|
Dagsordenens punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 25. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Det er dagsordenspunkt 43, betænkning afgivet af Fiskeriudvalget, som vi skal starte med, og jeg vil foreslå, at vi ikke medtager de enkelte medlemmers forslag enkeltvis, men går direkte over til udvalgets formand.
Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets Fiskeriudvalg:
Udvalget har følgende medlemmer:
Landstingsmedlem Pavia Nielsen, formand, Siumut
Landstingsmedlem Kaj Egede, Siumut,
Landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit,
Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut,
Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich,
Issittup Partiia.
Efter anmodning har Fiskeriudvalget under møder afholdt den 30. september, 6. oktober, 13. oktober, og 21. oktober 1993 behandlet følgende forslag, der af Landstingets Formandskab er henvist til behandling i udvalget:
1) Landstingsmedlem Ole Lynges forslag om en generel debat om fiskerierhvervet samt genbearbejdelse af overordnet planlægning for erhvervet for de kommende år.
2) Landstingsmedlem Konrad Steenholdts forslag på vegne af Atassut vedrørende generaldebat om fangernes samt jolle- og kystfiskernes eksistensgrundlag, set i lyset af de svigtende fangst- og fiskerimuligheder.
3) Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag, om at Landsstyret og fiskeriorganisationerne snarest sætter sig ved forhandlingsbordet for at undgå for varierende indhandlingspriser ved at aftale mindstepriser for alle fiskearter for hele året.
4) Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om forsøgsfiskeri i 1994 i Ammassalik Kommune, samt
5) Landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 6 af 13. maj 1993 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug". Ovennævnte har Landstingets Præsidium optaget som dagsordenspunkt 43.
Fiskeriudvalget blev orienteret om, at landsstyremedlemmet allerede har nedsat en arbejdsgruppe, som har med landstingsmedlemmerne Ole Lynges, Konrad Steenholdts og Otto Steenholdts forslag at gøre, bestående af KNAPK, Royal Greenland, Fiskeridirektoratet, Grønlands Fiskeriundersøgelser og Grønlands Statistiske kontor. Endvidere vil Økonomidirektoratet og Direktoratet for Handel og Industri, samt APK blive involveret.
Udvalget konstaterede at arbejdsgruppens kommende rapport, vil blive fremlagt på Landstingets forårssamling i 1994. Formålet er, at kortlægge den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri, dels at fremkomme med forslag til fiskeriets og fangererhvervets fremtidige struktur.
Fiskeriudvalget konstaterede, at arbejdsgruppen vil behandle følgende emner:
1. Beskrivelse af den nuværende flåde, såvel kuttere som joller og hundeslæde erhvervene.
2. Beskrivelse af fabrikskapaciteten i byerne og i bygderne.
3. Beskrivelse af ressourcens fordeling i alle byer og bygder.
4. Forslag til hvorledes flåde kapaciteten tilpasses til ressourcen.
Endvidere har Fiskeriudvalget konstateret, at arbejdsgruppens rapport desuden vil behandle følgende emner indenfor fangererhvervet:
- Hvalfangst og flåde,
- hvid- og narhvalfangst, flåde og joller,
- sælfangst,
- rensdyrjagt,
- moskusoksejagt,
- jagt med hundeslæde.
Der blev endvidere givet udtryk for tilfredshed i
Fiskeriudvalget omkring arbejdsgruppens tanker om registrering af erhvervsjoller og hundeslæder til erhvervsmæssigt formål. Kun af den vej kan man finde ud af, fordelingen af disse langs kysten og for erhvervsfangernes hundeslæder i Nord- og Østgrønland. Ligesom det kun ad den vej vil være muligt at prioritere erhvervsfangerne i forbindelse med indhandlingsbegrænsninger m.v.. Endvidere vil registreringen medføre en bedre rapportering af fangster til brug for Grønlands Statistik, således at vi kan få et mere nuanceret billede af fangererhvervet i fremtiden.
Et enigt Fiskeriudvalg kan tilslutte sig den af ar-bejdsgruppen foreslåede kortlæggelse af den nuværende struktur i det kystnære fiskeri.
Udvalget indstiller derfor, at arbejdet med de tre forslag fra landstingsmedlemmerne Ole Lynge, Konrad Steenholdt og Otto Steenholdt afventer arbejdsgruppens endelige rapport med forslag til den fremtidige struktur og omlægning af tilskudsordningerne i erhvervet og ændringer til eksisterende regelværk, der fremmer strukturtilpasningen, til Landstingets forårssamling i 1994, idet udvalget mener, at Landstinget vil få mere ud af debatten.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at der igangsættes et forsøgsfiskeri i 1994 i Ammassalik Kommune.
Fiskeriudvalget konstaterede, at direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug sammen med Grønlands Fiskeriundersøgelser, KNAPK og Royal Greenland har planer om, at rejse til Ammassalik og at dette vil ske lige efter nuværende landstingssamlings afslutning. Endvidere blev udvalget orienteret om, at arbejdsgruppen omkring Ammassalik har holdt det 1. møde med repræsentanter fra Ammassalik Kommune i Nuuk den 7. oktober 1993.
På det fremlagte grundlag og med den fremlagte planlægning tilslutter Fiskeriudvalget sig, at landstingsmedlem Jakob Sivertsens ønske kan realiseres.
Fiskeriudvalget vil i forbindelse med det foran nævnte foreslå, at der indenfor de næste par år påbegyndes undersøgelser af alle fjorde og områder, fra Kap Farvel til Ammassalik, med henblik på en kortlægning af områdets fiskerimuligheder.
Fiskeriudvalget mener, at lige netop strækningen fra Kap Farvel til Ammassalik kan supplere grønlandske fiskeres mangel på torsk og andre arter, især nu hvor torsken helt er forsvundet fra vestkysten, og landanlæggene mangler råvarer. Udvalget skal derfor anbefale, at der snarest tages initiativ til undersøgelserne af området. Man skal derfor anmode Grønlands Fiskeriundersøgelser om, at der i.f.m. planlægningen af de kommende års undersøgelser prioriterer området fra Kap Farvel til Ammassalik meget højt.
Landstingsmedlem Pavia Nielsen har foreslået, at landstingsforordning nr. 6 af 13. maj 1993 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug skal ændres.
Vedrørende forslaget om ændringen af landstingsforordningen, tog udvalget til efterretning, at Landsstyret forventer at der kan gennemføres en administrativ løsning, således at de problemer der har været med lånene i Danmarks Fiskeribank kan løses.
Derfor finder udvalget det ikke nødvendigt, at landstingsforordningen ændres.
Landsstyreformanden orienterede Fiskeriudvalget om KIS' omorganisering. Man meddelte at KIS' nuværende regionale kontorer nedlægges og at det fremtidige centrale kontor placeres i Ilulissat med èt regionalkontor i Qaqortoq.
Udvalget ønsker, at driften af den nye organisation, skal være fleksibel og konsulentformidlingen på kysten må ikke forringes.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg skal på Landsstyrets vegne takke for den betænkning, som Landstingets Fiskeriudvalg i enighed har afgivet.
Landsstyret er ellers, som udvalget har bemærket, opmærksom på de problemer som det indenskærs fiskeri har, og Landsstyret vil som nævnt i betænkningen fremlægge en rapport til drøftelse på forårssamlingen med et forslag til en fremtidig struktur i det indenskærs fiskeri.
Grønland har gennem kondemneringsordningen og det reguleringssystem, der blev indført i 1990 for den havgående flåde opnået en strukturtilpasning, der er uden sidestykke. Den havgående rejeflåde er således reduceret fra 51 fartøjer i 1991 til 35 fartøjer i 1993, og tilpasningen er endnu ikke helt afsluttet, idet man regner med, at yderligere 2-4 trawlere kan forventes udtaget i 1994.
Denne tilpasning var ikke sket uden en aktiv medvirken fra erhvervets side, og det er med glæde, at Landsstyret har konstateret, at KNAPK er indstillet på at medvirke ligeså aktivt i processen for det indenskærs fiskeri, som APK var det i tilpasningen af det havgående flåde.
