornaarsuk kon­ver­teres til et kombineret servicehus og indhand­lings­anlæg. Et enigt udvalg tog det fremlagte til ef­terretning, med den bemærkning at udvalget støtter det frem­lagte og ser frem til en snarlig løsning af proble­merne, idet disse tiltag er udført med fremsynethed og i nært samarbejde med de implicerede.

 

Endvidere behandlede udvalget Landsstyrets redegørelse om Fi­nansudvalgets indstil­ling vedrørende vandforsynin­gen i Søndre Upernavik.

 

Efter en indgående drøftelse af redegørelsen indstiller udval­get overfor Landsstyret - idet det er kommunernes ret at prioritere anlæggelse af vand­for­sy­nings­an­læg i byg­der­ne - om at fast­holde, at det er en forudsætning for at afsætte landskas­semidler, at U­pernavik kommune ansøger derom i henhold til normal procedure.

 

Det foreslås, at hvis Upernavik Kommu­ne frem­sender en ansøg­ning om til­skud til etab­lering af et vandforsy­ningsan­læg i Søndre Uper­navik som opfylder de alminde­lige betingelser vedrørende oplysninger og ma­teria­ler, at der findes midler til formålet.

 

Et enigt udvalg indstiller overfor Landstinget, at sa­gen god­kendes som indstillet og foreslået.

 

Selvom udvalget grundliggende er enig med landstings­medlem Jakob Sivertsens forslag om etablering af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq (bilag 3), indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at der tages en endelig beslutning om sagen, når embedsmandsgruppen, som om kort til besøger Tasiilaq Kom­mune, har fore­lagt yder­ligere oplysninger.

 

Udvalget går ind for landstingsmedlem Bendt Frederik­sens for­slag om etab­lering af bygdeelværker i Nutaar­miut, Naajaat og Tus­saaq (bilag 4) også med henvisning til Upernavik kommunes ansøgning om tilskud, som opfyl­der betingelserne i sådanne ansøgninger, til etab­lering af bydeelværker disse steder. Der­for skal et enigt ud­valg indstille overfor Landstinget om at godkende for­slaget som den er i forslag til finanslov for 1994.

 

Selvom udvalget grundliggende er enig i landstingsmed­lem Pavia Niel­sens forslag om omdannelse af indhand­lingsanlægget i Saat­tut til et produktionsanlæg (bilag 5), kan udvalget foreløbig ikke gå ind for forslaget, for derved at kunne til­godese de mange ind­handlingsan­læg og pro­duktions­anlæg i bygderne økonomisk, som virkelig træn­ger til ren­overing, bl.a. også fordi indhandlingsanlæg­get i Saattut er med i den pulje i renoverings­arbejder, som er indstillet overfor Lands­tinget til godkendelse, der­for skal et enigt udvalg indstille overfor Landstin­get, at forslaget om omdan­nelse af et ind­hand­lingsan­læg i Saattut til et pro­duktionsanlæg fore­løbig ikke god­ken­des.

 

Orientering om bygning af bygdernes telefonanlæg - omdelt tidligere til landstingsmedlemmerne - tog ud­valget med tilfreds­hed til efterretning. Samti­dig indstiller et enigt udvalg til Landstinget, under forudsætning af, at pilotprojektet falder heldigt ud, at byg­der med een linieforbindelse prioriteres højest.

 

Afslutningsvis skal landstingsudvalget for bygdeudvik­ling op­lyse, at udvalget har efter opfordring foretaget en orienteringsrejse i Upernavik Kommune i sommer. Rej­serapport (bilag 6) er som lovet omdelt til Landstin­gets orientering.

 

Endvidere skal vi gøre opmærksom på, at vi under udar­bejdelse af forretningsordenen har indarbejdet udval­gets orienterings­rejser som en selvstændig ', hvor ud­valget kan foretage orien­terings­rejser efter behov og anmodning og ef­ter godken­delse fra Lands­tin­gets For­mand­skab.

 

Følgende er medlemmer:

 

Ane-Sofie Hammeken,

Ole Lynge,

Jakob Sivertsen,

Knud Sørensen og

Pavia Nielsen,

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Først skal vi fra Landsstyrets side takke Bygdeudvik­lingsudvalget for at have udarbejder et veludført betænkning med klar stilling­tagen til de alle dags­ordenspunkter til udvalgsarbejdet.

 

Fra Landsstyrets side er vi glade for, at der med hensyn til vore renoveringsforslag der også vedrører A.M.B.A.'erne at det er blevet hilst velkomment fra udvalget.

 

Med hensyn til produktionsforholdene i Kangaatsiaq Kommune er vores løsningsforslag modtaget meget posi­tivt af udvalget, som der står i betænkningen, "fremad­ret­tet koordineret tæt sam­arbejde" går man helt og fuldt ind for. Det giver Landsstyret mod på at fortsæt­te på samme måde også hvad andre tiltag angår. Lige­ledes med samme ordlyd med hensyn til vandforsyning til Søndre Upernavik et tæt kontakt med kommunen omkring en løs­ning kommer udvalget med indstilling til Lands­styret.

 

Med tilfredshed skal vi hermed overfor Landstinget love, at såfremt Upernavik Kommune kommer med en an­søgning om tilskud til et vandforsyningsanlæg i Søndre Uperna­vik til efteråret som opfylder kravene af sådanne ansøg­nin­ger, vil Landsstyret komme med forslag, som vil bane vej for en sådan finansiering.

 

Uden yderligere bemærkninger til udvalgets andre for­slag, tilslutter vi os disse med anbefaling og skal til slut takke udvalget for en fyldestgørende orientering omkring forholdene i Upernavik kommune, som udtrykt i et referat fra rejserapporten.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Vi tager Bygdeudvalgets betænkning til efterretning, men vil komme med enkelte bemærkninger og til sidst vil vi fremkomme med generel politisk vurdering angående bygder.

 

Vi kan gå ind for den prioritering af produktionsanlæg, som man i enighed er kommet frem til, og vi er enige i løsningen i Niaqornaarsuk, hvor man vil ændre anlægget til at rumme både produktion og servicehus, mens der er småt med fisk, og vi vil anbefale at få undersøgt om denne løsning også kan benyttes andre steder. Vi mener det er en effektiv løsning, der sikkert også kan bruges i andre planlagte bygder.

