Dagsordenens punkt 33-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Mødet er åbnet. I dag torsdag den 14. oktober skal Landstinget behandle 6 dagsordenspunkter.
Først punkt 33, forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser. Det er landstingsmedlemmerne Agnethe Nielsen, Kaj Egede og Pavia Nielsen samt partiet Atassut, der har stillet forslag. Dernæst landsstyremedlemmet, der skal forelægge.
Og punkt 23, det er 2. behandling. Det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Punkt 25, forslag til landstingsforordning om kirken. Det er ligeledes 2. behandling.
Punkt 27, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, 2. behandling.
Punkt 19, forslag til landstingsforordning om etable-ring af boligselskab. 1. behandling.
Punkt 5, redegørelse vedrørende Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, som forelægges af formanden for den grønlandske delegation.
Punkt 40, forslag om at der etableres et samarbejde mellem de canadiske og grønlandske myndigheder angående de fredede landområder, der forelægges af Josef Motzfeldt.
Forrinden vi går over til dagsordenen, skal jeg omtale, at det er ønsket, at punkt 5, redegørelse vedrørende Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, udsættes til behandling til i morgen, såfremt mødet i dag strækker længere end klokken 16, og at redegørelsen om KNI, da den er ret omfattende, ønskes udsat til på mandag. Hvis dette godkendes, kan vi behandle punkt 5 i morgen.
Det er godkendt.
Vi går over til dagsordenens punkt 33, forslagstillerne først med deres forslag.
Agnethe Nielsen, Atassut:
Jeg har stillet forslag om nedsættelse af en sundhedskommission eller lignende. I forbindelse med forårssamlingen 1993, stillede jeg dagsordensforslag som blot blev henvist til skriftlig besvarelse. Men da jeg ikke finder besvarelsen fyldestgørende, samt da jeg betragter det som en absolut nødvendighed med en levnedsmiddelkontrolinstans, fremsætter jeg hermed atter mit dagsordensforslag. Endvidere medsender jeg oplysninger, som jeg har fået af dyrlægen.
Det er ikke betryggende, at fødevarer og lignende her i vort land ikke bliver rigtigt kontrolleret, idet man jo ikke engang ved om kød, der bliver sendt her til, indeholder salmonellabakterier. For kort tid siden blev det udtalt gennem radioen, at dette skyldes, at man ikke kontrollerer sådanne forsendelser.
Kaj Egede, Siumut:
Jeg har her til efterårssamlingen fremsendt to forslag eller forslag, som indeholder to forhold. Først omkring levnedsmiddellovgivning. Den manglende lovgivning omkring produktion af levnedsmidler til hjemmemarkedet er yderst risikabel for omdømmet af et land, der er 100 % afhængig af sin levnedsmiddeleksport.
Desuden er mangelen på levnedsmiddelkontrol af butiksvarer yderst utilfredstillende for de handlende, som risikerer at stå i en ulige konkurrencesituation afhængig af, hvordan de for eksempel fortolker reglerne vedrørende sidste udløbsdatoer.
Ligeledes er der ingen lovmæssigt beskyttelse af befolkningen i tilfælde af sygdom med videre ved indtagelse af levnedsmidler, der ikke har den i andre lande krævede kvalitet. Derfor foreslår jeg, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte forslag til levnedsmiddellovgivning under efterårssamlingen 1993.
For det andet har jeg vedrørende dyrlægeservice fremsat følgende forslag.
Landstingets tilslutning til redegørelse i 1989 om den veterinære service er baggrund for den igangværende omlægning af dyrlægeserviceringen i Grønland.
Dette område synes at være for dårligt prioriteret af Landsstyret, ligesom de nødvendige bekendtgørelser fortsat mangler at blive iværksat.
Jeg foreslår derfor, at Landstinget pålægger Landsstyret at iværksætte de nødvendige bekendtgørelser så snart som muligt.
Pavia Nielsen, Siumut:
Jeg har her til efterårssamlingen fremsat forslag, som har følgende overskrift.
Forslag vedrørende lovgivning om næringsmiddelproduktion i vort land.