Landstyret er enig i udvalgets indstillinger omkring forsøgsfiskeri ved Østgrønland i 1994. Landsstyret vil anmode Fiskeridirektoratet om i samarbejde med Grønlands fiskeriundersøgelser at planlægge og udføre forsøgsfiskerier i 1994.
Arbejdet er som udvalget nævner allerede påbegyndt, idet en delegation fra Hjemmestyret, Royal Greenland og KNAPK rejser til østkysten lige efter afslutningen af denne samling.
Landsstyret er af den opfattelse at fiskere fra Sydgrønland, som ikke har fiskerimuligheder for tiden skal indrages i forsøgsfiskeriet, således at det kan vurderes om ressourcerne kan udnyttes kommercielt.
Vedrørende KIS er jeg på Landsstyrets vegne glad for, at udvalget har taget Landsstyrets beslutning om en delvis centralisering af funktionen i Ilulissat, med bibeholdelse af et enkelt regionalt kontor i Qaqortoq til efterretning.
Det har for Landsstyret været magtpåliggende, at få placeret den nye KIS-funktion uden for Nuuk, da det er i tråd med Landsstyrets regionaliseringspolitik. Valget af en by i Diskobugten er gjort, dels fordi det er her Erhvervsstøtteudvalget har de største udlån, dels fordi de ligger tæt på den nordgrønlandske region, hvor der i de seneste år er kommet mange nye fartøjer til.
At valget faldt på Ilulissat er derfor naturligt, eftersom det er regionens trafikknudepunkt.
Det er klart, at den nye organisation vil blive pålagt en ny rejseaktivitet, men det er Landsstyrets opfattelse, at dette ikke vil give nævneværdige problemer, da rejseaktiviteten allerede er meget stor.
Det er Landsstyrets opfattelse, at servicen af fiskerne ikke vil blive forringet af nyordningen, vi forventer tværtimod at servicen forbedres, idet det faglige niveau i det centrale kontor vil blive styrket i forhold til den nuværende organisation.
Endvidere vil erhvervet få indflydelse på driften af KIS gennem et samråd med repræsentanter for KNAPK og værfterne. Samrådet skal være rådgivende overfor
Fiskeridirektoratet i sager vedrørende KIS.
Med disse bemærkninger overlader jeg betænkningen om et svar til Landstingets velvillige behandling.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Siumut er tilfreds med Fiskeriudvalgets behandling af de enkelte landstingsmedlemmers forslag.
Vi konstaterer, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med udredning af problemerne i det kystnære fiskeri, fangst samt produktionsanlæggene således, at Landstinget til forårssamlingen får et grundlag for drøftelse af disse forhold. Vi håber, at dette arbejde får en høj priorietet i landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst. Siumut finder det afgørende, at Landstinget får et solidt udgangspunkt for sine beslutninger.
I forbindelse med udredningsarbejdets igangsætning meddeles det, at der er tanker om registrering af erhvervsjoller og hundeslæder, der anvendes til erhvervsformål. Siumut finder, at dette tiltag bør gennemføres uden at vente på Landstingets forårssamling, idet sådan en registrering i sig selv, ikke vil medvirke til konkretisering af forarbejdet til forårssamlingen.
Siumut ser med forventning frem til drøftelserne af kystfiskeriets og fangererhvervets problemer til forårssamlingen, og det er vores håb, at vi under samlingen kan nå frem til konstruktive langtsigtede løsninger for erhvervene.
Siumut er ligeledes tilfreds med, at moniteringen af fiskeressourcerne i Ammassalik området genoptages. Dette arbejde bør gennemføres i nært samarbejde med de lokale fiskere, men samtidig bør erfarne fiskere fra vestkysten inddrages, således at deres erfaringer hurtigt kan tilgå Ammassalikfiskerne.
Siumut støtter på det kraftigste indstillingen om intensivering af undersøgelserne af fiskeressourcerne i de mange fjorde mellem Kap Farvel og Ammassalik med henblik på kommerciel udnyttelse af disse. Vi er vidende om, at der er fiskerimuligheder i disse fjorde, men det er ikke klarlagt, hvordan disse kan udnyttes.
Vi håber, at disse undersøgelser kan resultere i nye muligheder for de betrængte fiskere. Vi ønsker, at dette arbejde priorieteres højt og gennemføres snarest af Grønlands Fiskeriundersøgelser, om nødvendigt ved ændring af dispositioner over midler til fiskeriundersøgelser.
I forbindelse med ændring af KIS' organisering, ønsker Siumut klart at pointere, at dette må medføre forbedret servicering af fiskerne langs kysten. Samtidig skal Siumut, under hensyn til den lange kyststrækning og
Qaqortoq værftets rolle som producent af fartøjer til det kystnære fiskeri, kræve at Kis' filial i Qaqortoq sikres permanent.
Til slut skal Siumut ønske, at en samlet afrapportering omkring de gennemførte undersøgelser af hellefiskeressourcerne foretages snarest muligt. Denne afrapportering er vigtig for fortsat bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer.
Med disse bemærkninger skal vi meddele vor tilslutning til den forelagte betænkning fra Fiskeriudvalget.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Betænkningen indeholder flere landstingsmedlemmers forslag, som har samfundsrelevante betragtninger. Betænkningen fylder ikke ret meget, og Atassut har følgende kommentarer:
Generaldebatten om fiskerne og jollefiskernes forhold, som ellers var foreslået til denne samling, er desværre henvist til forårssamlingen.
Som forslagsstiller er det lidt nedslående, men i betragtning af landsstyremedlemmets initiativ til at nedsætte en stor arbejdsgruppe vedrørende disse forhold, er det svært at komme uden om den kommende rapport, der forelægges til foråret. Atassut accepterer derfor udsættelsen. Vi ønsker arbejdsgruppen held og lykke med den store opgave, da tiden er knap, men vi forventer gode resultater, således at vi kan få rettet op på skævhederne i erhvervet.
Andre medlemsforslag er besvaret tilfredsstillende. Det er glædeligt, at fiskeriundersøgelserne i Sydøstgrønland prioriteres meget højt.
Vedrørende Landsstyrets reorganiseringsbestræbelser for KIS, mener Atassut at afdelingen i Qaqortoq bør bibeholdes. Atassut mener, at Aasiaat afdelingen skal udbygges til at være centralkontor for KIS. Regionalkontoret er i forvejen placeret der og skal udbygges ved at supplere bemandingen.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi fra Inuit Ataqatigiit har den holdning, at det nuværende forhold indenfor fiskeriet som helhed, hvad enten det er de enkelte fiskernes levevilkår eller fiskeriflådens, eller vi taler om at finde andre alternative produktionsmuligheder, er tilpasningsevnen en vigtig faktor, som man må tage med i betragtning, i forbindelse med strukturtilpasning til nye produkter.
Blandt andet på grund af dette forhold har Inuit Ataqatigiit fremlagt et forslag om, at man i de kommende år og helst så hurtigt som muligt arbejder med en helhedsplan for fiskeriet, således at man kan have overblik over hvilke forskellige fiskerimuligheder, vi har.
En helhedsplan kan uden tvivl påvirke andre erhvervsgrene positivt, som f.eks. værfterne, fabrikker og produktionsanlæg m.v. idet disse vil få mulighed for at planlægge mere seriøst, end det er tilfældet i dag.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at landsstyretområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har sat arbejdet i gang med en undersøgelse af mulighederne, for en helhedsløsning på forholdene omkring fiskeriet og planlægger at fremlægge resultatet af denne undersøgelse til Tingets forårssamling i 1994.
Vi tager således dette til efterretning og konstaterer, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan tage en principbeslutning p.g.a. manglende baggrundsmateriale.
Dog vil Inuit Ataqatigiit indstille overfor Landsstyret om at undersøge mulighederne for at erhvervsstøtten, kan åbne for jollefiskerne, og kuttere samt større fartøjer til initiativer til at igangsætte en målrettet og rationel udnyttelse af de midler, der er til rådighed.
Inuit Ataqatigiit følger nøje den af Royal Greenland A/S planlagte forsøgsproduktion af nye fiskearter. Det er i dag aldrig så vigtigt, at vi finder alternative eksportmuligheder, derfor er det vigtigt at blandt andet krabber, lodde, stenbiderrogn, uudnyttede fladfisk og muslinger udnyttes bedre, end det er tilfældet i dag. Dette er vigtigt for de steder, hvor der er småt med de traditionelle arter i det kystnære fiskeri.
