Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 43-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 25. oktober 1993

 

Dagsordenens punkt 43.

 

 

Betænkning afgivet af Fiskeriudvalget.

(Formanden for udvalget, Jakob Sivertsen, Otto Steen­holdt, Ole Lynge, Pavia Nielsen og Atassut)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Det er dagsordenspunkt 43, betænkning afgivet af Fi­skeriudvalget, som vi skal starte med, og jeg vil foreslå, at vi ikke medtager de enkelte medlemmers forslag enkeltvis, men går direkte over til udvalgets formand.

 

Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets Fi­skeriudvalg:

Udvalget har følgende medlemmer:

Landstingsmedlem Pavia Nielsen, formand, Siumut

Landstingsmedlem Kaj Ege­de, Siumut,

Landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit,

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atas­sut,

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.

 

Efter anmodning har Fiskeriudvalget under møder afholdt den 30. september, 6. oktober, 13. okto­ber, og 21. ok­tober 1993 behandlet følgende forslag, der af Landstin­gets Formandskab er henvist til behandling i udvalget:

 

      1)     Landstingsmedlem Ole Lynges forslag om en generel de­bat om fiskerier­hvervet samt genbearbejdelse af overordnet planlægning for erhvervet for de kom­mende år.

 

      2)     Landstingsmedlem Konrad Steenholdts forslag på veg­ne af Atassut vedrørende generaldebat om fan­gernes samt jolle- og kystfiskernes eksistens­grundlag, set i lyset af de svigtende fangst- og fiskerimu­ligheder.

 

      3)     Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag, om at Lan­dsstyret og fiskerior­ganisationerne snarest sætter sig ved forhandlingsbordet for at undgå for vari­erende ind­handlingspriser ved at aftale mindstepriser for alle fiskearter for hele året.

 

      4)     Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om for­søg­sfiskeri i 1994 i Am­massalik Kommune, samt

 

      5)     Landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag om æn­dring af Landstingsforord­ning nr. 6 af 13. maj 1993 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug". Oven­nævnte har Lands­tingets Præsidium optaget som dagsordenspunkt 43.

 

Fiskeriudvalget blev orienteret om, at landsstyremed­lemmet allerede har nedsat en arbejdsgruppe, som har med landstingsmedlemmerne Ole Lynges, Konrad Steenho­ldts og Otto Steenholdts forslag at gøre, bestående af KNAPK, Royal Greenland, Fiskeridirektoratet, Grøn­lands Fiskeriundersøgelser og Grønlands Statistiske kontor. Endvidere vil Økonomidirektoratet og Direk­toratet for Han­del og Industri, samt APK blive in­volveret.

 

Udvalget konstaterede at arbejdsgruppens kommende rap­port, vil blive fremlagt på Landstingets forårs­samling i 1994. Formålet er, at kortlægge den nu­værende struk­tur i det indenskærs fiskeri, dels at fremkomme med forslag til fiskeriets og fangerer­hvervets fremtidige struktur.

 

Fiskeriudvalget konstaterede, at arbejdsgruppen vil behandle følgende emner:

 

 

      1.     Beskrivelse af den nuværende flåde, såvel kuttere som joller og hundeslæ­de erhvervene.

 

      2.     Beskrivelse af fabrikskapaciteten i byerne og i bygderne.

 

      3.     Beskrivelse af ressourcens fordeling i alle byer og bygder.

 

      4.     Forslag til hvorledes flåde kapaciteten tilpasses til ressourcen.

 

Endvidere har Fiskeriudvalget konstateret, at ar­bejds­gruppens rapport desuden vil behandle følgende emner indenfor fangerer­hvervet:

 

      -       Hvalfangst og flåde,

 

      -       hvid- og narhvalfangst, flåde og joller,

 

      -       sælfangst,

 

      -       rensdyrjagt,

 

      -       moskusoksejagt,

 

      -       jagt med hundeslæde.

 

Der blev endvidere givet udtryk for tilfredshed i

Fi­skeriudvalget omkring ar­bejdsgruppens tanker om regi­strering af erhvervsjoller og hundeslæder til er­hvervs­mæssigt formål. Kun af den vej kan man finde ud af, fordelingen af disse langs kysten og for erhvervsfan­gernes hundeslæder i Nord- og Østgrønland. Ligesom det kun ad den vej vil være muligt at pri­ori­tere erhvervs­fangerne i forbindelse med indhand­lingsbe­grænsninger m.v.. Endvidere vil registreringen medføre en bedre rapportering af fangster til brug for Grøn­lands Sta­tistik, således at vi kan få et mere nuanceret billede af fangererhvervet i frem­tiden.

 

Et enigt Fiskeriudvalg kan tilslutte sig den af ar­-bejd­sgruppen foreslåede kort­læggelse af den nuværende struktur i det kystnære fiskeri.

 

Udvalget indstiller derfor, at arbejdet med de tre for­slag fra landstingsmedlem­merne Ole Lynge, Konrad Steen­holdt og Otto Steenholdt afventer arbejdsgrup­pens endelige rap­port med forslag til den fremtidige struk­tur og omlæg­ning af tilskuds­ordningerne i er­hvervet og ændringer til eksisterende regelværk, der fremmer strukturtilpas­ningen, til Landstingets for­årssamling i 1994, idet udvalget mener, at Lands­tinget vil få mere ud af debat­ten.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at der igangsættes et forsøgs­fiskeri i 1994 i Ammassalik Kom­mune.

 

Fiskeriudvalget konstaterede, at direktoratet for Fi­skeri, Fangst og Landbrug sammen med Grønlands Fi­skeri­undersøgelser, KNAPK og Royal Greenland har planer om, at rejse til Ammassalik og at dette vil ske lige efter nuværende landstingssamlings afslut­ning. Endvidere blev udvalget orienteret om, at arbejdsgruppen omkring Am­massalik har holdt det 1. møde med repræsentan­ter fra Ammassalik Kommune i Nuuk den 7. oktober 1993.

 

På det fremlagte grundlag og med den fremlagte plan­læg­ning tilslutter Fiskeriud­valget sig, at lands­tingsmed­lem Jakob Sivertsens ønske kan realiseres.

 

Fiskeriudvalget vil i forbindelse med det foran nævnte foreslå, at der indenfor de næste par år påbegyndes un­dersøgelser af alle fjorde og områder, fra Kap Farvel til Ammassalik, med henblik på en kortlægning af om­rådets fiskerimulighe­der.

 

Fiskeriudvalget mener, at lige netop strækningen fra Kap Farvel til Ammassalik kan supplere grønlandske fi­skeres mangel på torsk og andre arter, især nu hvor torsken helt er forsvundet fra vestkysten, og landan­læggene mangler råvarer. Udvalget skal derfor anbefale, at der snarest tages initiativ til under­søgelserne af området. Man skal derfor anmode Grøn­lands Fiskeriunder­sø­gelser om, at der i.f.m. plan­lægningen af de kommende års undersøgelser pri­or­iterer området fra Kap Farvel til Ammassalik meget højt.

 

Landstingsmedlem Pavia Nielsen har foreslået, at lands­tingsforordning nr. 6 af 13. maj 1993 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug skal ændres.

 

Vedrørende forslaget om ændringen af landstingsfor­ord­ningen, tog udvalget til efterretning, at Lands­styret forventer at der kan gennemføres en admini­strativ løs­ning, således at de problemer der har været med lånene i Danmarks Fiskeri­bank kan løses.

 

Derfor finder udvalget det ikke nødvendigt, at lan­ds­tin­g­sforordningen ændres.

 

Landsstyreformanden orienterede Fiskeriud­valget om KIS' om­orga­ni­sering. Man meddelte at KIS' nuværende regio­nale kontorer nedlæg­ges og at det frem­tidige centrale kontor placeres i Ilulissat med èt re­gional­kontor i Qa­qortoq.

 

Udvalget ønsker, at driften af den nye organisation, skal være fleksibel og konsulent­for­midlingen på kysten må ikke forringes.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg skal på Landsstyrets vegne takke for den betænk­ning, som Landstingets Fiskeriudvalg i enighed har afgivet.

 

Landsstyret er ellers, som udvalget har be­mærket, opmærksom på de problemer som det indenskærs fiskeri har, og Landsstyret vil som nævnt i betænk­ningen frem­lægge en rapport til drøftelse på forårssam­lingen med et forslag til en fremtidig struktur i det in­denskærs fiskeri.

 

Grønland har gennem kondemneringsordningen og det reguleringssystem, der blev indført i 1990 for den havgående flåde opnået en strukturtilpasning, der er uden sidestykke. Den havgående rejeflåde er således reduceret fra 51 fartøjer i 1991 til 35 fartøjer i 1993, og tilpasningen er endnu ikke helt afsluttet, idet man regner med, at yderligere 2-4 trawlere kan forventes udtaget i 1994.