Jeg har fremsendt følgende baggrund derfor. Forbrugerrådet har pålagt mig at fremsætte forslaget blandt andet på baggrund af, at produktionen internt i vort land af grønlandske produkter kan bliver gennemført bedre og under kontrol. Og forbrugerne ønskes beskyttet gennem lovgivningen.
En af baggrundene for sådanne krav er, at produkter i dag internt i landet forædles bedre og pakkes, mens de er helt friske, samt at man må stræbe efter, at disse forædles til forbrugernes tilfredshed således, at man derigennem opnår øget efterspørgsel af produkterne, eller sagt på en anden måde: lovgivningen kan medføre forbedrede produkter, større salgsmulighed og forbedret økonomisk udbytte af disse.
Derfor foreslår jeg en lovgivning, der er rettet imod de produkter, der produceres her i Grønland. Jeg har medsendt brevet fra Forbrugerrådet som bilag, som der henvises til.
Konrad Steenholdt, Atassut:
I henhold til landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, har jeg fremsendt følgende.
Forslag til Landstingets efterårssamling 1993 fra partiet Atassut. Forslag til landstingsbeslutning med følgende indhold. Det er fremsat som forslag til Landsstyret.
Landstinget skal hermed pålægge Landsstyret at fremsætte lovforslag om levnedsmidler med mere. Forslaget ønskes fremlagt for Landstinget på forårssamlingen 1994.
Baggrunden for vores forslag er, at det er helt uforsvarligt, at der ikke længere, altså fra 1. januar 1992, findes en overskuelig levnedsmiddelkontrol her i landet. Af hensyn til forbrugernes sundhedsmæssige sikkerhed er det helt nødvendigt, at der gennemføres en egentlig levnedsmiddellov i stil med den danske lovgivning hurtigst muligt.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Der har gennem den senere tid været en del debat omkring levnedsmiddelkontrollen, herunder manglende lovgivning på området, ligesom det har været foreslået at oprette sundhedskommissioner.
Nærværende forslag til landstingsforordning er en rammelov. Tilslutter Landstinget sig forslaget, finder Landsstyret, at man fremover vil have et godt grundlag for i bekendtgørelsesform at udstikke de nærmere retningslinier for kontrol med levnedsmidler til hjemmemarkedet, idet kontrol med fisk- og fiskeriprodukter og eksportkødkontrollen varetages udfra dansk lovgivning, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget.
Man har fra Landsstyrets side ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreslå endnu et udvalg i kommunerne i lighed med de sundhedskommissioner, der eksisterede indtil 1. januar 1989. Dette er helt i tråd med det arbejde, der pågår i bl.a. Kommunalreformkommissionen omkring en rationalisering af kommunernes arbejde og sammenlægning af udvalgsfunktioner.
I forslaget har Landsstyret ikke lagt sig fast på, hvilken myndighed, der skal varetage tilsynsmyndigheden i kommunerne. I første udkast var foreslået distriktslægerne, der formelt stadig har denne opgave. Efter høringsrunden fandtes det hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen således, at der bliver tid til grundige forhandlinger med de implicerede parter.
Dette skulle der være en god baggrund for nu, hvor det ser ud til, at de to dyrlæger under Hjemmestyret sna-rest kan ansættes, og hvor der er indgået aftale med Veterinærdirektoratet om samarbejde med dyrlægen i Sydgrønland.
På den anden side fandtes det væsentligt at få et lovgrundlag for det påkrævede, detaillerede bekendtgørelsesarbejde på området. Landsstyret har derfor fundet det nødvendigt at fremsætte nærværende forslag til landstingsforordning nu.
Det skal fremhæves, at dette forslag omhandler levnedsmiddelkontrol. Forbrugerspørgsmål, herunder datomærkning, reguleres ved anden lovgivning og ved de lokale forbrugerudvalg.
Landsstyret håber med dette forslag at have imødekommet de forslag, der er stillet fra landstingsmedlemmerne Kaj Egede, Pavia Nielsen, Agnethe Nielsen og Konrad Steenholdt og skal foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandling.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Vi har tidligere fra Siumuts side fra talerstolen påpeget nødvendigheden af, at der eksisterer bestemmelser om levnedsmiddelkontrol og zoonoser.