Vi skal i den forbindelse opfordre til, at man i disse bestræbelser etablerer samarbejde med KNAPK's lokale afdelinger, og at der i den forbindelse sikres fabrikkerne tilførsler af råvarer, ikke mindst i tæt samarbejde med de lokale produktionsudvalg.
Inuit Ataqatigiit skal præcisere, at vi er enige i det meste af indholdet i betænkningen. Men med hensyn til KIS, Konsulentformidlingen, kan vi ikke undlade at påpege, at man med hensyn til formidlingens reorganisering flytning i de enkelte enheder, efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt velbegrundet.
Spørgsmålet om reorganisering af KIS kom frem første gang i løbet af 1992, og dengang var formålet, at de nuværende faciliteter på kysten skulle effektiviseres og styrkes. Det er ligesom om, at man begrunder udflytningen af eet af de eksisterende formidlingssteder med "bemandingsvanskelighed", samt at man så vidt muligt samler formidlingen til det sted, der har flest ESU finansierede fartøjers hjemsted.
Inuit Ataqatigiit vil kræve overfor Landsstyret at genvurdere dette spørgsmål, og at man i forbindelse med reorganiseringen tager udgangspunkt i styrkelsen af de eksisterende faciliteter.
Afslutningsvis skal vi understrege Landstingets mulighed for at kunne indstille i så vigtige spørgsmål overfor Landsstyret, og at det er nødvendigt at Landsstyret tager skridt til at skabe en lovmæssig grundlag for dette til forårssamlingen 1994.
Fiskeripolitikken må tage udgangspunkt i, at den grønlandske befolkning har ret til at udnytte de levende ressourcer og ejer disse tilfælles. Uanset hvilke fiskearter og uanset hvor disse befinder på kysten, må vore fiskere, uanset hjemsted kunne udnytte ressourcerne på lige for med de øvrige fiskere.
Vi nævner dette på baggrund af den for nyligt indgåede aftale mellem landsstyreområdet for Fiskeri, Ilulissat kommune, KNAPK om at begrænse hellefiskeriet hvor man "udelukkede" andre "udefrakommende" fiskere, således at disse først skal ansøge om at kunne fiske på området. Denne aftale er vi ikke tilhængere af, og vi vil opfordre til, at man i de fremtidige kvotetildelinger eller begrænsninger tager højde for, at man ikke tilsidesætter andre komuuners fiskeres muligheder på baggrund af lokale interesser. Denne fremgangsmåde kan vi ikke bruge til noget.
Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning, og vil håbe at Landsstyret tager højde for vores udtalelser.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiat.
Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger til Landstingets Fiskeriudvalgs betænkning.
De punkter, som Fiskeriudvalget har behandlet på baggrund af flere landstingsmedlemmers forslag, har meget stor betydning for Grønlands fremtidige erhvervsstruktur.
Forslagene fra landstingsmedlemmerne Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit og Konrad Steenholdt på vegne af Atassut - selv om det er genkendelige forslag - vil være de grundliggende i vurderingen af en mere sikker og brugbar struktur- og udviklingstilpasning af det grønlandske fiskeri- og fangererhverv. Vi skal anbefale, at rapporten skal indeholde kortlægning og vurdering af det totale fiskeri- og fangsterhverv.
Vi er tilfredse med nedsættelsen af en arbejdsgruppe til formålet. Den planlagte udvidelse af arbejdsgruppens sammensætning, vil efter vor vurdering givetvis føre til en god og grundigt udarbejdet rapport. Vi glæder os til at se rapporten til den kommende til landstingsforårssamling i 1994.
Endvidere vil en sådan kortlægning af den nuværende struktur i det kystnære fiskeri være velkomment.
Vi støtter endvidere forslaget til igangsættelse af forsøgsfiskeri i 1994 i Ammassalik kommune. Det vil være taknemmeligt, om vi kan finde nogen ressourcer der. Akulliit Partiiat støtter også kraftigt Fiskeriudvalgets forslag til igangsættelse af undersøgelse af alle fjorde og områder i den sydlige del af Østgrønland med henblik på konstatering af fiskerimulighederne der.
Uden yderligere kommentarer tager vi betænkningen til efterretning og ser frem til forelæggelse af den kommende rapport.
Nicolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Flere landstingsmedlemmer har til nærværende efterårssamling fremsendt forslag med henblik på at forbedre ordningerne inden for fiskeriområdet. Når man gennemgår de enkelte forslag, ser man at disse har til at skabe en samlet og velgennemtænkt planlægning indenfor fiskerisektoren. Derfor har det ikke været muligt at tage stilling til de enkelte arbejdsopgaver under dette møde, trods dette er af vigtigheden, da flere store undersøgelser ikke har kunnet gennemføres i løbet af kort tid.
Det er vanskeligt, at kommentere de forskellige forslag hver især, da forslagene, trods forskellige overskrifter, i deres indhold har mange lighedspunkter. Til trods herfor vil jeg dog give dem korte bemærkninger på enkelte punkter.
For det første er Fiskeriudvalgets tilkendegivelse vedrørende forslaget fra Jakob Sivertsen og Fiskeridirektoratets allerede igangsatte arbejde tilfredsstillende. Det er nemlig meget vigtigt for et land, der i økonomisk henseende så afhængig af fiskerierhvervet at have overblik over fiskerimuligheder til forbedring af forholdene i den del af landet, forslaget omhandler.
Jeg er vidende om, at man i slutningen af 1950'erne foretog undersøgelser i begrænset omfang i de ovennævnte farvande, og allerede dengang fik man en vis viden om, at der i dette store kystområde var fiskeriforekomster, der kan udnyttes til fordel for erhvervet.
Derfor er det vigtigt, at få mere tilbundsgående viden om området i disse tider, hvor vi fattes fiskeriforekomster. Såfremt man så kun får verificeret, at der vil kunne drives fiskeri med udbytte i området, vil en velplanlagt udnyttelse her kunne få betydning for fiskerne i Sydgrønland, der i de senere år har manglet fiskerimuligheder.
Det er meget vigtigt for Landstinget at erkende vigtigheden af Atassuts og Otto Steenholdts meget eentydige bevæggrunde i deres forslag om stabilisering af fiskerierhvervenes indkomstforhold.
Især i de senere år har der, lad mig sige det lige ud, sket det der kan kaldes hensynsløse nedskæringer i fiskeri- og fangererhvervenes indkomstmuligheder. Indhandlingspriser er blevet nedsat uden en forudgående forhandling, ligesom fangst af visse indtjeningsmuligheder er blevet forbudt ligeledes ensidigt, uden at de berørte fik erstatning.
Nedsættelserne i indhandlingspriserne uden forudgående forhandling har betydet store værdiforringelser for erhvervenes vedkommende, og blandt følgerne af disse har endda været risikoen for, at man ikke længere vil kunne udøve fisker- og fangererhvervet.
Andre nationer åbner for muligheder af erstatning til deres erhvervsudøvere, når de foretager indgreb der medfører begrænsninger i de pågældende erhvervsgrene. Denne mulighed vil man ikke bruge i vort land, selv om det ind imellem er helt nødvendigt med sådan en ordning.
Lad mig som et eksempel anføre, at man ved inførelse af rensdyrjagtforbudet ramte småbådserhvervet i Midtgrønland meget hårdt, og vi har kendskab til folk, der havde en så god udnyttelse af rensdyrjagten, som tabte en årsindskomt på op til kr. 100.000,00 af denne erhvervsgren. Deraf kan vi se, at sådanne beslutninger bør danne grundlag for en ordning med udbetaling af erstatning for tabte indkomst. På denne baggrund vil jeg allerede her oplyse, at jeg til forårssamlingen vil fremsætte et forslag om erstatnin for tabte indtjeningsmuligheder.
Jeg er enig med udvalgets tilkendegivelse vedrørende Ole Lynges forslag, og jeg vil udtale det som vigtigt, at det virkelig er nødvendigt med en samlet planlægning i de kommende år.
Vedrørende KIS har vi forstået, at Landsstyret har planer om en generel reorganisering. Reorganiseringen ligger til grund for en praktisk mislykket geografisk spredning af KIS' opgaver.
