|
Dagsordenens punkt 08-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 25. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg beklager forsinkelsen, jeg var under samtale med en journalist.
Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landsstyre, Landstinget samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet og Landstinget.
Under 2. behandlingen af dette dagsordenspunkt stemte flertallet af Landstingets medlemmer for det af partiet Siumut fremsatte ændringsforslag til forslag til landstingslov om vederlag m.v. ' 4.
Endvidere stemte flertallet af Landstingets medlemmer for at lovforslaget iøvrigt skulle gå over til 3. behandling i den foreliggende form.
I den anledning skal jeg indstille ovennævnte forslag til landstingslov, sammen med den under 2. behandling vedtagne ændringsforslag, til Landstingets endelige vedtagelse.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Vi taler om behovet for større solidaritet i samfundet, og hvor vigtig denne solidaritet er. Derfor er det efter vores opfattelse beskæmmende at se, at disse ord om solidaritet mere og mere mister sin rette indholdsmæssige betydning.
Når solidariteten og behovet herfor er på dagsordenen ynder vi folkevalgte ellers overfor vore medborgere at påberåbe os retten til at gå forrest som gode eksemplarer og fører tingene ud i livet.
Såvel under lovforslagets 1. og 2. behandling sagde vi, at det var vores opfattelse at vederlaget som landstingsmedlemmer og det dertil knyttede skattefrie tillæg var mere end nok, og at vi derfor ikke kunne gå med til en forhøjelse. Ligeledes fandt vi det uhensigtsmæssigt at Finansudvalgets medlemmer herudover fik en særskilt honorering.
Vi tog dette standpunkt da vi overfor vore medborgere konstant har tudet dem ørerne fulde om, at de skal vise større solidaritetsfølelse. Senest i forbindelse med de overståede overenskomstforhandlinger, hvor vi opfordrede til større løntilbageholdenhed.
Halvdelen af den grønlandske befolkning tjener godt og vel ca. 10 % af den samlede indkomstmasse i Grønland. Dette er til stadighed op til flere gange blevet bekræftet af diverse samfundsøkonomer.
Ergo er det således, at den anden halvdel af befolkningen tjener de resterende 90 % af den samlede indkomstmasse, hvilket tydeliggør den helt igennem skæve fordeling af indkomsterne.
Med denne skæve indkomstfordeling er det ikke underligt, at man mogle gange sammenligner forholdene på dette område med de tilstande, der hersker i Indien.
Når ti personer skal fordele kr. 100,- imellem sig er forholdende heroppe således, at 5 personer får kr. 10,- til deling, mens de andre 5 deler den resterende pulje på hele kr. 90,-. Sådan er forholdende i Grønland. Er det en solidarisk fordeling?
Er det udtryk for en solidarisk politik at alt imens, vi som medlemmer af Landstinget i forvejen oppebærer en løn, der svarer til 2 arbejderes månedsløn så ovenikøbet kræver større tillæg, for blot derved at gøre kløften i forhold til lavtlønsgruppen endnu bredere?
At kalde dette for større solidaritetsfølelse er efter min opfattelse helt malplaceret. Det har til alle tider været Inuit Ataqatigiits helt klare målsætning, at vi ville arbejde for de lavest rangerede borgere og arbejde for at udjævne forskellene blandt samfundsgrupperne via en solidarisk politik.
Ved 3. behandling af dette lovforslag er det således stadig mit og Josef Motzfeldts helt klare standpunkt, at vi hverken vil stemme for eller imod forslaget. Vi lægger stadig afgørende vægt på vores målsætning om mere ligelig og solidarisk fordelingspolitik i samfundet.
Med disse bemærkninger skal vi således meddele, at vi ved afstemningen hverken stemmer for eller imod lovforslaget.
Landsstyreformanden:
Selvfølgelig har vi ellers i Landsstyret, at vi ellers vil høre debatten blandt vælgerne omkring dette punkt som vedrører Landstinget og ikke Landsstyret.
Inuit Ataqatigiits formand udtaler på vegne af mindretallet i Inuit Ataqatigiit, at ordet solidaritet ikke længere har den rette indholdsmæssige betydning, hvorfor man ikke kan gå ind for forslaget.
Med hensyn til solidaritet skal jeg udtale at med det foreliggende forslag, vil landstingsmedlemmerne få ensartede vilkår. Solidariteten burde være tilstede. Landstingsmedlemmernes økonomi vil betyde, at de kan varetage deres landstingsarbejde uden at skulle have et arbejde ved siden af.