 

Nu har det varet for længe med løsningen af vandreser­voiret i Søndre Upernavik, men vi kan forstå, at kommu­nen endnu ikke er parat til at være med til at løse problemet. Vi ved jo, at Hjemmestyret og kommunerne har en bestemt procentfordeling i forbindelse med finan­sieringen af den slags opgaver. Kommunerne har hidtil fulgt denne fordelingsform og Upernavik kommune må huske på, at den har denne forpligtelse, som lands­styreformanden oplyste.

 

Med hensyn til produktionsanlægget i Sermiligaaq er det en klog beslutning, som udvalget har taget. Vi ved jo, at alle vore forslag som folkevalgte vurderes nærmere her i salen, for at se om de kan realiseres, og lad os derfor først se på flere oplysninger.

 

Vi har ingen særlige bemærkninger med hensyn til de i enighed foreslåede elværksanlæg, da de finansieres både af Hjemmestyret og kommunerne.

 

Man har været enig i forbedringer på produktionsan­lægget i Saattut, men har været tilbageholdende med finansieringen på grund af mere påtrængende opgaver andre steder. Men forståelse herfor vil vi minde om løsningen i Niaqornarsuk og kan gå ind for løsnings­modellen i Saattut.

 

Vi vil fuldt ud støtte arbejdet med forbedringen af telefonkom­munikation til bygderne. Hvis pilotprojekter­ne lykkes, som vi alle håber på vil blive vellykkede, bør bygder med kun een telefonlinie prioriteres først og landsstyremedlemmet på dette område har også lovet at holde øje med dette arbejde.

 

Vi vil også gerne sige, at vi i Siumut fortsat betrag­ter de mange penge, der ydes til bygder, som godt givet ud, selvom andre partier kan mene noget andet. Da vi bevilger så mange penge, skal det være helt sikkert, at bevillingerne bruges til deres rette formål.

 

Boligforholdene i bygderne skal forbedres. Dette kan ses i redegørelsen fra Grønlands Statistiske Kontor, hvor man kan se, at bygderne halter efter med hensyn til boligbyggeri, selvom man sammenligner med byer, hvor der bygges færrest boliger. Derfor vil vi fra Siumut fremkomme med et ønske om, at dette bare ikke huskes i forbindelse med bygdefinansieringen, men at det klart fremgår i projekteringerne.

 

Ja, det kunne jo være, at bygdebefolkningernes første ønske er bedre huse eller nye, inden et elværk.

 

Når vi siger dette, begrunder vi dette med, at byg­debefolkningen har tradition for selvhjulpenhed uden at ty til samfundets sociale foranstaltninger. De hjælper hinanden fra bygd til bygd, fra syd til nord og i øst, og derfor skal deres boligforhold og en bedre behand­ling desangående forbedres, som vi støtter.

 

Vi har her fra talerstolen altid understreget bygdeli­vets problemer. Vi ved jo, at livsforholdene er van­skeligere der. Mange af dem misunder deres landsmænd, der lever i byerne med rindende vand og andre ting, mange, mange andre goder. Men livet i hvilken som helst bygd er og kan være et liv i fred og tryghed. Livet enten i en by eller en bygd kan være i glæde eller i sorg, livsforholdene kan være tunge eller lette. Men vi har medborgere her i landet, som har valgt at bo i en bygd, og de skal ikke fratages dette valg.

 

Derfor er vi enige i, at Bygdeudvalget får mulighed for at rejse rundt i bygderne i fremtiden og til stadighed vil fremkomme med redegørelse for, hvilke forhold en del af vore medborgere, der lever i bygderne, lever under, som vi også vil tage stilling til.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Atassut har i sit politiske arbejde altid bestræbt sig på at alle borgere, uanset om de bor i by eller bygd, får en tryg tilvær­else, ligesom vi klart og tydeligt sagde, dengang Hjemmestyret blev indført i Grønland, at udviklingen i bygderne ud fra eksistensmulighederne skulle være Hjemmestyrets vigtigste opgave.

 

Heldigvis er der i flere bygder sket udvikling i form af byggerier af forskellig art, og Atassut er stolt over at have medvirket aktivt i denne udvikling, men oven på dette har Atassut al mulig grund til at sukke dybt, idet bygder i yderdistrikterne sammenlignet med resten af landet er blevet groft forsømt når det gælder sundhedssektoren, vandforsyningen og ikke mindst pro­duktions­mulighederne. Vi finder dette meget beklage­ligt.

 

I dag er de fleste bygder forsynet med vand, elektrici­tet og servicehuse. Atassut er tilfreds med sin aktive indsats, men vi må heller ikke glemme, at disse servi­ceanlæg skaber udgifter til brugerne. Når restancerne støt stiger hvert år i Grønland, vil det ikke være rigtigt udelukkende at bygge servicefaciliteter og glemme at skabe arbejdspladser og ikke mindst produk­tionssteder. For hvad hjælper det at have servicefaci­liteter, når man ikke har råd til at benytte sig af dem.

 

På grundlag af det forannævnte vil Atassut på det kraftigste forlange, at planlægningen for nyskabelser i bygderne skal satse på nybyggerier, der giver beskæfti­gelsesmuligheder og ikke mindst produk­tionsmuligheder.

 

Atassut finder det uacceptabelt at planer, som er blevet udarbejdet for længe siden for at forbedre produktions­mulighederne, i flere bygder er blevet udsat gang på gang, selvom der er naturgivne muligheder, som kan skabe arbejde og indtægter nok for bygdebeboerne.

 

I Atassut tror vi på, at der i bygderne kan skabes givtig produktion. Der skal blot skabes rammer om det. Indtil dato har der kun været små lapperier hist og her for at forbedre produk­tionsmulighederne i bygderne og vi har alle erfaret, at det ikke er løsningen.

 

Fra Atassut skal vi bemærke, at fiskeri og fangst i bygderne næsten udelukkende drives med små joller, og det er faktisk den eneste erhvervsmulighed der findes.