Vi har forstået, at Landsstyrets plan vedrørende KIS er, at det er nødvendigt at placere et centralt kontor i Ilulissat, og at man derudover vil placere et regionalkontor Qaqortoq. Lad mig anføre, at jeg fuldt ud er enig i forslaget om et regionalkontor i Qaqortoq, men jeg kan ikke tilslutte mig pladseringen af det centrale kontor i Ilulissat. Min begrundelse herfor er, at det er vigtigt at pladsere centralkontoret på et given by med et værft med en af betydelig kapacitet. Derfor mener jeg, at man her må pege på enten Nuuk, Aasiaat eller Sisimiut.
Og jeg mener, at set i lyset af KIS' vigtige forbindelser til fiskeridirektoratet og KNAPK, ville det være nærliggende at placere KIS' centralkontor i Nuuk.
Med disse bemærkninger vil jeg tage Fiskeriudvalgets betænkning til efterretning, og jeg håber, at vi til forårssamlingen vil få forelagt fyldestgørende materiale fra udvalgets side.
Landsstyreformanden:
Jeg takker Fiskeriudvalget for deres arbejde med betænkningen. Jeg vil komme ind på kritikpunkterne, fordi jeg mener, der er behov for uddybning.
Først med hensyn til KIS' centralkontor og placeringen af dette. Jeg har konstateret, at samtlige partier går ind for at regionalkontoret fortsætter i Qaqortoq, men der er divergerende meninger omkring hovedkontorets placeringen i Ilulissat. Inuit Ataqatigiit ønsker at den skal placeres i Aasiaat, Akulliit Partiaats stillingtagen er ikke klar. Jeg tyder, at de er enige med Landsstyret i, at den skal placeres i Ilulissat.
Issittup Partiiat peger på Aasiaat, Nuuk eller Sisimiut. Jeg må håbe, at jeg må henvise til Fiskeriudvalgets betænkning, og jeg har også forstået, at udvalget i sin betænkning ikke har peget på noget nærmere, og vil blot indstille at den går til Ilulissat, men jeg har fornemmet, at man jo skal have forståelse for KNAPK omkring placeringen af KIS' regionalkontor og med hensyn til forårssamlingen, så må man genvurdere indstillingerne om regionalkontorets placering.
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at ønsket om at det skal være tæt placeret til en værftsby, men uanset om hovedkontoret er i Nuuk, Sisimiut eller i Aasiaat, vi skal rejse uanset, og hvis den er placeret i Nuuk, og hvis der er en sag hvor båden skal hales op i Sisimiut, så skal den rejse til Sisimiut, og hvis den er placeret i Aasiaat, og den skal ophales i Sisimiut, så skal den til Sisimiut.
Baggrunden for at Landsstyret lægger vægt på, at KIS bliver placeret i Ilulissat, det er at størstedelen af dem, der har lånt i udvalget er placeret i Ilulissat eller nordover, og omkring halvdelen de er udlånt nordfra, fra Uummannaq og ned til Diskobugten og derfor har vi forstået, at det er mest hensigtsmæssigt, at det bliver placeret i Ilulissat, men selvfølgelig vil vi genvurdere den ud fra de faldne bemærkninger fra landstingspartierne omkring placeringen.
Med hensyn til den meget store spredning af regionalkontorerne, der vil jeg gøre opmærksom på, at der måske ikke er råd til at få regionalkontorerne drevet igen. Der er behov for en nyvurdering.
Med hensyn til forsøgsfiskeri omkring kommende fiskeressourcer i Østgrønland, der vil jeg udtale, at landsstyremedlemmet for Fiskeri finder det vigtigt, at i forbindelse med undersøgelsen af de nye fiskeriressourcer er grund til en forsigtig udnyttelse, således at man ikke gentager de dårlige erfaringer, man har haft med hensyn til overfiskning på vestkysten.
Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge kom ind på, at det nu er så vigtigt med et samarbejde omkring de forskellige myndigheder, nemlig KNAPK at man har et samarbejde med det lokale KNAPK omkring indhandling af ikke producerende arter f.eks. krabber, lodder, stenbiderrogn, ising og muslinger, og med hensyn til udnyttelsen af disse, da skal jeg udtale at KNAPKs afdelinger, at der skal være et meget godt samarbejde om disse, men at det er mere hensigtsmæssigt, at man har et godt samarbejde med KNAPKs organisation.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits udsagn om, at andre udefra kommende fiskere ikke må fiske ved hellefiskebankerne i Ilulissat, det er jeg fuldstændig enig i.
Sådanne udefra kommende begrænsninger, om at udefra kommende fiskere ikke må fiske på lokalt plan, det er ikke hensigtsmæssigt, idet fiskemulighederne er åbent is til alle fiskere langs kysten og burde være åbnet, men dette er en kommunal vedtægt, og der bør man også præcisere. Det er altså et punkt, hvor Landsstyret ikke direkte har nogen ?.
Hvis jeg ikke har misforstået Ole Lynge, at Fiskeriudvalget får eget regi ligesom et Licensudvalg, der skal jeg sige, at jeg finder det betænkeligt, idet udvalget vil komme med nogle indstillinger overfor Landstinget, og det er altså Landstinget, der skal tage den reelle beslutning. Det vil begrænse Landstingets kompetanceområde, det vil jeg også præsicere.
Vedrørende Nikolaj Heinrichs indlæg omkring erstatningsmuligheder. Jeg mener, det er et spørgsmål, man skal behandle meget varsomt, fordi når der ikke længere findes torsk, skal man så give erstatning til fiskere der traditionelt har fisket torsk, eller når andre fiskearters priser falder, skal der så ske en erstatning?
Her skal jeg også med hensyn til disse spørgsmål udtale, at fiskeprisaftalerne bliver ændret, uden at man har orienteret den anden part, men man har aftalt, at man skal følge verdensmarkedets fiskepriser op og ned, og derfor falder og stiger fiskepriserne. Så uanset om vi tager en beslutning, kan vi ikke røre ved de forhold med hensyn til verdensmarkedets fiskepriser.
Han kom også ind på rensdyrjagten og at man kræve erstatning vedrørende forbuddet om rensdyrjagt, det lyder som om at alle er erstatningsberettigede, idet formålet er at man skal kunne sikre rensdyrene i fremtiden kun skal kunne udnyttes af erhvervsudøverne, og derfor finder jeg ikke at erstatningsspørgsmål i den hensigende er hensigtsmæssigt.
Og som jeg allerede har udtalt, hvad angår placeringen af KIS' hovedkontor skal der ske en forhandling, derefter vil Landsstyret genvurdere sit forslag, eller måske forhandle med Landstinget, om hvordan en aftale kan indgås.
Jeg takker for betænkningen, hvor partierne i største helhed går ind for betænkningen.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Med hensyn til nøje undersøgelser af havfiskeriressourcerne ved Ammassalik, der har Fiskeriudvalget i fuld forståelse accepteret og jeg vil dertil fra østkystbeboernes side sige mange tak, idet dette spørgsmål har været vanskelig at forstå, men heldigvis bl.a. på baggrund at der ikke længere er torsk ved Østgrønland, at der er forståelse for at finde andre fiskeriområder, derfor mener jeg at der nu er behov for, i hele Grønland ikke kun i Ammassalik området men også Scoresbysund og Thule området, at disse skal undersøges for vi har forståelse for, at fiskeriarbejder i vestkysten ikke kan...................... at man skal ty til disse.
Jeg skal også udtale at de 2 lokaliteter på østkysten alene ernærer sig ved salg af sælskind, og sælskindspriserne er så lave nu, at ikke er nok at ernære sig med dette som familie med grundlag i sælskindsindhandling alene, derfor mener jeg at mit forslag må vurderes hen ad, at hvis der er økonomiske ressourcer at hele Grønland, ikke kun Ammassalik området men også Scoresbysund og Thule området medtages i en store kortlægning og undersøgelse, således at man måske eventuelt i fremtiden kan finde fiskeressourcer.
Med disse bemærkninger skal jeg kort udtale, at jeg er meget taknemmelig for at Fiskeriudvalgets betænkning også har fået tilslutning fra Landsstyrets side.