 

Denne tilpasning var ikke sket uden en aktiv med­virken fra erhvervets side, og det er med glæde, at Lands­styret har konstateret, at KNAPK er indstillet på at medvirke ligeså aktivt i processen for det indenskærs fiskeri, som APK var det i tilpasningen af det hav­gående flåde.

 

Landstyret er enig i udvalgets indstillinger omkring forsøgsfiskeri ved Østgrønland i 1994. Landsstyret vil anmode Fiskeridirektoratet om i samarbejde med Grøn­lands fiskeriundersøgelser at planlægge og udføre forsøgsfiskerier i 1994.

 

Arbejdet er som udvalget nævner allerede påbegyndt, idet en delegation fra Hjemmestyret, Royal Greenland og KNAPK rejser til østkysten lige efter afslutningen af denne samling.

 

Landsstyret er af den opfattelse at fiskere fra Syd­grønland, som ikke har fiskerimuligheder for tiden skal indrages i forsøgsfiskeriet, således at det kan vur­deres om ressourcerne kan udnyttes kommercielt.

 

Vedrørende KIS er jeg på Landsstyrets vegne glad for, at udvalget har taget Landsstyrets beslutning om en delvis centralisering af funktionen i Ilulissat, med bibeholdelse af et enkelt regionalt kontor i Qaqortoq til efterretning.

Det har for Landsstyret været magtpåliggende, at få placeret den nye KIS-funktion uden for Nuuk, da det er i tråd med Landsstyrets regionaliseringspolitik. Valget af en by i Diskobugten er gjort, dels fordi det er her Erhvervsstøtteudvalget har de største udlån, dels fordi de ligger tæt på den nordgrøn­landske region, hvor der i de seneste år er kommet mange nye fartøjer til.

 

At valget faldt på Ilulissat er derfor naturligt, eftersom det er regionens trafikknudepunkt.

 

Det er klart, at den nye organisation vil blive pålagt en ny rejseaktivitet, men det er Landsstyrets opfattel­se, at dette ikke vil give nævneværdige problemer, da rejseaktiviteten allerede er meget stor.

 

Det er Lands­styrets opfattelse, at servicen af fi­skerne ikke vil blive forringet af nyordningen, vi forventer tvært­imod at servicen forbedres, idet det faglige niveau i det centrale kontor vil blive styr­ket i for­hold til den nuværende organisation.

 

Endvidere vil erhvervet få indflydelse på driften af KIS gennem et samråd med repræsentanter for KNAPK og værfterne. Samrådet skal være rådgivende overfor

Fi­skeridirektoratet i sager vedrørende KIS.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg betænkningen om et svar til Landstingets velvillige behandling.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut er tilfreds med Fiskeriudvalgets behandling af de enkelte landstingsmedlemmers forslag.

 

Vi konstaterer, at der nu er nedsat en arbejdsgrup­pe, der skal arbejde med udredning af problemerne i det kystnære fiskeri, fangst samt produktionsanlægge­ne såle­des, at Landstinget til forårssamlingen får et grundlag for drøftelse af disse forhold. Vi håber, at dette arbejde får en høj priorietet i lands­styre­om­rådet for Fiskeri og Fangst. Siumut finder det afgøren­de, at Landstinget får et solidt udgangspunkt for sine be­slutninger.

 

I forbindelse med udredningsarbejdets igangsætning meddeles det, at der er tanker om registrering af erhvervsj­oller og hundeslæder, der anvendes til er­hvervsformål. Siumut finder, at dette tiltag bør gen­nem­føres uden at vente på Landstingets forårssamling, idet sådan en registrering i sig selv, ikke vil med­virke til konkretisering af forarbejdet til forårs­sam­lingen.

 

Siumut ser med forventning frem til drøftelserne af kystfiskeriets og fangererhvervets problemer til for­årssamlingen, og det er vores håb, at vi under sam­lingen kan nå frem til konstruktive langtsigtede  løsninger for erhvervene.

 

Siumut er ligeledes tilfreds med, at moniteringen af fiskeressourcerne i Ammassalik området genoptages. Dette arbejde bør gennemføres i nært samarbejde med de lokale fiskere, men samtidig bør erfarne fiskere fra vestkysten inddrages, således at deres erfaringer hurtigt kan tilgå Ammassalikfiskerne.

 

Siumut støtter på det kraftigste indstillingen om intensivering af undersøgelserne af fiskeressourcerne i de mange fjorde mellem Kap Farvel og Ammassalik med henblik på kommerciel udnyttelse af disse. Vi er viden­de om, at der er fiskerimuligheder i disse fjorde, men det er ikke klarlagt, hvordan disse kan udnyttes.

 

Vi håber, at disse undersøgelser kan resultere i nye muligheder for de betrængte fiskere. Vi ønsker, at dette arbejde priorieteres højt og gennemføres sna­rest af Grønlands Fiskeriundersøgelser, om nødvendigt ved ændring af dispositioner over midler til fiskeri­under­søgelser.

 

I forbindelse med ændring af KIS' organisering, ønsker Siumut klart at pointere, at dette må medføre forbedret servicering af fiskerne langs kysten. Samtidig skal Siumut, under hensyn til den lange kyststrækning og

 

Qaqortoq værftets rolle som producent af fartøjer til det kystnære fiskeri, kræve at Kis' filial i Qaqor­toq sikres permanent.

 

Til slut skal Siumut ønske, at en samlet afrappor­tering omkring de gennemførte undersøgelser af helle­fiskeres­sourcerne foretages snarest muligt. Denne afrappor­tering er vigtig for fortsat bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele vor tilslut­ning til den forelagte betænkning fra Fiskeriudval­get.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Betænkningen indeholder flere landstingsmedlemmers forslag, som har samfundsrelevante betragtninger. Be­tænkningen fylder ikke ret meget, og Atassut har føl­gende kommentarer:

 

Generaldebatten om fiskerne og jollefiskernes for­hold, som ellers var foreslået til denne samling, er desværre henvist til forårssamlingen.

 

Som forslagsstiller er det lidt nedslående, men i betragtning af landsstyremedlemmets initiativ til at nedsætte en stor arbejdsgruppe vedrørende disse for­hold, er det svært at komme uden om den kommende rap­port, der forelægges til foråret. Atassut accep­terer derfor udsættelsen. Vi ønsker arbejdsgruppen held og lykke med den store opgave, da tiden er knap, men vi forventer gode resultater, således at vi kan få rettet op på skævhederne i erhvervet.

 

Andre medlemsforslag er besvaret tilfredsstillende. Det er glædeligt, at fiskeriundersøgelserne i Sydøst­grøn­land prioriteres meget højt.

 

Vedrørende Landsstyrets reorganiseringsbestræbelser for KIS, mener Atassut at afdelingen i Qaqortoq bør bibe­holdes. Atassut mener, at Aasiaat afdelingen skal udbygges til at være centralkontor for KIS. Regional­kontoret er i forvejen placeret der og skal udbygges ved at supplere bemandingen.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi fra Inuit Ataqatigiit har den holdning, at det nuværende forhold indenfor fiskeriet som helhed, hvad enten det er de enkelte fiskernes levevilkår eller fiskeriflådens, eller vi taler om at finde andre alter­native produktionsmuligheder, er tilpasnings­evnen en vigtig faktor, som man må tage med i be­tragtning, i forbindelse med strukturtil­pasning til nye pro­dukter.

 

Blandt andet på grund af dette forhold har Inuit Ataqa­tigiit fremlagt et forslag om, at man i de kommende år og helst så hurtigt som muligt arbejder med en helheds­plan for fiskeriet, således at man kan have overblik over hvilke forskellige fiskerimulig­heder, vi har.

 

En helhedsplan kan uden tvivl påvirke andre erhvervs­grene positivt, som f.eks. værfterne, fabrikker og produktionsanlæg m.v. idet disse vil få mulighed for at planlægge mere seriøst, end det er tilfældet i dag.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for, at landsstyretområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har sat arbejdet i gang med en undersøgelse af mulig­heder­ne, for en helheds­løsning på forholdene omkring fiskeriet og planlægger at fremlægge resultatet af denne under­søgelse til Tingets forårssamling i 1994.

 

Vi tager således dette til efterretning og konsta­terer, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan tage en princip­beslut­ning p.g.a. manglende baggrundsmateriale.