 

Dette beviser bl.a., at det er tvingende nødvendigt at skabe produktionsmuligheder i bygderne i fremtiden. Atassut har i sin politik altid sat i højsædet, at der både i kommunerne og i Landstinget gives bevillinger efter moden og grundig planlægning, ikke mindst i disse økonomisk magre tider. Det er tvingende nødvendigt, at de få midler, der er til rådighed, bruges rigtigt.

 

I dag med en stor og stigende arbejdsløshed er det bygde­befolkningen, der bliver ramt aller hårdest, og dette gør det endnu mere påkrævet, at man ikke længere arbejder ud fra traditionel tankegang. Det er nødven­digt med nytænkning.

 

Før i tiden har ukvalificerede rådgivere, det vil sige ansatte, uden rigtig forståelse for afsætningsmulig­hederne, rådgivet politikerne, og det er den slags rådgiveres manglende erfaring, der i dag mærkes i mange bygder ved lukninger af produktions­faciliteter. Hertil kommer at mange er i en sådan forfatning, at der skal bruges utrolig mange summer blot for at få dem på fode igen. Hvis disse var blevet holdt vedlige i tide, havde det i dag været meget billigere at renovere dem og ellers været til gavn for beskæftigelsen.

 

På grundlag af forannævnte skal Atassut forlange, at der kommunevis udarbejdes en analyse, og at der ud fra denne udarbejdes en langsigtet planlægning med vægt på, at der planlægges rigtigt, både med hensyn til plan­lægning og bevillin­ger. Kommunerne har de nyeste planer til rådighed og de kan danne et godt grundlag.

 

Med disse indledende bemærkninger skal Atassut hermed knytte bemærkninger vedrørende betænkningen af givet fra Landstingets Bygdeudviklingsudvalg.

 

Atassut er tilfreds med prioriteringen af bevillingerne i de kommende år og kan gå ind for det. Flere af disse ting har Atassut tidligere foreslået i Landstinget ved brug af denne talerstol og det er nu disse, der har været blevet realiseret.

 

F.eks. vil produktionsstedet i Kuummiut endelig blive realiseret med en bevilling på 7,5 mio. kr. Mange tak for støtten til et for Østgrøn­land meget vigtigt pro­jekt. Atassut er også glad for, at der afsættes midler i Finansloven til reorganisering af ambaerne i bygder­ne, som jo er meget tiltrængt, og Atassut håber, at partierne vil gå ind for udvalgets indstillinger. A.M.B.A.'erne har jo en stor betydning ved at skabe beskæf­tigelsesmuligheder i bygderne.

 

Atassut er også tilfreds med, at der i Nioqornaarsuk efter møde mellem Landsstyret og Kangaatsiaq kommune foreslås, at den planlagte etablering af et produk­tionsanlæg konverteres til et kombineret servicehus og indhandlingsanlæg, og Atassut mener, at det i fremtiden er nødvendigt at Landsstyret holder møde med flere kommuner for at skabe et nært samarbejde med de impli­cerede.

 

Atassut skal bemærke, at partiet er bekendt med, at der er meget vanskelige forhold i Søndre Upernavik med hensyn til vand. Sundhedsvæsenet kan ikke undvære vand, ikke mindst når bygden i forvejen har et produktions­sted. Derfor vil Atassut forlange, at Landsstyret holder møde med Upernavik kommune. På den måde kan problemet løses hurtigst muligt. Måske kan vores ind­stilling misforstås som utidig indblanding, men vi finder sagen fra Atassut af en så hastende karakter, at vi kommer med dette forslag.

 

Vi skal præcisere fra Atassut, at vandforsyningen i bygderne, servicehuse, elværker planlægges af de kommu­nale, ligesom kommunerne skal være med i finansierin­gen. Derfor er det meget vigtigt, at kommunerne laver planlægningen i god tid og er parat med kommunal be­villing.

 

Vi har forstået, at landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om etablering af indhandlingsanlæg i Sermili­gaaq ikke kan realiseret i 1994, men at udvalget ind­stiller, at der tages endelig beslutning om sagen, når embedsmandsgruppen, som fornylig var på besøg i Ammas­salik kommune, har forelagt yderligere oplysninger.

 

Dette accepterer vi foreløbig, men skal udtale, at Sermiligaaq har produktionsmuligheder hele året rundt, ikke alene med hellefisk, derfor vil Atassut forfølge sagen videre.

 

Landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag om etab­lering af bygdeelværker i Nutaarmiut, Naajaat og Tus­saaq, som på baggrund af, at det allerede er blevet medtaget på Finansloven, det vil Atassut være glad for, derfor håber vi, at disse som man har manglet i bygder­ne, uden forsinkelse kan blive realiseret.

 

Vedrørende landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag om omdannelse af indhandlingsanlægget i Saattut til pro­duktionsanlæg, vil Atassut gå ind for et enigt udvalgs indstilling.

 

Med hensyn til redegørelsen om udvikling af telefonfor­bindelserne til bygderne, omdelt til landstingsmed­lemmerne, så går Atassut helt ind for udvalgets ind­stilling, idet vi er bekendt med, at bygder med kun een linieforbindelse, kan være meget vanskelig at få kon­takt med fra byerne. Derfor er vi enig i at disse bygder med een linieforbindelse tilgodeses som de første.

 

Vi må ikke glemme, at bygdebefolkningerne også er mennesker. Selvom de mangler visse servicefaciliteter, som findes i byerne, har de i mange levet et menings­fyldt liv med stor tålmodighed. Dette er et af beviser­ne på, at bygderne altid vil bestå, og dette bør vi alle landstingsmedlemmer her i salen være tilfredse med.

 

Med disse ord vil vi slutte med at sige udvalget tak for det udmærkede og fyldige arbejde og går ind for den pæne betænkning, der er blevet afgivet.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit skal komme med følgende bemærkninger til betænkning afgivet af udvalget for bygdeudviklin­gen.

 

De traditionelle erhverv som har dannet grundlag for bygdernes fortsatte eksistens, har fået en meget stor negativ påvirkning af bygdernes produktionsanlæg. I løbet af meget få år er de bygder med traditionel god råvaretilførsler begyndt at mangle råvarer, og dette har følgelig tvunget os til at revurdere planerne om udbygning af produktionsanlæg i bygderne med korte tidsintervaller.