Hans Møller, Siumut:
Da hellefisk blev nævnt skal det siges at det ikke kun er Ilulissat Kommune har alle fisk. I foråret kom rapporten omkring udbredelsen af hellefiskebestanden, der blev der fremsat oplysninger som kan give grund til at skal være påpasselig, det blev udtalt at såfremt den nuværende hellefiskefiskeri fortsætter som på nuværende stadie, så vil man allerede i 1995 ikke kunne betale sig for fiskeriindustrierne at fiske hellefisk, og derfor har vi været nødsaget til at lave en kommunal vedtægt selvom det kan syntes at fiskere fra andre kommuner ikke kan lide vedtægterne.
Jeg mener at man på den måde har sikret at udefra kommende fiskere ved at sende en ansøgning, og vedtægtudarbejdelsen skal forstås således at en fiskeart på baggrund af antallet formindskes at man på den måde gerne vil være påpasselig med, idet hvis hellefiskefiskeri ikke længere kan betale sig i 1995/96, så vil udlandet sige at man har drevet rovdrift og fisken er udryddet den helt, og på den måde vil det også influere på salget af andre fiskearter, det må man også erindre, det er på baggrund af disse desværre været nødsaget til at lave sådan en vægtægtsordning for at rette op på forholdeldet.
Med hensyn til hellefiskemængden, det er vores erhvervsgrundlag både sommer og vinter, det er ikke en bæredygtig udnyttelse at man fejer hele havbunden væk og fisker alle hellefiskearterne, om 2 år vil der ikke være andre alternativer hvis vi fortsætter på den måde.
Jeg finder også med tilfredshed at ordføreren fra Siumut ønsker at de undersøgelser der er pågået omkring hellefiskeressourcerne, at man snarest kommer med en rapport, idet vi her og nu må vide, hvor stor ressourcer vi har, og at dette jo giver grundlag for industri, at vi så må have konkret viden, og vil sidst vil jeg udtale at jeg er meget glad for at I støtter forslaget om at KIS' hovedkontor bliver flyttet til Ilulissat.
Otto Steenholdt, Atassut:
I forbindelse med debatten har jeg tænkt meget over et enkelt ord, og det er planlægning. For vi er nået dertil at alt skal planlægges. Alt og alle kræver planlægning folk vil gerne lave planlægning f.eks. er der embedsmænd der får fast løn som bliver udtalt hver måned, og betaling af deres regningerne er fordi det vil være lettere at beregne, d.v.s planlægningen vil være lettere.
Hver medarbejders løn vil vi behandle ens uden realtimeløn, derfor har vi fastsat fast timeløn, således at de kan lave budgetter og beregninger og planlægninger.
Det er ikke tilfældet hos fiskerne med deres planlægning eller budgettering, og hvis dette kunne udtales klart her fra, som f.eks. landsstyreformanden udtalte i et andet tilfælde, at hvis fiskerne kunne lave budgetterne og planlægning korrekt og veludført, netop på baggrund af dette har jeg tænkt over en der har en trawler eller måske en der har en jolle med påhængsmotor, som han fra ESU eller andre har lånt sig frem til og fået den og afdraget der blevet krævet er en fast beløb der skal betale om måneden.
Han får det samme krav hvad angår husleje og andre regninger der skal betales ud fra planlægninger, men som jeg i mit forslag har medtaget er at man hele tiden hører, uanset om kiloprisen falder pludseligt, det kan være tilfældet ved torsk eller rejer, at det er verdensmarkedsforhold der gør at man bliver nødsaget til at gøre på den måde. Det er det man ikke rigtig kan forstå er, at uanset om laver en god og mere planlagt måde, bliver disse år meget vanskelige for en kutter-, trawler- eller jollefisker.
Når priserne på madvarer stiger bliver vi nødsaget til at se, hvor mange penge i lommen, og skal kunne sige at den er alt for dyr den vil jeg ikke købe på nuværende tidspunkt.
Men når man ikke længere har så mange i lommen ved vi, hvor vanskeligt det er at købe tøj til børnene og man skal betale el-regning, så når man ikke har så mange penge i lommen kan man ikke betale sådanne.
Nu er vi nået der, hvor der kommer en pantefoged og banker på og vil have tingene betalt, gad vide hvor vanskeligt det er at få besøg af sådan en, når man ikke har råd, og det er måske det der skal være konsekvensen for at der skal ske for at få en udvikling eller veludført planlægning og budgettering, så vedkommende kan sørge for betaling af sine regninger.
Det er på baggrund af disse jeg tænker at kilopriserne på hvilken som helst fiskeart, at man må lave mindste- priser. At den japanske yen-kurs falder skal ikke direkte kunne ramme fiskerne.
Lad os sige at fiskerne og Landsstyret at det bliver dem i midten, og dem på den anden side verdensmarkedet, at man kunne få dem planlagt eller budgetteret og få dem betalt med et mindstepris, så vil livet måske blive lettere for disse, det er således at ordet erstatning kan forstås på en anden måde.
Hvis et landsstyremedlem på nuværende tidspunkt holder op, vil vedkommende bibeholde sin løn og det samme gælder landstingsmedlemmer, at hvis de har været valgt i så og så mange år vil de også beholde deres løn i så og så lang tid, men en fisker som bliver ramt at dette han har ikke de samme muligheder.
Det er på baggrund af det jeg gerne vil gentage at det er planlægning, idet Kommunalreformkommission sagde at man ville lave et mere veltilrettelagt planlægning, derfor udtalte jeg at mit forslag bliver godkendt, for jeg vil gerne se et mere veludført og velplanlagt arbejde.
Derfor mener jeg at med hensyn til det jeg udtaler omkring planlægning at det er de svagest stillede i befolkningen er har så hårde vilkår må vente, på grund af planlægning at vi desværre bliver nødsaget til at udsættelse den for at afvente en mere velplanlagt planlægning, det kan også være at man til den tid vil have forringede vilkår, dem har man overhovedet ikke tænkt på, med hensyn til de fiskere der her er tale om.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg ved ikke om jeg skal komme med et svar til Otto Steenholdt, jeg tænkte således at Otto Steenholdt ikke har planlagt sine ord, grund dertil er at det er med vilje jeg gjorde, at jeg i mit første indlæg ikke kommenterede Otto Steenholdts forslag.
Siden jeg blev landstingsmedlem her og det ord hele tiden bliver gentaget og ligesom Formandskabet og han henviste dette til behandling i Fiskeriudvalget, jeg mener at man bør udtale sig således, ikke at se på mindste prisen på fiskearten, men udfra verdensmarkedsprisens udvikling at man betaler, det er en aftale der er indgået mellem fiskeriorganisationerne og KNAPK, jeg mener at det er dette der bør respekteres fordi man fra organisationernes side ikke har krævet at denne skal ændres. Sådan en aftale der er indgået mellem organisationerne kan vi ikke sådan uden videre fra Landsstinget råbe højt om for at få den ændret.
Jeg mener at det er noget der internt skal løses i organisationerne, og hvis dette skal rettes så må sammensætningen tilrettelægges af organisationernes medlemmer. Hvordan skal vi budgettere vores midler hvis priserne falder at man så får tilskud fra Landskassen, hvordan skal vi så planlægge Landskassens økonomi, derfor må vi have et grundlag, og grundlaget er at fiskeriorganisationerne og salgsaftalerne aftale indbyrdes.
Fra Akulliit Partiiat nævnte ikke noget om KIS, skal vi udtale at landsstyremedlemmet har ret i, at vi går ind for de indstillinger der er faldet. Først overvejede vi ellers at KIS' hovedkontoret bliver placeret i isfrit område, men når man tænker nøjere over at såfremt den når et regionalkontor i Qaqortoq så vil denne sørge for Sydgrønlands fiskere og som det også står her, at når den bliver placeret i Ilulissat er det fordi den så bliver placeret på et trafikknudepunkt. Vi går derfor ind for indstillingerne.