Hovederhvervet i vort land er baseret på produktion af levnedsmidler. Vi er glade for, at der findes klare bestemmelser om kontrollen for produkter produceret med eksport for øje, og at disse regler er afstemt med gældende bestemmelser om kontrol i andre lande. Således udføres kontrollen her i landet i overensstemmelse med bestemmelser, der er gældende i Danmark og i EF-lande.
Nærværende forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser tilsigter at give hjemmel til udførelse af kontrol og tilsyn, dels med handel med levnedsmidler her i landet og dels med videreforædling af disse produkter til brug for hjemmemarkedet samt kontrol af og tilsyn med smitsomme dyresygdomme.
Som vi tidligere har givet udtryk for, er det vigtigt, at vi har klare kontrolbestemmelser og en lovgivning med klar placering af ansvar, krav og pligter, ikke mindst i en periode hvor vi er i fuld gang med at udvikle vor levnedsmiddelindustri og turisterhverv.
Vi går i princippet ind for forordningsforslaget, men vi mener samtidig, at der er to væsentlige mangler i forslaget, idet der ikke er taget stilling til hvorledes og af hvem, tilsynet og kontrollen skal udføres, og der ikke er taget stilling til de økonomiske konsekvenser for gennemførelse af forordningens intentioner.
Vi er vidende om, at det har været svært at afklare forskellige spørgsmål under udarbejdelsen af forslaget til forordningen, idet problemerne med at få ansat dyrlæger har forsinket arbejdet.
Vi finder det i Siumut væsentligt, at der foreligger en klar stillingtagen omkring administrationen af forordningen. Derfor kunne vi fra Siumuts side finde det ønskeligt, at 2. og 3. behandling af forslaget udsættes til Landstingets møde til foråret. Vi finder det imidlertid afgørende, at der skabes et lovgrundlag, og at ansvaret omkring levnedsmiddelkontrollen bliver placeret.
Vi skal derfor fra Siumut foreslå, at forordningsforslaget behandles færdigt under denne samling men samtidig kræve, at Landstinget bliver orienteret om, hvordan tilsynsvirksomheden er tænkt varetaget, før 2. behandlingen finder sted. I den sammenhæng skal vi ligeledes anmode om, at der foretages afdækning af de eventuelle økonomiske konsekvenser.
Med disse bemærkninger foreslår vi, at forslaget behandles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandlingen.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Kontrollen omkring levnedsmidler og zoonoser varetoges før i tiden af sundhedskommissionerne, der må siges at have været meget vågne. Vi husker dog oversundhedkommissionens beklagelser over, at de lokale sundhedskommissioner nogle gange svigtede med indberetninger. Dette var selvfølgeligt beklageligt men forståeligt, da det mange gange skyldtes lægedistrikternes manglende ressourcer.
Efter overdragelsen af sundhedskommissionernes opgaver til kommunernes teknik- og miljøudvalg fra 1. januar 1989 er kontrollen gået helt i stå, således som det i dag påpeges af alle forslagstillere. Vi mener dog ikke, at dette skyldes kommunernes ligegyldighed men derimod manglende lovgrundlag for gennemførelsen af den omtalte opgave.
Vi forstår, at Landsstyret ikke finder det hensigtsmæssigt at nedsætte endnu et udvalg i kommunerne på nuværende tidspunkt under henvisning til Kommunalreformkommissionens arbejde omkring rationalisering af kommunernes arbejde som helhed.
Ligeledes forstår vi, at Landsstyret ikke har lagt sig fast på hvilken myndighed, der skal varetage tilsynsmyndigheden i kommunerne. Det fremgår samtidigt, at chefdistriktslægerne er tilbageholdende med hensyn til overtagelse af ansvaret herfor, såfremt de ikke får tildelt yderligere ressourcer, da de jo har nok at lave i forvejen. Vi kan af disse årsager gå ind for, at denne beslutning udskydes, til der har været foretaget grundige forhandlinger med de rette instanser.