 

Derfor har Inuit Ataqatigiit med spænding og stor interesse været med til at vurdere de eventuelle konse­kvenser indstillingerne fra denne betænkning kan få på bygderne. I denne forbindelse vil vi takke Landsstyret for nøje at have sikret bygdernes fortsatte eksistens ved at lade Landstinget bevilge de nødvendige midler til formålet. Herved har man imødegået fiskerikontrol­lens krav på de forskellige produktionsanlæg ved ren­overinger osv.

 

Vi vil komme med følgende bemærkninger til de enkelte spørgsmål, som betænkningen indeholder:

 

For det første er vi enige i forslagene om renovering af bygdeproduktionsanlæg inklusive planerne om at udforme det planlagte produktionsanlæg i Niaqornaarsuk kombineret som et servicehus, indenfor rammerne af de bevilgede midler.

 

For det andet er Inuit Ataqatigiit vidende om, at der mangler vandforsyning i Søndre Upernavik, og ingen kan benægte udvalgets forslag om, at de prioriteres i kommunernes planer om etablering af vandforsyning, og at kommunernes ansøgning til formålet afventes. Dette er helt i tråd med de gænse sagsforløb, og vi vil indstille til kommunen om at fremsende deres ansøgning hurtigst muligt.

 

For det tredje. Vi er i det store og hele eninge i udvalgets indstilling, som er udarbejdet ud fra de enkelte medlemmers forslag om udbygning af bygderne i Ammassalik, Upernavik, Uummannaq. Udover disse er der foreslået at telekommunika­tionsnettet udbygges i byg­derne.

 

Til sidst skal Inuit Ataqatigiit blot nævne, at det er helt på sin plads, at man tilstræber sig på til stadig­hed at forbedre planerne om udbygning af bygderne til dags dato. Vi finder det nødvendigt, at vi hele tiden skal tilpasse vore planer til bygdernes eksisterende aktuelle behov.

 

Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit betænk­ningen fra udvalget for bygdeudvikling til efterret­ning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat er enig i Landsstyrets prioriterings­plan for renovering af bygdeproduktions- og indhand­lingsanlæg.

 

Under forårssamlingen påpegede vi, at der til reno­veringsarbejde skulle findes yderligere midler, da indhandlingsanlæg i bygderne i dag ikke lever op til Fiskerikontrollens krav, der er blevet så høj, at det er blevet nødvendigt med ekstraordinære bevilling­er.

 

Akulliit Partiiat er også enig i udval­gets forslag som følger:

 

      1.     At der afsættes midler i finanslov for 1994 til reorgan­isering af A.M.B.A.'erne i bygderne.

 

      2.     At Upernavik kommune fremsender en ansøgning om tils­kud til etablering af vandforsyning i Søndre Uper­navik.

 

      3.     At der etableres bygdeelværker i Nutaarmiut, Naajaat og Tussaaq.

 

      4.     At der til bygder med een linieforbindelse til­godeses telefonforbindelse.

 

Ordninger i Sattut, at man har. Vi vil komme med en indtrængende anmodning om, at man indgår en dialog med kommunen i Kangaatsiaq.

 

 

Vi har prøvet på at udtale, at velplanlagte bygdeplaner skal udføres i den forbindelse her. Vi vil gerne gen­tage vore bemærkninger.

 

Vedrørende forbedringer af boligforholdene i bygderne, så har vi her fra talerstolen erindret, at vi i for­bindelse med politisk rundrejse i forbindelse med KNIs omstrukturering, at det, som kommunalbestyrelserne og bygderådene har udtalt, at der er behov for forbedring af boligforholdene i bygderne i fremtiden, det har vi udtalt og fastslået hermed igen.

 

Med hensyn til at Bygdeudvalget i fremtiden kommer på besøg til bygderne, det støtter vi meget, men vi vil også gerne indstille, at partier, som ikke er repræsen­teret i udvalget, også gives mulighed for at komme med på rejserne.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Bemærkning til betænkning fra Landstingets udvalg for bygdeudvikling har jeg følgende bemærkninger:

 

Bygdebefolkningen er vore medborgere, vore medmenne­sker, som vi gerne vil arbejde for nøjagtig på lige vilkår, som for os selv. Udtalelser, hvis betydning kan forstås således, er dels ved nærværende møde blevet udtalt vedrørende bygdebefolkningen.

 

Sådanne udtalelser har så megen sandhed i sig, at ingen har kræfter til at modsige dem. Men når man ser på de reelle forhold, kan man se, at sådanne citerede ud­talelser i de senere år har mistet alt for meget af deres kraft, især når man tænker på bygderne i yderdi­strikterne.

 

 

Af nærværende betænkning fra udvalget for bygdeudvik­ling kan man se, at meningsdannelsen i udvalget efter behandling af de forskellige forslag er meget ­tro­værdi­ge og må siges at harmonere godt med den foran citerede meningstilkendegivelse.

 

Dels er der tale om tiltrædelse af anlæg af elværk selv i meget små bygder, og dels er der tiltrædelse af udbygning af telefon­net­tet. Det er meget smukke toner, og hvor må de være behagelige at høre, når man er bygdebeboer.

 

Vi er vel allesammen enige om til stadighed at udbygge bygderne i takt med byernes udbygning. Men før en endelig vedtagelse af en sådan beslutning er jeg noget i tvivl om, om vi alle har gjort os denne nødvendige og meget vigtige tanke klart, og det er, at sådanne be­slutninger om en fortløbende udbygning af nye facilite­ter kan give risiko for, at der sidenhen skabes især økonomiske problemer for de familier, der bliver bru­gere af faciliteterne.

 

Især når sådanne kostbare ud­bygninger ikke efterfølges af bygdernes helt nødvendige behov for udbygning af erhvervsfacili­teterne.

 

Når man under et ser på indtjeningsmulighederne på bygderne, er det fremtrædende ellers mulighederne for produktion, som dog næsten er helt forsvundet i disse tider med vanskeligheder i fiskeforekomsterne.

 

Desværre giver vi derfor på den anden side bygderne vanskelig­heder som følge af vore bestræbelser på at give dem bedre faciliteter, uanset hvor gode vore intentioner er.