 

Dog vil Inuit Ataqatigiit indstille overfor Lands­styret om at undersøge mulighederne for at erhvervs­støt­ten, kan åbne for jollefi­skerne, og kut­tere samt større fartø­jer til initiativer til at igangsætte en målrettet og rationel udnyttelse af de midler, der er til rådig­hed.

 

Inuit Ataqatigiit følger nøje den af Royal Greenland A/S planlagte forsøgsproduktion af nye fiskearter. Det er i dag aldrig så vigtigt, at vi finder alter­nati­ve eksportmuligheder, derfor er det vigtigt at blandt andet krabber, lodde, stenbiderrogn, uudnytte­de flad­fisk og mus­linger udnyttes bedre, end det er tilfældet i dag. Dette er vigtigt for de steder, hvor der er småt med de traditionelle arter i det kystnære fiskeri.

 

Vi skal i den forbindelse opfordre til, at man i disse bestræbelser etablerer samarbejde med KNAPK's lokale afdelinger, og at der i den forbindelse sik­res fabrik­kerne tilførsler af råvarer, ikke mindst i tæt samar­bejde med de lokale produktionsudvalg.

 

Inuit Ataqatigiit skal præcisere, at vi er enige i det meste af indholdet i betænkningen. Men med hen­syn til KIS, Konsulentformidlingen, kan vi ikke undlade at påpege, at man med hensyn til formidlin­gens reorgani­sering flytning i de enkelte enheder, efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt velbe­grundet.

 

Spørgsmålet om reorganisering af KIS kom frem første gang i løbet af 1992, og dengang var formålet, at de nuværende faciliteter på kysten skulle effektiviseres og styrkes. Det er lige­som om, at man begrunder ud­flytningen af eet af de eksisterende formidlings­steder med "beman­dingsvanskelighed", samt at man så vidt muligt samler formidlingen til det sted, der har flest ESU finan­sierede fartøjers hjemsted.

 

Inuit Ataqatigiit vil kræve overfor Lands­styret at genvurdere dette spørgsmål, og at man i forbindelse med reorganiseringen tager udgangspunkt i styrkelsen af de eksisterende faciliteter.

 

Afslutningsvis skal vi understrege Landstingets mu­lig­hed for at kunne indstille i så vigtige spørgsmål overfor Landsstyret, og at det er nødvendigt at Lands­styret tager skridt til at skabe en lovmæssig grundlag for dette til forårssamlingen 1994.

 

Fiskeripolitikken må tage udgangspunkt i, at den grøn­landske befolkning har ret til at udnytte de levende ressourcer og ejer disse tilfælles. Uanset hvilke fiskearter og uanset hvor disse befinder på kysten, må vore fiskere, uanset hjem­sted kunne ud­nytte ressour­cerne på lige for med de øvrige fi­ske­re.

 

Vi nævner dette på baggrund af den for nyligt ind­gåede aftale mellem lands­styreområdet for Fiskeri, Ilulissat kommune, KNAPK om at begrænse helle­fi­skeri­et hvor man "udelukkede" andre "ude­frakommende" fiskere, såle­des at disse først skal ansøge om at kunne fiske på området. Denne aftale er vi ikke tilhængere af, og vi vil opfor­dre til, at man i de fremtidige kvotetildelinger eller begrænsninger tager højde for, at man ikke til­sidesæt­ter andre komuuners fiskeres muligheder på baggrund af lokale interesser. Denne fremgangsmåde kan vi ikke bruge til noget.

 

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efter­retning, og vil håbe at Landsstyret tager højde for vores udtalelser.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiat.

Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger til Lands­tingets Fiskeriudvalgs betænkning.

 

De punkter, som Fiskeriudvalget har behandlet på bag­grund af flere landstingsmedlemmers forslag, har meget stor betydning for Grønlands fremtidige er­hvervsstruk­tur.

 

Forslagene fra landstingsmedlemmerne Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit og Konrad Steenholdt på vegne af Atassut - selv om det er genkendelige forslag - vil være de grundlig­gende i vurderingen af en mere sikker og brug­bar struktur- og udviklingstilpasning af det grønlands­ke fiskeri- og fangererhverv. Vi skal anbe­fale, at rapporten skal indeholde kortlægning og vurdering af det totale fiskeri- og fangsterhverv.

 

Vi er tilfredse med nedsættelsen af en arbejds­gruppe til formålet. Den planlagte udvidelse af arbejdsgrup­pens sammensætning, vil efter vor vur­dering givetvis føre til en god og grundigt udarbejdet rapport. Vi glæder os til at se rapporten til den kommende til landstingsforårssam­ling i 1994.

 

Endvidere vil en sådan kortlægning af den nuværende struktur i det kystnære fiskeri være velkomment.

 

Vi støtter endvidere forslaget til igangsættelse af forsøgsfiskeri i 1994 i Ammassalik kommune. Det vil være taknemmeligt, om vi kan finde nogen ressourcer der. Akulliit Partiiat støtter også kraftigt Fi­skeriud­valgets forslag til igangsættelse af under­søgelse af alle fjorde og områder i den sydlige del af Østgrønland med henblik på konstatering af fi­skerimulighederne der.

 

Uden yderligere kommentarer tager vi betænkningen til efterretning og ser frem til forelæggelse af den kom­mende rapport.

 

Nicolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Flere landstingsmedlemmer har til nærværende efter­årssamling fremsendt forslag med henblik på at for­bedre ordningerne inden for fiskeriområdet. Når man gennemgår de enkelte forslag, ser man at disse har til at skabe en samlet og velgen­nem­tænkt plan­lægning indenfor fi­skerisektoren. Derfor har det ikke været muligt at tage stilling til de enkelte arbejdsop­gaver under dette møde, trods dette er af vigtig­heden, da flere store undersøgelser ikke har kunnet gennemføres i løbet af kort tid.

 

Det er vanskeligt, at kommentere de for­skellige forslag hver især, da forslagene, trods for­skellige overskrif­ter, i deres indhold har mange lig­hedspunk­ter. Til trods herfor vil jeg dog give dem korte bemærk­ninger på enkelte punkter.

 

For det første er Fiskeriudvalgets tilkendegi­velse vedrørende forslaget fra Jakob Sivertsen og Fiskeri­direktoratets allerede igangsatte arbejde til­freds­stillende. Det er nemlig meget vig­tigt for et land, der i økonomisk henseende så afhængig af fiskerier­hvervet at have overblik over fiskerimuligheder til forbedring af forholdene i den del af landet, for­slaget omhandler.

 

Jeg er vidende om, at man i slutningen af 1950'erne foretog undersøgelser i begrænset omfang i de oven­nævnte farvande, og allerede dengang fik man en vis viden om, at der i dette store kystområde var fi­skeri­forekomster, der kan udnyttes til fordel for erhvervet.

Derfor er det vigtigt, at få mere tilbundsgående viden om området i disse tider, hvor vi fattes fi­skerifore­komster. Såfremt man så kun får verificeret, at der vil kunne drives fiskeri med udbytte i om­rådet, vil en velplanlagt udnyttelse her kunne få betydning for fiskerne i Sydgrønland, der i de se­nere år har manglet fiskerimuligheder.

 

Det er meget vigtigt for Landstinget at erkende vigtig­heden af Atassuts og Otto Steenholdts meget eentydige bevæggrunde i deres forslag om stabili­sering af fi­skerierhvervenes indkomstforhold.

 

Især i de senere år har der, lad mig sige det lige ud, sket det der kan kaldes hensynsløse nedskærin­ger i fiskeri- og fangererhvervenes indkomstmuligheder. Indhandlings­priser er blevet nedsat uden en forud­gående forhand­ling, ligesom fangst af visse indtje­ningsmulig­heder er blevet forbudt lige­ledes ensidigt, uden at de berørte fik erstat­ning.

 

Nedsættelserne i indhandlingspriserne uden forudgåen­de forhandling har betydet store værdiforringelser for erhvervenes vedkommende, og blandt følgerne af disse har endda været risikoen for, at man ikke længere vil kunne udøve fisker- og fangererhvervet.

 

Andre nationer åbner for muligheder af erstatning til deres er­hvervsudøvere, når de foretager indgreb der medfører begræns­ninger i de pågældende erhvervsgrene. Denne mulighed vil man ikke bruge i vort land, selv om det ind imellem er helt nødvendigt med sådan en ord­ning.

 

Lad mig som et eksempel anføre, at man ved inførelse af rensdyrjagtforbudet ramte småbådserhvervet i Midt­grøn­land meget hårdt, og vi har kendskab til folk, der havde en så god udnyttelse af rensdyrjagten,  som tabte en årsindskomt på op til kr. 100.000,00 af denne er­hvervsgren. Deraf kan vi se, at sådanne beslutninger bør danne grundlag for en ordning med udbetaling af erstatning for tabte indkomst. På denne baggrund vil jeg allerede her oplyse, at jeg til for­årssamlingen vil fremsætte et forslag om erstatnin for tabte indtje­ningsmuligheder.