Det fremgår af forelæggelsesnotatet, at der er en god baggrund herfor, idet der ser ud til, at to dyrlæger snarest kan ansættes.
Under debatten vedrørende overtagelse af Sundhedsvæsenet blev dyrlægespørgsmålet også inddraget. Vi ved, at der er en dyrlæge i Sydgrønland, der lønnes af staten.
Efter aftale fortsatte denne ordning efter sundhedsvæsenets overtagelse. Der har været to dyrlæger, men vi ved også, at den ene er holdt op. Såfremt opgaven skal løftes efter forordningsforslagets formål, således som vi ved savnes i hele Grønland, er der absolut nødvendigt at ansætte flere dyrlæger. Det har også været godkendt tidligere.
Vi har også godkendt, at der er behov for en dyrlæge i Nordgrønland under henvisning til, at Nordgrønland er hundedisktrikt.
Da de to omtalte dyrlæger hverken fremgår af finansloven for 1994 eller af personaleoversigten for samme år, vil vi gerne have oplyst, hvornår man så regner med at besætte disse to stillinger, idet vi anser det som meget vigtigt, såfremt forordningsforslaget skal realiseres.
Vi har også tidligere drøftet, at det er nødvendigt med uddannelse af personale til denne opgave. Indtil i dag er der ikke sket noget på dette område. Uddannelsen bør realiseres således, at disse personer kan foretage tilsyn under chefdistriktslægens ansvar, så han bliver aflastet for det manuelle arbejde. En mulighed er, at levnedsmiddelskolen Inuili bliver koblet ind vedrørende uddannelse af kontrolpersonale.
Som tidligere omtalt har opgaven siden 1989 ligget stille, hvilket ikke er betryggende for forbrugerne. Når man tager sundheden og betjeningen af borgerne i betragtning, kan vi ikke acceptere, at lovløsheden på dette område fortsætter.
Vort land er i dag blevet åbnet ud mod verden, og vi planlægger turisme som indtægtskilde for landet. Derfor har det, vi taler om nu, også stor betydning for turismen og Grønlands ansigt udadtil.
Forordningsforslaget set i helhed, og når vi betænker, at brætsalget også er medtaget, støttes af Atassut og Issittup Partiia.
De i forelæggelsesnotatet omtalte forhandlinger ønsker vi sker snarest, da de ikke må være forsinkende for realiseringen af forordningen.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget inden 2. behandlingen behandles i Landstingets Sundhedsudvalg.
Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ateqatigiit finder, at det er absolut nødvendigt, at vi her i landet har en levnedsmidelkontrol, der hviler på en given lovgivning på området, og derfor er det med tilfredshed, vi konstaterer, at Landsstyret for at imødekomme dette nu fremkommer med et forordningsforslag, der hjemler en mulighed herfor.
Til trods for at dette forordningsforslag i såvel form og indhold kunne have været bedre, mener Inuit Ataqatigiit, at forslaget vil være et godt udgangspunkt og grundlag for en bedre kontrol på levnedsmiddelområdet.
Netop derfor finder vi, at det kun er naturligt, at Landsstyret via forslaget bemyndiges til at udstikke de nærmere retningslinier i bekendtgørelsesform.
Vi mener, at dette er et skridt frem, som også forslagsstillerne til en levnedsmidelkontrolinstans kan være tilfredse med, idet man derved blandt andet får mulighed for en bedre kontrol af brætsalget med grønlandsk proviant rundt omkring på kysten samt andre steder, hvor levnedsmidler forhandles.
Vi er overbeviste om, at flertallet vil kunne erklære sig enige med os i, at forholdene på de enkelte brætudsalgssteder klart bør forbedres, ikke alene af hensyn til forbrugerne men også i lige så høj grad af hensyn til fangernes og fiskernes øgede indtjeningsmuligheder.
Vi ser jo gang på gang at grønlandsk proviant alt for ofte blot lægges direkte på jorden uden hensyntagen til støvforhold, og at salgsobjekterne i hundedistrikterne ikke er afskærmet tilstrækkeligt mod løsgående hunde.
Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at man med dette forordningsforslag vil kunne bane vejen for, at man til dels kan løse disse problemer, og vi skal derfor i det videre arbejde henstille, at man i sådanne spørgsmål fra direktoratets side indleder et tæt samarbejde med fangerne, fiskerne og forbrugerne samt kommunernes repræsentanter.
Hvad angår spøgrsmålet om, hvem der på det lokale plan skal forestå tilsynsmyndigheden, skal vi ligeledes henstille, at man i bekendtgørelsesarbejdet inddrager samtlige implicerede parter.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig, at forslaget forinden 2. behandlingen henvises til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi vurderer forslaget til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser, der betegnes som en rammelov, som uundværlig i Grønland.
Kontrollen med vore eksportprodukter varetages grundigt after retningslinier, som anvendes i andre lande. Af hensyn til vore hjemlige forbrugere mener vi, at det er nødvendigt med kontrol efter konkrete og klare retningslinier.
Vi mener dog, at der er tvivl omkring placeringen af tilsynsmyndigheden og dækningen af omkostningerne. I en tid hvor administrationsrationalisering i kommunerne er på tale, er det tvivlsomt, om kommunerne skal pålægges endnu flere opgaver. Men kommunerne må utvivlsomt involveres i tilsynsmyndigheden, hvis man vil sikre sig et tilfredstillende tilsyn.
Vi bemærker også, at man efter en høringsrunde fandt det hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen, således at der bliver tid til grundige forhandlinger med de implicerede parter.
Vi skal derfor fra Akulliit Partiiat foreslå, at 2. og 3. behandlingen af forordningsforslaget først finder sted til Landstingets forårsmøde i 1994, således at der bliver god tid til forhandlinger.
Vi påregner ikke at kunne få de rejste spørgsmål afdækket i løbet af 10 dage. Vi går ind for, at forslaget behandles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandling.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg takker samtlige partiers ordførere, som har tilsluttet sig forslaget og går ind for, at det bliver realiseret.
Atasssut udtalte, at problemet går tilbage til 1992. Dette er ikke rigtigt, idet denne sag startede 1. januar 1989. Problemet er således lidt gammelt, og skyldes blandt andet, at Hjemmestyret ikke har haft ansvaret for Sundhedsvæsenet før 1992, og at vi havde et nyt ansvar på miljøområdet.
Det er måske de to ting man har blandet sammen. Vi har i det fremlagte forslag ikke mindst set på de økonomiske muligheder, landet har. Selvfølgelig kan man oprette en stærk kontrolinstans. Men vi har kun begrænsede økonomiske ressourcer. Derfor har vi været lidt tilbageholdende med at fastlægge detaillerede krav, før nærmere undersøgelser er foretaget.
Jeg skal omtale, at vi løbende har arbejdet med sagen, men der er sket meget både i Hjemmestyret og i kommunerne, siden vi overtog Sundhedsvæsenet. Dette er baggrunden for, at der er gået ret lang tid inden nærværende forslags fremsættelse.
Kaj Egede nævnte i sit indlæg, at der bør udfærdiges helt klare retningslinier. Realiseres denne rammelovgivning, kan man snarest muligt iværksætte de ønskede bekendtgørelser.
Jeg er enig med Kaj Egede i, at man så vidt muligt som minimum bør overholde de bestemmelser, der er gældende i Danmark, også fordi der kommer flere turister til landet.
Med hensyn til dyrlægerne kan jeg meddele, at løn- og arbejdsvilkårsforhandlinger har stået på i lang tid, hvilket har gjort det vanskeligt for os. Men der er nu endelig indgået en aftale for blot en måned siden, således at dyrlægestillingerne både i Nuuk og i Ilulissat snarest kan opslås.
Fra Akulliit Partiiat blev det fremført, at man ønsker beslutningen om vedtagelse af forslaget udsat til forårssamlingen. Jeg skal i den anledning påpege, at såfremt en butik eller et produktionssted i dag ikke overholder almindelige hygiejniske krav, findes der ingen bemyndigelse til at gribe ind eller udfærdige bekendtgørelser.