Men jeg vil også udtale noget om Fiskeriudvalget, når man ser på deres opgaver, at de har påtaget sig et alt for store opgaver således at man ikke kan sikre sig at disse klares til forårssamlingen, da punkterne der er skrevet er meget omfattende, som vedrørende fiskeri, fangst, rensdyr, moskusokser og alt mulige registreringer der skal ske, og at de har ytret ønske om beskrivelse af hvorledes flådekapaciteten skal sikres, og derfor håber jeg at de uden at påtage sig alt for meget arbejde kan løse disse inden for den tidsfrist der er afgivet.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Først med hensyn til kystnære fiskeri så har man nedsat et udvalg, vi kan også sige at de kommende opgaver er meget omfattende, derfor vil vi gerne fra Siumut opfordre, ligesom vi i vores indlæg kom ind på at man så vidt muligt at direktoratet for Fiskeri og Landbrug gives mulighed for at ud fra ressourceforbrug, at direktoratet og Fiskeri og Landbrug tilbydes sådanne da det er meget omfattende, så derfor skal de også have ressourcer til at udføre dette.
Med hensyn til placering af KIS' hovedkontor og i den debat der pågår, så vi i princippet gå ind for indstillingen fra både udvalget og Landsstyre, og udfra dette har vi taget en principbeslutning, men udfra den debat har vi forstået at Landsstyret om gerne vil vende tilbage til dette spørgsmål, og i den forbindelse vil vi gerne anbefale, at man til foråret når der kommer en rapport omkring de kystnære fiskeri, at man medtager dette punkt således at dette kan være med i løsning til de kystnære fiskeri og placering af KIS.
Med hensyn til undersøgelse af fiskeriressourcerne fra Kap Farvel til Ammassalik omkring andre fiskearter, det er meget tilfredsstillende også fordi det blev udtalt at torskefiskerne som jo har fået meget begrænsede vilkår, de kan have mulighed for at medvirke der.
I den forbindelse skal jeg lige udtale at man med hensyn til arter som man ikke udnytter nu, at det i den forbindelse er meget vigtigt at få dem undersøgt, vi tænker også her på Melville Bugten som man noget viden om fra Avanersuaq og at man allerede har udført undersøgelser omkring området helt op til Ammassalik, derfor håber jeg at Grønlands Fiskeriundersøgelser foretager ændringer af sine dispositioner over midler til fiskeriundersøgelser, således at man snarest muligt kan færdiggøre dette opgave.
Med hensyn til Otto Steenholdts indlæg, hvor Hans Pavia Egede udtalte at Otto Steenholdt ikke har planlagt sine ord, det er jeg enig i og dertil vil jeg udtale at Otto Steenholdts ideologi omkring økonomien den forstår jeg ikke.
Her snakker vi om bæredygtig udnyttelse af ressoucerne, og med hensyn til indtjening fra dag til dag, det kan man ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt, og selvfølgelig hvis fiskeriet skal pågå i Grønland skal det ske med så små omkostninger, og man skal gerne fiske uden at sejle meget langt, men det allervigtigste er at man skal kunne udnytte ressoucerne mere bæredygtigt.
Baggrunden til jeg sagde det, det er at man her for at kunne sikre en ressouce ved Ilulissat at man allerede er i gang med skændes om det, det vigtigste skulle ikke ???, det vigtigste skulle ellers være bæredygtig udnyttelse af ressoucerne. Jeg mener også at vi i Landstinget over for omverdenen kan vise at vi kan udnytte vores ressourcer bæredygtigt.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Må jeg lige kommentere 2 forhold for at undgå misforståelser. Jeg kan starte med den sidste ordfører, også fordi Kaj Egede på vegne af Siumut og udover Hans Møllers udtalelser går jeg ind for.
Med hensyn til beskyttelse af ressoucerne det kan vi ikke komme uden om, derfor har vi på vegne af Inuit Ataqatigiit fremsendt en debatforslag til forårssamlingen omkring hellefiskebestanden ved Ilulissat.
Vores kritik her den skal ikke misforstås, derfor vil vi blot præcisere at vi finder det vigtigt at en sådan fredningsområde, at vi også i fremtiden skal huske på at en kommune, hvor der er fiskere at deres egne fiskere har fortrinsret, det skal vi også være påpasselig med fordi de mange forskelligartede fiskekuttere vi har og som vi i samfundet i helhed betaler for, derfor er det ikke hensigtsmæssigt at udfra hvor fisken findes at andre fiskere mangler råvarer at man ligesom lukker af for dem, og hvis vi begynder at gøre sådan, vi skal undgå at andre kommuner langs kysten som har ressourcer tæt ved hinanden ikke gør det samme.
Jeg går fuldt ud ind for de begrænsningsmuligheder der er taget, men hvis der skal laves nogle begrænsninger, så burde samtlige fiskere have mulighed for at komme med en ansøgning, og det er også korrekt som Hans sagde, at man ikke har lukket forstandig af for dem, men det vi har påpeget er at de først skal ansøge for at fiske mens de resterende lokale fiskere kan fiske uden ansøgning.
Med hensyn til vores forslag til ???, der skal vi udtale at vores udvalg tidligere hen, med hensyn til andre fiskeriudvalg og finder vi det for lidt at de kun har indstillingsret, det ikke for at binde Landsstyret, men det kan være en styrkelse over for Landstinget at man på baggrund af flertallet i Landstinget kan tage vitale beslutninger.
Vi ved at der er temmelig mange udvalg her, f.eks. Erhvervsstøtteudvalget her tænker jeg på noget som jeg ellers har udtalte, at man kunne slå disse 2 udvalg sammen, således at man i et enkelt udvalg kan behandle samtlige spørgsmål omkring fiskeri, også fordi sammensætningen er ens, det er på baggrund der af vi fremsætter sådan et forslag.
Jeg kan tage et eksempel omkring maskestørrelser, at maskestørrelser i en tid blev forøget fra Landsstyret og før der er gået ét år går man tilbage til den almindelige maskestørrelse, det er sådanne spørgsmål vi er interesseret i. Vi landstingsmedlemmer har fundet det meget betænkeligt, fordi vi ikke ved, hvad deres bevæggrunde var for at forøge maskestørrelsen.
Især miljøbeskyttelsesorganisationerne de fokuserer temmelig meget på rejefiskeriet her på Grønland. Vi kan i en anden sammenhæng have gavn af dette, f.eks. omkring maskestørrelserne i nordatlanten, således at vi har nogle maskestørrelser beskytter ressoucerne, det kunne vi ellers vise udadtil.
Med hensyn til rejefiskerne omkring øgede maskestørrelser har de udtalte, at man fanger større rejer og kvaliteten er bedre, det er sådanne forhold som man på baggrund af et flertal i udvalget kunne tage beslutninger om.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg var inde på erstatningsspørgsmålet som landsstyreformanden svarede på, lad mig indlede med at sige at det undrer mig, at landsstyreformanden sætter spørgsmålstegn ved, hvornår man skal yde erstatning.
Lad mig sige, at hvis I ikke er klar over det så er grundlaget at ud fra behovet der skal man tage stilling til om det bliver nødvendigt at yde erstatning.
I slutningen af 60'erne startede danskerne laksefiskeri ???fiskeri. I 70'erne opdagede man i Na??? at der var overfiskeri af laks i Grønland og det klagede man over til den danske regering og bad om at laksefiskeriet blev reduceret og de danske fiskere der fiskede i Grønland, blev bedt om at de skulle forlade laksefiskeriet efter en årrække, og det var en beslutning??? og i den forbindelse der fik fiskerne millioner i erstatning, de blev ligesom rige, de købte rejetrawlere og der var endda nogle der købte privatfly.
Som eksempel tager jeg rensdyrjagten her på Grønland. Her er der tale om at behovet vurderes politisk, der står at man kan fange et vidst kvote som bestanden kan bære, men det resultere i nul-fangst, d.v.s. at erstatningsspørgsmålet kan tages politisk, det er ikke noget man bør være uenige om.
Der er vigtige opgaver statistik, der er forskellige oplysninger om restancer o.s.v. det kan ses på nærliggende kontor, men jeg vil ikke holde fast på min mening om placeringen.
Når Otto udtaler gør han alt hvad han kan og han anstrenger sig ud fra realiteter og i den forbindelse skal jeg udtale at jeg aldrig misforstår Otto Steenholdt i hans udtalelser.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
For ikke at min første udtalelse skal blive misforstået. Vi ønsker overhoved ikke at KIS' regionalkontor skal ???, vi er udmærket tilfredse med den centrale ordning og her foreslår Landsstyret at det bliver placeret i Ilulissat. Vi vil bare påregne at der allerede eksisterer en regionalkontor, kan det ikke bare udbygges, og det vil landsstyreformanden overveje til forårssamlingen.
