Samling

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at personer, der gør tjeneste ombord på skibe, der er tilmeldt Skattedirektoratets nettolønsregister, får nedsat deres samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst, jf. stk. 3.

Det er en betingelse for nedsættelsen, at der er tale om et grønlandsk passagerskib med en brut­­totonnage på 1.100 eller derover, som sejler i krydstogtsejlads eller i kom­bi­na­tions­sej­lads. Det er uden betydning om den­ne sejlads foregår i eller uden for grønlandsk ter­ri­to­ri­al­far­vand.

I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved kombinationssejlads.

Ved krydstogtsejlads forstås sejlads, hvor passagerskibet ikke sejler i rutefart, og som ikke har det primære formål at transportere passagerer fra en havn til en anden. Det primære for­mål for passagererne vil typisk være fornøjelse og rekreation, ligesom det typisk vil være en turist­mæs­sig attraktion i sig selv, at være passager ombord på et krydstogtskib. Definitionen på kryds­togtsejlads er således identisk med den tilsvarende definition i § 1, stk. 2 i lands­tings­lov om havne- og krydstogtpassagerafgift. At passager­ski­bet i begrænset omfang medtager pas­sa­ge­rer, hvis formål alene er transport fra en havn til en anden, ændrer ikke pas­sa­ger­ski­bets sej­lads som krydstogtsejlads.

Udgår et passagerskib periodisk af krydstogtsejlads eller kombinationssejlads med henblik på primært at transportere pas­sagerer fra en havn til en anden eller fra et sted til et andet, vil en så­dan sejlads ikke være om­fattet af bestemmelsen, hvorfor der skal indeholdes A-skat i de ud­be­talte hyrebeløb for en så­dan sejlads.

Ved et grønlandsk rederi forstås her en rederivirksomhed, et partsrederi eller et re­de­ri­ak­tie­sel­skab, der er fuldt skattepligtig til Grønland efter § 1, eller begrænset skattepligtig efter § 2 i indkomstskat­teloven.  

Kravet om, at det skal fremgå af overenskomsterne, at de kun gælder for be­skæf­tigelse på skibe, der er optaget i nettolønsregistret, medfører, at der skal indgås nye over­ens­komster, når et skib overflyttes til nettolønsregistret. Overenskomster vedrørende løn- og arbejdsvilkår for ansatte på skibe i nettolønsregistret kan indgås med flere faglige over­enskomster samtidigt. Løn- og arbejdsvilkår for ansatte, der herefter ikke er omfattet af en overenskomst, må aftales mellem den enkelte ansatte og det pågældende rederi eller den, dette bemyndiger hertil.

Ved lønindkomst forstås her enhver skattepligtig indtægt i form af penge eller penges værdi, herunder hyre, lønning og andet arbejdsvederlag, provision, drikkepenge og lignende, som den ansatte erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste ombord. Hertil henregnes og­så beløb, der udbetales den ansatte under midlertidige ophold i land, samt dag­pen­ge, som re­de­ren udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjær­geløn.

Kostpenge, der udbetales i stedet for fri kost ombord, skal ligeledes medregnes til løn­ind­komst­en med det faktisk udbetalte beløb.

Lønindkomst erhvervet ombord omfatter også løn, der erhverves ved tjeneste ombord i den tid pas­sagerskibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning. Det  gæl­­­­der således alene skibsbesætningen.

Endelig foreslås det, at Landsstyret kan fastsætte de nærmere regler for til- og afmel­ding i net­to­lønsregistret, herunder at det er ejeren af skibet, der har ansvaret for at betingelserne over­hol­des, og at det alene vil være skibets ejer, som en eventuel foranstaltning retter sig imod.

Ejerens eventuelle overtrædelse vil ikke påvirke besætningsmedlemmernes ret til skat­te­mæs­sig netto­løn med tilbagevirkende kraft, idet besætningsmedlemmerne vil være om­fat­tet af net­to­lønnen indtil skibet slettes i nettolønsregistret, hvilket ikke kan ske med til­ba­gevirkende kraft.

Til § 2

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. april 2006.

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1-imut

Siunnersuutigineqarpoq inuit umiarsuarni, Akileraartarnermut Pisortaqarfiup umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut nalunaarsuiffianut nalunaar­sor­si­masuni sulisuusut akileraarutissaat tamarmiusut akissarsiat taakkua akileraarutitaannut naapertuuttumik annertussusilinnik appaaffigineqartassasut, tak. imm. 4.

Appaanissami piumasaqaataavoq pineqartoq tassaassasoq kalaallit umiarsuaat ilaasunik angallassissut 1.100 bruttotonsinik taakkuluunniit sinnerlugit usisinnaassuseqar­toq, aammalu takornarianik angallassilluni ingerlaartoq imaluunniit ilaasunik nalinginnaasunik takornaria­nillu ilaasoqarluni ingerlaartoq. Ingerlaarnerup taassuma Ka­laallit Nunaata imartaata iluani avataaniluunniit ingerlanneqarnera apeqqutaanngilaq.

Ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarluni ingerlaarnerup suunera imm. 2-mi nassuiarneqarpoq.