Vi mangler den nødvendige bemyndigelse til fremme af ønskede tiltag. Det er derfor vi fremsætter dette forslag fra Landsstyrets side, selv om at man endnu ikke kan fremkomme med en endelig ordning på levnedesmidelkontrolområdet. Men udgangspunktet er de 3 dyrlæger i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Med hensyn til chefdistriktslægerne i kommunerne er forholdet det, at de i henhold til deres ansættelse som hidtil har ansvaret for hygiejniske forhold og levnedsmiddelkontrol. Derfor kan man også pålægge dem dette ansvar fra Landsstyrets side. Det er en del af deres arbejde.
Svagheden i dag er, at vi først klart kan få placeret ansvaret, når der udbryder sygdomme. Derfor er det meget vigtigt, at man får indført en kontrolmulighed inden da.
Med hensyn til brætsalg fra fiskere og fangere ser jeg hen til forhandlingerne mellem fisker og fangerrepræsentationerne og forbrugerudvalgene.
Med disse bemærkninger har jeg kommenteret og besvaret partiernes indlæg.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi i første indlæg klart sagt, at vi finder det væsentligt, at der foreligger en klar stillingtagen omkring administrationen af forordningsforslaget.
Baggrunden herfor er, at levnedsmidelproduktionen her i landet er af så stor betydning også for økonomien, at man ikke bør kunne være i tvivl om, at vi har en levnedsmidelkontrol, som kan sikre en fair konkurrrence.
På den baggrund kunne man finde det ønskeligt, at 2. og 3. behandling af forslaget udsættes til forårssamlingen. Da der imidlertid for indeværende ikke findes noget regelsæt på området eller lovgivning, der giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, finder vi, at forslaget bør vedtages nu. Viser der sig senere behov for at tilpasse forordningen på nogle punkter, kan vi genoptage sagen på forårssamlingen. Det væsentligste er, at vi får lovgivning på området.
Med hensyn til ansættelse af levnedsmidelkontollører på sigt, kan der finde uddannelse sted på området, som det også blev sagt fra Atassut. Fra Siumut finder vi det acceptabelt, at man anvender levnedsmidelskolen i uddannelsesarbejdet, men dette kan nok ikke uden videre realiseres. Der er også nogle økonomiske aspekter.
Med hensyn til tilrettelæggelsen af levnedsmiddelkontrollen ved vi, at fiskeri- og kødeksportkødkontrollen varetages ud fra dansk lovgivning. Vi vil gerne have undersøgt, om de ansatte kontrollører også vil kunne kontrollere kød til hjemmemarkedet, og om der kan indledes forhandlinger med de danske myndigheder herom.
Med disse bemærkninger foreslår vi, at landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler behandles færdigt her i efteråret, men at man forinden overfor Landstinget tilkendegiver, hvorledes tilsynet tænkes tilrettelagt.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Landsstyremedlemmet for Sundhed påpegede overfor Atassut, at man pr. 1 januar 1989 ikke har haft lovgivning på området. Vi sagde ikke i vort indlæg 1/1 1992, men vi ved jo, at man siden dengang ikke har haft nogen lovhjemmel, og man således må kunne se, at kommunernes kontrol har ligget stille.
Men i forslaget fra Atassut og fra Atassuts medlem Agnethe Nielsen står, at man pr. 1/1 1992 ikke har haft en lovmæssig hjemmel.
Selvfølgelig kan man diskutere dette, men Hjemmestyret overtog Sundhedsvæsenet pr. 1/1 1992. Det må siges, at området levnedsmidelkontrol og kontrol af zoonoser ikke var omfattet af forordningen om Sundhedsvæsenet.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Nærværende forslags 2. og 3. behandling vil vi foreslå først bliver behandlet til næste år. Når man læser og skal vurdere det fremlagte, mener vi, at vi ikke fuldt er parate til at udfærdige en helt overordnet forordning.
Der er blevet sat spørgsmålstegn ved både hvem, der skal have ansvaret for kontrollen, og om de afledte økonomiske konsekvenser. Derfor mener vi af hensyn til det fremtidige samarbejde, at vi som beslutningstagere skal respektere vore kommende samarbejdspartnere.