 

Vi skaber grundlag for en restance­problematik for mennesker, der førhen ellers aldrig har kendt til en sådan problematik.

 

For mange år siden åbnede verden sig for os, mens vi boede på små beboelsessteder blandt folk, der levede i tryghed, folk, der havde selvtillid, folk, der hjalp hinanden, folk med livstålmod og uden bange anelser for morgendagen, folk, der baserede deres liv alene på, hvad deres land kunne give dem. Hvilket lykkeligt folk, selvom de ikke havde de mange moderne faciliteter.

 

Jeg er vidende om, at der stadigvæk findes folk, der gerne vil leve under sådanne forhold. Men vi har nu i dag ændret vore livsvilkår sådan, at der ikke gives store muligheder for folk, der ellers gerne vil leve sådan.

 

Det er rigtigt, at vi har igangsat en udviklling, som ikke er til at standse på forskellige områder i be­folkningen, og herunder har vi så også besluttet en udbygning med hensyn til bygdebefolkning­en, da vi jo ikke kan undlade dem i udbygningen.

 

Derfor er det blevet en af vore vigtige politiske forpligtelser at udbygge forholdene for bygdebefolk­ningen på nøjagtig lige vilkår, som for resten af befolkningen inden for boligområdet, undervisningsom­rådet, sundhedsområdet, erhvervsmulighederne og hvad angår, hvad man har behov for. Derfor kan vi også på ingen måde flygte fra vore for­pligtelse til at behandle dem på lige vilkår under behandlingen af de forskellige investeringer.

 

I forbindelse med en debat om bygdeforholdene på et tidligere tidspunkt udtalte jeg, at såfremt man skal have en velbegrundet bygdeudvikling, er det her vigtigt at prioritere bygder med de bedste produk­tionsmulig­heder højest.

 

I forbindelse med besvarelsen af min udtalelse blev det bl.a. anført, at en sådan udtalelse er et budskab om affolkning af bygderne. Min udtalelse var ikke ment sådan, men det var et budskab om, at man ikke bør at lade dem, der har det mest påtrængende behov fortsat at vente, men at udbygge for dem snarest muligt.

 

I forbindelse med vore bestræbelser på udbygningen af produk­tionsanlæggene i bygderne har vi dels brugt mange penge, men nogle af disse anvendes i dag mest kun som indhandlingssteder i stedet for at virke som produk­tionsanlæg, selvom de dels har muligheder for en gen­nemført produktion. Sådanne ordninger strider imod den planlagte udbygning af el- og telefonnetanlæg.

 

De planlagte udbygninger betyder jo mange udgifter for de kommende brugere. Derfor er det svært at forstå, at man på den side gennemfører udgiftskrævende udbygnin­ger, mens man på den anden side berøver befolkningen ind­tjenings­mulighederne. Derfor må man snarest tage stil­ling til at rette denne fejltagelse op.

 

Må jeg med disse udtalelser gentage følgende:

 

Vi har allerede lovet bygdebefolkningen at behandle dem på lige vilkår, som resten af befolkningen, og derfor må vi gennemføre udbygningen af deres forskellige behov efter en nøje priorit­ering, såfremt vi ikke skal bryde vort løfte, og dette ønsker jeg ikke fra min side.

 

 

Med disse ord vil jeg til slut bemærke, at jeg er enig med udvalget i de forskellige meninger og indstillinger udvalget har taget.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker for partiordførernes indlæg, nemlig at et enigt bygdeudvalg har det, der blev udtrykt i betænk­ningen, at der er forståelse omkring de uddybende emner, og flere af dem, så som Siumuts ordfører Jonat­han Motzfeldt og Jakob Sivertsen fra Atassut kom ind på den smidige løsning, der er sket i Nioqornaa­suk, til dette vil jeg lige komme med en redegørelse.

 

M.h.t. Akulliit Partiiats opfordning, at de ind­trængen­de anmoder om forhandling med kommunalbestyrel­sen i Kan­gaatsiaq, dertil skal jeg udtale, at dette allerede er sket. Vi har lavet en aftale med delegatio­nen fra Kangaatsiaq, som vedrører Niorqornaasuk, Attu og Igin­ni­ar­fik i Kangaatsiaq kommune. Det vil sige, vi har lavet en ordning i fuld forståelse med kommunalbe­styrelsen i Kangaat­siaq.

 

Med hensyn til ordningen i Niorqornaasuk, der mener jeg, det er en fornuftig disposition, fordi samtlige indhandlinger er faldet i mængden i Kangaatsiaq kommune fra 3.000 tons årligt ca. til 2.000 tons årligt. Derfor m.h.t. et enligt produktionsanlæg i Niorqornaasuk med 10 mill. kr, det har vi stoppet, at vi ikke fandt det hensigstsmæssigt at bygge en fiskefabrik til 10 mill. kr., hvor der ikke findes råvarer

 

Vi har i for­ståelse med kommunalbestyrelsen bevirket, at bevil­lingen forbliver i Niorqornaasuk, og at disse bliver udbygget et produktionsanlæg med kombi­neret servicehus og indhandlingsanlæg. Vi har gjort det i fuld samarbej­de med Royal Greenland, således at der er tale om en dobbelt eller tredobbelt, der er tale om et produk­tionsanlæg, om et køleanlæg, som kan nedkøle produkter­ne og som det tredje med et servicehus, som skal bruges af bygden.

 

Hvis og såfremt at fisken kommer tilbage, så vil dette kombi­nerede servicehus og pro­duktionsanlæg laves om til et totalt produktionsanlæg, således at vi 1996 ifølge planerne, vil kunne bygge et servicehus i Niorqornaa­suk, men når tiden nærmer sig, skal man vurdere, om der er behov for et helt produktionsanlæg, eller om man bliver nød til at flytte servicehuset.

 

Vi mener også fra Landsstyret, at denne løsning er en smidig løsning, som vi har gjort det i samarbejde med både Royal Greenland og Kangaatsiaq kommune, som er økonomisk forsvarlig samt skal være til bedre gavn for bygdebeboerne.