Umiarsuit takornarianik angallassissutit atorlugit ilaasunik angallassilluni ingerlaarneq tassaa­voq umiarsuaq ilaasunik angallassissut aalajangersimasumik ingerlaarfeqanngitsoq, aammalu ilaasunik umiarsualivimmiit umiarsualivimmut allamut angallassinissamik pingaarnertut siu­nertaqanngitsoq atorlugu angallassineq. Ilaasut siunertaat pingaarneq tassaanerusarpoq nuan­nisarnissaq qasuersaarnissarlu, soorluttaaq umiarsuarmi takornarianik angallassissumi ilaa­suunissaq takornariaalluni imminermini pilerinartuussasoq. Umiarsuit takornarianik angal­las­sissutit atorlugit ilaasunik angallassinerup nassuiarneqarnerata taamaalilluni assigaa umiarsu­alivimmiinnermut aamma umiarsuit takor­narianik angallassissutit ilaasunik angallassineran­nut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsi­saanni § 1, imm. 2-mi nassuiaat. Umiarsuup ilaasu­nik angallassissutip ilaasunik umiarsuali­vimmiit umiarsualivimmut allamuinnaq angallanne­qarnissaq siunertaralugu amerlanngitsunik ilaasoqartarnera umiarsuup ilaasunik angallassis­su­tip takornarianik angallassilluni ingerlaartuu­neranik allannguisuunngilaq.

Umiarsuup ilaasunik angallassissutip umiarsualivimmiit umiarsualivimmut allamut sumiif­fimmilluunniit sumiiffimmut allamut ilaasunik angallassinissaq siunertarinerullugu takornari­anik angallassilluni ingerlaarnini imaluunniit ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu angallassilluni ingerlaarnini piffissap ilaani unitsikkallarpagu ingerlaarneq taanna aalajanger­sakkami pineqartunut ilaassanngilaq, taamaattumillu ingerlaarnermi tassani inuttat akissarsi­aattut tunniunneqartut akileraarutinik A-nik unerartitsivigineqassapput.

Kalaallit umiarsuaatileqatigiiffiat matumani tassaavoq umiarsuaatileqatigiiffimmik ingerlatsi­vik, piginneqatigiilluni umiarsuaatileqatigiiffik imaluunnit aktieselskabi umiarsuaatileqatigiif­fik aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi § 1 naapertorlugu Kalaallit Nunaannut ta­makkiisumik akileraartussaatitaasoq, imaluunniit § 2 naapertorlugu killilimmik akileraartussaatitaasoq.

Isumaqatigiissutit umiarsuarni, umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraaru­titaat pillugit aaq­qissuussinermut nalunaarsuiffianni atuisuusuni sulinermik taamaallaat imaqarnerannik taakku­nani allassimasoqarnissaanik piumasaqaatip kingunerissavaa umiar­suup, umiarsuarni inuttat akis­sarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut atuisut na­lunaarsuiffiannut nuun­ne­qarneranut atatillugu isumaqatigiissutinik nutaanik isumaqatigiissu­teqartoqar­nissaa. Umiar­suit, umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqis­suussiner­mut atuisut nalu­naarsuiffianni sulisuisa akissarsiaat sulinikkullu atugassari­saat pillugit isuma­qati­giissutit su­lisut kattuffii arlaqartut peqatigalugit isu­maqatigiissutigineqarsinnaapput. Taa­maa­lillutik suli­suusut isumaqatigiissu­tini ilaatinne­qanngitsut akissarsiaat sulinikkullu atugassa­risaat sulisuu­sut ataasiakkaat umiar­suaatileqati­giiffiullu pineqartup, imaluunniit taassuma taamaaliornis­sa­mut piginnaatitaata akunnerminni isumaqatigiissutigisariaqassavaat.

Sulinikkut aningaasarsiat matumani tassaapput aningaasanngorlugit aningaasanilluunniit nali­littut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat suulluunniit, matumani aamma inuttat akissarsi­aat, aningaasarsiat allallu sulinikkut akiliutigineqartut, kiffartulussinnarnaveeqqutisiat, drikke­penget assigisaallu sulisuusup sulinermini umiarsuarmiluunniit sullissinermini pissarsi­arisai. Tamakkununnga aamma ilanngunneqassapput aningaasat sulisuusup nunamiikkallarne­rani tunniunneqartut, kiisalu napparsimanermi erninermiluunniit ullormusiat pillugit inatsisit naa­pertorlugit ullormusiat umiarsuaatileqatigiiffimmit tunniunneqartut, aamma umiialersunik iki­uinermi akissarsiat.

Aningaasat umiarsuarmi akeqanngitsumik nerisaqarnissamut taarsiullugit tunniunneqartut an­nertussusii aammattaaq aningaasarsianut ilanngullugit naatsorsorneqassapput.

Umiarsuarmi sulinikkut aningaasarsiat aamma tassaapput umiarsuup ilaasunik angallassissu­tip piffissami sananeqarnerani, iluarsaanneqarnerani amutsivimmiikkallarneraniluunniit umi­arsuarmi sulinikkut akissarsiat. Tamanna umiarsuup inuttaanuinnaq atuuppoq.

Kiisalu siunnersuutigineqarpoq umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaq­qissuussinermut nalunaarsuiffimmut tassunga ilanngunnissamut tassungalu ilaajun­naar­nissa­mut maleruagas­sat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaas­sa­sut, matu­ma­ni ilanngullugu umiarsuarmik piginnittup piumasaqaatit atuutsinneqarnissaanik akisussaasuunissaat aammalu umiarsuup piginnittui kisimiillutik akisussaasuuneq pillugu male­rua­gas­sat nalinginnaasut taakkununnga atuutsinneqarnissaat.

Umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqis­suussiner­mut atuisut pigin­naa­titaaffii kingumoortumik atuutsinneqalersinnaanngillat umiarsuarmik piginnittuusut unioqqu­titsissagaluarpataluunniit, tassa inuttat umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pil­lugit aaqqissuussinermut ilaatinneqartassamata, umiarsuup, umiarsuarmi inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut ilaajunnaarnissaa tikillugu, tamannalu kingumoor­tumik atuutsinneqarsinnaanera pisinnaanngilaq.

§ 2-mut

Inatsisartut inatsisaata ullormi 1. april 2006-imi atuutilernissaa siunnersuutigineqarpoq.