 

Jeg er enig med udvalgets tilkendegivelse vedrørende Ole Lynges forslag, og jeg vil udtale det som vig­tigt, at det virkelig er nødvendigt med en samlet planlægning i de kommende år.

 

Vedrørende KIS har vi forstået, at Landsstyret har planer om en generel reorganisering. Reorganiseringen ligger til grund for en praktisk mislykket geografisk spredning af KIS' opgaver.

 

Vi har forstået, at Landsstyrets plan vedrørende KIS er, at det er nødvendigt at placere et centralt kontor i Ilulissat, og at man derudover vil placere et regio­nalkontor Qaqortoq. Lad mig anføre, at jeg fuldt ud er enig i forslaget om et regionalkontor i Qaqortoq, men jeg kan ikke tilslutte mig pladseringen af det centrale kontor i Ilulissat. Min begrundelse herfor er, at det er vigtigt at pladsere centralkon­toret på et given by med et værft med en af betyde­lig kapacitet. Derfor mener jeg, at man her må pege på enten Nuuk, Aasiaat eller Sisimiut.

 

Og jeg mener, at set i lyset af KIS' vigtige for­bindel­ser til fiskeridirektoratet og KNAPK, ville det være nærliggende at placere KIS' centralkontor i Nuuk.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage Fiskeriudvalgets betænkning til efterretning, og jeg håber, at vi til forårssamlingen vil få forelagt fyldestgørende ma­teria­le fra udvalgets side.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker Fiskeriudvalget for deres arbejde med be­tænkningen. Jeg vil komme ind på kritik­punk­terne, fordi jeg mener, der er behov for ud­dybning.

 

Først med hensyn til KIS' centralkontor og pla­cerin­gen af dette. Jeg har konstateret, at samtlige par­tier går ind for at regionalkontoret fortsætter i Qaqortoq, men der er divergerende meninger omkring hovedkontorets placeringen i Ilulissat. Inuit Ataqa­tigiit ønsker at den skal pla­ceres i Aasi­aat, Akul­liit Parti­aats stil­ling­tagen er ikke klar. Jeg tyder, at de er enige med Lands­styret i, at den skal pla­ceres i Ilulissat.

 

Issittup Partiiat peger på Aasiaat, Nuuk eller Sisi­miut. Jeg må håbe, at jeg må henvise til Fiskeriud­val­gets betænkning, og jeg har også forstået, at udvalget i sin betænkning ikke har peget på noget nærmere, og vil blot indstille at den går til Ilu­lissat, men jeg har fornemmet, at man jo skal have forståelse for KNAPK omkring placeringen af KIS' regionalkontor og med hensyn til forårssamlingen, så må man genvurdere ind­stillingerne om regionalkon­to­rets placering.

 

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at ønsket om at det skal være tæt placeret til en værfts­by, men uanset om hovedkon­toret er i Nuuk, Sisimiut eller i Aasi­aat, vi skal rejse uanset, og hvis den er placeret i Nuuk, og hvis der er en sag hvor båden skal hales op i Sisimiut, så skal den rejse til Sisimiut, og hvis den er placeret i Aasiaat, og den skal ophales i Sisimiut, så skal den til Sisimiut.

 

Baggrunden for at Landsstyret lægger vægt på, at KIS bliver placeret i Ilulissat, det er at størstedelen af dem, der har lånt i udvalget er placeret i Ilu­lissat eller nordover, og omkring halvdelen de er udlånt nordfra, fra Uummannaq og ned til Diskobugten og derfor har vi forstået, at det er mest hensigts­mæssigt, at det bliver placeret i Ilulissat, men selvfølgelig vil vi genvurdere den ud fra de faldne bemærkninger fra lands­tingspartierne omkring pla­ceringen.

 

Med hensyn til den meget store spredning af regio­nal­kontorerne, der vil jeg gøre opmærksom på, at der måske ikke er råd til at få regionalkontorerne dre­vet igen. Der er behov for en nyvurdering.

 

Med hensyn til forsøgsfiskeri omkring kommende fi­skeressourcer i Østgrønland, der vil jeg udtale, at landsstyremedlemmet for Fiskeri finder det vigtigt, at i forbindelse med undersøgelsen af de nye fi­skerires­sour­cer er grund til en forsigtig udnyttelse, således at man ikke gentager de dårlige erfaringer, man har haft med hensyn til overfiskning på vestkysten.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge kom ind på, at det nu er så vigtigt med et samarbejde omkring de forskellige myndigheder, nemlig KNAPK at man har et samarbejde med det lokale KNAPK omkring indhandling af ikke producerende arter f.eks. krabber, lodder, stenbi­derrogn, ising og muslinger, og med hensyn til udnyt­tel­sen af disse, da skal jeg udtale at KNAPKs afde­linger, at der skal være et meget godt samarbej­de om disse, men at det er mere hensigtsmæssigt, at man har et godt samarbejde med KNAPKs organisation.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits udsagn om, at andre udefra kommende fiskere ikke må fiske ved hellefiske­bankerne i Ilulissat, det er jeg fuldstæn­dig enig i.

 

Sådanne udefra kommende begrænsninger, om at udefra kommende fiskere ikke må fiske på lokalt plan, det er ikke hensigtsmæssigt, idet fiskemulighederne er åbent is til alle fiskere langs kysten og burde være åbnet, men dette er en kommunal vedtægt, og der bør man også præcisere. Det er altså et punkt, hvor Lands­styret ikke direkte har nogen  ?.

 

Hvis jeg ikke har misforstået Ole Lynge, at Fi­skeriud­valget får eget regi ligesom et Licensudvalg, der skal jeg sige, at jeg finder det betænkeligt, idet udvalget vil komme med nogle indstillinger overfor Landstinget, og det er altså Landstinget, der skal tage den reelle beslutning. Det vil begrænse Landstingets kompetanceom­råde, det vil jeg også præsicere.

 

Vedrørende Nikolaj Heinrichs indlæg omkring erstat­ningsmuligheder. Jeg mener, det er et spørgsmål, man skal behandle meget varsomt, fordi når der ikke længere findes torsk, skal man så give erstatning til fiskere der traditionelt har fisket torsk, eller når andre fiskear­ters priser falder, skal der så ske en erstat­ning?

 

Her skal jeg også med hensyn til disse spørgsmål ud­tale, at fiskeprisaftalerne bliver ændret, uden at man har orienteret den anden part, men man har af­talt, at man skal følge verdensmarkedets fiskepriser op og ned, og derfor falder og stiger fiskepriserne. Så  uanset om vi tager en beslutning, kan vi ikke røre ved de forhold med hensyn til verdensmarkedets fiskepriser.

 

Han kom også ind på rensdyrjagten og at man kræve erstatning vedrørende forbuddet om rensdyrjagt, det lyder som om at alle er erstatningsberettigede, idet formålet er at man skal kunne sikre rensdyrene i frem­tiden kun skal kunne udnyttes af erhvervsudøver­ne, og derfor finder jeg ikke at erstatningsspørgsmål i den hensigende er hensigtsmæssigt.

 

Og som jeg allerede har udtalt, hvad angår placerin­gen af KIS' hovedkontor skal der ske en forhandling, der­efter vil Landsstyret genvurdere sit forslag, eller måske forhandle med Landstinget, om hvordan en aftale kan indgås.

 

Jeg takker for betænkningen, hvor partierne i største helhed går ind for betænkningen.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Med hensyn til nøje undersøgelser af havfiskerires­sour­cerne ved Ammassalik, der har Fiskeriudvalget i fuld forståelse accepteret og jeg vil dertil fra østkystbe­boernes side sige mange tak, idet dette spørgsmål har været vanskelig at forstå, men heldig­vis bl.a. på baggrund at der ikke længere er torsk ved Østgrønland, at der er forståelse for at finde andre fiskeriområder, derfor mener jeg at der nu er behov for, i hele Grøn­land ikke kun i Ammassalik området men også Scores­bysund og Thule området, at disse skal undersøges for vi har forståelse for, at fiskeriarbejder i vestkysten ikke kan...............­....... at man skal ty til disse.