 

To ordførere nemlig Jakob Sivertsen fra Atassut og Nikolaj Heinrich fra Issittup Partiia kom ind på, at selv om bevilling­erne er store til faciliteter, at disse, når man tænker på, at disse vil være til om­kostninger til bygdebeboer­ne, at man har givet nogen bevillinger og glemt pro­duktionsanlæggene, det mener vi ikke fra Landsstyret, og vi er i fuld forståelse med udvalget i, at de totale midler til 1994 har været foreløbig 134,3 mill. kr., men at i forbindelse med en samlet løsning til samtlige produktionsanlæg i bygder­ne, det er blevet forhøjet med omkring 40 mill. kr. til bygdeproduktionsanlæggene, således at man foreslår omkring 150 mill. kr. til bygderne i 1994, fordi man skal bevilge forskellige mange ting, og Siumuts ord­fører nævnte vigtigheden af, at der er behov for forbe­dring af boligforholdene i bygderne.

 

Jeg skal som et eksempel nævne, at når vi afgiver 160 mill. kr., så skal det gerne være fordi, det er således til boligforhold i bygderne eller boliger i bygderne 40,5 mill. kr.

 

Jeg skal også huske på, at man i bygderne også bruger selvbygger­huse i stort omfang, derfor kan der bygges temmelig mange huse af disse, og selv overslag­sårene vil der være afsat lidt over 40 mill. kr. til forbe­dring af boligforholdene, og de andre som vi skal afgive midler til, det er produk­tionssteder og ind­handlings­steder, således at de opfylder kravene, der er stillet, og det er ca. omkring 40 mill. kr. til disse.

 

Derudover udbygning af telefon med årlig 9 mill., og de skal gerne bruges til næste år, og andre bevillinger til f.eks. elværker og lignende i bygderne 35 mill. kr., det vil sige incl. kommunernes andel, og som noget nyt, som Landsstyret har foreslået, at vi fra og med 1994 m.h.t. ordning omkring affald for bygderne, det vil sige bygning af små forbrændingsanlæg, som hvert år skulle bevilges fra og med 1994.

 

KNI-Service skal også lave nogen byggerier omkring 9 mill. kr. årligt til helistop, til kajanlæg, til forbe­dring af sundhedsfor­holdene i bygderne, og der skal også være midler til kulturelle tiltag og til uddannel­sestiltag.

 

Jeg skal også ikke mindst udtale, at der skal også bruges midler til socialområdet. Det vil sige, man har lavet nogen, man kan ikke sige, at der er lavet nogen faciliteter uden at have glemt indtjeningsmulighederne.

Det skal ikke forstås derhen. Det skal ikke kun bruges til forøgelse af bygdebeboernes omkostninger, der skal laves nogen forbedringer på telefon og forbe­dring af lytteforholdene til KNR, og man skal bane vejen for, at bygderne direkte kan se sam­tidigheds-TV, og det kan endda være nogen forbedringer til bankbe­tjening.

 

Det er ikke således, det er ikke kun forøgelse af de kommende omkostninger, det er også en forbedring af servicen, men bygdebeboerne ved, at når man bruger telefonen længe, så koster det også mere, det er ikke noget forunderligt, men bygderne har jo ønsket, at der sker en udbygning af telefonnettet også i bygderne.

 

Jeg er glad for, at samtlige partiordførere, at man har en tilslutning om vore udbygninger af produktion­sanlæg i tæt samarbejde med Royal Greenland, og at arbejderne både i Niaqor­nat, Qeqertarsuatsiat, at man bevilger, således at man undgår lukning, at man går ind for det, og jeg skal også lige erindre om, at efter en ekstraor­dinær forhandling med Arsuk, så har man lavet et eks­traordinær ordning, således at Royal Greenland og efter forhandling med Arsuk A.M.B.A, at man har indledt forhand­ling med Landsstyret og Arsuk A.M.B.A. indbyr­des, således at man indgår en aftale om, at der landes råvarer, der er købt udefra og så til Arsuk A.M.B.A., d.v.s. det er noget, man har medtaget udover det, der er blevet nævnt i betænkningen.

 

Uden yderligere bemærkninger, er jeg glad for, at samtlige partier støtter bevillingerne også Akulliit Partiiat.

 

Bendt Frederiksen, Siumut, landstingsformand:

Jeg har til Landstingets efterårssamling indsendt flere forslag, og en del af disse forslag er blevet henvist til behandling i Landstingets Bygdeudviklingsudvalg.

 

Som forslagsstiller er jeg glad for, at samtlige mine forslag er blevet godkendt. Først m.h.t. det første, som vedrører vandfor­syning i Søndre Upernavik. Jeg har forstået, at forslaget skal indarbejdes til planlæg­ningsarbejdet i Upernavik, og når planlægningen først er færdig, at Hjemmestyret yder midler, og at dette er støttet fra Bygdeudviklingsudvalget, således at vand­forsyningsproblematikken i bygden vil blive lettet temmelig meget.

 

Jeg vil håbe, at nærliggende bygd, det er Kangersu­atsiaq, at jeg på et senere tidspunkt fremkommer med et forslag, at man lige netop der har samme problematik, at man der vil have lige så stor forståelse for for­slaget.

 

Jeg kan udtale, at i 1983, at i Upernavik i samtlige bygder har GTO allerede lavet nogle undersøgelser omkring helårsvandfor­syning og ellers lavet nogle planlægninger, men fra statens side, som dengang var den, der var finansierende, at der ikke var ydet be­villinger, at dette ikke var blevet realiseret, og dengang kendte man heller ikke til et omvendt osmosean­læg, og derfor mener jeg, at kommunens anmodning med hensyn til, at den skal lave nogen planlægning, at det ikke kan være parate, men jeg håber at man så vidt hurtigst muligt kan få dem realiseret.

 

Med hensyn til mit andet forslag, at der skal bygges bygdeelfor­syningsanlæg henholdsvis i Nutaarmiut, Naa­jaat og Tussaaq og et gammelt kommunalbestyrelses lige før valget har ellers kommet med et forslag, som er blevet støttet fra Bygdeudviklingsudvalget, og jeg vil gerne udtrykke min tak over, at min henvendelse om, at der kommer en orienteringsrejse til bygden derover, det er blevet realiseret.

 

Jeg mener også, at sådanne ind­hentning af oplysninger i for­bindelse med rejser, at det har været til stor gavn til sådan finansiering, og jeg vil gerne hermed udtale, at sådan en rejseform kan være til gavn.