Det skal ikke forstås på den måde at der skal etableres regionalkontorer i alle byer. Vi er enige i at lade regionalkontoret forblive i Qaqortoq og lad os placere den nordlige regionalkontor i Ilulissat, da der er 5 nærliggende kommuner i Diskobugten.
Det er ubehageligt når kommuner bliver uenige om en placeringen, det skal bare afklares med hensyn til Diskobugten.
Jeg kan måske tilføje med hensyn til landingsbaner, i 1999 skal landingsbaner være afklaret i Diskobugten, som et eksempel som vil være afklaret til den tid.
Vi går generelt ind for forslaget om, at man ønsker debatten udsat til foråret, men der kom flere ting frem som man ønsker at tage med den her gang. Man har lavet en arbejdsgruppe der kan samle de forskellige meninger, men det er en kendsgerning at det er en stor opgave, men skal arbejdet udføres korrekt så skal de forskellige forslag de kommer med analyseres.
Fangererhvervets vilkår blev undersøgt for 5 år siden med henblik på forbedring af deres vilkår. Det er svært at vurdere, hvilken konklusion man er noget til, her var der ikke bare tale om sæler men også alternativer som fisk fåreholdernes forhold blev også fremhævet for anden gang, men det vi i dag mangler det er jollefiskerne som også bl.a. er medlem af KNAPK, der p.g.a den svigtende fiskeri må på en eller anden måde have erstatning blev nævnt flere, det er af hensyn til jollefiskerne vi er kommet med forslaget, men som vi er nødt til at udsætte til forårssamlingen. Disse fiskere klager til stadighed for at få forbedret deres vilkår, men som sagt har vi udsat det til forårssamlingen.
Dog mener jeg at vi ikke kan overlade det hele til organisationer, vi sidder her for at finde løsninger på de forskellige problemer, vi kan ikke bare overlade hele problemet til organisationerne, vi vil prøve at finde nole løsninger. Det er heldigvis sådan at nu har man lovet at reducere prisen på benzin, men der er også andre muligheder der kan forbedre disse fiskeres forhold.
Med disse ord vil jeg sige, at jeg glæder mig til konstruktiv debat til foråret og jeg mener at der er forskellige spørgsmål der allerede nu er fremkommet som vi kan debattere til foråret.
Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets
Fiskeriudvalg:
I udvalget har man også behandlet mit forslag, jeg har nemlig fremsat forslag om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, men i mit forslag har jeg ellers prøvet på at opnå, at dem der har erhvervet ??? ved bankfinansiering at man kan lave en ombygning af deres lån for at lette dem, f.eks. også fordi der er nogle fiskere fra Ilulissat der blevet utålmodige med at vente på denne lettelse der vil ske, men jeg har forstået at man næsten er ved at komme over dette problem, således at bankerne ikke er så tilbageholdende længere, og således at vores afhjælpningsmuligheder nu vil blive løst til gavn for dem vi hjælpe og derfor har jeg været tilbageholdende med hensyn til mit forslag.
Jeg skal også lige udtale, at jeg mener at den bliver transmitteret i radioen således at dem der blive utålmodige kan få at vide, at løsning er på vej.
Med hensyn til mindstepriser som skal være gældende hele året, som Otto Steenholdt foreslog skal jeg lige udtale at der allerede eksisterer en mindsteprisordning som, hvis jeg husker korrekt, med 3 eller 1 måneds varighed, for når man kan opnå gode priser for eksporten så vil denne gevinst tilfalde fiskerne hurtigt muligt, således at man ikke venter et helt år før man kan få udbetalt bonusen.
Med hensyn til at jollefiskerne får hjælp, det er således at vi her ikke klart kan sige, hvor mange jollefiskere der findes helt eksakt. Og med hensyn til dem vi skal hjælpe skal man også undersøge, hvor mange der har lavet en plan.
Der vil jeg også gerne citere præsterne, er det en glæde som skal være langvarig og hvis vi skal opnå dette, skal vi ikke lave en lampeløsning, således vil glæde være længevarig for jollefiskerne, derfor har vi ikke noget imod sådan en indstilling fra udvalget, også fordi samtlige partier tiltrådte dette, også fordi vi jo også har været medunderskrivere, der har ikke være nogen mindretalsudtalelser i denne betænkning.
Med disse bemærkninger vil jeg blot takke for at flertallet går ind for vores meninger.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg kan forstå at Hans Pavia Egede ikke kan forstå mine ord, desværre når man har med politik af gøre, at man på folks vegne vil fremkomme med udtalelser at man så ikke gør noget som direktør, at man så kommer til at få at vide, hvad det er for nogle vilkår de lever under og udtaler ud fra det, det er forståeligt at samtlige lønmodtagere som har fast løn de kan planlægge lettere, selv medarbejderne kan gøre det på baggrund af fast ??? at jeg har nævnt dette er nærliggende, at andre som har problemer med afdragene og betaler på baggrund at priserne svinger hele tiden, og hvis Akulliit Partiiat ikke kan forstå dette, så er det i orden at vi i mødesalen har arbejdet stærkt for APK for at få overvundet problemet.
Vi har uden tvivl brugt mange penge for at redde den, men nu er det jo helt andre grupper vi snakker, det er således at dem der ikke kan lave planlægning på grund af at indtægtsmuligheder skifter så meget, og det ordvalg som Hans Pavia brugte kan jeg ikke lide, at vi gerne til ??? til og så kommer der noget.
Det er ikke sådan at deres forhold skal forstås der hen ad at man skal tjekkes, men det er på baggrund af at jeg gerne vil have klarhed over deres problemer jeg udtalte dem sådan, jeg kan forstå at Hans Pavia Egede er meget forsigtigt med at sige, hvordan Landskassen budget skal være fordi man skal lave nogle tilskud til de sølle fiskere. Når Landskassen har sådanne gode og dygtige medarbejdere er det meget lettere med det arbejde der skal udføres af fiskere som næsten intet indtægtgrundlag længere har.
Med hensyn til Kaj Egede skal jeg udtale at, det lyder som om at jeg har udtalte at man kan drive rovdrift, men nej det er ikke sådan. De hvis problemer jeg fremdrog, det er dem som driver deres erhverv, og man skal ikke sige til dem at det er dem der driver rovdrift.
Landsstyreformanden:
Jeg takker de mange ordførere for deres mangeartede udtalelser, og jeg vil lige præcisere at Jakob Sivertsen, at endelig er man blevet interesseret i undersøgelser i Østgrønland, det er ikke helt korrekt.
For ca. 10 år siden lavede Christian Høy og hans datter en undersøgelse omkring bundgarnsfiskeri ved Østgrønland og dengang i gangsatte man også fiskeriet ???, men da denne desværre ikke blev brugt ophævede man det i år, det vil så sige at Ammassalik borgerne også må inddrage i fiskeriet, der har været forsøgsfiskeri der og der har også været vel??? forsøgsfiskeri.
Med hensyn til Hans Møllers udtalelse om at der nogle undersøgelser om hellefiskefiskeri da udtalelse han sig, måske på vegne af Ilulissat Kommune, at man i kommunalbestyrelsen har været nødsaget til at lave begrænsninger for at beskytte hellefiskefiskeriet, at man ikke skal skrabe hele havbunden af, for at fiske hellefisk, dertil er jeg fuldstændig enig, og det er vi også fuldstændig enige i fra Landsstyret, ikke kun hellefiskeri men al fiskeri skal være tilrettelagt således at man ikke driver rovdrift.
Men det primære er ikke hvor fra fiskerne kommer eller hvor store ressourcer man har med hensyn til hellefisk, det er det man skal begrænse og ikke komme i klemme omkring hvor fiskerne kommer fra.
Med hensyn til de forskellige udtalelser fra Otto Steenholdt, der mener jeg at vi indbyrdes har misforstået hinanden omkring planlægning og godt planlægning, det er det jeg udtalte, at hvis man i Østgrønland påbegyndte fiskeri i områder hvor der ikke har været fiskeri tidligere, at det så skal være velplanlagt.