 

Jeg skal også udtale at de 2 lokaliteter på østky­sten alene ernærer sig ved salg af sælskind, og sælskind­spriserne er så lave nu, at ikke er nok at ernære sig med dette som familie med grundlag i sæl­skindsindhand­ling alene, derfor mener jeg at mit for­slag må vurderes hen ad, at hvis der er økonomiske ressourcer at hele Grønland, ikke kun Ammassalik om­rådet men også Scores­bysund og Thule området medtages i en store kortlægning og undersøgelse, således at man måske eventuelt i fremtiden kan finde fiskeres­sourcer.

 

Med disse bemærkninger skal jeg kort udtale, at jeg er meget taknemmelig for at Fiskeriudvalgets betænk­ning også har fået tilslutning fra Landsstyrets side.

 

Hans Møller, Siumut:

Da hellefisk blev nævnt skal det siges at det ikke kun er Ilulissat Kommune har alle fisk. I foråret kom rapporten om­kring udbredelsen af hellefiske­bestanden, der blev der fremsat oplysninger som kan give grund til at skal være påpasselig, det blev udtalt at såfremt den nuværende hellefiskefiskeri fortsætter som på nuværende stadie, så vil man al­lerede i 1995 ikke kunne betale sig for fiskeriindu­strierne at fiske hellefisk, og derfor har vi været nødsaget til at lave en kommunal vedtægt selvom det kan syntes at fiskere fra andre kommuner ikke kan lide vedtægterne.

 

Jeg mener at man på den måde har sikret at udefra kommende fiskere ved at sende en ansøgning, og ved­tægtudarbejdelsen skal for­stås således at en fiskeart på baggrund af antallet formindskes at man på den måde gerne vil være påpas­selig med, idet hvis helle­fiskefi­skeri ikke længere kan betale sig i 1995/96, så vil udlandet sige at man har drevet rovdrift og fisken er udryddet den helt, og på den måde vil det også influere på salget af andre fiskearter, det må man også erindre, det er på baggrund af disse des­værre været nødsaget til at lave sådan en vægtægts­ordning for at rette op på forholdeldet.

 

Med hensyn til hellefiskemængden, det er vores erhvervsgrundlag både sommer og vinter, det er ikke en bæredygtig udnyttelse at man fejer hele havbunden væk og fisker alle hellefiskearterne, om 2 år vil der ikke være andre alternativer hvis vi fortsætter på den måde.

Jeg finder også med tilfredshed at ordføreren fra Siumut ønsker at de undersøgelser der er pågået omkring hellefiskeressourcerne, at man snarest kommer med en rapport, idet vi her og nu må vide, hvor stor ressour­cer vi har, og at dette jo giver grund­lag for industri, at vi så må have konkret viden, og vil sidst vil jeg udtale at jeg er meget glad for at I støtter forslaget om at KIS' hovedkontor bliver flyttet til Ilulissat.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

I forbindelse med debatten har jeg tænkt meget over et enkelt ord, og det er planlægning. For vi er nået dertil at alt skal planlægges. Alt og alle kræver planlægning folk vil gerne lave planlægning f.eks. er der embedsmænd der får fast løn som bliver udtalt hver måned, og betaling af deres regningerne er fordi det vil være lettere at beregne, d.v.s plan­lægningen vil være let­tere.

 

Hver medarbejders løn vil vi behandle ens uden real­timeløn, derfor har vi fastsat fast timeløn, således at de kan lave budgetter og beregninger og planlæg­ninger.

 

Det er ikke tilfældet hos fiskerne med deres plan­læg­ning eller budgettering, og hvis dette kunne udtales klart her fra, som f.eks. landsstyrefor­manden udtalte i et andet tilfælde, at hvis fiskerne kunne lave bud­getterne og planlægning korrekt og velud­ført, netop på baggrund af dette har jeg tænkt over en der har en trawler eller måske en der har en jolle med påhængsmo­tor, som han fra ESU eller andre har lånt sig frem til og fået den og afdraget der blevet krævet er en fast beløb der skal betale om måneden.

 

Han får det samme krav hvad angår husleje og andre regninger der skal betales ud fra planlægninger, men som jeg i mit forslag  har medtaget er at man hele tiden hører, uanset om kiloprisen falder pludseligt, det kan være tilfældet ved torsk eller rejer, at det er verdensmar­kedsforhold der gør at man bliver nødsa­get til at gøre på den måde. Det er det man ikke rigtig kan forstå er, at uanset om laver en god og mere planlagt måde, bliver disse år meget vanskelige for en kutter-, trawler- eller jolle­fisker.

 

Når priserne på madvarer stiger bliver vi nødsaget til at se, hvor mange penge i lom­men, og skal kunne sige at den er alt for dyr den vil jeg ikke købe på nuværende tidspunkt.

 

Men når man ikke længere har så mange i lommen ved vi, hvor vanskeligt det er at købe tøj til børnene og man skal betale el-regning, så når man ikke har så mange penge i lommen kan man ikke betale sådan­ne.

 

Nu er vi nået der, hvor der kommer en pantefoged og banker på og vil have tingene betalt, gad vide hvor vanskeligt det er at få besøg af sådan en, når man ikke har råd, og det er måske det der skal være konsekvensen for at der skal ske for at få en ud­vikling eller velud­ført plan­læg­ning og budgettering, så vedkommende kan sørge for betaling af sine reg­ninger.

 

Det er på baggrund af disse jeg tænker at kilopri­serne på hvilken som helst fiskeart, at man må lave mindste- priser.  At den japanske yen-kurs falder skal ikke direkte kunne ramme fiskerne.

 

Lad os sige at fiskerne og Landsstyret at det bliver dem i midten, og dem på den anden side verdensmarke­det, at man kunne få dem planlagt eller budgetteret og få dem betalt med et mindstepris, så vil livet måske blive lettere for disse, det er således at ordet erstatning kan forstås på en anden måde.

 

Hvis et landsstyremedlem på nuværende tidspunkt holder op, vil vedkommende bibeholde sin løn og det samme gælder landstingsmedlemmer, at hvis de har været valgt i så og så mange år vil de også beholde deres løn i så og så lang tid, men en fisker som bliver ramt at dette han har ikke de samme mulig­heder.

 

Det er på baggrund af det jeg gerne vil gentage at det er planlægning, idet Kommunalreformkommission sagde at man ville lave et mere veltilrettelagt planlægning, derfor udtalte jeg at mit forslag bliver godkendt, for jeg vil gerne se et mere veludført og velplanlagt arbejde.

 

Derfor mener jeg at med hensyn til det jeg udtaler omkring planlægning at det er de svagest stil­lede i befolkningen er har så hårde vilkår må vente, på grund af planlægning at vi desværre bliver nødsaget til at udsæt­telse den for at afvente en mere vel­planlagt planlægning, det kan også være at man til den tid vil have forringede vilkår, dem har man overhovedet ikke tænkt på, med hensyn til de fiskere der her er tale om.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg ved ikke om jeg skal komme med et svar til Otto Steenholdt, jeg tænkte således at Otto Steenholdt ikke har planlagt sine ord, grund dertil er at det er med vilje jeg gjorde, at jeg i mit første indlæg ikke kommenterede Otto Steenholdts forslag.

 

Siden jeg blev landstingsmedlem her og det ord hele tiden bliver gentaget og ligesom Formandskabet og han henviste dette til behandling i Fiskeriudvalget, jeg mener at man bør udtale sig således, ikke at se på mindste prisen på fiskearten, men udfra verdensmar­keds­prisens udvikling at man betaler, det er en aftale der er indgået mellem fiskeriorganisationerne og KNAPK, jeg mener at det er dette der bør respek­teres fordi man fra organisationer­nes side ikke har krævet at denne skal ændres. Sådan en aftale der er indgået mellem organisa­tionerne kan vi ikke sådan uden videre fra Landsstinget råbe højt om for at få den ændret.

 

Jeg mener at det er noget der internt skal løses i organisationerne, og hvis dette skal rettes så må sammensætningen tilrette­lægges af organisationernes medlemmer. Hvordan skal vi bud­gettere vores midler hvis priserne falder at man så får tilskud fra Landskassen, hvordan skal vi så planlægge Lands­kas­sens økonomi, derfor må vi have et grundlag, og grundlaget er at fiskeriorganisationerne og salgs­afta­lerne aftale ind­byrdes.

 

Fra Akulliit Partiiat nævnte ikke noget om KIS, skal vi udtale at landsstyremedlemmet har ret i, at vi går ind for de indstillinger der er faldet. Først overvejede vi ellers at KIS' hovedkontoret bliver placeret i isfrit område, men når man tænker nøjere over at såfremt den når et regionalkontor i Qaqortoq så vil denne sørge for Sydgrønlands fiskere og som det også står her, at når den bliver placeret i Ilulissat er det fordi den så bliver placeret på et trafikknudepunkt. Vi går derfor ind for indstillin­gerne.