 

Jeg har 2 kommentarer til partiordførerne da det blandt andet blev nævnt fra Issittup Partiia, at det er ufor­ståeligt at man opretter faci­liteter som vil være til omkostning for bygderne.

 

Med hensyn til bygder med kun én telefonlinie som derfor ikke har mulighed for at få bankservice ligesom alle andre borgere, idet der ikke er mulighed for transmission, derfor bør der findes en løsning således at man lige­stiller dem med alle andre.

 

Det samme er tilfældet med hensyn til bygdeelværker. I dag bruges der generelt benzindrevne generatorer og disse er væsentligt dyrere i forhold til solardrevne ge­neratorer, også hvad angår almindelig drift.

 

Derfor håber jeg at der er for­ståelse for de 2 nævnte forhold, da løsningen vil medføre mindre omkostninger for be­boerne.

 

Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets Byg­deudvalg:

Det er meget glædeligt at samtlige partier roser os for et veludarbejdet opgave, det giver os styrke og lyst til at arbejde videre.

 

Hertil er forbundet meget store og omfattende opgaver som har stor berøringsflade med økonomien og når vi 3. behandler landstingsfinansloven vil de i princippet blive godkendt, og derfor vil vi udtrykke vores glæde i forbindelse med behandlingen af dagsordenens punkt 14 og vi skal med glæde stemme for Finansloven.

 

Med hensyn til vandforsyningen i Søndre Upernavik, skal jeg lige præcisere at man i Finansloven for 1995 ellers har afsat 2,5 mio. kr. til oprettelse af vandforsy­ning. I 1985 og 87 havde man ligeledes afsat midler og man har også på et senere tidspunkt afsat midler der­til, men da kommunen ikke har brugt denne mulighed ved at indsende ansøgning er det ikke blevet til noget. Dette er blot en præcisering.

 

Med hensyn til produktionsanlæggene i 15 bygder, hvor udbygningen skal påbegyndes i 1994 og i 2 af bygderne skal disse fær­dig­gøres i 1994, dette finder vi meget til­fredsstillende.

 

En del af grunden dertil er, at Royal Greenland har fået en særskilt afdeling for bygdeservi­ce, det er lovende. Når der er så mange udbygnings­opgaver håber jeg, at man sikrer at disse igangsættes så snart be­villingerne er godkendt, d.v.s. til næste år.

 

Og med hensyn til A.M.B.A'erne som blot står stille  selvom der er behov for at de kommer i gang igen, og her tænkes på at såfremt Finansloven bliver ved­taget, kan disse over­tages af Royal Greenland således er der mulighed for at disse A.M.B.A'er starter op igen, idet bygdebe­boernes største indtjeningsmulighed er der.

 

Med hensyn til f.eks. indhandlingsanlæg, en lille fabrik Ikerasak, jeg har ikke hørt om et lille byg­deproduktionsanlæg som kører med flere mio. kr. i overskud.

 

Der er nok af råvarer i Nordgrønland, derfor er der også behov for udbygning af anlæggene i Nord­grønland, ligesom der også er behov for udbygning andre steder.

 

Jeg vil som menigt landstingsmedlem udtale at Lands­styret har udarbejdet nogle initiativer meget grundigt og det er meget taknemmeligt for byg­debeboer­ne at man ved oprettelse af denne lov kan få oprettet så mange beskæftigelsesmuligheder og pladser i bygder­ne, og jeg mener at koalitionsregeringens formål er at man her i 1994 kan forudmønte bevillingerne med hensyn til ind­handlings- og produktionsstederne.

 

Mange tak.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Det er blot det som jeg ikke kom ind på i mit første indlæg, også fordi andre ordførere ikke kom ind på det. Det jeg her vil fremkomme med er noget jeg har tænkt over i flere år.

 

Vi hører især via pressen at der internt i socialom­råder i bygderne er forskellige vilkår. Jeg vil gerne til efterretning for Bygdeudviklingsudvalget nævne, at man efter nyvalg til bygderådene kunne samle de nye bygderådsmedlemmer til en slags kursus eller samråd, så de der kan blive orienteret om gældende love og forord­ninger, således at bygdebeboerne får mere klarhed over deres egne vilkår, således at bygderne får en bedre service, vi hører jo at de har ringere vilkår. Jeg ønsker dette gennem­ført, da man derigennem kan få forbedret bygdebeboernes vilkår.

 

Til det som Bendt Frederiksen nævnte i sit indlæg, skal jeg lige udtale at Bendt Frederiksen har misforstået mig lidt, idet jeg støtter det udvalg der indstiller hans forslag bliver realiseret, men fordi jeg udtalte at de har fokuseret på landsbasis, da jeg mener at når der er omkostninger forbundet med det, at vi så på den anden side gør noget for at forbedre indtjeningsmulig­hederne, især på om­råder hvor der på nuværende tids­punkt ikke findes muligheder.

 

Jeg kender en bygd, hvor der findes temme­lig mange muligheder, hvor man har fået udbygget tele­fonanlægget, men hvor omkring halvdelen af abonnenterne i løbet af 2 år ikke længere har telefon, da de ikke har mulighed for at betale deres telefonreg­nin­ger.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Landsstyreformanden udtalte at mit indlæg skal forstås såle­des, at Atassut ikke er tilfreds med elværkerne og produktions­stederne, det er ikke vores mening.

 

Vi udtalte klart, at vi fra Atassut er stolte over at have medvirket aktivt i udviklingen af den ud­bygningen som nu kommer i gang. Men når man tænker på forholdene i dag så er der så mange produktionsanlæg i bygderne som trænger til renovering, at man bliver nødsaget til at prioritere disse først.

 

Jeg kan komme med et ek­sempel, f.eks. Sermiligaq hvor man tidligere her i Landsstin­get har besluttet at produktionsanlægget skal oprettes i 1994, og hvis produktionsstedet skal kunne køre i henhold til krave­ne, så skal både el- og vand­forsy­ningen blive færdig­gjort, disse er blevet reali­seret men de ting der skal munde ud i flere i beskæfti­gelse det blev udsat, det er på baggrund af disse jeg tænker på at når kommunen har opfyldt disse krav så skal det gerne udmøntes i at de

 

næste der har med beskæfti­gelsen af gøre også bliver realiseret. Det er blot for at præcisere disse jeg kommer ind på det indlæg.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Da landsstyreformanden takkede os specielt omkring vores støtte til bygderne, vil jeg hermed særskilt takke landsstyreformanden.