Da der ikke er indkommet ændringsforslag vil jeg blot indstille at forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form her på 3. behandlingen.
Otto Steenholdt, Atassut:
Under 2. behandlingen har jeg ikke stemt for eller imod. Jeg har ellers haft ønske om mere uddybende undersøgelser. Men jeg har ikke haft tid endnu.
Jeg mente ellers, at man ikke kan acceptere bevillinger til fiskepriser eller jollefiskere.
Jeg har også været meget imod det punkt som er blevet trukket tilbage, nemlig at landsstyremedlemmerne kan rejse sammen med deres ægtefæller.
Jeg ved, at forslaget er ændret således, at der kun er tale om landsstyreformanden og landstingsformanden. Dem har jeg også tænkt over. Jeg ved de til tider er langt væk fra deres familier. Men på baggrund af samfundets økonomi, mener jeg ikke det er retfærdigt med flere penge hertil.
Det ville være noget helt andet, hvis der var tilgået temmelig mange til Landskassen. Men i og med besparelsesforslag, så vil jeg gerne udtrykke, at jeg hverken stemmer for eller imod forslaget.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Man skal nok huske sidste år, hvor jeg fremsatte et forslag vedrørende dette dagsordenspunkt. Men forslaget blev ikke debatteret, men medtaget i overvejelserne i forbindelse med udformningen af dette lovforslag.
Ved forhandlinger med forskellige grupper i samfundet har man udtalt, at det er sparetider, at Landskassen mangler penge. Men når der er tale om egne forhold får man dem løst uden videre. Det har jeg ikke været glad for.
Selvfølgelig er landstingsarbejdet bekosteligt. Hvis landstingsmedlemmerne skal arbejde korrekt, så skal man have grundlag for et godt vederlag. Alligevel mener jeg, at vi har mange samfundsborgere som har større behov. Til dem har vi sagt, at de skal være tilbageholdene. Jeg skal udtale, at jeg hverken har stemt for eller imod under 2. behandlingen og vil gøre det samme til 3. behandlingen.
Lars Chemnitz, Atassut:
Vi skal ikke genoptage vores meget store debat, men jeg skal meddele, at Atassuts medlemmer vil gå ind for forslaget, da der allerede under 1. behandlingen var et flertal, som ville vedtage loven. Således er det allerede vedtaget, at det skal gå den vej.
Derfor har Atassut under 1. og 2. behandling brugt tiden til at finde nogle andre alternativer, og da vi syntes at det var nok med opfølgelsen vil vi gå ind for forslaget.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg regner heller ikke med at man skal genoptage debatten, men jeg vil blot - for at der ikke sker misforståelser om hvordan solidaritet skal forstås i politik udtale, at der er meget stor solidaritet her i Grønland, både i Nord, Syd og Østgrønland.
Man fordeler solidarisk temmelig mange midler til fangererhververne, skind og mange andre som ellers kunne nævnes. Man kan blot sige, at man skal undersøge yderligere 2,5 mio. kr. til en virksomhed. Det er alt sådan nogle der er tale om solidaritet. Der er tale om en embedsmandsgruppes arbejde som har udspringet i landstingsmedlemmernes forhold.
Dette er blevet vurderet - ikke af Landstinget - men af udvalgsformanden, og ud fra en retfærdig fordeling så mener jeg, at dette kunne løses uden problemer. Derfor er solidariteten fra Landstinget gældende overfor samfundet og partierne prøver på, at gå ind for denne solidaritet ved at godkende temmelig mange bevillinger af penge.
Jeg mener også at solidariteten bør være gældende også efter man er gået væk fra dette spørgsmål, hvor der er tvistighed.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Under 2. behandlingen har jeg hverken stemt for eller imod. Det står jeg stadigvæk fast ved. I 1984 da man debatterede fast vederlag til landstingsmedlemmerne her i salen, så har jeg hverken stemt for eller imod og man skal heller ikke være forundret over at jeg stadig fastholder min mening fra dengang. Og det vil jeg blot præcisere.
Mødeleder:
Der er ikke fremkommet ændringsforslag indtil nu, derfor går vi over til afstemning. Dem der går ind for, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form bedes rejse sig,
21.
Ingen imod,
Undlod at stemme,
5.
Således er dagsordenens punkt 8 vedtaget.
Punktet sluttet.