 

Men jeg vil også udtale noget om Fiskeriudvalget, når man ser på deres opgaver, at de har påtaget sig et alt for store opgaver således at man ikke kan sikre sig at disse klares til forårssamlingen, da punkterne der er skrevet er meget omfattende, som vedrørende fiskeri, fangst, rensdyr, moskusokser og alt mulige registrerin­ger der skal ske, og at de har ytret ønske om beskri­velse af hvor­ledes flådekapaci­teten skal sikres, og derfor håber jeg at de uden at påtage sig alt for meget arbejde kan løse disse inden for den tidsfrist der er afgivet.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Først med hensyn til kystnære fiskeri så har man nedsat et udvalg, vi kan også sige at de kommende opgaver er meget omfattende, derfor vil vi gerne fra Siumut opfor­dre, ligesom vi i vores indlæg kom ind på at man så vidt muligt at direktoratet for Fiskeri og Landbrug gives mulighed for at ud fra ressour­ceforbrug, at direktoratet og Fiskeri og Landbrug tilbydes sådan­ne da det er meget omfattende, så derfor skal de også have ressourcer til at udføre dette.

 

Med hensyn til placering af KIS' hovedkontor og i den debat der pågår, så vi i princippet gå ind for ind­stillingen fra både udvalget og Landsstyre, og udfra dette har vi taget en principbeslutning, men udfra den debat har vi forstået at Landsstyret om gerne vil vende tilbage til dette spørgsmål, og i den forbindelse vil vi gerne anbefale, at man til foråret når der kommer en rapport omkring de kyst­nære fiskeri, at man medtager dette punkt således at  dette kan være med i løsning til de kystnære fiskeri og placering af KIS.

 

Med hensyn til undersøgelse af fiskeriressourcerne fra Kap Farvel til Ammassalik omkring andre fiskear­ter, det er meget tilfredsstillende også fordi det blev udtalt at torskefiskerne som jo har fået meget begræn­sede vilkår, de kan have mulighed for at med­virke der.

 

I den forbindelse skal jeg lige udtale at man med hensyn til arter som man ikke udnytter nu, at det i den forbindel­se er meget vigtigt at få dem under­søgt, vi tænker også her på Melville Bugten som man noget viden om fra Avanersuaq og at man allerede har udført under­søgelser omkring området helt op til Ammassalik, derfor håber jeg at Grønlands Fiskeri­undersøgelser foretager ændringer af sine dispositio­ner over midler til fi­skeriundersøgelser, således at man snarest muligt kan færdiggøre dette opgave.

 

Med hensyn til Otto Steenholdts indlæg, hvor Hans Pavia Egede udtalte at Otto Steenholdt ikke har plan­lagt sine ord, det er jeg enig i og dertil vil jeg udtale at Otto Steenholdts ideologi omkring økonomien den forstår jeg ikke.

 

Her snakker vi om bæredygtig udnyttelse af res­soucer­ne, og med hensyn til indtje­ning fra dag til dag, det kan man ikke tage stilling til på nuværende tids­punkt, og selvfølgelig hvis fi­skeriet skal pågå i Grønland skal det ske med så små omkost­ninger, og man skal gerne fiske uden at sejle meget langt, men det allervigtigste er at man skal kunne udnytte ressoucerne mere bæredyg­tigt.

 

Bag­grunden til jeg sagde det, det er at man her for at kunne sikre en ressouce ved Ilulissat at man allere­de er i gang med skændes om det, det vigtigste skulle ikke ???, det vigtigste skulle ellers være bæredygtig ud­nyttelse af ressoucerne. Jeg mener også at vi i Lands­tinget over for omverdenen kan vise at vi kan udnytte vores res­sourcer bæredygtigt.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Må jeg lige kommentere 2 forhold for at undgå mis­for­ståelser. Jeg kan starte med den sidste ordfører, også fordi Kaj Egede på vegne af Siumut og udover Hans Møllers ud­talelser går jeg ind for.

 

Med hensyn til beskyttelse af ressoucerne det kan vi ikke komme uden om, derfor har vi på vegne af Inuit Ataqatigiit fremsendt en debatforslag til forårssam­lingen omkring hellefiskebestanden ved Ilulissat.

 

Vores kritik her den skal ikke misforstås, derfor vil vi blot præcisere at vi finder det vigtigt at en sådan fredningsområde, at vi også i fremtiden skal huske på  at en kommune, hvor der er fiskere at deres egne fi­skere har fortrinsret, det skal vi også være påpasselig med fordi de mange forskelligartede fiske­kuttere vi har og som vi i samfundet i helhed betaler for, derfor er det ikke hensigtsmæssigt at udfra hvor fisken findes at andre fiskere mangler råvarer at man ligesom lukker af for dem, og hvis vi begynder at gøre sådan, vi skal undgå at andre kom­muner langs kysten som har ressourcer tæt ved hinan­den ikke gør det samme.

 

Jeg går fuldt ud ind for de begrænsningsmuligheder der er taget, men hvis der skal laves nogle begræns­ninger, så burde samtlige fiskere have mulighed for at komme med en ansøgning, og det er også korrekt som Hans sagde, at man ikke har lukket forstandig af for dem, men det vi har påpeget er at de først skal ansøge for at fiske mens de resterende lokale fi­skere kan fiske uden ansøgning.

 

Med hensyn til vores forslag til ???, der skal vi udtale at vores udvalg tidligere hen, med hensyn til andre fiskeriudvalg og finder vi det for lidt at de kun har ind­stillingsret, det ikke for at binde Landsstyret, men det kan være en styrkelse over for Landstinget at man på baggrund af flertallet i Lands­tinget kan tage vitale beslutninger.

 

Vi ved at der er temmelig mange udvalg her, f.eks. Erhvervsstøtteud­val­get her tænker jeg på noget som jeg ellers har udtalte, at man kunne slå disse 2 udvalg sammen, således at man i et enkelt udvalg kan behandle samtlige spørgsmål omkring fiskeri, også fordi sammen­sætningen er ens, det er på baggrund der af vi frem­sætter sådan et forslag.

 

Jeg kan tage et eksempel omkring maskestørrelser, at maskestørrelser i en tid blev forøget fra Landsstyret og før der er gået ét år går man tilbage til den almin­delige maskestørrel­se, det er sådanne spørgsmål vi er interesseret i. Vi lands­tingsmedlemmer har fundet det meget betænkeligt, fordi vi ikke ved, hvad deres be­væggrunde var for at forøge maskestørrelsen.

 

Især miljøbeskyttelsesorganisationerne de fokuserer temmelig meget på rejefiskeriet her på Grønland. Vi kan i en anden sammenhæng have gavn af dette, f.eks. om­kring maskestørrelserne i nordatlanten, således at vi har nogle maskestørrelser beskytter ressoucerne, det kunne vi ellers vise udadtil.

 

Med hensyn til rejefi­skerne omkring øgede maskestør­relser har de udtalte, at man fanger større rejer og kvaliteten er bedre, det er sådanne forhold som man på baggrund af et flertal i udvalget kunne tage beslut­ninger om.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg var inde på erstatningsspørgsmålet som lands­styre­formanden svarede på, lad mig indlede med at sige at det undrer mig, at landsstyreformanden sætter spørgs­målstegn ved, hvornår man skal yde erstatning.

 

Lad mig sige, at hvis I ikke er klar over det så er grundlaget at ud fra behovet der skal man tage stil­ling til om det bliver nødvendigt at yde erstatning.

 

I slutningen af 60'erne startede danskerne laksefi­skeri ???fiskeri. I 70'erne opdagede man i Na??? at der var overfiskeri af laks i Grønland og det klage­de man over til den danske regering og bad om at laksefiskeriet blev reduceret og de danske fiskere der fiskede i Grøn­land, blev bedt om at de skulle forlade laksefiskeriet efter en årrække, og det var en beslutning??? og i den forbindelse der fik fi­skerne millioner i erstatning, de blev ligesom rige, de købte rejetrawlere og der var endda nogle der købte privatfly.

 

Som eksempel tager jeg rensdyrjagten her på Grønland. Her er der tale om at behovet vurderes politisk, der står at man kan fange et vidst kvote som bestanden kan bære, men det resultere i nul-fangst, d.v.s. at erstat­ningsspørgsmålet kan tages politisk, det er ikke noget man bør være uenige om.

 

Der er vigtige opgaver statistik, der er forskellige oplysninger om restancer o.s.v. det kan ses på nær­lig­gende kontor, men jeg vil ikke holde fast på min mening om placeringen.