 

Vi har aldrig været imod bygderne, vi plejer at støtte bygderne så vidt muligt, og det vil vi også fortsætte med.

 

Ligesom vi her har udtalt vil vi gerne have, at man får udmøntet bevillingerne til bygderne til korrekt brug, dette spørgsmål blev ikke besvaret kon­kret her.

 

Med hensyn til at Bygdeudvalget kommer på rejse til bygder­ne vil vi gerne indstille, at partier som ikke er repræsenteret i Bygdeudvalget får mulighed for at komme med i rejserne. Bag­grunden dertil er at vi i forbindel­se KNIs omstrukturering kun kom til byerne, da det blev udtalt at partier­nes deltagel­se i sådanne ikke-valg­kamps-rejser jo er meget inter­essante også fordi jeg regner med at byg­debeboerne også har sådanne ønsker, derfor fremkommer jeg med en sådan anmodning.

 

Landsstyreformanden:

I forbindelse med vandforsyningen i Søndre Upernavik vil vi fra Landsstyret tilskrive kommunalbestyrel­sen i Upernavik, at Landstinget og Landsstyret finder det vigtigt at Søndre Upernavik og Upernavik Kommune har et samarbejde omkring løsningen af vandforsynings­problemet og at der er behov her for.

 

Idet disse problemer som Bygdeudvalget i sin rejse og som Finansudvalget også har påpeget i sine rejser, har vi ellers evnen og lysten til at realisere disse men vi vil vente på at Upernavik Kommune, og derfor vil vi direkte skrive til Upernavik Kommune, også fordi at dette blev påkrævet fra Atassut, og ud fra påpegninger fra udvalget at jeg hermed kan love at man sender et brev til kommunalbestyrelsen i Upernavik.

 

Udvalgsformandens tak til Landsstyret er vi også meget glade for. Jeg håber også at udvalgets og vores tætte samarbejde vil fortsætte til gavn for bygderne.

 

Til sidst skal jeg udtale at der er sket en omstruk­turering inden for Royal Greenland, idet Royal Green­land-Service er blevet oprettet, denne vil være til stor gavn for bygdebeboerne og produktionsstederne i yderdi­strik­terne, således at de vil kunne køre mere velplan­lagt i fremtiden, idet man i Royal Greenland Service har planer om grønlandsk producerede madvarer, dette vil også være medvirkende til et øget indtjening i bygder­ne.

 

Med hensyn til det som Issittup Partiia kom ind på skal jeg sige at Royal Greenland-Service har planer om at f.eks. i yder­distrikerne eksempelvis Uummannaq, Uperna­vik, Ammassalik og andre yderdistrikters bygder ned­sætter et udvalg som skal være et samarbejdsorgan med henblik på et samarbejde med bygdebeboerne, og jeg håber at kommunalbestyrelserne og bygderådene i for­ståelse vil være samarbejdsvillige i Royal Greenlands tiltag.

 

Med hensyn til bygdetelefoner og udbygning af disse, der mener jeg at bygdebeboerne selv må sørge for be­taling af deres telefonregninger, det er jo ikke billi­gere for bybe­boerne.

 

Man er nødsaget til at lukke bygdebebo­ernes telefoner ligesom man også gør det ved mange bybeboeres telefoner når de ikke betaler deres regninger.

 

Med hensyn til Bjarne Kreutzmanns ønske om at deltage i rejserne, d.v.s. Akulliit Partiiats deltagelse i rej­serne, jeg mener ikke at vi fra Landsstyret kan sige noget, det vedrører Landstingets arbejde, og det er så Landstingets udvalgsmedlemmer og embedsmænd der får accept til at rejse, denne KNI-rejse er noget vi selv planlagte fra Landsstyrets side, og det er så Lands­styret selv der har bekostet den, men når der er tale om udvalgsarbejde i forbindelse med rejser om ikke-medlemmer kan deltage, det kan jeg ikke klart svare på men dette kan undersøges.

 

Grunden til at jeg særskilt takkede Akulliit Partiiat

er, at de fremkom med et imødekommende ord over for bygder­ne.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Med hensyn til bygderne har vi altid tilkendegivet vores støtte, det vil vi også gøre i fremtiden men det jeg gerne vil erindre om, at man i pressen har fået det fordrejet således, at vi er imod bygderne det er over­hovedet ikke tilfældet.

 

Forskellen som vi gerne vil have at folk forstår, det er at man tager stilling til at bygder uden muligheder for erhverv, hvad skal der ske med dem, også fordi bygdebeboerne også skal være klar over dette, jeg mener at disse må adskilles for vi er overhovedet ikke imod bygderne, vi støtter dem tværtimod.

 

Landsstyreformanden:

Til Akulliit Partiiats formand skal jeg udtale at i henhold til mine ord har jeg ikke udtalt at Akulliit Partiiat er imod bygderne, men jeg takker for at de kommer med kærkomment udtalelser vedrørende bygderne, også mere kærkomment end dem vi tidligere har hørt.

 

Fra Akulliit Partiiat plejer vi også at høre at bygder uden muligheder for erhverv ikke skal udbygges, vi efter­lyser tilkendegivelser om hvad det er for nogle bygder der er tale om med navnsbenævnelse, ikke nu men senere i en anden sammenhæng.

 

De siger at de er imod bygdeudbygning på visse bygder, det er svært at forstå, når de bare siger visse bygder, vi vil gerne vide hvilke bygder.

 

Mødeleder:

Man kan således udtale at der til betænkningen fra Landstingets Bygdeudvalg er tilslutning fra samtlige.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats ønske, blev det lovet at ønsket skal tilgå til Formandskabet.

 

Lands­styre­formanden sagde at man var nødsaget til at skrive et brev ved­rører opgaver i Uperna­vik Kommune, hvis man skal sørge for at op­gaverne bliver rea­liseret.

 

Punktet sluttet.