Vi mener på nuværende tidspunkt ikke, at sagen er af så hastende karakter, at man skal tage en beslutning her og nu.
Jeg har forstået det derhen på landsstyremedlemmets udtalelser og eksempler, at butikker og produktionssteder, såfremt disse ikke overholder hygiejniske krav, at vi ikke kan gøre noget ved dem, fordi vi ikke har nogen lovhjemmel. Men samtlige produktionssteder har fået en autorisation fra fiskeriministeriets industritilsyn.
Jeg mener ikke, at man på det område har noget at være bange for. Det må være vigtigst, at man på forordningsområdet får klare linier.
Landsstyremedlemmet sagde, at hvis forordningsforslaget vedtages, så kan vi gå i gang snarest muligt med bekendtgørelser.
Vi er ikke glade for, at bekendtgørelser udarbejdes, før man haft samtaler med samarbejdspartnerne. De samarbejdspartnere jeg tænker på her, er kommunerne og andre inplicerede parter, som omtalt i forordningsforslaget.
Vi ønsker så vidt muligt et færdigt og fornuftigt produkt, og vi finder det ikke som et forsinkende element, at vi i pricippet går ind for forslaget i 1. behandlingen, men at 2. og 3. behandlingen behandles til forårssamlingen.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg forstår til fulde Atassut, og at man selvfølgelig har været klar over, at problemerne startede i 1989.
Uddannelse af levnedsmiddelkontrollører og øget kontrol er vi nødt til at planlægge. Jeg går i princippet ind for, at der udformes en sådan ordning i fremtiden, så der sikres god planlægning af uddannelse og økonomi.
Med hensyn til Kaj Egedes forslag om overtagelse af eksportkontrollen har vi haft nøje overvejelser i den tid, der er gået.
I forbindelse med forhandling med staten er man enedes om, at staten skal have ansvaret for områderne eksportkontrol og fisk således, at produkter, som kommer ud fra vort land, er godkendt af EF i henhold til EF-lovgivning. Såfremt vi skal overtage hele kontrollen, vil vi være blive nødsaget til at oprette et stort apparat til at udføre dette.
Derfor er jeg tilfreds med aftalen med de danske myndigheder. Selvfølgelig kan vi ikke udtale om, hvordan forholdene bliver i fremtiden. Hvis og såfremt vi skal overtage al kontrollen, må vi af hensyn til beskyttelse af vor eksport udforme den nødvendige ordning og afsætte de nødvendige bevillinger dertil.
Hans
Pavia Egede, Akulliit Partiiat udtrykte, at man vil stå fast ved forslaget om
udsættelse af 2. og 3. behandling. Området er Landsstyrets ansvar. Hvis Landstinget
beslutter, at man forsinker lovgivningen, så er det Landstingets ansvar. Jeg
mener, Landsstyret klart må have det ønskede ansvar. Derfor fremsættes dette
forslag, selv om det på alle områder ikke er fuldstændig færdigt.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Jeg vil blot sige, at vi nok har misforstået hinanden vedrørende uddannelse af levnedsmiddelkontrollører. Fra Siumut sagde vi ikke, at levnedsmiddelkontrollen bør varetages af Fiskeriministeriets Industritilsyn.
Vi mener ikke, at lovgivningen bør overflyttes til Grønland, men vi sagde, at hvis der bliver uddannet levnedsmiddelkontrollører her i landet, og at man har en levnedsmiddelkontrol, bør man samarbejde med de danske myndigheder. Det er det, som vi gerne vil have undersøgt, d.v.s, om vore egne levnedsmiddelkontrollører også kan anvendes af den danske levnedsmiddelkontrol.
Med hensyn til det ansvar, der placeret i Danmark, vil vi ikke sætte spørgsmålstegn herved, idet vi anser arrangementet for fornuftigt.
Mødeleder:
Således er 1. behandlingen af dagsordenspunkt 33 sluttet, og inden 2. behandling overgår sagen til Landstingets sundhedsudvalg.
Vi går over til næste dagsordenspunkt, og det er dagsordenens punkt 23.
Punktet sluttet.