 

Når Otto udtaler gør han alt hvad han kan og han an­strenger sig ud fra realiteter og i den forbindel­se skal jeg udtale at jeg aldrig misforstår Otto Steen­holdt i hans udtalelser.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

For ikke at min første udtalelse skal blive misfor­stået. Vi ønsker overhoved ikke at KIS' regionalkon­tor skal ???, vi er udmærket tilfredse med den cen­trale ordning og her foreslår Landsstyret at det bliver placeret i Ilulissat. Vi vil bare påregne at der al­lerede eksisterer en regionalkontor, kan det ikke bare udbygges, og det vil landsstyreformanden overveje til forårssamlingen.

 

Det skal ikke forstås på den måde at der skal etab­leres regionalkontorer i alle byer. Vi er enige i at lade regionalkontoret forblive i Qaqortoq og lad os placere den nordlige regionalkontor i Ilulissat, da der er 5 nærliggende kommuner i Diskobugten.

 

Det er ubehageligt når kommuner bliver uenige om en placeringen, det skal bare afklares med hensyn til Diskobugten.

 

Jeg kan måske tilføje med hensyn til landingsbaner, i 1999 skal landingsbaner være afklaret i Diskobug­ten, som et eksempel som vil være afklaret til den tid.

 

Vi går generelt ind for forslaget om, at man ønsker debatten udsat til foråret, men der kom flere ting frem som man ønsker at tage med den her gang. Man har lavet en arbejdsgruppe der kan samle de forskel­lige meninger, men det er en kendsgerning at det er en stor opgave, men skal arbejdet udføres korrekt så skal de forskelli­ge forslag de kommer med analyseres.

 

Fangererhvervets vilkår blev undersøgt for 5 år siden med henblik på forbedring af deres vilkår. Det er svært at vurdere, hvilken konklusion man er noget til, her var der ikke bare tale om sæler men også alternativer som fisk fåreholdernes forhold blev også fremhævet for anden gang, men det vi i dag mangler det er jollefi­skerne som også bl.a. er medlem af KNAPK, der p.g.a den svigtende fiskeri må på en eller anden måde have er­statning blev nævnt flere, det er af hensyn til jolle­fiskerne vi er kommet med forslaget, men som vi er nødt til at udsætte til forårssamlingen. Disse fiskere klager til stadighed for at få forbedret deres vilkår, men som sagt har vi udsat det til forårssamlingen.

 

Dog mener jeg at vi ikke kan overlade det hele til organi­sationer, vi sidder her for at finde løsninger på de forskellige problemer, vi kan ikke bare over­lade hele problemet til organisationerne, vi vil prøve at finde nole løsninger. Det er heldigvis sådan at nu har man lovet at reducere prisen på benzin, men der er også andre muligheder der kan forbedre disse fiskeres for­hold.

 

Med disse ord vil jeg sige, at jeg glæder mig til konstruktiv debat til foråret og jeg mener at der er forskellige spørgsmål der allerede nu er fremkommet som vi kan debattere til foråret.

 

Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets

Fi­skeriudvalg:

I udvalget har man også behandlet mit forslag, jeg har nemlig fremsat forslag om ændring af landstings­for­ordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, men i mit forslag har jeg ellers prøvet på at opnå, at dem der har erhvervet ??? ved bankfinansiering at man kan lave en ombygning af deres lån for at lette dem, f.eks. også fordi der er nogle fiskere fra Ilulissat der blevet utålmodige med at vente på denne lettelse der vil ske, men jeg har forstået at man næsten er ved at komme over dette problem, såle­des at bankerne ikke er så tilbageholdende længere, og således at vores af­hjælpningsmuligheder nu vil blive løst til gavn for dem vi hjælpe og derfor har jeg været tilbageholdende med hensyn til mit forslag.

 

Jeg skal også lige udtale, at jeg mener at den bliver transmitteret i radioen således at dem der blive utål­modige kan få at vide, at løsning er på vej.

 

Med hensyn til mindstepriser som skal være gældende hele året, som Otto Steenholdt foreslog skal jeg lige udtale at der allerede eksisterer en mindste­prisordning som, hvis jeg husker korrekt, med 3 eller 1 måneds varighed, for når man kan opnå gode priser for eks­porten så vil denne gevinst tilfalde fiskerne hurtigt muligt, således at man ikke venter et helt år før man kan få udbetalt bonusen.

 

Med hensyn til at jollefi­skerne får hjælp, det er således at vi her ikke klart kan sige, hvor mange jollefiskere der findes helt eksakt. Og med hensyn til dem vi skal hjælpe skal man også undersøge, hvor mange der har lavet en plan.

 

Der vil jeg også gerne citere præsterne, er det en glæde som skal være langvarig og hvis vi skal opnå dette, skal vi ikke lave en lampeløsning, således vil glæde være længevarig for jollefiskerne, derfor har vi ikke noget imod sådan en indstilling fra udvalget, også fordi samtlige partier tiltrådte dette, også fordi vi jo også har været medunderskri­vere, der har ikke være nogen mindretalsudtalelser i denne betænkning.

 

Med disse bemærkninger vil jeg blot takke for at fler­tallet går ind for vores meninger.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg kan forstå at Hans Pavia Egede ikke kan forstå mine ord, desværre når man har med politik af gøre, at man på folks vegne vil fremkomme med udtalelser at man så ikke gør noget som direktør, at man så kommer til at få at vide, hvad det er for nogle vilkår de lever under og udtaler ud fra det, det er forståeligt at samtlige lønmodtagere som har fast løn de kan planlægge lettere, selv medarbejderne kan gøre det på baggrund af fast ??? at jeg har nævnt dette er nærliggende, at andre som har problemer med af­dragene og betaler på baggrund at priserne svinger hele tiden, og hvis Akulliit Partiiat ikke kan for­stå dette, så er det i orden at vi i møde­salen har arbejdet stærkt for APK for at få overvundet pro­blemet.

 

Vi har uden tvivl brugt mange penge for at redde den, men nu er det jo helt andre grupper vi snakker, det er således at dem der ikke kan lave plan­lægning på grund af at indtægtsmuligheder skifter så meget, og det ordvalg som Hans Pavia brugte kan jeg ikke lide, at vi gerne til ??? til og så kommer der noget.

 

Det er ikke sådan at deres forhold skal forstås der hen ad at man skal tjekkes, men det er på baggrund af at jeg gerne vil have klarhed over deres proble­mer jeg udtalte dem sådan, jeg kan forstå at Hans Pavia Egede er meget forsigtigt med at sige, hvordan Lands­kassen budget skal være fordi man skal lave nogle tilskud til de sølle fiskere. Når Landskassen har sådanne gode og dygtige medarbejdere er det meget lettere med det arbejde der skal udføres af fiskere som næsten intet indtægtgrundlag længere har.

 

Med hensyn til Kaj Egede skal jeg udtale at, det lyder som om at jeg har udtalte at man kan drive rov­drift, men nej det er ikke sådan. De hvis pro­blemer jeg frem­drog, det er dem som driver deres erhverv, og man skal ikke sige til dem at det er dem der driver rov­drift.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker de mange ordførere for deres mangeartede udtalelser, og jeg vil lige præcisere at Jakob Si­vert­sen, at endelig er man blevet interesseret i under­søgelser i Østgrønland, det er ikke helt kor­rekt.

 

For ca. 10 år siden lavede Christian Høy og hans datter en undersøgelse omkring bundgarnsfiskeri ved Østgrøn­land og dengang i gangsatte man også fiskeriet ???, men da denne desværre ikke blev brugt ophævede man det i år, det vil så sige at Ammassalik borgerne også må inddrage i fiskeriet, der har været forsøgs­fiskeri der og der har også været vel??? forsøgs­fiskeri.

 

Med hensyn til Hans Møllers udtalelse om at der nogle undersøgelser om hellefiskefiskeri da udtalelse han sig, måske på vegne af Ilulissat Kommune, at man i kommunalbestyrelsen har været nødsaget til at lave begrænsninger for at beskytte hellefiskefiskeriet, at man ikke skal skrabe hele havbunden af, for at fiske hellefisk, dertil er jeg fuldstændig enig, og det er vi også fuldstændig enige i fra Landsstyret, ikke kun hellefiskeri men al fiskeri skal være tilrette­lagt således at man ikke driver rovdrift.

 

Men det primære er ikke hvor fra fiskerne kommer eller hvor store ressour­cer man har med hensyn til hellefisk, det er det man skal begrænse og ikke komme i klemme omkring hvor fiskerne kommer fra.