Man skal planlægge det således at det harmonerer med fiskeressourcerne.
Med hensyn til velplanlægning, fordi en drift uden endelig planlægning det er bare drift der ikke er korrekt. Men hvis det nye fiskeri kommer i gang så er der behov for en planlagt fiskeri.
Flere ordførere kom ind på fangererhvervet, man har lavet en arbejdsgruppe omkring fangererhvervet og Konrad Steenholdt kom med arbejdsgruppens redegørelse om fåreavlere, der mener jeg at man også bør kunne gøre det samme omkring fangererhvervet, der har været en arbejdsgruppe siden 1993, derfor er der nu behov for at man færdiggør denne opgave, det er på baggrund af kystnære fiskeri har landsstyremedlemmet for Fiskeri krævet at man ved at oprette et udvalg får undersøgt, at samtlige byer og kommuner får undersøgt den nuværende flåde såvel kuttere som joller samt en beskrivelse.
Vi på nuværende tidspunkt ingen fortegnelser over kutter eller jollefiskerne, derfor har det været vanskeligt at gøre noget ved dem.
Man har overfor udvalget allerede krævet at der skal lave en klar beskrivelse af såvel kuttere som jollerne, om hvem der ejer dem og hvor deres hjemsted, og at man ved en sådan registrering af jollefiskerne og hvis der skal lave begrænsninger, f.eks. enkelte ressourcer kun kan fiskes efter licens eller godkendelse, og at man ud fra beskrivelsen laver sikkerhedsarbejder og ikke mindst at Grønlands Statistiske Kontor får udarbejdet dette, og når dette er blevet vel udarbejdet, så vil jeg i den forbindelse anmode kommunerne om, med henblik på at opnå sådan en korrekt registrering, at man allerede nu påbegynder registrering af jollefiskerne og deres registreringer sendes til Grønlands Statistiske Kontor eller Grønlands Fiskeridirektoratet og fangererhvervet udøves jo ikke alene til søs, man vil også undersøge fangererhvervet til lands, det vil kort sagt sige omkring vilkår for fangere og fiskere, dem er man vågen overfor og med hensyn til benzin- og solarprisernes fald, så har man afhjulpet jollefiskerne og fangerne.
Derudover, i forbindelse med generel nedsættelse af priser for varer, at man har formindsket priserne til patroner og lignende og fangstredskaber, der har man allerede hjulpet fangererhvervet. Jeg har også forstået, med hensyn til Landsstyrets indstilling omkring ..... hovedkontor, bliver placeret i Ilulissat. Jeg har forstået at flertallet ikke er imod, det vil sige, at Landsstyrets forslag bliver ikke imødekommet af flertallet fra Landstinget, derfor tænker jeg, at Landsstyrets intentioner kan blive realiseret udover at regionalkontoret fortsætter i Qaqortoq, at man får oprettet hovedkontoret i Ilulissat ud fra Atassuts og Akulliit Partiiats og Issittup Partiias ordførere, at man ikke er imod Landsstyrets forslag.
Baggrunden for at man gerne vil have den placeret i Ilulissat er, at hvis man medtog Diskobugten og Upernavik, at dem der har taget lån, det er omkring 150 mio. kr., der har optaget lån ved Uummannaq og Diskobugten og ud af disse har Aasiaat lånt omkring 7,1 mio. kr. eller 10 fartøjer, men Ilulissat har lånt 71,6 mio. kr. eller i fartøjer omkring 50 fartøjer, således er behovet meget større i Ilulissat, derfor har vi foreslået, at man får dem samlet i Ilulissat.
I Kaj Egedes andet indlæg kom han ind på undersøgelser fra Ammassalik ned til Kap Farvel, at man får igangsat et samarbejde omkring undersøgelser af fiskerimulighederne, og henviste også til, at Melvil Bugten og området ved Avanersuaq bliver undersøgt, der skal jeg lige udtale, at man på dette forsøgsfiskeri, så har Fiskeridirektoratet, Grønlands Fiskeriundersøgelser og Royal Greenland haft et samarbejde og at man i samarbejde vil opfølge disse ønsker.
Med hensyn til Ole Lynges indlæg kom han flere gange ind på, at Fiskeriudvalget eventuelt kan sammenlægges med Erhvervsstøtteudvalget og kan komme med en rådgivning overfor Landsstyret, der skal jeg lige erindre, at der findes et Fiskeriråd, det vil sige det er organisation af KNAPK, APK og Royal Greenland og man har repræsentanter både fra dem og i Landsstyret. Der sker samråd og udveksling af ... og man har også et samråd, hvor KIS skal være med, hvor f.eks. KNAPK og SIK er med, derfor mener jeg, at man allerede nu har fået afklaret behovet.
Med disse bemærkninger med hensyn til de faldende bemærkninger fra Landstinget, dem takker jeg for og håber på, at vi kunne fremkomme med noget af det man har efterlyst. Jeg skal lige endnu engang præcisere, at jeg på nuværende tidspunkt ikke finder noget til hinder for, at disses hovedkontor kan blive placeret i Ilulissat.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Meget kort. Otte Steenholdt skal ikke få andre til at tænke at APKs direktører, og jeg tager alle direktører med i mine udtalelser, hvis Otto Steenholdt har forstået vores emne, så snakkede vi om den kommende rapport, der vil fremkomme næste år.
Jeg var ikke inde på det, som Otto Steenholdt i sin første udtalelse var inde på, det var mindstepriserne, og vi må respektere det, der er blevet sagt. Vi kan ikke planlægge således at vi skal være i stand til at regulere priserne fra dag til dag. Jeg var overhovedet ikke inde på APKs direktører eller øvrige fastlønnede.
Vi må diskutere ud fra kendsgerninger uden at fremkomme med rent tilfældige udtalelser. Derfor håber jeg ikke at Otto Steenholdt vil komme igen med en udtalelse, der kan betvivles.
Jakob Sivertsen, Atassut:
En kort bemærkning til landsstyreformanden. Der lød i retning af, at østgrønlænderne ligesom ikke var interesseret i fiskeriet. Jeg vil understrege, at Østgrønlænderne er meget interesseret i fiskeri og Christian Høys forsøg i Østgrønland, det husker man stadigvæk.
Jeg har udtalt flere gange derefter, at vi ikke kan basere vores erhverv på sælskind, så er Østgrønlænderne meget interesseret i fiskeri, specielt i Kuummiut og de har større erfaring med hensyn til fiskeriet og de startede allerede i 60'erne, hvor de stadigvæk kører deres produktionsanlæg, også fordi det giver beskæftigelse, men min udtalelse om, at der endelig igangsættes undersøgelse, har sin rigtighed også.
Der har været foretaget en undersøgelse, specielt med hensyn til laks, men denne undersøgelse var så uheldig, at de personer, der foretog den ligesom betragtede undersøgelsen som et ferieophold. Jeg håber ikke det vil gentage sig med de kommende undersøgelser, at de skal foretages grundigt. Men jeg gentager, at Østgrønlænderne er interesseret i fiskeri og vi går mere op i det såfremt det bliver støttet.
Landsstyreformanden:
Selvfølgelig med hensyn til forsøgsfiskeri, det skal ikke betragtes som en ferie og den næst kommende forsøgsfiskeri, det skal ikke være det samme.
Jeg skal også udtale, at endelig forsøgsfiskeri i Østgrønland, det er ikke korrekt. Der er forsøgsfiskeri med langline i samarbejde med nordmændene og jeg har allerede udtalt, at .... blev forsøgsfisket i 1960'erne og derefter blev der iværksat forsøgsfiskeri i samarbejde med islændingene og derfor skal man aktivt gå ind for et forsøgsfiskeri og mine udtalelser skal ikke forstås sådan, at østgrønlænderne ikke er interesseret i fiskeri.
Det er jo ikke Ammassalikbeboerne vi tænker på her, vi tænker også på beboerne fra Scoresbysund. Men det som jeg opfordrer til det er, at forsøgsfiskeri, at man har et tæt samarbejde med de lokale fiskere, det er meget vigtigt.
Mødeleder:
Således er dagsordenspunkt 43, betænkning afgivet af Fiskeriudvalget, og debatten færdig.
Punktet sluttet.