 

Med hensyn til de forskellige udtalelser fra Otto Steenholdt, der mener jeg at vi indbyrdes har mis­for­stået hinanden omkring planlægning og godt plan­lægning, det er det jeg udtalte, at hvis man i Østgrønland påbegyndte fiskeri i områder hvor der ikke har været fiskeri tidligere, at det så skal være velplanlagt.

 

Man skal planlægge det således at det harmonerer med fi­skeressourcerne.

 

Med hensyn til velplanlægning, fordi en drift uden endelig planlægning det er bare drift der ikke er korrekt. Men hvis det nye fiskeri kommer i gang så er der behov for en planlagt fiskeri.

 

Flere ordførere kom ind på fangererhvervet, man har lavet en arbejdsgruppe omkring fangererhvervet og Konrad Steenholdt kom med arbejdsgruppens redegørelse om fåreavlere, der mener jeg at man også bør kunne gøre det samme omkring fangererhvervet, der har været en arbejdsgruppe siden 1993, derfor er der nu behov for at man færdiggør denne opgave, det er på bag­grund af kystnære fiskeri har landsstyremedlemmet for Fiskeri krævet at man ved at oprette et udvalg får undersøgt, at samtlige byer og kommuner får undersøgt den nuværen­de flåde såvel kuttere som joller samt en beskrivelse.

 

Vi på nuværende tidspunkt ingen fortegnelser over kutter eller jollefiskerne, derfor har det været van­skeligt at gøre noget ved dem. 

      Man har overfor udvalget allerede krævet at der skal lave en klar beskrivelse af såvel kuttere som jol­lerne, om hvem der ejer dem og hvor deres hjemsted, og at man ved en sådan registrering af jollefiskerne og hvis der skal lave begrænsninger, f.eks. enkelte ressourcer kun kan fiskes efter licens eller god­kendelse, og at man ud fra beskrivelsen laver sik­kerhedsarbejder og ikke mindst at Grønlands Statisti­ske Kontor får udarbejdet dette, og når dette er blevet vel udarbej­det, så vil jeg i den forbindelse anmode kommunerne om, med henblik på at opnå sådan en korrekt registrering, at man al­lerede nu påbe­gynder registrering af jollefi­skerne og deres regi­streringer sendes til Grønlands Statistiske Kontor eller Grønlands Fiskeridirektoratet og fangerer­hver­vet udøves jo ikke alene til søs, man vil også undersøge fangererhvervet til lands, det vil kort sagt sige omkring vilkår for fangere og fiskere, dem er man vågen overfor og med hensyn til benzin- og solarpriser­nes fald, så har man afhjulpet jollefi­skerne og fanger­ne.

 

Derudover, i forbindelse med generel nedsættelse af priser for varer, at man har formindsket priserne til patroner og lignende og fangstredskaber, der har man allerede hjulpet fangererhvervet. Jeg har også for­stået, med hensyn til Landsstyrets indstilling omkring ..... hovedkontor, bliver placeret i Ilulis­sat. Jeg har forstået at flertallet ikke er imod, det vil sige, at Landsstyrets forslag bliver ikke imødekommet af fler­tallet fra Landstinget, derfor tænker jeg, at Lands­styrets intentioner kan blive realiseret udover at regionalkontoret fortsætter i Qaqortoq, at man får oprettet hovedkontoret i Ilulis­sat ud fra Atassuts og Akulliit Partiiats og Issit­tup Partiias ordførere, at man ikke er imod Lands­styrets forslag.

 

Baggrunden for at man gerne vil have den placeret i Ilulissat er, at hvis man medtog Diskobugten og Uperna­vik, at dem der har taget lån, det er omkring 150 mio. kr., der har optaget lån ved Uummannaq og Diskobugten og ud af disse har Aasiaat lånt omkring 7,1 mio. kr. eller 10 fartøjer, men Ilulissat har lånt 71,6 mio. kr. eller i fartøjer omkring 50 far­tøjer, således er be­hovet meget større i Ilulissat, derfor har vi fore­slået, at man får dem samlet i Ilulissat.

 

I Kaj Egedes andet indlæg kom han ind på undersøgel­ser fra Ammassalik ned til Kap Farvel, at man får igangsat et samarbejde omkring undersøgelser af fiskerimulig­hederne, og henviste også til, at Melvil Bugten og området ved Avanersuaq bliver undersøgt, der skal jeg lige udtale, at man på dette forsøgs­fiskeri, så har Fiskeridirektoratet, Grønlands Fi­skeriundersøgelser og Royal Greenland haft et samar­bejde og at man i samar­bejde vil opfølge disse øn­sker.

 

Med hensyn til Ole Lynges indlæg kom han flere gange ind på, at Fiskeriudvalget eventuelt kan sammenlægges med Erhvervsstøtteudvalget og kan komme med en råd­givning overfor Landsstyret, der skal jeg lige erin­dre, at der findes et Fiskeriråd, det vil sige det er orga­nisation af KNAPK, APK og Royal Greenland og man har repræsentanter både fra dem og i Lands­styret. Der sker samråd og udveksling af ... og man har også et samråd, hvor KIS skal være med, hvor f.eks. KNAPK og SIK er med, derfor mener jeg, at man allerede nu har fået afklaret behovet.

 

Med disse bemærkninger med hensyn til de faldende bemærkninger fra Landstinget, dem takker jeg for og håber på, at vi kunne fremkomme med noget af det man har efterlyst. Jeg skal lige endnu engang præcisere, at jeg på nuværende tidspunkt ikke finder noget til hinder for, at disses hovedkontor kan blive placeret i Ilulis­sat.

 

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Meget kort. Otte Steenholdt skal ikke få andre til at tænke at APKs direktører, og jeg tager alle di­rektører med i mine udtalelser, hvis Otto Steenholdt har for­stået vores emne, så snakkede vi om den kom­mende rap­port, der vil fremkomme næste år.

 

Jeg var ikke inde på det, som Otto Steenholdt i sin første udtalelse var inde på, det var mindstepriser­ne, og vi må respektere det, der er blevet sagt. Vi kan ikke planlægge således at vi skal være i stand til at regulere priserne fra dag til dag. Jeg var overhovedet ikke inde på APKs direktører eller øvrige fastlønnede.

 

Vi må diskutere ud fra kendsgerninger uden at frem­komme med rent tilfældi­ge udtalelser. Derfor håber jeg ikke at Otto Steenholdt vil komme igen med en udtalelse, der kan betvivles.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

En kort bemærkning til landsstyreformanden. Der lød i retning af, at østgrønlænderne ligesom ikke var inter­esseret i fiskeriet. Jeg vil understrege, at Østgrøn­lænderne er meget interesseret i fiskeri og Christian Høys forsøg i Østgrønland, det husker man stadigvæk.

 

Jeg har udtalt flere gange derefter, at vi ikke kan basere vores erhverv på sælskind, så er Østgrønlæn­derne meget interesseret i fiskeri, specielt i Kuum­miut og de har større erfaring med hensyn til fi­skeriet og de startede allerede i 60'erne, hvor de stadigvæk kører deres produktionsanlæg, også fordi det giver beskæfti­gelse, men min udtalelse om, at der endelig igangsættes undersøgelse, har sin rigtig­hed også.

 

Der har været foretaget en undersøgelse, specielt med hensyn til laks, men denne undersøgelse var så uhel­dig, at de personer, der foretog den ligesom betrag­tede under­søgelsen som et ferieophold. Jeg håber ikke det vil gentage sig med de kommende undersøgelser, at de skal foretages grundigt. Men jeg gentager, at Østgrøn­lænder­ne er interesseret i fiskeri og vi går mere op i det såfremt det bliver støttet.

 

Landsstyreformanden:

Selvfølgelig med hensyn til forsøgsfiskeri, det skal ikke betragtes som en ferie og den næst kommende for­søgsfiskeri, det skal ikke være det samme.

 

Jeg skal også udtale, at endelig forsøgsfiskeri i Østgrønland, det er ikke korrekt. Der er forsøgs­fiskeri med langline i samarbejde med nordmændene og jeg har allerede udtalt, at .... blev forsøgsfisket i 1960'erne og derefter blev der iværksat forsøgs­fiskeri i samar­bejde med islændingene og derfor skal man aktivt gå ind for et forsøgsfiskeri og mine udtalelser skal ikke forstås sådan, at østgrønlænder­ne ikke er interesseret i fiskeri.

 

Det er jo ikke Ammassalikbeboerne vi tænker på her, vi tænker også på beboerne fra Scoresbysund. Men det som jeg opfordrer til det er, at forsøgsfi­skeri, at man har et tæt samarbejde med de lokale fiskere, det er meget vigtigt.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenspunkt 43, betænkning afgivet af Fiskeriudvalget, og debatten færdig.

 

Punktet sluttet.